Alyson Noël; Annes nye liv

Alyson Noël; Annes nye liv

Bagsidetekst:
Bølgerne går højt i det hede Californien. Man skulle tro, det var lykken at flytte til det solrige og varme Californien, men for 17-årige Anne føles det som en straf. Den nye skole er hippieagtig og helt anderledes, end den hun kommer fra, og det eneste, folk går opi, er at hænge ud på stranden og surfe. Og så er der Ellie: Den smukke og stridslystne pige, der fører an blandt surferslænget, og som omgående gør det klart, at hun ikke kan udstå Anne. Så da den charmerende Chris - en af Ellies ældste venner - tager godt imod Anne og tilbyder at lære hende at surfe, springer der gnister ... på mere end én måde.

Jeg må helt ærligt indrømme at jeg synes Alyson Noël skulle holde sig til at skrive fantasyromaner. Nu har jeg læst flere af hendes ungdomsbøger, og de er slet ikke på samme niveau som hendes mere fantasifyldte historier, med undtagelse af "Zoes ekko". Ok, jeg synes "De udødelige" blev lidt langtrukken til sidst, men historie holdt alligevel.

Jeg ved ikke om det er fordi hendes ungdomsbøger efterhåndende har en del år på bagen, at de virker lidt for simple. Sproget er lidt for langsommeligt, for kedeligt. Fortællingerne har ikke helt samme tiltrækningskraft, som de måske havde for 10 år siden. Jeg ved godt at problematikkerne de omhandler, også findes i dag, men det er ikke litteratur der trykker på de rigtige knapper - for mig i hvert fald.

I den her irriterer det mig at vi skifter fortællervinkel så mange gange undervejs. Vi skal både høre fra Anne, Ellie og Ellies veninder. Og i forhold til at bogen hedder "Annes nye liv" - mister vi lidt fokus på hendes liv. Det er heller ikke hende der slutter bogen?

Selve ideen bag historien er dog god nok og set før: den nye pige i en ny skole, skaber både venner og fjender, mens hun skal forsøge at få sit nye liv. Jeg tror jeg for fremtiden holder mig til Noëls fantasybøger!

Tak til Forlaget Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Laguna Cove
Udgivet i: 2006 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 263
2 ud af 5 stjerner

Gayle Forman; Bare et år

Gayle Forman; Bare et år

Bagsidetekst:
Willem og Allyson havde én magisk dag sammen i Paris. Og så var hun væk. Men Willem er overbevist om, at skæbnen har bestemt, at de skal være sammen. Derfor tager han afsted - verden rundt - for at finde hende. Men som månederne går, og Allyson ikke er til at finde eller komme i kontakt med, begynder han at spekulere på, om skæbnen nu også har en stor betydning. En bog om de valg, vi foretager. Om tilfældigheder. Og om den lykke, man kan være heldig at finde, når de to tørner sammen.

Jeg kunne godt lide første bind i denne lille to-binds-serie. Tanken om den ene dag der forandrer én, synes jeg er dejlig og skøn. Jeg var dog irriteret på Allyson i den første bog - hun virker så forelsket, men alligevel lader hun der gå næsten et helt år, før hun begynder at lede (læs min anmeldelse her). Jeg kan så langt bedre lide denne.

I "Bare et år" ser vi det hele fra Willems synsvinkel, og vi starter da han vågner på hospitalet efter overfaldet og i modsætning til Allyson, er han ikke et år om at finde ud af, at han vil lede efter hende. Det er dog bestemt ikke nogen nem sag, og han bliver dog også både fortvivlet og forhindret, men han giver ikke op.

Selvom jeg stadig synes historien er en smule langtrukket, kan jeg alligevel godt lide den. Willems venner er virkelig sjove og de hjælper ham. Jeg synes det var rigtig fint at selvom Willems familie er ødelagt, spredt for alle vinde og har dårlig kommunikation, så finder de alligevel på en eller anden måde hinanden og får det til at fungerer.

Jeg kan bedre lide "Bare et år", end jeg kunne "Bare en dag". Historien er den samme, og så alligevel overhovedet ikke. Gayle Forman har et dejligt let og flydende sprog, der, selvom bogen er nem at læse, alligevel gør den god og underholdende.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Just One Year
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 294
4 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Reading raindrops
De unges ord
Skrivepulten

Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb

Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb - syv uhyggelige historier

Bagsidetekst:
Historier som sniger - historier som skriger.
Historier som river - historier som siver.
Historier som skræmmer - historier som lammer.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Bagsideteksten fortæller ikke meget om de historier der er i bogen, men den holder alligevel hvad den lover. Jeg ved godt at jeg ikke lige er i målgruppen - den har lix på 17 og kan selv-læses fra 12 år - men jeg var alligevel rimelig skræmt flere gange! Ok, jeg har heller ikke så stærke nerver og jeg er ikke meget for at se gyserfilm, men alligevel.

Historierne er meget forskellige, men de kryber alligevel ind under huden på en. Jeg synes især den med fisken - Snapper - var skræmmende, nok fordi den omhandlede et spædbarn og jeg er lige blevet mor, så den slags rammer bare anderledes nu.

Den med den hovedløse rytter mindede mig om filmen Sleepy Hollow - jeg ved godt at der sikkert er flere film med den plotlinje, men det er den eneste jeg har set og den skræmte mig også! I denne historie er det dog bestemt ikke en drøm og hvordan kommer man lige videre fra at have set og oplevet det? I det mindste har Jack dog en souvenir ...

Jeg synes det fungerede rigtig godt, at Nick, efter hver historie, fortæller om inspirationen bag og hvordan han havde fået den enkelte ide. Det giver læseren et lille indblik i hvordan, ofte den mindste ide, kan give liv til en historie.

Jeg vil ikke sige at jeg nød at læse bogen, for nyder man at læse gys? Jeg var nødt til lige at tage et par kapitler i en anden bog inden jeg gik i seng. Ja, tøsetøs. Historierne kan både bruges til højtlæsning - nok ikke lige godnatlæsning og som selv-læs. Både store og små vil helt klart finde dem underholdende og skræmmende!

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2016
Antal sider: 232
4 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Bogblogger
Lunas kaffekrog

Chris Weitz; Den nye orden

Chris Weitz; Den nye orden (The Young World, #2)

Bagsidetekst:
Da den lille gruppe teenagere flyver ud af New York, håber de, at mareridtet endelig er forbi. Men det er en ny og uigennemskuelig verden, der venter dem. Ved et uheld bliver gruppen skilt ad. Jefferson optages i en oprørsgruppe, der vil bringe Kuren tilbage til klanerne på Manhatten, mens Donna starter, hvad der på overfladen ligner, et helt almindeligt liv i England. Men endnu en gang viser det sig, at intet er, som de tror. Og spørgsmålet er nu, om gruppen igen kan blive forenet og forhindre en endnu større katastrofe.

Som jeg skrev i min anmeldelse af "De overlevende" (læs den her) minder den her serie mig ufattelig meget om The Tribe tv-serien der kørte på TV2 for lang tid siden. Jeg ved ikke om de i serien også møder voksne, men her i bogen fungerer det rigtig godt at vores gruppe af teenagere, pludselig finder ud af at de ikke er alene.

Og hvordan skal man så håndtere det? Kan Donna "glemme" sin fortid på Manhatten hvor hver dag var en kamp for overlevelse? Kan Jefferson træde i sin brors fodspor og forhåbentlig samle alle klanerne og bringe fred og en ny orden til byen? Lad mig sige, at det går i hvert fald ikke helt efter planen.

Der var nogle ting der irriterede mig mere ved denne bog end den første. Jeg har vænnet mig til Donnas fortællemåde, og Jeffersons, men nu hører vi også fra andre og de taler til læseren på en anden måde. De ved godt at vi læsere sidder derude og følger med. Det kunne måske have fungeret hvis alle fortællerstemmerne gjorde det på det samme måde, men det gør de ikke.

Samtidig - til slut - hører vi fra Brainbox og i hans kapitaler er der ingen kommaer eller punktummer. Jeg ved godt at det er et virkemiddel der skal give os et indblik i hans hoved og hvordan han fungerer og tænker, men det irriterede mig helt vildt. Det er virkelig svært at læse sider uden en eneste pause. Det bliver noget hastværk og noget jammer.

Alligevel overskygger det ikke at historien er spændende og hæsblæsende. Der skal træffes beslutninger om liv og død og snart er vennerne ude hvor de ikke kan bunde. Jeg er spændt på hvordan det hele skal ende, for indtil videre er der meget få de kan stole på og alle lader til at arbejde ud fra deres egen dagsorden.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The New Order
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 301
4 ud af 5 stjerner

September wrap-up

September wrap-up

Så er endnu en måned gået og jeg har igen nået at læse rigtig meget - tak til Iris for at tage nogle gode lange eftermiddagslure! Jeg har endelig fået taget ordentlig hul på mine stakke med anmelderbøger, som dog ikke er blevet mindre efter bogbloggertræffet, men jeg brokker mig på ingen måde! Det er dejligt at vide at der ligger en masse gode læseoplevelser og venter, også selvom det både giver mig lidt dårlig samvittighed og stress. Men jeg tager en dyb indånding, begynder endnu en bog fra stakken, og regner med at jeg nok skal nok det hele - på et eller andet tidspunkt i hvert fald.

Jeg har læst 21 bøger, fordelt på 6754 sider! Rimelig vildt, jeg er selv overrasket over at det er blevet til så mange!

Jeg har læst:
Alexandra Adornetto; Heaven
Julie Kagawa; Oprørerne (læs anmeldelse her)
Lene Dybdahl; Skyriel (læs anmeldelse her)
Stein Hole; Morkels alfabet
Kerry Drewery; Celle 7 (læs anmeldelse her)
Sally Green; Halvvejs fortabt (læs anmeldelse her)
Emil Blichfeldt; Prøven
Pia Konstantin Berg; Vi var engang (læs anmeldelse her)
Cecilie Sund Kristensen; Blå nætter
Adam Silvera; Den dag jeg glemmer (læs anmeldelse her)
John Flanagan; Troldmanden i nord
John Flanagan; Belejring af Macindaw
Jon Zaar; DX Cyberkriger (læs anmeldelse her)
Melissa Grey; Fjer og flammer (læs anmeldelse her)
Marianne Curley; Tryllebundet
Julie Duch Lauridsen; Er der en vej ud af helvede? (læs anmeldelse her)
Morten Remar; AMOK (læs anmeldelse her)
Chris Weitz; Den nye orden (læs anmeldelse her)
Nick Clausen; Mareridt & Myrekryb
Gayle Forman; Bare et år

Det er virkelig blevet til mange gode læseoplevelser. Jeg nyder virkelig at læse John Flanagans serie "Skyggens lærling", som alt har skræmt mig fordi der var så mange bind, men nu hvor jeg er halvvejs kan jeg slet ikke få nok. De er utrolig spændende og de har det hele.

Den bedste bog
Selvom "Fjer og flammer" var alletiders, må jeg indrømme at "Skyriel" bare virkelig fangede mig! Jeg er vild med historien, personerne og humoren. Jeg kan ikke vente til de næste bind i serien.


Den dårligste bog
Jeg synes altid det er svært at sætte en bog som den værste, men den der nok skuffede mig mest var "Den dag jeg glemmer" - jeg var ellers rigtig glad for den, til at starte med, men slutningen ødelagde det bare hele for mig. Desværre!


Den korteste bog
Den skønne billedbog "Morkels alfabet", som var meget smuk og visuel i sit udtryk, samtidig med at den var meget poetisk.


Den længste bog
Igen "Skyriel" der med sine 562 sider er den tykkeste bog. Lad jeg ikke afskrække, det er 562 gode sider!


Den mest overraskende bog
Det må blive "Er der en vej ud af helvede". Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, men jeg blev både rørt, sur og ked mens jeg læste den. Det er rå læsning, som virkelig giver stof til eftertanke om hvordan vores samfund behandler de psykisk syge.


Hvad jeg håber at læse i næste måned
Jeg håber at komme godt ned i mine stakke med anmelderbøger og deri er blandt af "Toner i natten" af Jojo Moyes, som jeg glæder mig ufattelig meget til. Så er der "Måske en dag" af Colleen Hoover, som jeg fik til bogbloggertræffet. Der er også andet bind i "Grisha-serien", som jeg er meget betaget af. Der er mange, mange - forhåbentlig - gode læseoplevelser i vente for mig den næste måned. Jeg glæder mig til at komme i gang!