torsdag den 12. august 2021

Elizabeth Acevedo; Clap when you land

Elizabeth Acevedo; Clap when you land

Bagsidektest:
Camino Rios lives for the summers, when her father visits her in the Dominican Republic. But this year, on the day when his plane Is supposed to land, Camino arrives at the airport to see crowds of crying people …

In New York City, Yahaira Rios is called to the principal’s office, where her mother is waiting to tell her that her father, her hero, has died in a plane crash.

Separated by distance – and Papi’s secrets – the two girls are forced to face a new reality, in which their father is dead and their lives are forever altered. And then, when it seems like they’ve lost everything, they learn of each other.

Papi’s death uncovers all the painful truths he kept hidden, and the love he divided across an ocean. And now Yahaira and Camino are both left to grapple with what a new sister means to hem and what it will take to keep their dreams alive.


Jeg begyndte den her bog som lydbog og selvom det bestemt kunne noget – stemmerne er fantastiske – var det irriterende at høre alle de spanske ord, for jeg fattede dem ikke og jeg fangede slet ikke at hele bogen er skrevet på vers, før jeg fik den fysiske bog og selv ”læste” den færdig. Det hjalp ikke med de spanske ord, men det var en anden oplevelse at læse dem selv end det var at høre dem. Jeg ved ikke om det giver mening.

Det gav en helt anden oplevelse at læse bogen selv, mht. skrivestilen. Forfatteren er tidligere poetry slammer og det kan ses i sproget. Hele historien er nærmest skrevet på vers. Opsætningen skifter, der er gentagelser, opremsninger og mange andre små spidsfindigheder. Det fungerer overraskende godt til den historie der fortælles. Jeg forsøgte at regne ud om alle Yahairas kapitler var ens og om alle Caminos også var det. Jeg kunne ikke umiddelbart se det, men alligevel er man ikke rigtig i tvivl om hvem der fortæller (også selvom det står ved hvert kapitel). Det er tydeligt i den måde historien er fortalt.

Det er en meget bittersød historie. Det er en historie der går lige i hjertet på en, på en anderledes måde end jeg har prøvet tidligere. Som læser kender vi jo godt Papis hemmelighed, så vi følger Yahaira og Caminos afsløring af sandheden og deres følelser omkring den – samtidig med at de kæmper med sorgen over at have mistet deres far. Det er en følelsesladet læseoplevelse, men ikke sådan at jeg tudede, mere at den gjorde ondt på en anden måde. Det er svært at beskrive helt præcist.

Det gør også ondt, fordi Yahaira og Camino lever to meget forskellige liv. Yahaira bor i USA, går i skole, har en kæreste og skal ikke bekymre sig om penge, om det næste måltid eller om at blive antastet af skumle mænd. Camino derimod, lever i en ghetto-lignende by i Den Dominikanske Republik. Camino bor sammen med sin moster og de har meget få penge. Camino drømmer om at komme til USA og blive læge, men det kræver penge og midler, de ikke har. Samtidig kæmper hun med El Cero, som antaster hende, forfølger hende og i det hele taget er en creepy type. Papi betalte ham for at holde sig fra Camino, men hvad skal Camino gøre nu, hvor El Cero ikke bliver betalt?

”Clap when you land” er ikke sådan en bog jeg normalt ville have valgt at læse, men den blev læst og jeg kan godt forstå at den vandt prisen for "Best young adult" på Goodreads i 2020. Det er bog der fortæller en vigtig historie om klasse- og samfundsforskelle. Om familiehemmeligheder og usandsynlige venskaber. Om at ære de døde og huske på de gode ting.  

Fakta:
Forlag: HarperCollins
Udgivet i: 2020
Antal sider: 432
5 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar