onsdag den 10. juli 2024

Frida Skybäck; Boghandlen ved Themsens bred

Frida Skybäck; Boghandlen ved Themsens bred

Bagsidetekst:
Charlotte bor i Stockholm og har pludseligt mistet sin elskede. Men midt i sorgen får hun en uventet nyhed om, at hun har arvet et hus i London efter en nærmest ukendt moster. Huset rummer også en gammel boghandel, der dog er faldefærdig og tæt på konkurs. Charlotte ved ikke, hvordan man driver en boghandel, men et spirende venskab med de lettere excentriske medarbejdere giver hende mod og håb. Sammen kan de måske få det til at lykkes? Mens Charlotte kæmper for at redde boghandlen, går det langsomt op for hende, at der er noget, der ikke stemmer. Hvorfor har Charlotte aldrig mødt sin moster? Og hvad er det for en mørk hemmelighed, huset gemmer på?

Bedre sent end aldrig har jeg læst den første af Fridas bøger der blev oversat til dansk – og nu har jeg læst alt det hun har skrevet som er oversat.

Og den her? Det er helt klart den bedste af dem.

Jo, ”Bogklubben ved verdens ende” og ”Dagbogens hemmelighed” var gode, men den her er bare bedre. Fridas krimier er også gode, men de er gode på en anden måde – og ”Familiens hemmeligheder”? Den snakker vi ikke om…

”Boghandlen ved Themsens bred” er til dig der elsker feel good historier der har en fortælling i både fortiden og nutiden. Den er til dig der elsker bøger der handler om bøger – og du får virkelig mange titler smidt i hovedet i den her. Samtidig har den et skønt persongalleri der virkelig bringer historien op på et andet niveau.

Udover at være fuld af kærlighed til bøger, er det også en historie om at turde starte på en frisk. På at lægge fortiden bag sig og komme videre – også selvom det kan være svært. Det er en historie om misforståelser og hemmeligheder og ja, om at finde kærligheden, når du mindst venter det.

Jeg kan se personerne klart for mit indre blik, og jeg ville virkelig ønske at jeg kunne besøge boghandlen, den lyder virkelig skøn.

Historien fik mig til at tænke på ”Læserne i Broken Wheel anbefaler” – en bog jeg slet ikke synes har fået nok anerkendelse, for den fine historie og kærlighedserklæring til bøger, som den er.

Frida er en mesterlig fortæller og jeg er glad for at jeg er ”sluttet” af med ”Boghandlen ved Themsens bred”, for nu fik de andre udgivelser en chance. De ville have haft svært ved at hamle op med denne, hvis det havde været den første jeg havde læst. Lidt a la resten af Jojo Moyes’ forfatterskab – når først man har læst ”Mig før dig”, blegner alle de andre lidt.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: Bokhandeln på Riverside Drive
Udgivet i: 2021 (på svensk og dansk)
Antal sider: 501
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 3. juli 2024

Ane Gudrun; Hengemt på flasker [Anmeldereksemplar]

Ane Gudrun; Hengemt på flasker [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Elisabeth presses af sin mands utroskab til at flytte ind i sin afdøde, alkoholiserede fars nedslidte sommerhus på øen Fæls, der virker lige så fjendtlig, som navnet antyder. Øens brogede personskare blander sig i Elisabeths liv, og hun hvirvles ind i en mordsag, som synes at trække tråde helt ind i det faldefærdige sommerhus.

Dygtige Ane Gudrun, der har et hav af billedbøger i bagagen, har kastet sig over en roman for voksen. Og endda en med et strejf af krimi. Ikke noget man bare lige gør, tænker jeg – uden at vide det.

Men Ane skriver godt og har valgt en historie, som jeg tror flere kan sætte sig ind i – i hvert fald dele af den. Hovedpersonen Elisabeth befinder sig pludselig i sin afdøde fars hus, uden helt at vide hvad hun skal med sit liv. Hun er skredet fra sin utro mand og skal nu finde ud af at stå på egne ben og klare sig for egne penge.

Måske var det bare nemmere at tilgive og flytte tilbage til det flotte hus, med den gode seng, vinkøleskabet og alle restaurantbesøgene?

Men der er noget ved huset på Fæls hvor hendes far boede der trækker hende. Billederne på væggene og minderne der bliver ved med at trænge sig på. Men det er jo mærkeligt når moren siger at hun aldrig har været der…

Langsomt går det op for Elisabeth at ikke alene kan hun meget mere end hun giver sig selv kredit for, men der er også ting der er holdt skjult for hende. Da Elisabeth finder sin nabo død på stranden, begynder den store efterforskning og Elisabeth ved ikke at fjenden er tættere på end hun bryder sig om.

Historien er velskrevet og folder sig langsomt ud jo længere ind i den man kommer. Når man har været i sommerhus i et udkantsområde kan man sagtens forestille sig hvordan Fæls ser ud og hvordan Elisabeth må føle det. Hvis jeg skulle sige noget negativt om Elisabeth, er det at hun er noget langsom til at komme frem til sine indsigter og kan fremstå naiv fra tid til anden.

Men historien er hjertevarm, har humor og på en underspillet måde fortæller om at udvikle sig, om at tro på fremskridt og om at man faktisk kan mere end man troede. Samtidig er persongalleriet skønt og jeg trak flere gange på smilebåndet.

Og så vil jeg gerne rose den virkelig fine forside med broderiet af mågen og flasken. Begge dele, især mågen spiller en ret stor rolle i Elisabeths historie og jeg synes forsiden virkelig komplimenterer fortællingen.

Bogen fungerer godt som lydbog og er ret hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 288
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 26. juni 2024

H. D. Carlton; Does it hurt?

H. D. Carlton; Does it hurt?

Bagsidetekst:
Who am I?

I've forgotten the answer to that question long ago. Ever since I ran from that house, so desperate to escape, I left with only the clothes on my back and socks on my feet. After that day, I've only ever walked in stolen shoes.

Could I be a girl who is searching for the meaning of life in faceless men? They were all so forgettable. Until he came along. He took me under a waterfall and made me forget my name, and in return, I took his instead.

Enzo Vitale.

An enigmatic man that will only ever love the deep sea. Or rather the predators that inhabit it. Turns out, he's not so different than the monsters he feeds. He lured me onto his boat like a fish in the ocean, seeking vengeance for my crime. Had I realized his intentions, and that a massive storm would leave us shipwrecked, I would've ran.

Now, I'm a girl who's seeking refuge in a decrepit lighthouse with a man who loathes me almost as much as he craves me. He wants to hurt me, but the old caretaker of the abandoned island may have intentions far more sinister.

It's no longer a question of who I am, but rather, will I survive?


Jeg stødte første gang på H. D. Carlton da jeg så ”Haunting Adeline” overalt i mit TikTok- og Instagramfeed og sidenhen har jeg opdaget at hun gør sig meget i den ”mørke romance” aka ”dark romance”. ”Haunting Adeline” er i hvert fald noget af det mørkeste jeg har læst og den går stadig sin sejrsgang på sociale medier.

”Does it hurt” er i en noget anden liga, men bestemt stadig i den mørke ende af skalaen.

Sawyer er på flugt. Fra hvad er vi som læsere ikke helt klar over, men i hvert fald på flugt. Hun befinder sig pt i Australien hvor hun finder naive mænd, hvis identitet hun kan snuppe og hæve penge fra. En dag møder hun Enzo Vitale og har nok det bedste segs hun har haft.

Det er med til at gøre det tyveri endnu værre – fordi hun rent faktisk føler at de kunne have noget reelt sammen. Men da Enzo opdager tyveriet vil han have hævn og truer med at fodre Sawyer til hvide hajer. Ingen af dem har dog opdaget det voldsomme uvejr der kommer rullende og snart er de skibbrudne på en afsondret ø. Med et fyrtårn og en mystisk forpagter.

Nu begynder en voldsom kamp mod døden og for overlevelse. Mens Enzo og Sawyer bliver klogere på hinanden, opstår der en forbindelse mellem dem, som ingen af dem vil eller kan bekæmpe, og selvom uhyggen siver ud af siderne på bogen, er der også hede øjeblikke, der giver Zade og Adeline kamp til stregen.

Det er "she falls first, but he falls harder"-historie og jeg kan virkelig godt lide kemien mellem Enzo og Sawyer. Ligedele hårdtslående og skadende, som helende og sårbar. 

Det er næsten en horror historie og der er så mange tvists undervejs at man bliver næsten helt forvirret, men samtidig er man nysgerrig og vil vide hvad det er for uhyrligheder der er sket på øen og om Enzo og Sawyer kan komme derfra med livet i behold.

Er man til de mørke romancer med masser af drama, hemmeligheder og steamy scener, så kan jeg klart anbefale ”Does it hurt?” og som bonustip kan man finde bogens playliste på Spotify – hvilket er ret sejt og slår fint tonen an for hvordan bogen er.

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2022
Antal sider: 430
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 19. juni 2024

Ann-Helén Laestadius; straf [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ann-Helén Laestadius; Straf [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
NORDSVERIGE, 1950’ERNE: Fem samiske børn bliver tvunget væk fra deres familier for at gå i nomadeskole. Her er samiske sange og traditioner er forbudt, og eleverne får pisk af den strenge forstanderinde, der går under navnet husmor. Overgrebene finder sted, uden at magthaverne griber ind, og forældrene er for bange til at protestere. 30 år senere har de fem tidligere elever – Jon-Ante, Else-Maj, Nilsa, Marge og Anne-Risten – bevæget sig i vidt forskellige retninger i et forsøg på at tackle deres traumatiske barndom. Men så en dag vender husmor tilbage. Hun kommer gående ned ad gaden, som om intet var hændt. Da står det klart, at ingen af de fem tidligere elever har glemt fortidens fortrædeligheder og tilgivet deres tidligere bøddel.

STRAF er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam.


Jeg læste med lige dele fascination og ubehag Laestadius’ første bog, ”bytte”, da den udkom i 2022 – og selvom det er en virkelig barsk historie, var den tæt på at blive årets bog for mig det år.

Nu er Laestadius tilbage med endnu en skrækkelig same-historie. Og den er virkelig skrækkelig. De ting de børn oplever på nomadeskolen er forrykte og gav mig virkelig ondt i maven og lyst til at hylde det danske skolevæsen.

De få gange børnene prøver at gøre opmærksom på uhørlighederne bliver de endnu en gang slået ned og trampet på. Den ene voksen der forsøger at hjælpe, bliver truet ud af skolen og til at forlade byen – men hun glemmer aldrig nomadebørnene og det er med hendes hjælp at de får trukket plastret af og tør tage snakken om hvad der egentlig skete.

For selvom de fem tidligere elever vi følger, lever et ”normalt” liv, så har deres oplevelser på skolen trukket lange og dybe spor i deres voksenliv. Det har gjort dem usikre. Det har gjort at de ikke vil stå ved at have samiske rødder – ja, endda at de ikke har, turde få børn.

Men selvom opvæksten har været urimelig, er der stadig lyspunkter i deres voksenliv. Personer der finder hinanden og måske endda tør håbe på en lysere og mere kærlig fremtid.

Men alt det kræver at man tør snakke om det der skete. Det der blev gjort og måske endda det man selv gjorde ved andre børn, for at fjerne opmærksomheden fra en selv. Og i et samfund hvor man helst skal være stærk og ikke vise svaghed, er det netop en svaghed at indrømme de utilgivelige ting der skete på skolen.

Jeg kan godt forstå at de har lyst til hævne sig, da de opdager at ”husmor” stadig lever – og så endda i deres nærsamfund. At hun er blevet en gammel dame, der stadig ikke angrer hvad hun gjorde og måske endda ikke kan se at hun handlede forkert.

Om de rent faktisk får deres hævn vil jeg ikke afsløre. Men jeg tør godt garantere at det er en læseoplevelse der kryber under huden på en. Man rystes og forfærdes. Og det er ikke en bog man bare lige sådan glemmer. 

Tak til forlaget for det uopfordrede anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Alpha
Original titel: Straff
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2023 (på svensk) og 2024 (på dansk)
Antal sider: 461
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 12. juni 2024

Interview med Jakob Brodersen om "Næsten"


Interview med Jakob Brodersen om "Næsten"

Jeg har fået lov til at stille Jakob nogle spørgsmål i forbindelse med udgivelsen af "Næsten" - en bog der er barsk, skrøbelig og sætter spørgsmålstegn ved hvor godt vi mennesker egentlig passer på hinanden.

Stor tak til Jakob for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål.

Hvordan fik du ideen til “Næsten”?
Jeg blev - ligesom mange andre - dybt påvirket af de begivenheder, der skete i verden omkring 2015-2016. Billederne af syriske flygtninge, der kom vandrende ad motorvejen, af døde børn, der skyllede i land på strandene i Grækenland og Tyrkiet, af forladte kølevogne med ligene af kvalte unge mænd, af spytklatter udover motorvejsbroer på flygtende småbørnsfamilier. Det var rystende. Virkelig rystende. Og det syntes jeg også at debatten meget hurtigt blev. Både på europæisk plan, men i allerhøjeste grad også i Danmark.

I den populistiske diskussion blev det legitimt at afskrive enhver form for empati med flygtningene under parolen: vi kan jo ikke redde hele verden. Hele den folkelige samtale om, hvordan man kunne løse den enorme udfordring, som vi stod (og stadig står) overfor blev en afstumpet og fordummende retorisk slagudveksling, hvor man enten skulle være klar til at lade flygtningefamilier flytte ind i sin dagligstuen eller omvendt til at synes at det var okay at åbne ild mod gummibåde på vej over Middelhavet. Fløjene fik hurtigt dæmoniseret hinanden, og resultatet var, at der ikke rigtig skete noget. Vi fandt ikke nogen løsninger, og i stedet stod vi blot og blev mere og mere følelsesløse.

Bogen er mit forsøg på at finde ud af, hvordan verden er kommet dertil. At døde børn, der skyller op på Europas kyster, fører til en diskussion mellem civiliserede mennesker om, hvorvidt vi skal sætte pigtråd op langs grænsen. ’Næsten' er et forsøg på at tegne et nuanceret billede af de mennesker - os alle sammen -, som uden at ville det bliver trukket ind i hele flygtningekrisens centrifuge. Det var min oprindelige tanke - den opgave, jeg stillede for mig selv tilbage i det tidlige forår 2016. Et forsøg på at forstå og på at forholde mig til de voldsomme begivenheder - til at finde en form for mening i dem og forstå, hvorfor vi som art kan lade verden komme dertil.

Hvad er din hensigt med bogen?
Som forfatter forsøger jeg altid at finde en form for forståelse af verden: hvorfor er det her sådan? Hvorfor sker det her? Hvad tænker et menneske, der udsættes for det her? Hvordan kan man komme til konklusioner omkring tilværelsen, som er så langt fra det, jeg selv ræsonnerer mig frem til? Jeg vil ikke påstå, at jeg er i nærheden af at have opnået nogen egentlig for forståelse, men til gengæld arbejder jeg intensivt på at træne mine empatiske muskler. Det gør jeg blandt andet ved at skrive, og det oplever andre forhåbentlig også ved at læse mine bøger.

Mit mål var, at man skulle kunne læse ‘Næsten’ og finde en person, man kunne føle en form for identifikation med uanset hvad ens baggrund måtte være - men også den persons modstykke - og at man på den måde ville åbne sit sind for et mere nuanceret syn på verden. Det er meget nemt og tillokkende at dele verden ind i kasser og dogmer og ‘os og dem’. Det er en bekvem måde at forstå verden på og har været det gennem tusindvis af år, men den går ikke længere. Det bliver vores undergang. Vi bliver nødt til at hæve blikket, hæve vores empatiske niveau og opføre os mindre egoistisk, mindre snævertsynet og med mere ydmyghed overfor hvor meget skade vi gør på hinanden og vores omgivelser. Hvis jeg kunne få mine læsere til at føle forståelse og medfølelse med karakterer, de som udgangspunkt har antipati overfor, ville jeg være en lykkelig forfatter.

Du har tidligere udgivet billedbøger, hvad fik dig til at skrive en voksenroman?
Jeg skriver både til børn og voksne. Jeg debuterede som romanforfatter i 2015 og har skrevet fire voksenromaner siden da (‘Næsten’ er nummer fem). Børnebøgerne har jeg skrevet sammen med min skrivemakker, journalist Pernille Engsig. Den første udkom i 2018, så jeg var egentlig voksenforfatter først, hvis vi skal tage det strengt kronologisk.

Børnebøgerne er faktaformidling, omend vi forsøger at gøre det så poetisk og eventyrligt som muligt. Det er en stor glæde og fornøjelse - både menneskeligt og fagligt (jeg er uddannet journalist) og et par af bøgerne er udgivet på flere sprog rundt omkring i verden.

Romanerne er også baseret på virkelighed, men er alligevel noget helt andet. Det at skrive dem er noget personligt, jeg vil nærmest kalde det for en drift - jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Det er resultatet af årelange tanke- og skabelsesprocesser. En forståelse (eller i hvert fald forsøg på det) af verden, som skal nedfældes på skrift og fastholdes og kommunikeres. En dialog med ukendt partner. Værker, som forhåbentlig kan vække tanker og følelser i de, der læser dem. Det skal børnebøgerne selvfølgelig også gerne - og de skal helst fungere for både børn og voksne. Romanerne tager ikke hensyn til læserens alder eller sarte system. De stiller krav til læseren på samme måde som man ville stille krav til en fortrolig samtalepartner i romanernes tilfælde helt klart en voksen læser. Jeg kan ikke tale med et barn om de ting, jeg er nødt til at tale om i ’Næsten’. Det ville tangere et overgreb.

Jeg kan vist godt tillade mig at sige, at du ikke har oplevet nogle af de rædsler som personerne i din bog har, så hvordan har du researchet de historier der udspiller sig?
Nej, jeg har gudskelov ikke oplevet de rædselsfulde ting, som hovedpersonerne i ‘Næsten’ har. Karaktererne er baseret på mennesker, jeg har mødt. Jeg var i 10 år tilknyttet en organisation, der arbejdede med udviklingsarbejde i Afrika, og jeg har derfor tilbragt en del tid i fattige landsbyer, slum og flygtningelejre i Uganda og Kenya. Der har jeg mødt og talt med personer, der har - eller kunne have - oplevet nogle af de ting, som visse af hovedkaraktererne i ‘Næsten’ går igennem. Andre har jeg fundet inspiration til gennem folk, jeg har skrevet om, interviewet eller blot talt med gennem årene - privat eller professionelt som journalist. Handlingsforløb er inspireret af rapporter fra Amnesty, af bekendtes oplevelser som flygtninge eller som udsendte soldater i fredsbevarende styrker, af artikler og reportager fra forskellige medier. I skriveprocessen bliver det hele kogt sammen, tilsat min egen fantasi og empati, kondenseret og konstrueret i handlingsforløb, som lægger sig meget tæt op af virkelige hændelser og begivenheder.

Hvorfor var det netop de historier du valgte at skrive?
Det var vigtigt for mig at få så mange aspekter af flygtningekrisen som muligt med, derfor har jeg forsøgt at skabe karakterer, der befinder sig på vidt forskellige steder, med helt forskellige baggrunde, geografi og indgangsvinkler, hvis skæbner alligevel ender med at krydses i den store hvirvelstrøm. Jeg vil gerne ind i hovedet på familiefaren fra Aleppo, der forsøger at redde sin familie, på slagteriarbejderen i Sønderjylland, der ender med at råbe og skrige ad de fremmede, af den unge mand fra Nordafrika, der søger lykken i Europa, af lastbilschaufføren, der ender med at blive medvirkende til en forfærdelig forbrydelse, af forskeren, der ser på det hele gennem naturvidenskabelige og rationelt undersøgende briller, på den unge pige fra Jylland, der optændt af harme drager ud for at gøre noget godt i verden. Alle deres øjne vil jeg gerne se verden gennem. Alle dem vil jeg gerne forsøge at forstå og give en stemme. Og den enlige mor, der flygter gennem ørkenen med sit spædbarn, selvfølgelig. Måske hende mest af alt.

Hvilken af historierne gjorde indtryk på dig?
De gjorde allesammen indtryk. Der er personer med, som jeg kender bedre end andre, og som det har været lettere for mig at skrive, det er klart. Og de har allesammen noget Jakob i sig. Det tror jeg ikke, man kan undgå. Når man skriver sig ind i hovedet på en karakter, må man bruge sin fantasi og dermed også sig selv. Det er i hvert fald sådan jeg arbejder. Man må forestille sig at man er i deres virkelighed, at man oplever det, de gør og reflekterer over, hvordan de vil reagere - og så skrive uden forbehold.

Karaktererne må meget ondt igennem, og det var især følelsesmæssigt udfordrende at sende Grace ud på sin vandring gennem Sydsudans savanne sammen med Blessing. Den gjorde ondt at skrive, men det gjorde historierne om Khaled, om Samer og hans familie og om alle de andre også. På den måde var det en meget hård bog at skrive. Der var ikke mange følelsesmæssige pusterum undervejs - det synes jeg også at bogen bærer præg af, men heldigvis også, at der er lidt lys, lidt håb og noget rå skønhed i al gruen. Det er ikke alle historierne, der ender i død og fortabelse. Der er en menneskelighed, der trods alt sejrer visse steder.

Hvordan var din skriveproces? Havde du alle historierne klar fra start af, eller udviklede de sig undervejs?
Processen med ‘Næsten’ var sådan, at jeg fra starten vidste, at jeg ville have et stort persongalleri og at det skulle være karakterer, der var meget forskellige, befandt sig på meget forskellige steder og kunne spejle sig op mod hinanden for at bogen skulle kunne fungere som helhed og ikke blot som enkeltstående noveller. Så jeg begyndte at skitsere, hvem jeg ville have med, hvilke handlingsforløb, de (i store træk) skulle opleve og hvem, det kunne være interessant at lade dem krydse med. Alt det havde jeg i baghovedet de følgende år - bl.a. mens jeg rejste rundt i Afrika på forskellige opgaver og talte med folk i andre sammenhænge - og skrev en anden roman om udviklingsarbejde undervejs.

Researchen foregik løbende på den måde at jeg blev meget inspireret af at tale med folk, der havde været i situationer som dem, jeg gerne ville beskrive og som uden nødvendigvis at vide det - gav mig værdifulde detaljer til at forstå, hvordan det er, når man pludselig må pakke sine fornødenheder og flygte fra sin landsby midt om natten, fordi skuddene, der før kun har lydt i det fjerne, nu pludselig begynder at komme alt for tæt på - eller hvordan det er at være i en sundhedsklinik i en flygtningelejr, den konkrete fysiske oplevelse af, hvordan det er at sidde i en skrumplende firehjulstrækker på vej til Bidibidi, hvordan man taler sammen i en Røde Kors-compound eller hvordan man som forsker ville gå til et et forsøg med smertetolerancer og hvilke overvejelser man ville gøre sig.

Til sidst havde jeg så meget baggrund og så meget stof at skrive ud fra, at jeg var nødt til at gå i gang. Derfra var den første gennemskrivning ret lineær. Sådan plejer den at være for mig. Jeg har en nogenlunde ide om, hvad der i store træk skal ske, men undervejs er jeg heller ikke bange for at lade mig føre ad andre veje, hvis det viser sig, at karaktererne eller tilfældighederne vil tage nogle sving undervejs. Der er altid plads til at de kan udvikle sig organisk. Det er i den proces, bogen får kød og blod og bliver sanselig og taktil. Fra første gennemskrivning til det endelige resultat er der dog lang vej. Det manus, jeg sendte ind til forlaget i begyndelsen af 2023 var væsentligt mere dystert end det, der endte med at blive den færdige bog.

Selv titlen var langt mere lukket og deterministisk. Jeg var så heldig at få tilknyttet Silja Henderson som redaktør. Udover at være en virkelig dygtig forfatter og et meget empatisk menneske, er hun uddannet krisepsykolog, hvilket var en kæmpe hjælp for mig for at forstå mine karakterer bedre (og måske også mig selv, hvis jeg skal være helt ærlig). Hendes gode og skarpe spørgsmål og den virkelig konstruktive dialog, vi har haft omkring færdiggørelsen af bogen, har gjort en stor forskel for det færdige værk.

Hvad arbejder du på nu?
Jeg har flere andre ting i støbeskeen. Min næste roman bliver meget anderledes i både struktur og tone. Den kommer til at handle om kunst og ytringsfrihed og skulle gerne være klar til udgivelse en gang næste år. Samtidig arbejder Pernille Engsig og jeg sammen med illustrator Kamilla Wichmann på tredje bind i vores børnebogsserie om evolution, og derudover har jeg flere andre spændende projekter i gang, som jeg desværre ikke kan løfte sløret for endnu.

onsdag den 29. maj 2024

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow

Sarah J. Maas; House of Flame and Shadow (Crescent City, #3)

Bagsidetekst:
Bryce Quinlan is stranded in a strange new world. She’s going to need all her wits about her to get home again and return to everything she loves. But that’s no easy feat when she has no idea who to trust. Meanwhile, Hunt Athalar is back in the Asteri’s dungeons. Stripped of his freedom and the happiness he’d fought so hard for, he’s without a clue as to Bryce’s fate. Hunt is desperate to help his mate, but until he can escape the Asteri’s chains, his hands are quite literally tied.

Da jeg læste “House of Earth and Wind” for første gang i 2021 (og jeg har læst den flere gange), var jeg fuldstændig blæst bagover. Jeg har læst – og elsket – Sarah J. Maas’ andre bøger, men den her serie, er altså i en liga for sig.

Jeg skyndte mig at læse ”House of Sky and Breath” da den udkom, og med den cliffhanger, burde jeg have begyndt på treeren, ”House of Flame and Shadow” da jeg fik fat i den i starten af året, alligevel er jeg først kommet til den nu.

Som jeg skrev i min anmeldelse af ”Flænger i tiden”, er jeg en kæmpe mood-reader og selvom jeg vidste at jeg ville elske den her bog, har jeg bare ikke kunne overskue at gå i gang før nu. For jeg vidste at jeg ville blive fuldstændig opslugt af den og at jeg ikke ville kunne koncentrere mig om andet.

Og jeg fik helt ret.

Jeg har tygget mig igennem 836 sider på en uge. 836 sider der har fået mig til at juble, råbe, grine, græde og få røde kinder.

836 sider af det ypperste af Sarah J. Maas’ skriveri.

Og jeg har allerede lyst til at læse dem igen.

De rædsler som Bryce, Hunt, Ruhn og alle de andre står overfor er uoverskuelige og umenneskelige. De skal igennem en kamp for deres eget liv, for dem de elsker og alle beboere i deres verden… og i mange andres.

Jeg har læst indtil flere fanteorier om den her serie, og de andre serier som Maas har skrevet og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan hun løser de mange løse ender. Jeg vil ikke spoile noget – I skal selv have lov til at opleve alle følelserne. For man kommer virkelig igennem alle følelser.

Jeg er dybt imponeret over at Maas kan holde tungen lige i munden og holde styr på alle historierne. Jeg er imponeret over den måde Maas skriver karakterer, steder og følelser. Hun forstår at worldbuilde på en måde, der indfanger læseren og gør at siderne vender sig selv. De sidste 150 sider er læst med bankende hjerte, våde øjne og et håb om at det ender lykkeligt.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over Maas’ forfatterskab, kan jeg kun give det mine varmeste anbefalinger. Det er de vildeste bøger, med de vildeste historier, de mest bad ass personer og i det hele taget bare bøger der går lige i hjertet, hjernen og sjælen.

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2024
Antal sider: 836
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 22. maj 2024

Nathali og Bettina Liane; Flænger i tiden [Anmeldereksemplar]

Nathali & Bettina Liane; Flænger i tiden (Awen, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Aia er i sorg. I flere måneder har hun lukket sig inde i sin kahyt på vogternes skib Galathea, men ved Sigøjnernes Midnatsgilde opdager hun, at der måske findes en måde at genoplive de døde på. På trods af risikoen for at det ender galt, gennemfører Aia et tvivlsomt ritual, men kort efter breder mystiske tidsforstyrrelser sig på Galathea, og folk begynder at forsvinde. Har det noget med ritualet at gøre? Og findes der en måde at stoppe det på?

Endelig fik jeg taget mig sammen til at læse videre i den her serie. Jeg har ingen undskyldning for hvorfor det har taget mig så lang tid, andet end jeg er kæmpe mood-reader og ja, jeg skulle lige være klar.

For anden bog i serien, ”Arven fra fortiden”, efterlod mig rimelig ødelagt, for at sige det på en pæn måde. Det var virkelig en hård slutning, som gjorde rigtig ondt. Og måske derfor har jeg været lidt nervøs for at gå i gang med tredje bog… af frygt for samme grad af ødelæggelse.

Som med de to første bøger er der ikke sparet på action og spænding, samtidig skal der svares på en hel masse spørgsmål – og vi får ikke engang svar på dem alle.

Samtidig er ”Flænger i tiden” væsentlig mørkere end de to foregående. Aia er helt nede i kulkælderen og kan slet ikke samle sig om at komme videre – og selv da hun øjner et lys og et håb, er der ingen garantier for at det går som hun ønsker. Man skal ikke blande sig i døden og alle valg koster på den ene eller anden måde.

Det er en mørk historie, men der er alligevel lyspunkter og de opvejer den trykkede stemning. Der er flere rigtig fine stemningsfulde scener jeg sagtens kunne se for mit indre blik. Samtidig indser Aia hvor meget hendes venskaber er værd og at de, selvom hun er svær at være sammen med, støtter hende.

Det er yderst velskrevet fantasy og har man læst de to første i serien, skal man endelig ikke snyde sig selv for den her. Den behandler dog lidt mørkere temaer, så det skal man lige være obs på inden man går i gang. Samtidig bliver Aia også udsat for ret forfærdelige ting, der er meget detaljeret beskrevet, så det skal man også kunne rumme.

Men kan man det, så er det en fabelagtig historie, der bestemt holder niveauet og jeg glæder mig til at læse videre.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2023
Antal sider: 512
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 15. maj 2024

L. Sherman; Silver Corp - Testamentet [Uopfordret anmeldereksemplar]

L. Sherman; Silver Corp - Testamentet
[Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Under en forretningsrejse til London får Holden Silver besked om sin fars pludselige død. Nyheden kaster ham ud i en personlig krise, da han med et går en usikker fremtid i møde. Kan han beholde sin stilling som direktør i familiefirmaet? Kunne han overhovedet stole på sin far? Og kender hans brødre til den hemmelighed, som Holden har båret på hele sit liv?

I flyet på vej hjem til New York møder han stewardessen Catalina Ruiz, der tilbyder ham en skulder at græde ved. Men hvem af de to har egentlig mest brug for nogen at betro sig til?

Faderens tidlige død er dog kun begyndelsen på Holdens kvaler. Testamentet viser sig nemlig at gemme på en overraskelse, som ingen havde set komme...


Ulrika Louisa Bjerregård aka L. Sherman har efterhånden slået sig fast som en af Danmarks mest produktive feel-good og romanceforfattere. Hun formår at veksle mellem at skrive meget spicy og ikke-spicy-bøger og hun skriver begge dele rigtig godt. 

Ulrika har en tendens til at skrive nærværende og samfundsakutelle historier, som fx ”Lærkeholm” der bl.a. tager afsæt i Egholm-problematikken, og ”Vild i varmen” der sætter spot på hvornår det er ”okay” at komme videre efter at have mistet sin partner.

Hun formår at skrive karakterer man kan spejle sig, på den ene eller anden måde, samtidig er alle følelser ofte i spil, så man både kan grine, græde og blive rød i kinderne mens man læser.

Nu er Ulrika aktuel med sin første corporate romance eller workplace romance om man vil – men det er meget mere end bare det. Det er – udover ”Alexa Wu” – nok noget af det mest spicy hun har skrevet, i hvert fald af det jeg har læst.

Det skulle jeg lige acceptere. Misforstå mig ikke, jeg kan rigtig godt lide at læse spicy historier, men det skal også give mening og ikke overtage historien fuldstændig. Der var enkelte steder især i første del af ”Silver Corp” hvor jeg følte at historien gled for meget i baggrunden og der var for meget fokus på spiciness.

Når det så er sagt, så blev jeg fuldstændig opslugt af bogen og kunne lide den mere og mere som historien skred frem. Der kom meget mere kød på historien og vi fik et dybere kendskab til karaktererne og deres bevæggrunde. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: en historie med dual point of view fungerer bare virkelig godt – også når man hører den som lydbog, hvor der er to oplæsere.

Der var også nogle tvists undervejs jeg havde ikke havde set komme og selvom det kom bagpå mig, så var det faktisk ganske forfriskende med noget helt uventet – og at det uventede så endte med at fungere rigtig godt, er jo bare en bonus.

Hvis man ikke er til spicy bøger, så er det ikke ”Silver Corp” man skal gå i gang med næste gang. Er man derimod til en fængslende historie og masser af hede scener der nok skal give røde kinder, så skal ”Silver Corp” helt klart på din TBR-liste. 

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Steam
Udgivet i: 2024
Antal sider: 408
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 8. maj 2024

Maja Lunde; Vindmageren [Uopfordret anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Vindmageren [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det er juni, og årets sommerferie vil blive anderledes end alle andre. En frygtelig krig er endelig slut i landet, hvor Tobias bor, og mens de voksne bliver for at arbejde, sendes børnene ud af byen. Tobias håber, at han kommer til en bondegård med smør, mælk og søde folk, men han havner i stedet i et lukket rum i Lorthes hus, fyldt med mærkelige tegninger. Tobias’ nysgerrighed vækkes, og snart er han i gang med at undersøge et gammelt mysterium. Hvem var det barn, der engang boede i huset?

Hvad er der sket i det nedbrændte fyrtårn yderst på klipperne? Og hvem er egentlig Vindmageren?


Hvert år til jul læser jeg ”Snesøsteren” – og jeg tuder lige meget hver gang jeg læser den. ”Snesøsteren” er første bind i Maja Lunde og Lisa Aisatos ”Årstidserie”, der også tæller ”Solvogteren” og nu ”Vindmageren”.

Fælles for bøgerne er de rørende historier. Historier der går lige i hjertet og handler både om sorg, døden, de svære følelser, men også om håb, kærlighed og varme.

Allerede fra første side i ”Vindmageren” vidste jeg at det her var en historie der ville gøre ondt at læse – og hvor fik jeg ret. Det var med en klump i halsen at alle knap 200 sider blev læst og våde øjne da jeg nåede til sidste side.

”Vindmageren” er en virkelig rørende historie om hvad krig gør ved mennesker – både store og små. Om hvor svær kommunikation kan være og at tiden ikke nødvendigvis heler alle sår. Det er historien om vigtighed af fantasi – selv når verden står i flammer rundt om os. Fantasi og eventyr kan redde mange liv og den er måske mest vigtig når man er voksen.

Det er ikke kun historien der går lige i hjertet, men også illustrationerne. Jeg elsker – som i ELSKER – Lisa Aisatos illustrationer. Der findes rigtig mange dygtige illustratorer, men hun kan få mig til at grine eller græde med et enkelt billede. Det er altså kraftfuldt.

Illustrationen med alle postkortene i ”Snesøsteren” går lige i hjertet hver gang og der er virkelig mange illustrationer i ”Vindmageren” der gør det samme. Jeg har på en og samme tid lyst til at bo i dem og til at kigge på dem hele tiden. De er så stemningsfulde, så smukke, så levende. De er simpelthen i verdensklasse.

”Vindmageren” er en storslået bog, som alle burde læse. Det er en bog man kan samles om og læse igen og igen.

Jeg glæder mig til at se hvad sidste del i serien kommer til at byde på.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Vindmakeren
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 192
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 24. april 2024

Line Lybecker; Døden kalder [Anmeldereksemplar]

Line Lybecker; Døden kalder (Ulveblod, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvis tænderne gik gennem hendes hud, ville de lave mærker… Ar ligesom dem på hendes arme. De smukke ar… Grunden til at hun var hos ham, beviset på at hun var i live.

Efter flokkens død sidder Tina tilbage med en hemmelighed og sin fars jagtkniv. Ulve er ikke skabt til at leve alene. Døden kalder, og hun vil følge den.

Frederik er medicinstuderende, og al hans tid går på bøger og arbejde. Det har han ingen planer om at lave om på – indtil den dag han følger lugten af blod og finder en livløs kvinde.


Når folk udtaler at ”fantasy kun er for børn”, er de helt forkert på den. For ja, der er meget fantasy der er for børn og så er der det der bestemt ikke er for børn. ”Døden kalder” er i sidste kategori.

Og her snakker vi ikke fantasy som i ”romantasy”-genren med en masse spice (der er lidt, men ikke meget), men mere måden den er skrevet på og de tematikker historien behandler.

Det er langt fra den ”klassiske” vampyr-varulve-historie, men en urban fantasy historie der sagtens kunne foregå i nutidens Danmark. For ja, Frederik er en slags vampyr, ikke som vi kender dem og så alligevel lidt. Tina er varulv, og igen, ikke helt som vi kender dem, men der er ligheder. Scenerne hvor de to går tur, er meget fint beskrevet og giver læseren et smil på læben.

Nogle af de tematikker som historien behandler, er fx selvskade og det endda i en ret detaljeret grad – så meget af der er en advarsel i starten af bogen. Og selvom selve handlingen er i starten af bogen, bliver det ved med at blive nævnt flere gange.

Et andet tema er sorgbearbejdelse efter dødsfald. Tina er helt alene efter hendes ”flok” er blevet slået ihjel – hun tror det er et uheld, men undervejs bliver hun klogere. Flokken var alt for Tina og uden den, ved hun ikke hvordan hun skal komme videre. Hun finder dog ud af at selv de personer hun troede hun stolede mest på, holdt hemmeligheder for hende – og hun kommer ud på en rejse, både fysisk, men også en udviklingsrejse, fra hjælpeløs, til stålsat på at finde svar.

Noget andet der fascinerede mig meget var hele forfatterens research til videnskaben. Der er virkelig mange videnskabelige fakta undervejs, både med navne på udstyr, undersøgelser og teknologi. Det giver virkelig historien en dybde og tyngde, og som læser er man ikke i tvivl om at den her historie er gennemresearchet. Hele det videnskabelige aspekt omkring både vampyrerne og varulvene er også veldokumentet. Begge racer har styrker og svagheder, hele samfund der er bygget op og deres egen måde at håndtere tingene på.

Det her er ikke bare en roman du læser på få timer og så har glemt igen. Det er en roman der kryber under huden på dig og slår klørene i dig. Jeg var meget fascineret og underholdt af historien. Der er ikke meget humor deri, men det der er, er velplaceret. Samtidig er det en velskrevet roman og skiftene mellem Frederik og Tina fungerer rigtig godt. Siderne vender nærmest sig selv og før du ved af det, er du ved sidste side, og har næsten flere spørgsmål end da du startede.

Du kan roligt sætte denne bog på din TBR hvis du er til dansk urban fantasy. Til vampyrer og varulve. Til en smule romance og en masse videnskab. Og ja, bare en virkelig god historie. Jeg glæder mig meget til at læse videre!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2023
Antal sider: 422
5 ud af 6 stjerner

mandag den 22. april 2024

Jakob Brodersen; Næsten [Anmeldereksemplar]

Jakob Brodersen; Næsten [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Mens bomberne falder, forsøger en kræftsyg far at redde sin familie ud af Aleppo. En sønderjysk slagteriarbejder mister grebet om tilværelsen, da han mister sit job og møder sin fortid. En ung marokkaner søger mod lykken på den anden side af Middelhavets bølger, og i en flygtningelejr i Østafrika forsøger en engelsk smerteforsker at kortlægge sammenhængen mellem fysisk og psykisk smerte.

Jeg må ærligt indrømme at jeg takkede ja til den her bog, uden helt at vide hvad jeg gik ind til. Da jeg så læste bagsideteksten, var jeg ikke i tvivl om det her ville blive en historie der kom til at gøre ondt. Derfor tog det mig også lige lidt tid at finde modet frem. Så opdagede jeg den som lydbog, endda indtil af forfatteren selv, og jeg trykkede på afspil.

Først kunne jeg ikke helt finde hoved og hale i alle de personer vi blev præsenteret for, men jo længere jeg kom ind i historien, jo mere krøb den under huden på mig og jo mere kunne jeg se de mange forskellige menneskers vigtighed for bogens historie.

Det er en rørende historie om skæbner i Europa, Afrika og Mellemøsten der hver især udsættes for konsekvenserne af krig. Der er unge og voksne, kvinder og mænd, alle sammen nogen hvis liv og tilværelse bliver påvirket.

Især en af historierne gjorde et meget stort indtryk på mig og efterlod mig grædende i bilen.

Det er i det hele taget en bog der sætter sig dybt i en. Den viser brutaliteten af krig. Af hvor langt nogle mennesker vil gå. Ikke kun for at få dem de holder af i sikkerhed, men også hvor langt ”fjenden” vil gå for at skræmme, terrorisere og fastholde en magt, de nok ikke skulle have haft i første omgang.

Den viser at selv om krig ofte er langt fra fx os i Danmark, har den alligevel konsekvenser. Arbejdspladser der bliver nedlagt, fødevarer der bliver dyrere, flygtninge der kommer til landet og har svært ved at finde fodfæste i et fremmet land og fremmede mennesker, der måske ikke altid tager så pænt imod som vi burde.

Men udover at være en historie der gør ondt, er det også en historie om håb. Mange af de skæbner vi møder har ikke opgivet håbet, selvom de har været igennem skrækkelig mange prøvelser.

Det er historier der sætter livet i perspektiv. For selvom jeg kan synes livet er hårdt fra tid til anden, er det jo på ingen måde hård i forhold til de skæbner vi møder i bogen. Jeg må ærligt indrømme at jeg har krammet mine børn lidt ekstra og husket mig selv på, at vi har det godt og at vi ikke lider nogen form for nød.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Svane & Bilgrav
Udgivet i: 2024
Antal sider: 304
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 17. april 2024

Victoria Larm; Den maskerede gud [Anmeldereksemplar]

Victoria Larm; Den maskerede gud [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Vi befinder os i 1936. Der er gået tre år, siden Livia Seigel under dramatiske omstændigheder bortførte et barn fra en rigmandsvilla i Djurgården. Mikael Kejser, der pådrog sig uhelbredelige skader under bortførelsen, har fået at vide, at han nu kun har kort tid tilbage at leve i, og han beslutter sig for at tage en grusom hævn. Han sætter alt ind på at finde Livia og det forsvundne barn.

Noel Bråkensköld, en velrenommeret læge, der bærer på en mørk fortid, påtager sig opgaven, som fører ham fra Stockholm over Zürich til Venedig og Laguna Morta, ”Den døde lagune”. Her kommer han faretruende tæt på familien Seigels hemmeligheder og tvinges til at tage nogle livsfarlige beslutninger.

Men der er flere, der har indledt jagten på det forsvundne barn. Mennesker, der er villige til ofre deres venner, stikke deres nærmeste i ryggen, forråde deres velgørere og slutte sig sammen med deres fjender. Hvem er de, og hvorfor vil de gå så vidt for at nå deres mål?


Jeg bliver ved med at sige at jeg egentlig ikke læser så mange krimier, og alligevel sniger der sig fra tid til en anden krimi med i stakken af læste bøger. Nogle gange trænger man bare til noget andet end romance og fantasy – ja, det kan faktisk ske at jeg vil læse noget andet end det.

Da jeg sidste år læste ”Den niende kreds” blev jeg med det samme indfanget af både skrivestilen, men bestemt også historien der som en edderkop spredte sine tråde ud i hele Europa og fangede mange personer i sit spind. En krimi behøver egentlig ikke være vildt voldsom, efter min mening. Jeg kan bedre lide at skulle samle brikkerne til et puslespil, der forhåbentlig til sidst afslører sandheden.

Da jeg begyndte på ”Den maskerede gud” tænkte jeg at jeg ville få svar på nogle af alle de spørgsmål jeg havde – men da jeg havde vendt sidste side, sad jeg, ikke forvirret, men i hvert fald stadig spørgende tilbage. Jovist, jeg fik da svar på nogle spørgsmål, men der er også kommet nye til.

Lidt af den store sammenhæng er afdækket og alligevel er jeg ikke helt sikker på hvor det er vi skal hen – hvilket jeg synes er virkelig spændende. Jeg kan godt lide at blive overrasket, og det bliver man i den grad af at læse denne serie.

Begge bøger er velskrevet og fanger fra første side. Jeg havde i hvert fald svært at slippe dem da først jeg var gået i gang – måske fordi jeg netop er nysgerrig og gerne vil følge de mange brødkrummer der bliver lagt ud.

Er du til krimier med et storslået plot, mange personer og handlingsforløb, så snyd ikke dig selv for denne læseoplevelse.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Original titel: Den förklädda guden
På dansk ved: Allan Hilton Andersen
Antal sider: 331
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 10. april 2024

Sara Rahmeh; Betonhjerter

Sara Rahmeh; Betonhjerter

Bagsidetekst:
Jeg ved godt, hvad folk siger om mit hjem. Det burde rives ned og erstattes med ældreboliger og udendørstræningsfaciliteter for nybagte mødre med barnevogne. En Starbucks ville også pynte. Og flere farver. Alt andet end grå.

Yasmin bor på Blokken. Mellem Bazaaren, legepladsen, vandpibecafeen og vægge af beton. Blokken er fyldt med menneskeskæbner, poesi og historier, der venter på at blive fortalt. Hvis du spørger Yasmin, foræller hun dig sandheden om det sted, hun er vokset op. Om Abdulrahman, der engang hed Rasmus, Namaste Niels og Taina med i. Om Malik med de brune øjne, halal-tanterne og måske historien om sin mama.


Jeg har netop haft den udsøgte fornøjelse at snakke med Sara Rahmeh til denne weekends Ordkraft Litteraturfestival i Nordkraft. Og det var virkelig en fornøjelse. Inden vores samtale om Saras debutroman ”Betonhjerter”, fik vi lige ”bonded” over romancebøger vi har fundet på TikTok og selve samtalen gik rigtig godt.

Jeg er altid nervøs for om jeg nu har nok spørgsmål og om jeg klikker godt nok med forfatteren. I dette tilfælde gik de tre kvarter hurtigt og vi kunne sagtens have snakket meget længere – det gør vi en anden god gang.

”Betonhjerter” er nomineret til Læsernes Bogpris 2024 og Sara vandt endda også en Mofibo Award for indlæsningen af lydbogen. Jeg har hørt bogen to gange som lydbog og det er virkelig en stor fornøjelse. Saras måde at læse op på er med både indlevelse, kærlighed og stor respekt det arabiske sprog og dets traditioner.

Det er den bog Sara selv manglede da hun voksede op. Som en ivrig læser var der ikke mange bøger med en pige som hende selv i hovedrollen, da hun gik på skolebiblioteket som barn. Og de historier der var, var tragiske, voldsomme og meget langt fra den opvækst hun selv havde.

Der skal være plads til de historier, men som Sara fortalte, så er det langt fra alle der kan genkende sig selv i dem og derfor er de gode historier – ”hverdagshistorierne” – også vigtige at fortælle. ”Betonhjerter” er en ode til den blok Sara selv voksede op i. Det er en kærlighedshistorie til både det arabiske sammenhold hun oplevede på blokken og til de svære ting, som der kan være svære at snakke om.

Det er historien om en teenageforelskelse og om virkelig mange forskellige skæbner der på fineste vis flettes sammen til Blokkens, Yasmins og Saras historie.

Måske en ungdomsbog, men i hvert fald en bog som alle burde læse – eller lytte, for som sagt, er lydbogen virkelig god.

Fakta:
Forlag: Alpha
Udgivet i: 2023
Antal sider: 291
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 3. april 2024

L. Sherman; AKUT [Anmeldereksemplar]

L. Sherman; AKUT, sæson 1 og 2 [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Efter fem års udstationering i Venezuela vender Lucas Sommer hjem til Danmark. Han har fået job på akutafdelingen på Sygehus Vest, det nye supersygehus i Vestjylland. Det er dog ikke lægegerningen, der har lokket ham hjem, men hende. Hende, han forlod fem år før. Hende, han ikke er gået en dag uden at tænke på. Hende, han for alt i verden må vinde tilbage.

Men er fem år længe nok til at hele sårene mellem dem? Er det måske endda for længe? Lucas sætter sig på toget på vej til første arbejdsdag fyldt med tvivl, men meget snart får han andet at tænke på …


Der er meget få forfattere der er så produktive som Ulrika Louisa Bjerregaard aka L. Sherman. Hun skriver både børne-, tween- og teenbøger (under Ulrika Louisa Bjerregaard) og så en hulens masse feel good og romance under L. Sherman – det er egentlig meget smart at man kan skille det ad, men lidt besværligt når man skal snakke om hendes forfatterskab.

De seneste år har der været fokus på feel good, herunder fx ”Lærkeholm” og romance som ”9000 Chancer” – og i år er ingen undtagelse. Der er både collegedrama, spicy corporate romance og med denne, også hospitalsdrama i bedste ”Grey’s anatomy” stil.

Begge bøger i AKUT-serien, er hørt som lydbog – og i den hastighed jeg hører dem, var det ”desværre” en kort fornøjelse. Når jeg skriver ”desværre”, mener jeg at jeg gerne ville have læst endnu mere. Historien er skrevet i en form for live-reportage, lidt som et tv-afsnit. Vi skifter mellem tre ”par” i historien og det fungerer egentlig rigtig godt, men det gør også at når det lige bliver spændende, så skifter vi synsvinkel… igen, som i et tv-afsnit.

Det medfører dog også at man har lyst til at læse videre og videre og at historien er svær at slippe – også selvom de lidt abrupte skift, gør at der mangler lidt dybde og tyngde i historien, og jeg føler ikke rigtig at vi kommer tæt nok på personerne.

Det gør at historierne måske er lidt tynde, men hermed ikke sagt at jeg ikke var underholdt. For der er bestemt ikke sparet på drama, intriger, hemmeligheder og action – vi lægger hårdt ud med et afsporet tog og så er der ellers ikke mange rolige øjeblikke efter det.

Jeg har nævnt ”Grey’s anatomy” før, og det er virkelig som at se et afsnit af det, bortset fra at det foregår i Vestjylland, dog med væsentlig flere gadgets og storby-feel end der er nu.

Persongalleriet spiller også godt sammen og man hepper på dem hver især og at de må stå igennem de prøvelser som Ulrika smider efter dem. Det fede er også at hver person har sin egen indlæser i lydbogen, hvilket jeg er stor fan af – og ville ønske der var flere lydbøger der havde.

Sign me up for more – og selvom jeg mangler lidt dybde på historien, sidder jeg helt sikkert klistret til bogen (og lydbogen) når den næste udkommer. 

Begge bøger er modtaget som anmeldereksemplarer.

Fakta:
Forlag: Fioranello
Udgivet i: 2024
Antal sider: Sæson 1: 266 og Sæson 2: 232
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 27. marts 2024

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Bue kan befale over andre med sit ord. Om halsen bærer han et sanjategn. En nøgle af ben, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel. 

I Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen. 

I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel.

Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.


Det her er sådan en historie man skal afsætte tid til at læse – god tid, for når man først er gået i gang kan den være svært at lægge fra sig.

Det er dog også en historie der kræver at man holder tungen lige i munden, og selvom jeg var meget optaget af den, måtte jeg lige holde pause et par dage, så jeg havde det helt rigtige mindset til at læse den færdig.

Der er både tidsrejser, mystiske portaler, hemmeligheder og en morder, hvis identitet først bliver afsløret til allersidst – og jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke havde set det komme. Der er mange ledetråde der skal holdes styr på og brikkerne falder først på plads til sidst.

Hovedpersonerne er henholdsvis Agnete fra nutiden og Bue fra fortiden, men deres spor flettes også sammen undervejs. Der var enkelte steder hvor begge personer irriterede mig, da de både virker lidt naive og egoistiske, men undervejs voksede de alligevel på mig. Dog synes jeg at den romantiske scene (læs: spicy), ikke tilføjer historien noget og for min skyld havde den ikke behøvet at være med. 

Samtidig synes jeg at hele tidsrejse-portal-aspektet var rigtig godt skruet sammen, med begrænsninger og kodeord der skal siges før det virker. Det føles gennemtænkt og sommerfugleeffekten ”virker” i bedste velgående.

Sprogligt fungerer det godt og selvom der er mange skift både i tid og mellem personerne, er det ikke for forvirrende.  Derudover har bogen en af de smukkeste forsider jeg længe har set. Den er både stemningsfuld, enkel og emmer af den stemning der er i hele bogen: lidt uhyggelig og magisk.

Sanjategnet” er altså en velskrevet, spændende og original dansk fantasyhistorie – og så kan det også noget at læse standalones.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 353
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 20. marts 2024

Travis Baldree; Legender & Latte [Anmeldereksemplar]

Travis Baldree; Legender & Latte [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Efter et liv fuld af blodsudgydelser og dusørpenge hænger Viv sværdet på væggen for sidste gang.

Den krigstrætte ork vil starte på en frisk og åbner den første kaffebutik i storbyen Thune. Men vejen til succes er brolagt med både gamle og nye fjender – og så er der den mindre detalje at ingen i byen har nogen anelse om hvad kaffe er.

Hvis Viv skal lykkes med at lægge sit gamle liv bag sig, har hun brug for hjælp. Heldigvis synes skæbnen at byde hende lige præcis hvad hun har brug for, og Vivs liv bliver bedre end hun nogensinde turde drømme om.

Man ved bare aldrig hvornår skæbnen vender.


Denne bog har gået sin sejrs gang på sociale medier – og jeg melder mig straks til heppekoret. Det er virkelig en skøn historie og jeg havde slet ikke lyst til at slippe den igen, da jeg først var begyndt.

Selvom jeg normalt gerne læser fantasy med masser af action, slåskampe, magi og hel masse prøvelser, var det ret hyggeligt at læse noget ”low key”-fantasy.

For jo jo, vi er stadig i et fantasyunivers, med orker, succubi, magiske amuletter, leylinjer og mange andre magiske væsner. Så er det her noget af det mest low high fantasy jeg har læst. Byen hvor orken Viv slår sig ned, efter hun har lagt sværdet på hylden og ikke længere vil slås, kunne ligeså godt være enhver provins i det virkelige liv, der manglede en kaffebar.

For det er præcis det Viv har tænkt sig at bruge sin tid på: en kaffebar.

Men der er noget Viv ikke har. Og det er mennesker omkring hende, der vil hendes drøm præcis så meget som hun vil. Så da hun langsomt, men sikkert stabler sin egen lille familie på benene, må hun indse at nogle ting kræver tilvænning og kan være besværlige, men ikke desto mindre er de det hele værd.

Jeg nød virkelig at tilbringe tid sammen med Viv, Tandri, Cal, Thimble og de andre. Nogle historier giver en venskaber – også sådan en historie er ”Legender & Latte”. Fra deres spæde barneskridt til deres hastige løb, følger man venskabet blomstrer og jeg nød det virkelig.

Jo, der er da drama og ubehagelige typer, men de bliver klaret på en ordentlig måde, og selvom Viv gerne vil ty til sværdets brug, ved hun også at hun ikke skal ned af den vej igen.

Hvis du har brug for 300 siders ode til venskab, til at forfølge sine drømme, til at håbe og til det magiske ved en god kop kaffe, så skal du læse den her bog. Den er hyggelig, hjertevarm og fuld af humor – så sæt i gang.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Original titel: Legends & Latte
På dansk ved: Freja Løvhøj
Udgivet i: 2022 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 304
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 13. marts 2024

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet (Vølvens vej, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Fenrisulven er løs. Mennesker flygter fra hus og hjem, mens uhyret hærger landsbyrene omkring Himlinge. Snehild, der er opvokset blandt ulve, kan som den eneste tale dyret til fornuft, men kun for en kort stund. En ny lænke må smedes, og snart begynder en rejse mod dværgenes rige Nidavellir, hvor skabelsens ild blusser og blændende skatte frembringes.

Der findes bøger der omslutter en og fordriver enhver tanke om ens rigtige liv, og så findes der bøger der brutalt og nådesløs trækker en ind i en verden, man ville ønske, fandtes i virkeligheden.

Serien om Snehild er i sidste kategori.

Jeg har altid været stor fan af historier der bunder i den nordiske mytologi, lige siden Lars-Henrik Olsen sendte mig og Erik Menneskesøn på en magisk rejse, har jeg været fortryllet. Jeg har hørt radiospillet med ”Freja og Lille-Tor” til hudløshed og jeg har slugt Malene Sølvstens ”Ravnenes hvisken” og nydt det hele med stor fornøjelse.

Jeg har tidligere skrevet om lydbøger og det med at når først man er begyndt på en serie som lydbog, kan man ikke læse den ”selv” – sådan har jeg det med ”Vølvens vej”-bøgerne. Jeg har lyttet til dem alle sammen og indlæser, Line Jønsson, gør det fantastisk stykke arbejde og Anne-Maries fortryllende ord kommer til liv på en helt særlig måde i lydbogen.

Samtidig er det her en noget mørkere historie end de to andre. Snehild er på flugt og ved ikke helt hvad hun skal gøre af sig selv. Det driver hende til at begå fejl og sågar glemme hvem hun selv er for en kort periode, men som kan koste hende dyrt. Hun sårer også dem hun holder af - og ikke alle er villige til at tilgive.

Det er ikke kun Snehild der kæmper. Roald, der nu er konge, kæmper en kamp for at glemme og tager derfor stoffer, hvilket heller ikke er uden konsekvenser. Krigeren Berghild må sande at den lykkelige tilværelse hun havde, kan slutte hvert øjeblik det skal være og at vejen til hævn er fuld af farer.

Mens alle menneskene kæmper, er Fenrisulven løs og der skal mere end blot tale til at holde ham fanget – men kan Snehild klare opgaven og hvad vil det koste hende?

Anne-Marie skriver med en forståelse, en dybde og et sprog der gør at siderne vender sig selv og at man ikke vil have historien til at ende. Ingen af hendes karakterer er udelukkende gode, ej heller onde, men favner begge dele. Det er ikke kun en historie med nordisk mytologi, men også en serie og en fortælling om et jernalder Danmark, med høvdinge, stridigheder og fejder.

For mig er det her virkelig bøger der har det hele og jeg føler mig beæret over at Anne-Marie har valgt at dele Snehilds historie med os. Samtidig er jeg glad for at hun med denne fortælling måske har fået nogle til at åbne øjnene for hvad fantasy kan og at det ikke kun er for børn.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2023
Antal sider: 432
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 6. marts 2024

Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det er ikke nemt at være 12-årige Usædvanlig i en Sædvanlig verden. Ja okay, det er da sejt nok at få en helvedeshund i fødselsdagsgave – til gengæld er det ret så irriterende, at man ikke må bruge sine magiske evner, når man selv synes, man er gammel nok.

Nic Blake vil bare være en stærk Mester ligesom sin far. Men før hun kan nå at overtale ham til at lære hende at bruge Gaven, bliver hendes far anholdt, og Nic og hendes to venner bliver kastet ud i en vild jagt på et farligt magisk våben, hun aldrig har hørt om.

Rygterne svirrer, og tiden er ved at løbe ud. Men er det virkelig Nics far, der har stjålet det våben? Og hvem er det egentlig, den mystiske Mesterprofeti handler om?


Angie Thomas har tidligere skrevet ungdomsbøger - jeg var vild med "The Hate U Give", og nu er hun tilbage med en ny bog. Denne gang i helt anden genre og for en helt anden målgruppe.

Tænk på en herlig blanding af Harry Potter, ”De ualmindelige” og ”Percy Jackson” – så har du mere eller mindre historien om Nic Blake.

Der er mange paralleller til andre bøger, men alligevel får Angie Thomas at gøre historien om Nic Blake til sin egen. Det gør ikke noget at finde inspiration, hvis bare man kan sætte sit eget præg på historien og det synes jeg bestemt at Thomas gør.

Historien om Nic Blake er både underholdende, spændende og velskrevet. Der er en tilpas mængde drama deri, uden at det bliver for meget eller for tamt. Der er flere overraskelser undervejs – og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at den slutter med en cliffhanger, så man har bare lyst til at snuppe næste bog og læse videre.

Jeg kan rigtig godt lide humoren i bogen og ikke mindst den usikkerhed Nic har. Selvom hun prøver at være sej udadtil, tvivler hun på sig selv, sit venskab med JP og om JP bedre kan lide Alex end hende. I og med at Nic har levet en beskyttet tilværelse med sin far, er der en hel del ting som hun ikke ved – som måske burde have været fortalt.

Samtidig er det en skøn historie med mange metalag og en historie indeni en historie der også har stor betydning for både Nic og hendes må at løse de prøvelser hun bliver stillet på.

Det er en fin mellemtrinshistorie og er man omkring de 10 år og ikke er kommet i gang med Harry Potter – eller holder pause indtil man er lidt ældre - kan man roligt kaste sig over den her. Der er masser af magi, magiske væsner (læs: sej drage og cute helvedeshund), action og selvfølgelig en alt for stram deadline og alt for mange valg der skal træffes.

Jeg er klar til mere og jeg glæder mig til at se hvad Nic skal stå overfor næste gang.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Nic Blake and the Remarkables: The Manifestor Prophecy
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 370
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 28. februar 2024

Penelope Douglas; Credence

Penelope Douglas; Credence

Bagsidetekst:
Tiernan de Haas doesn’t care about anything anymore. The only child of a film producer and his starlet wife, she’s grown up with wealth and privilege but not love or guidance. Shipped off to boarding schools from an early age, it was still impossible to escape the loneliness and carve out a life of her own. The shadow of her parents’ fame followed her everywhere.

And when they suddenly pass away, she knows she should be devastated. But has anything really changed? She’s always been alone, hasn’t she?

Jake Van der Berg, her father’s stepbrother and her only living relative, assumes guardianship of Tiernan who is still two months shy of eighteen. Sent to live with him and his two sons, Noah and Kaleb, in the mountains of Colorado, Tiernan soon learns that these men now have a say in what she chooses to care and not care about anymore. As the three of them take her under their wing, teach her to work and survive in the remote woods far away from the rest of the world, she slowly finds her place among them.

And as a part of them. She also realizes that lines blur and rules become easy to break when no one else is watching. One of them has her. The other one wants her. But he… He’s going to keep her.


Penelope Douglas skriver dark romance – og det er altså virkelig ikke for børn eller unge, for den sags skyld!

Jeg begyndte på ”Credence” i oktober, men kunne godt mærke at det ikke var lige der jeg skulle læse den bog og det er jeg glad for at jeg gjorde. Selvom jeg stadig er lidt i tvivl om bogen overhovedet var noget for mig, er jeg glad for at jeg nu er færdig med den.

Selvom jeg efterhånden har læst en del dark romance, er der ikke nogen af dem der har chokeret mig på samme måde som den her. Jeg har været både skræmt og fascineret … og skræmt over at jeg fandt det fascinerende.

Som bagsideteksten fortæller, sendes Tiernan op til sin sted-onkel i Colorados afsides bjerge. Her skal hun for det første vænne sig til at være omkring mennesker, der forventer noget af hende og som gerne vil hende. Samtidig skal hun lære at klare sig selv og leve et sted uden de moderne bekvæmmeligheder hun er vant til.

Men hun skal også lære at leve sammen med tre mænd der er vidt forskellige. Jake er den voksne der tager vare på dem alle sammen, men samtidig søger han kærlighed og nærhed. Noah er den udadvendte, der drømmer om et liv væk fra bjergene med motorcross, sponsorater og et fedt liv. Kaleb lider under en frygtelig oplevelse og forsømmelse fra morens side – der har gjort at han ikke har sagt noget siden han var fire år.

Alle tre mænd er meget forskellige og har meget forskellige syn på livet – dog med den lighed at de har mange kvinder på besøg, noget som både frastøder og fascinerer Tiernan. Hun fascineres så meget at hun spiller op til alle tre på hver sin måde og ender med at være i seng med dem alle tre – ikke på samme tidspunkt, eller jo, med to af dem …

Og det er nok her kæden lidt hopper af for mig. For jo, jeg har læst noget mørkt romance der også har været grænseoverskridende, men ikke på samme måde som det her. Hun bliver ikke tvunget, men går selv ind til samværet med lyst og iver. 

Samhørigheden eller mangel på samme mellem de fire personer bringer alt det mørke, al usikkerheden og sårbare frem i dem alle, men samtidig formår forfatteren at skrive en troværdighed og forståelse frem også.

Der er også uventede ting i bogen og jeg vil sige at sidste halvdel var bedre end den første, men man skal stadig lige være opmærksom på hvad man går ind i.

Hvis ikke du er til age-gap-romance eller ”forbudt” kærlighed og nogle moralske grå personligheder, skal du ikke gå i gang med denne bog. Som sagt, måtte jeg også tage en pause i den og det tror jeg var sundt.

Jeg ville egentlig gerne have givet flere stjerner, men det er virkelig ikke en bog for alle – og det var ikke det hele der var noget for mig.

Dog vil jeg sige at Penelope Douglas virkelig kan skrive. Det var en utrolig velskrevet historie og jeg skal helt klart læse nogle af hendes andre bøger. 

Fakta:
Forlag: Independtly published
Udgivet i: 2020
Antal sider: 470
3 ud af 6 stjerner

mandag den 26. februar 2024

Ali Hazelwood; Brud - vampyrbruden [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ali Hazelwood; Brud - vampyrbruden [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Misery Lark har længe levet et stille liv blandt menneskene. Men nu er hun kaldt hjem, udvalgt til at danne en alliance mellem vampyrerne og deres forsvorne fjender, varulvene.

Varulve er hensynsløse og utilregnelige, og deres alfa er ingen undtagelse. Lowe Moreland leder sin flok med hård hånd, og det er tydeligt, at han ikke stoler på sin brud ... Han holder i hvert fald nøje øje med Misery.   

Misery har sine egne grunde til at sige ja til arrangementet, og det har intet at gøre med politik - der er meget mere på spil for hende.


Kender man Ali Hazelwood ret, så er hendes bøger altid underholdende, altid medrivende og ofte fulde af spicy-scener og hede romancer – ”Brud – vampyrbruden” er ingen undtagelse!

Og hvor ”Skakmat” var mere til de yngre læsere, er hun med ”Brud” tilbage hos de voksne.

For nok vil mange få associationer til ”Twilight” – jeg fik selv til ”Soulless” (en fabelagtig undervurderet steampunk/fantasy-serie) og nok er den skrevet i et meget ungdommeligt sprog, men selve historien er ikke for børn.

Jeg læste bogen på én dag og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig. Jeg er vild med Hazelwoods måde at skrive på. Der er lige dele informativ, beskrivende og detaljeret og samtidig fuld af humor og små kommentarer. Denne har, i modsætning til hendes andre voksenbøger, ikke et videnskabeligt fokus, men mere politisk – om end historien ikke udspiller sig i en virkelig verden.

Varulve, vampyrer og mennesker er en treenighed der går rigtig godt i spænd – i hvert fald i litteraturen, selvom de ofte ligger i krig med hinanden. De spiller på hinandens styrker og svagheder og jeg fascineres altid af historier der kan skrive det sammen på en god måde.

En styrende faktor i denne bog er netop det politiske og hvor meget den ene race skylder og ofrer for den anden. Misery har bestemt gjort sin del for sit folk, men det lader hendes Far til at være ligeglad med. Samtidig vil hun gerne finde et sted at høre til – men kan hun finde blandt nogen der ikke er hendes egne?

Udover at skrive en virkelig medrivende historie kan Hazelwood også skrive hede scener som ingen anden – og dem er der masser af i denne bog. Det er en slow burn og der bliver virkelig bygget op og op, indtil det hele kulminerer. Cadeau for det. Man sidder i hvert fald med hamrende hjerte og røde kinder flere gange undervejs.

Jeg er spændt på hvad det næste bliver, som Hazelwood kaster sig over. Hun er strøget direkte ind på ”auto buy”-listen hos mig og jeg glæder mig til at læse mere.

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Bride
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 434
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 21. februar 2024

Sofie Riis Endahl; Vi dør alligevel snart [Anmeldereksemplar]

Sofie Riis Endahl; Vi dør alligevel snart [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Mads dør snart. Det fortæller hans far og de andre ældste i Jehovas Vidner ham, hver gang han nægter at rette ind efter Jehovas regler. Sammen med sin kæreste, Edith, planlægger han at bryde ud. Men da Ediths kusine dør af blodmangel, begynder Jehova at hjemsøge hende. Hendes gudsfrygt vokser, og hvis Mads vil være fri, er han nødt til også at forlade hende.

Vibe fylder sit liv med kollegiefester og lange dage med studiegruppen i universitets-kantinen for aldrig at være alene. Så da hun får en brochure fra Jehovas Vidner på Nørreport St., tager hun til et møde. Her møder hun Stig, der får hende til at føle, at hun betyder noget. Men for Stig er Jehovas ord den eneste sandhed og for at være sammen med ham, må hun overgive sig til Jehova.


Jeg så ”To verdener”-filmen for år tilbage og den sidder stadig i mig. Jeg kan i klasse med et Jehovas Vidne i gymnasiet og da hun var oppe og fortælle om det i en religionstime, sagde jeg til hende, at hvis min mor ikke havde fået blod, da hun kørte galt, så ville jeg ikke sidde der sammen med dem.

Det havde hun ikke rigtig noget svar på, andet end Jehova bestemmer.

Det kan jeg huske gjorde mig virkelig vred. Og det samme gør ”Vi dør alligevel snart”. For da Ediths kusine dør, i en alder af 18 år, kunne hun have været reddet, hvis hun havde fået blod. Hvordan kan man retfærdiggøre et tab af liv i så ung en alder, når det kunne have været forhindret?

Mads oplever at han aldrig har passet ind. Han har altid haft mørke i sig, som han beskriver det. Mørke der gjorde at han ikke blev accepteret på samme måde som sin bror. En bror der er stærk i troen, men stadig kan være usikker. Begge brødre kæmper med loyalitet overfor deres familie og ikke mindst overfor Jehova. Som udenforstående kan det være svært at sætte sig ind i tankegangene, men ikke desto mindre føler man begge brødres kamp.

Vibe oplever på egen krop at der også er gode ting i troen. Der er et stort fællesskab og nærvær. Andre værdier end hun er vant til. Hun føler sig set og lyttet til. Hun føler hun kan debattere ting der er vigtige for hende – og så alligevel ikke helt. For hun skal ikke sætte alt for mange spørgsmålstegn ved ting hun undrer sig over.

Jeg er med på at hvert medlem af Jehova oplever det forskelligt, og det gør forfatteren også meget ud af at fortælle. Ikke to oplevelser er ens, og det skal der være plads til. Heller ikke to læsninger af denne bog er ens.

Sofie Riis Endahl har skrevet flere vigtige og aktuelle ungdomsbøger og hun viser gang på gang at hun forstår de unge – fordi hun er selv ung. Hun er midt i det. Hun siger selv at hun har brugt lang tid på at researche til denne bog og det kan man mærke. Der er en tyngde og dybde i bogen der, selvom den ikke er så lang, hænger ved en længe efter man har vendt sidste side.

Det er oplysende, vigtig og en anelse skræmmende læsning. En historie der virkelig kryber under huden på læseren og sætter sine spor.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 314
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 7. februar 2024

Ana Huang; "Vrede" og "Stolthed" [Anmeldereksemplar]

Ana Huang; "Vrede" og "Stolthed" (Kings of Sin, 1 og 2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst til ”Vrede”:
Dante Russo er millionær, CEO og ungkarl. Dante Russo har aldrig mistet kontrollen. Indtil nu.Han bliver afpresset og tvunget til at gifte sig. Dante vil gøre alt for at blive fri igen. Han vil destruere de kompromitterende beviser, ødelægge ægteskabet.Vivian Lau er den perfekte kvinde. Arving, smuk og charmerende. Og datter af Dantes værste fjende.Hun siger ja til Dante. Af pligt, for familien.Det var aldrig meningen, Vivian skulle falde for sin ægtemand.Og nu vil han ikke slippe hende.

Jeg har hørt Ana Huangs ”Twisted”-serie på engelsk – jeg er i skrivende stund i gang med bog nummer fire, og jeg elsker den. Ligesom jeg elskede de andre bøger i serien.

De er underholdende, medrivende, fulde af drama og spice! Samtidig er der skønne karakterer – og alle de tropes man kunne ønske sig: enemies-to-lovers, grumpy-sunshine, royal-love-story og så videre. Jeg ved godt det ikke er stor litteratur og at nogen nok vil sige det er for ensformigt og kedeligt, men jeg lapper det i mig.

Efter at have brugt en lørdag på at snakke romance sammen med tre skønne forfattere, to kollegaer og over 20 dejlige gæster, ved jeg at romance har sin berettigelse og bestemt er litteratur der kan bringe os sammen. Samtidig er mange historierne som at få et varmt kram i en hektisk hverdag og i en verden der ikke bringer meget andet end død og ødelæggelse.

Efter at jeg faldt over Ana Huang på TikTok står hun efterhånden højt på min liste af autobuy-forfattere. Jeg synes hun skriver skønne historier og som nævnt ovenfor er ”Twisted”-serien, virkelig en jeg holder meget af.

Med ”Kings of Sin” har hun kastet sig over at give hver af de syv dødssynder en bog. I første bog er det ”Vrede”, anden bog er ”Stolthed” og tredje bog er ”Grådighed”. Hver af historierne sætter så fokus på den valgte synd på den ene eller anden måde.

I ”Vrede” møder vi Dante Russo der bliver afpresset ind i et ægteskab med Vivian Lau. Dante er bestemt ikke begejstret – hverken for at blive afpresset eller for sin kommende hustru. Vivian er vant til at opgive mange ting for sine forældre, men selv hun mener at de er gået for langt denne gang. Men selvom de aftaler at de gennemfører det – uden at blive følelsesmæssigt involveret, selvfølgelig – så kan de ikke benægte at de er tiltrukket af hinanden. Og så sker der selvfølgelig en masse ting og sager.

I ”Stolthed” er det forretningsmanden Kai Young vi følger. Han står overfor et vigtigt valg af direktør for familiens firma og han har ikke tid til fejltrin, men tjeneren Isabella Valencia, fanger hans opmærksomhed og får hans ellers fastlagte verden til at smuldre. Isabella må ikke hænge ud med gæsterne på Valhalla Klub, den luksusklub hun arbejder på, og hun må slet ikke indlede et forhold med dem, men Kai vækker noget i hende og snart står de begge to til at tabe mere end de havde troet.

Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved bøgerne er mændene og forholdene til deres respektive kvinder. Både Dante og Kai har stor sucess med deres virksomheder og har gennem hårdt arbejde, fået et ry for at være utilnærmelige og kolde udadtil, men inderst inde banker der alligevel et hjerte af guld. Og selvfølgelig kommer Vivian og Isabella langsomt under huden på de kolde herrer og bløder dem op. 

Men ingen god romance uden en masse drama og selvfølgelig skal det ikke være nemt for nogen af parrene at få hinanden til sidst. ”Kings of Sin” er serien til dig der er vild med romance der er fuld af klicheer, fuld af spændinger, fyldt med drama og tvists der gør at bøgerne er næsten umulige at lægge fra sig.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. 

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: "King of Wrath" og "King of Pride"
På dansk ved:
Udgivet i: 2022 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: "Vrede" - 384 og "Stolthed" - 352
5 ud af 6 stjerner til begge bøger

onsdag den 31. januar 2024

Rebecca Yarros; Iron Flame

Rebecca Yarros; Iron flame

Bagsidetekst:
”The first year is when some of us lose our lives. The second year is when the rest of us lose our humanity.” – Xaden Riorson

Everyone expected Violet Sorrengail to die during her first year at Basgiath War College—Violet included. But Threshing was only the first impossible test meant to weed out the weak-willed, the unworthy, and the unlucky.

Now the real training begins, and Violet’s already wondering how she’ll get through. It’s not just that it’s grueling and maliciously brutal, or even that it’s designed to stretch the riders’ capacity for pain beyond endurance. It’s the new vice commandant, who’s made it his personal mission to teach Violet exactly how powerless she is–unless she betrays the man she loves.

Although Violet’s body might be weaker and frailer than everyone else’s, she still has her wits—and a will of iron. And leadership is forgetting the most important lesson Basgiath has taught her: Dragon riders make their own rules.

But a determination to survive won’t be enough this year.

Because Violet knows the real secret hidden for centuries at Basgiath War College—and nothing, not even dragon fire, may be enough to save them in the end.

Jeg havde besluttet at min ferie skulle gå med at læse ”Iron Flame” – jeg har også lavet mange andre ting, men læsning har været et af mine fokuspunkter. Og netop ”Iron Flame”, fordi jeg ville have tid, overskud og ro til at nyde bogen. Til at bruge tid på at sætte tabs ind og ja, bare nyde fortællingen.

Jeg er godt klar over at ”Iron Flame” har delt vandene. Der var mange der elskede ”Fourth Wing” – mig selv inklusiv, men jeg har lidt fornemmelsen af at enten så elsker man ”Iron Flame” eller også gør man ikke.

Det kritikerne siger, er bl.a. at historien er for langtrukken. At hele dramaet omkring at sige sandheden mellem Violet og Xaden bliver for meget. Der er ikke nok aktion og de personer man holdt af i ”Fourth Wing” er ikke ligeså gode i ”Iron Flame”. Og så videre.

Når man har læst fx Sarah J. Maas, Jennifer Armentrout eller sågar Pierce Brown, så ved man at worldbuilding er vigtig. ”Crescent City” af SJM får også hug for at være for langtrukken og ja, ligefrem kedelig i sin introduktion til universet. Men jeg elsker det. Jeg føler på ingen måde at det er langtrukket, tværtimod. For mange af informationerne, er vigtig senere hen i historien.

Derfor synes jeg ikke ”Iron Flame” er langtrukken. Nok nærmere tværtimod. Der er virkelig mange små hints og ledetråde der giver mening senere hen. Jeg sad med flere ideer til hvad der kunne ske undervejs, men ikke meget af det holdt stik. Samtidig synes jeg at Rebecca Yarros skriver virkelig godt. Det hele står levende foran mig og jeg kan se scenarierne for mit indre øje meget tydeligt.

Jeg vil dog sige at der var lige et par steder til sidst hvor jeg blev lidt træt af Violet og Xadens konstante skænderier om at holde ting skjult for hinanden. For de gør det begge to, for at beskytte hinanden. De ville nok få mere ud af deres beskyttelse hvis de vidste alting, men det er nok bare mig. Men indtil da, så gjorde det mig ikke noget.

Det viste mig derimod at, både Violet og Xaden ikke er perfekte. At de har ting de skal kæmpe med og blive bedre til, før de kan få det forhold som de gerne vil have: et der varer resten af deres liv. Det viser mig at de er villige – om end ikke så gode – til at arbejde med dem selv. Men ja, der er enkelte steder hvor det bliver lidt for meget.

Så er der spørgsmålet om aktion – både i og udenfor soveværelset … Og selvom vi skal vente ret længe på det første hede øjeblik, så synes jeg ikke at der er for få af dem. Det er trods alt en helt anden situation end i ”Fourth Wing”, hvor de ikke længere går på samme skole, og der er mange der forsøger at holde dem fra hinanden.

Jeg synes også nok at der er kampscener og aktion, måske mest i sidste halvdel af bogen, men det er der.

Dragerne er et kapitel helt for sig. Jeg elsker virker Tairn og Andarna. Deres ping-pong og humor er virkelig noget af det der letter stemningen i bogen. De mange overlegne kommentarer fra Tairn er spot on. Samtidig er deres loyalitet overfor Violet virkelig rørende og selvom de ender i mange livstruende situationer, beskytter de hinanden med alt hvad de har.

Det er lidt en tom følelse jeg sidder tilbage med. ”Fourth Wing” slog benene væk under mig og jeg synes virkelig det er en helt igennem fantastisk bog. Den er også lige en my bedre end ”Iron Flame”.

Men selvom jeg kan godt kan nikke genkendende til det kritikerne siger, så vil jeg bare sige at jeg elsker bogen alligevel. Med fejl og mangler. Det er en virkelig fremragende historie. Jeg elsker personerne, dragerne, handlingen og skrivestilen.

Og nu kan jeg så vente til december på næste bog … suk …

Fakta:
Forlag: Red Tower Books
Udgivet i: 2023
Antal sider: 623
6 ud af 6 stjerner