H. D. Carlton; Haunting Adeline

H. D. Carlton; Haunting Adeline

Bagsidetekst:
The Manipulator
I can manipulate the emotions of anyone who lets me. I will make you hurt, make you cry, make you laugh and sigh. But my words don't affect him. Especilly not when I plead for him to leave. He's always there, watching and waiting. And I can never look away. Not when I want him to come closer.

The Shadow
I didn't mean to fall in love. But now that I have, I can't stay away. I'm mesmerized by her smile, by her eyes, and the way she moves. The way she undresses ... I'll keep watching and waiting. Until I can make her mine. And once she is, I'll never let her go. Not even when she begs me to.

”Haunting Adeline” er ikke for sarte sjæle – og jeg er stadig i tvivl om hvad jeg synes.

Er man til dark romance, kan man roligt kaste sig over ”Haunting Adeline”. Jeg var lige dele fascineret og skræmt under stort set hele læsningen.

Adeline flytter ind i sin mormors faldefærdige og uhyggelige hus. Hun er forfatter og har en svaghed for det skræmmende og creepy. Så da hun får en stalker, er hun både skræmt fra vid og sans, men også fascineret og interesseret i ham.

Stalkeren, Xade, er hacker og jagter pædofile, for at torturere dem og redde de børn de mishandler. Så hvordan kan han godtgøre at stalke Adeline? Jo, for i hende har han fundet sin soulmate – han skal bare lige overtale hende.

Der er nogle ret voldsomme scener i bogen – både torturscener, bl.a. hvor Xade hiver fingernegle af, men også scener mellem Adeline og Xade. Det skal man lige være opmærksom på når man læser den. Jeg sad flere gange hovedrystende og havde måske mest lyst til at spole videre, men alligevel var jeg så fanget at jeg var nødt til at høre det.

Og det kan måske være svært at forstå hvorfor man så har lyst til at læse sådan noget? Tjo, fordi ”Hauting Adeline” er overalt på TikTok (hvilket måske siger lidt om hvem jeg følger på TikTok) og fordi historien, selvom den er mørk, faktisk er overraskende spændende.

Der er både ”kampen” mellem Adeline og Xade – hvor hun skal forsøge at overbevise sig selvom at hun ikke vil have, men også hele Xades organisation mod ”de onde”. Og så lige en gammel mordgåde der skal opklares.

Nu bliver det spændende at se hvad der sker i næste bog …

Bogen er købt hos Saxo.

Fakta:
Udgivet i: 2021
Antal sider: 595
5 ud af 6 stjerner

Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger

Betina Christiansen fra Lydboghylden.dk har skrevet denne gæsteanmeldelse af ”Hvor flodkrebsene synger”. Udover at anmelde lydbøger på hendes egen bogblog, er hun også boganmelder ved Bogrummet.dk. Du kan også følge hende på Goodreads.

Bagsidetekst:
Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.

Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.

Men Kya er ikke, som de tror. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene ude i den sumpede marsk, som hun betragter som sit hjem. Hendes forhold til naturen er både videbegærligt og nysgerrigt og samtidig selve omdrejningspunktet og forankringen i hendes tilværelse. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket. Da to unge fyre bliver grebet af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt kapitel i livet – indtil det utænkelige sker: Den lokale skørtejæger bliver fundet død uden for byen – og straks mistænker de lokale Kya for at være involveret i dødsfaldet.

HVOR FLODKREBSENE SYNGER er en hjerteskærende opvækstroman, en fortælling om et muligt mord og en stærk kærlighedshistorie.

”Hvor flodkrebsene synger” er til dato en af de bedste bøger, jeg har læst. Hvis jeg bliver bedt om at anbefale en god bog til en veninde, er ”Hvor flodkrebsene synger” altid min go-to.

Bogen starter hårdt ud med, at Kya bliver forladt af hendes familie én efter én, indtil hun til sidst er helt alene. Naturen bliver dog hendes et og alt. Delia Owens beskrivelser af naturen er utroligt maleriske og jeg dannede mig hurtigt helt klare billeder af sumpen.

Selvom naturens magi er altoverskyggende i fortællingen, indeholder bogen også utroligt mange andre facetter.

Udelukkelse og racisme er et stærkt tema i bogen. Først og fremmest bliver Kya udelukket fra stort set alt og alle. Ikke bare fra sin familie, men også fra byen og dens beboere, der for alt i verden ikke vil have noget at gøre med marskpigen.

Kun ét sted oplever Kya medmenneskelighed. Et ældre ægtepar finder ud af, at Kya er blevet forladt. Deres kærlighed til Kya er utroligt rørende. Selv er de udsat for markant racisme og de nærer derfor straks omsorg for den udelukkede Kya. De sørger for at hjælpe hende med at tjene penge, så hun kan købe mad. Damen sørger også for at give Kya tøj og hjælpe hende i takt med, at hun udvikler sig til at blive en kvinde.

Forholdet mellem disse tre personer er stadig noget af det, der står klarest i min erindring fra bogen. Der er utroligt meget uretfærdighed omkring dem og vi får virkelig et indblik i 1950’ernes racistiske USA.

Kyas spirende forhold til den sympatiske Tate er også fascinerende at følge. Kærligheden til naturen fylder utroligt meget i dem begge to og derfor virker det også som skæbnen, at de to skal ende sammen.

Delia Owens holder dog læseren til ilden ved at involvere den forfærdelige Chase, der får indsmigret sig på den uskyldige Kya. Mordet på Chase forbliver et stort mysterium indtil sidste kapitel og jeg blev både overrasket og rørt over slutningen.

”Hvor flodkrebsene synger” er en bog, der fortjener at blive læst af alle. Fortællingen bliver kun bedre af, at den er inspireret af forfatterens eget liv.

Jeg leder stadig efter en bog, der kan tage mig med lige så meget storm som ”Hvor flodkrebsene synger”.

Smut over på begge vores Instagram-profil er og deltag i konkurrencen om et eksemplar af "Hvor flodkrebsene synger"

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Where the Crawdads Sing
På dansk ved: Anders Juel Michelsen
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 374
6 ud af 6 stjerner

3 gange gys [Anmeldereksemplar]

Værgso - her får du tre anmeldelser, af tre uhyggelige historier.

Faktisk er gys ikke rigtig noget jeg gør mig i - hverken som bøger eller film, men fra tid til anden kan jeg godt overtales ... Det blev jeg med disse tre korte historier - men vær opmærksom, bare fordi de er korte, er de fulde af uhygge. 

Derudover er det også oftere reglen end undtagelsen, at gyserhistorier ikke ender lykkeligt - om de her gør, det vil jeg lade være op til jer at opleve. 

"Lygtemanden" af Rikke Havner Alrø
I "Lygtemanden" møder vi en familie, der bor tæt på en mose. Familien tæller mor, far og tre børn. Børnene er vokset op med historier om lygtemændene der lurer i det mørke mosevand og de går altid rundt med en mønt i lommen, som de kan bestikke ham med, hvis det skulle blive aktuelt. 

Mille på 15 år er ikke meget for at gå ud om natten og tror om nogen på historierne, men en aften tvinges hun ud - da lillesøsteren går ud efter mørkets frembrud, må Mille gøre op med sig selv om hun virkelig tror på historierne eller om de er pure opspind. 

Hvad der sker ude i mosen, vil jeg ikke afsløre, kun at det bliver lige lovligt spændende ...

"Gravsoen" af Nicoline Kjærsgaard Møller
I "Gravsoen" overtaler Nikolaj veninden Mascha til at undersøge en spøgelseshistorie om et mystisk og voldsomt væsen der lurer i skoven omkring den by de bor i. Udover at dette væsen lurer i skyggerne, er der også blevet begået en række mystiske mord.

Udover at skulle opklare mysteriet om gravsoen, et spøgelsessvin, der varsler død og ulykke, skal Nikolaj finde ud af hvorfor Mascha var nødt til at flytte til Sverige og efterlade ham alene tilbage. Hvad er hendes hemmelighed - og kan de være i sikkerhed for gravsoen?

Igen er dette en historie der går ind og piller ved læserens opfattelse af hvad der er virkeligt og en drøm - og selvom Nikolaj og Mascha er tæt på at opklare sagen, er gravsoen måske tættere på end de egentlig bryder sig om ...

"Troldeunge" af Malene Fabricius Holm
"Troldeunge" er en klassisk historie om en skiftning - en troldeunge der er byttet ud med et menneskebarn. Sigge og Lilli-Rose er tvillinger - selvom de bestemt ikke ligner hinanden. Faktisk er de så langt fra hinanden, og Lilli-Rose er så modbydelig, at Sigge er overbevidst om at hun ikke hører til hos dem. 

Det er dog ikke lige så nemt at overbevise deres forældre om at der er noget galt ... og hvor langt vil Sigge gå for at finde frem til sandheden?

Vurdering af alle tre bøger
Som jeg skrev i starten er disse tre historier fulde af uhygge. Det er egentlig imponerende at forfatterne har kunne skrive så korte bøger - alle tre er omkring 50 sider og med lix 20-24 - men med så grusomme fortællinger og skæbner. 

Når bøgerne ikke er længere, er det klart at vi ikke kommer sådan for alvor tæt på vores hovedpersoner, men netop den her slags historier gør det ikke noget. Vi har det kendskab vi skal bruge og i de detaljer vi får, fremstår de troværdige. 

Som læser kan man mærke uhyggen komme snigende og vi fornemmer hurtigt når der er noget forkert ved det hele. 

Alle tre bøger kan læses af læsere på 10 år og opefter - hvis de altså har nerver til det!

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Adam O; Lulu Lukøje [Uopfordret anmeldereksemplar]

Adam O; Lulu Lukøje [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lulu bor i Drømmeløse, hvor ingen nogensinde drømmer. Uden for byen står en gammel overbegroet bus, og en dag starter Lulu bussen med en nøgle, hun har fået af en sulten krage. Her begynder den vildeste rejse ud i universet. Lulu møder fremmede planeter, flyvende delfiner, en gammel tankpasser og kaninen Tier, som hun hurtigt bliver venner med, og som hjælper hende med at styre den flyvende bus og få den tilbage på det tabte drømmespor.

"Jeg er virkelig dårlig til det her," gispede Lulu.
"Du gør det godt," sagde Tier. "Bare klø på."
Lulu drejde lidt for tidligt og rev en lang antenne af Centralen. 
"Æg og omeletter," sagde Tier. "Øvelse gør mester."

"Lulu Lukøje" er som en gentænkning af "Ole Lukøje" og "Den Lille Prins" – det er ikke kun noget jeg siger, fordi det stod i det brev der fulgte med bogen, men det er virkelig den følelse man får når man læser bogen.

Jovist, det er en billedbog og rimelig hurtigt læst, men dermed ikke sagt at den er hurtigt overstået. Hvis man vil, kan man bruge lang tid på både at snakke om de flotte illustrationer og historien om at finde ud af hvem man er og at intet er umuligt, man skal bare turde drømme det.

Adam O har efterhånden en hel del bøger at skrive på sit CV – helt fra billedbøgerne om ”Tonni 2 Ton” om trolde og venskab, bøgerne ”Den rustne verden”, om familiesammenhold, søskendekærlighed og overlevelse i et dystopisk Danmark og ej at forglemme, den fantastiske "Gro".

Hans streg er unik og man er ikke i tvivl når man står med et af hans værker i hånden. Personligt elsker jeg alt ved dem. Jeg er vild med farverne og detaljerne. Samtidig synes jeg det er fedt at det ofte minder om graffiti og har et street-præget look. Jeg kan godt lide det bombastiske i dem og at de samtidig er fyldt med liv.

”Lulu Lukøje” er historien om rejsen ud i det ukendte. Om at turde overvinde ens frygt, om at selv de mindste personer kan gøre den største forskel og ikke mindst: om drømme og fantasi. Hvad er vi uden vores drømme og fantasi? Det vil i hvert fald være en kedelig tilværelse.

Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger!

Fakta:

Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2023
Antal sider: 60
6 ud af 6 stjerner

Trine Bundsgaard; Himmeløjne [Anmeldereksemplar]

Trine Bundsgaard; Himmeløjne [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
”Da jeg skal sove, fortæller du historien om den dag, jeg blev født. Som du plejer: Hvor lille jeg var, hvor rød og rynket, så sød og så grim. Jeg vil have dig til at stoppe og blive ved. Det her kan vi jo godt finde ud af, siger du og synger sangen om lærken og reden og ungerne.”

”Himmeløjne” er en billedfortælling om svigt og længsel og om at vokse op med en alkoholiseret far. Det er også en historie om kærlighed om at få nok.

Der er bøger og så er der bøger.

Det her er af den slags i sidste kategori. Vigtig, smuk og rørende. En bog som alle burde læse.

Der hvor historien starter, skal vores hovedperson, en lille pige, på besøg hjemme hos sin far første gang efter skilsmissen. Det går egentlig ok med de besøg og de hygger sig sammen, men langsomt forsvinder faren ind i alkoholens verden og pigen får sværere og sværere ved at have et forhold til sin far. Langsomt vokser de fra hinanden og længe opgiver hun ikke håbet, men samtidig er hun så sur, så sur på sin far og til sidst får hun nok. Hun cutter forbindelsen til sin far.

Som en der selv har boet med alkoholiseret far, kan jeg nikke genkendende til rigtig mange af de følelser og tanker som hovedpersonen har. Frygten for hvad man kommer hjem til og ja, hvor mange tomme flasker der stod. Hvordan humøret var og om man egentlig skulle være blevet væk.

Vi kom igennem det, og det er jeg glad for. Men som med mig og hovedpersonen er der mange børn der oplever sådan en hverdag. Og det er ikke alle, der som mig og min far, kommer igennem det. Men det er langt oftere at man mister kontakten. Hvilket hvert sjette skilsmissebarn gør. Ofte til faren.

”Himmeløjne” giver et indblik i en hvordan en hverdag med en alkoholiseret far kan se ud, med den frygt og skam der følger med. Men samtidig giver den også et indblik i håb og det mod det kræver at sige fra. Jeg sagde også fra overfor min far og jeg ved nu, at det var et vendepunkt – og at det nok havde set helt anderledes ud hvis jeg ikke havde gjort det.

Sprogligt er den fuld af modsætninger – som det også ses ud fra bagsideteksten. Hovedpersonen vil have faren til at stoppe, men samtidig blive ved med at fortælle. Sådanne steder er der flere steder undervejs og igen underbygger det den følelse af usikkerhed, utryghed og kærlighed som der i historien. Alt dette underbygges virkelig flot af illustrator Signe Kjær (der også har illustreret ”Gulduret”), der med både rå og sårbare illustrationer giver historien liv.

Det er bestemt en fortælling der er værd at læse. 

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 112
6 ud af 6 stjerner