Litterære trends jeg aldrig kom med på
Dette indlæg har været længe undervejs. Jeg ville egentlig have udgivet det mens jeg skrev mine søndags sandheder, men jeg stoppede mens legen var god. Dette indlæg handler nemlig om nogle af de litterære trends jeg aldrig kom med på dengang de var in, hippe og med på moden. Flere af dem er jeg flov over, men jeg håber I vil bære over med mig og ikke dømme mig for hårdt. Der er jo trods alt kun 24 timer i døgnet, og jeg kan ikke læse i dem alle sammen - selvom jeg gerne ville!
Så, here goes!
Jeg har Hunger Games-bøgerne til at stå på min reol, men jeg har endnu ikke læst dem! Jeg har ville læse dem siden jeg fik dem, men på en eller anden måde blev jeg bare ved med at glemme dem - eller gemme dem. Jeg har dog set filmene, men uden at have læst bøgerne, er det ikke helt det samme. Jeg kunne godt lide filmene, selvom jeg savnede den baggrundsviden som bøgerne nok havde givet mig. Er det for sent at læse dem nu?
Mange i min omgangskreds af enten kollegaer eller boglæsere elsker Rick Riordan og hans mytologiske bøger. Jeg har kun læst første bind i Kane-arkiverne og den første The Lost Hero (graphic novel) og jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg ikke kommer til at læse flere af ham, i hvert fald ikke lige nu. Jo, jeg synes han skriver rigtig godt og historierne er spændende, men så mange serier? Med flere tykke bind? Det kan jeg ikke overskue lige nu at skulle sætte mig ind i. Jeg beklager Rick!
Af klassikere må jeg indrømme at jeg aldrig har læst noget af Jane Austen. Ja, shame on me, og endda selvom jeg har hendes samlede værker på engelsk i en utrolig fin udgave. Jeg ved dog ikke om jeg nogensinde kommer til at læse dem. For jeg tror ikke at den første bog jeg skal læse af hende, skal være på engelsk - så bliver jeg nok aldrig bliver færdig med den så. Har I et godt råd til hvor jeg kan starte?
Jeg har faktisk ikke læst særlig mange klassikere. Jeg har ikke læst "Moby Dick". Har ikke læst "Anna Karenina" eller andet af Tolstoy. Jeg har heller aldrig læst noget af Charles Dickens. Eller alle H. C. Andersens eventyr. Eller Shakespear, Dostojevskij, Mark Twain eller Hemmingway. "Troldmanden fra Oz", "Vinden i piletræerne" og "Momo" heller ikke. Jeg har dog læst "The Great Gatsby" - det må da tælle lidt, ikke?
Noget jeg heller aldrig helt kom med på, hvilket ærgrer mig meget i dag, er Tamora Pierces forfatterskab. Jeg har kun læst serien om Alanna, som jeg også først læste for nogle år siden, og - med hånden på hjertet - må jeg indrømme at det virker total uoverskueligt for mig at skulle læse mere. Jeg ved godt at serierne er forholdsvis korte, men der er bare så mange af dem! Jeg elsker dog hendes skrivestil og måske, engang, vil jeg vende tilbage.
Jeg tror det var dem jeg ville dele i denne omgang, det kunne være sjovt at høre om I også har nogle litterære trends som I heller aldrig nåede at blive en del af! Smid gerne en kommentar!
onsdag den 11. oktober 2017
mandag den 9. oktober 2017
Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret]
Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret indlæg af Alvilda]
Bagsidetekst:
Quin er Søger. Det er et ældgammelt, ærefuldt hverv, som er gået i arv i generationer. Men hun har opdaget en sandhed, der har vendt op og ned på hendes verden: Søgerne i hendes familie står bag en række grusomme mord. Sammen med sin bedste ven, Shinobu, kaster hun sig over sporene i en gådefuld dagbog, hun har stjålet fra sin far. Samtidig fortsætter John, Quins ekskæreste, hårdnakket sin Søger-træning. Også han kender til dagbogen og forfølger sporene med blodig hævn for øje. Men jo dybere de hver især graver i fortiden, jo mørkere bliver den. Der er fordrevne Søger-familier, hemmelige allicaner og en brutal plan sat i værk for flere generationer siden, der kan ødelægge Søgerne én gang for alle ...
Endnu en serie jeg ikke føler har fået samme omtale som den fortjener. Den her lidt steampunk-fantasy-agtige stemning der er i bogen er helt fantastisk og jeg er virkelig vild med den. Den slags er der for lidt af (i hvert fald på dansk).
Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved serien er at den ikke minder om noget andet fantasy jeg har læst. Jo, bevares, der er da ting man godt kan nikke genkendende til, men det er sat sammen på nye og spændende måder. Det her med at rejse i Intetheden, at kunne blive væk der eller gemme ting der, er en fascinerede tanke. Både interessant og skræmmende. For hvad kan man så ikke gemme væk der? Og det er netop problematikken i "De døde grotter" - hvad er der gemt i Intetheden?
Samtidig kan jeg godt lide de skiftende fortællervinkler. Det giver et rigtig godt indblik i hvad der foregår i Quin, John, Maud, Nott og Shinobus hoveder - og det er ikke småting. De tumler alle med deres, og alle har de et mål. Disse mål er dog langt fra de samme og selvom Quin og Shinobu burde være på samme side, er de det så?
Der er dog ikke meget humor i denne bog og den dyster stemning er svær at løfte, men for mig, gør det faktisk ikke noget. Selvom fantasygenren giver plads til det hele, er det passende for denne bog ikke at efterlade sin læser med et smil på læben. Tværtimod, så efterlades man måbende og uforstående. Jeg havde godt lugtet lunten, men alligevel ikke troet det. Måske er jeg for godtroende, men jeg var virkelig i chok. Måtte lige læse det sidste igen og ryste på hovedet. "Gjorde han godt nok det?" Og ja, det gjorde han!
Nu er jeg efterladt hungrende efter mere. Bogen kunne sagtens være længere - men heldigvis er det jo ikke sidste bind. Nu sidder jeg så og mangler svar på en masse spørgsmål. De spørgsmål der blev stillet i "Den mørke sandhed" er kun blevet til endnu flere spørgsmål. Vi får nogle svar, men langt fra nok. Og der er såååå lang tid til næste bind? Shame on you, Alvilda!
Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Traveler
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Quin er Søger. Det er et ældgammelt, ærefuldt hverv, som er gået i arv i generationer. Men hun har opdaget en sandhed, der har vendt op og ned på hendes verden: Søgerne i hendes familie står bag en række grusomme mord. Sammen med sin bedste ven, Shinobu, kaster hun sig over sporene i en gådefuld dagbog, hun har stjålet fra sin far. Samtidig fortsætter John, Quins ekskæreste, hårdnakket sin Søger-træning. Også han kender til dagbogen og forfølger sporene med blodig hævn for øje. Men jo dybere de hver især graver i fortiden, jo mørkere bliver den. Der er fordrevne Søger-familier, hemmelige allicaner og en brutal plan sat i værk for flere generationer siden, der kan ødelægge Søgerne én gang for alle ...
Endnu en serie jeg ikke føler har fået samme omtale som den fortjener. Den her lidt steampunk-fantasy-agtige stemning der er i bogen er helt fantastisk og jeg er virkelig vild med den. Den slags er der for lidt af (i hvert fald på dansk).
Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved serien er at den ikke minder om noget andet fantasy jeg har læst. Jo, bevares, der er da ting man godt kan nikke genkendende til, men det er sat sammen på nye og spændende måder. Det her med at rejse i Intetheden, at kunne blive væk der eller gemme ting der, er en fascinerede tanke. Både interessant og skræmmende. For hvad kan man så ikke gemme væk der? Og det er netop problematikken i "De døde grotter" - hvad er der gemt i Intetheden?
Samtidig kan jeg godt lide de skiftende fortællervinkler. Det giver et rigtig godt indblik i hvad der foregår i Quin, John, Maud, Nott og Shinobus hoveder - og det er ikke småting. De tumler alle med deres, og alle har de et mål. Disse mål er dog langt fra de samme og selvom Quin og Shinobu burde være på samme side, er de det så?
Der er dog ikke meget humor i denne bog og den dyster stemning er svær at løfte, men for mig, gør det faktisk ikke noget. Selvom fantasygenren giver plads til det hele, er det passende for denne bog ikke at efterlade sin læser med et smil på læben. Tværtimod, så efterlades man måbende og uforstående. Jeg havde godt lugtet lunten, men alligevel ikke troet det. Måske er jeg for godtroende, men jeg var virkelig i chok. Måtte lige læse det sidste igen og ryste på hovedet. "Gjorde han godt nok det?" Og ja, det gjorde han!
Nu er jeg efterladt hungrende efter mere. Bogen kunne sagtens være længere - men heldigvis er det jo ikke sidste bind. Nu sidder jeg så og mangler svar på en masse spørgsmål. De spørgsmål der blev stillet i "Den mørke sandhed" er kun blevet til endnu flere spørgsmål. Vi får nogle svar, men langt fra nok. Og der er såååå lang tid til næste bind? Shame on you, Alvilda!
Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Traveler
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 5 stjerner
fredag den 6. oktober 2017
Readathon på biblioteket
Readathon på biblioteket
Sidste år mens jeg var på barsel blev der for første gang afholdt readathon på min arbejdsplads. Det startede torsdag i efterårsferien og sluttede fredag - altså læsning på biblioteket i 24 timer! Selvom der ikke var så mange deltagere havde det været en fest! De havde læst (doh!), taget seje billeder, lavet konkurrencer og været på nattur rundt på biblioteket. Hvor sejt (og hyggeligt) lød det ikke lige? Jeg ville gerne have været med, men ja, var som sagt stadig på barsel, så det kunne jeg ikke. Jeg besluttede mig dog for at jeg rigtig gerne ville hjælpe til, hvis det skulle holdes igen i år.
Det endte dog med at jeg overtog arrangementet. Min første reaktion var, ærlig talt, "Åh, hvad har jeg dog kastet mig ud i? Mon der kommer nogen i år?" Jeg fik dog pulsen lidt ned igen og fik, i samarbejde med vores super seje og dygtige PR-afdeling lavet en plakat, som jeg fik sendt til kommunens skoler og en kollega lagde det på forældreintra. Jeg forventede at der var god tid til at jeg skulle lægge arrangementet på hjemmesiden, hvor man også skulle kunne "købe" billetter.
Der gik dog ikke længe, før jeg måtte offentliggøre det, og efter lige knap to uger var de 20 pladser jeg havde besluttet der skulle være, udsolgt. Jeg allierede mig med en anden kollega, som gerne ville hjælpe og vi besluttede os for at sætte yderligere 20 billetter til salg.
Ja. Du har regnet rigtigt 40 billetter. Som nu er væk! Der har altså tilmeldt sig 40 børn i alderen 10-16 år til at komme - frivilligt, håber jeg - og læse i 24 timer på et bibliotek i deres ferie! Det synes jeg er mega sejt! (og jeg er en smule stolt!)
Nu er tankerne - "Åh, hvad har jeg kastet mig ud i?" - dog kommet igen! For nu skal jeg (forhåbentlig) ikke bekymre mig om, om der kommer nogen! Vi er heldigvis flere end bare mig på, til at tage sig af ungerne. Jeg har en masse ideer til hvad vi skal lave, udover at læse og jeg håber at det bliver virkelig hyggeligt! Jeg ved at andre af landets biblioteket også er med og jeg håber da også vi kan dyste lidt mod hinanden i antal læste sider og andet sjov. Jeg er selv i gang med at finde de bøger jeg skal læse frem - det er jo ikke sådan lige til at vælge.
Nu er næste problem så bare om jeg rent faktisk kan holde mig vågen i 24 timer! Det kommer vist til at kræve store mængder slik og RedBulls (jeg er ikke voksen nok til kaffe). Jeg glæder mig dog helt vildt!!
Yay - for læsning og for biblioteker!
Sidste år mens jeg var på barsel blev der for første gang afholdt readathon på min arbejdsplads. Det startede torsdag i efterårsferien og sluttede fredag - altså læsning på biblioteket i 24 timer! Selvom der ikke var så mange deltagere havde det været en fest! De havde læst (doh!), taget seje billeder, lavet konkurrencer og været på nattur rundt på biblioteket. Hvor sejt (og hyggeligt) lød det ikke lige? Jeg ville gerne have været med, men ja, var som sagt stadig på barsel, så det kunne jeg ikke. Jeg besluttede mig dog for at jeg rigtig gerne ville hjælpe til, hvis det skulle holdes igen i år.
Det endte dog med at jeg overtog arrangementet. Min første reaktion var, ærlig talt, "Åh, hvad har jeg dog kastet mig ud i? Mon der kommer nogen i år?" Jeg fik dog pulsen lidt ned igen og fik, i samarbejde med vores super seje og dygtige PR-afdeling lavet en plakat, som jeg fik sendt til kommunens skoler og en kollega lagde det på forældreintra. Jeg forventede at der var god tid til at jeg skulle lægge arrangementet på hjemmesiden, hvor man også skulle kunne "købe" billetter.
Der gik dog ikke længe, før jeg måtte offentliggøre det, og efter lige knap to uger var de 20 pladser jeg havde besluttet der skulle være, udsolgt. Jeg allierede mig med en anden kollega, som gerne ville hjælpe og vi besluttede os for at sætte yderligere 20 billetter til salg.
Ja. Du har regnet rigtigt 40 billetter. Som nu er væk! Der har altså tilmeldt sig 40 børn i alderen 10-16 år til at komme - frivilligt, håber jeg - og læse i 24 timer på et bibliotek i deres ferie! Det synes jeg er mega sejt! (og jeg er en smule stolt!)
Nu er tankerne - "Åh, hvad har jeg kastet mig ud i?" - dog kommet igen! For nu skal jeg (forhåbentlig) ikke bekymre mig om, om der kommer nogen! Vi er heldigvis flere end bare mig på, til at tage sig af ungerne. Jeg har en masse ideer til hvad vi skal lave, udover at læse og jeg håber at det bliver virkelig hyggeligt! Jeg ved at andre af landets biblioteket også er med og jeg håber da også vi kan dyste lidt mod hinanden i antal læste sider og andet sjov. Jeg er selv i gang med at finde de bøger jeg skal læse frem - det er jo ikke sådan lige til at vælge.
Nu er næste problem så bare om jeg rent faktisk kan holde mig vågen i 24 timer! Det kommer vist til at kræve store mængder slik og RedBulls (jeg er ikke voksen nok til kaffe). Jeg glæder mig dog helt vildt!!
Yay - for læsning og for biblioteker!
onsdag den 4. oktober 2017
Siri Pettersen; Evnen [Sponsoreret]
Siri Pettersen; Evnen [Sponsoreret indlæg af Bog&Ide]
Bagsidetekst:
Forestil dig at være et ikon for et frygtet folk. Symbolet som samler dem omkring had og hævntørst. Som datter af en ligfødt hærfører i eksil, er det din skæbne at markere begyndelsen på enden.
Hirka har endnu engang rejst gennem ravneringene og er havnet i de ligfødtes rige - en kold, hierarkisk verden, hvor foragten for svaghed regerer. Hun må derfor bruge snilde og kløgt for at overleve i sin nye familie i håb om at holde Rime i live og Ymslanda trygt. Men de ligfødtes tørst efter Evnen er altopslugende, og Hirka inderser, at den krig, hun prøver at standse, er ustoppelig. En en indsigt, som snart vil udfordre alt, hun har troet på og kæmper for.
Det var både med spænding og vemod at jeg gik i gang med sidste bind i denne fantastiske serie. For jeg synes virkelig det er trist at skulle sige farvel til en serie, der er en af de bedste jeg længe har læst.
Denne serie handler ikke blot om krig mellem levende og døde. Om dem der har Evnen og dem der ikke har. Den handler ikke kun om at acceptere forskelle på tværs af kulturer, samfund, ja endda verdener. Det er en historie der handler om mod. Om at turde forandre ting der burde være umulige. Det er en historie om at miste sig selv, om at finde sig selv igen - om at blive genfødt som noget nyt. Som noget man inderst inde altid vidste man var.
Det er også en historie om en altoverskyggende kærlighed der på trods af modvind, på trods af forskellige, på trods af distance, er vokset og vokset i styrke. Selvom Rime og Hirka ikke altid er enige, forstår de dog hinanden og de er hinandens faste holdepunkter. At de kun har kysset meget få gange, gør for mig, et eller andet. Det symbolisere på en måde at det de har sammen er rent, uplettet, uspoleret - i en verden hvor ingen af dem er perfekte.
Det er en historie der har taget mig med storm. En historie der har fortryllet, forvirret og fascineret mig. Siri Pettersen er en sand troldkvinde med sit sprog og det har på intet tidspunkt været kedelig læsning. Sproget er flydende, smukt, beskrivende og det passer til den spændende historie som fortælles. Jeg har nydt at se Hirka udvikle sig. Se hende turde tage chancer for det hun vil have. Se hende blive klogere på sig selv, på Rime, på ligfødte og ætlinger. Det har dog også været svært at se alle de tab hun skulle igennem. Alle dem hun skulle sige farvel til, eller som hun ikke nåede at sige farvel til. For i en krig er der tab.
Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er fantastisk! Fængslende. Forførende. Hvis du er til fantasy, politik, intriger, hemmeligheder og kærlighed, så er det et must! Men det er den nu også alligevel.
Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.
Læs mere om serien her.
Fakta:
Forlag: Høst&Søn
Original titel: Evna
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 464
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Forestil dig at være et ikon for et frygtet folk. Symbolet som samler dem omkring had og hævntørst. Som datter af en ligfødt hærfører i eksil, er det din skæbne at markere begyndelsen på enden.
Hirka har endnu engang rejst gennem ravneringene og er havnet i de ligfødtes rige - en kold, hierarkisk verden, hvor foragten for svaghed regerer. Hun må derfor bruge snilde og kløgt for at overleve i sin nye familie i håb om at holde Rime i live og Ymslanda trygt. Men de ligfødtes tørst efter Evnen er altopslugende, og Hirka inderser, at den krig, hun prøver at standse, er ustoppelig. En en indsigt, som snart vil udfordre alt, hun har troet på og kæmper for.
Det var både med spænding og vemod at jeg gik i gang med sidste bind i denne fantastiske serie. For jeg synes virkelig det er trist at skulle sige farvel til en serie, der er en af de bedste jeg længe har læst.
Denne serie handler ikke blot om krig mellem levende og døde. Om dem der har Evnen og dem der ikke har. Den handler ikke kun om at acceptere forskelle på tværs af kulturer, samfund, ja endda verdener. Det er en historie der handler om mod. Om at turde forandre ting der burde være umulige. Det er en historie om at miste sig selv, om at finde sig selv igen - om at blive genfødt som noget nyt. Som noget man inderst inde altid vidste man var.
Det er også en historie om en altoverskyggende kærlighed der på trods af modvind, på trods af forskellige, på trods af distance, er vokset og vokset i styrke. Selvom Rime og Hirka ikke altid er enige, forstår de dog hinanden og de er hinandens faste holdepunkter. At de kun har kysset meget få gange, gør for mig, et eller andet. Det symbolisere på en måde at det de har sammen er rent, uplettet, uspoleret - i en verden hvor ingen af dem er perfekte.
Det er en historie der har taget mig med storm. En historie der har fortryllet, forvirret og fascineret mig. Siri Pettersen er en sand troldkvinde med sit sprog og det har på intet tidspunkt været kedelig læsning. Sproget er flydende, smukt, beskrivende og det passer til den spændende historie som fortælles. Jeg har nydt at se Hirka udvikle sig. Se hende turde tage chancer for det hun vil have. Se hende blive klogere på sig selv, på Rime, på ligfødte og ætlinger. Det har dog også været svært at se alle de tab hun skulle igennem. Alle dem hun skulle sige farvel til, eller som hun ikke nåede at sige farvel til. For i en krig er der tab.
Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er fantastisk! Fængslende. Forførende. Hvis du er til fantasy, politik, intriger, hemmeligheder og kærlighed, så er det et must! Men det er den nu også alligevel.
Tak til Bog&Ide for anmeldereksemplar.
Læs mere om serien her.
Fakta:
Forlag: Høst&Søn
Original titel: Evna
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 464
5 ud af 5 stjerner
mandag den 2. oktober 2017
September wrap-up
September wrap-up
Skriver vi allerede oktober? Hvor blev september lige af? Jeg synes virkelig den er forsvundet i en tåge af arbejde, sprogstart, fede læseoplevelser og træthed. De sidste par uger er jeg gået i seng senest kl. 22, og faktisk gerne noget før det. Jeg er simpelthen så træt. Der er masser at se til på arbejde, så de timer er jeg bare på konstant, så kommer jeg hjem og er på i forhold til Iris og, hvis jeg så kan overskue det og ikke falder i søvn i min stol, vil jeg gerne læse lidt om aftenen.
Derfor er det virkelig kommet bag på mig at jeg har læst 29 bøger! Jeg ved godt at der er en del kortere bøger og tegneserie, men stadigvæk. Det er blevet til 5026 sider. Det er ikke rekord, men det er antallet af bøger derimod.
Det er blevet til seks lektørbøger, af meget blandet niveau. Samtidig har jeg læst en del tegneserier. Jeg faldt over Juan Díaz Canales' nye, "Fraternity", en dag på arbejde og den lånte jeg med hjem. Den gav mig lyst til at genlæse serien om "Blacksad" som er mega god - jeg er helt pjattet med den. Samtidig har jeg endelig fået taget hul på "Amulet"-serien. Dog er jeg ked af, at det kun er de to første der er oversat til dansk. De efterfølgende bind er dog bestilt på engelsk, så må vi se om jeg får dem læst.
De læste bøger:
Anne Sofie Hammer; Magda vil selv bestemme (lektør)
Søren B. Kristensen; Studietur på afveje
Julie Kagawa; The Lost Prince (The Iron Fey - Call of the Forgotten)
Fabien Vehlmann; Mørkets skønhed
Olivier Ledroit; Wika - De sorte hekse
Åsa Larsson; Grimmen (Pax, #2)
Åsa Larsson; Mylingen (Pax, #3)
Ditte Weise; Provinspis
Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #2
Åsa Larsson; Bjæren (Pax, #4)
Åsa Larsson; Gespenst (Pax, #5)
Åsa Larsson; Nøkken (Pax, #6)
Siri Pettersen; Evnen (Ravneringene, #3)
Åsa Larsson; Pestmageren (Pax, #7)
Kazu Kibuishi; Stenens vogter (Amulet, #1)
Kazu Kibuishi; Stenvogterens forbandelse (Amulet, #2)
Richard Byrne; Jeg vil gå forrest! (lektør)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 1)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 2)
Rosemarie Eichinger; Spiser de døde jordbærkager (lektør)
Ryan Higgens; Da Boris fik gæslinger (lektør)
Ryan Higgens; Hotel Boris (lektør)
Juan Díaz Canales; Et sted i skyggerne (Blacksad, #1)
Juan Díaz Canales; Artic Nation (Blacksad, #2)
Juan Díaz Canales; Rød Sjæl (Blacksad, #3)
Juan Díaz Canales; Infernalsk stilhed (Blacksad, #4)
Juan Díaz Canales; Amarillo (Blacksad, #5)
Arwen Elys Dayton; De døde grotter (Seeker, #2)
Pia Olsen; Karla har en strømpetyv i familien (lektør)
Månedens korteste bog:
"Jeg vil gå forrest" af Richard Byrne ("Den her bog har spist min hund"-forfatteren - total awesome bog!) er den korteste med sine 30 sider.
Månedens længste bog:
Malene Sølvstens "Ravnenes hvisken 2" er med sine 622 sider den længste bog jeg har læst, men bestemt ikke den hvor over 600 sider har føltes som for meget.
Månedens dårligste bog:
Det er altid svært at vælge en dårlig bog. Denne gang vil jeg gå med en lektørbog, som desværre ikke sagde mig noget som helst. Forsiden var ikke up-to-date, historien og sproget var lidt kedeligt og selve opsætningen var heller ikke så god, i hvert fald ikke i min optik. For andre fungerer det sikkert. Den jeg snakker om er "Spiser de døde jordbærkager".
Månedens mest overraskende bog:
Jeg ville have valgt Pax-serien, men har ikke læst første bind i denne måned, så jeg har valgt "De døde grotter" i stedet. Af den grund af slutningen chokerede mig og efterlod mig forvirret og frustreret over at der ikke var mere.
Månedens bedste bog:
Det er et svært valg. Hvis jeg ikke havde læst dem begge to, ville den ene af dem have været et sikkert valg. Jeg snakker om "Ravnens hvisken" og "Evnen" - for det er begge to sublime bøger, på hver deres måde. Historierne er fantastiske, medrivende og sindssygt spændende - derfor har jeg valgt dem begge to!
Hvad vil jeg læse i oktober:
Uha, det har det jo med ikke at holde. Men jeg har alligevel et par bøger jeg meget gerne vil have læst, jeg vil ikke nævne dem, for så er jeg bange for at jeg kommer fra det igen. Dog vil jeg sige, at jeg skal holde readathon på mit arbejde i efterårsferien, så jeg håber på at få læst en masse. Måske endda nok til at slå min egen rekord?
Hvad glæder I jer til at læse?
Skriver vi allerede oktober? Hvor blev september lige af? Jeg synes virkelig den er forsvundet i en tåge af arbejde, sprogstart, fede læseoplevelser og træthed. De sidste par uger er jeg gået i seng senest kl. 22, og faktisk gerne noget før det. Jeg er simpelthen så træt. Der er masser at se til på arbejde, så de timer er jeg bare på konstant, så kommer jeg hjem og er på i forhold til Iris og, hvis jeg så kan overskue det og ikke falder i søvn i min stol, vil jeg gerne læse lidt om aftenen.
Derfor er det virkelig kommet bag på mig at jeg har læst 29 bøger! Jeg ved godt at der er en del kortere bøger og tegneserie, men stadigvæk. Det er blevet til 5026 sider. Det er ikke rekord, men det er antallet af bøger derimod.
Det er blevet til seks lektørbøger, af meget blandet niveau. Samtidig har jeg læst en del tegneserier. Jeg faldt over Juan Díaz Canales' nye, "Fraternity", en dag på arbejde og den lånte jeg med hjem. Den gav mig lyst til at genlæse serien om "Blacksad" som er mega god - jeg er helt pjattet med den. Samtidig har jeg endelig fået taget hul på "Amulet"-serien. Dog er jeg ked af, at det kun er de to første der er oversat til dansk. De efterfølgende bind er dog bestilt på engelsk, så må vi se om jeg får dem læst.
De læste bøger:
Anne Sofie Hammer; Magda vil selv bestemme (lektør)
Søren B. Kristensen; Studietur på afveje
Julie Kagawa; The Lost Prince (The Iron Fey - Call of the Forgotten)
Fabien Vehlmann; Mørkets skønhed
Olivier Ledroit; Wika - De sorte hekse
Åsa Larsson; Grimmen (Pax, #2)
Åsa Larsson; Mylingen (Pax, #3)
Ditte Weise; Provinspis
Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #2
Åsa Larsson; Bjæren (Pax, #4)
Åsa Larsson; Gespenst (Pax, #5)
Åsa Larsson; Nøkken (Pax, #6)
Siri Pettersen; Evnen (Ravneringene, #3)
Åsa Larsson; Pestmageren (Pax, #7)
Kazu Kibuishi; Stenens vogter (Amulet, #1)
Kazu Kibuishi; Stenvogterens forbandelse (Amulet, #2)
Richard Byrne; Jeg vil gå forrest! (lektør)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 1)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 2)
Rosemarie Eichinger; Spiser de døde jordbærkager (lektør)
Ryan Higgens; Da Boris fik gæslinger (lektør)
Ryan Higgens; Hotel Boris (lektør)
Juan Díaz Canales; Et sted i skyggerne (Blacksad, #1)
Juan Díaz Canales; Artic Nation (Blacksad, #2)
Juan Díaz Canales; Rød Sjæl (Blacksad, #3)
Juan Díaz Canales; Infernalsk stilhed (Blacksad, #4)
Juan Díaz Canales; Amarillo (Blacksad, #5)
Arwen Elys Dayton; De døde grotter (Seeker, #2)
Pia Olsen; Karla har en strømpetyv i familien (lektør)
Månedens korteste bog:
"Jeg vil gå forrest" af Richard Byrne ("Den her bog har spist min hund"-forfatteren - total awesome bog!) er den korteste med sine 30 sider.
Månedens længste bog:
Malene Sølvstens "Ravnenes hvisken 2" er med sine 622 sider den længste bog jeg har læst, men bestemt ikke den hvor over 600 sider har føltes som for meget.
Månedens dårligste bog:
Det er altid svært at vælge en dårlig bog. Denne gang vil jeg gå med en lektørbog, som desværre ikke sagde mig noget som helst. Forsiden var ikke up-to-date, historien og sproget var lidt kedeligt og selve opsætningen var heller ikke så god, i hvert fald ikke i min optik. For andre fungerer det sikkert. Den jeg snakker om er "Spiser de døde jordbærkager".
Månedens mest overraskende bog:
Jeg ville have valgt Pax-serien, men har ikke læst første bind i denne måned, så jeg har valgt "De døde grotter" i stedet. Af den grund af slutningen chokerede mig og efterlod mig forvirret og frustreret over at der ikke var mere.
Månedens bedste bog:
Det er et svært valg. Hvis jeg ikke havde læst dem begge to, ville den ene af dem have været et sikkert valg. Jeg snakker om "Ravnens hvisken" og "Evnen" - for det er begge to sublime bøger, på hver deres måde. Historierne er fantastiske, medrivende og sindssygt spændende - derfor har jeg valgt dem begge to!
Hvad vil jeg læse i oktober:
Uha, det har det jo med ikke at holde. Men jeg har alligevel et par bøger jeg meget gerne vil have læst, jeg vil ikke nævne dem, for så er jeg bange for at jeg kommer fra det igen. Dog vil jeg sige, at jeg skal holde readathon på mit arbejde i efterårsferien, så jeg håber på at få læst en masse. Måske endda nok til at slå min egen rekord?
Hvad glæder I jer til at læse?
Abonner på:
Opslag (Atom)







