onsdag den 30. december 2020

Årets bedste bøger

Årets bedste bøger


Det er altid svært at skulle redegøre for et års læsning i et enkelt indlæg, især når jeg har læst rigtig meget i år – også selvom december blev en meget sløv omgang i forhold til de andre måneder. Det er dog blevet til 335 bøger, fordelt på 71.610 sider. Hvilket, hvis jeg selv skal sige det, er ret godt gået når jeg både har skullet passe en hjemsendt Iris under lockdown og fået en baby.

Jeg har valgt de samme kategorier som sidste år, da jeg føler at de dækker meget godt de forskellige genrer som jeg læser. Det er dog en tendens at jeg læser langt flere børne- og ungdomsbøger, end romaner for voksne – men heldigvis er det da blevet til et par stykker.

Det har dog på ingen måde være nemt at udvælge én indenfor hver kategori – men jeg har forsøgt efter bedste evne.
 
Bedste børnebog:
Selvom jeg læst mange gode børnebøger i år, fx sidste del i serien om Arlo Finch, tredje bod i ”Duftapoteket” og mange flere, er der en bog (eller bogserie, om man vil), der slår dem alle sammen. Jeg har længe haft lyst til at læse bøgerne om Percy Jackson og i år blev så året. Jeg er total hooked og læste stort set serien ud i en køre – og jeg nød hvert et øjeblik! Selvom serien ikke er helt ny mere, synes jeg bestemt stadigvæk at den holder!

Bedste billedbog:
Det er ikke blevet til så mange billedbøger i år. Jeg plejer at læse en del i forbindelse med mit lektørjob, men siden det har været på pause – fordi jeg har været på barsel – har jeg ikke læst så mange. Jeg har dog læst ”Ud af det blå” af Rebecca Bach-Lauriten og det må siges at være en fabelagtig, underfundig og hjertevarm billedbog om at selvom rutiner er godt, skader det ikke at lave lidt om en gang i mellem – måske endda til det bedre.

Bedste danske ungdomsbog (realisme):
Jeg har læst flere gode danske ungdomsbøger, men ingen helt i nærheden af ”Det øjeblik du tvivler…” af Sarah Engell. Sarah formår gang på gang at skrive realistiske ungdomsbøger, der går lige i hjertet. Hun tager de tunge emner op og belyser dem på en spændende, interessant og medrivende måde. Jeg nød hvert et øjeblik af bogen og den sad i mig længe efter jeg havde vendt sidste side.

Bedste udenlandske ungdomsbog (realisme):

Ginger Scott har skrevet en utrolig skøn ungdomsserie om et hold venner på college. Historierne forløber parallelt med hinanden og det fungerer rigtig godt. Den bedste af dem synes jeg er ”Dig og alt derefter” – jeg holdt virkelig meget af Cass og Tys humor og jeg nød at se deres forhold udvikle sig. Selvom historien nok er rimelig forudsigelig, er sådanne historier også dejlige fra tid til anden. Især hvis man har meget andet om ørerne, kan det være rart at læse noget man bare slår hjernen fra til og bare nyder.

Bedste new adult bog:
Elle Kennedy står højt på min liste over favoritforfattere når det kommer til new adult. Hun skriver altid underholdende, medrivende og med et fantastisk persongalleri. ”Spillet”  i ”Briar U”-serien er nok den bedste new adult-bog jeg har læst i år og jeg nød virkelig Hunter og Demis historie. Jeg er en sucker for sports-romance og bøger der, selvom de er uforudsigelige, nok skal holde mig på stikkerne.

Bedste danske fantasy/dystopiske bog:
Uha, den er svær den her. Jeg har læst virkelig meget dansk fantasy i år, så det har ikke været nemt at vælge. Blandt mine favoritter er bl.a. ”Qul Sasas skygger” af Mads Schack-Lindhardt – jeg elsker historien om Storm og Sebastian og jeg glæder mig meget til næste bind. Der har også været valkyrier, intriger og magtkape i ”Ingeborgs fortælling” af Sidsel Katrine Slej”. En rejse gennem en magisk portal til en verden med drager, i ”Drageægget” af C. G. Valentin. Neglebideri, sved på panden og bankende hjerte mens jeg læste om Clara, Silas og Elias i ”Den hvide enkes død” af Nicole Boyle Rødtnes. Så ja, der har været rigtig mange gode. Men jeg synes alligevel at der er en der skiller sig lidt mere ud. Jeg er vild med hendes univers, hendes skrivestil og ikke mindst hendes persongalleri. ”Afsløringen” af Pernille Neergård, er bogen hvor alting går op i en højere enhed og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre!

Bedste udenlandske fantasybog:
Jeg har formået at få læst ret meget på engelsk i år – især af Cassandra Clare og jeg er virkelig en sucker for alt hvad hun skriver. Jeg har fået læst en del af de korte noveller og den første bod i mini-serien om Alec og Magnus. Hendes ”Chain of Gold” står dog som en af det bedste læseoplevelser. Den er både spændende og underholdende. Jeg er igen vild med persongalleriet og samspillet mellem alle hendes karakterer. Det fungerer bare!

Årets bedste tegneserie/graphic novel:
Sara B. Elfgren og Karl Johnsson har begået et storslået værk med de to tegneserier om pigen Vei der er udvalgt til at være jætterens forkæmper i den igangværende strid mod guderne. Jeg er fuldstændig blæst bagover af denne historie. Den er ikke kun godt skrevet, men også utrolig flot udført. Illustrationerne er fabelagtige og jeg nød hver en side. Det er helt klart en tegneserie jeg kommer til at vende tilbage til.

Bedste voksenroman:
Som jeg skrev til at starte med, er det ikke blevet til så mange voksenromaner i år, men det blev da til lidt alligevel. Jeg har læst et par af Nora Roberts andre udgivelser og det er helt sikkert en forfatter jeg vil forsøge at læse mere af. Dem jeg har læst har formået at blande krimi, romance og en spændende historie, til en virkelig god læseoplevelse. ”En sikker havn” er sådan en læseoplevelse. Der er både mørke elementer, humor, en spændende historie og et godt persongalleri. Jeg er var meget opslugt og nød virkelig bogen. Det er sådan en der ville fungere godt som film!

Årets bedste bog:
Jeg vil faktisk tillade mig at vælge to bøger her. For ja, det er mig selv der laver reglerne og jeg bestemmer! Den ene jeg vil vælge er ”Livet – illustreret” af Lisa Aisato. Det er nok den smukkeste bog jeg har nogensinde har læst. Jeg elsker Lisas illustrationer og hun gengiver på flotteste vis hvordan livet udfolder sig. Fra vi er børn, til unge, til voksne og gamle. Det er en bog som alle burde læse og alle burde eje. Det er virkelig en bog man kan nyde, lige meget hvor gammel man er.

Den anden jeg vil vælge er ”Det bliver et langt liv” af StineStregen. Jeg har virkelig nydt at følge med i Stines corona-tegninger på Instagram og hun rammer virkelig hovedet på sømmet. Med ”Det bliver et langt liv” rammer hun virkelig teenagelivet – og forældrelivet – spot on. Der er så mange tegninger i den bog jeg kan nikke genkendende til. Jeg grinte og grinte og genkaldte mig hvordan jeg havde det som en teenager og hvordan jeg nok bliver som forældre! Jeg giver den mine varmeste anbefalinger til forældre med teenagebørn, til konfirmanden, til de unge læsere og de voksne. Bare læs den!



Det var det for i år.
Tak fordi I læser med.
Tak fordi I skriver fantastiske bøger.
Tak for alle anmeldereksemplarerne.
Tak for i år!


Læs
:
Anmeldelsen af "Percy Jackson" kan læses her.
Anmeldelsen af "Det øjeblik du tvivler" kan læses her.
Anmeldelsen af "Dig og alt derefter" kan læses på Instagram.
Anmeldelsen af "Spillet" kan læses her.
Anmeldelsen af "Afsløringen" kan læses her.
Anmeldelsen af "Chain of Gold" kan læses her.
Anmeldelsen af "Vei" kan læses her.
Anmeldelsen af "En sikker havn" kan læses her
Anmeldelsen af "Livet - illustreret" kan læses på Instagram.
Anmeldelsen af "Det bliver et langt liv" kan læses på Instagram.

mandag den 21. december 2020

Annemette Gravgaard Larsen; Mørkehav [Anmeldereksemplar]

Annemette Gravgaard Larsen; Mørkehav (Dag 0, #1) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Der er mørkt omkring mig. Alt flyder sammen til en underlig strøm, som jeg ligger midt i. Forvirret prøver jeg at sætte mig op. Hvor er jeg? Det er umuligt at afgøre, om det bløde, der strømmer omkring mig, er en slags væske eller luft eller noget helt tredje. Men jeg tror nok, jeg trækker vejret.

Ved et uheld bliver teenageren Lasse, han lillesøster og tre andre venner låst inde i en bunker ved den jyske vestkyst. I bunkeren oplever de et voldsomt lysglimt, og da det endelig lykkes dem at bryde ud og vende hjem til Klitmøller, er alt forandret. De er alene.
Sammen drager de af sted for at finde deres familier og svare på, hvad der er sket. Men rejser udvikler sig hurtigt til at blive et hæsblæsende kapløb med tiden, og hvor eneste dag bliver en kamp for overlevelse.


Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Kim Fupz’ ”De gale”, mens jeg læste ”Mørkehav”. Præmissen er ikke helt den samme, men følelsen af magtesløshed og usikkerhed om hvad der egentlig er sket med dem man elsker, er den samme. Samtidig er det fedt med en dystopisk fortælling der foregår i Danmark, så man har nemt ved at forestille sig landskabet.

Som i ”De gale” følger vi en håndfuld venner der skal forsøge at komme igennem et Danmark der er langt ser ud som det burde gøre. Lasse og hans lillesøster, Elli, samt tre venner, befinder sig dybt under jorden i en bunker, da der kommer et voldsomt lysglimt og da de kommer op til overfladen er alle andre mennesker forsvundet. Teknologi virker heller ikke, biler kan ikke starte og der er heller ikke strøm. Dog er der mystiske ørne og ulve, der langt fra opfører sig som ørne og ulve plejer at gøre, og vi bliver ikke helt kloge på hvad de rent faktisk er for nogen – men vi ved dog at de ikke er venligsindede.

Jeg var virkelig opslugt af historien og jeg havde ondt i maven flere gange undervejs. Ikke kun fordi det må være så forfærdeligt at opdage at alle andre er væk, men også fordi de følelser som personerne kæmper med føles ægte. De skal ikke kun finde ud af at overleve, men de skal også lære at arbejde og holde sammen – hvilket ikke er helt nemt, når man er meget forskellige. 

Sproget og handlingen har et virkelig godt flow og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig - heldigvis sov Axel en lang lur den dag jeg læste den, så jeg nåede faktisk at blive færdig på én dag. Det er sådan en slags fortælling der sidder længe i en når man er færdig.

Hvad der sker i næste bind, er svært for mig at forudse, men jeg ved dog at jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Udgivet i: 2020
Antal sider: 247
6 ud af 6 stjerner

fredag den 18. december 2020

Christina Bonde; Større end os [Anmeldereksemplar]

Christina Bonde; Større end os [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Caroline er 13 år da hun og hendes familie tager på juleferie på den idylliske kro Wilson’s Inn i Canada. Men det som skulle være den perfekte jul i smukke, snefulde bjergomgivelser, bliver hurtigt til rædsel da hun og familien fanges i en lavine, og lillebroren dør.
Efter ulykken falder Carolines verden fra hinanden. Hendes far begynder at drikke, og moren får en depression. Caroline udvikler angst og lukker sig inde.
Fem år senere rejser hun tilbage til kroen for at gense stedet. Caroline forelsker sig i den tre år ældre Jonathan Wilson, og sammen med ham opdager hun sandheden om lavinen. Hun bliver samtidig involveret i Wilsonsfamiliens problemer og får tildelt en opgave der kræver at hun genfinder glæden ved julen …

Jeg har læst en del af Christinas andre bøger, men dette er en første gang for hende. Det er nemlig en realistisk fortælling, hvor hun ellers plejer at holde sig til fantasy – hvilket hun gør ganske glimrende. Jeg var dog meget positivt overrasket over ”Større end os” og jeg læste den på få timer, da jeg var meget opslugt af historien.

Caroline tager tilbage til Wilson’s Inn og som læser ved vi ikke helt præcist hvad der skete den forfærdelige jul hvor Carolines bror, Elias, dør. Caroline er taget afsted fordi hun vil skrive om hvad skete og hvert kapitel starter med en lille bid af historien, så vores kendskab vokser jo længere ind i historien vi kommer. Jeg fik mere og mere ondt i maven jo mere jeg læste, for som læser kan vi godt regne ud hvor vi er på vej hen og det er ikke rart.

Vi kommer helt tæt på Carolines frygt for sne og frygt for at andre skal se hvordan hun rent faktisk har det. Hun forsøger udadtil at vise at hun har styr på det, mens hun i virkeligheden er ved at falde fra hinanden. Jeg har ikke prøvet at opleve et angstanfald på min egen krop, men jeg har hørt det beskrevet før og Carolines anfald er meget realistisk beskrevet, så man som læser ikke er i tvivl om hvordan det føles for hende.

Selvom hun er ødelagt af den forfærdelige ulykke, formår hun alligevel at finde lyspunkter og en smule håb. Hun havde på ingen måde planlagt at blive forelsket, men som det ofte er med denne type bøger, møder hun selvfølgelig en fyr der er god ved hende, om end han gemmer på en hemmelighed. Jonathan er skisportens udgave af en lækker surfer fyr og han formår at gøre Caroline blød i knæene. Dog synes jeg at deres samtaler nogle gange bliver en smule forcerede, stereotype og forudsigelige, hvilket er lidt en skam, for jeg kan ellers godt lide de to sammen.

Det ødelagde dog ikke den overordnede læseoplevelse for mig. Selvom det er en tragisk historie, indeholder den også en masse håb. Julen ses som miraklernes tid og sådan er det også i denne. Jeg var overrasket over hvor meget julet historien var og det var virkelig skønt. Jeg kom virkelig i julestemning og fik lyst til småkager, julemad og sneboldkamp. Hvis du skal læse en sørgmodig, men også hjertevarm julehistorie, kan jeg varmt anbefale ”Større end os” – husk dog Kleenex!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 266
5 ud af 6 stjerner

mandag den 14. december 2020

Nicole Boyle Rødtnes; Den hvide enkes død [Anmeldereksemplar]

Nicole Boyle Rødtnes; Den hvide enkes død (Rød og blå, #2) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.

Borgerne i Viduana er rystede efter den brutale afstraffelse af Elias. Tanker om oprør spirer frem, og da enkerne strammer grebet om byen, skaber de kun flere fjender ...

Clara er gravid, men holder det hemmeligt, da hun vil have barnet ud af byen. Hvis hun bliver opdaget, vil det koste hende livet.

Silas har dræbt Jastar i selvforsvar. Men de andre i mændenes kvarter vender sig mod ham. For man kan ikke ustraffet dræbe en af sine egne.

Elias hænger hårdt såret i Skammens cirkel. Han har mistet alt og planlægger sin hævn over enkerne.

For helvede da også, Nicole! Jeg har lyst til at indsætte mange flere bandeord, for selv her, hvor der er gået lidt tid siden jeg har læst den, er jeg på ingen måde okay. Som ”Den sorte enkes by” slutter med en chokerende cliffhanger, efterlades vi igen med en slutning der slet ikke er til at bære!

Jeg har efterhånden læst det meste af hvad Nicole har skrevet, men ”Rød og blå” er virkelig i en liga for sig selv. Ikke alene er den velskrevet og spændende, som kun Nicole kan skrive – hun formår altid, ligegyldigt om det er en letlæsningsbog eller YA, at skrive malende, beskrivende og med et godt flow, der gør at siderne nærmest vender sig selv. Hvilket lige i denne, faktisk er ret problematisk, da jeg slet ikke var klar til at den skulle slutte.

Samtidig er den mindst ligeså barsk som første bind. Det er virkelig skræmmende og uhyrlig læsning og flere gange sad jeg med en klump i halsen, og tænkte at det da ikke kunne blive værre – men åh jo, det kunne det! Det er ikke en bog for sarte sjæle! Vi kommer tættere på de tre enker – især den sorte enke – og selvom de mente det godt da de grundlagde Viduana, så kan vi vist godt blive enige om at de har mistet grebet undervejs. En by hvor der burde være tryg- og sikkerhed, skal ikke gennemsyres af frygt og ubarmhjertighed.

Det er ikke småting vores kære hovedpersoner bliver udsat for og jeg kan kun frygte at det bliver endnu værre. Der er i hvert fald lagt godt op til den helt store slutning og hvis jeg kender Nicole, så bliver det blodigt og voldsomt, inden det kan blive godt igen – hvis det da bliver godt igen, for det kan jeg faktisk godt have min tvivl om.

Hvor Sarah Engell er vores ukronede dronning når det kommer til realistiske og barske ungdomsbøger, er Nicole den ukronede dronning af dystopiske fortællinger. Jeg troede at ”Ilttyv” var noget af det bedste hun har skrevet, men nej. Med de to første bøger i ”Rød og blå”-serien cementerer hun blot at hun er en pisse dygtig forfatter, der ikke er bange for at skrive voldsomme fortællinger, der både giver ondt i maven og i hjertet. Selvom jeg stadig ikke er okay, er jeg rigtig glad for at Nicole har givet liv til Clara, Silas og Elias – om ikke andet, så for at vise mig en fremtid, som vi på ingen måde skal realisere.

Og til sidst – jeg synes ikke det er pænt at vi skal vente helt til efteråret 2021 med næste bind!!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2020
Antal sider: 440
6 ud af 6 stjerner

fredag den 11. december 2020

C. G. Valentin; Drageægget [Anmeldereksemplar]

C. G. Valentin; Drageægget (Dragernes Æra, #1) [Anmeldereksemplar fra Forlaget Klippe]

Bagsidetekst:
"Under Dragernes Æra var alle lige. Vi skabte selv vores lykke. Familie, race og penge betød ikke noget. Det var drømme og handlinger, der skabte en skæbne." Daerín rejste sig op i siddende stilling. Juliana fulgte hans eksempel. Let foroverbøjet greb han hendes hænder, stadig med hendes blik låst fast i hans. "Ingen var håbløs. Hvis man var anderledes, var det en god ting, " hviskede han svagt, men stemmen brændte sig alligevel ind i hendes sind. "Tænk, hvis det kunne være sådan igen."

Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise. Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagent il, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i hendes egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed. En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. på trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens for andre er symbolet på, at de svage kan blive de særke. Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?

”Drageægget” er en virkelig spændende fantasyfortælling om et parallelunivers, med tråde til vores egen verden. Hvis der er globale problemer i det ene univers, er der også globale problemer i det andet – hvilket egentlig er ret godt fundet på. Det får fortællingen til at gå op i højere enhed, da det ikke kun er den magiske verden Juliana skal forsøge at redde, men også sin egen.

Juliana bliver sendt gennem en portal til Novahr Orbís fordi det er blevet forudset at hun er landets frelser – og dermed også jordens frelser. Juliana er dog ikke specielt begejstret for at være i Novahr Orbís – ikke fordi landet ikke er smukt og spændende, men hun føler ikke at hun passer ind og hun har svært ved at lære kutymen i helt fremmed land. Der er lagt rigtig meget arbejde i at beskrive hendes kamp for at falde til og det synes jeg betaler sig. Selvom hun også kunne irritere mig, synes jeg hun fremstår meget virkelighedstro og menneskelig.

Jeg kan også godt lide at der er sat tid af til at vi rent faktisk kan følge Julianas træning – nogle gange bliver beskrivelserne af hvordan undervisningen foregår, sprunget over, men her får vi lov til at følge med. Det gør også at tidsperioden historien udspiller sig over, føles mere virkelig. Vi får lov til at se Julianas udvikling, både hendes fysiske og hendes mentale, i forhold til hvad hun selv er i stand til. Samtidig ser vi også hvordan hun langsomt forelsker sig. Det er ikke hovedkulds, men derimod noget der tager sin tid – hvilket også er ret fint.

Sprogligt er bogen nem at gå til, man skal lige vænne sig lidt til fonten og opsætningen, men det kom hurtigt. Samtidig er bogen utrolig svær at slippe, når først man er gået i gang. Historien bygges gradvist op og bliver mere og mere spændende jo længere ind i den vi kommer. Hemmeligheder og intriger afdækkes og der er små spor af brødkrummer som vi skal følge.

Jeg var vildt opslugt og meget positivt overrasket over hvor godt jeg synes om bogen. Det kan nogle gange være svært at tage hul på en ny serie, men med ”Drageægget” synes jeg bestemt at forfatter har sået frøet til en storslået fantasyfortælling og jeg glæder mig meget til at læse videre.

Tak til Forlaget Klippe for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet i: 2020
Antal sider: 338
5 ud af 6 stjerner

mandag den 7. december 2020

Sara B. Elfgren; Vei [Anmeldereksemplar]

Sara B. Elfgren; Vei [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En kvinde flyder bevidstløs omkring i havet. Hun findes af vikinger på jagt efter Jotunheim, jætternes rige. Kvinden hedder Vei, og snart befinder hun sig midt i en blodig kamp mellem jætter, guder og mennesker. Og hvem kan man så stole på?

Jeg er efterhånden blevet ret glad for at læse tegneserier, selvom jeg har læst mange som barn, havde jeg en lang periode hvor det ikke rigtig sagde mig noget. Nu er jeg kommet efter det og jeg er vild med at finde nye spændende historier jeg kan kaste mig over.

”Vei” er en af den slags læseoplevelser. Sjældent har jeg læst en så fuldendt og fabelagtig fortælling. Det er historien om kvinden, Vei, der er udvalgt til at kæmpe mod gudernes forkæmpere i gladiatoragtige kampe. Vei repræsenterer jætterne, om end det også var jætternes skyld at hun endte bevidstløs i havet. Jætterne henleder mest af alt tankerne på indisk mytologi.

Billedet der tegnes af de nordiske guder er ikke for godt. Der er efterhånden ret mange historier om dem, hvor de fremstilles som svigefulde og egoistiske. Sådan fremstilles de også her. De er bedrageriske og magtliderlige – fuldstændig som Loke plejer at blive udstillet, men måske er han faktisk den mest hjælpsomme af dem?

Udover at være en virkelig spændende historie, er illustrationerne helt i topklasse. De er bombastiske, voldsomme, eksplicitte og på deres egen måde, vildt smukke. De passer virkelig godt til historien og det er som om det hele bare går op i en højere enhed. Jeg brugte i hvert fald lang tid på at studerer billederne, mens jeg læste. 

Hvis du er vild med nordisk mytologi og fantasy og hvis du er glad for at læse tegneserier, så lad dette være den tegneserie du læser i år. Det kan meget vel gå hen og blive den bedste tegneserie jeg har læst i år.

Tak til Cobolt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 140
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 2. december 2020

Christophe Arleston; Ekho spejlverdenen [Anmeldereksemplar]

Christophe Arleston; Ekho spejlverdenen [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst på "New York":
Ekho er Jordens spejlverden.
Den har de samme byer og lande som os. Men lidt anderledes: Der findes ingen elektricitet, man rejser med drager i stedet for rutefly og med kæmpemæssige tusindben i stedet for undergrundstog ...

Men det mærkeligste er persaunerne, de pedantiske plysdyr, som tilsyneladende er øverste myndighed i Ekho ...

Den unge Fourmille og hendes sidemand Yuri sidder i en Boeing 747 på vej til New York, men med ét befinder de sig pludselig i Ekho og må lære at leve dér. Det hjælper heller ikke, at Forumille bliver besat af sin døde tantes ånd ...

Jeg stødte første gang på ”Ekho”-serien på mit arbejde og jeg blev fascineret af tegnestilen. På omtrent samme tidspunkt havde jeg lige læst ”Wika” og jeg var helt overvældet over detaljegraden i de illustrationer – det er lidt det samme i ”Ekho”-tegneserien. Selvom tegnestilen kan være lidt til den vulgære side fra tid til anden, gør det ikke noget, for – i hvert fald for mig – bliver det aldrig for meget. Der er heller ikke sparet på detaljer og farver og jeg synes virkelig den ligger i toppen over flotte tegneserier.

Samtidig er det både en enormt underholdende og medrivende fortælling. Fourmille og Yuri befinder sig ombord på et fly til New York. Men flyet bliver ramt at et lyn og besvimer begge to. Da de vågner igen, befinder de sig i en spejlverden med underlige væsner, anderledes arkitektur (meget steam punk-agtigt) og en helt ny tilværelse. Fourmille arver et firma, som hun forsøger at drive videre, men dette viser sig at være mere besværligt end først antaget.

Fourmille bliver nemlig besat af ånder, der har ”unfinished business” og hun skal hjælpe dem med at finde ro. Når hun sætter sit hår op, er det tegn på at hun bliver besat. Dette medfører en del komplikationer, misforståelser og ikke mindst farlige situationer for både hende selv, men også for Yuri, der desperat prøver at redde hende – og måske komme en tur i kanen med hende, selvom det egentlig er uvist om han kan lide hende eller ej.

Hvordan de end har det med hinanden, er de begge to fanget i denne spejlverden og de skal sammen forsøge at navigere i denne nye tilværelse, hvor deres skæbne er uvist, men de har dog en stor rolle at spille i spejlverdenens overlevelse.

Noget af det jeg godt kan lide, er helt klart humoren og samspillet mellem karaktererne. Fourmille er en sassy ung kvinde, der tør sige sin mening, om end den ikke altid er velhørt. Hun har ben i næsen og vil nødig indrømme at hun nogle gange har brug for hjælp – især hvis det er Yuri der skal hjælpe hende. Han er den generte fyr der til at starte med ikke helt ved hvad han skal gøre med Fourmille, men undervejs begynder han alligevel at træde i karakter og han er egentlig en ret god makker til Fourmille.

Hvis du trænger til en anderledes, storslået, flot og underholdende tegneserie, så kan jeg varmt anbefale ”Ekho”-serien. Jeg er i hvert fald klar på flere eventyr med Fourmille og Yuri!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: ShadowZone
Samlet bedømmelse: 5 ud af 6 stjerner

Læs mere om bøgerne her
Læs mere om forfatterne her og her

mandag den 30. november 2020

John August; Arlo Finch i skyggernes rige [Anmeldereksemplar]

John August; Arlo Finch i skyggernes rige (Arlo Finch, #3) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Efter en udfordrende sommerlejr er Arlo Finch tilbage i Pine Mountain, hvor han forbereder sig på at starte i en ny skole og møde to ny medlemmer af Blå Patrulje. Udover det har han sat sig det farligste mål overhovedet: Han vil samle sin familie igen. Det bringer ham på en farefuld færd helt om på den anden side af kloden, men heldigvis står hans gode venner klar til at hjælpe ham. Da de gådefulde hinsidige afslører deres planer, må Arlo dog tage et afgørende valg: Skal han redde sine venner og sin familie eller De Lange Skove?

Det her var en serie jeg lige skulle vænne mig til. Jeg var ikke helt solgt i første bog, men kunne slet ikke slippe den anden og det var derfor meget ambivalent at gå i gang med den tredje og sidste bog i serien. Arlo og hans venner har været så grueligt meget igennem, men det er ingenting i forhold til hvad der venter dem i ”Skyggernes rige”. 

Som der står i bagsideteksten vil Arlo samle sin familie igen, men det koster og snart befinder Arlo sig i den ene livstruende situation efter den anden. Han må sætte sin lid til sine venner og til sine egne evner, hvis han vil overleve dette der venter ham i skyggernes rige. 

Selvom dette er en børnebog, er den i den lidt tungere og mørkere end af fantasyskalaen. Det er ikke småting Arlo og de andre bliver udsat for, hvilket måske kan virke voldsomt på nogle børn. Det er ikke så slemt i den første bog, bliver det bliver gradvist mere og mere voldsomt - lidt ligesom i Harry Potter. Det når dog aldrig at blive så mørkt som i de sidste Potter-bøger, men alligevel. Arlo og vennerne testes - både fysisk og mentalt og de valg de står overfor er ikke nemme at tage. 

Efter at have læst de to første bøger i serien har jeg vænnet mig til skrivestilen. Det er ikke den nemmeste eller den med det bedste flow, men af en eller anden grund passer det bare rigtig godt til den historie der fortælles. 

Der er rigtig mange ting der fungerer virkelig godt i den her serie. Jeg kan godt lide karaktererne - selvom Arlo ikke lige var min kop te i første bog, er vi blevet venner nu. Jeg kan godt lide humoren og sammenholdet blandt medlemmerne af Blå Patrulje. For mig fungerer universet rigtig godt. Beskrivelserne er levende og jeg kunne fint se både Pine Mountain og "De Lange Skove" for mit indre blik mens jeg læste. 

Du skal læse Arlo Finch-bøgerne hvis du er til en helstøbt fantasyoplevelse. Hvis du fx godt kunne lide "Nevermoor" og "De ualmindelige" og hvis du bare trænger til en rigtig god læseoplevelse! Og nu vil jeg græde lidt over at der ikke er flere historier om Arlo, Blå Patrulje og "De Lange Skove"!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Arlo Finch in the Kingdom of Shadows
Oversat af: John Lysmand
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 298
5 ud af 6 stjerner

fredag den 27. november 2020

Holly Black; Dronningen af Intet [Anmeldereksemplar]

Holly Black; Dronningen af Intet (Folk of the Air, #3) [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
To veje ligger foran mig, men kun én af dem fører til sejr.

Jude er landsforvist fra Faerie af storkongen. Af Cardan. Hun er ulykkelig og skuffet, men mest af alt rasende på sig selv over, at hun kunne være så naiv at tro, at Cardan elskede hende. Hun har indstillet sig på at leve blandt de andre landsforviste udskud fra Faerie i de dødeliges verden, da en uventet gæst møder op og trygler om Judes hjælp. I Faerie. Turen tilbage til feverdenen vil betyde den sikre død for Jude, hvis hun bliver opdaget, men hun er nødt til at tage tilbage og hjælpe, for det gælder liv eller død. Og da Jude endnu en gang betræder Faeries jord, sætter hun uvidende gang i en profeti om en gammel forbandelse, der vil tilintetgøre Faerie.

I starten havde jeg det lidt stramt med den her serie. Jeg følte at der var alt for mange tråde, alt for mange intriger og hemmeligheder, der gjorde historien tung at læse. Hermed ikke sagt at jeg ikke nød de to første bøger i serien – for det gjorde jeg. Jeg kan godt lide det mere dystre fantasy. Det hvor der ikke nødvendigvis er rendyrkede gode og onde personer, men hvor der er gråzoner og det kan være svært at finde ud af hvem man skal holde med. Sådan en historie er denne.

I de to første bøger brød jeg mig ikke særlig meget om Jude – hun forsøger med næb og klør at holde fast i en umulig position og så er hun ligeglad med hvem hun sårer undervejs. Selv hendes familie er hun villig til at ofre – og så alligevel ikke helt. Hendes følelser for Cardan er mildest talt forvirrende – de hader hinanden, de elsker hinanden, de vil slå hinanden ihjel, de kysser osv. Og selvom han tager røven på hende i slutningen af andet bind, kan hun ikke slippe sine følelser for ham. Jeg brød mig egentlig heller ikke så meget om Cardan – han er en forkælet prins, der er vant til at få hvad han vil have og selvom han har en ond spådom hængende over hovedet, gør han ikke noget for at forhindre den i at gå i opfyldelse.

Jeg var derfor meget spændt på at gå i gang med det afsluttende bind i serien, men min frygte viste sig at være ubegrundet. Jeg kunne langt bedre lide ”Dronningen af Intet” end de to foregående bind. Måske har Jude og Cardan sneget sig ind under huden på mig. Måske er det fordi jeg har vænnet mig til skrivestilen, hemmelighederne og universet. Jeg følte i hvert fald at dette bind var mere helstøbt end de tidligere og jeg nød meget at læse bogen.

Jeg var hooked fra start af og denne gang nød jeg hemmelighederne og brødkrummerne jeg skulle følge for at forstå det større billede. Kemien mellem Jude og Cardan er også bedre – måske fordi vi lærer Cardan lidt bedre at kende i denne. Han er ikke blot en forkælet prins og han har faktisk et hjerte bag den hårde facade.

Hvis man er til det mørkere og mere dystre fantasy, skal man ikke snyde sig for denne serie. Den er bestemt værd at kaste sig over – også selvom de to første bind havde visse irritationsmomenter, opvejes de i ”Dronningen af Intet”. 

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: The Queen of Nothing
Oversat af: Randi Bjerre Høfring
Udgivet i: 2019 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 378
5 ud af 6 stjerner

mandag den 23. november 2020

Cassandra Clare; The Queen of Air and Darkness

Cassandra Clare; The Queen of Air and Darkness (The Dark Artifices, #3)

Bagsidetekst:
What if damnation is the price of true love?

Innocent blood has been spilled on the steps of the Council Hall, the sacred stronghold of the Shadowhunters. In the wake of the tragic death of Livia Blackthorn, the Clave teeters on the brink of civil war. One fragment of the Blackthorn family flees to Los Angeles, seeking to discover the source of the disease that is destroying the race of warlocks.

Meanwhile, Julian and Emma take desperate measures to put their forbidden love aside and undertake a perilous mission to Faerie to retrieve the Black Volume of the Dead. What they find in the Courts is a secret that may tear the Shadow World asunder and open a dark path into a future they could never have imagined.

Caught in a race against time, Emma and Julian must save the world of Shadowhunters before the deadly power of the parabatai curse destroys them and everyone they love.

Så fik jeg endelig læst denne moppedreng færdig! Jeg har været i gang med den i flere måneder, men fordi den er på engelsk har jeg kæmpet lidt med at få den læst færdigt – det går bare ikke nær så hurtigt for mig. Men hvor er jeg glad for at jeg endelig fik taget sammen.

Jeg elsker Cassandra Clares bøger og hendes univers med Skyggejægere, dæmoner, warlocks og meget andet, er virkelig et af mine yndlings. Samtidig synes jeg det er fedt at hun bliver ved med at bygge på og komme med flere fortællinger. Det er lidt som om at hun heller ikke helt kan slippe Herondale, Carstairs, Lightwood og alle de andre – hvilket bare er til glæde for os læsere.

Jeg har læst de to første bøger i serien på dansk, men desværre lader det ikke til at afslutningen bliver oversat – øv! Det er ærgerligt, for det er ellers en meget spændende historie. Noget af det, der fascinerer mig mest ved Cassandras fortællinger er, at hun formår at skrive en historie med mange fortællere og selvom der er mange tråde at holde styr på, for hun altid flettet det hele rigtig godt sammen. Jeg er vild med at vi følger næsten alle de væsentlige karakterer. For mig, giver det en helt særlig dybde i historien og det medfører at de er svære at slippe igen.

Udover at være forrygende fantasy med magi, dæmoner og hæsblæsende kampscener, er det – nok mest af alt – en historie om kærlighed og loyalitet. Ikke kun kærlighed til ens udkårne, men også mellem venner og familie. Familiebånd er stærke i dette univers og jeg elsker at alle hører sammen på en eller anden måde. Karaktererne beskytter indædt hinanden. De kæmper for hinanden. Selvom der er mange slag undervejs, ved man at loyaliteten er stærk og at det nok skal gå – selvom Cassandra ikke er bleg for at slå folk ihjel undervejs. Men jeg fornemmer at alting har en mening – også selvom det kan være uforståeligt undervejs.

Jeg glæder mig meget til at se hvad Cassandra har oppe i ærmet for hendes næste fortællinger – jeg fornemmer at det hele spidser til og selvom jeg ser frem til endnu flere historier, frygter jeg også samtidig for at hun vil rive mit hjerte ud og trampe på det. For jeg er næsten sikker på, at selvom alt ånder fred lige nu, så vil det ikke fortsætte – selvfølgelig vil det ikke det! Men jeg tager glædeligt imod alt hvad hun kaster efter hendes elskede Skyggejægere.

Og ja, jeg tudede til sidst – meget! Og ja, jeg nød det i fulde drag!

Fakta:
Forlag: Simon & Schuster Children's UK
Udgivet i: 2018
Antal sider: 912 sider
6 ud af 6 stjerner

fredag den 20. november 2020

Rick Riordan; Percy Jackson og olymperne

Rick Riordan; Percy Jackson og olymperne

Bagsidetekst på "Lyntyven":
Tolvårige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole – der er et lille problem med, at han har pulveriseret sin matematiklærer. Præcis hvad der skete, kan han ikke helt forklare, men det er heller ikke første gang, at besynderlige ting sker omkring ham.

Det begynder dog at give noget mere mening, da Percy efter en dramatisk flugt ender i den noget anderledes feriekoloni, Halvblodslejren. Her møder han til sin forbløffelse væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi, og i de højere luftlag er de gamle guder endog særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz‘ lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte.

Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld, og sammen med to venner sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen. Men mange har interesse i at stoppe ham, og farer lurer de mest uventede steder. Oven i det har Oraklet advaret ham om forræderi fra allernærmeste hold … fra hans far, der har forladt ham, fra en af hans venner, eller …?

Okay, indrømmet, jeg har været alt for længe om at læse den her serie. Når jeg stod med den på arbejde, har jeg tit tænkt at jeg snart måtte tage mig sammen og få den læst. Jeg har kun hørt gode ting om serien: at den skulle være underholdende og rigtig spændende. Jeg har læst Rick Riordans serie om Magnus Chase og de nordiske guder og jeg nød den i fulde drag! Jeg hørte den som lydbog og Laus Høybye er en fantastisk fortæller.

Nu fik jeg så endelig taget mig sammen til at læse historien om Percy og jeg var på ingen måde skuffet. Jeg har tidligere set filmene (dem snakker vi dog ikke om) og læst tegneserien, men ingen af dele er ligeså gode som bøgerne. Percy er fantastisk – selvom han er en ulykkesmagnet, er han, nok den mest loyale person jeg har mødt – eller læst om. Selvom det kan ødelægge alle planer, beskytter han sine venner og vil gøre alt for dem. Det er ret prisværdigt. Især når man tænker på hvor mange gange han kommer i fedtefadet.

Ligesom jeg altid har fundet den nordiske mytologi fascinerende, har jeg også haft en forkærlighed for den græske. Jeg hørte ”Maia og Alexander” (radiospil om den græske mytologi) rigtig mange gange som barn og jeg nød det. Percy møder de græske guder på godt og ondt. Han lærer at ikke alle er lige begejstrede for halvguderne, at guderne er egoistiske, selvoptagne og mere optaget af deres eget image, end at redde verden. De vil hellere bekrige hinanden, end hjælpe og når de endelig hjælper, er det aldrig gratis eller let. Men Percy mister ikke modet. Han trodser alverdens monstre, uhyrer og andre ondskabsfulde væsner, på sin færd mod at redde Olympen. Det er dog ikke uden tab og selvom Percy bliver beriget med mange nye venner, mister han også nogle undervejs. Det er ikke nemt at være en helt og have spådomme hængende over sig.

Noget af det jeg virkelig elsker ved Rick Riordans bøger, er hans humor. Som i Magnus Chase-bøgerne, har hvert kapitel i disse bøger, de mest geniale overskrifter – og jeg har hørt at det skulle blive endnu bedre i Apollon-serien (jeg glæder mig!). Percy og hans venner har godt sammenhold, hvor de sagtens kan tage pis på hinanden, give hinanden modspil og komme med kække kommentarer. Jeg elsker det! Ligeså meget som jeg sad og bed negle, når det var spændende, grinte jeg også når det var sjovt – og det er det.

Selvom serien ikke er helt ny mere, kan jeg kun give den mine varmeste anbefalinger. Jeg var enormt godt underholdt hele vejen igennem og kunne slet ikke slippe bøgerne da jeg først var gået i gang – hvilket også resulterede i at jeg læste dem alle sammen ret hurtigt.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titler:
1. The Lightning Theif (udgivet: 2005 på engelsk)
2. The Sea of Monsters (udgivet: 2006 på engelsk)
3. The Titan's Curse (udgivet: 2007 på engelsk)
4. The Battle of the Labyrinth (udgivet: 2008 på engelsk)
5. The Last Olympian (udgivet: 2009 på engelsk)
Samlet bedømmelse: 6 ud af 6 stjerner

mandag den 16. november 2020

Julie Midtgaard; Elementkrigen [Anmeldereksemplar]

Julie Midtgaard; Elementkrigen (Sprækken til Luscuro, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Hold den stille!" Norell maner den gyngende medaljon til ro, men når knap at slippe før den igen sætter i bevægelse. "Den svinger mod Notio. Den vil indenfor!" Reynir knytter hænderne. "Der er lokkerkræfter bag." Medaljonen flakker som glider en tågebanke forbi. "Mørkemagi!" gisper jeg. "Den er indhygget i mørkemagi!"

Usikkerheden hersker i Notio. Hævngerrige lokkere venter uden for borgmuren, Reynirs overlevelse kræver en siksters livsenergi - og onde, ukendte kræfter sniger sig ubemærket indenfor. Krigen der hærger siksterbyerne, stormer nærmere, og i et brev sender Akela en gådefuld advarsel fra dronning Soras gemakker. Men hvad betyder den? Der er brug for hjælp udefra, og Gry og hendes venner må bevæge sig direkte i fjendens arme for at skaffe den. Ét er sikkert: Indhenter krigen dem, vil alle i Luscuro lide ubærlige tab ... 

Det er ingen hemmelighed at jeg synes Julie har skrevet en fabelagtig fantasyfortælling. Jeg har haft glæden af at møde Julie flere gange og høre hende snakke om Luscuro og jeg er dybt imponeret over hendes iderigdom og evne til at skabe et smukt og skræmmende univers. 

Efter et kapløb mod tiden i "Elementsygen", hvor Gry og hendes venner skulle forsøge at finde en kur mod den frygtede sygdom, er der lidt mere ro på i starten af dette bind. Reynir er flyttet ind i Notio, selvom det ikke er alle der er lige begejstrede for det. Han skal suge livskraft til sig for at overleve og det "mætter" mest hvis det er fra et menneske - så hvor længe kan han overleve på dyr? Samtidig bliver han nødt til at vende hjem til lokkernes by i eftersøgningen på en magisk bog.

Gry og hendes venner må i det hele taget tage nogle svære valg og ofte indebærer det en del risiko - men de vil gøre alt for at redde Notio fra Sora. Det betyder også at de må rejse tilbage i tiden for at få svar på hvordan de kan sikre Notios fremtid, men det er ikke uden farer og Gry indser at det ikke er alle hun elsker der vil overleve et sammenstød med Sora.

Selvom der sker rigtig mange ting i denne bog, har fortællingen et godt flow og den er svær at lægge fra sig når først man er gået i gang. Sproget er let og flydende, der er tilpas med beskrivelser og detaljer til at det indre billede af Luscuro ses tydeligt. Samtidig er samspillet mellem karaktererne stadig godt - omend de stadig bliver presset og testet. De holder stadig sammen og der er plads til at de både kan være uenige og skændes, og være gode venner. Ingen af dem er perfekte og det er rart at se personer med fejl og mangler. 

Og så er der lige slutningen, men ja, hm, den tror jeg ikke vi snakke om. For altså, det er ikke pænt gjort! Jeg glæder mig til næste bind og håber at det snart udkommer!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 413
5 ud af 6 stjerner

fredag den 13. november 2020

Tabita Aundal; Ildstenens hemmelighed [Anmeldereksemplar]

Tabita Aundal; Ildstenens hemmelighed (Mysteriet om Den Virkelige Verden, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Der findes en verden mere virkelig end Jorden. For æoner siden blev Jorden afskåret fra samfundet i Universet og indhyllet i Tidernes Tågers forbandelse af ondskabens fyrste, Rahniz. Dette mysterium ændrer hverdagen for fire unge, da Barkela, søn af Universets regent, indkalder dem som agenter til Sapientias efterretningstjeneste. De jordiske agenter går under navnet Ildstenenes Hemmelighed og får betroet Regentens kraft til at bekæmpe Rahniz. Men kan de unge bestå optagelsesprøven? Da Rahniz tager en af dem til fange, skal de gennemføre en livsfarlig redningsaktion. Mød fire danskere, som bryder gennem Tidernes Tågers forbandelse, hvor to verdener smelter sammen i en nervepirrende fortælling.

Der er rigtig mange gode ting i denne bog, som gør at det fungerer rigtig godt for mig, men der er også et par ting der gør, at historien ikke får fuldt hus i stjerner. For det første er der virkelig mange personer at holde styr på og fortællevinklen skifter ret ofte, hvilket nogle gange gør det lidt svært at følge med i hvem det er vi følger. Når de geografiske steder beskrives, virker det ikke særligt naturligt, men mere en smule forceret. Jeg ville hellere have haft at det blev beskrevet gennem personerne, og ikke som at læse en fagbog. 

Samtidig fattede jeg ikke interesse for alle de fire unge mennesker, især Sara irriterede mig grænseløst. Hun indtager offerrollen og nærmest forventer at blive reddet konstant - så mand dig op, kvinde! Selv da hun har fundet en modigere side af sig selv, er hun stadig lidt "det svage led" - jeg håber det bliver bedre i, et forhåbentlig, efterfølgende bind. 

Det var også lidt forvirrende hvor meget Barkela og hans undersåtter kunne følge med i Rahniz' gøren og laden - det var lidt som at se børneprogrammer, hvor de ringer til hinanden og man så kan se meget mere, end man burde gennem et kamera i en mobil - giver det mening? Det er lidt svært at forklare. 

Men, derudover fandt jeg historien rigtig spændende. Jeg kan godt lide ideen om et større univers, hvor mægtige krigere kæmper om magten. Det føltes lidt som i Gena Showalters serie, "Eviglivet", bortset fra at vores hovedpersoner ikke skal dø for at komme frem. Det er godt fundet på og jeg kunne sagtens se det for mit indre blik - der er ikke sparet på detaljer, dog bliver det en gang i mellem lidt for meget. 

De fire mennesker, Jason, Jackie, Daniel og Sara, har alle forskellige styrker og svagheder - sider man sagtens kan sætte sig ind i og man kan godt forstå deres bevæggrunde. De vækker både min sympati og medfølelse, samtidig med at de også indeholder sider der er mindre flatterende - rent ud sagt, så er de mennesker man kan relatere sig til. Barkela, Ardán og de andre i Regentens fold udstråler alle en autoritær rolle, der gør dem svær at modsige. Dog ved de langt mere end de giver udtryk for - og det kunne være interessant at se, om de nu er gode hele vejen igennem. 

Der er selvfølgelig også - blandt alle magtkampene, intrigerne og de voldelige slag - plads til en spirerende kærlighedshistorie. Det er dog ikke den helt store udvikling vi får heri, men frøet er plantet og jeg forestiller mig at der nok skal følge problemer med i kølvandet på det. 

Alt i alt er det en yderst velskrevet, gennemtænkt og spændende historie. Jeg håber virkelig at der kommer flere bind i serien, for der er lagt op til masser af drama.

Tak til Forfatterskabet.dk for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivet i: 2020
Antal sider: 427
5 ud af 6 stjerner

mandag den 9. november 2020

Sidsel Katrine Slej; Ingeborgs fortælling [Anmeldereksemplar]

Sidsel Katrine Slej; Ingeborgs fortælling (Asgårds døtre, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Ingeborg Agnarrsdatter er en af Asgårds valkyrier. Viljestærk, intelligent og mestrer sit sværd som få. Egenskaber der får bejlere til at flygte i stor stil. Som kvinde er det ellers hendes pligt at sikre sin familie gennem en alliance med en af Asgårds mægtige slægter, men hun fejler igen og igen. Lige indtil den dag hun møder ham. Ham der ser hende. Ham der kommer til at betyde alt. Ham der får fatale konsekvenser at skænke sit hjerte. Det får magtbalancen i Asgård til at forskubbe sig, og en lavine af begivenheder sætter i gang og rammer alle hun holder af. Ingeborg har intet valg nu, hun må satse alt for slægtens overlevelse og ham hun elsker. Et sats der viser sig at blive skæbnesvangert. 

Forfatteren har tidligere brillieret med serien "Sanddrømmeren", der også har afsæt i den nordiske mytologi og jeg nød virkelig at læse den, derfor var mine forventninger til denne bog også ret høje - og lad mig bare slå fast med det samme: de blev alle indfriet!

Jeg kan godt lide at vi har en stærk kvindelig hovedperson. Selvom Ingeborg kæmper med nederlag på nederlag, når det kommer til at blive gift, er hun en stærk pige, med ben i næsen, der ikke bare vil nøjes med at holde hus, væve tæpper og skænke mjød. Hun vil kæmpe, fordi det elsker hun. Det er rart at se at hun ikke går på kompromis med det og endnu bedre, at hendes forældre støtter hende i det. De bliver ikke sure fordi det mislykkes med ægteskabet, men de støtter hende i at hun skal tro på sig selv og at der nok skal komme en der ser hende. 

Og selvfølgelig finder hun sig en mand - for lidt medgang skal hun have. Og hvilken mand - jeg må sige at jeg nok har fundet en ny fiktiv drømmemand! Heldigvis finder hun en mand der virkelig ser hende og som hendes forældre, går hun et lykkeligt ægteskab i møde - et der er bygget på loyalitet og kærlighed. Men, lykken er ikke gjort - for hendes valg af mand skaber stor spild, så stor at det kan ende med at koste alle dem hun elsker livet. 

Jeg havde på fornemmelsen at det nok skulle gå Ingeborg godt, men vejen til den lykkelige slutning er belagt med smerte, svigt og forræderi. Forfatteren formår på fineste vis at holde læseren til ilden med plot tvists undervejs og brødkrummer der skal følges. Jeg havde ikke regnet den store afsløring ud og det er altid glædeligt når man bliver overrasket. 

Jeg var hooked fra første side og kunne slet ikke slippe historien igen. Ok, jeg er også en sucker for nordisk mytologi og en medrivende fortælling, men Sidsel har virkelig formået at skrive en velskrevet, gennemarbejdet og medrivende historie. Jeg er så klar til flere eventyr med Asgårds døtre!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 330
6 ud af 6 stjerner

fredag den 6. november 2020

Anna James; Tilly og bogvandrerne [Anmeldereksemplar]

Anna James; Tilly og bogvandrerne (Den magiske boghandel, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Siden Tillys mor forsvandt på mystisk vis, har Tilly søgt trøst i de historier hun finder i sine bedsteforældres boghandel, Pages & Co., i London. Men da to af de fiktive personer som Tilly holder allermest af - Anne fra Grønnebakken og Alice fra Eventyrland - dukker op i boghandelen, bliver Tillys opdigtede eventyr pludselig meget virkelige. Ikke alene kan hun nemlig følge efter Anne og Alice ind i deres fantastiske verdener, hun opdager snart at hun kan rejse ind i enhver bog hun vælger. Men fare lurer bag hver bogside ...

Det her er en bog for de børn, unge og voksne der elsker bøger. Udover at det er en spændende historie om familiehemmeligheder, forsvundne mødre, spirende venskaber og de følelser man kan tumle med som tween, så er det nemlig en hyldest til bøgerne. Til den magi vi kan finde i de trykte sider. Til de eventyr som bøgerne giver os og ikke mindst de venskaber vi får med vores yndlingspersoner.

Dog vil jeg sige at man skal være en stærk læser for at finde bogen interessant og medrivende. Selvom historien er rigtig spændende og har et godt flow, kan sproget til tider virke knudret og tungt. Jeg læser normalt hurtigt, men jeg var overraskende længe om at læse den her - og jeg giver det lidt tunge sprog, skylden.

Jeg er pjattet med ideen om at kunne rejse ind i bøgerne. Altså ikke bare den rejse vi foretager os når vi læser bogen. Nej, sådan helt fysisk at rejse ind i bogen. Hvis jeg kunne det, uha, så er der godt nok mange steder jeg gerne ville besøge. Tilly opdager evnen til rejse ind i bøgerne da hun møder Anne (med E) og Alice - to af hendes yndlings fiktive personer. Og herefter begynder der for alvor at ske ting og sager.

Der er rigtig mange fine momenter i bogen og jeg glæder mig helt sikkert til at læse videre - jeg håber i hvert fald at der kommer mange flere historier. Det er den slags historier man godt kan læse sammen og jeg håber da at jeg kan nyde den sammen med Iris når hun bliver lidt større eller at hun måske endda selv vil læse den.

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HarperCollins Nordic
Original titel: Tilly and the Bookwanderers (Pages & Co., #1)
Oversat af: Mich Vraa
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om bogen her
Læs mere om forfatteren her

onsdag den 4. november 2020

Philip Pullman; Det hemmelige samfund [Anmeldereksemplar]

Philip Pullman; Det hemmelige samfund (Forestillinger om Støv, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lyra lever et fredeligt liv som studerende i Oxford. En nat, hvor hendes daimon, Pantalaimon, er ude at strejfe alene, overværer han et mord. Selvom det først ser ud til at handle om en tilfældig fremmed, viser det sig at trække tråde langt ind i Lyras liv. Endnu en gang hvirvles hun ud på en vild og farefuld rejse, forfulgt af et spøgelse fra fortiden og efterstræbt af stærke religiøse og politiske kræfter. Og endnu en gang træder Malcom Polstead i karakter. 

Serien om Lyra og Pan har et helt særlig plads i mit hjerte. Jeg læste “His Dark Materials” som ung og jeg elskede universet. Jeg har genlæst dem som voksen og nu holder jeg endnu mere af dem.
Det er ikke kun en fantasy fortælling. Det er en politisk, religiøs og samfundskritisk historie med utrolig mange lag. Som barn/ung så jeg den som utrolig historie om venskab, spirende kærlighed og mod. Som voksen fandt jeg den spændende på en helt anden måde.

Jeg var rigtig spændt da jeg hørte at Pullman ville skrive endnu en serie om Lyra og Pan og jeg fandt "Le Belle Sauvage" både mørk og interessant. Her er det som sådan ikke Lyra der er hovedperson, men handlingen drejer sig alligevel om hende. I “Det hemmelige samfund” er Lyra blevet voksen - så voksen at hun måske har mistet sin fantasi. Hun har i hvert fald svært ved at forestille sig de magiske ting, hun fandt så naturligt da hun var yngre. Historiefortælling, løgne, læsning af alethiometeret og meget mere.

Hun er faktisk blevet ganske irriterende. Egoistisk og selvoptaget - måske fordi hun netop ikke har sin fantasi mere. Jeg elskede ellers Lyra i de andre bøger, men der gik mange sider, før jeg begyndte at kunne lide hende igen. Samtidig er forholdet til Pan virkelig anstrengt - han har ikke rigtig tilgivet hende for hendes forræderi.

Nu skal de hver for sig finde vej i et Europa i forandring. Der er skumle kræfter der rører på sig. Forretninger der går konkurs, fremmede folkeslag der terroriserer og magtliderlige mennesker der ingen midler skyr for at få mere magt. Lyra befinder sig igen midt i det hele - omend hun ikke helt ved hvorfor. Hendes redningsmand fra “La Belle Sauvage”, Malcom Polstead, træder igen ind for at hjælpe og jeg nød virkelig at læse hans kapitler. Han er en reel, trofast og handlekraftig mand og jeg fandt ham virkelig fascinerende.

Lyra og Pan drages mod samme sted. Et sagnomspundet sted hvor daimoner er - også daimoner som Pan, der ikke er bundet til et menneske. Jeg kunne godt lide den måde Pullman får flettet det fantastiske ind i historien. Det ligger hele tiden under overfladen. At der er mere end man kan se med det blotte øje. Men det er ikke den samme fantastiske fortælling som i "Det gydne kompas"-serien, det er en fortælling med rigtig mange lag og jeg ser den faktisk ikke som børne/ungdomsbog mere.

Selvom bogen er på over 700 sider, er det dejligt at være tilbage i Pullmans univers. Vi følger både Lyra, Pan, Malcom og skurkene, så det er en meget detaljeret historie, med mange små hints undervejs og spor som vi læsere kan følge. Den er finurlig, interessant og velskrevet - og jeg glæder mig meget til det næste bind! Nu vil jeg kaste over HBO serien, som jeg virkelig nyder - for den ligger tæt op af bøgerne og så er den bare så flot!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Book of Dust - The Secret Commonwealth
Udgivet i: 2019 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
På dansk ved: Hanna Lützen
Antal sider: 791
6 ud af 6 stjerner

lørdag den 31. oktober 2020

Laura Steven; Overhovedet ikke okay [Anmeldereksemplar]

Laura Steven; Overhovedet ikke okay [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Izzy O'Neill
Spirende komiker
Fattig forældreløs
Verdensklasseluder - tilsyneladende ...

Det er i hvert fald, hvad skolerygterne siger. Hun forsøger at grine ad det, for ingen skal bestemme, hvem og hvad hun er. Men da der pludselig florerer nøgenbilleder af hende og en politikers søn, bliver hendes liv centrum for en landsdækkende slutshamingskampagne.

Izzy har aldrig skammet sig over sig selv før, og hun nægter at begynde på det nu. Men det kræver alt, hvad hun har i sig, at holde hovedet højt. Og undervejs opdager hun noget:
Den måde, verden behandler teenagepiger på, er ikke okay. Den er overhovedet ikke okay.

Jeg vil gerne indrømme at jeg til at starte med havde det lidt stramt med den her bog. Ikke fordi der er noget i vejen med historien som sådan, men den var underlig at læse. Izzy beskriver sin historie gennem blogopslag, hvor hun forklarer hvad der er hændt, samtidig med at hun snakker til læseren. Sådan noget har jeg det lidt ambivalent med. Nogle gange fungerer det, andre gange ikke. Jeg skulle lige vænne mig til det i den her, men jeg blev aldrig helt gode venner med det.

At historien er fortalt gennem blogindlæg er også lidt underligt. Især fordi jeg flere gange har svært ved at se hvornår Izzy rent faktisk skrive disse indlæg. Det virker lidt søgt på en måde. For mig ville det have fungeret bedre, hvis det bare var skrevet som en "almindelig" historie - hvis det giver mening. 

Den første halvdel af bogen er også lidt kedelig. Izzy går i skole, hænger ud med vennerne, Ajita og Danny, skriver satire eller hygger sig med sin bedstemor. Izzys forældre er døde og hun bruger humoren for at dække over det forældreformede hul hun har i sit hjerte. Ajita og Danny er hendes bedste venner og jeg er vild med deres interne humor - den minder lidt om min far. 

Så begynder historien heldigvis at tage fart og jeg må indrømme, at jeg blev meget grebet af den. Izzy bliver udsat for hævnporno. En hjemmeside dukker op som udstiller hende som luder. Izzy føler det som om hele verden vender sig imod hende. Hun ved ikke hvem hun kan stole på - hverken sig selv eller sine venner. Samtidig er hun godt gammeldags gal i skralden. For hvorfor skal hun hænges ud? Hvorfor er det pigen der er en luder, hvis hun er sammen med to på en aften? Hvis det var en dreng, ville have få high fives og blive rost. Izzy synes der er noget helt galt med det syn - og jeg kan ikke være mere enig! 

 "Som kvinde er det pest eller kolera. Du er en sæk, hvis du sender nøgenbilleder,
du er en snerpe hvis du ikke gør. En luder, hvis du vil have sex,
og en frigid kost, hvis du ikke vil.
Bitchy, hvis du forsvarer dig, og underdanig, hvis du lader være." (citat s. 324)

Jeg mindes også at det var sådan dengang jeg var ung og gik meget til fester. Pigerne der kyssede med mange på en aften, var med det samme stemplet som dårligt selskab, mens drengene der gjorde det, var de seje. Hvorfor, om jeg må spørge? Piger har da ligeså meget ret til at udfolde sig, som drenge har. 

Netop denne opsang og kampgejst gjorde den sidste halvdel af bogen meget bedre end den første. Den viser nemlig hvor forskruet kvindesynet er. Hvordan det er pigerne der lokker de gode drenge i fordærv, dem der ikke kan holde sig på måtten og dem der må lide mest. Derfor får bogen 5 stjerner - for den debat er vigtig at tage. Det var den for 15 år siden og desværre stadigvæk. Mon også den stadig er det om 15 år?

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Exact Opposite of Okay
På dansk ved: Ane Lauenblad
Udgivet: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 350
5 ud af 6 stjerner

søndag den 25. oktober 2020

Katja L. Berger; Lugnasad [Anmeldereksemplar]

Katja L. Berger; Lugnasad [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En sommer du aldrig glemmer. Det er hvad der står i brochuren. Og her er de så. De udvalgte. De heldige. Se hvor glade de er. Hvor ubekymret de stiger i land. Hver og én har de deres styrker og svagheder. Deres historie. Og nu er de hér. Stedet hvor fortidens historier flettes sammen med nutiden, og fremtiden skabes. De er unge. Overmodige. Naive. Og snart vil de være en del af øens historie. Velkommen til Lugnasad.

Charlotte drømmer om at se hele verden - lige bortset fra øen Lugnasad. Alligevel befinder hun sig netop dér. Alex drømmer om at finde ro og accept - både i sig selv og andre. Måske vil Lugnasad give ham de svar han mangler. Benjamin drømmer om at høre til et sted - bare én gang i sit liv. Men han har ikke store forhåbninger om at Lugnasad er stedet for ham. Men på Drømmenes Ø kan alt ske. Og alt vil ske.

Jeg har længe fulgt med på Instagram når Katja lagde små spoilere op fra denne bog og jeg synes den lød spændende, så da Katja spurgte om jeg ville anmelde "Lugnasad" var jeg ikke sen til at sige ja tak. Jeg var dog på inden måde forberedt til den intense og ret angstprovokerende historie det var.

I alt er der 30 unge mennesker der bliver sendt til Lugnasad den sommer og vi hører fra tre (fire) af dem. Vi følger storbypigen Charlotte, der udadtil virker som isdronningen, som er lidt en torn i øjet for sine forældre og som ingen rigtige venner har. Vi møder Alex der kæmper med at finde ro i den nye identitet han har påtaget sig og Benjamin, der er et omvandrende leksikon og ikke føler sig hjemme nogen steder. Karakteristisk for alle disse unge mennesker er at de opfylder visse krav. Har visse roller i samfundet. Visse styrker og svagheder. Disse skal blive testet til det yderste.

Som man nok kan regne ud bliver vores tre, fire med Magnus, fortællere, venner og sammen begynder de at opdage ting ved øen, der ikke er helt normale. Lyde af grene der knækker, mystiske væsner i skoven om natten og da de andre unge begynder at blive sendt hjem en efter en, bliver de for alvor mistænksomme. 

Men gode råd er dyre. De er på en ø, langt fra alt og alle. Uden mobilsignal og mulighed for at komme i land. De må sætte deres lid til deres stærke sider, fx Charlotte, der selvom hun er kold udadtil, har et hjerte af guld og er mere modig end hun måske selv vil indrømme, men også deres svagheder, fx at Benjamin ikke kan finde en logisk forklaring på det de oplever, men må søge de mere utraditionelle svar. Da de for alvor beslutter sig for at undersøge hvad der er galt med øen, kan det vise sig at have fatale følger ...

Jeg ved ikke helt hvilken label jeg skal sætte på denne fortælling. Det er både fantasy, en smule horror og en kærlighedshistorie. Da jeg først var kommet godt ind i historien havde jeg meget svært ved at slippe den igen. Den er fortalt i forholdsvis korte kapitler, som skifter mellem de tre hovedpersoner. Vi lærer dem rigtig godt at kende, deres familieliv og tanker om dem selv og de andre på øen. Handlingen udspiller sig over 10 dage - og hvilke 10 dage! Der er ikke sparet på drama og action, i og med de har så meget de skal nå at få afklaret, men jeg synes ikke det føles forjaget på noget tidspunkt.

Der er heller ikke sparet på beskrivelser af øen, stemningen, indtrykkene osv., og jeg kunne sagtens se øen for mit indre blik mens jeg læste. Jeg kunne i hvert fald nemt mærke gåsehuden over armene og knuden i maven over de ting de fire venner oplever. Det er ikke som sådan klamt, mere foruroligende og nervepirrende. Som en sitren mellem skulderbladene man ikke helt kan komme til at klø. 

Det er første gang jeg læser noget af denne forfatter, og jeg må virkelig sige at jeg er imponeret. Dette værk ligner ikke noget jeg tidligere har stødt på. Den er spændende, velskrevet, intens, nervepirrende og i den grad værd at læse!

Tak til Tellerup og Katja for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 384
6 ud af 6 stjerner

fredag den 23. oktober 2020

Haidi W. Klaris; Blodarv [Anmeldereksemplar]

Haidi W. Klaris; Blodarv (Sort måne, #1) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Syttenårige Connor har boet alene med sin mor hele livet. Da hun dør, tvinges han til at flytte til den lille by Mossy Creek for at bo hos sin ukendte moster og bedstefar.

Et møde med den mystiske Amelia bliver starten på en romance der er dømt til at slutte før den er begyndt, for byen gemmer på en mørk hemmelighed, og mange ønsker ikke at se dem sammen.

Den her bog gav mig den vildeste "Twilight"-feel og så alligevel ikke helt. Som i "Twilight" følger vi her tilflytteren til et lukket samfund - og med lukket, mener jeg virkelig lukket - hold da helt op! I "Blodarv" er det dog en dreng, og ikke en pige, som vi følger, men drengen, Connor, forelsker sig - ligesom Bella gjorde - i en fra "den anden side" eller dem som alle andre synes er underlige. Først tænkte jeg også at Amelia var vampyr, men det er hun vist ikke og vi bliver aldrig rigtig helt kloge på hvad hun og hendes familie egentlig er - udover at de er jægere. 

Men så holder "Twilight"-lighederne også mere eller mindre op. Som skrevet før, er Mossy Creek et virkelig lukket samfund, og til at starte med sidder man, ligesom Connor, med en hel masse ubesvarede spørgsmål. Vi kradser lidt i overfalden og får svar på nogle af dem, men bestemt ikke dem alle. Jeg er sikker på at der er flere uventede twists i vente - det plejer forfatteren at være god til - vi slutter bl.a. med en cliffhanger, der efterlader en med endnu flere spørgsmål!

Sprogligt er bogen utrolig nem at gå til, fonten er stor og jeg var to timer om at læse den - dermed ikke sagt at bogen er kedelig, blot fordi jeg var hurtig til at læse den, for den er faktisk ret spændende og interessant. Der var flere ting i den jeg godt kunne lide. Fx det meget lukkede samfund var interessant. De folk der forlader byen, kommer sjældent igen. Der bliver værnet om en stor hemmelighed, som alle i byen af en eller anden grund accepterer - der er meget få der stiller spørgsmålstegn, hvilket er underligt, men nok sådan det ville være i sådan et samfund. 

Jeg kunne også godt lide at Connor, på papiret, er det her kærlighedsbarn mellem de to "klaner" der bor i byen. Han er dog langt fra velkommen i sin families hjem, så kan bedstefaren virke nok så glad for at have ham hjemme igen, men jeg er sikker på at han, inderst inde, frygter for hvad der kan ske når "blandingsbarnet" kommer hjem - og med god grund, for hvad er Connor egentlig? 

Jeg ville dog gerne have haft lidt flere detaljer og beskrivelser når Connor bevæger sig rundt i byen og i naturen omkring. Vandfaldet, "Djævlens trappe", bliver meget godt beskrevet, men derudover havde jeg svært ved at se det for mig. Der er et kort i bogen, men det hjalp ikke rigtig. Jeg ville gerne have haft lidt mere kød på de beskrivelser og på de venner Connor får sig, de virker af og til lidt flade og kedelige. 

Alt i alt er det dog en spændende introduktion til et nyt univers, med en interessant fortælling og jeg er sikker på at der nok skal komme mere drama jo længere ind i historien vi kommer. Fornemmer jeg allerede nu gnidninger mellem Connor og Amelia? Mellem Connor og indbyggerne i Mossy Creek? Og hvad sker der egentlig når Connor møder sin far? Der er mange uafsluttede spørgsmål, og selvom jeg ikke var blæst helt bagover, er jeg parat til at tage turen til Mossy Creek igen!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 300
4 ud af 6 stjerner

mandag den 19. oktober 2020

Linda Victoria; Mørklagt [Anmeldereksemplar]

Linda Victoria; Mørklagt [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den 30-årige Martin Blackwood er direktør for virksomheden Illumitron. I en ung alder har han nærmest alt, men gemmer på hemmeligheder fra en dyster opvækst. Da han møder Danielle, forestiller hun sig den klassiske historie "kvinde redder mand". Martin vil bare ikke reddes, og snart er Danielle viklet ind i et spil om magt, milliarder og maniplation. Alle Martins ambitioner kan blive til virkelighed, da han accepterer et tilbud om at få den excentriske forretningsmand Marcus Marcelis som mentor - men prisen viser sig at være høj, og CIA følger med i kulissen. For at vinde alt er Matin nødt til at satse alt - og det indebærer at gå dybere ind i mørket af den barndom, som i hele Martins voksenliv har gjort det nødvendigt at undertrykke smerten med piller og hård sex.

Det er sjældent at jeg læser noget, hvor det virkelig er en kamp at komme igennem bogen. Jeg synes ellers at bagsideteksten lød spændende og jeg tænkte at det nok ville være i stil med Fifty Shades - en serie, som jeg holder meget af, omend den skiller vandene, men den snak skal vi ikke tage her. Jeg har læst flere erotiske serier. De fleste af dem har hovedpersoner med visse problemer, en hård opvækst eller andet som de forsøger at fortrænge med sex. 

Sådan er det også i denne serie. Martin Blackwood har haft en forfærdelig opvækst og som læser burde man nok egentlig have ondt af ham. Der var dog ikke meget ved ham jeg brød mig om. Han er dominerende, manipulerende, voldelig, irriterende - en rigtig røvhul, for at være ærlig. Jo jo, Christian Grey havde da også sine fejl og mangler, men ham fandt jeg dog fascinerende. Det gør jeg ikke med Martin. Han er virkelig led overfor Danielle og han forsøger at bryde hende psykisk ned. Ja, han voldtager hende endda. Er det nok til at få hende til at vende ham ryggen? Selvfølgelig ikke. Hvilket gør at jeg heller ikke har meget til overs for hende. Hun er naiv - går kun i 3.g da vi møder hende første gang. Selvom hun virker intelligent nok, burde hun være rendt skrigende væk da hun lærer Martin bedre at kende. 

Miljøet som historien foregår i, er skiftevis i København og forstæderne og rundt om i verden på storslåede hoteller. Martin færdes i de rige kredse, han har selv masser af penge og er ikke bleg for at købe nyt dyrt legetøj. Da han kommer tættere på Marcus Marcelis tager det dog en voldsom - og for mig - total urealistisk drejning. Der overføres ekstreme summer penge, der festes for ublu priser og snakken om økonomi, fremtidsudsigter og kommende produkter, kan jeg slet ikke sætte mig ind. Måske fordi økonomi og big business aldrig har interesseret mig, så for mig var den del af historien kedelig. Marcus Marcelis er ikke meget bedre end Martin og den verden vi bliver introduceret for her, er simpelthen for langt ude. I hvert fald til at det skal give mening for mig. 

Udover at følge Martin og Daniella, møder vi også CIA-agenten Adam Michael, der bliver sendt til Danmark under dæknavnet Martin Mikkelsen. Vi hører dog ikke så meget til ham, andet end at han har en mission - både udstedt fra CIA, men bestemt også sin egen og den går ud på at få hævn!

Der var flere steder hvor jeg simpelthen måtte lukke bogen og lægge den fra mig, fordi jeg blev næsten fysisk dårlig. Jeg sad i hvert fald med en virkelig dårlig smag i munden og en knude i maven. Det var virkelig ubehagelig læsning. Jeg giver for det meste en serie en fair chance, men med denne, må jeg desværre indrømme at jeg slet ikke har lyst til eller er fristet til at læse videre. Puha for en omgang!

Tak til Victoria Publishing for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Victoria Publishing
Udgivet i: 2020
Antal sider: 409
2 ud af 6 stjerner

fredag den 16. oktober 2020

Pernille Neergård; Afsløringen [Anmeldereksemplar]

Pernille Neergård; Afsløringen (Verdensherrerne, #2) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Hele Elamanta ved nu, at Anna er Derek De Valentins datter. Flere af adelshusene ser hende som en trussel mod deres ve og vel, fordi hendes Evner vokser sig stærkere. Samtidig indblandes Vilat og Anna i efterforskningen af en gammel, blodig religion, som er vendt tilbage til De Fem Riger, synkront med at angrebene fra Skyggeriget bliver hyppigere.

Alt tyder på, at noget grufuldt vil ramme Elamenta, og da den mystiske Dodekatheon også rører på sig, begynder et mønster at tage form. Et mønster med Anna i begivenhedernes centrum.

Det er ingen hemmelighed at jeg holder meget af at læse om mytologier og i denne serier bliver mange af de kendte mytologier blandet sammen. Der kan lyde underligt, men det fungerer upåklageligt. Forfatteren har formået at skabe et univers med mange forskellige verdener, med mange forskellige folkefærd, traditioner og samfundsnormer. Der er mange skjulte dagsordener, hemmeligheder og intriger - og jeg er total hooked!

Dette andet bind starter umiddelbart hvor vi slap i “Opvågningen”, og det er lige på og brutalt at blive kastet sådan ind i historien igen, men jeg nød det. Anna har fået sin hukommelse tilbage, men det er ikke nødvendigvis en god ting. Det ændrer på rigtig mange ting for hende: forholdet til vennerne, til Vilat og ikke mindst til Alex(ander). Heldigvis er Anna en pige med ben i næsen, og hun formår - for det meste - at holde hovedet koldt. Det kræver en hel del af hende at få minderne tilbage, for de afslører at hendes familie slet ikke er som hun havde forventet.

Anna er dog ikke den eneste der kæmper med denne store afsløring. Alex, som ellers var klar til at acceptere sine følelser for hende, skubbes ud i forvirrende og modstridende følelser: vil han have Anna eller vil han gøre sin pligt for folket? Han kæmper meget med hvad der er det rigtige at gøre. Samtidig står det klart at selvom de to nok er forelskede, er der emner hvor de er meget uenige - måske endda for uenige?

Som handlingen skrider frem opstår der flere og flere spørgsmål: hvem står bag de mange angreb på Elamenta, hvem er “Den sorte ridder” og er Annas far nu også den forræder som alle siger at han er? Anna og Alex, sammen med deres andre venner, står overfor en tilsyneladende umulig opgave med at finde frem til de rigtige svar og de lider voldsomme nederlag.

Der er ikke sparet på action, kamp og vold, men det passer rigtig godt til den fortælling og stemning som forfatteren sætter op. Anna skal lære at håndtere sine kræfter, der langt overstiger alt andet som Elamenta tidligere har set. Kan hun lære af styre dem og hvad vil der ske hvis hun fejler?

“Afsløringen” er ikke nær så fyldt med humor som “Opvågningen” var, men personernes kemi er stadig god og jeg elsker drengenes indbyrdes kampe og hårde kommentarer til hinanden. Jeg ser dem stadig lidt som en pendant til drengene i “Ravnedrengene” og jeg er vild med deres forhold - omend de heller ikke altid er enige. Det får det til at virke troværdigt også selvom vi er i en verden fyldt med magi og Evner.

Det er helt klart noget af det bedste danske fantasy jeg har læst og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre i serien. Selvom bogen er tyk (525 sider) - så havde jeg gladeligt læst meget mere. Sproget flyder, er nemt at læse og forstå og siderne vender nærmest sig selv. Jeg læste bogen over 3 dage, ca 7 timer i alt tog det mig, og jeg nød hvert et øjeblik. Jeg følte ikke at den blev langtrukken eller for detaljeret. Tværtimod nød jeg at der var kræset om detaljerne og at alle begivenhederne har indflydelse på hinanden - der var ikke meget der kunne have været udeladt.

Hvis du er til fantasy, synes jeg bestemt ikke at du skal snyde dig selv for denne sublime læseoplevelse! Jeg kan ikke vente på at læse mere!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 525
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 13. oktober 2020

Nora Roberts; En sikker havn [Anmeldereksemplar]

Nora Roberts; En sikker havn [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kan kærligheden sejre ... når hadet ulmer i mørket?

Hvad der skulle have været en helt almindelig fredag i biografen for Simone Know ændres brat, da tre mænd træder ind i salen og begynder at skyde. Det varer otte uvirkelige, blodige minutter, og efterdønningerne af tragedien sætter dybe spor i Simone.

Reed Quatermaine er til stede, og skyderiet ændrer også hans liv. Han beslutter sig for at arbejde i politiet, og da han mange år senere møder Simone på en lille idyllisk ø udenfor Maine, er Reed blevet politichef. Efter nogle turbulente ungdomsår har Simone slået sig ned som billedhugger, men hun kæmper stadig med at forlige sig med fortiden.

Tiltrækningen vokser mellem Reed og Simone, men fortiden kommer pludselig tæt på, da de andre overlevende fra skyderiet begynder at blive slået ihjel én efter én ...


Jeg har ikke læst meget af Nora Roberts, faktisk kun to andre bøger, som jeg egentlig også var ret begejstret for. Jeg havde vist lovet mig selv at jeg ville læse flere af hende. Det løfte giver jeg lige mig selv en gang til - for hun kan altså et eller andet.

“En sikker havn” er en spændende historie om unge mennesker der vokser op med ar på krop og sjæl. Det er en fortælling om et psykopatisk barn, med trang til vold og ødelæggelse og kampen for den retfærdighed og hævn som denne karakter selv mener er retfærdigt - hvilket der ikke er andre der er enige i. Samtidig er det en historie om at turde leve sit liv, som man selv vil have det og ikke leve det efter forventninger fra fx forældre. Om at finde sin egen sti og om at have modet til at følge den.

Historien er fortalt skiftevis fra flere hovedpersoner, og selvom det måske kan virke forvirrende, så er der et godt flow i historien og man kommer virkelig tæt på de forskellige karakterer. Vi lærer Reed, Simone og endda også “Den unævnelige” (vil ikke spoile for meget) rigtig godt at kende, og selvom man ikke kan sætte sig ind i alt det skurken føler, har man alligevel en vis form for medlidenhed. Mest fordi opvæksten har gjort sit arbejde grundigt og nedbrydelsen af alt det gode er komplet. Det er skræmmende og på samme tid fascinerende læsning.

En af grundene til at jeg så godt kan lide at vi hører fra alle de centrale spillere, er at vi får et kendskab til hvorfor de reagerer som de gør. Reed beskyttede den lille dreng under skyderiet og vokser op og bliver politichef - et job hvor han også skal passe på andre. Simone, som ikke vidste hvad hun ville med sin fremtid, vælger et job hvor hun kan give liv til dem der døde i form af kunst. Hun skaber noget og det er terapi for hende.

Udover at det er en spændende historie, er der virkelig også kælet for detaljerne. Der er beskrevet stemninger, lys, mad, drikke, omgivelser osv meget præcist og jeg kunne sagtens se det hele for mit indre blik. Selvom jeg nogle gange kan føle at en historie bliver for langtrukken, hvis der er for mange detaljer og beskrivelser med, så passer det bare virkelig godt til den her fortælling.

Jeg ville dog gerne have haft lidt mere action til sidst - jeg følte at det var lidt for hurtigt overstået, især når der bruges så lang tid på at bygge spændingen op. Men det ødelagde bestemt ikke min læseoplevelse - og nu vil jeg se om jeg ikke kan få læst lidt flere af Noras bøger!

Hvis du er til de mere romantiske spændings historier, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne. Put dig under et varm tæppe med et godt glas rødvin og nyd en spændende historie!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Shelter in Place
På dansk ved: Annemette Goldberg
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 506
6 ud af 6 stjerner

fredag den 9. oktober 2020

Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug. Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao. Det var før. Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.

Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen. Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden ...

Eva er kendt for at slå et slag for dansk ungdomslitteratur og jeg har haft fornøjelsen af at møde hende flere gange. Hun er en engageret læser, en fremragende sanger og nu også en dygtig forfatter. Jeg håber at der kommer flere historier fra hende. 

"Mellem træernes grene" er en tidsubestemt historie. Vi ved ikke præcis hvornår den foregår, fortid, nutid eller fremtid - hvem ved. Hvilket for mig var lidt specielt. Der bliver dog refereret til nogle ting, der gør at vi på en eller anden måde alligevel låser os fast på en tidsperiode - så helt uden tid er den ikke. Jeg synes dog tanken er rigtig god, for det er netop ikke den tid bogen foregår i, der er vigtig. Det er selve historien. For historien om sorg, tabet af en forælder eller et andet familiemedlem, er universel og er stor og ubærlig lige gyldigt hvornår historien foregår. 

Der er egentlig to historier i denne bog. Den ene er Amandas historie - hun har mistet sin far og storebror, Mathias, men hun har ikke lyst til at give op. Hun begiver sig derfor ud i skoven for at se om hun kan få Mathias tilbage. Det er dog ikke sådan lige til at gå ind i skoven. For skoven er magisk - ikke som skove normalt er, men denne pulserer nærmest af liv. Af ånder og andre skumle væsner, der ikke nødvendigvis vil Amanda det bedste. Og begiver hun sig nu egentlig ind i skoven eller er skoven i hendes hoved?

Den anden historie er Mathias' fortælling om den sidste tid som levende. Den sidste tid inden manden i den sorte kutte kommer efter ham. Han fortæller om frygten for hvad der vil ske. Ikke så meget med ham selv, men mere med Amanda og deres mor. Hvordan vil de kunne leve videre når han er væk - ligesom deres far?

Det er en meget bevægende og smuk historie. Undervejs er der flotte sort/hvid illustrationer der fint underbygger både historie og stemning. Som læser sidder man med en klump i halsen under stort set hele læsningen - for selvom det ikke er barsk og råt på en Sarah Engell-agtig måde, er det alligevel utrolig nærværende og ubehageligt at læse. 

Grunden til at bogen ikke får 6 stjerner, er at netop det med manglede tidsbestemmelse forvirrede mig mere end den gavnede historien. Jeg ville egentlig gerne have lært både Amanda og Mathias lidt bedre at kende. Jeg føler at vi kun lige skraber overflade på dem begge to og at der er meget mere end blot en forkærlighed for at stå på skøjter, drikke varm kakao og læse "Det gyldne kompas". Samtidig er jeg virkelig ikke god til når bøger er trykt på et hvidt papir - jeg ved godt det er en underlig ting, men det gør altså noget for mine øjne.

Jeg synes det er en rigtig fin debut og jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2020
Antal sider: 129
4 ud af 6 stjerner

mandag den 5. oktober 2020

Anne Christine Eriksen; Helvedeskvaler [Anmeldereksemplar]

Anne Christine Eriksen; Helvedeskvaler (Mellem Himmel og Helvede, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Roen hviler over de fire dimensioner med de magiske sten fordelt og sikkert låst væk i henholdsvis Helvede og Himlen.

Halvandet år er gået, men Lesta har ikke set Daniel siden deres konfrontation med Basel og Selene i Sitara. Til gengæld snakker de sammen. Meget. De forsøger begge at skjule deres følelser, men da Daniel en dag stopper med at kontakte Lesta, tvinges djævlesønnen til at foretage et valg: Daniel eller Helvede?

I Helvede betyder loyalitet alt, og Lestas vil blive sat på prøve, da Daniels forsvinden kobles til planer om forræderi.

Når det kommer til krig og kærlighed findes der ingen nemme valg mellem Himmel og Helvede.

Her er der tale om en historie med masser af drama og action! Jeg var vild med de første bøger i serien og jeg var glædeligt overrasket over at universet stadig virker tillokkende på mig. Jeg havde frygtet at jeg ville være længe om at finde ind i historien igen, da det efterhånden er noget tid siden jeg læste anden bog i serien, men heldigvis forholdt det sig ikke sådan.

Jeg havde nemt ved at komme ind i historien igen, og jeg kunne huske ret meget af det der skete i det foregående bind - hvilket altid er rart! Jeg nød virkelig gensynet med Daniel og Lesta. Som læser er man ikke i tvivl om deres følelser for hinanden også selvom de ikke helt vil indrømme det selv. Der er dog visse ting der gør deres kærlighed besværlig. De burde være svorne fjender og det er bestemt ikke alle der bifalder et forhold mellem en engel og et djævlebarn.

Historien er igen medrivende og for det meste følger vi Daniel og Lesta. Det fungerer rigtig godt med den skiftende synsvinkel, for der er mange små detaljer vi lærer om dem hver især ved at følge dem. Vi lærer om deres individuelle kampe med fx de forbudte følelser de har for hinanden. Der er dog også kapitler fra nogle af bi-personerne, og det holder tempoet oppe, samtidig med at vi lærer at alting ikke nødvendigvis er sort/hvidt. Der er mange nuancer og selv djævlebørnene er ikke udelukkende onde. 

Selvom bogen er på lidt over 400 sider, føles den på ingen måde lang. Der er som sagt masser af action, kampe der skal udkæmpes, plot der skal udtænkes og hemmeligheder der skal afdækkes. Der er ikke sparet på volden i dette bind, men det kammer ikke over og bliver for meget. 

Dog afsluttes bogen med flere ubesvarede spørgsmål, og det lader desværre ikke til at der kommer et fjerde bind lige foreløbig - hvilket jeg synes er en skam, da det er en ganske glimrende serie. Øv! Så lad os lige lave lidt larm for en skøn serie, om engle og dæmoner, om kærlighed og seksualitet, om familie og loyalitet - og dansk fantasy i det hele taget!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 416
5 ud af 6 stjerner