Sarah J. Maas; A Court of Wings and Ruin

Sarah J. Maas; A Court of Wings and Ruin (A Court of Thorns and Roses, #3)

Bagsidetekst:
Feyre will bring vengeance.

She has left the Night Court - and her High Lord - and is playing a deadly game of deceit. In the Spring Court, Tamlin is making deals with the invading king threatening to bring Prythian to its knees and Feyre is determined to uncover his plans. But to do so she must weave a web of lies, and one slip may spell doom not only for Feyre, but for her world as well.

As mighty armies grapple for power, Feyre must decide who to trust amongst the dazzling and lethal High Lords - and hunt for allies in unexpected places.

OMG! Den her serie altså. Jeg elsker den! Selvom bind tre her ikke er lige så god som bind to - for det er helt uden for kategori - så er det stadig spændende. Stadig medrivende. Stadig hot! Jeg er virkelig hooked og jeg glæder mig så meget til at bind fire kommer.

Jeg vil forsøge ikke at spoile noget i anmeldelsen, da bogen læst på engelsk, kan der være mange derude der endnu ikke har læst den. Forhåbentlig bliver den oversat til dansk, som de to foregående. I så fald skal den stadig ejes og stå sammen med de andre på hylden - for tal lige om smukke bøger. Forsiderne er virkelig små mesterværker. Lige et lille tip, hvis I ikke kender Charlie Bowater, så tjek hende ud! Hun har lavet nogle fantastiske illustrationer til bl.a. disse bøger. Jeg har bl.a. andet købt et meget fint print med alle hovedpersonerne på og jeg elsker det!

Dette var et lille sidespring, tilbage til snakken om bogen. Jeg ville være blevet imponeret hvis Sarah kunne holde fanen så højt hævet som hun gør i bind to. Jeg er rigtig glad for bind et, men bind to er bare fænomenal på så mange måder - jeg vil ikke komme ind på dem her, men læs den. Mine forventninger til bind tre var høje, men selvom de ikke helt blev indfriet, gør det ikke noget. For bogen holder stadig! Det er også svært helt præcist at sætte fingeren på hvad det er, der gør at den ikke er så god bind to. Måske fordi jeg synes Feyre kommer lidt for nemt til tingene i denne. Misforstå mig ikke, hun kæmper stadig og bliver da truet flere gange, men det kommer aldrig helt derud hvor man tvivler på om hun vil overleve eller om hun nu træffer det rigtige valg. Det er som om der bygges op til det helt store klimaks, for så bare at fade lidt ud igen, og så bygges der op igen og og fades ud osv. (Jeg håber dette giver mening). I så fald, synes jeg ikke helt vi når helt derud hvor vi var i bind to. En anden grund kan være at nu har Feyre og Rhysand fået hinanden - de er sammen, i medgang og modgang. Derfor er dramaet omkring de to ikke så stor en del af historien mere. Deres fælles fortælling fylder selvfølgelig, men nu er der noget andet på dagsordenen: krigen om Prythian. Der er derfor en del mere politik i denne historie, for der skal diskuteres og lægges planer. Det bliver dog på ingen måde kedeligt, for de forskellige High Lords har problemer med hinanden og kun ganske få kan faktisk holde hinanden ud - men mon ikke de finder en brugbar løsning?

Der er en tredje grund kan være at Sarah har lidt svært ved at tage livet af folk. Ikke at folk ikke dør, for der dør en masse folk. Men hun har svært ved "kill your darlings" - altså at slå nogle af de gode eller yndlings personer ihjel. Ikke at det nødvendigvis er en dårlig ting at hun har svært ved det, men det hænger sammen med min opfattelse af at Feyre kommer for nemt til for meget i denne bog. Hun kommer tæt på flere gange, men det bliver aldrig rigtig til noget. Hun mister ikke noget værdifuldt - ikke rigtigt.

Det gør dog bestemt ikke noget ved min mening om serien. Jeg er stadig dybt forelsket i den. Jeg synes det hele spiller virkelig godt: sprog, handling og personer. Humoren deri er virkelig fed og jeg sad flere gange og grinte for mig selv. Det er virkelig en fortælling der har taget mig med storm. Dette er også den første bog jeg har hørt som engelsk lydbog og jeg er meget imponeret over hvor godt det gik. Jeg havde lidt frygtet at jeg ville misse meget af handlingen, men det tror jeg ikke at jeg har (forhåbentlig!). Det er bestemt ikke sidste gang jeg giver mig i kast med det. Og nu er jeg up to date, så kan fjerde bind godt tage at komme så jeg kan få styret mine abstinenser!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2017 (på engelsk)
Antal sider: 699
5 ud af 6 stjerner
(Læst på engelsk)

Mine boglige forelskelser

Mine boglige forelskelser 

I dette indlæg vil jeg krybe til korset og indrømme hvem der har været nogle af mine boglige forelskelser. Dem der er mine helte og mere til. Dem jeg har heppet på og måske drømt en lille drøm om. Dem der har givet mig hjertebanken og røde kinder når jeg tænker på dem og mindes bestemte passager i bøgerne?

Jeg håber ikke at jeg er ene om at have boglige forelskelser, for på en eller anden måde hører det vil med til at være bogelsker og bognørd? Det håber jeg i hvert fald!

Dominic ("Dæmondræberen")
Jeg vil starte med Dominic, for selvom det er længe siden jeg har læst serien, så er han bare en jeg ikke kan glemme. Der er kommet flere litterære forelskelser til sidenhen, men Dominic vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Selvom hans hjerte er knust, er han ikke bange for at føle noget - også selvom han tit gør grin med følelser og dem han holder af. Jeg tror at de blot skal tage det som tegn på at han virkelig holder af dem. De skal bevise sig over for ham, før han tillader nogen at komme tæt på, men når de er, så beskytter han dem med alt hvad han har. Både med dæmoniske og guddommelige kræfter. Samtidig elsker jeg hans humor. Hans sorte humor, der kan være frastødende og pervers, men som passer så godt til den han er: den faldne der forelskede sig.

Darrow au Andromedus ("Rød opstand")
En Rød slave der rejser sig og gør oprør mod de mægtige Gyldne. En slave der vælter en nation, for at følge sin døde kones drøm om et frit land. Hvad han ikke går igennem - både fysisk og psykisk, er imponerende. Han kæmper sig fra samfundets bund, til toppen, blot for at blæse til korthuset og få det til at vælte. Han er loyal, kløgtig og modig. Samtidig er han skrøbelig og sårbar. For han er født Rød, og selv som modificeret Gylden, kan han bløde og komme til skade. Han kan miste sin forstand når han bliver spærret inde og hans tro på mennesker kan smuldre når han bliver forrådt. Han er menneskelig og han fejler - gang på gang - men han giver ikke op. Han kæmper videre. Også selvom det virker umuligt. Flere gange tvivlede jeg på om han ville klare det - men gang på gang overraskede han mig.

Jace Herondale ("Dødens instrumenter") (bogen!!)
Åh bog-Jace! Hvor jeg dog gerne ville have haft at filmen og tv-serien ydede dig retfærdighed. Det gør ingen af dem - desværre. Filmen er tæt på, men alligevel så langt fra. De har ikke fanget din essens. Dit hårde ydre der kun dækker over den knuste dreng der fik at vide at det at elske, var at ødelægge. Din humor, der er sarkastisk, mørk og ærlig. Din beskyttertrang over dem du rent faktisk har lukket ind i dit hjerte, som langt fra er så knust som du tror. Du er ikke ond. Du er en kærlig person, der har gået grueligt meget igennem for at slippe af med den umådeligt vægt du har båret på dine skuldre. Du er en af mine litterære forelskelser og helte - du må ikke forandre dig!

Robin Goodfellow aka Puck ("Iron Fey")
Hvor ville jeg have ønsket at Megan valgte Puck, men ak. Endnu engang vælger pigen den forkerte (jeg heppede også på Team Jacob). Jeg elsker Pucks humor, hans spidsfindige kommentarer og hentydninger. Hans altid velmente mening, også selvom de ofte er skyld i at han kommer i fedtefadet. Som flere af mine andre helte vil han gøre alt for dem han elsker - endda opgive at være sammen med dem.

Rhysand ("Et rige af tåge og vrede")
Åh, Rhysand. Den onde hersker med et hjerte af guld for dem han holder af. Hvad han ikke har gennemlevet for at sikre sin familie, sin befolkning og sin by. Alle de ofre. Alle de tab. Alle de løgne han har fortalt for at få folk til at tro at han er ondskaben selv. Ondskab i sin reneste form. Mit hjerte bløder for hans tab og hans lidelser, men samtidig vokser det også, for den kærlighed han føler - ikke blot for Feyre, men for alle dem han har nærmest. Samtidig beskrives han som gudesmuk, mørk og dyster og hvem kan ikke lide det? Når jeg tænker tilbage på kapitel 55 (hvis I endnu ikke har læst "Et rige af tåge og vrede" - så gør det, om så bare for det ene kapitel!), bliver jeg stadig rød i kinderne, over hvor perfekt det er. Det er simpelthen et af de bedste kapitler i hele seriens historie - ja, hvis ikke i mange seriers historie. Perfekt, siger jeg bare!

Christian Grey ("Fifty Shades of Grey")
Ak, ja, jeg må indrømme at mr. Grey gav mig røde kinder og hjertebanken. Selvom han kunne være et arrogant røvhul, var han jo også kærlig, betænksom og sød - på sin helt egen måde. Jeg har fået at vide at hvis man læser "Grey" så ændres ens syn på ham, så det har jeg ikke gjort. Jeg er dog nysgerrig, men jeg kan lide ham som han er i de første bøger. Han er det ultimative sexsymbol og en mand med et knust hjerte, som alle kvinder ville ønske de kunne hele. Jeg elskede at han både var hård og blød - det hårde ydre, der dækker over en usikkerhed og en blødhed, der ikke var plads til at vise. Jeg vil nok altid have en svaghed for ham. Jeg er dog bestemt ikke tilfreds med hvordan han er i filmen, men det er der desværre ikke noget at gøre noget ved.

Severus Snape (Harry Potter)
Der er en grund til at jeg har "Always" tatoveret på min arm. Der er en grund til at jeg, når jeg nogle gange har brug for at græde, sætter mig til at se den sidste Harry Potter film, for den er stensikker hver gang: når Snape dør og vi ser hans minder, græder jeg. Selvom jeg hadede Snape til at starte med (hvem gjorde ikke det?), så blev det jo klart undervejs at der var mere end hvad man lige så med det blotte øje. Der var hemmeligheder og løgne, der skjulte sandheden om manden er aldrig holdt op med at elske Lily. Derfor kan jeg ikke lave denne liste uden at nævne ham - for han vil altid være noget særligt, også selvom jeg måske ikke lige ville kalde det en boglig forelskelse, vil jeg stadig nævne ham her.


Hvem er jeres boglige forelskelser?

Brian K. Vaughan; Saga, vol. 7 [Sponsoreret]

Brian K. Vaughan; Saga, vol. 7 [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Efter endelig at være blevet genforenet med sin konstant voksende familie, rejser Hazel til en krigshærget komet, som Wreath og Landfall har kæmpet om i evigheder. Nye venskaber dannes og andre går for altid tabt i dette actionmættede bind om familier, kamp og livet som flygtning.

Jeg har tidligere skrevet om Saga-tegneserien og nu gør jeg det igen, for hvis du endnu ikke har læst den - vil jeg bestemt anbefale dig at gå i gang! Det er hæsblæsende aktion og der er virkelig ikke sparet på noget. Dog vil jeg sige at det ikke er for sarte sjæle - for der er blod, vold og mærkeligt sex i lange baner (i hvert fald i de første bind - heldigvis har tonet lidt ned for det i de sidste bind). Jeg er vild med illustrationerne - selvom de kan være voldsomme og bizarre. De passer rigtig godt historien og det univers som forfatterne har skabt.

Saga er en episk kærlighedshistorie om Alana og Marko, der på trods af, at de burde være fjender, forelsker sig og får datteren Hazel. De er do på flugt fra flere som vil slå dem ihjel - en flugt der bringer dem hid og did i det uendelige verdensrum. Der er ikke meget fred og ro til den lille familie. Dog opgiver de aldrig håbet på at nå til et sted hvor de kan leve fredeligt sammen - om de nogensinde finder sådan et sted, vides ikke. Både Alana og Marko er soldater og håber at de kan lægge våbnene på hylden og leve fredeligt, men gang på gang støder de på uforudsete problemer der besværliggør denne drøm. Samtidig er det ikke blot Alana og Marko vi følger, men også dem der vil dem til livs. Disse karakterer udvikler sig også igennem historien, og vi ser at deres verdens syn også ændres undervejs i historien. Fra at være modstandere af Alana og Markos forhold og familieforøgelse, er der faktisk et par stykker der nu støtter op om og vil beskytte. Deres familie vokser og vokser - selvom der også bliver sagt farvel til en del. Vold er som sagt en ret stor del af historien og forfatterne er ikke bange for at slå folk ihjel!

Dette er også en tegneserie som jeg synes bliver bedre og bedre. Jeg var vild med de første bind, men jeg synes at udviklingen i historien og personerens udvikling er virkelig spændende og gennemført. De vokser med de prøvelser de skal igennem og med de valg de træffer. Jeg håber virkelig at der er lang tid til at serien slutter, for jeg har slet ikke lyst til at sige farvel!

Tak til Bog & Ide for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag:
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 152
5 ud af 5 stjerner

Mere om forfatteren her.
Mere om serien her.

Læsning og forståelse

Læsning og forståelse

For lidt tid siden læste jeg et indlæg på "Bibliotekattens Bøger" om læsning og forståelse af Harry Potter (læs hendes indlæg her) og jeg vil gerne melde mig til koret af ("onde") ånder, og opfordre til at det ikke er ligegyldigt hvilke bøger ens barn læser, hvornår. Det er rigtig fint at man gerne vil give sine egne barndoms klassikere videre til ens børn, men det skal gøres når de er klar til det. Det kan godt være at de kan læse bogen, men kan de også forstå den? Det er næppe altid tilfældet.

Jeg har en kollega der har fortalt at hun engang skulle hjælpe en mor der var inde på biblioteket for at låne bøger til det ene af sine børn. Pigen ville gerne læse "Dig og mig ved daggry" (tror jeg det var), fordi hendes storesøster havde læst den. Og det fik hun lov til at moren. Det er som sådan også fint nok. Men hvis man kun er 10-11 år, så skal man ikke læse den. For den er bestemt ikke for børn. Det er en meget rå og voldsom fortælling, med nogle ikke særlig flatterende scener i - scener der bestemt ikke er for 10-11-årige.

Jeg kender også andre der har læst "Fifty Shades of Grey" som store teenagere, hvilket jeg også synes er helt forkert. Jeg føler, at jeg var for ung da jeg læste den! Og jeg var da trods alt over 20 da jeg læste den. Det kan godt være de kan læse bogen, men forstå den? Og jeg tvivler på, at det at læse Fifty så tidligt, har en god indflydelse på hvordan man ser forhold, sex og kærlighed.

Selvfølgelig er det mega fedt når de unge vil læse og vil læse meget, men altid med måde. Der findes masser af gode bøger til forskellige niveauer, også tykke bøger og bøger med substans. Bare fordi det er børne- eller ungdomsbøger, er det ikke ensbetydende med at kvaliteten af historien er dårlig. Der er både kærlighed og krimi for den aldersgruppe - begge dele i et format og udtryk som de unge læsere forstår. Selvfølgelig skal vi servicere de unge læsere når de kommer med titler de gerne vil læse, men er det ikke også vores rolle - både som bibliotekar, men især da også som forældre - og kunne sige: "Den her venter vi lige lidt med skat, der skal du være lidt ældre." Det kan godt være teenageren så bliver utilfreds, men så må der findes noget der passer bedre til ham/hende. Jeg er sikker på at det er en svær balancegang, men hvis der ikke er nogen der sætter grænser for hvornår man må læse hvad, så tror jeg altså det kan give lidt forskurede syn på mange ting.

Samtidig kan centrale temaerne i bøgerne også gå hen over hovedet på de stakkels unge læsere. Harry Potter-bøgerne bliver mørkere og mørkere jo længere vi kommer, de sidste bøger er bestemt ikke egnede til, lad os sige, 13-årige. Det kan godt være de forstår ordene, men forstår de Harrys følelser? Forstår de hvorfor han gør som han gør? Hvorfor hans venner gør som de gør og føler hvad de føler? Næppe, og det kan ødelægge læseoplevelsen, hvis man ikke får alle aspekter med. Indrømmet, det er da heller ikke altid at jeg lige fanger alt i de bøger jeg læser, men jeg har trods alt nogle redskaber og noget bagage der gør, at jeg kan arbejde mig hen imod en forståelse af problemerne - om ikke andet har jeg nok nogen i mit netværk der kan forklare mig det.

En helt anden side af sagen er film. Jeg var i Musikkens Hus og se "Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" og der sad en familie med tre drenge ved siden af min mor og jeg. Den mindste dreng har ikke været mere end 5. Hvad får han ud af at blive slæbt med ind og se det? Allerede halvvejs i første del ville han ikke sidde stille og han skulle have handlingen forklaret. Det blev ikke bedre i anden halvdel og da koncerten sluttede 22:10 skyndte de sig også at gå. Der havde moren tysset på ham flere gange. Det kan godt være den store dreng (nok omkring 10 år) forstod det, men de to små? Det tvivler jeg på. Samtidig tror jeg ikke på at forældrene har hygget sig særlig meget. Så hvorfor ikke lade de små blive hjemme og passet, hvis det var mor og far der gerne ville se det? Ja, undskyld, men så må man også vurdere om ens børn forstå det man vil og se. Og som 5-årig er man, i min optik, for lille til Harry Potter.

Så, forældre, meld jer på banen når jeres små skal vælge bøger! Sørg for at de læser hvad der passer til deres eget niveau. På den måde tror jeg ikke de risikere at miste lysten til at læse, men måske tværtimod får mere lyst og mod på at læse!

En regel jeg har lært der er god at kunne er knytnævereglen. Den går ud på at finde en bog man gerne vil læse. Slå op på en tilfældig side i bogen. Læs den side, hvis der er flere end fem ord man ikke forstår eller har svært ved at læse, skal man "bokse" bogen væk - deraf knytnæven. På den måde sikre man sig at man får noget med hjem som man forstår. Den kan også bruges den modsatte vej: hvis der er flere end fem ord der er for nemme, skal den også bokses væk. Det var lige et gratis tip.

Og smut så på biblioteket og lån en masse bøger!

Marts wrap-up

Marts wrap-up

Så siger vi farvel til endnu en måned og denne gang har jeg fået læst rigtig meget. I hvert fald mere end i de foregående måneder og det er jeg rigtig glad for. Jeg har fået gjort et godt indhug i mine anmeldereksemplarer og det er dejligt, for så har jeg ikke så dårlig samvittighed over ikke at få læst så meget. Selvom der stadig ligger en del i mine stakke, så er det ikke så mange som der har gjort (selvom jeg ved at der snart er nogen på vej). Og jeg klager stadig ikke, det er lækkert at have så meget forskelligt at vælge i mellem og jeg har virkelig fået læst meget forskelligt i marts.

Det er i alt blevet til 28 bøger og 4472 antal sider - meget bedre end forrige måned!

Læste bøger:
Kirsten Sonne Harild; Alt for dig (lektør)
Cecelia Ahern; Perfekt
Tæl med biler (lektør)
Tæl med bondegårdsdyr (lektør)
Gena Showalter; Førstelivet
Karen Inge Nielsen; Natspindlerens dødsmærke
Charlotte Fischer; Diali (Sjælevandrer, #1)
Steve Smallman; Tørke i mudderpølen (lektør)
Steve Smallman; Hvor er mælken? (lektør)
Steve Smallman; Hønen og ægget (lektør)
Steve Smallman; Den travle traktor (lektør)
Sarah Engell; Fuglemanden
Ernst Cline; Spillet om Oasis (Ready Player One, #1)
Adam Silvera; De dør begge til sidst
Brian K. Vaughan; Saga, vol. 7
Sarah J. Maas; A Court of Wings and Ruin (ACOTAR, #3)
Oliver Jeffers; Hjertet og flasken
Oliver Jeffers; Træet
Valerie Mangin; Rovdyrenes klub, part 1
Valerie Mangin; Rovdyrenes klub, part 2
Mark Jansson; Hvor skal bjørnen hen? (lektør)
Amie Kaufman; Illumiea
Martin Baltscheit; Max vil kysse (lektør)
Kathleen Amant; Anna og bedstefar på udflugt (lektør)
Kathleen Amant; Anna overnatter hos bedstemor (lektør)
Føl læs lær - ord (lektør)
Føl læs lær - dyr (lektør)
Jessica Townsend; Morrigan Crows magiske prøvelser 

Månedens korteste bog:
Det kan ikke være andet end "Tæl med biler/bondegårdsdyr"-bøgerne, da de kun er på 14 sider. Det er pegebøger med fine billeder og tal på hver side, til de yngste læsere og jeg satser helt klart på at Iris skal overtage dem.

Månedens længste bog:
Det er "A Court of Wings and Ruin" - selvom jeg læste 156 sider af den i februar, har jeg stadig læst 543 sider nu. Eller hørt dem, rettere sagt. Jeg har nemlig hørt dem som lydbog - min første engelske lydbog! Og det bliver bestemt ikke den sidste. Det var virkelig en god oplevelse og så er bogen jo bare fantastisk!

Månedens mest overraskende bog:
Jeg tror jeg vil vælge "Illuminea" her. Jeg har haft bogen stående virkelig længe på mine hylder, men nu skulle det være og jeg virkelig overrasket hvor total fed og gennemført den er! Det var den vildeste læseoplevelse.

Månedens bedste bog:
Uha, det er svært - for der har virkelig været mange rigtig gode i denne måned, men jeg tror jeg vil vælge "Fuglemanden" af Sarah Engell. Fordi det er en fantastisk historie og fordi den er utrolig vigtig. Den giver et unikt indblik i hvordan det er at være psykisk syg og så går tekst og illustrationer bare op i en højere enhed.

Hvad jeg vil læse i april:
Jeg håber på at få læst den nye Stephanie Perkins og Becky Albertalli - forfattere jeg holder rigtig meget af. Perkins har vist bevæget sig ud i noget krimi-thriller-noget, så det er jeg spændt på at læse. Samtidig håber jeg at få læse videre i Illuminea-serien, også selvom det bliver på engelsk, for det er kun første bind der er oversat.

Hvad håber I at få læst?