1. Hvordan kom I på idéen til Aziru?
Ingo: Idéen til "Aziru" kom i første omgang fra et undersøsisk fund, man gjorde for 30 år siden. Ved Ulu Burun ud for den tyrkiske middelhavskyst stødte undervands-arkæologer på resterne af et handelsskib, der var sunket i oldtiden. Det meste af skibet var forlængst rådnet bort, men hele lasten af kobberbarer og lerkrukker lå stadig på havbunden, ganske som da skibet sank for over 3.000 år siden. For første gang kunne man se, hvordan varerne var stuvet på et handelsskib i oldtiden, og ud fra dette og andre kilder kunne arkæologer genskabe skibets udseende. Det er præcis det skib, vi har brugt i historie og det er også det, der står model til illustrationerne.
2. Er I blevet inspireret af anden litteratur om samme emne?
Sussi: Jeg har længe haft interesse for de gamle Kananæere, de senere Fønikiere. Da jeg skrev mine tegneserier om Nofret fik jeg læst en del om emnet, og kunne derfor trække på gammel viden.
3. Hvordan besluttede I jer for, at det skulle foregå i Levanten?
Sussi: I området langs den libanesiske og syriske kyst lå på den tid en samling småriger. De var i realiteten blot en række befæstede byer med en havn og med noget opland rundt om og regeret af hver sin konge. De talte samme sprog og dyrkede de samme guder. De handlede og konkurrerede ofte med hinanden. Det var et oplagt sted til sådan en "Ud på eventyr"-historie, som vi gerne ville skrive.
4. Hvordan har I lavet research, og hvor meget research kræver sådan en fortælling som Aziru?
Ingo: Der skulle selvfølgelig researches en del, mens vi skrev Aziru, og her har vi begge haft brug af Google, som ikke eksisterede, da Sussi begyndte at interessere sig for den tid. Det er blevet meget lettere med internettet. Vi har eksempelvis lånt navnet til vores hovedperson fra en fyrste, der regerede i Levanten i oldtiden omkring 1350 f.Kr. - og her er et link til Wikipedia-omtalen af Ulu Burun fundet.
5. Har I altid interesseret jer for oldtiden som position for litteratur? Og hvad er det, der gør oldtiden et spændende tidspunkt at skrive om?
Sussi: På mange måder minder oldtiden meget om de verdener, man støder på i fantasy-bøger. Der er sværd og (en smule) trolddom, men det foregår i lande og civilisationer, der rigtig har eksisteret for meget længe siden. Byblos er en af verdens ældste byer og ruinerne af Knossos kan man besøge, når man er på charterferie på Kreta. De kretensiske myster fortæller om menneskeofringer til Minotaurus, og vi bevæger os mellem fantasi og virkelighed. Handelsaktiviteten og røvere har eksisteret i virkeligheden, mens Minotaurus i labyrinten er sagn, som der ikke er tegn på i virkeligheden.
6. Hvordan er skrivearbejdet forløbet? Hvem har skrevet hvad, eller er det hele skrevet sammen?
Vi har først skrevet på hver af de afsnit, vi lige var inspirerede til. Efter noget tid udvekslede vi hinandens arbejde, og derefter kunne den anden tage over til finpudsning. Vi har begge været over hver eneste lille beskrivelse af handlingen flere gange, før vi var tilfredse.
7. Hvor tit er I mødtes for at diskutere historien? Er I mødtes fysisk, eller har I sendt ting til hinanden, rettet og sendt retur?
Ingo: Vi mødtes hjemme hos Sussi og startede med at gennemarbejde historiens skelet igen og igen. Vi er vel mødtes over 30 gange, hvor vi har siddet sammen og skrevet og læst for hinanden. Ind imellem har vi skrevet alene, og sendt vores tekster til hinanden via mail, men man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på de forskellige udgaver, man pludselig får af det samme kapitel ...
8. Hvordan kom Aziru til at se ud som han gør?
Ingo: Han skulle være en 15 års knægt på vej til at blive voksen. Han måtte ikke være FOR speciel, for læserne skal kunne se sig selv i ham. Derfor fik han en klassisk næse, høje kindben, mørke, udtryksfulde øjenbryn, og håret samlet i nakken, som det var normalt på den tid.
9. Hvordan foregik arbejdet med illustrationerne? Startede de på papir eller på computeren?
Sussi: Tegningerne er skitset med blyant på papir, derefter tegnet op med elastikpen dyppet i tusch. Så er de skannet ind på computeren, hvor farvelægningen er lavet bl.a. ved at plukke fra tidligere akvarelfarvelægninger lavet med pensel på papir.
10. Har Sussi kunne bruge sin erfaring fra Nofret til tegningerne i Aziru?
Sussi: Ja, i høj grad. Det kan du også se, hvis du sammenligner det seneste Nofret album "Nilens Fange" med Aziru bøgerne.
11. Er der stor forskel på at skrive en børnebog og en tegneserie?
Ingo: Når man ellers har været vant til at lave tegneserie, oplever man en stor forskel ved at skrive en bog: I en fortællende tekst styrer man helt, hvilke detaljer man giver læseren. Det svære ligger i at vælge HVILKE detaljer, der er nødvendige, og hvilke der blot bremser fortællingen. I en tegneserie lægger man alle detaljer og scenografibeskrivelser ind i billederne, og læseren opfatter dem visuelt, uden at det forstyrrer historiens fremdrift. Men fordi Sussi er så dreven til at lave tegneserier, endte hun med at lave så mange tegninger til Aziru, at det blev en tæt illustreret tekst.
Hvis du vil læse mere om Aziru, er her et link til en læseprøve.
