søndag den 12. marts 2017

Søndags sandheder #9: Kalendersvaghed

Søndags sandheder #9: Kalendersvaghed

Som jeg nævnte sidste søndag er jeg bidt af en lille smule notesbog-samlermani. Kun en lille smule! Jeg nævnte også kort at jeg har skiftet kalender - igen. For ser I, flere af disse notesbøger har fungeret som forskellige slags kalendere. Nu har jeg så fundet et nyt system, som jeg tester, men mere om det senere.

Hvis jeg skal slå hjernen fra sidder jeg tit og kigger på Pinterest - det farlige ved den side er, at jeg bliver virkelig inspireret til at forsøge mig med en masse ting. Jeg ser billeder af fede aktiviteter man kan lave ud af genbrug. Jeg ser billeder af flotte indretningsmuligheder. Billeder af tegninger, jeg ville ønske jeg var dygtig nok til at tegne og jeg ser billeder af forskellige slags kalendertyper. Hvilket er farligt - for så får jeg lyst til at teste dem i virkeligheden! Nu har jeg så skiftet kalender for 3. gang i år - fordi jeg netop blev inspireret! 

I 2014 brugte jeg denne fine kalender med Den Lille Prins illustrationer. Den er købt her. Hjemmesiden har forresten mange andre fine kontorting og er meget farlig! Jeg var rigtig glad for den kalender. Der var plads til de ting jeg skulle om dagen, og der var masser af notatplads bagi til lister osv.




I 2015 og 2016, lavede jeg min egen udgave i en Moleskine hard cover large notesbog (måler 13x21), med tern. Jeg tegnede selv kalenderen og gemte plads til notater bagi. Hvor jeg bl.a. lavede lister med de bøger jeg havde læst, med kommende bøger og hvad jeg skulle poste på bloggen.



Jeg fik dog ikke rigtig brugt min kalender i 2016, da jeg jo gik hjemme på barsel. Jeg brugte derfor mest min kalender på min mobil, da jeg altid havde den ved hånden, i stedet for en papirkalender, som jeg ikke lige havde med mig overalt. Da jeg så skulle lave min kalender for 2017 faldt jeg over de fine Harry Potter notesbøger, og satte også en op, ligesom Moleskine bøgerne - et stort problem ved Harry Potter bogen var dog at den er linjeret og ikke ternet. Og jeg kan bare ikke arbejder med linjer! Beklager. Det fungerer bare ikke for mig.

For noget tid siden havde jeg købt en Louis Vuitton personal planner (måler 10x17 cm), men jeg synes ikke rigtig det kalenderpapir man kan købe til sådan en, passede til mig. Så jeg brugte en almindelig blok med tern og lavede mine egne sider. Det tog noget tid, men jeg kunne så sætte siderne op som jeg gerne ville. Derfor gik jeg fra Harry Potter notesbogen, som jeg overhovedet ikke nåede at tage i brug, over til Vuitton-kalenderen.


I Vuitton-kalenderen kunne jeg også bruge forskellige dividers som jeg tidligere har lavet, og på den måde inddele mine notater i orden. Jeg indså dog, at der ikke var plads nok på hver dag til hvad jeg skulle lave og hvad jeg havde af opgaver. Jeg skrev mange post-it og satte ind - og det forstyrrede bare mit overblik.

Jeg havde stiftet bekendtskab med bullet journal tidligere på året, men havde troet at det var alt for "svært" for mig at sætte mig ind. Jeg har købt en Leuchtturm1917 i Bog&Ide og sat den op - det fede ved en bullet journal er, at du selv kan bestemme hvordan din kalender skal se ud. Du kan endda ændre det fra uge til uge. Indtil videre er jeg rigtig godt tilfreds med det system.


Men nu må vi se - jeg er let at friste, som I nok kan regne ud. Men jeg håber jeg kommer til at bruge Leuchtturmen resten af året!

lørdag den 11. marts 2017

Victoria Aveyard; Sværd af glas

Victoria Aveyard; Sværd af glas (Rød dronning, #2)

Bagsidetekst:
Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu.

Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre. Kongen kalder hende en umulighed, men hun finder ud af, at hun ikke er den eneste af sin slags. Hun undslipper den intrigante prins Maven og tager af sted for at finde og redde de andre Røde med Sølver-egenskaber. Hendes håb er, at de vil slutte sig til hende i kampen mod de magtfulde Sølvere, men den mission er livsfarlig og bringe hende på kant med sine allierede i Den Højrøde Garde. 

Krigen mellem den voksende oprørshær og de sølvblodede magthavere intensiveres, og det samme gør Mares kamp mod det mørke, der vokser i hendes sjæl. Vil hun vakle under vægen af de mange liv, der må ofres for oprøret? Eller har forræderi og svigt allerede gjort hende hård?

Mare står over for sit livs kamp - eller det er faktiske mange kampe hun står over for. Skal hun redde de mange Røde hun har fra Julians liste eller skal hun forhindre 5000 børn i at dø? Mare kæmper med en mørkere og mørkere samvittighed. Hun har svært ved at skelne mellem hvad der vil gavne Gardens sag og hendes egen hævntørst mod kong Maven, der har taget så meget fra hende og de andre Røde, og han bliver ved med at tage.

Mares personlighed og kvaler skinner tydeligt igennem i dette andet bind i serien. Hun er konstant på kant med sig sig selv, med dem hun burde stole på og med dem hun elsker. Det er dog også et irritationsmoment når man læser - for hendes humør skifter konstant og som læser, fandt jeg det irriterende at hun ikke bare kan stå ved sine handlinger. Hun elsker Cal, elsker ham ikke. Hader ham for ikke at se ting fra hendes synspunkt. Elsker ham for at støtte hende. Hader ham for ikke at støtte hende. Ligegyldigt hvad hun føler, er det helt tydeligt at hun vil gøre alt for at beskytte ham - også selvom hun fortæller ham (og sig selv) noget andet. 

"Hvor gerne jeg end ville føle med ham, 
så må jeg ikke. Jeg skal holde blikket rettet fremad
og ikke lade det dvæle ved flammerne fra en falden prins.
Jeg må lade mit hjerte fryse til for det ene menneske,
der ikke kan lade være med at sætte ild til det."

Ligesom i "Rød opstand" af Pierce Brown og "Rød dronning" spiller magt, intriger og hemmeligheder en stor rolle i denne fortælling. Det kan godt gøre handlingen svær at gennemskue, da man som læser ikke kender alle svarene. Ikke desto mindre er fortællingen medrivende og spændende. Det er en serie jeg finder yderst interessant og svær at lægge fra mig. Når man lige tror at det hele nok skal løse sig, bliver der afsløret nye hemmeligheder, der sætter det hele over styr.

Er Mares evner i sidste ende nok til at redde dem hun elsker? Næppe, og med den cliffhanger af en slutninger forventer jeg mig store ting af næste bind. For der er tab der skal hævnes, folk der skal dræbes og skæbner der skal besegles. Jeg er hooked og jeg vil have mere!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Glass Sword
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 459
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
De unges ord

fredag den 10. marts 2017

500!!

500!!

Da jeg startede med at blogge, for snart 4 år siden, havde jeg ikke forestillet mig at jeg nogensinde skulle nå 500 indlæg. Det var en umulighed. En drøm. Et total urealistisk mål.


Det mål er nu nået! 

Da jeg for en månedstid siden opdagede at jeg nærmede mig de 500 indlæg, kunne jeg først ikke tro mine egne øjne. Havde jeg virkelig skrevet så mange indlæg? Det kunne jeg slet ikke tro. Jeg kiggede så listen med indlæg igennem, og kunne godt se, at jeg faktisk har skrevet rimelig mange. Virkelig mange. 500 indlæg. Vildt!

Både bloggen og jeg er vokset med årene og jeg elsker stadig at blogge og jeg vil fortsat forsøge at tage mig tiden at både at læse og skrive indlæg. Det er min måde at koble af på. Slappe af og få et lille afbræk fra hverdagen.

Jeg vil gerne sige et stort tak til de forfattere der skriver og spørger om jeg vil anmelde bøger. Jeg vil gerne sige tak til de forlag der siger ja, når jeg skriver og efterspørger bøger. Og jeg vil gerne takke jer for at læse med!

Derfor skal I også forkæles med en lækker boggave. Jeg elsker "Off-Campus"-serien af Elle Kennedy! Den har det hele: drama, humor, følelser, hotte fyre og smukke piger! Jeg har virkelig nydt at læse de første bind og glæder mig meget til "Kamp til stregen"!

Jeg har derfor spurgt Flamingo om de havde lyst til at sponsorere en lille gave - så smut over på min Instagram profil (LineDalbro) der er der en fin konkurrence, som jeg håber I vil deltage i!


Igen - tusind tak for at I følger med - jeg glæder mig til at skrive endnu 500 indlæg!

torsdag den 9. marts 2017

Cora Carmack; Som du ser mig

Cora Carmack; Som du ser mig (Losing it, #3)

Bagsidetekst:
Sommetider må man fare vild for at indse, hvor man virkelig hører hjemme.

De fleste amerikanske piger vil dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Hun nyder friheden og de vilde byture i de europæiske hovedstæder, og alligevel er det, som om noget mangler.

Men en dag møder hun Jackson Hunt, som overtaler hende til at tage med på eventyr. For hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smule klarere og hendes hjerte en smule mindre hendes. Jackson hjælper hende med at indse, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere går det op for Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson ...

Selvom den her er sidste bind i "Losing it"-serien, synes jeg det er den mest selvstændige af dem. Vi hører næsten ikke noget til Bliss og Cade i den her og det savner jeg faktisk lidt - for jeg kunne rigtig godt lide dem i "deres" egne historier. Selve ideen med at lave en serie, med forskellige hovedpersoner, synes jeg dog er rigtig god, da der kan fortælles meget mere på denne måde.

Det er efterhånden længe siden at jeg har læst "Som stjernerne står" og "Som sendt fra himlen", men siden det jo er separate historier, gør det ikke noget. Skrivstilen er ligesom de foregående to: nem at forstå, let at læse og hyggelig. Som læser får man et nært forhold til hovedpersonen og man føler næsten at man er venner. Ligesom med Off-Campus-serien, var det trist at sige farvel til en serie med karakterer man føler er ens venner!

"Når man elsker nogen, virkelig elsker nogen, 
efterlader det et blivende mærke på ens sjæl.
Der hænger en lås på ens hjerte, 
som man bærer med sig for altid. 
Man kan miste nøglen eller give den væk,
men låsen bliver hos en lige meget hvad."

Jeg var ikke længe om at gætte Hunts hemmeligheder, selvom han (og forfatteren) skjuler den godt, synes jeg det skinner lidt for tydeligt igennem. Samtidig er Kelsey til tider lidt for vattet, tøset og forkælet. Hun rejser rundt i Europa med et kreditkort uden loft og lever livet - ja, jeg ved godt, at det der er sket for hende er forfærdeligt, men savner virkelig at hun tager sig sammen og siger sandheden til sine forældre. Hun er tæt på, men jeg synes ikke hun når i mål.

Intet af dette ødelægger dog læseoplevelsen. Det er en skøn kærlighedshistorie, som underholder, berører ens hjerte og hjerne og som varmt kan anbefales.

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Finding It
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 325
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Borough of Books
Trolderier

onsdag den 8. marts 2017

Veronica Roth; Dødens mærker

Veronica Roth; Dødens mærker

Bagsidetekst:
Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben - og i hemmelighed lægger hun planer ... Akos bliver som barn kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender. Hadet mellem Cyra og Akos' lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes ad med at overleve - eller tilintetgøre hinanden.

Jeg kunne godt lide "Divergent"-serien, hermed ment bøgerne, for filmene er ikke nær så gode (som det jo oftest er). Jeg kunne godt lide den dunkle dystopiske fremtid vi befandt os i. Personerne, selvom de havde fejl og karakterbrister, spillede de sammen og fik historien til at føles ægte. Veronica Roth har skabt det samme i "Dødens mærker".


Vi er i en fremtid hvor alles skæbner bliver udset af tre orakler. Man kan ikke løbe fra, ændre eller snyde sin skæbne - den er som den er. Da Cyras bror lærer sandheden om sin skæbne, begynder hans moralske fald. Han snyder, myrder, torturerer (eller han får Cyra til den del) og bruger frygt til at fastholde magten. Cyra ønsker ikke sin skæbne. Eller den kraft hun besidder. Da hun møder Akos, som bestemt heller ikke ønsker sin skæbne, men besidder evnen til at fjerne Cyras smerte, begynder hun at ane en mulighed for en bedre fremtid. For at nå dertil må hun dog også snyde, myrde og torturere - og mærkerne hober sig op.

Det er en utrolig mørk og dyster historie. Der er dog lyspunkter og underspillet humor, men det er ikke nok til at løfte stemningen. På en måde minder den mig om "Rød opstand" og "Rød dronning" - for som i dem, er der magt, intriger og hemmeligheder, der står i vejen for retfærdighed og en bedre fremtid.

Både Cyra og Akos må træffe svære valg undervejs i bogen og som jeg sad flere gange og rev mig i håret og råbte lidt af dem, fordi jeg syntes de traf de forkerte. Til slut giver de dog mening, men det er bestemt ikke fordi man har fået flere svar end man har stillet spørgsmål. Faktisk ville jeg ønske at der ikke var et bind mere. Ikke fordi jeg ikke vil have mere af historien, universet og personer. Jeg ville bare gerne have det hele på én gang. For det er en fremragende, fængslende og fascinerende historie!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Carve The Mark
Udgivet i: 2017 (både på engelsk og dansk)
Antal sider: 455
5 ud af 5 stjerner