tirsdag den 31. december 2019

Året der gik


Året der gik

2019 blev året hvor jeg satte absolut læserekord. Først havde jeg sat mig det mål at jeg ville nå 250 bøger, det nåede jeg efter efter par måneder, så hævede jeg det til 300 - hvilket jeg også nåede.

Det blev i alt til 454 bøger - fordelt på svimlende 73.741 sider. Og det er så uden de bøger jeg har læst for Iris undervejs i året. Så ja, det er blevet til ret mange bøger.

Som jeg har fortalt på min private Instagram-profil, skal Iris være storesøster til april. Det bliver rigtig spændende og vi glæder os meget, jeg er dog spændt på hvordan min læsning bliver efter lillebror er kommet. Jeg er sikker på at tallet for i år også havde været endnu højere, hvis jeg ikke havde været så dårlig i den første tid af min graviditet. Der var lige to måneder ca. hvor jeg både havde meget kvalme og var meget træt - heldigvis er jeg kommet af med kvalmen, så jeg er bare træt nu. Hvilket desværre også har indvirkning på hvor meget jeg får læst.

Jeg vil forsøge at bevare bloggen så længe jeg har lyst og tid til det - så jeg vil stadig snakke bøger og læsning her og på Instagram. Hvis I vil følge med i "Projekt Lillebror" og hvad der ellers ser i min hverdag, så skal I være velkomne til at følge med på min private Instagram-profil: hverdags_liv

Nå, ikke mere om det. Nu til bøgerne!

De sidste par år, når jeg har lavet status for året der gik, har jeg udvalgt forskellige genre jeg har læst indenfor, og så valgt årets bedste bog indenfor hver af de genre. Det vil jeg gøre igen, for jeg læser rigtig meget forskelligt og jeg føler det er ret godt for mig at se tilbage på hvad jeg har læst - især når det er blevet til så meget.

Her kommer kategorierne og de udvalgte bøger:


Bedste børnebog:
Der var noget ved den første Arlo Finch bog som jeg ikke rigtig brød mig om, men jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad det er. Der er dog intet af det i bind to. Tværtimod er det en virkelig spændende, til tider uhyggelig og mystisk fortælling, hvor alting bare spiller. Det er den perfekte serie til de unge fantasylæsere og jeg glæder mig meget til at læse hvad der sker i næste bind.


Bedste billedbog:
"Bjørnebarn" er en stemningsfuld og smuk billedbog. Den fortæller om hvordan pigen Gro har det når forældrene skændes og når hun bliver skældt ud - så har hun nemlig mest lyst til at være en bjørn. Ane Bjørns flotte illustrationer bærer historien rigtig fint, og har man ikke tidligere læst noget af hende, vil jeg varmt anbefale det.


Bedste danske ungdomsbog (realisme):
Vi har virkelig mange dygtige forfattere her i landet og derfor har det også været svært at vælge én bog her, men jeg holder mig til min første indskydelse som er "Og så drukner jeg ...". Både fordi den er utrolig velskrevet og fordi det er en virkelig vigtig historie om det pres unge udsætter sig selv, men også det pres som samfundet sætter dem under. Vi skal ikke lære dem at det ikke er ok at fejle og at man kun er noget værd hvis man kun får 12-taller. Ditte har skrevet en meget vigtig bog og jeg vil råde alle - både voksne og unge til at læse den.


Bedste udenlandske ungdomsbog (realisme):
Jeg hørte "Sadie" som lydbog og det var den vildeste oplevelse. Jeg har ikke tidligere hørt en bog med "full cast" og lige til denne fortælling passede det bare rigtig godt. Det er en dyster fortælling om unge pigers forsvinden, om omsorgssvigt, søsterskab og om ikke at give op. Det er egentlig ikke sær rar læsning, men jeg var alligevel utrolig fanget af historien og heppede lige til det sidste.


Bedste new adult bog:
Jeg kan vist ikke komme udenom at "Off-Campus" er en af mine yndlings new adult serier, derfor var det super fedt at vende tilbage. Selvom "Jagten" (og de kommende bøger) ikke handler om de samme personer som i "Off-Campus", så er de alligevel med. Humoren, stemningen, de lækre fyre og meget mere er næsten lige så godt som i den anden, og derfor nød jeg rigtig meget at læse "Jagten" og jeg glæder mig til de næste!


Bedste danske fantasy/dystopiske bog:
Jeg har haft sværest ved at vælge en bog til denne kategori, for der har virkelig været mange at vælge i mellem. Bl.a. "Roser og violer", "Livets blod" og "Dødeklokken", men selvom de historier stadig sidder i mig, har "Den sorte enkes by" alligevel gjort størst indtryk. Jeg har læst rigtig meget af Nicole, men det her er den bedste bog hun har skrevet. Den er spændende, skræmmende og umuligt at lægge fra sig når først man er gået i gang.


Bedste udenlandske fantasybog:
Der var mange kandidater i denne kategori, men jeg må gå med "Den besatte konge". Jeg elsker "Grishaverse", personerne, stemningen og ja, det hele. Det spiller bare. Det er en serie jeg anbefaler til alle der er vilde med fantasy i den mere dystre ende og jeg glæder mig virkelig til at se hvad der kommer til at ske med Nikolaj, Nina og Zoya. Mine forventninger er høje!


Årets bedste tegneserie/graphic novel:
Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med "Det gyldne kompas"-serien og jeg var derfor rigtig glad da jeg så at den kom som tegneserie. Jeg var lidt lunken ved tegnestilen til at starte med, men nu synes jeg den passer rigtig godt til historien. Stemningen fra bøgerne er med og der er ikke meget der er udeladt - hvis noget overhovedet. Det er en rigtig fin fortolkning af bogen og jeg kan varmt anbefale den.


Bedste voksenroman:
Jeg har ikke læst så mange deciderede voksenromaner, men da jeg så at Jojo Moyes var tilbage, måtte jeg læse den og den skuffede på ingen måde. Moyes er tilbage med en storslået historie om venskab, søsterskab og kærlighed til bøger. Jeg nød historien fra første side og det er helt klart en af de bedre bøger hun har skrevet.

Årets bedste bog:
Hvordan vælger man lige årets bedste bog når man har læst over 400 bøger? Jeg ved det faktisk ikke rigtig, og jeg fortryder lidt at jeg har givet mig selv den opgave, men nuvel.
Årets bedste bog er en tegneserie. Og selvom serien ikke er slut endnu samt at jeg ikke har læst det hele i år, vil jeg vælge bind syv i serien. Jeg vælger "The Girl From the Other Side". Det er en helt utrolig læseoplevelse. Den er stemningsfuld, skræmmende, skrøbelig og smuk. Bind syv i serien sad i mig længe efter jeg var færdig med bogen og jeg frygter hvad der vil ske fremadrettet. Hvis du ikke kender serien, giver jeg den mine varmeste anbefalinger - også selvom det er manga. Jeg elsker den!


Det var alt fra mig i år og så er der vist kun tilbage at sige tak til 2019!


Tak for endnu et fuldstændig fantastisk læseår.
Tak til alle forfatterne for at skrive bøgerne!
Tak fordi I vil læse med derude.
Tak for i år!

fredag den 27. december 2019

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar]

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Allerede i 1700-tallet er Elias besat af at overvinde døden, og han er tæt på at aflure guderne deres hemmelighed. Men Odin vil ikke dele sin magt med nogen, og som straf dræber han Elias' familie. En seer fortæller ham, at der alligevel findes en fremtid, hvor han ikke er alene. Find den, som hersker over tiden, siger seeren. Men da han finder hende, ændrer det alt. For selv Elias kan ikke leve to liv.

Hvis han ikke slipper sin fortid, vil det koste ham fremtiden. Kan han opgive det, han har kæmpet i århundrede for at få tilbage?

Det er ingen hemmelighed at jeg er begejstret for "Ravnenes hvisken", Anne, Varnar, Monster, Luna og alle de andre, men jeg tror at jeg - som mange andre - nok har holdt lidt ekstra af Elias. Ikke fordi han nødvendigvis er en bedre person end de andre, men fordi man har kunnet fornemme at han har sår på sjælen. At han har det svært med sig selv og med andre. At han ofte er sig selv nærmest og ikke er sådan at komme ind på livet af. At han er et gråzonemenneske.

Et menneske der, selvom han forsøger at skjule det, ofte er i sine følelsers vold og derfor ikke altid handler helt rationelt. Jeg tror Elias har det rigtig svært med sig selv. Jeg tror der er mange ting han fortryder at have gjort, men samtidig tror jeg også at han er utrolig stolt og stædig.

Det var det billede jeg havde af ham inden jeg gik i gang med hans historie. Med "Blodravn". Og åh altså, Malene! Du har givet liv til Elias, til en person du havde svært ved at slippe igen, til en person som jeg fornemmer du både elsker og hader. Fordi han ikke ville gøre som du ville have ham til og samtidig fordi han er helt sin egen.

Jeg tror ikke det er sundt at elske Elias, man vil højst sandsynligt blive ofret hvis man gør, men jeg kan alligevel ikke undgå at give ham en plads i mit hjerte. For efter alt det hans stræben efter magt, hans stædighed og stolthed har givet ham og gjort mod ham, så tror jeg nu at jeg forstår ham bare en lille smule bedre. At han inderst inde vil kæmpe for dem han elsker, også selvom han må ofre nogle af dem.

Da jeg havde vendt sidste side i "Livets blod", havde jeg lyst til at genlæse hele "Ravnenes hvisken"-serien. For nu havde jeg informationer jeg ikke havde før og jeg er spændt på om det ændre noget ved læseoplevelsen af de første tre bind. Jeg har dog ikke fået det gjort endnu, det kan være det skal være en barselsting, men jeg tror virkelig at jeg ville forstå "Ravnenes hvisken" bedre - i hvert fald den Elias vi møder i "Ravnenes hvisken".

Selvom jeg egentlig så mig selv som "Team Varnar", må jeg godt nok indrømme at der er kamp om hvem jeg holder med nu - kan man godt holde med dem begge?

Hvis du har læst "Ravnenes hvisken" og "Verden styrter", så er "Livets blod" et absolut must! Jeg ved ikke om det er den bedste bog Malene har skrevet, men jeg synes det er tydeligt at hun er vokset som forfatter og at hun - selvom det er Elias vi snakker om - forstår sin hovedperson bedre. Hun skriver helt fantastisk. Følelserne sidder uden på tøjet under det meste af læsningen, hjertet slår hårdt i brystet og der er gåsehud på armene. Selvom "Livets blod" er en lille bog, er der intet småt over indholdet. Det er storslået.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 220 sider
6 ud af 6 stjerner

fredag den 20. december 2019

Katharine McGee; American Royals [Anmeldereksemplar]

Katharine McGee; American Royals [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Tænk, hvis USA havde en royal familie ....
Magten. Dramaet. Intrigerne.
Dette er historien om American Royals.

I 250 år har Washington-familien siddet på den amerikanske trone, lige siden folket gjorde general George Washington til deres konge. Men de er ikke som andre royale familier. De er amerikanere.

Kronprinsesse Beatrice er den perfekte tronfølger. Hun er ærbar, sød og smuk, og hun ved, at tronen altid kommer i første række. Hendes lillesøster, prinsesse Samantha, er den royale rebel, som altid bryder reglerne. Og så er der prins Jefferson, Samanthas tvillingebror. Hvis han var blevet født en generation tidligere, ville han have været direkte arving til tronen. Befolkningen forguder den flotte prins - og to unge kvinder vil gøre hvad som helst for at vinde hans kærlighed. 

Til at begynde med var jeg faktisk en smule skuffet over denne bog. Ikke fordi historien ikke var god, men fordi den lignede så meget historien i "Tusinde etager". Der er pigen der har det hele, Beatrice i denne og Avery i "Tusinde etager". Der er venner omkring dem begge - i Beas tilfælde er det hendes søskende og bodyguard. Der er pigen der intet har, men ønsker sig det hele, Eris i "Tusinde etager" og Nina i denne. Så er der pigen der har potentiale til at få alt hvad hun drømmer om, Daphne i denne og Rylin i den anden. Der er så mange paralleller at jeg havde svært ved at koncentrere mig om historien i "American Royals". Samtidig er der utrolig mange hemmeligheder og løgne blandt dem alle sammen.

Men, jo længere jeg kom ind i historien, jo mere blev jeg alligevel bidt af den. Især fordi der begyndte at ske ting jeg ikke lige havde regnet med, ting som ikke var sket i den anden serie. Det var faktisk ganske forfriskende at der skete noget uventet.

Det er dog stadig en ret rodet læseoplevelse. Normalt kan jeg godt lide at vi følger flere af personerne, men i denne skifter det ret meget og jeg følte ikke at vi kom tæt nok på nogen af dem, til at man lærte dem særlig godt at kende. Vi har kun lige kradset lidt i overfladen. Hvilket egentlig er ærgerligt, for jeg vil gerne lære dem at kende og blive klogere på deres bevæggrunde.

Det er ikke stor kunst, men jeg kan godt lide hele ideen med en royal amerikansk familie. Det er ikke bare en royal familie, det er en amerikansk royal familie, med alt hvad det indebærer. Det er storslået på den næsten vulgære måde. Tronfølgerne er vokset op med at sætte America først - altid, ligemeget hvad. Hvis man ikke gør det, bliver man skrevet ud af historien. Om Beatrice også vil tænke sådan eller rent faktisk følge sit hjerte, ja, det finder vi ikke rigtig ud af. Men mon ikke der bliver endnu mere drama i næste bind.

Jeg tænker at fans til "Tusinde etager"-serien (hvornår kommer sidste bind egentlig?!) og fans af "The Selection" vil finde den her meget underholdende og medrivende. Der er i hvert fald masser af paralleller der kan drækkes. I det hele taget unge læsere der er vilde med intriger, hemmeligheder og drama - for der er ikke sparet på nogen af dele i "American Royals".

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: American Royals
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 438
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 18. december 2019

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar]

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sin mand, og siden har hun haft mere end svært ved at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre.

Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emmas nærmest er ligeglad. En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mand. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: Hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften.

Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt. Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag?

Sidste år læste jeg "Hjem til jul", som var en hjertevarm og meget julet historie. Det var sådan en slags bog jeg sagtens kunne se blive til en film. Det kunne jeg egentlig også godt med denne, men selve historien er desværre ikke ligeså god som "Hjem til jul".

Det er stadig en utrolig julet historie og den kan næsten læses som kalenderhistorie, da hver dag i december har sit eget kapitel. Beskrivelserne af Stockholm med julepynt og sne, var rigtig fine - jeg kunne sagtens fornemme julestemningen, kulden og sneen. Jeg kan også fint se Emmas butik for mit indre blik - jeg tror det vil være en farlig butik for mig at handle i!

Ideen med de 24 gerninger kan jeg også godt lide og jo tættere vi kommer på jul, jo mere kommer Emma til live - hun får ikke sit gamle liv tilbage, men mon ikke hun får et liv hun finder værd at leve alligevel? Jeg kunne også godt lide de personer hun hjælper undervejs og de virker som en rigtig hyggelig flok.

Så langt så godt. Men, noget af det der irriterede mig mest undervejs var Emmas forhold til søsteren, Magda og hvordan Magda er overfor Emma. Nu vil jeg forsøge at lade være med at spoile alt for meget, men jeg synes virkelig hun blander sig. Jeg ved godt hun gør det af kærlighed, men det føles ikke altid sådan. Tværtimod fik jeg følelsen af, at Emma var et projekt for Magda. Emma tør heller rigtig sige fra overfor hende og det irriterede mig også. Der er enkelte steder hvor Emma får mandet sig op og sagt fra, men jeg ville ønske hun havde gjort det mere.

Jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være at miste min mand, men jeg tror dog ikke at jeg ville afskære mig selv fuldstændig fra venner og familie. Emma har distanceret sig fra alle der kunne have været en støtte for hende, måske fordi hun tror det er hendes skyld at Nick døde, men stadigvæk. Jeg tror ikke jeg ville handle sådan og derfor irriterer Emma mig også lidt på det punkt.

Alt i alt er det dog en rigtig fin julehistorie. Selvom det på nogle punkter er en trist historie, er den alligevel fyldt med humor, gode karakterer og en underholdende handling, der gør at man gerne lige vil læse det næste kapitel også.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: PalatiumBooks
Original titel: 24 goda gärningar
Udgivet i: 2018 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 256 sider
4 ud af 6 stjerner

mandag den 16. december 2019

Kate Clayborn; Held i uheld [Anmeldereksemplar]

Kate Clayborn; Held i uheld (A Chance of af Lifetime, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Da Zoe Farris vinder i lotteriet, siger hun op. Hun er led og ked af jobbet som skruppelløs virksomhedsadvokat, og tynget af dårlig samvittighed beslutter hun sig for at råde bod, så godt hun kan.

Zoe er især ked af den måde, hendes firma behandlede O'Leary-familien på, da en af familiens sønner døde, men hun finder hurtigt ud af, at den reserverede Aiden O'Leary ikke har brug for - eller ønsker - hendes undskyldning. Der er til gengæld noget helt andet, hun kan hjælpe ham med.

Aiden ved, at det er skørt at spørge sin families værste fjende om at spille sin falske forlovede. Men det er, hvad han har brug for, hvis han skal gøre sig håb om at kunne overtage den lejr, som han vil købe til minde om sin afdøde bror. Hvad Aiden ikke forventede, var, at Zoe også vil være sjov og hjertevarm, og at de ville blive tiltrukket af hinanden. Inden længe går det op for ham, at han er ved at falde for den kvinde, han havde svoret aldrig at tilgive.

Første bind, "Begynderheld" og andet bind, "Held i uheld", er virkelig nogle dejlige læseoplevelser - lige i tråd med Flamingos tidligere udgivelser - og den passer rigtig godt som feel good-efterårslæsning, hvor man kan putte sig under et tæppe med en kop varm kakao.

Det var en hjælp at have læst "Begynderheld" inden jeg gik i gang med "Held i uheld". Kit (og Ben) og Greer spiller nemlig også en rolle i denne historie og det er rart at kende deres baggrundshistorie inden man går i gang. Der kommer endnu flere lag på dem vi lærte at kende i "Begynderheld" og jeg synes det er charmen ved den her slags bøger - at jo flere bøger man læser i samme "univers", jo bedre kender man personerne.

Samtidig kan jeg rigtig godt lide at vi følger både Zoe og Aiden. Det fungerer rigtig godt for de her kærlighedshistorier at man hører fra begge parter - især fordi man får indblik i deres tanker og følelser, men også fordi det giver en indsigt i hvorfor de opfører sig som de gør - selvom de måske mener noget andet. Jeg håber det giver mening - det er lidt knudret at beskrive!

Zoe og Aiden er skønne mennesker og jeg kan sagtens se dem for mit indre blik. De kampe de begge to går igennem er relaterbare - også selvom det hele ikke er noget jeg selv har prøvet. Jeg kan godt lide at Zoe kommer til at virke mere nede på jorden og usikker på sig selv, end som hun fremstår i "Begynderheld" og at både hun og Aiden skal forsøge at finde sig selv, gør at de måske minder mere om hinanden end de bryder sig om. Deres interne spil fungerer i hvert fald rigtig godt og som læser er vi ikke i tvivl om at de hver især kæmper. 

Jeg bliver ved med at skrive at den her slags bøger ikke er stor kunst og det er jo egentlig noget sludder. For hvem bestemmer hvad der er stor kunst? Jeg synes den her slags bøger er skønne at læse af mange grunde. De tager ikke så lang tid at læse. De er ofte ret underholdende at læse og fyldt med sjove og interessante personer. De efterlader én med en god følelse indeni - de gør mig glad og det er vel egentlig en ret god egenskab for en bog at have.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Luck of the Draw
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 315
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 12. december 2019

Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar]

Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Da Kine finder en glaskugle på kirkegården og tager den med hjem, ved hun ikke, at det i virkeligheden er en magisk boble. En boble, der kan opfylde alle hendes ønsker, men også blive så stor, at hun kan flytte ind og bo der, uden at nogen kan trænge igennem til hende. Endelig kan hun være helt i fred for krævende forældre, svømmeundervisning, det latterlige julekor og drengene, der driller. Kine er fri! Eller er hun i virkeligheden fanget? Og hvad er det for en mystisk dødningedukke, som også bor i boblen, og som langsomt vokser sig større og større ...

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg fangirler for vildt over Siri Pettersen og "Ravneringene"! Det er en fuldstændig fantastisk læseoplevelse og jeg måtte også forsøge at styre mig da jeg hilste på hende til BogForum, da hun var der.

Nu er hun så tilbage. Denne gang med en børnebog og en meget anderledes end af slagsen end jeg tidligere har læst. Den er også meget langt fra "Ravneringene" og jeg var meget spændt på om hun kunne skrive noget der ikke havde med mystiske kræfter, mytologi og tidsrejser at gøre.

Svaret er, ja. Ja, det kan hun godt!

Bagsideteksten til bogen lyder nok lidt mærkelig, men når man først er kommet i gang tænker man slet ikke over det underlige i at Kine finder glaskuglen, at den vokser over natten og at hun flytter ind i den. Det føles faktisk ret normalt - og så noget rigtig mange teenagere (og sikkert også voksne) kunne finde på at gøre.

Kine er en pige der føler sig meget ensom og mobbet i skolen, selvom hun faktisk ikke er det. Hun føler sig misforstået derhjemme, selvom hendes forældre faktisk prøver på at forstå hende. Kine er bare virkelig dårlig til at tale om de ting der gør ondt, men når man bor i boble, behøver man ikke tale om det. Hun behøver ikke ransage sin hjerte og hjerte, for de ting hun måske selv har gjort forkert. Den slags behøver hun ikke tage stilling til ... eller gør hun?

Der bliver tegnet et billede af en teenager der har det svært, jovist, men også om hvor svært det kan være for teenagere at tale om hvordan de har det. De skal helst virke som om de er oven på. Som om de har styr på det hele. Hvis man viser særheder, risikerer man at blive holdt udenfor. Kine hader svømmehallen - fordi der fik hun øgenavnet, "Boble", men er det nu også et øgenavn? Ligeså meget som Kine dømmer sine klassekammerater, ligeså meget er hun forkert på den.

Selvom bogen kan være ret forstyrrende at læse - jeg ville få herre meget nøjeren over den der dødninge dukke (bare rolig, det kommer til at give mening) - så er det en rigtig fin historie om venskab, tålmodighed, at finde ud af hvem man er og at man er god nok som man er.

Måske er det ikke et mesterværk som "Ravneringene", men ikke desto mindre er det en bog som både børn og unge ville kunne spejle sig i og som nok vil sætte tingene lidt i perspektiv. Ligegyldigt hvad, tror jeg ikke at der er mange der inderst inde ville vælge boblen frem for den virkelige verden - lige meget hvor svært man så havde det, for ofte vil der være mindst ét lyspunkt, som gør livet udenfor boblen værd at leve.

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original title: Bobla
Udgivet i: 2017 (på norsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om Siri Pettersen og hendes bøger her
Læs mere om "Boble" her

mandag den 9. december 2019

Elle Kennedy; Jagten [Anmeldereksemplar]

Elle Kennedy; Jagten (Briar U, #1) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
"Hendes smil giver en mand lyst til at begynde at skrive dårlige digte."

Alle siger, at modsætninger mødes.

De må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, som synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler imod ham. Og det hjælper heller ikke ligefrem, at han er en af hendes brors kammerater.

Og at hans bedste ven er forelsket i hende.
Og at de alle tre er roommates.

Men det betyder ikke noget, for Fitzy har gjort det klart, at han ikke er interesseret i hende, selvom gnisterne mellem dem truer med at brænde huset ned. Summer er ikke den slags pige, der jagter en mand, og hun har ikke tænkt sig at begynde nu. Hun har også nok at se til med sit nye studie, en klam underviser og en usikker fremtid.

Så hvis hendes sexede, surmulende roommate bliver klogere og indser, hvad han går glip af?
Så ved han, hvor han kan finde hende.

Åh, jeg savner "Off-Campus"! Det er virkelig sådan en serie jeg ville ønske jeg havde til gode at læse, men det har jeg desværre ikke - heldigvis kan den sagtens tåle at blive genlæst. Og nu kan jeg også kaste mig over en ny serie med ishockeyspillere - og så er det jo så heldigt at mine gamle venner fra "Off-Campus"-serien også spiller små roller i denne serie - jubii!

Hånden på hjertet synes jeg dog ikke at dette første bind i serien, var lige så godt som "Aftalt spil", men måske bliver de næste bøger bedre?

Det skal bestemt heller ikke forstås som at den ikke var god. For det var den! Den er virkelig god. Den er underholdende. Den er sjov og eftertænksom. Jeg er vild med både Summer og Fitzy og jeg kan sagtens se dem for mit indre blik. Den livlige, strålende Summer, der indfanger alle i sit net. Den flotte, men tavse og tilbageholdende Fitz. Modsætninger mødes - det må du nok sige! Men ofte passer modsætninger bare rigtig godt til hinanden.

Som med "Off-Campus" ved man jo godt hvad der sker. "Jagten" er ikke på nogen måde stor kunst, men den leverer varen. Vi ved godt at hovedpersonerne skal en masse ting igennem før de indser at de ikke kan undvære hinanden. Ja, de misforstår hinanden. Sårer hinanden. Undgår hinanden. Finder sammen og går fra hinanden. Det er en kendt opskrift og måske netop derfor, virker det bare. I hvert fald for den her slags bøger.

Måske er det, det forudsigelige der gør at de er så dejlige at læse. Man skal ikke holde tungen lige i munden og koncentrere sig om et eller andet vanvittigt plot. Man kan lade sig underholde og føre med strømmen. For som opskriften siger: ender det altid lykkeligt.

"Men bare så du ved det, så er der mere ved mig, end du tror." 
Hendes stemme knækker over. 
"Jeg har substans."
Oh my fucking god, den her pige flår mit hjerte ud. 
Jeg har aldrig haft det så dårligt over noget i hele mit liv. 
[....]
"Jeg er..."
Solskin, afslutter jeg tavst."

Normalt ville jeg nok savne mere dybde og måske en mere kompliceret handling. Men bøger som denne, som "Off-Campus", som "The Royals", de skal ikke være dybe og komplicerede. Hvis man er heldig får serien, historien og personerne dybde, jo længere frem i serien man kommer, fordi man lærer personerne bedre at kende. Frem for alt, skal denne type "kærligheds-let-erotiske" bøger, underholde. Og det gør den!

Jeg både græd, grinte og krummede træer flere gange undervejs. Den her slags bog har man ikke lyst til at slippe igen når først man er gået i gang. Den er vildt afhængighedsdannende og jeg er så klar til at komme tilbage til Briar og se hvad der venter næste gang. Der er mange ubesvarede spørgsmål og jeg glæder mig. Måske ender jeg med at se disse personer som venner, ligesom med Garrett og Hannah, Logan og Grace, Dean og Allie, Tucker og Sabrina.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Chase
Udgivet i: 2019
Antal sider: 376
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 5. december 2019

Jojo Moyes; Ræk mig stjernerne [Anmeldereksemplar]

Jojo Moyes; Ræk mig stjernerne [Anmeldereksemplar fra Cicero]

Bagsidetekst:
En medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. Om stærkt venskab og ægte kærlighed - og om at have modet til at gøre en forskel.

Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende.

Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste.

Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre firhed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation.

Åh, hvor har jeg savnet at læse Jojo Moyes' bøger! Det er faktisk længe siden jeg har læst en "rigtig voksen-roman", mest fordi der kommer så meget og fordi jeg har været inde i en periode hvor de længere og lidt tungere romaner har været nedprioriteret. Men da jeg så at Jojo kom med en ny bog, blev jeg glad og jeg er glad for at have modtaget et eksemplar.

Bogen kom med da vi var på sommerhusferie i starten af november og den passede bare perfekt til sofahygge i regnvejr. Moyes er helt sikkert tilbage i topform og det er en fantastisk velskrevet, gennemarbejdet og smuk fortælling. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med de ridende bibliotekarer i Lynn Austins "Bibliotekarens virkelige eventyr" og jeg er helt vild med ideen. Jeg synes det er så stærkt gjort at kvinder, som dengang bare skulle passe hjem og børn, at de turde tage chance og gøre noget for dem selv.

Alice, som aldrig har haft plads til at være den Alice hun er inderst inde, finder en ny form for fred mens hun ridder ud med bøgerne. Hun lærer områdets beboerne at kende og kommer til at spille store roller i deres liv - større end hun måske havde regnet med. Samtidig lærer hun at stå fast ved sine holdninger og hun begynder at indse at livet som hustru i et kærlighedsløst ægteskab, ikke er hende.

Hun fascineres af Margery, pigen med den blakkede familiehistorie, som siger hvad hun føler og tænker, og gør hvad der passer hende. Hun kan ikke se problemet i at være sammen med en mand, også selvom de ikke er gift, hun går i herretøj og blander sig i byens politiske liv. Men selv stærke kvinder har brug for hjælp, og Margery må indse at nok er hun stærk, men med gode venner er hun stærkere.

Sammen og med hjælp fra andre kvinder i byen, opbygger de et utrolig stærkt venskab - et søstersammenhold og de hjælper og støtter hinanden. Det er utrolig inspirerende læsning og Moyes har virkelig fat i den lange ende. Som læser følte jeg med kvinderne, jeg forstod deres frustrationer, deres frygt og håb for fremtiden. Det føles utroligt nærværende og Moyes beviser igen at hun er en mester i at skrive historier der går lige i hjertet.

For mig er der stadig ikke noget af det Moyes har skrevet der når "Mig før dig", men denne her er helt klart en af de bedste historier hun har skrevet og jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til Cicero for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Giver of Stars
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 428
6 ud af 6 stjerner

mandag den 2. december 2019

Charlotte Fischer; Smukke dreng [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Smukke dreng [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
På langs. Ikke på tværs, siger stemmen i mit hoved.
Jeg prikker skalpellens spids ned mod huden.
Tryk hårdere!
Jeg bider tænderne sammen.
Mørkt blod pumper ud.
Jeg skærer videre.
Du skal ikke stoppe nu! Du skal ikke reddes.
Du skal dø! Du fortjener at dø!
Tårerne vælter ud af mine øjne. Jeg er ensom, mit hjerte er knust.
Hvorfor er der ingen der holder om mig?
Ingen vil holde om dig fordi du ikke fortjener det!
Du kan ligeså godt, svarer stemmen i mit hoved.

17-årige Nor bor i Nordsjælland dyreste postnummer, går på privatskole, har de rigtige venner og den smukkeste kæreste. Udadtil har han alt, men hjemme og indeni, er det et helvede. Dag efter dag bliver han nedgjort af sin far som hader ham, stedmoren udnytter ham når faren vender ryggen til. Skammen og frustrationerne vokser, og det eneste Nor drømmer om er at komme væk ...

Denne historie efterlader læseren med et knust hjerte, men dog med håb for en bedre fremtid. Jeg fik lov tid at smuglæse de første kapitler, og de efterlod mig både knust over alt det Nor skal igennem og chokeret over at han kan komme så langt ud, uden at der er nogen der opdager det og hjælper ham. Da jeg læste kapitlerne første gang, kom jeg til at tænke på filmen "Rich Kids", som også handler om overklasseunge der har alt hvad hjertet kunne begære, og alligevel er de fuldstændig fucked, har ingen moral eller skrupler over at gøre forkerte/ulovlige ting. Alligevel mangler de alle det man har allermest brug for: ægte, ubetinget kærlighed.

Jeg ved ikke om det virkelige liv i Klampenborg er sådan, men noget af det er helt sikkert rigtig og det er virkelig skræmmende. Hvor langt de unge vil gå for at please både forældre og venner og undervejs mister de fuldstændig greb om hvem de selv er, hvad deres egne meninger er og hvad deres drømme er. De skal have det rigtige tøj, rigtige make-up, de nyeste gadgets, de rigtige kærester osv - alting skal være perfekt, så er det ligemeget om man føler sig tom og ensom indvendigt.

Nors historie er nok endnu mere hjerteskærende, for hvor andre muligvis har forældre der elsker dem, også selvom de ikke har tid til at vise det, så er der ingen kærlighed at hente fra Kristian, Nors far. Jeg sad flere gange med lyst til at smadre hans selvtilfredse smil direkte ned i marmorbordpladen. Tænk sig, at være så blind. Og Sandy, føj! Samtidig er Nors venner, kun venner på overfladen. Han føler ikke han kan fortælle dem om sine inderste følelser, for man må ikke have det dårligt, når man skal fremstå perfekt. De venskaber er ikke meget værd!

Heldigvis lærer Nor at han er værd at elske og at der er personer der elsker ham - med ar, tornekrat og det hele. Sådan som det burde være! Ens forældre skal være der og støtte en, ligemeget hvad. Hvis ens venner ikke forstår en eller er der for en når lokummet brænder, så er de ikke venskabet værd. Dog kæmper Nor stadig, for de tanker han har levet med i så mange år forsvinder ikke bare på en uge eller to. Det er en kamp, men han tager den op og jeg er virkelig imponeret over viljestyrken - også selvom det smutter et par gange.

"Smukke dreng" er ikke for tøsedrenge. Den er rå, barsk og der bliver ikke lagt fingre i mellem. Vi er med når Nor har det værst og når han er mest lykkelig. Der er op- og nedture og det hele føles virkelig ægte. Selvom jeg ikke ved hvordan det virkelige Klampenborg-liv er, forestiller jeg mig ikke, at dette er langt fra sandheden. Faktisk kan jeg nemt forestille mig at det er sådan her det er. Med forventningerne, presset, den dårlige samvittighed og den manglende plads til rigtig følelser.

Dette er en bog som jeg mener bør læses af alle - drenge og piger. Unge og voksne. Dem der har læst fx Sarah Engell og Ditte Weises rå og ærlige ungdomsbøger. Og så er det bare virkelig forfriskende at læse om en dreng der kæmper. Ofte er det pigerne vi læser om. Det er pigerne der har problemerne. Jeg tror der gemmer sig ligeså mange usikre, nervøse og uperfekte drenge derude - dette er bare én af dem og jeg synes det er stærkt at give en dreng som Nor en stemme.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 380
6 ud af 6 stjerner