René Toft; Skylandet [Anmeldereksemplar]

René Toft; Skylandet

Bagsidetekst:
Solveig, Cirkeline og Katinka mistede deres far for et år siden. Mor siger, at han ved et uheld spiste for mange piller. Farmor siger, at far snød døden er nu er luftpirat i Skylandet. Solveig ved, at de begge lyver.

En dag får pigerne et Ouija-bræt. Og far svarer.

Skylandet er en fortælling om arrene, vi lever med. Om Disney Sjov og spaghetti kødsovs. Om regnbuer og kirkegårde. Om de døde, vi ikke kan give slip på. Og de døde, der ikke kan give slip på os.

Den her bog overraskede mig og var slet ikke hvad jeg havde forventet!

Ikke på en dårlig måde, bestemt ikke, men kender I det at man går ind til en bog med fornemmelsen af at vide hvor vi skal hen og når sidste side er vendt, så sidder man tilbage i total chok og var slet ikke klar på at det var sådan en historie?

Sådan var ”Skylandet” for mig. Og det bliver lidt svært at skrive en anmeldelse uden at spoile alt for meget … men jeg vil prøve.

”Skylandet” er en historie om håb, fantasi og sammenhold. Det er en historie om død, om det at komme videre og om at turde være ærlige. Det er en historie om at ære minderne om dem vi har mistet og at selvom de er væk, så er de stadig hos os.

Samtidig er det en virkelig skrækkelig historie om netop tab, sorg og død. Hvad sker der når vi dør? Er der noget bagefter? Da jeg var færdig med bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Brødrene Løvehjerte, der sammen trodser ilden og finder fred.

Det er en bog der rummer utrolig meget kærlighed, tro og håb. Som en der har mistet en forælder, kan jeg godt nikke genkendende til den smerte som pigerne oplever. Om end min er anderledes end deres, da jeg er voksen og har haft min far i længere tid end de fik deres. Jeg kan godt sætte mig ind i den vrede og håbløshed de føler – og som de ikke ved hvordan de skal sætte ord på.

Samtidig forstår jeg godt farmorens kamp for at holde mindet om pigernes far i live. Om end det er en utraditionel måde at gøre det på – og nogle ville sikkert ryste på hovedet og kalde det forfærdeligt, men hvorfor ikke drømme og tro på at der er noget efter døden? Eller hvis man snyder døden? Jeg ville da personligt synes det var fedt at være luftpirat.

Historien er hurtig læst, men bestemt ikke hurtigt glemt. Brug den i folkeskolen til samtaler om døden og hvad der sker efterfølgende. Brug den til samtaler om psykisk sygdom og hvilke spor det sætter på en familie.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2023
Antal sider: 143
5 ud af 6 stjerner

Nora Dåsnes; Ubesvaret opkald

Nora Dåsnes; Ubesvaret opkald

Bagsidetekst:
Oslo, efteråret 2011.

En måned efter terrorangrebene i Norge d. 22. juli begynder Rebekka og Fariba i gymnasiet. Fraiba melder sig ind i AUF, mens Rebekka prøver at engagere sig i revyen, i Daniel med det krøllede hår, i fester, skole og venner. Problemet er bare, at Rebekka hele tiden tænker på det, der er sket.

Nora Dåsnes har gjort det igen!

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Nora da ”Ti knive i hjertet” udkom tilbage i 2020 – en utrolig hjertevarm og smuk tegneserie om identitet, venskab og familie. Om det at blive teenager, men føle sig alene med sine følelser og tanker og om at finde ud af hvem man gerne vil være.

Nu er Nora Dåsnes aktuel igen. Ikke med en hjertevarm fortælling, men en fortælling der bestemt giver stof til eftertanke. Det er denne gang en graphic novel om terrorangrebene i Oslo og på Utøya tilbage i 2011 (tænk at det er så mange år siden!).

Jeg havde ikke forventet at jeg ville blive så rørt af den her historie, men det gjorde jeg. Den gik lige i hjertet og jeg sad og snøftede til sidst. Som bagsideteksten indikerer, har Rebekka svært ved at glemme angrebene – hun var ikke selv involveret i nogen af dem, men alligevel sidder der en frygt og uforståenhed i hende. Hun søger efter svar på nettet og er måske en smule besat. Men hun vil vide hvordan det kunne ske – og hvorfor andre lader til at være kommet videre.

Det er en historie om venskaber, familiesammenhold, spirende kærlighed og nok det vigtigste af alt: kampen for at komme videre, men ikke glemme hvad der er sket. For vi må aldrig glemme det. Vi skal i stedet lære af det, snakke om det og gøre verden til et bedre sted.

Billedsiden er, som i ”Ti knive i hjertet” i en klasse for sig. Farverne er holdt i blå og hvide nuancer, bortset fra når Rebekka tænker tilbage på den skæbnesvangre dag en måned tidligere. Når hun gør det, bliver farverne røde. Det er en ret stærk effekt og når man lige har regnet det ud, giver det virkelig noget til historien.

Det er en helt igennem fantastisk graphic novel – snyd ikke jer selv for den, børn som voksne.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Ubesvart anrop
På dansk ved: Anne Krogh Hørning
Udgivet i: 2021 (på norsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 284
6 ud af 6 stjerner

Patrick Ness; Hold nu op! [Uopfordret anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Hold nu op! [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Stewarts bryster taler til ham hver eneste dag. De gør nar ad ham og fortæller ham, at han ikke er noget værd. Og selv om de altid er der, føler Stewart sig meget alene. Men alt ændrer sig, den dag han møder Sylvie med det røde hår og de mange fregner.

Da du var barn og/eller ung vil jeg vædde med at du havde noget ved dig selv som du hadede. Du kan endda stadig have det som voksen.

Lad mig starte:
Da jeg var barn hadede jeg mine flyveøre. Jeg blev mobbet med dem og det endte med at jeg fik dem opereret.
Da jeg var ung var jeg aldrig helt tilfreds med størrelsen af mine bryster – det er jeg sådan set stadig ikke, og slet ikke efter at have ammet to børn.

Lige præcis disse tanker er hvad ”Hold nu op” handler om. Vi har alle været flove over et eller andet ved vores krop. Noget som vi ofte ikke kan gøre noget ved – i hvert fald ikke uden indgreb. Noget som i bund og grund, gør os til dem vi er. Eller i hvert fald er med til at forme os som dem vi er.

For nok er Stewart ikke den bedste i skolen, ej eller på rugbybanen og Sylvie er måske ikke skolens klogeste pige – og hvad så? Hvad de ikke har af ”godkendte” egenskaber blandt de populære børn, opvejer de til gengæld i medfølelse og solidaritet overfor hinanden. Og er det ikke meget mere værd?

Patrick Ness rammer igen hovedet på sømmet. Han giver os igen stof til eftertanke og gør os både kede af det og vrede.

Kede af det fordi det ikke er retfærdigt at børn og unge (eller voksne for den sags skyld) skal have det dårligt over hvordan de ser ud. De skal ikke gå i frygt for at blive mobbet bare fordi man som dreng har bryster – eller som pige ikke har – eller noget helt tredje.

Vred fordi man som læser får lyst til at ryste mobberne for at gøre hverdagen et helvede. Samtidig har man lyst til at spørge dem om de ikke også – inderst inde – er usikre på dem selv? Måske har de også noget de hader.

Det er en historie om at acceptere – og respektere – at vi ikke er ens. Vi er alle sammen unikke, måske endda perfekte på hver vores måde. Og der skal nok være mindst én person derude der ser en som vi alle gerne vil ses: med kærlighed, forståelse og accept.

”Hold nu op” er en fremragende bog. En bog der bør læses af alle – små og store. Snak om den, åben jer for hinanden og kram hinanden bagefter.

Tak til Carlsen for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
På dansk ved: Glenn Ringtved
Udkommet i: 2013 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 40
6 ud af 6 stjerner

Jennifer Lynn Barnes; Slutspillet [Uopfordret anmeldereksemplar]

Jennifer Lynn Barnes; Slutspillet [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Gåder, fælder og magt der fordærver. ”The Inheritance Games” slutter her!

Avery skal bare overleve nogle få uger mere i Hawthorne House, før arven endelig er hendes. Mens uret tæller ned, banker en uventet gæst på døren.

Det står hurtigt klart, at der er en sidste gåde, der skal løses, og Avery og Hawthorne-brødrene hvirvles ind i et farligt spil mod en ukendt og magtfuld spiller. Men noget er forandret: Avery er ikke længere en del af gåden eller et redskab. Hun er selv en spiller. Og hun er færdig med at vente på det næste spor.

Hvis der er noget, Avery har lært, er det, at man må tage, hvad man vil have – og aldrig lade nogen taget noget, man ikke vil af med. Nogle ting er for dyrebare at sætte på spil.

Jeg var fuldstændig blæst bagover af de to første bøger i den her serie og læste dem lige efter hinanden. De var både spændende, medrivende og virkelig underholdende. Når man lige havde troet at man havde regnet det ud, kom der en ledetråd man ikke havde forventet.

Sådan er ”Slutspillet” også lidt – bortset fra at Avery er vokset med rollen som arving og ikke længere er usikker på hendes evner. Hun ved hvad hun er i stand til og alle disse evner får hun brug til at løse den sidste gåde. En gåde der trækker lange tråde tilbage i fortiden, og som har uoverstigelige konsekvenser i nutiden.

I de to første bind er Avery også i tvivl om hvilken Hawthorne-bror hun skal satse sine kort på – heldigvis er der skruet lidt ned for trekantsdramaet i den her og det er jeg glad for. Det kan godt blive lidt for meget. Til gengæld er der masser af ”kærlig” rivalisering mellem brødrene og god ping-pong.

Der er heller ikke sparet på umulige gåder, ledetråde og masser af hemmeligheder der skal afdækkes. Jeg synes det er en værdig finale til en virkelig gennemført serie. Samtidig kan jeg godt lide at der intet fantasy-agtigt er – selvom jeg elsker fantasy, er det også vigtigt at huske, at ikke alle andre gør det. Til gengæld får man hjernegymnastik for alle pengene og virkelig spændende historie.

Læs den hvis du er til et miks af ”Da Vinci mysteriet”, ”Selection” og ”Gossip Girl”!

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: The Final Gambit
På dansk ved: Amalie Harder Hesel
Udgivet i: 2022 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner 

Malene Sølvsten; Spående vølve [Uopfordret anmeldereksemplar]

Malene Sølvsten; Spående vølve [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:

Hejd og lillebroren Gisle er altid på randen af sultegrænsen. De sover i skoven, lever af vilde bær, og hvad de kan tigge sig til. Hejd er synsk, men hun har endnu ikke lært at bruge sine evner. Til den makedsdag leder en mystisk stemme hende hen til et spillebord, og her opdager hun, at hendes magi kan gøre hende rig.

Men da Gisle dør, opsøger Hejd gudinden Frigg og bønfalder hende om hjælp til at genoplive ham. Frigg afslår, og i stedet må Hejd vende sig mod den unge gud Odin. For at styrke ham, bruger Hejd sine magiske evner til at fortælle hans myter og derved skabe ham til den guddom, vi kender i dag.

Gradvist lærer Hejd at mestre sine evner, men er skeptisk, da gudinden Freja fortæller hende, at hun er en vølve, for hvad vil det sige at være en vølve?

Malene Sølvsten er tilbage i absolut topform med ”Spående vølve”!

Det er ikke nogen hemmelighed at ”Ravnenes hvisken” har en stor plads i mit hjerte og i toppen af dansk fantasy. En nutid ”Erik Menneskesøn” – som også var en serie der betagede mig som barn.

Derfor var det også meget vemodigt at sige farvel til Anne, Elias, Od og alle de andre da sidste bog i serien udkom. Jeg håbede dog at Malene ikke var færdig med at skrive og snart teasede hun da også med både tekst og billeder. Heldigvis blev skriveriet til noget og ”Spående vølve” blev til.

Med ”Spående vølve” viser Malene os at ikke alene kan hun skrive fabelagtig fantasy, så har hun også evnerne til at være en storslået nutidig vølve.

I bogen møder vi den unge kvinde Hejd der lever et kummerligt liv. Da hendes lillebror, Gisle, dør, tigger hun guderne om hjælp, men der er ikke meget hjælp at hente og Hejd tager derfor sagen i egen hånd. Ved at fortælle Odins, asernes og jætternes historie, får han mere og mere magt. Hejds drøm er at han får magt nok til at vække Gisle til live igen. Men hvornår er nok nok?

Men tiden går og Hejds verden forandres for hver historie hun fortæller. Mister hun magten over ordet og derved også Odin, kan det være skæbnesvangert, men selvom hun vakler, finder hun styrken til at fortsætte. For historierne vil fortælles.

Som læser tages vi med gennem 9 kendte sagn fra den nordiske mytologi – nyfortolket og fortalt som kun Malene kan, men stadig fuldstændig som vi kender dem. Der er noget fascinerende ved at læse sagn man udmærket kender, fortalt så det føles som helt nye sagn.

”Spående vølve” er medrivende, spændende, original og et mesterværk fra Malenes hånd – og endnu federe er det at alle illustrationerne (linoleumstrykkene) er nogen hun selv har lavet. Hvor sejt er det ikke lige? Det giver bare lige det ekstra umf til udtrykket.

Bogen er modtaget som uopfordret anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:

Forlag: Gyldendal

Udgivet i: 2022

Antal sider: 279

6 ud af 6 stjerner