tirsdag den 16. september 2014

Lynn Austin; Bibliotekarens virkelige eventyr


Lynn Austin; Bibliotekarens virkelige eventyr

Jeg var fuldt ud tilfreds med mig liv - lige indtil siderne i min historie blev revet ud, før jeg havde chancen for at leve lykkeligt til mine dages ende.

Alice Grace Ripley lever i en drømmeverden, med næsen helt nede i bøgerne. Med det lykkelig-til-mine-dages-ende liv, som hun havde håbet på, falder fuldstændig fra hinanden, da hendes kæreste slår op med hende, og anklager hende for at leve i fiktionens verden i stedet for i virkeligheden. Og som om det ikke var nok, mister Alice sit elskede bibliotekarjob på grund af nedskæringer som følge af den Store Depression.

Da hun længes efter at slippe væk fra landsbysladderen, flygter Alice op til bjergene i det østlige Kentucky for at aflevere fem kasser med bøger til en lillebitte kulmineby Acorn, et sted er ikke har rindende vand, ingen elektricitet, og hvor bibliotekarerne rider på stædige heste henover de stejle bjergpas for at aflevere bøger. Da Alice bliver tvunget til at blive i Acorn i meget længere tid, end hun havde planlagt, opdager hun at virkelighedens eventyr, mysterier - og især romantik - kan være langt bedre end hvad hun forestillede sig i sine beskedne drømme. 

Alice Grace Ripley tror egentlig at hun har et udmærket liv. Hun har et godt job, kommer fra en god familie (hendes far er præst) og har en god, kærlig og sød kæreste. Altså, indtil den dag hun bliver fyret fra sit elskede job og kæresten slår op med hende. Alice mener helt bestemt at Gordon har begået en fejl, og hun får sin bedste veninde til at tale med ham, dog uden held. På besøg hos sin moster for Alice at vide at mosteren og mand skal på kurophold, og køreturen derop vil tage dem lige forbi Acorn. Alice for den sindssyge ide selv at aflevere alle de bøger hun har samlet sig sammen og blive i Acorn i de to uger kuropholdet tager - det bliver et meget længere ophold i Acorn end blot to uger!

Vel ankommet til verdens centrum, bliver Alice slemt skuffet. Byen er som forladt, forfalden og frygtelig fortidsagtig. Biblioteket er egentlig blot et stor hus, og selve bibliotekaren er bestemt ikke tilfreds med besøg, og da slet ikke da Alice fortæller at hun vil blive. Men bibliotekaren, Mack, finder dog snart på noget som Alice kan tage sig til. Han bliver nemlig udsat for et mordforsøg! Alice skal nu hjælpe ham og Lillie (en 100 år gammel sort kvinde der bor i huset) med at foregive at Mack rent faktisk er død. Først stejler Alice fuldstændig - hun skal ikke være med til at lyve nogen døde, og da slet ikke holde en begravelse foran hele byen for en mand der slet ikke er død. Altså!

Før Alice når at få set sig om har hun (med Lillie og Macks hjælp) taget flere beslutninger og udført flere huslige opgaver end hun nogensinde har gjort derhjemme. Nogle er Alice mere glade for end andre, men på en eller anden måde vokser Alice også med opgaverne. Selvom hun glæder sig rigtig meget til at blive hentet, bliver virkeligheden ved med at komme i vejen. Det samme gør kærligheden - for der bliver gjort kur til hende. Fra en ung, flot, violinspiller, der spiller så englene synger.

Da Alice bliver tvunget til at blive længere endnu, både for at hjælpe Lillie, men også for at hjælpe Mack med beviser til hans bog og til bogruten - jo, Alice er skam blevet til pakhestebibliotekar, mere eller mindre af fri vilje.

Langsomt begynder det at gå op for Alice at hun på meget kort tid har haft flere oplevelser end på hele sit liv derhjemme. Hun har oplevet følelser, som hun ellers kun har læst sig til, livstruende situationer, som hun aldrig ville have drømt om at hun skulle opleve og venskaber der går langt ud over hendes fantasi. Vil hun nu egentlig gerne hjem? Hun bliver ved med at forsøge at overbevise sig selv om at hun ikke kan blive i bjergene, men efter alt det hun har oplevet - vil hun så kunne vende hjem til en "normal" tilværelse?

Så snart jeg så denne titel, tænkte jeg, at den måtte jeg bare læse! Den skuffer bestemt ikke. Nu hvor jeg er færdig med den, kan jeg ikke lade være med at lave sammenligninger med Læserne i Broken Wheel Anbefaler - som også handler om en ung kvinde, der pludselig befinder sig et fremmed sted, som hun ender med at holde meget af sammen med de personer der befinder sig der. Alice møder mange forskellige typer mennesker i Acorn, både gode og onde. Hun oplever fjendskaber der har varet i en menneskealder. Hun kommer ud for livsbekræftende oplevelser, der får hende til at indse at hun måske slet ikke har levet før hun kom til Acorn.

Det er en vidunderlig stemningsfyldt, kærlig, sjov, underfundig og hyggelig historie. Så hvis du er på jagt efter en feelgood-historie, der er meget svær at lægge fra sig igen, vil jeg helt klart anbefale den!

Fakta:
Forlag: Scandinavia
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2014 (på dansk)
Original titel: Wonderland Creek
Antal sider: 458
Læst på dansk

fredag den 12. september 2014

Alf Kjetil Walgermo; Mit bankende hjerte

Alf Kjetil Walgermo; Mit bankende hjerte

Jeg er forelsket i en dreng, der prøver at gøre mig glad. Han bygger en tømmerflåde, for at jeg skal føle mig fri. Redde mig ud af mørket. Hjælpe mig med at opdage verden.

Amanda er snart fjorten år og forelsket i David, skolens lækreste dreng. Livet er godt, og forude venter sommerferien med solrige dage og lange lyse nætter. Men noget er helt forkert. Amandas hjerte hamrer. Ikke kun af forelskelse, men af noget, der viser sig at være meget alvorligt. Det bliver en ganske anden sommer, end Amanda havde ønsket sig, og hun oplever for alvor, hvor skrøbeligt livet er, og hvor gerne hun vil leve det. Hver dag.

Amanda og bedsteveninden Jenny glæder sig det bliver sommerferie. Så skal der slappes af, festes - måske kysses - og bygge tømmerflåde med David. Først tør Amanda ikke sige noget til David, hendes hjerne går i stå og tungen vil ikke lystre, men lidt efter lidt tør hun alligevel op når han er i nærheden. De begynder at snakke sammen og Amanda bliver mere og mere forelsket.

De tre venner aftaler i fællesskab at de vil bygge en god tømmerflåde og sejle ud til holmene i fjorden, men den plan bliver svær at indfri. Amanda synes det er mærkeligt at hun får svært ved at cykle fem om dagen (fem km om dagen, så får hun en ny cykel i fødselsdagsgave) og at hun har ondt i hovedet og er træt hele tiden. Lægen mener ikke at der er noget i vejen, hun skal bare tage den lidt med ro.

David invitere hende til sankthansfest og de danser! Da de tager videre til en fest med dem fra klassen, beslutter de sig for at stjæle tønder til tømmerflåden. Inde i badeskuret skal David til kysse hende, skal han ikke? Amanda kan ikke helt huske det, for hun er besvimet, har haft hjertestop. Hun bliver indlagt og der bliver taget prøven. Sandheden: hendes hjerte er for stort og hun skal have et nyt for leve videre.

Det både skræmmer hende og gør hende vred. Skal hun dø nu? Hun er jo kun 13, det er da alt for tidligt. Nu får hun heller ikke den sommer hun havde håbet på. Vennerne hygger sig uden hende og virker det ikke som om Jenny snakker meget mere med David end Amanda gør?

Amanda kommer på venteliste. Hendes tålmodighed bliver sat på prøve. Hun er jo teenager så hendes reaktioner er voldsomme og ukontrollerede. Da hun finder ud af at David og Jenny virkelig har været sammen, bryder Amandas verden sammen. Hvad har hun nu at leve for? Så David var slet ikke forelsket i hende og Jenny var slet ikke hendes bedsteveninde. Fuld af harme og sorg, vil Amanda slet ikke være på venteliste mere.

Tiden læger alle sår, og selvom Amanda er sur på Jenny savner hun hende vildt meget. Amanda er ensom, både i skolen og derhjemme og da hun får et tilbagefald mangler hun Jenny mere end nogensinde. Selv David savner hun. Men de forrådte hende, gjorde de ikke?

En dag ringer telefonen. Ventetiden er forbi...

Dette er en rigtig fin historie om den første kærlighed og hvad der sker når man finder ud af at det ikke kun er af kærlighed at ens hjerte banker helt vildt. Om at føle sig ensom når man er frygtelig syg og hvor vigtigt det er at have venner omkring sig, der forstår (eller i hvert fald prøver at forstå) en og ens sindsstemning. Amanda stiller sig selv mange spørgsmål under ventetiden - vil hun stadig huske sine forældre med det nye hjerte? Vil hun stadig være forelsket i David med det nye hjerte? Og meget mere, for hvad sker der helt præcist når ens hjerte bliver skiftet ud? Det er meget godt forklaret helt på et lavpraktisk niveau i denne bog. Samtidig er det også historien om forældres værste mareridt - at deres barn skal dø ungt og før dem. At de også er bange og kede af det og at de ikke ønsker at Amanda skal give op, selvom det er det hun allermest har lyst til.

Men mon ikke tømmerflåden bliver færdig så Amanda og David kan danse på havet?

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2012
Antal sider: 233
Del af Gyldendals Hjerteserie

Anders Johansen; Stjerneskælv

Anders Johansen; Stjerneskælv

Jeg er 16 år og hedder Liv, men jeg kunne lige så godt være død. Det sagde lægerne efter den løbetur i vinter, som hele klubben garanteret stadig snakker om. Først røg jeg på hospitalet. Så kom jeg over på Slusegården. Det er et sted for piger, der skal sluses tilbage til det såkaldt normale liv. Der gik jeg og passede mig selv og min kalorier og følte mig som et hul i jorden - højt hævet over alle andre.

Men så flyttede piercede Nickie ind på mit værelse, og jeg fik brev fra løberdrengen Sebastian.

Liv er på Slusegården fordi hun popper sig med mad, kaster det op igen, sulter sig og overmotionerer - blot for at få en lavere vægt og dermed også lavere BMI. Da Liv blev indlagt vejlede hun under 40 kg. Men Liv var ikke altid besat af sin vægt og sit ydre. Til at starte med var hun faktisk meget tilfreds med sig selv. Hende og veninden Maiken lavede en pagt om altid at være veninder, men så skiftede Maiken linje på gymnasiet og de kom derfor ikke klasse sammen og deres venskab sluttede med et brev fra Maiken.

Til en fest med de seje finder Liv ud af hvor dejligt det er at kysse med en fyr, men samtidig også hvor klamt det er at skulle give et blowjob. Hun bliver nu kaldt for "Sluger Liv". Her begynder de første tanker om at hun er tyk.

Hendes perfekte storesøster Stella præsenterer familien for kæresten Christoffer og Liv forelsker sig hemmeligt i ham. Da de kører galt og omkommer ramler Liv liv sammen og hun begynder at fokusere mere og mere på det hun kan kontrollere, nemlig sin vægt. Løbeturene bliver længere og oftere, måltiderne bliver færre og mindre osv. Indtil det går galt.

På Slusegården har Liv ikke mange venner og det tager hende noget tid at acceptere sin nye værelseskammerat, Nickie, der er cutter. Men langsomt opstår der en vis forståelse for de to piger og de opbygger et venskab, der også må stå sin prøve, da Nickies mor igen tager sin voldelige kæreste tilbage.

Der også løberdrengen Sebastian, som Liv har et godt øje til og har kysset med. Han vil gerne lære hende bedre at kende, men det mener Liv ikke at der er noget ved - for hun er jo ikke Stella. Hun er bare Liv, som, ifølge hende selv, ikke kan finde ud af noget mere. Men ville det være så slemt hvis han lærte hende bedre at kende?

Dette er en meget følelsesladet historie om at miste sin søster, som man både elsker og hader. At efterfølgende "miste" sin mor og far fordi de ikke ved hvordan de skal håndtere savnet og miste sig selv i kontrollen af en spiseforstyrrelse. Man får beskrevet Livs problemer med maden, hvordan hun tæller kalorierne under hvert måltid og hvordan lugten af mad kan både gøre hende syg af kvalme og sulten. Det er virkelig en indre kamp for hende. En virkelig interessant og god historie, om at miste og hvordan man finder sig selv bagefter.

Fakta:
Forlag: Modtryk
Udgivet i: 2008
Antal sider: 233
Målgruppe: 14-17 år

Anders Johansen; Supernova

Anders Johansen; Supernova

Engang eksploderede jeg daglig og blev en supernova, 40.000.000 gange stærkere end solen. Nu er jeg cool og tough Sten.

Mine interesser er flyvere, stjernerne og Roisin Murphy. Mine vennder hedder Lukas og Søren Snit. Vi bor helt derude, hvor gyllevognen overhaler, og man drikker sig stiv i Danish Pride.

Min fremtid tager vi ikke om.

Måske sker der ting hjemme hos os, som ikke må ske.

Denne historie er brask, trist og en kende sørgelig. Vi følger Sten der er gået ud af folkeskolen og nu hjælper sin far på lossepladsen. Sten spiller meget computer, hænger ud sammen med vennerne, drikker sig fulde og ser Star Wars.

Stens mor er død og storesøsteren er flyttet hjemmefra. Han ser det som forræderi fra hendes side, de skulle jo have holdt sammen de 4. Nu holder Sten, lillesøsteren Nanna og far sammen i stedet. Eller gør de nu også det? For hvad var den virkelige grund til at Sofie flygtede hjemmefra efter morens død? Ved Sten det egentlig ikke godt, men vil bare ikke indse det?

En dag Sten og vennerne hænger ud kommer de i snak med nogle piger fra asylcentret. Sten inviterer en af dem med på stranden, de kysser (!) og pludselig er alting måske ikke så slemt alligevel. Men de bliver sendt ud af landet, uden at Sten for mulighed for at sige farvel. Da en af vennerne dør, begynder sandheden at grave sig frem fra sit gemmested og da far endelig går over stregen, tager Sten en vigtig beslutning.

En brask ungdomsbog om venskab, kærlighed, svære valg og incest. For der var en meget god grund til at Sofie rejste, at far ser sur ud da Nanna får sin menstruation og at Nanna er så ked af det. En frygtelig hemmelighed at bære på og en forfærdelig sandhed at opdage. Denne bog vil være rigtig god til skoleprojekter om incest og hvilke konsekvenser det kan have. Selvom bogen er 12 år gammel, er den bestemt ikke gået af mode.

Fakta:
Forlag: Modtryk
Udgivet i: 2002
Antal sider: 159

onsdag den 10. september 2014

Teri Terry; Knust

Teri Terry; Knust (Slated, #3)

Kylas hukommelse blev slettet og hendes minder nulstillet. Hendes fortid var væk. Eller burde være det...

I tredje og afsluttende del af SLETTET-trilogien sætter Kyla alt ind på at finde sine rødder og sin rigtige mor for på den måde at afdække sin dramatiske historie og sin identitet.

Men samfundets undertrykkere - Lorderne - er i hælene på hende, og hun må flygte over hals og hoved hjulpet af mennesker, som hun tror, hun kan stole på - men kan hun nu også det?

Kyla har fundet sig mor! Sin rigtige mor og Aiden har hjulpet med at sørge for at Kyla kommer frem til hende, men først skal hun igennem en forvandling. For det er ikke sikkert for hende at færdes ude i offentligheden, da alle er på jagt efter hende.

Hendes mor, Stella, er på ingen måde som hun havde forestillet sig, og Stella bliver slemt skuffet da hun opdager at Kyla kun husker ting om sin far. Stella driver et hjem for unge piger, som hun for alt i verden forsøger at beskytte, da hun ikke vil opleve tabet af en datter igen. Kyla bliver venner med pigerne og de hjælper hende til rette i en fremmed by. Hun skal søge arbejde og kommer i praktik i den skole som hun gik på inden hun forsvandt. Det er tydeligt at se at det har sat sine spor i byen og hos lærerne. Kyla drages af bjergene og at være i det fri, selvom det ikke huer hendes mor.

Da en af Stellas nye veninder, Madison, bliver taget af Lorderne, ved Kyla at hendes dage hos Stella er talte, samtidig falder hun over grusomme beviser på Lordernes magt. Kyla stikker af, men stadig med flere spørgsmål en svar, søger hun igen tilflugt hos Aiden der glædeligt hjælper hende. Han har sågar en overraskelse til Kyla, en som får tragiske konsekvenser for dem alle.

Langsomt begynder sandheden at gå op for Kyla, og da alt håb synes ude, finder hun sin biologiske familie, selvom der ikke er meget tilbage af den og sammen med Aiden og resten af MIA tager de kampen op mod Lorderne og håber på sejr!

Jeg må sige at dette sidste bind i serien bestemt ikke skuffer! Jeg kunne ikke lægge den fra mig, måtte simpelthen vide hvad der ville ske og om alle dem Kyla holder af vil overleve. Et af de store spørgsmål, var om hun fik Ben igen! Vil ikke afsløre noget, men spændende og nervepirrende er det! Det er en fantastisk interessant fremtidsvision der bliver fremlagt i bogen, samtidig med at man følger en ung piges kaotiske følelser, både mht. drenge og kærlighed, men også til sin egen identitet. Læs dem - du vil ikke fortryde!

Fakta:
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Original titel: Shattered
Udgivet i: 2014
Antal sider: 285