onsdag den 30. august 2023

Kenneth Bøgh Andersen; 78° [Anmeldereksemplar]


Kenneth Bøgh Andersen; 78° [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En ødelagt verden. En temperatur på 78°. To brødre, der kæmper for at overleve.

"Vi har højst to timer, hvis vi sørger for atholde os i skyggerne. Derefter skal vi være ude af varmen. Én time, hvis det er midt på dagen. Ellers vil heden få ram på os, og hallucinationerne vil begynde."


"78°" er foruroligende læsning. Flot, jovist, men foruroligende. Hvad sker der når de klimaforandringerne stikker af? Mere end de allerede er. Når utålelig hede rammer Jorden og slår alt ihjel og gør at man kun kan være ude en time i døgnet – pakket fuldstændig ind på jagt efter mad, husly og medicin?

Netop det sætter makkerparret Kenneth Bøgh Andersen og grafiker Lars Gabel fokus på i deres nye grafiske roman. Det er en grusom historie om kampen om overlevelse. Om at miste alt – og jeg mener alt. Om at hallucinere – men også om ikke at opgive håbet. For hvad nu hvis den forfærdelige fremtid Kenneth og Lars maler frem, allerede var sket? Bare for 252 millioner før vores nutid.

Hvad nu hvis, vi – mennesket, eller en form for menneske – havde levet, men var uddød? Ligesom dinosaurerne. Ville vi have sat os spor? Ville vi have sat et aftryk på Jorden som kunne ses i fremtiden? Ville de klimaforandringer vi står overfor i dag, rent faktisk være gentagelser fra tidligere?

Det er lidt hjernevridende at tænke på. Lidt som tidsrejser. Hvor meget kan man ændre i fortiden, før nutiden ikke ser ud som den burde?

Kenneth og Lars har skabt en interessant fortælling. Den giver stof til eftertanke og efterlader læseren en smule rundt på gulvet.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 109
5 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar