Søndags sandheder #7: Helbred

Billedet er fundet på Pinterest

Søndags sandheder #7: Helbred

Emil blev syg sidste søndag. Han lå i sengen næsten hele ugen. Torsdag måtte jeg så bukke under og indse at jeg nok havde bedst af at ligge i sengen. I dag vågnede Iris sent og med feber. Op af formiddagen virkede hun dog til at have det bedre, så kan da håbe at det bare er en 24 timers ting, så hun ikke også skal være syg i flere dage.

Faktisk er jeg normalt sjældent syg. Det er klart at efter Iris er kommet til, og især efter hun er startet i dagpleje, at både Emil og jeg har været mere syge end vi plejer. Vi skal jo lige vænne os til de nye baciller hun får med hjem.

Dog har jeg - i snart 4 år døjet med at være forkølet næsten hele året. Jeg har fået lavet stikprøver og jeg slår ikke ud på nogen af dem. Jeg har prøvet flere forskellige slags sprays til næsen, ingen af dem virker. Nu skal jeg til lægen her i marts og forhåbentlig blive viderestillet til sygehuset, så de kan finde ud af hvad der er galt. Jeg frygter lidt, at lægerne gjorde noget, da jeg blev opereret i kæben for 4 år siden, men nu må se.

Samtidig har jeg nok også fået den dårlige vane ikke at passe særlig godt på mig selv. Jo, bevars, jeg pakker mig da ind i varmt tøj, går med halstørklæde og vanter når det er koldt, men sådan ellers. Jeg vil bare gerne så mange ting. Jeg vil gerne bruge tid, når jeg har den, sammen med Iris. Jeg skal også holde hus, vaske tøj osv. Jeg har også en sidebeskæftigelse med at skrive lektørudtalelser, som skal passes. Der er også den voksende stak anmeldereksemplarer jeg skal have læst. Jeg har en blog der skal fodres med indlæg. Disse indlæg skal have billeder og tekst. Jeg har også tre scrapbook-projekter jeg gerne vil lave. Jeg vil også gerne lige kunne holde fri en aften og se en film med Emil.

Jeg har svært ved at få mig selv til at indse at jeg ikke når det hele. Jeg ville gerne have flere timer i døgnet. Flere timer til at læse. Til at gå i biffen eller ud og spise. Når jeg fordyber mig i noget, kan jeg godt give mig selv dårlig samvittighed over, ikke at nå noget andet. Suk. Jeg skal vist blive bedre til ikke at ville for meget hele tiden og også tillade mig selv at se dårlig tv en hel dag - det har jeg ikke gjort siden Iris var helt lille.

Så jeg kan godt køre mig selv for hårdt. Jeg kan godt ignorere de små tegn på sygdom, lige indtil kroppen så siger helt fra - og sådan burde det ikke være, vel?

Bogbloggerarrangement i Århus

Bogbloggerarrangement i Århus

For en uge siden var jeg et smut i Århus sammen med en del andre bogbloggere. Bloggeren, digteren og musikeren Eva Lucia havde, i samarbejde med Arnold Busck i Århus, stablet et hyggeligt bloggerarrangement på benene. Jeg var rigtig glad for at jeg kunne deltage, for det var en rigtig dejlig aften med bogsnak, erfaringsdeling, meningsudveksling, star-struck-hed, snacks og bookiebags.

Vi lagde ud med en kort præsentationsrunde af de deltagene, så vi fik en ide om hvem der var der, hvilken blog de havde og hvor de kom fra i landet. Aalborg, Århus, Vejle, København - bl.a., godt spredt ud og virkelig fedt at så mange tog turen forbi.

Første levende billede der skulle fortælle var Mette Breth, fra Breth Design, I kender hende nok, som hende der har lavet forsider til Morika-serien, "Ravnenes hvisken", "Hvidt støv", "Blåt blod" og jeg kunne blive ved. Hun fortalte om samarbejdet mellem hende, redaktør og forfatter når der skal laves forsider. Hvordan hun klippe-klistre billeder og manipulere dem så de bliver lige som hun vil have det. Noget jeg altid har fundet virkelig fascinerende - for jeg kan ikke finde ud af PhotoShop, men synes det er vildt flot, når nogen kan. Hun fortalte levende om hele processen og sluttede af med at vise den færdige forside til andet bind i "Ravnenes hvisken" - uh! Glæd jer, for filan da, den er flot! Lige så stemningsfuld og smuk som den første. Jeg kan slet ikke vente til den udkommer!

Herefter kom der et mere personlig oplæg fra Julie Duch Lauridsen, der har skrevet bogen "Er der en vej ud af helvede?" (læs min anmeldelse her). Hun fortalte om bogen, om hvordan det er at være bange, at have lavt selvværd, at kunne finde de positive ting i de negative, om hvordan bogen har hjulpet hende og meget mere. Det var virkelig spændende at høre og hun fortalte virkelig fra hjertet. Noget jeg bestemt ikke tror er nemt. Hun fortalte også om at hendes bog har åbnet for debat om emnet og at hun håber den kan være med til at hjælpe andre, med at indse at de ikke er alene med deres sygdom.

Så skiftede vi igen genre og nu gik Anna Klahn på og fortalte om sin digtsamling "Fra den afdødes hus" og vejen til at blive udgivet. Hendes vej til udgivelse var meget anderledes end hun havde troet, men ikke desto mindre lykkedes det. Hun fortalte også om hvad hun har i støbeskeen lige nu og det lyder virkelig spændende. Jeg læser ikke mange digtsamlinger, men måske jeg skulle til at lave om på det!

Herefter gik Gry Pil Lund Renfelt på og fortalte om sin roman "Tidsfangen" - jeg har endnu ikke læst den, men netop købt den og nu, efter at have hørt Gry fortælle om den, glæder jeg mig meget til at komme i gang med den. Hun fortalte om det fede ved at skrive en usympatisk hovedperson - noget der er alt for lidt af. Hun fortalte om de ting hun nu, efter at have færdiggjort bogen, gerne ville kunne lave om, men at sådan som det blev, var jo sådan som det skulle være på det tidspunkt. Hun fortalte også om kommende projekter og jeg har en klar ide om at det er en forfatter man skal holde øje med!

Så blev det Marie Jensby fra Turbine Forlagets tur. Jeg har mailet med hende og jeg er også så heldig at modtage anmeldereksemplarer fra dem, men det er altid rart at sætte et ansigt på dem man skriver med. Samtidig kender jeg dem også fra mange af de billedbøger jeg har skrevet lektør på. Marie fortalte om hvor glade forlagene er for os bogbloggere og hvad vi gør for dem. Hun beskrev hvordan processen er med at finde nye bøger de vil udgive, hvordan de arbejder med oversættelse og hun gav også et par fifs til hvad man skulle gøre, hvis man gerne ville ind for forlagsbranchen.

Til slut fortalte Boris Hansen, forfatter til bl.a. "Vejen til Panteon", om hvordan han kommer på ideer, hvordan han fik ideen til Panteon-sagaen - at han bl.a. gerne ville skrive en historie hvor der ingen forældre var - for det har han gjort før, og det havde irriteret ham bagefter. Han gav os også et indblik i hvor struktureret han er når han skriver - det synes jeg er meget imponerende at man kan have og bibeholde et så stort overblik.

Efter oplæggene var der fri leg - der blev snakket bøger, serier, yndlings- og mindre yndlingsbøger og serier. Tv-serier af bøger. Filmatiseringer af bøger. Nye udgivelser. Kommende udgivelser. Hvordan bøger står på hylderne hos hver enkelt. Ja, en masse snak om bøger!

Overraskelsesvis fik vi ikke en, men hele to bookiebags med hjem! Det havde ingen af os vist set komme, så det var bare en utrolig lækker bonus.

Alt i alt var det en virkelig hyggelig aften i bøgernes tegn. Der blev nurset om os. Vi blev forkælet. Budt velkommen og taget imod med åbne armene. Alle oplægsholderne var på, smilende, imødekommende og velvillige til at svare på spørgsmål, signere og snakke. Tusind mange tak til Arnold Busck for at lægge lokaler til og til Eva Lucia for at stable det hele på benene - det var en succes!

Sponsorere:
Arnold Busck // Gads Forlag // Plusbog.dk // Aarhus Universitetsforlag // Bookeater.dk // Forlaget Mellemgaard // DreamLitt // Turbulenz // Forlaget Facet // EgoLibris // Aarhus Bibliotekerne // Krimimessen // Copenhagen Storytellers // Ulven & Uglen // Alvilda // Turbine // Tellerup // BrethDesign // Anna Klahn // Boris Hansen // Gry Pil Lund Renfelt // Julie Duch Lauridsen // Eva Lucia

Frances Hardinge; Løgnens træ

Frances Hardinge; Løgnens træ

Bagsidetekst:
Da Faiths far dør under mystiske omstændigheder, er hun fast besluttet på at finde frem til sandheden om hans død. Blandt farens videnskabelige dokumenter finder Faith hans dagbog fyldt med nedkradsede noter og teorier, skrevet af en mand, der er drevet ud på kanten af galskab. Dagbogen fortæller om et mærkeligt træ, som faren vogtede med sit liv. Et træ, som næres ved løgne, og som bærer frugter, der kan afsløre de dybeste hemmeligheder. Faiths fascination af løgnens træ bringer hende i stor fare, for hun opdager, at mens løgne kan forføre, kan sandheden ende med at knuse dig ...


Jeg havde ikke hørt om denne bog, før jeg modtog den i posten. Bagsideteksten og forsiden vakte min interesse. En god blanding mellem en ya-historie, krimi og lidt magi. What's not to like?

Først må jeg dog indrømme at jeg troede at Faiths far ville dø noget hurtigere. Der går næsten 200 sider inden han dør - og bagsideteksten lægger op til at det sker noget hurtigere. Der er også flere af personerne der irriterer mig - Faiths mor fx. Jeg er med på, at på den tid hvor historien foregår, var der et meget andet kvindesyn end det vi har i dag, men alligevel opfører hun sig underligt, ukærligt og uærligt flere gange i løbet af bogen.

Jeg kan dog godt lide den videnskabelige del af historien, omend det med træet er lidt syret og til tider underligt, passer det alligevel fint til fortællingen og den dystre stemning der er. Faith vil gerne være videnskabsmand(kvinde), men det er ikke velset af en kvinde, at ville have en karriere, og slet ikke indenfor videnskaben. Hendes pragmatiske og systematiske tilgang til farens notater, er spændende og er med til at afdække flere af hemmelighederne der er i bogen - og der er mange!

For mig, lever den ikke helt op til hypen. Historien er dog bestemt velskrevet, underholdende og fængslende - trods visse irritationsmomenter. Da jeg var færdig med den, kunne jeg ikke slippe tanken om, hvis sådan et træ fandtes i virkeligheden og den tanke gav mig gåsehud. Forfærdelig skræmmende tanke!

Tak til Turbine for boggaven.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Lie Tree
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 444
4 ud af 5 stjerner

Marini; Skorpionen

Marini; Skorpionen (1-6)

Jeg er ikke den store tegneserielæser - selvom der er nogle jeg bare elsker: Yoko Tsuno, TinTin og Saga. Det er ikke noget jeg køber meget af, men Marinis tegneserier ville jeg gerne eje!


Jeg stiftede først bekendtskab med ham da jeg læste Roms Ørne for et par år siden - 5. bind er lige kommet og jeg glæder mig til at læse den. Jeg var ikke klar over at han havde skrevet mere, før jeg søgte efter ham på biblioteket og fandt denne serie.

Jeg er vild med hans meget realistiske tegnestil, som virkelig gør personerne i historien levende. Man kan som læser tydelig fornemme følelserne i karakterernes ansigter, holdninger og bevægelser og det synes jeg er med til at gøre historien ekstra spændende. Der er heller ikke sparet på detaljerne og det er også med til at gøre omgivelserne virkelighedstro.

Samtidig synes jeg det er spændende at læse en "historisk" fortælling som tegneserie - ligesom Roms Ørne, der foregår i Romerriget under dets storhedstid, foregår den her i 1700-tallet, hvor paven er truet af den magtliderlige monsignor Trebaldi og Skorpionen - gravrøver og trussetyv - skal finde frem den eneste ting der kan frarøve Trebaldi pavestolen.

Det er bestemt ikke nogen nem mission Skorpionen har udsat sig og undervejs må han da også flere gange genoverveje hvem han kan stole på. Flere gange er han ved at dø. Men indtil videre han har klaret sig igennem prøvelserne.

Serien er ikke færdig endnu og jeg glæder mig meget til at se om det lykkedes for skorpionen at hævne drabene på sine forældre. Om det lykkedes ham at finde Den Hellige Gral og endda også forhindrer at Trebaldi får alt for meget magt i Rom mens han er væk!

Fakta:
Forlag: Faraos Cigarer
Udkommet: 2016 (på dansk)
Antal sider: ca. 50
5 ud af 5 stjerner

Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb #2

Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb #2

Bagsidetekst:
Historier som lurer - historier som knurrer.
Historier som bider - historier som svider.
Historier som tænder - historier som brænder

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg bestemt ikke er så glad for gys og gru-historier. Jeg kan lige til nøds læse en krimi en gang i mellem, men jeg har ofte svært ved at ryste billederne ud af hovedet igen. Det hjælper lidt når det er kortere historier, så er jeg ikke så længe i universet at jeg når at blive helt skræmt.

Jeg kunne godt lide de syv historier i første bind. Selvom de er nemme at læse og forstå (lix-tal er 19), formår de alligevel at krybe ind under huden på en. Især den første historie med "Babysitteren" gjorde indtryk - måske fordi jeg lige selv er blevet mor. Jeg er ikke så god til når skrækkelige ting går ud over små børn, det gør ondt i hjertet på mig. I "Babysitteren" ved vi selvfølgelig ikke helt hvad der er sket med de omtalte børn, men noget ... eller nogen ...

Historien om "Brønden" gjorde også indtryk på mig. Jeg er ikke som sådan mørkeræd, men jeg bryder mig ikke om at befinde mig steder hvor jeg ikke kan se noget - dette gælder også dybe steder. Jeg har aldrig været på bunden af en brønd, men jeg kan fint forestille mig hvordan det må være - uha. Det jeg godt kan lide ved "Brønden" er, at den viser hvor langt man er villig til at gå for at redde sig selv - også selvom det så går ud over nogen man engang var venner med.

I det hele taget viser de her historier, hvor langt man vil gå for at overleve. For håbet. For det tynde halmstrå man kan klamre sig til og bede til at alt bliver ok igen. Det er nok ikke historier jeg vil læse lige inden sengetid, da jeg nok skulle kigge en ekstra gang under sengen inden jeg lade mig til at sove.

Det er gode og spændende historier, der nok skal få hårene i nakken til at rejse sig og få en til at kigge en ekstra gang over skulderen. Samtidig kan jeg godt lide de små forklaringer forfatteren kommer med efter hver historien, hvor han fortæller tanken og inspirationen bag hver enkel historie.

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2017
Antal sider: 232
4 ud af 5 stjerner