Christine Lind Ditlevsen; fredag lørdag søndag

Christine Lind Ditlevsen; fredag lørdag søndag

Bagsidetekst:
Det er så status; jeg er Master of Disasters på vej ud af ugen, jeg er værstevennen, sidsteelskeren, første side i et røvsygt blad. Jeg er dyret, hele alene på vejen, græssende her i stenskoven, og hvis du ser mig, så skyd og begrav mig på Twitter og Tumblr.

Bevæbnet med sin smartphone sejler Kat ud af ugen og ind i en hjemløs weekend, der er et virvar af druk, sex og skyld, tab og forsoning.

Fredag:
Kat og Nynne er klar til fest - weekenden skal skydes i gang med manér og det bliver den. Der bliver drukket, taget billeder, lagt billeder på de sociale medier, kysset og knaldet.

Lørdag:
Kat og Nynne er uvenner - Kat har været sammen med Tobias og Nynne er vild med Tobias, men det er Kat også - eller er hun? Kat er tynget af moralske tømmermænd, men ikke nok til at festen skal stoppe. Så lørdag aften drikker, ryger, flirter hun videre.

Søndag:
Kat er godt klar over at hendes liv ikke kan fortsætte sådan her. Hun er uvenner med Nynne. Uvenner med sin bror. Har skubbet Tobias fra sig, men er alligevel ikke klar til at opgive ham helt. Med livet uden mobil, uden forbindelse til det sociale liv på nettet, begynder hun at tænke på hvad hun har været igennem og hvad der skal ændre sig - men er det for sent?


"fredag lørdag søndag" er ikke for sarte maver. Tonen er til tider grim, der bliver brugt meget slang, meget hverdagstale, samtidig med at man hele tiden skal holde styr på Kats forvirrende tankestrøm. Vi bliver kastet frem og tilbage i tiden og det er med at holde tungen lige i munden.  Det er først da Kat er uden forbindelse at de reelle tanker kommer og hun begynder at indse at hun må lave sit liv om. Hun må række ud efter sin familie igen og tage afstand fra den festforskansede hverdag, hvor livet kun drejer sig om den næste fest og næste knald.

Det er meget tydeligt at historien er inspireret af nutiden - vi er midt i diskussionen om, om sociale medier er med til at fremme ensomhed hos unge. For på de sociale medier kan de fremstille sig præcis som de ønsker at være, og derved glemme ensomheden, sorgen og ulykken bag facaden.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2015
Antal sider: 142
4 ud af 5 stjerner

Susan Kreller; Elefanter ser man ikke

Susan Kreller; Elefanter ser man ikke

Bagsidetekst:
Max holdt vejret roligt og regelmæssigt, sommetider snorkede han let og sitrede. Julia havde rullet sig sammen, men ikke som en, der var bange, snarere som en, der ikke længere havde noget at frygte, for der var nogen, der holdt vagt udenfor. 

Og pludselig faldt det mig ind, at man kan beskytte andre mennesker. Jeg drejede omkring og listede hen til døren. Jeg hørte solsortenes sang, et bilhorn i det fjerne. Mit bankende hjerte. 

Jeg lukkede døren.

Drejede nøglen om to gange.

Og så løb jeg.

Mascha er på sommerferie hos sine bedsteforældre. Hun er egentlig ikke særlig vild med at være der, for der er ikke rigtig noget at lave, hun føler sig alene og udenfor. Den altoverskyggende grund til at Mascha ikke kan lide det, er at det var i hendes bedsteforældres have at Maschas mor døde, for nogle år siden.


Nu skal Mascha tilbringe flere uger hos sine bedsteforældre og selvom der kun er gået et par dage, keder hun sig allerede. En dag på legepladsen ser hun et mærkeligt søskende par. Pigen er meget smuk, men drengen er tyk og snakker med sig selv.

Mascha begynder at hænge ud sammen med Max og Julia og snart går det op for hende at alt bestemt ikke er som det burde være hjemme hos dem. De bliver slået af deres far - og det der er værre!

Men hvordan kan man hjælpe når man kun er 13 år?


"Elefanter ser man ikke" er en sørgelig og barsk historie om svigt, fortielse og afmagt, og hvad voksne mennesker kan lukke øjnene for. Mascha prøver at fortælle sandheden til sine bedsteforældre og sin far, men de vil ikke tro på hende og det driver hende ud i en vanvittig redningsplan - der kan ende meget værre end hun havde forstillet sig.

Man ser ikke elefanten i rummet, hvis man ikke snakker om den - det er sådan det er i den lille provinsby, også selvom elefanten er børn der bliver misbrugt af deres egen far. Skrækkeligt!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Elefanten sieht man nicht
Udgivet i: 2012 (på tysk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 178
4 ud af 5 stjerner

Neil Gaiman; The Graveyard Book

Neil Gaiman; The Graveyard Book (graphic novel)

Dette er graphic novel-udgaven af Neil Gaimans fantastiske bog af samme navn. Jeg er for alvor ved at få øjnene op for hans forfatterskab - så forvent kun flere anmeldelser af hans bøger i fremtiden.

En af mine kollegaer fortalte mig at han havde denne udgave og tilbød mig at låne den - jeg sagde straks ja og den skuffer bestemt ikke!

Vi starter som i bogen, med at Nobodys familie bliver slået ihjel af Manden Jack, men Nobody undslipper og finder vej til den lokale kirkegård. Her tager de døde og Silas sig af ham. Ellers er historien den samme som i bogen, bortset fra at denne udgave er delt i to.

Selvom jeg jo kendte handlingen fra den "almindelige" bog, følte jeg alligevel stor glæde ved at læse den igen som graphic novel. Tegningerne bringer virkelig nyt liv til fortællingen og løfter den til et helt nyt niveau. De forskellige kapitler i bogen er illustreret af forskellige kunstnere og det er interessant at se hvordan karaktererne bliver fortolket forskelligt af hver kunstner. Jeg synes hver kunstner har en unik streg og de formår alle at bibeholde den stemning og følelse som jeg havde da jeg læste bogen.

Så, hvis I er vilde med Neil Gaiman og historien om Nobody, vil jeg bestemt mene at denne er et must read - både fordi historien er fantastisk, men også fordi illustrationerne er så flotte!

Fakta:
Forlag: HarperCollins
Udgivet i: 2014
Antal sider: Vol. 1: 188 og vol. 2: 164
5 ud af 5 stjerner

Læs anmeldelsen af bogen, der på dansk hedder "Nobody" her.

Anna Todd; Tvivlen

Anna Todd; Tvivlen (After, #2)

Bagsidetekst:
Efter en turbulent begyndelse er Tessa og Hardin ved at få tingene til at fungere. Men kun indtil en hemmelighed om Hardins mystiske fortid bliver afsløret og får Tessa til at tvivle. Er Hardin overhovedet den dybe, tænksomme fyr bag facaden, som Tessa har forestillet sig, eller er det noget, hun har bildt sig selv ind? Måske skal hun bare droppe ham og komme videre. Men Hardin er svær at glemme, også selvom Tessa har sat både sine venner og skolen over styr for hans skyld.

Hardin ved, at han har dummet sig. Han har ikke tænkt sig at give op og give slip på Tessa. Men kan han overhovedet forandre sig, og vil han virkelig, når det kommer til stykket?

Tessa ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv da hun har fået fortalt sandheden om hende og Hardins forhold - kan hun glemme ham og komme videre? Kan han glemme hende? Selvom Hardin undskylder gang på gang er Tessa ikke sikker på at hun kan tilgive ham for hvad han har gjort.

Tessa prøver - det gør hun virkelig, men som man kan regne ud, så går det ikke. Hun giver Hardin en chance mere og alt føles godt - rigtigt. Lige indtil endnu en sandhed om Hardin bliver afsløret og Tessas syn på ham igen bliver ændret.

Deres kampe bølger frem og tilbage og som læser sidder man hungrende efter at finde ud af hvad der sker. Selvom det føles godt mellem dem denne gang skal der alligevel så lidt til at ødelægge det og efter 11 dage uden at have hørt fra Hardin beslutter Tessa sig for at nu er nok nok - Hardin har dog andre planer, han ved bare ikke hvordan han skal føre dem ud i livet og om det vil være nok. Selvom han lyver og sårer Tessa elsker han hende højere end noget andet, men er det for sent for ham at ændre sig og vise Tessa at han godt kan være den hun fortjener?


"Tvivlen" fortsætter i samme stil som "Mødet". Spændingerne mellem Tessa og Hardin er til at føle på og Tessa er rasende - både på sig selv og Hardin. Selvom deres problemer godt kan blive lidt for meget (ligesom i "Mødet"), så er det jo det vi som læsere vil have - vi vil have dramaet, problemerne og følelserne. Mere vil have mere, er det ikke det man siger?

Noget af det jeg synes fungerede rigtig godt i denne bog, er at man også ser tingene fra Hardins synspunkt og det giver et dybere indblik i hans tanker og hans måde at reagere på, som forklarer en del. Det er sjovt at se Tessa gennem Hardins øjne, for så kan man ikke andet end være enig i at hun er alt for god for ham.

Selvom nogle nok vil hagle denne bog ned og sige at den er intetsigende mm., så synes jeg alligevel at den holder hvad den lover. Det er ikke stor kunst, men jeg var godt underholdt gennem hele bogen. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig og slugte den, næsten lige så hurtigt som jeg åd "Mødet" - hvilket vel er pointen med en god bog? Så, mangler I noget til sommeren, er det her et godt valg!

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: After 2
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 626
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Caroline Ørsum; Kære dumme døde Vik

Caroline Ørsum; Kære dumme døde Vik

Bagsidetekst:
"Hvem var hun?" siger jeg.
Han drejer hovedet og ser på mig. 
En sur smag i min mund. Den får spyttet til at klæbe til tungen, tungen til ganen. Jeg hader fornemmelsen af at kaste op. Det er det klammeste, den ynkeligste kulmination på en aften, der i forvejen var begyndt at gå i krampe.
"Hvem?" siger han.

Selma er levende.
Hun har forbrændinger i ansigtet og en fod, der gør ondt. Hun ved, hvad det var, hun var i gang med at sige til Vik, da bilen kørte galt. For at få sit liv tilbage har hun brug for at finde ud af, hvem hende pigen var, som Vik mødtes med, lige inden alt blev slået i stykker. Hun længes efter tiden før ulykken og en verden i alfabetisk orden. Men der mangler et V, et I og et K.

Selma går i gymnasiet og er kærester med Vik. De har det godt sammen, selvom han til tider kan være en dårlig kæreste. En kold vinternat er de til fest og pludselig er Vik væk. Selma spørger efter ham, og får at vide at han er blevet set på tanken sammen  med en lyshåret pige. På vej hjem i bilen er Vik anderledes og da Selma spørger hvem hende pigen var, sker det utænkelige - Viks opmærksomhed flyttes fra vejen og til hende, ligesom en modkørende bil kommer kørende og pludselig befinder Selma og Vik sig i en brændende bil der vender på hovedet.


Selma lever. Vik dør.

Selma forstår til at starte med ingenting, hvordan kunne Vik dø og hun overleve? Samtidig begynder spørgsmålene om hvem den mystiske pige var, at melde sig, og hun begynder at spørge Viks venner. For selvom Selma tydeligt kan huske hvad det var hun skulle til at sige til Vik, så kan hun ikke slippe tanken om hvem pigen var og hvad hendes relation til Vik var - men er hun parat til at høre sandheden og kan det lykkedes hende at blive glad igen?


"Kære dumme døde Vik" er igen en af de nye ungdomsbøger der tager et dystert emne op: at overleve mens en man holder af dør og tabet, sorgen og skyldfølelserne man er efterladt med bagefter. For var det Selmas skyld at Vik kørte galt? Skulle de overhovedet have været kørt hjem den nat? Hvorfor gør det ondt indeni hende når hun er glad igen efter ulykken - Vik er jo ikke glad?

Selvom emnet er dystert synes jeg dog forfatteren formår at få flettet lidt humor og smil ind i bogen, så det hele ikke bliver så trist. Den minder mig lidt om "Playlist for the dead" - som også handler om at være efterladt, at have en masse ubesvarede spørgsmål og vejen til sandheden. Det er også en god ungdomsbog som fanger en, fordi man vil opklare mysteriet om den mystiske pige som Vik mødtes med - hvem er hun, hvad laver hun til festen, kender Selma hende, osv.

Alt i alt en god, velfortalt og spændende ungdomsbog der først til sidst afslører sandheden - lige til en varm sommerdag på terrassen!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2015
Antal sider: 224
4 ud af 5 stjerner