mandag den 16. juli 2018

Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet [Reklame]

Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet [Sponsoreret af Facet]

Bagsidetekst:
Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet.

Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårig modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprører at gøre, samtidig med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på "De dør begge til sidst", når jeg tænker tilbage på "Skæbnebrevet". De to bøger har det til fælles at vores hovedpersoner får at vide hvornår de skal dø - i "Skæbnebrevet" får de et brev med en dato, når de bliver 16 (de behøver dog ikke åbne det med det samme), i "De dør begge til sidst", bliver man ringet op til dag man skal dø. Begge bøger handler om hvordan man vil leve resten af sit liv, når nu man ved hvornår man skal dø. Så stopper lighederne dog også. For hvor jeg havde håbet på at der kom et opgør i "De dør begge til sidst" og blev skuffet, så er der masser af opgør og drama i "Skæbnebrevet". Mayas dødsdato er nemlig meget tættere på end hun havde forventet og hun vil ikke give op uden kamp.

Stemningen er lidt hektisk a la "Hunger Games" og "Divergent". Hovedpersonerne er næsten i konstant flugt-mode og skal hele tiden forsøge at være et skridt foran deres forfølgere. Samtidig med at de forsøger at holde sig foran, bliver de viklet ind i en sammensværgelse der viser sig at have stor betydning for det samfund de lever i. Lidt ligesom i "Dag 7" er der en skjult dagsorden, som dem der har magten, vil gøre alt for at følge - og jeg mener virkelig alt. De er ikke bange for at bruge vold for at nå det de vil have. I "Skæbnebrevet" er det en maskine der forudser hvornår man skal dø - en maskine der aldrig tager fejl, fordi alle menneskers genmasse er indlejret i den. Kan vi lige stoppe op og tænke over det? Tænk hvis sådan en maskine faldt i de forkerte hænder. Hvilke specialdesignede sygdomme kan man brygge ved hjælp af den genmasse? Jeg kan godt forstå at der er nogen der vil sikre at den ikke falder i de forkerte hænder - så er der bare lige det problem med, hvem der bestemmer hvem der har de forkerte hænder?

Udover at være en dyster science fiction fortælling, er det også en fortælling om ikke at opgive håbet. Selvom Maya finder en måde at forlænge hendes liv på, er hun ikke villig til at betale prisen. Det viser noget om hende som person - hun vil gerne leve, men ikke for enhver pris. Nogle priser er for høje at betale. Det er også en fortælling om at skulle acceptere ens skæbne - nogle ting kan bare ikke ændres, også selvom man prøver. Når man så har accepteret sin skæbne, er det med at få det bedste ud af livet. Jeg siger ikke at man skal leve hver dag, som var det, den sidste, men at man skal leve dem på den bedst mulige måde. Nyde livet så længe man har det.

Bogen får fire stjerner fordi jeg manglede lidt mere handling undervejs. Der er flere steder hvor jeg synes Maya og Max kommer lidt for let til tingene, og andre steder hvor jeg manglede forklaring eller bare lidt mere. Det er svært at forklare helt præcist. Jeg havde dog håbet på at blive fanget mere af historien, den er spændende, misforstå mig ikke, jeg ville bare gerne have noget mere. Samtidig synes jeg slutningen var meget tynd - det var lidt som om, den skulle sluttes meget hurtigt, så jeg sad og savnede lidt mere. Derudover, er det en interessant historie, der rejser en del spørgsmål om det samfund vi (måske) er på vej ind i og om hvordan vi vælger at leve vores liv.

Tak til Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2018
Antal sider: 251
4 ud af 6 stjerner

fredag den 13. juli 2018

Billedbøger uden tekst

Billedbøger uden tekst

Har du prøvet at læse en billedbog uden tekst sammen med dit barn? Det er en lidt underlig, men meget interessant måde at læse billedbøger på. For det foregår på en helt anden måde end når du læser en med tekst. Du er selv med til at bestemme handlingen - selvfølgelig ud fra de illustrationer der er i bogen, men hvad der siges og tænkes, det bestemmer du og dem du læser med, helt selv. Man kommer til at stille mange flere spørgsmål til den man læser sammen med.

Samtidig bliver man suget ind i bogen på en helt anden måde. Læserens fantasi har frit spil og ved at man selv sætter ord på handlingen, kan historierne være forskellige fra gang til gang. Når Iris bliver lidt større er det helt sikkert noget vi skal lege og hygge os med.

Man skal dog ikke sidde passivt til ved siden af - vær med til at lytte og stille spørgsmål til hvad barnet finder på. Spørg ind til hvad barnet tror der sker på næste side, eller hvorfor vi pludselig befinder os et andet sted, eller hvad manglen af farver mon kan betyde. Nyd også de flotte illustrationer og brug tid på at sidde og find nye detaljer på billederne, som måske kan bruges næste gang i læser bogen.



Herunder viser jeg en liste med nogle af de tekstløse billedbøger som jeg kender:

Hanne Bartholin; En dag
En giraf og en lille plettet hund flyver i deres røde flyvemaskine forbi drager og gennem uvejr hen til regnbuen over deres hjem, hvor de bager kager og vasker op sammen

Lizi Boyd; Lommelygten
Tag med på telttur og gå på opdagelse om natten i lommelygtens skær

Inger-Lise Kristoffersen; Manden, fluen og det ustyrlige pigebarn
En mand og en flue møder hinanden. Manden får vinger og flyver ud i verden sammen med fluen. Her møder de en pige, der samler på insekter i syltetøjsglas. Men mødet med manden og fluen, får pigen til at se verden i et anderledes lys

Aaron Becker; Hjemkomsten
En pige og hendes far finder vej til en magisk verden, hvor det man tegner bliver til virkelighed. Men nogle soldater vil erobre de magiske farvekridt og frarøve fantasien dens farver

Lene Lang; Held i uheld
Den lille skildpadde er på vej mod markens enlige mælkebøtte, da en enkelt frøskærm fra mælkebøtten lander på skildpaddens næse, og den må nyse

Aaron Becker; Rejsen
Med et magisk kridt tegner pigen en dør, der fører hende ind i en fantasiverden. Det bliver starten på en magisk rejse med masser af oplevelser

Alice Hoogstad; Monsterbogen
Ordløs fortælling om en rolig sort/hvid by, hvor en lille pige begynder at tegne monstre med sine farvekridt. Monstrene bliver levende, og de hjælper hende med at farvelægge byen. Men det er ikke alle, der kan lide byens nye udseende

Ingrid Schubert; Paraplyen
Ordløs billedbog om en nysgerrig hund, der finder en rød paraply, der i et kraftigt blæsevejr sender ham til himmels og derefter ud på en spændende rejse rundt i hele verden og tilbage igen

Marije Tolman; Øen
Isbjørnen kravler ned til en ø, her møder han fugle, skildpadder og en flyvefisk. Dyrene hygger sig og oplever mange ting, og da dagen er slut, sidder isbjørnen glad og tilfreds på øen


Jeg håber dette kan være til inspiration for en ny slags læseoplevelse!

onsdag den 11. juli 2018

Cassandra Clare; The Mortal Instruments: The Graphic Novel, vol. 1

Cassandra Clare; The Mortal Instruments: The Graphic Novel, vol. 1

Bagsidetekst:
Hanging out with her best friend, Simon, is just about the most exciting thing in Clary's life ... that is, until she realizes there are people only she can see. But when her mother disapperars and a monster attacks her, Clary has to embrace a world that she never even knew existed - a world full of vampires, werewolves, demons, and those who fight for the humans, Shadowhunters ...

Jeg har sagt det før, men det kan sagtens tåle at blive sagt igen: jeg elsker denne serie! Hvis jeg ikke havde andre bøger at læse, var denne helt klart storfavorit til at blive valgt til genlæsning - om og om igen. Måske burde jeg snart læse den igen, hm ...

Nå, men jeg har læst manga udgaven af "The Infernal Devices" og selvom jeg ville have ønsket at illustrationerne var i farver hele vejen igennem, nød jeg alligevel at læse den serie igen. Selvom det ikke er alt der er med, er det lykkedes at få det væsentligste med, så man får essensen af historien med. Det samme gør sig gældende med denne her. Jeg har læst hele serien som bog, så der var ikke noget nyt i graphic-udgaven, og selvom der er et par ting der er ændret, så irriterede det mig ikke. Jeg nød stadig at læse den og jeg håber virkelig at resten af bogen også bliver forvandlet til graphic novel. For det giver virkelig historien liv på en helt anden måde. Jeg er kan også rigtig godt lide graphic novel udgaven af "Twilight", men der mener jeg ikke det er det hele der er blevet lavet endnu - lidt øv.

For jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med serien, vil jeg bare råde jer til at komme i gang. Der er så mange fede historier i dette univers og det er helt klart et af mine yndlings. Jeg har måske til tider drømt om at være Skyggejæger - men det siger vi ikke til nogen! Samtidig er det så fedt at Cassandra Clare heller ikke lader til at kunne slippe universet, og bliver ved med at finde på historier. Det takker jeg hende mange gange for - for så behøver jeg ikke sige farvel lige foreløbig. Ikke helt i hvert fald.

Jeg holder meget af det dystre i historien - at alt ikke er sort og hvidt, men at der er mange gråtoner man skal tage stilling til. At der ikke findes nemme valg, men at alt har konsekvenser. Jeg synes det kommer rigtig fint til udtryk i denne udgave, og det er nemt at tyde karakterernes følelse ud fra illustrationerne. De er ikke for meget, men giver endnu et eksempel på hvordan Clary, Jace, Alex og de andre kunne se ud. Det er helt klart et af de bedre bud. Jeg har set spillefilmen og tv-serien - jeg kan stadig bedst lide spillefilmen, selvom intet af det er særlig godt. Beklager. Jeg ville ønske at når man besluttede sig for at lave en filmatisering, at man så gjorde det ordentligt. Dog synes jeg at "grahic" udgaven af bogen lever rigtig godt op til mine forventninger. Der er flere af serier hvor der er lavet tegneserieudgaver til, og det giver - i hvert fald for mig - et ekstra lag til historien. At kunne se karakterernes ansigter og mimik, at fornemme deres sindelag lidt mere gennem tegninger end blot tekst. Jeg synes det fungerer rigtig godt - jeg håber bare at de også udgiver de næste bind, det er så træls at stå med en halvfærdig samling.

Fakta:
Forlag: Little, Brown & Company
Udgivet i: 2017
Antal sider: 192
5 ud af 6 stjerner

mandag den 9. juli 2018

Laurie Forest; The Black Witch

Laurie Forest; The Black Witch

Bagsidetekst:
"I need to give you something," Sage whispers, then reaches with a shiking hand for something hidden under her cloak. She pulls out a long white wand that spirals up from a exquisitely carved handle, its tip so white it reminds me of the birds' wings. She pushes the want out at me, as if trying to will me to take it. "Please. There's not a lot of time! I'm supposed to give it to you. It wants to go to you." 

"What do you mean, it wants to go to me?" I ask, confused. "Sage, where did you get this?"

"Just take it!" she insists. "It's incredibly powerful. It's the White Wand, Elloren. And you can't let them get it!"

Endelig blev jeg færdig med denne! Jeg har været i gang med den i et godt stykke tid nu, men har hørt den som lydbog, da læsning på engelsk ikke lige er min stærke side, og siden det har været vildt godt vejr, har jeg ikke brugt så meget tid inden døre med at høre lydbog. Normalt sidder jeg og tegner i min bullet journal, mens jeg hører lydbog, men jeg har ikke siddet inde på grund af det gode vejr. Så det er bestemt ikke fordi historien er kedeligt at jeg har været så længe om at få den læst. Tværtimod faktisk. Den er virkelig spændende – og jeg håber at jeg også kan finde de efterfølgende bind som lydbøger. Oplæseren gjorde i hvert fald et godt stykke arbejde, og det er vigtigt for mig.

I historien møder vi den unge pige, Elloren Gardner, som har levet et beskyttet liv sammen med sine brødre hos deres onkel. En dag bliver hun dog hentet til storbyen af hendes tante, som forsøger at få hende gift med en ung mand, Lucas Grey. Elloren har ingen magiske evner, ikke i forhold til hendes brødre, men jo mere hun lærer om sig selv, jo mindre overbevidst er hun, om at hun er helt uden kræfter. Hun skal dog lære at navigere i en verden hun ikke kender, og som barnebarn af en af de mest kendte og magtfulde hekse, bliver hun udsat for en hel del – og ikke kun gode ting. Faktisk er livet på universitet lidt af et helvede. Tanten bliver ved med at kræve ægteskab med Lucas, før hun vil hjælpe med noget som helst. Heldigvis er Elloren stærk og kan godt finde ud af at sige nej. Hun får dog venner undervejs og lærer af begå sig, men det er ikke uden kamp. Alting er faktisk en kamp – lige bortset fra at ses med Lucas Grey. Selvom hun er tiltrukket af ham, forsøger hun dog af holde afstand – især fordi Fallon Bane også er ude efter ham. Samtidig lærer Elloren at ikke alle historiebøger har ret i hvordan hendes folk fik magten over landet. Elloren begynder at få øjnene op for hvilket samfund det er hun bor i og da hun forsøger at gøre det rigtige og følge sit hjerte, hvirvles hun sammen med sine venner ind i en oprørskamp, der har ulmet længe.

Universet i denne historie er virkelig godt bygget op og forfatteren formår at skrive både beskrivende og malende om de steder som Elloren oplever. Samtidig er hele den historiske og magiske del velovervejet og spændende. Samfundsstrukturen er godt beskrevet, og jo klogere Elloren bliver, jo mere bliver hun klar over at der er noget helt galt med den måde hun og hendes folk har levet og hvordan de har behandlet andre. Selvom jeg har hørt det hele som lydbog har sproget været rigtig godt.

Det er en rigtig god historie hvis man er til magi, magiske væsner, ”historisk” drama, venskab og kærlighed – det er en meget vellykket fantasyhistorie og selvom jeg må læse den på engelsk, bliver jeg nok nødt til at læse videre. For det er først lige begyndt at blive spændende.

Fakta:
Forlag: Harlequin Teen
Udgivet i: 2017
Antal sider: 601
5 ud af 6 stjerner

fredag den 6. juli 2018

Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder [Reklame]

Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme og latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Det er så fedt at se at der bliver oversat flere og flere ungdoms bøger, især bøger der har et par år på bagen. Nu er "Knivens stemme" endelig blevet oversat og så var det vist kun rimeligt at denne også blev. Hvis du følger bogelskere på Instagram, har du næsten ikke kunnet undgå at se billeder af denne. Og omtalen er fuldt fortjent - for det er en utrolig vigtig historie.

Det er historien om et spirende venskab, hvor Ari og Dante udfordrer hinanden - på godt og ondt. De finder begge to hvile i den anden, og sammen udvikler de et venskab udover det normale. Især da Ari vælger at redde Dantes liv. Det bliver en skelsættende oplevelse for dem begge to - især fordi de laver en regel om, aldrig at snakke om det. De får det ikke rigtig bearbejdet og især Ari kan ikke helt slippe det han gjorde - for hvorfor gjorde han det egentlig? Det og mange andre spørgsmål kæmper Ari rigtig meget med. Han er en tænksom teenager, der ikke rigtig kan sætte ord på sine følelser, måske fordi han bor i hjem, hvor der ikke bliver snakket om tragedierne. Storebroren der er i fængsel og farens indre sår efter at have været i krig. Ari forsøger at drukne sig i arbejde, skole og sin bil, for både at slippe tankerne om Dante, men også for måske at slippe tankerne fuldstændig. Han er frustreret over at han ikke får svar på sine uudtalte spørgsmål, måske ville det hjælpe hvis han ret faktisk spurgte. Men både Ari og Dante befinder sig i det ingenmandsland der er mellem barndommen og voksenlivet - for hvem er vi egentlig når vi ikke længere er legende børn, men heller ikke "rigtige" voksne?

Samtidig er det historien om hvordan normen er det i samfund vi lever i. Ari er mexicaner og føler at der er visse krav han skal leve op til. Han skal køre stor bil, arbejde og måske fra tid til anden rode sig ud i noget ballade. Han har et stort temperament, og det har han nogle gange lidt svært ved at styre. Under den forholdsvis hårde overflade han forsøger at opretholde, gemmer der sig dog en helt anden Ari. Den Ari der elskede at løbe i regnen med Dante, som læste poesi med Dante, som lærte at svømme af Dante. Den Ari der er sårbar og usikker på sig selv. Den Ari der er Dantes Ari. Den Ari han måske er lidt bange for at stå ved. Ari skjuler sine følelser for Dante for alle - inklusiv ham selv, måske faktisk mest ham selv. Og det er normen i det samfund han bor. Han kan ikke være homoseksuel. Ikke så nemt som Dante kan. Dante der er lys og har velhavende, veluddannede forældre, der øser af deres kærlighed. I Dantes samfund er det helt ok at være bøsse - lige indtil han træder tilbage over tærsklen til Aris verden. Nu er der to normset der kolliderer og det kan ikke andet end ændre livet for både Ari og Dante.

"Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder" er en fremragende bog om at voksne op i den tro at man er en bestemt slags person, blot for at opleve at det er man slet ikke alligevel. Det er historien om at lære at acceptere hvem man er og hvem andre er. Der skal være plads til os alle sammen, og det lærer Ari og Dante på en hård måde, men jeg tror, at netop fordi de har været så meget igennem, jo mere kan de støtte hinanden og måske åbne øjnene for dem der ser ned på dem. Måske kan de netop være forkæmpere for at alle skal have lov til at elske hvem de vil. Samtidig er det også et godt eksempel på hvor dysfunktionel en familie kan blive hvis der ikke tales om tingene. Hvis nu Aris mor oftere havde talt om Aris bror eller faren havde talt om sine oplevelser i krig, så havde Ari nok set anderledes på mange ting. Heldigvis bliver han dog klogere - både på forældrene, men også sig selv. Det hjælper ham med at indse hvad der er vigtigt for ham og givet ham modet til at turde række ud og tage det!



Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Aristotle and Dante discover the secrets of the universe
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 400
5 ud af 6 stjerner