Victoria Aveyard; Sværd af glas

Victoria Aveyard; Sværd af glas (Rød dronning, #2)

Bagsidetekst:
Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu.

Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre. Kongen kalder hende en umulighed, men hun finder ud af, at hun ikke er den eneste af sin slags. Hun undslipper den intrigante prins Maven og tager af sted for at finde og redde de andre Røde med Sølver-egenskaber. Hendes håb er, at de vil slutte sig til hende i kampen mod de magtfulde Sølvere, men den mission er livsfarlig og bringe hende på kant med sine allierede i Den Højrøde Garde. 

Krigen mellem den voksende oprørshær og de sølvblodede magthavere intensiveres, og det samme gør Mares kamp mod det mørke, der vokser i hendes sjæl. Vil hun vakle under vægen af de mange liv, der må ofres for oprøret? Eller har forræderi og svigt allerede gjort hende hård?

Mare står over for sit livs kamp - eller det er faktiske mange kampe hun står over for. Skal hun redde de mange Røde hun har fra Julians liste eller skal hun forhindre 5000 børn i at dø? Mare kæmper med en mørkere og mørkere samvittighed. Hun har svært ved at skelne mellem hvad der vil gavne Gardens sag og hendes egen hævntørst mod kong Maven, der har taget så meget fra hende og de andre Røde, og han bliver ved med at tage.

Mares personlighed og kvaler skinner tydeligt igennem i dette andet bind i serien. Hun er konstant på kant med sig sig selv, med dem hun burde stole på og med dem hun elsker. Det er dog også et irritationsmoment når man læser - for hendes humør skifter konstant og som læser, fandt jeg det irriterende at hun ikke bare kan stå ved sine handlinger. Hun elsker Cal, elsker ham ikke. Hader ham for ikke at se ting fra hendes synspunkt. Elsker ham for at støtte hende. Hader ham for ikke at støtte hende. Ligegyldigt hvad hun føler, er det helt tydeligt at hun vil gøre alt for at beskytte ham - også selvom hun fortæller ham (og sig selv) noget andet. 

"Hvor gerne jeg end ville føle med ham, 

så må jeg ikke. Jeg skal holde blikket rettet fremad

og ikke lade det dvæle ved flammerne fra en falden prins.

Jeg må lade mit hjerte fryse til for det ene menneske,

der ikke kan lade være med at sætte ild til det."

Ligesom i "Rød opstand" af Pierce Brown og "Rød dronning" spiller magt, intriger og hemmeligheder en stor rolle i denne fortælling. Det kan godt gøre handlingen svær at gennemskue, da man som læser ikke kender alle svarene. Ikke desto mindre er fortællingen medrivende og spændende. Det er en serie jeg finder yderst interessant og svær at lægge fra mig. Når man lige tror at det hele nok skal løse sig, bliver der afsløret nye hemmeligheder, der sætter det hele over styr.

Er Mares evner i sidste ende nok til at redde dem hun elsker? Næppe, og med den cliffhanger af en slutninger forventer jeg mig store ting af næste bind. For der er tab der skal hævnes, folk der skal dræbes og skæbner der skal besegles. Jeg er hooked og jeg vil have mere!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Glass Sword
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 459
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
De unges ord

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

Bagsidetekst:
Lorelai Diederich er kronprinsesse og på flugt. Hun har kun én mission: At dræbe den onde dronning, som har taget både Ravenspires trone og hendes fars liv. For at gøre dette må Lorelai bruge netop det våben, som både hun og dronning Irina begge besidder - magi. Lorelai bliver nødt til at være hurtigere, stærkere og mere magtfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.
 
I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med ansvaret for hele kongeriget, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. For at kunne nedkæmpe troldene og redde sit land har Kol brug for magi, men det kan han kun få adgang til, hvis han indgår en pagt med dronningen af Ravenspire og lover at blive hendes personlige jæger ... og bringe hende Lorelais hjerte.

Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede - hun er smuk, benhård og ustoppelig - og på trods af Irinas sorte magi bliver Lorelai tiltrukket af den lidenskabelige og komplekse konge. I sin kamp for hele tiden at være et skridt foran dragejægere - som hun er kommet til at holde meget mere af, end hun burde - må Lorelai gøre alt i sin magt for at knuse den onde dronning. Men Irina lader sig ikke uden videre besejre, og hendes sidste træk kan meget vel koste prinsessen det eneste, hun endnu har at miste ...

En gendigtning af "Snehvide". En historie om magtkampe, ubrydelige løfter og kærlighed. En fortælling der byder på drabelige slag, modige helte (og antihelte), magi der kan ødelægge hele lande, men også bygge dem op igen. Sort og tør humor, der nok skal få et lille smil til at spille i din mundvig. Hvis du kan nikke ja til det, så er den her bog helt klart noget for dig!

Jeg havde ikke troet at historien ville være så dyster som den er, men det fungerer rigtig godt. Lorelai bliver gang på gang testet. Hun mister stort set alle dem hun elsker, og alligevel formår hun at holde sit mål for øje og gøre hvad der kræves for at nå det. Leo og Lorelais kærlige søskende drillerier holder virkelig gejsten oppe og jeg kan fint forestille mig de to, gå og prikke til hinanden, mens de udtænker måder hvorpå de kan irritere dronning Irina.

Samtidig kan jeg også fint se Kol drikke sig fuld og frygte sine forældre, fordi han endnu en gang har skuffet dem. Jeg kan fint se ham og vennernes gemytlige drillerier, som de bruger for at holde sorgen og en utænkelig fremtid for døren. Samtidig er det ikke svært at forestille sig den onde dronning, der vil gøre alt for at bibeholde magten over et kongerige der aldrig var hendes til at starte med.

Det er en mørk version af det kendte eventyr. Men det er også helt sin egen. Jeg havde ikke lige fanget det med drager - men det fungerer. Jeg tænkte lidt på "Talon" af Julie Kagawa, mens jeg læste, netop fordi den også omhandler drager, og jeg kan godt lide at de samme karaktertræk om hvordan en drage er, går igen i begge historier - så er der samhørighed.

Herfra får den min varmeste anbefaling!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Shadow Queen
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 358
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
Sus' bogblog
Readers Wall

Carina Evytt; Gøglerkongens sværd

Carina Evytt; Gøglerkongens sværd (Dragernes Konge, #2)

Bagsidetekst:
I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret ...

Kiri lever et frit, men farligt liv. Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv. Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave. Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart. En konge som Waris både hader og frygter.

Indrømmet, jeg var en lille smule skuffet over at vi ikke hørte mere til Lill og Taysin, fordi, altså, slutningen på deres historie, var bare. Ja, den var bare. Nu skal vi så møde nye personer, der på en eller anden måde er kædet sammen med Lill og Taysin. Selvom jeg savnede Taysins gode gemyt, er den her historie lige så god som den forrige.

Vi er i samme land, men møder helt nye mennesker. Disse personer er helt anderledes end Lill og Taysin - Kiri er selvsikker, selvstændig og på sin egen måde, skræmmende. Waris er den underspillede gøgler, der viser at gemme på mere end ved første øjekast. Svart er elletrolden der gemmer på et mørke, så sort at det kan ødelægge alt. Og Josvai, vil bare gerne passe ind.

Ligesom i "Heksejægerens bytte" spilles personerne ud imod hinanden. De komplimenterer hinanden virkelig godt. Der er magtkampe mellem Waris og Svart - både om Kiris gunst, men også om fortiden, nutiden og fremtiden. Deres humor er underspillet og tør, men det passer virkelig godt ind.

Som læser bliver du igen indfanget i Perinas univers og fortælling, og igen har du ikke lyst til at forlade den. Mest fordi, der igen, bliver bygget op til et klimaks der ikke bliver udløst. Vi efterlades med endnu flere spørgsmål end ved "Heksejægerens bytte". Dog ikke helt så cliffhanger-agtigt, da man godt kan regne ud hvor vi ender, men alligevel. Næste bind, nu! Please!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 461
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Sus' bogblog
De unges ord

Pernille Eybye; Heksejægerens bytte

Pernille Eybye; Heksejægerens bytte (Dragernes Konge, #1)

Bagsidetekst:
I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret ...

Taysin bor i den lille by Gida. Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser. Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør. Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere. Taysins fredelige liv ændres den dag hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp. For i Perina er det forbudt at besidde magisk kraft. Hekse og troldmænd jagtes skånselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf.

Først og fremmest, lad jer ikke skræmme af tykkelsen på denne bog. For de 606 sider kan godt virke intimiderende, men siderne vender sig selv og før du ved af det er bogen og slut. Og man vil bare have mere!

For det andet, hvis du har læst "Den Fredløse" af Carina Evytt (læs min anmeldelse her) så er det her lige sagen. Det sjove er, at Carina faktisk har skrevet næste bind i denne serie. Jeg ved ikke hvor meget hun har hjulpet Pernille med denne, men stemningen, sproget, beskrivelserne og humoren er meget lig den i "Den Fredløse" - som også er en helt fantastisk bog.

Der bliver virkelig udgivet meget dansk fantasy for tiden og jeg kan forestille mig at det kan være svært at være nytænkende når der er så mange gode fortællinger at blive inspireret af. Jeg synes dog at den her er både meget original - en god helt, der egentlig ikke vil være helt, men bare vil leve sammen med den kvinde han elsker, må gå så grueligt meget igennem. Samtidig er universet nyt og spændende. Jo, der er magi, drager, konger og andre ting fra det klassiske fantasy, men alligevel føles det nyt og spændende.

Universet er gennemtænkt og hovedpersonerne fungerer rigtig godt. De er usikre på deres fremtid, deres evner, deres følelser for hinanden, men samtidig gennemsyret af at ville andre det godt. Derfor er det også så tragisk at de skal så meget igennem. Jeg var fuldstændig opslugt og slet ikke klar til at forlade Perina - ligesom jeg var med "Den Fredløse".

Når alt det positive er sagt, vil jeg så lige sige, at helt ærligt, Pernille. Den slutning! Den skal vi vist lige have en snak om ...

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 606
5 ud af 5 stjerner

Suzanne Collins; Gregor - og det tavse varsel

Suzanne Collins; Gregor - og det tavse varsel

Næstsidste bog i serien om Gregor skuffer ikke - måske lige med undtagelse af slutningen ....

Gregors mor er stadig indlagt i Regalia, så Gregor og Boots har besøgt Underlandet mange gange siden sidst de var der. Under en fest i Regalia, kommer en flagermus med Luxa's krone, som hun gav til musene med besked om at sende tilbage hvis de nogensinde fik brug for hendes hjælp. Luxa ser det som et nødråb og sætter alt ind for at finde frem til dem i tide.

Gregor og deres andre følgesvende tager med på denne farefulde tur, der løfter sløret for den ene skrækkelige sandhed efter den anden. Bødlen, rotten, som Gregor skulle dræbe, har skumle planer med musene og med hele Underlandet. Der er en forfærdelig profeti som Gregor ikke kender, men som bestemt ikke vil ham noget godt.

Deres udflugt ender desværre ikke som de havde regnet med, og de oplever noget som de aldrig vil glemme - et blodbad, som var forudsagt i gammel profeti, forklædt som børnesang.

Gregor sendes tilbage til Regalia, mens Luxa, Flænser og de andre forsøger at samle en hær til forestående krig med rotterne ..... og der slutter vi så ....

Vi ved ikke om Gregor får profetien at vide, om han får sendt sin syge mor og Boots sikkert hjem eller om Luxa når frem til sit mål ..... men mon ikke disse spørgsmål bliver besvaret i det afsluttende bind? Jeg håber!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i 2014
Original titel: Gregor and the Marks of Secret
Antal sider: 275 sider
Læst på dansk
Målgruppe: 9-13 år