Søndags sandheder #7: Helbred

Billedet er fundet på Pinterest

Søndags sandheder #7: Helbred

Emil blev syg sidste søndag. Han lå i sengen næsten hele ugen. Torsdag måtte jeg så bukke under og indse at jeg nok havde bedst af at ligge i sengen. I dag vågnede Iris sent og med feber. Op af formiddagen virkede hun dog til at have det bedre, så kan da håbe at det bare er en 24 timers ting, så hun ikke også skal være syg i flere dage.

Faktisk er jeg normalt sjældent syg. Det er klart at efter Iris er kommet til, og især efter hun er startet i dagpleje, at både Emil og jeg har været mere syge end vi plejer. Vi skal jo lige vænne os til de nye baciller hun får med hjem.

Dog har jeg - i snart 4 år døjet med at være forkølet næsten hele året. Jeg har fået lavet stikprøver og jeg slår ikke ud på nogen af dem. Jeg har prøvet flere forskellige slags sprays til næsen, ingen af dem virker. Nu skal jeg til lægen her i marts og forhåbentlig blive viderestillet til sygehuset, så de kan finde ud af hvad der er galt. Jeg frygter lidt, at lægerne gjorde noget, da jeg blev opereret i kæben for 4 år siden, men nu må se.

Samtidig har jeg nok også fået den dårlige vane ikke at passe særlig godt på mig selv. Jo, bevars, jeg pakker mig da ind i varmt tøj, går med halstørklæde og vanter når det er koldt, men sådan ellers. Jeg vil bare gerne så mange ting. Jeg vil gerne bruge tid, når jeg har den, sammen med Iris. Jeg skal også holde hus, vaske tøj osv. Jeg har også en sidebeskæftigelse med at skrive lektørudtalelser, som skal passes. Der er også den voksende stak anmeldereksemplarer jeg skal have læst. Jeg har en blog der skal fodres med indlæg. Disse indlæg skal have billeder og tekst. Jeg har også tre scrapbook-projekter jeg gerne vil lave. Jeg vil også gerne lige kunne holde fri en aften og se en film med Emil.

Jeg har svært ved at få mig selv til at indse at jeg ikke når det hele. Jeg ville gerne have flere timer i døgnet. Flere timer til at læse. Til at gå i biffen eller ud og spise. Når jeg fordyber mig i noget, kan jeg godt give mig selv dårlig samvittighed over, ikke at nå noget andet. Suk. Jeg skal vist blive bedre til ikke at ville for meget hele tiden og også tillade mig selv at se dårlig tv en hel dag - det har jeg ikke gjort siden Iris var helt lille.

Så jeg kan godt køre mig selv for hårdt. Jeg kan godt ignorere de små tegn på sygdom, lige indtil kroppen så siger helt fra - og sådan burde det ikke være, vel?

Bogbloggerarrangement i Århus

Bogbloggerarrangement i Århus

For en uge siden var jeg et smut i Århus sammen med en del andre bogbloggere. Bloggeren, digteren og musikeren Eva Lucia havde, i samarbejde med Arnold Busck i Århus, stablet et hyggeligt bloggerarrangement på benene. Jeg var rigtig glad for at jeg kunne deltage, for det var en rigtig dejlig aften med bogsnak, erfaringsdeling, meningsudveksling, star-struck-hed, snacks og bookiebags.

Vi lagde ud med en kort præsentationsrunde af de deltagene, så vi fik en ide om hvem der var der, hvilken blog de havde og hvor de kom fra i landet. Aalborg, Århus, Vejle, København - bl.a., godt spredt ud og virkelig fedt at så mange tog turen forbi.

Første levende billede der skulle fortælle var Mette Breth, fra Breth Design, I kender hende nok, som hende der har lavet forsider til Morika-serien, "Ravnenes hvisken", "Hvidt støv", "Blåt blod" og jeg kunne blive ved. Hun fortalte om samarbejdet mellem hende, redaktør og forfatter når der skal laves forsider. Hvordan hun klippe-klistre billeder og manipulere dem så de bliver lige som hun vil have det. Noget jeg altid har fundet virkelig fascinerende - for jeg kan ikke finde ud af PhotoShop, men synes det er vildt flot, når nogen kan. Hun fortalte levende om hele processen og sluttede af med at vise den færdige forside til andet bind i "Ravnenes hvisken" - uh! Glæd jer, for filan da, den er flot! Lige så stemningsfuld og smuk som den første. Jeg kan slet ikke vente til den udkommer!

Herefter kom der et mere personlig oplæg fra Julie Duch Lauridsen, der har skrevet bogen "Er der en vej ud af helvede?" (læs min anmeldelse her). Hun fortalte om bogen, om hvordan det er at være bange, at have lavt selvværd, at kunne finde de positive ting i de negative, om hvordan bogen har hjulpet hende og meget mere. Det var virkelig spændende at høre og hun fortalte virkelig fra hjertet. Noget jeg bestemt ikke tror er nemt. Hun fortalte også om at hendes bog har åbnet for debat om emnet og at hun håber den kan være med til at hjælpe andre, med at indse at de ikke er alene med deres sygdom.

Så skiftede vi igen genre og nu gik Anna Klahn på og fortalte om sin digtsamling "Fra den afdødes hus" og vejen til at blive udgivet. Hendes vej til udgivelse var meget anderledes end hun havde troet, men ikke desto mindre lykkedes det. Hun fortalte også om hvad hun har i støbeskeen lige nu og det lyder virkelig spændende. Jeg læser ikke mange digtsamlinger, men måske jeg skulle til at lave om på det!

Herefter gik Gry Pil Lund Renfelt på og fortalte om sin roman "Tidsfangen" - jeg har endnu ikke læst den, men netop købt den og nu, efter at have hørt Gry fortælle om den, glæder jeg mig meget til at komme i gang med den. Hun fortalte om det fede ved at skrive en usympatisk hovedperson - noget der er alt for lidt af. Hun fortalte om de ting hun nu, efter at have færdiggjort bogen, gerne ville kunne lave om, men at sådan som det blev, var jo sådan som det skulle være på det tidspunkt. Hun fortalte også om kommende projekter og jeg har en klar ide om at det er en forfatter man skal holde øje med!

Så blev det Marie Jensby fra Turbine Forlagets tur. Jeg har mailet med hende og jeg er også så heldig at modtage anmeldereksemplarer fra dem, men det er altid rart at sætte et ansigt på dem man skriver med. Samtidig kender jeg dem også fra mange af de billedbøger jeg har skrevet lektør på. Marie fortalte om hvor glade forlagene er for os bogbloggere og hvad vi gør for dem. Hun beskrev hvordan processen er med at finde nye bøger de vil udgive, hvordan de arbejder med oversættelse og hun gav også et par fifs til hvad man skulle gøre, hvis man gerne ville ind for forlagsbranchen.

Til slut fortalte Boris Hansen, forfatter til bl.a. "Vejen til Panteon", om hvordan han kommer på ideer, hvordan han fik ideen til Panteon-sagaen - at han bl.a. gerne ville skrive en historie hvor der ingen forældre var - for det har han gjort før, og det havde irriteret ham bagefter. Han gav os også et indblik i hvor struktureret han er når han skriver - det synes jeg er meget imponerende at man kan have og bibeholde et så stort overblik.

Efter oplæggene var der fri leg - der blev snakket bøger, serier, yndlings- og mindre yndlingsbøger og serier. Tv-serier af bøger. Filmatiseringer af bøger. Nye udgivelser. Kommende udgivelser. Hvordan bøger står på hylderne hos hver enkelt. Ja, en masse snak om bøger!

Overraskelsesvis fik vi ikke en, men hele to bookiebags med hjem! Det havde ingen af os vist set komme, så det var bare en utrolig lækker bonus.

Alt i alt var det en virkelig hyggelig aften i bøgernes tegn. Der blev nurset om os. Vi blev forkælet. Budt velkommen og taget imod med åbne armene. Alle oplægsholderne var på, smilende, imødekommende og velvillige til at svare på spørgsmål, signere og snakke. Tusind mange tak til Arnold Busck for at lægge lokaler til og til Eva Lucia for at stable det hele på benene - det var en succes!

Sponsorere:
Arnold Busck // Gads Forlag // Plusbog.dk // Aarhus Universitetsforlag // Bookeater.dk // Forlaget Mellemgaard // DreamLitt // Turbulenz // Forlaget Facet // EgoLibris // Aarhus Bibliotekerne // Krimimessen // Copenhagen Storytellers // Ulven & Uglen // Alvilda // Turbine // Tellerup // BrethDesign // Anna Klahn // Boris Hansen // Gry Pil Lund Renfelt // Julie Duch Lauridsen // Eva Lucia

Frances Hardinge; Løgnens træ

Frances Hardinge; Løgnens træ

Bagsidetekst:
Da Faiths far dør under mystiske omstændigheder, er hun fast besluttet på at finde frem til sandheden om hans død. Blandt farens videnskabelige dokumenter finder Faith hans dagbog fyldt med nedkradsede noter og teorier, skrevet af en mand, der er drevet ud på kanten af galskab. Dagbogen fortæller om et mærkeligt træ, som faren vogtede med sit liv. Et træ, som næres ved løgne, og som bærer frugter, der kan afsløre de dybeste hemmeligheder. Faiths fascination af løgnens træ bringer hende i stor fare, for hun opdager, at mens løgne kan forføre, kan sandheden ende med at knuse dig ...


Jeg havde ikke hørt om denne bog, før jeg modtog den i posten. Bagsideteksten og forsiden vakte min interesse. En god blanding mellem en ya-historie, krimi og lidt magi. What's not to like?

Først må jeg dog indrømme at jeg troede at Faiths far ville dø noget hurtigere. Der går næsten 200 sider inden han dør - og bagsideteksten lægger op til at det sker noget hurtigere. Der er også flere af personerne der irriterer mig - Faiths mor fx. Jeg er med på, at på den tid hvor historien foregår, var der et meget andet kvindesyn end det vi har i dag, men alligevel opfører hun sig underligt, ukærligt og uærligt flere gange i løbet af bogen.

Jeg kan dog godt lide den videnskabelige del af historien, omend det med træet er lidt syret og til tider underligt, passer det alligevel fint til fortællingen og den dystre stemning der er. Faith vil gerne være videnskabsmand(kvinde), men det er ikke velset af en kvinde, at ville have en karriere, og slet ikke indenfor videnskaben. Hendes pragmatiske og systematiske tilgang til farens notater, er spændende og er med til at afdække flere af hemmelighederne der er i bogen - og der er mange!

For mig, lever den ikke helt op til hypen. Historien er dog bestemt velskrevet, underholdende og fængslende - trods visse irritationsmomenter. Da jeg var færdig med den, kunne jeg ikke slippe tanken om, hvis sådan et træ fandtes i virkeligheden og den tanke gav mig gåsehud. Forfærdelig skræmmende tanke!

Tak til Turbine for boggaven.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Lie Tree
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 444
4 ud af 5 stjerner

Marini; Skorpionen

Marini; Skorpionen (1-6)

Jeg er ikke den store tegneserielæser - selvom der er nogle jeg bare elsker: Yoko Tsuno, TinTin og Saga. Det er ikke noget jeg køber meget af, men Marinis tegneserier ville jeg gerne eje!


Jeg stiftede først bekendtskab med ham da jeg læste Roms Ørne for et par år siden - 5. bind er lige kommet og jeg glæder mig til at læse den. Jeg var ikke klar over at han havde skrevet mere, før jeg søgte efter ham på biblioteket og fandt denne serie.

Jeg er vild med hans meget realistiske tegnestil, som virkelig gør personerne i historien levende. Man kan som læser tydelig fornemme følelserne i karakterernes ansigter, holdninger og bevægelser og det synes jeg er med til at gøre historien ekstra spændende. Der er heller ikke sparet på detaljerne og det er også med til at gøre omgivelserne virkelighedstro.

Samtidig synes jeg det er spændende at læse en "historisk" fortælling som tegneserie - ligesom Roms Ørne, der foregår i Romerriget under dets storhedstid, foregår den her i 1700-tallet, hvor paven er truet af den magtliderlige monsignor Trebaldi og Skorpionen - gravrøver og trussetyv - skal finde frem den eneste ting der kan frarøve Trebaldi pavestolen.

Det er bestemt ikke nogen nem mission Skorpionen har udsat sig og undervejs må han da også flere gange genoverveje hvem han kan stole på. Flere gange er han ved at dø. Men indtil videre han har klaret sig igennem prøvelserne.

Serien er ikke færdig endnu og jeg glæder mig meget til at se om det lykkedes for skorpionen at hævne drabene på sine forældre. Om det lykkedes ham at finde Den Hellige Gral og endda også forhindrer at Trebaldi får alt for meget magt i Rom mens han er væk!

Fakta:
Forlag: Faraos Cigarer
Udkommet: 2016 (på dansk)
Antal sider: ca. 50
5 ud af 5 stjerner

Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb #2

Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb #2

Bagsidetekst:
Historier som lurer - historier som knurrer.
Historier som bider - historier som svider.
Historier som tænder - historier som brænder

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg bestemt ikke er så glad for gys og gru-historier. Jeg kan lige til nøds læse en krimi en gang i mellem, men jeg har ofte svært ved at ryste billederne ud af hovedet igen. Det hjælper lidt når det er kortere historier, så er jeg ikke så længe i universet at jeg når at blive helt skræmt.

Jeg kunne godt lide de syv historier i første bind. Selvom de er nemme at læse og forstå (lix-tal er 19), formår de alligevel at krybe ind under huden på en. Især den første historie med "Babysitteren" gjorde indtryk - måske fordi jeg lige selv er blevet mor. Jeg er ikke så god til når skrækkelige ting går ud over små børn, det gør ondt i hjertet på mig. I "Babysitteren" ved vi selvfølgelig ikke helt hvad der er sket med de omtalte børn, men noget ... eller nogen ...

Historien om "Brønden" gjorde også indtryk på mig. Jeg er ikke som sådan mørkeræd, men jeg bryder mig ikke om at befinde mig steder hvor jeg ikke kan se noget - dette gælder også dybe steder. Jeg har aldrig været på bunden af en brønd, men jeg kan fint forestille mig hvordan det må være - uha. Det jeg godt kan lide ved "Brønden" er, at den viser hvor langt man er villig til at gå for at redde sig selv - også selvom det så går ud over nogen man engang var venner med.

I det hele taget viser de her historier, hvor langt man vil gå for at overleve. For håbet. For det tynde halmstrå man kan klamre sig til og bede til at alt bliver ok igen. Det er nok ikke historier jeg vil læse lige inden sengetid, da jeg nok skulle kigge en ekstra gang under sengen inden jeg lade mig til at sove.

Det er gode og spændende historier, der nok skal få hårene i nakken til at rejse sig og få en til at kigge en ekstra gang over skulderen. Samtidig kan jeg godt lide de små forklaringer forfatteren kommer med efter hver historien, hvor han fortæller tanken og inspirationen bag hver enkel historie.

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2017
Antal sider: 232
4 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #6: Musik

Søndags sandheder #6: Klassisk musik

Jeg elsker musik! Faktisk hører jeg gerne musik hele tiden, hvis jeg kan komme til det. Jeg hører også gerne musik når jeg læser. Som I har kunne læse ud af mine 10 spørgsmål, læste jeg Harry Potter mens jeg hørte Michael Jacksons "History" album. Jeg læste Jana Olivers "Demon Trappers" mens jeg hørte Hoizer. "Seeker - den mørke sandhed" af Arwen Elys Dayton, blev læst mens jeg hørte Celtic Circle - hvilket jo passede perfekt til den bog.


Jeg forsøger ofte at finde noget musik, jeg tror vil passe til den stemning eller fortælling der er i bogen. Ofte ender jeg på Celtic Circle, det er virkelig behageligt for mine øre, ellers bliver det klassisk. Telmore Musik har nogle glimrende klassiske playlister. Hvis jeg læser på dansk er det lige meget om der bliver sunget i det musik jeg hører, men hvis jeg læser på engelsk, skal det helst bare være instrumentalt.

Jeg er ret vild med film fra Studio Ghibli. Hayao Miyazaki har lavet stort set alle dem jeg har set og både illustrativt og musikalsk er de mesterværker. Især "Howl's moving castle" har jeg set utallige gange og jeg nyder både historien og musikken hver gang. Soundtracks fra de film er også noget jeg holder meget af at læse til.

Som barn hørte jeg meget DR Radios dramaspil, "Freja og Lilletor", om den nordiske mytologi, "Maïa og Alexander", den græske, "Verdens tag", den indiske og "Mirja og Mattis", den finske. Jeg synes det var virkelig hyggeligt at høre historier om de forskellige mytologier, enten mens jeg tegnede, eller bare slappede af.

Det er især den om den finske der står mit hjerte nær. En af grundene er, at selve historien om kalevala, virkelig var spændende. Den anden grund, er at der er noget fantastisk musik i den fortælling. Meget af underlægningsmusikken er skrevet af Jean Sibelius og det er simpelthen kakao for øregangene. Især et af stykkerne kan jeg høre om og om igen - selv i dag. Når jeg trænger til at slå hjernen fra, sætter jeg den her på. Så er der ro i knap 8 minutter.

Nu vil jeg dele den med jer. Læn jer tilbage, sluk eventuelt skærmen, så det kun er musikken I hører og nyd det.

10 spørgsmål #15: Bente Skou

10 spørgsmål #15: Bente Skou

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg elskede i det hele taget at få læst højt. Min mor læste altid højt for min søster og jeg, mens vi spiste morgenmad. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan hun kunne nå det og samtidig komme ud af døren i tide, men det er i hvert fald noget, jeg tænker tilbage på som helt fantastisk. En af de bøger, jeg ofte bad hende om at læse igen hed Musen og Motorcyklen, som så vidt jeg husker, handlede om en Mus, der fandt en legetøjsmotorcykel som den drønede afsted på.

Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg forstår simpelthen ikke, hvem der kan huske den slags? Jeg har i hvert fald ingen erindring overhovedet om, hvilken bog, det kan ha’ været.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Jeg elskede serien om den fantasifulde og vidunderlige Anne fra Grønnebakken. Jeg har ingen idé om, hvor mange gange, jeg rent faktisk har genlæst den serie.

Din yndlingsbog som voksen?
Man kan sige, det er lidt i samme boldgade som Anne, nemlig også en coming of age fortælling, I Capture the Castle af Dodie Smith. Den er sødmefuld, hjertevarm og helt ualmindeligt gennemarbejdet. Men altså, jeg har jo ikke én yndlingsbog - der er mange. Jeg elsker også Borte med Blæsten, Jakob Ejersbos bøger, fantasy, kærlighed for bare at nævne et udpluk.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Trækopfuglens Krønike af Haruki Murakami. Jeg begyndte og nåede nok, tja, 80 sider ind før jeg gav fortabt. Egentlig havde jeg planer om at prøve igen på et tidspunkt, men så læste vi En Vild Fårejagt af Murakami med min læseklub - og nu tvivler jeg stærkt på, jeg nogensinde igen læser noget af Murakami. Det er bare for mærkeligt for mig. Jeg kan ikke med noget, der bare er bizart for at være bizart. Som ingen mening har for bogens plot. No. Just no.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Hmm, det håber jeg ikke. Det mest bekymrende er, at den er så lang - og hele tiden bliver længere - at jeg tvivler på, jeg nogensinde kommer helt til bunds.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg er en meget lystbetonet læser. Jeg planlægger helst ikke min læsning på forhånd. Men det er klart, at jeg skæver til bunken af anmeldereksemplarer og biblioteksbøger, når jeg skal vælge en ny bog.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Jeg husker i hvert fald tydeligt, at jeg læste Patti Smiths Just Kids, mens jeg var i New York i 2011. Det var en magisk oplevelse at læse en New York-bog, når man selv befandt sig der.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Nej, ikke rigtigt. Jeg hører ikke musik, når jeg læser. Jeg forbinder oftere mine læseoplevelser med de steder, jeg har været, når jeg læser - om det så er på en rejse, hos svigerfamilien eller i en bus.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Hvis du ikke har læst I Capture the Castle så skal du virkelig gøre det. Og ellers noget af Delphine de Vigan - start med Alt må vige for natten og så Baseret på en sand historie.

Find Bente her:

Blog: https://trolderier.wordpress.com/
Instagram: https://www.instagram.com/trolderier/

Book Giving Day

Book Giving Day!

Glædelig Valentins dag! Men for jer der måske ikke lige går op i fluffy lyserød kærlighed med søde ord og kvalme Hallmark kort, så er det måske bedre at sige glædelig Book Giving Day! For det er det nemlig også i dag!

Og det skal selvfølgelig fejres!!

Da det jo hedder Book Giving Day, skal gaven selvsagt indeholde bøger. Og man kan ikke læse bøger uden lidt godt at tygge på og et fint bogmærke at holde styr på fremskridtet med. Derfor indeholder præmien alt det der er på billedet: "Stålhjerte" af Brandon Sanderson, "Sandsnogens bid" af Sidsel Sander Mittet og "Ravnenes hvisken" af Malene Sølvsten samt det slik og de bogmærker der er vist.

Tre lækre bøger, lidt søde sager og flotte bogmærker!! Fine sager!

"Hvordan kan jeg vinde dette?" Tænker du nok. Det skal jeg fortælle dig. Fortæl mig hvilken bog du har fået i gave som du blev allermest glad for at få. Det er ligemeget om det var som barn, ung eller voksen - bare den bedste bog du har fået i gave!

Skriv en kommentar herunder med bogen og hvorfor den var den bedste. Husk også din mail adresse! Vinderen vil få direkte besked og jeg trækker en vinder på fredag kl. 14!

God fornøjelse og jeg håber I vil lege med!

Arwen Elys Dayton; Den mørke sandhed

Arwen Elys Dayton; Den mørke sandhed (Seeker, #1)

Bagsidetekst:
Hendes arv er ... et kald. En ære. En løgn.

Hele livet har Quin Kincaid trænet til den aften, hvor hun skal aflægge ed og træde i Søgernes rækker. Det er hendes arv, og det er en stor ære. Som Søger skal Quin kæmpe side om side med sine to nærmeste kammerater, Shinobu og John, for at beskytte de svage og de udsatte. Sammen skal de symbolisere lyset i en dunkel verden. Og hun skal være sammen med sin bedste ven - den dreng, hun også elsker. Men den aften, hvor Quin aflægger eden, forandrer alt sig. At være Søger er slet ikke, som hun troede. Hendes familie er ikke, som hun troede. Selv drengen, hun elsker, er ikke længere sig selv. Og nu er det for sent at vende om.

Man skal ikke dømme en bog på dens forside, men jeg er ret pjattet med den her. Den er mystisk og indbydende og lover et spændende eventyr. Det får du også!


Først troede jeg at vi var i middelalderen - eller i hvert fald noget der ligner det. Quin, Shinobu og John bor på et gods. De er middelalderligt klædt. Slås med sværd, knive og dolke fremstillet af et mystisk materiale der kan forandre sig. Derfor blev jeg noget overrasket da der pludselig dukkede en luftbil op. En luftbil, ja. Jeg vil nu nærmere tro at vi befinder os i et lidt steam punk-agtigt univers. For der er både luftskibe, højhuse, biler, ambulancer, mobiltelefoner, men også magi og underlige væsner, der ikke hører til en den "normal" virkelighed. Da jeg først havde vænnet mig til den tanke, gav fortællingen mere mening.

En Søger skal stå for retfærdighed. Beskytte de svage. Det er dog bestemt ikke det Quin oplever på sin første mission og snart står hele hendes tilværelse på den anden ende. Hun er pludselig på flugt fra sin far og drengen hun elsker. En Søger skal ikke købes for penge til at beskytte egne interesser, og derfor passer steam-punk-ideen godt - for en Søger er hævet over det materielle, og samtidig er man mere tilbøjelig til at tro på noget uforklarligt. Jeg ved godt at steam-punk typisk er i renæssancen, men alligevel.

I denne bog skifter vi fortællervinkel. Vi hører både fra Quin, Shinobu, John og en af Gruerne (det finder du af hvad er, når du læser den). Jeg kan virkelig godt lide den måde de skiftende fortællere giver dybde og en bedre forståelse for historien. Fortællingen har et godt flow og et godt sprog. Den er beskrivende, uden at blive for tung, men nok til at jeg sagtens kunne danne mig et billede af godset, London, Hongkong og Intetheden.

Jeg er meget spændt på hvad næste bind afslører - for som læser står man tilbage med mange ubesvarede spørgsmål og med en nagende følelse af, at det hele kun bliver værre!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Seeker
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 441
5 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #5: Smashbookkærlighed

Søndags sandheder #5: Smashbookkærlighed

Jeg skiftede bekendtskab med Pinterest for nogle år siden og hurtigt fandt jeg ud af, at det var et farligt sted! Ikke mindst fordi jeg kunne bruge flere timer på at sidde og kigge på billeder af alt muligt. Strikkeopskrifter, idoler, smuk natur, indretningsideer osv. Noget af det jeg fandt mest interessant var billeder af scrapbooks eller smashbooks. Jeg har altid gerne ville lave sådan noget, men har aldrig følt mig helt kreativ nok. Nu fandt jeg billeder af noget jeg godt kunne være med på.

Nu kommer det farlige så. For jeg blev jo inspireret og fik lyst til at lave sådan en smashbook - eller flere. Men hvor skulle jeg starte? Jeg fandt et sted hvor jeg kunne købe bøgerne, klistermærker, kuverter og andet pyntegejl, og jeg gik nok lidt amok. Jeg har stadig svært ved at begrænse mig når jeg falder over en ny side hvor man kan købe sådan noget. Et svaghed jeg har. Når først jeg er begyndt at "samle" på noget, har jeg svært ved at styre mig.

Jeg besluttede mig for at lave en til bryllup, bryllupsrejse og da jeg fandt ud af at jeg var gravid, begyndte jeg at lave en til Iris. Problemet med sådan nogle projekter er, at når først jeg er kommet i gang, tager processen lang tid. Det er ikke noget jeg bare lige gør. Jeg skal helst have et par timer til rådighed før jeg føler at jeg kommer nogen steder. Tid jeg bestemt ikke føler jeg har lige nu.

Den til Iris er nok den jeg er kommet længst med. Mens jeg gik hjemme på barsel, inden jeg fødte, var det hyggeligt at bruge tid på "før" billederne, hvor man kunne se min mave vokse. Jeg havde fået Milestone Babycards og dem brugte jeg. Da jeg havde født, forsøgte jeg at holde det ved lige, og det er også gået ok. Nu er jeg så bare ikke nået så langt i de to andre bøger. Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg skal bruge mine fredage (hvor jeg har fri) på at lave noget i dem, men det er som om, at der altid lige kommer en spændende bog i vejen, som jeg hellere vil bruge tiden på.

Nu må vi se. Det gode ved smashbooks er jo at der ikke er nogen tidsfrist for hvornår de skal være færdige. Det er et on-going projekt og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg håber også at, når jeg er kommet lidt mere i bund med mine bøger, bedre kan sætte mig ned og bruge en fredag på at lave noget i dem. For jeg synes det er rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med det. Det er afstressende på en eller anden måde.

10 spørgsmål #14: Kathrine Bach Pachniuk

10 spørgsmål #14: Kathrine Bach Pachniuk

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg var helt vild med Skrumpen og jeg husker ikke at få læst andre op. Jeg læste oftere selv end fik læst højt.

Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg lærte at læse ved hjælp af gamle Anders And blade. Men den første ægte tykke bog jeg husker at have læst var Dystopia af Dennis Jürgensen, da jeg var omkring 9 måske. Stadig en af mine absolutte favoritter.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Se ovenstående. Men udover den var jeg besat af Stephen King fra jeg var 11 og The Stand er en af de bøger jeg har flest gange.

Din yndlingsbog som voksen?
Det kommer an på mit humør. Jeg kunne umuligt vælge en – men hvis jeg nu SKULLE så er det sjovt nok en YA-trilogi. Hunger Games. Jeg læste den første gang som 30-årig og jeg ved ikke hvordan jeg levede uden den.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg fakede mig igennem en større engelsk opgave om D.H. Lawrences Women in Love i gymnasiet. Jeg havde læst om den i en Stephen King bog og tænkte jeg gerne ville være sådan en, der skrev opgaver om tunge klassiske værker. Hold nu snooze-fest, hvor jeg kedede mig, og jeg fik aldrig læst den færdig. Jeg fik stadig 10. Jeg er god til at fake.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
…Jane Austen. Ej, jeg håber stadig, jeg kommer igennem bare en af hendes bøger og at det måske vækker min interesse for hende…men det er lidt en Lawrence situation, er jeg bange for.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Browser mine reoler og går efter mavefornemmelse. Eller dårlig samvittighed hvis jeg har haft anmeldereksemplarer liggende længe.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Lang historie ekstremt kort, men Radiator (Jan Sonnergaard) ramte mig på et meget forvirret og ikke særlig godt tidspunkt i mit liv.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Igen, The Stand.  En sommer læste jeg den en million gange i træk, mens jeg hørte den samme That’s what I call music, eller sådan noget i den stil – jeg kan desværre ikke huske hverken årgang eller den rigtige titel, men hver gang jeg hører visse tracks fra den bringer det mig tilbage til dengang, fx The Connells 74-75 og Oasis Live forever.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?

Det er svært for du er selv bibliotekar og bogblogger så du har læst en del allerede, men efter at have stalket din Goodreads ser det ud til at vi har nogenlunde samme smag, og at du ikke har læst Throne of Glass endnu. Det er en af de serier, hvor jeg faktisk anbefaler man starter med novellerne først. Og jeg var skeptisk indtil bog 3 – jeg kunne simpelthen ikke få hovedpersonen til at give mening – men de er så fedt skrevet og med virkelig gode karakterer. Og så giver det hele pludselig mening og bliver 1000% mere badass. Så ja. Throne of Glass. Og start gerne med The Assassin’s Blade.

Find Kathrine her:

Blog: https://bibliotekattensboeger.com/
Instagram: https://www.instagram.com/bibliotekat/
Twitter: https://twitter.com/Bibliotekat1 

Melissa Grey; Skyggetimen

Melissa Grey; Skyggetimen (Fjer og flammer, #2)

Bagsidetekst:
Alt i Echos liv ændrer sig med ét, da den overvældende sandhed går op for hende: Hun er ildfuglen - der ifølge profetien skal bringe lys og fred.

Men sammen med ildfuglen kom også en anden kosmisk kræft ind i verden, og Echo fornemmer et forfærdeligt mørke rejse sig, et mørke, hvis skygger rækker og strækker sig efter hende ...

Echo har allerede mistet sit hjem, sin familie og sin kæreste - men et liv som ildfugl viser sig hurtigt at kræve endnu større ofre og bringe alle omkring hende i fare.

Mens Echo kæmper for at tøjle sin sande natur, arbejder Caius' søster, Drageprinsen, på den fuldstændige udryddelse af acivenerne. Drageprinsens planer bringer hende faretruende tæt på mørkets og dets almægtige kræfter ...

Som jeg skrev i anmeldelsen af "Midnatspigen" er jeg ret betaget af det her univers. Det minder mig om både Skyggejægernes univers i Cassandra Clares bøger og om Karous i "Ønskekræmmerens datter". Det her med en hemmelig verden skjult for øjnene af os dødelige og almindelige mennesker, det kan jeg godt lide. Jeg er ikke blevet mindre betaget her i andet bind om Echo og alle de prøvelser hun skal igennem. For i dette bind må hun igen træffe ufattelig svære beslutninger - der ikke alene kan bringe hendes eget liv i fare, men også dem hun holder af, befinder sig pludselig i skudlinjen.

Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved den her historie, er de ord som Echo kan, på alle mulige sprog, til at beskrive situationer og følelser. Den her historie er dog meget mere dyster end den første, så derfor er ordene Echo bruger også mere dystre, men ikke desto mindre er jeg ret vild med dem.

""Setsunai," tænkte Echo. Japansk. "Bittersød". "Pinefuld".

Brugt til at beskrive en særlig og uoversættelig grusomhed, 

som hjertet udsættes for."

Echos håb og tro bliver for alvor testet i dette bind. Det er lidt den vrede og mørke 2'er. Det gør dog ikke noget for historien, for den er stadig virkelig spændende, medrivende og svær at lægge fra sig fra. Jeg er især vild med at vi hører fra både Echo og de andre hovedpersoner, på den måde får vi et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser.

Der er virkelig meget godt fantasy ude lige nu og den her er helt klart en af mine favoritter. Det her er en af de bøger jeg virkelig ville ønske de lavede om til en film, men kun hvis de gør det ordentligt - ikke som "Det gyldne kompas" og "Dæmonernes by" - hvis man vil filmatisere en bog, så skal man gøre det helhjertet og ikke kun den første bog i serien!

Mine allervarmeste anbefaler til alle fantasyelskere!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Shadow Hour
Udgivet i: 2016 (på både engelsk og dansk)
Antal sider: 458
5 ud af 5 stjerner

Sylvain Reynard; Gabriels inferno

Sylvain Reynard; Gabriels inferno

Bagsidetekst:
En mands frelse, en kvindes sensuelle opvågning ...

Gabriel Emerson er en mand forfulgt af sin mørke fortid. Han er en respekteret professor på universitetet, men han bruger sit udseende og sin charme til at fordybe sig i livets nydelser, nydelser der ikke har nogen grænser. Den søde og uskyldige Julia Mitchell melder sig til Gabriels kursus, og deres stærke og mystiske tiltrækning truer med at ødelægge hans karriere.

Jeg ville virkelig gerne kunne lide den her bog mere end jeg gør. Jeg synes historien er god - lidt a la Fifty Shades og Crossfire: en uskyldig pige der forelsker sig en mand med en mørk fortid og ikke mindst dystre hemmeligheder. De skal en masse igennem før de endelig kan få hinanden.

Som de fleste andre af de erotiske historier jeg har læst, er manden lidt af et røvhul til at starte med, men efterhånden som man lærer ham at kende, begynder med at føle med ham og se de gode sider han også indeholder. Sådan havde jeg det i den grad med Gabriel i den her historie. Jeg kunne virkelig ikke lide ham til at starte med, men efterhånden som historien skred frem, begyndte jeg at se de gode sider. Jeg havde det dog på samme måde med Julia - jeg synes hun var ekstrem vattet. Jeg sad flere gange og håbede at hun snart ville mande sig op og fortælle sandheden - jeg ved dog nu, hvor jeg har læst historien færdig, at det ikke var ligetil at få fortalt den.

Jeg finder det underligt at både Gabriel og Julia er meget imod at offentliggøre deres forhold. De bruger lang tid på at diskutere for og imod, men den periode, hvor de rent faktisk ville kunne være kommet i problemer, er bare sprunget over. De uger hvor de burde kæmpe for at holde sig fra hinanden mangler lidt synes jeg. Der er beskrevet noget, men synes de er alt for hurtigt overstået i forhold til delene af historien før og efter. Samtidig synes jeg det er lidt mærkeligt at Paul nærmest bare bliver skrevet ud af historien igen - kommer han igen i de næste?

Jeg var dog bestemt godt underholdt - jeg kunne rigtig godt lide alle referencerne til Dante, musik og andet kulturelt - beskrivelserne af Firenze er også rigtig fine. Jeg havde - trods irritationsmomenterne med personerne - svært ved at lægge den fra mig, da fortællemåde - vi følger alle personer - passede rigtig godt til den her historie og gjorde den spændende og medrivende.

Dog vil jeg til sidst sige, at de mange stavefejl, manglende ord og kommaer (jeg ved godt at jeg heller ikke mestre det, men jeg ved at der skal komma foran men) virkelig trak læseoplevelsen ned. På en af de sidste sider mangler der et n i Dante ... Suk. Sådan noget kan virkelig irritere mig og ødelægge en ellers god læseoplevelse.

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Original titel: Gabriel's Inferno
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 667
3 ud af 5 stjerner

Livet som mor #11: 1 år

Livet som mor #11: 1 år

Tænk sig, for et år siden, som jeg skriver det her, var Iris lige kommet til verden. Selvom det føles som i går, er jeg sikker på at jeg ikke kan huske præcis hvordan det var. Jo, jeg kan godt huske smerten og glæden, men sådan helt præcis beskrive hvordan det var? Det tror jeg ikke at jeg kan. Det må være kroppen og hjernen der glemmer.

Nu er der så gået et år. Jeg kan huske at de første måneder føltes meget lange. Jeg lavede jo ikke andet end at amme, skifte ble og sove. De næste måneder gik hurtigere. Iris begyndte jo at reagere når vi gjorde ting. Hun begyndte at smile. Grine. Det sidste halve år er bare fløjet afsted. Først kravlede hun. Begyndte at få mere almindeligt mad. Nu går hun. Er over alt. Helst de steder hun ikke må og nej er åbenbart ikke helt et ord hun forstår - synes i hvert fald vi siger det mange gange.

Hun stortrives i dagplejen. Det er virkelig dejligt at aflevere hende om morgen og se at hun næsten har mere travlt med at komme ind og lege end sige farvel. Det gør mig glad at se hun er glad. Vi kan "snakke" med hende nu - eller, hun snakker i hvert fald til os, hvad hun så siger, er en anden sag. På den ene side glæder jeg mig til der kommer flere "rigtige" ord på. På den anden side, så er det også bare helt vildt hyggeligt at høre pludresnak hele tiden og ikke bekymre sig så meget for hvad man selv siger. Det er noget der hurtigt ændrer sig, har jeg på fornemmelsen.

I går fejrede vi fødselsdag sammen med bedsteforældrene, oldemor, onkel og moster. Der var flag, varm kakao, boller og lagkage. Boller og lagkage var især et hit hos Iris. Der var pakker og sang. Jeg ved godt at hun nok ikke har registreret det som en fødselsdag, men jeg håber da hun kunne mærke at dagen var noget særligt. I dag har vi hygget herhjemme. Danset til det nye musikanlæg. Været en tur i svømmehal, hvor vi mødte en god veninde og hendes børn. Vi har været på McDonald og Iris fik Happy Meal - selvom pomfritter og klementin var mere spændende end burger! Vi har fået god aftensmad og hygget noget mere med moster Helena og onkel Jens.

Selvom jeg føler mig rimelig brugt nu - fredag var Emil og jeg i København for at høre Metallica - frem og tilbage samme dag, så det er ikke blevet til meget søvn - har det alligevel været en rigtig hyggelig weekend med Iris som midtpunkt! Altså mere midtpunkt end hun plejer at være.

Er livet som mor det havde jeg forestillet mig? På ingen måde! Selvom Iris er nem (7-9-13), er det stadig hårdt, krævende og udmattende, men det er det værd, når Iris griner til mig. Kommer hen om aftenen når hun er træt og lige skal have en lille krammer inden vi leger videre. Når hun holder om mine fingre når vi går. Det er det hele værd og jeg ville ikke bytte!

Søndags sandheder #4: At tale med sig selv

Søndags sandheder #4: At tage med sig selv

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, blev jeg mobbet i folkeskolen og havde ikke mange venner. Jeg var derfor meget alene. Legede meget alene. På det tidspunkt havde jeg ikke fundet ud af hvor stor glæde jeg havde af at læse, så derfor brugte jeg ikke tiden på det.

Jeg brugte - som jeg i hvert fald kan huske - meget tid på at lave historier for mig selv. Digte og fortælle en hel masse. Og jeg fik også svar.


Jeg ved ikke hvornår jeg begyndte på det, men jeg indrømmer at jeg stadig gør det. Ikke så meget som før, men en gang i mellem. Det var hyggeligt og på en eller anden måde også trygt. For selvom jeg blev sagt imod, kunne jeg jo bare være ligeglad. For stemmen tilhørte jo mig selv. Den var ikke en person, nogen jeg skyldte skylden på hvis jeg havde gjort noget forkert eller en decideret usynlig, fiktiv ven jeg havde. Det var bare mig selv. De fleste af samtalerne bliver også bare holdt inde i mit hoved, uden at jeg sagde ordene højt.

Jeg kunne godt spørge om noget, diskutere lidt frem og tilbage, men mest af alt brugte jeg det når jeg var ensom og ikke følte jeg havde andre at snakke med. For jeg havde jo altid mig selv. Jeg kunne godt føre lange samtaler med mig selv - om alt og ingenting. Alt mellem himmel og jord.

Når jeg ikke kunne falde i søvn om aftenen hviskede jeg historier for mig selv. Hvis jeg havde haft en spændende drøm en nat, kunne jeg godt finde på at digte videre på den aftenen efter, for at se om jeg så kunne drømme vider - nogle gange lykkedes det.

I dag bruger jeg det egentlig mere når jeg er nervøs for noget. Så forsøger jeg at fortælle mig selv at det jo nok skal gå. Fx de gange jeg har været til eksamen. Det er - for mig - en rar måde at forvisse mig selv om, at jeg godt kan det jeg skal op og forsvare. At jeg har styr på det. Jeg ved ikke om det som sådan virker, men det er med til at holde mine nerver i ro.

Nu siger jeg til mig selv, at jeg hellere må stoppe med at fortælle, inden I tror jeg er skør - eller mere skør end først antaget!

10 spørgsmål #13: Maria Johansen

10 spørgsmål #13: Maria Johansen

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Åh, den er svær. Jeg fik læst godnathistorier hver eneste aften, så mine favoritter skiftede meget. Jeg husker, at jeg havde en periode, hvor Store Klaus og Lille Klaus var et hit, så blev Tintin favoritten, men faktisk tror jeg, at jeg holdt allermest af de historier, som min far selv fandt på. Han spurgte mig, hvad de skulle handle om og i en lang periode bestemte jeg, at ”den skal handle om en prinsesse, og hun skal hedde Maria!”

Hvad er den første bog du selv læste?
Det husker jeg desværre ikke. Men jeg husker, at jeg læste alle De 5-bøgerne, Adam og Eva-bøgerne og Karl og Yrsa-bøgerne og da jeg blev lidt ældre gik jeg altid efter Gyldendals grå serie.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Jeg var fuldstændig betaget af Kim Fupz Aakesons De gale, som udkom da jeg var 13 eller 14 og Mette Thomsens De levende døde, som jeg læste som 13-årig. De to bøger står klart i min erindring, fordi de præsenterede mig for en anden slags litteratur end den, jeg tidligere havde mødt.

Din yndlingsbog som voksen?
Jeg har mange! Nogle af de seneste favoritter er Et lille liv af Hanya Yanagihara, Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie, Det jeg elskede af Siri Hustvedt og Ejersbos Afrika-trilogi.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Jeg læser faktisk altid alle bøger færdige. Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at have en mening om dem, hvis ikke jeg har læst dem til ende. Så en gang imellem må jeg trække mig selv igennem en kedelig bog.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Haha, det er et godt spørgsmål! :D Jeg vil meget gerne have læst Ulysses af James Joyce og jeg håber også stadig, at jeg en dag kan tage mig sammen til det. Men jeg har bare hørt så meget om,, hvor tung den er at komme igennem.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Hmm, jeg bruger et par minutter foran bogreolen og så vælger jeg bare. Ofte tænker jeg over, hvad jeg trænger til eller hvilken længde der er passende i forhold til andre ting, jeg skal. Indimellem har jeg anmeldelseseksemplarer liggende – dem læser jeg som regel i den rækkefølge, jeg har modtaget dem.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Sour Sweet af Timothy Mo. Jeg havde det ikke ret godt, da jeg læste den, så jeg nød at skabe en anden virkelighed i hans fortælling.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører kun sjældent musik, når jeg læser, og når jeg gør er det som regel klassisk. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om at læse, hvis der er én, der synger, fordi jeg begynder at lytte til teksten og enten synge med eller analysere på dens indhold, så det er en lidt skidt cocktail, når man prøver at få læst. ;) Men når jeg hører River Flows in You af Yiruma kommer jeg til at tænke på Anthony Doerrs Alt det lys vi ikke ser, fordi den spillede meget i baggrunden under min læsning.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Et lille liv af Hanya Yanagihara. Det må være den mest intense læseoplevelse, jeg nogensinde har haft, og jeg måtte hulke mig igennem adskillige sider. Den er så rørende og levende.


Find Maria her:
Bogblog: www.bookmeupscotty.blogspot.dk
Instagram: @bookmeupscotty

Januar wrap-up

Januar wrap-up

Så er årets første måned gået. Hvor blev den lige af? Jeg synes godt nok at dagene har en tendens til at overlappe hinanden og flyde sammen. Arbejde, hente Iris, hygge, spise, bade, sove - forfra. Det er ikke en klage, blot en konstatering. Jeg nyder virkelig meget at have fri om fredagen, så jeg stadig kan nå at få læst, bare en smule i hvert fald. Det er der ikke meget tid til de andre dage. Grunden til at jeg har fået læst så meget som har i januar, er primært at jeg lige har holdt en uges ferie - Iris har stadig været i dagpleje, så derfor har jeg haft en del tid til at få læst og jeg føler faktisk ikke rigtig at jeg har lavet andet - dejligt!


Det er i alt blevet til 28 bøger - 5082 sider! Det er jeg egentlig pænt godt tilfreds med! Ud af de 28 bøger er 6 af dem lektørbøger.

De læste bøger:
Oliver Jeffers; A Child of Books
C. J. Redwine; Skyggernes dronning (læs anmeldelse her)
Bardur Oskarsson; Kampen om det gode græs (lektør)
Bonnie Grubman; Kaninen, der så gerne ville flyve (lektør)
Mette Sejrbo; Varulvens forbandelse (læs anmeldelse her)
Benni Bødker; Vampyrfesten
Tyra Teodora Tronstad; Det her bliver pinligt uanset hvad (læs anmeldelse her)
Neil Gaiman; Odd og frostjætterne
Laure Eve; The Graces (læs anmeldelse her)
Cassandra Clare; Bronzenøglen (læs anmeldelse her)
Marini; Skorpionen 1-6
Kobi Yamada; What do you do with a problem
Sylvain Reynard; Gabriels inferno
Melissa Grey; Skyggetimen
Benni Bødker; Blodet er liv
Frances Hardinge; Løgnens træ
Nick Clausen; Mareridt og myrekryb #2
Arwen Elys Dayton; Den mørke sandhed
Tony Ross; Ged i den (lektør)
Marianna Coppo; Petra (lektør)
Siri Melchior; Storemyr og Lillemyr - Bjerget i skoven
Siri Melchior; Storemyr og Lillemyr - Rejsen til havet
Veronica Roth; Dødens mærker

Månedens bedste bog:
Det må være "Dødens mærker" af Veronica Roth. Historien, karaktererne og selve univers tog mig simpelthen med storm. Fantastisk spændende og interessant læsning.

Månedens dårligste bog:
Jeg har valgt "Gabriels inferno" her og jeg ved godt at jeg ikke har offentliggjort min anmeldelse af den endnu, så jeg vil ikke skrive for meget her, men vil dog sige at det ikke er selve historien der er noget galt med, men nærmere de mange stave/slåfejl samt manglende ord, der trækker den gevaldigt ned.

Månedens længste bog:
Igen "Gabriels inferno" der med sine 667 sider er den længste bog jeg har læst - for jeg gav ikke op!

Månedens korteste bog:
"Ged i den" af Tony Ross er med sine 24 sider den korteste bog jeg har læst. Hvis jeg skal vælge en der ikke er en lektørbog, er det Skorpion tegneserierne, på 48 sider hver.

Månedens mest overraskende bog:
Det må uden tvivl blive "The Graces"! Jeg var slet ikke klar over hvor underlig, finurlig og spændende læsning jeg gik ind til da jeg begyndte på den, men jeg blev overrasket! På den gode måde!

Hvad vil jeg læse i februar?
Jeg skal til København på fredag - vi skal køre frem og tilbage, så jeg håber at jeg kan bruge køreturen, medmindre jeg bliver sat til at køre, til at læse Nicola Yoon "Solen er også en stjerne" som jeg har fået fra Forlaget Carlsen. "Sværd af glas" af Victoria Aveyard, bind nummer to i "Rød dronning"-serien håber jeg også meget på at få læst. "Råddenskab" af Siri Pettersen også. "Toner i natten" af Jojo Moyes har jeg vist efterhånden nævnt et par gange, mon ikke jeg skulle tage at få den læst?

Hvad vil I læse i februar?