torsdag den 12. december 2019

Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar]

Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Da Kine finder en glaskugle på kirkegården og tager den med hjem, ved hun ikke, at det i virkeligheden er en magisk boble. En boble, der kan opfylde alle hendes ønsker, men også blive så stor, at hun kan flytte ind og bo der, uden at nogen kan trænge igennem til hende. Endelig kan hun være helt i fred for krævende forældre, svømmeundervisning, det latterlige julekor og drengene, der driller. Kine er fri! Eller er hun i virkeligheden fanget? Og hvad er det for en mystisk dødningedukke, som også bor i boblen, og som langsomt vokser sig større og større ...

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg fangirler for vildt over Siri Pettersen og "Ravneringene"! Det er en fuldstændig fantastisk læseoplevelse og jeg måtte også forsøge at styre mig da jeg hilste på hende til BogForum, da hun var der.

Nu er hun så tilbage. Denne gang med en børnebog og en meget anderledes end af slagsen end jeg tidligere har læst. Den er også meget langt fra "Ravneringene" og jeg var meget spændt på om hun kunne skrive noget der ikke havde med mystiske kræfter, mytologi og tidsrejser at gøre.

Svaret er, ja. Ja, det kan hun godt!

Bagsideteksten til bogen lyder nok lidt mærkelig, men når man først er kommet i gang tænker man slet ikke over det underlige i at Kine finder glaskuglen, at den vokser over natten og at hun flytter ind i den. Det føles faktisk ret normalt - og så noget rigtig mange teenagere (og sikkert også voksne) kunne finde på at gøre.

Kine er en pige der føler sig meget ensom og mobbet i skolen, selvom hun faktisk ikke er det. Hun føler sig misforstået derhjemme, selvom hendes forældre faktisk prøver på at forstå hende. Kine er bare virkelig dårlig til at tale om de ting der gør ondt, men når man bor i boble, behøver man ikke tale om det. Hun behøver ikke ransage sin hjerte og hjerte, for de ting hun måske selv har gjort forkert. Den slags behøver hun ikke tage stilling til ... eller gør hun?

Der bliver tegnet et billede af en teenager der har det svært, jovist, men også om hvor svært det kan være for teenagere at tale om hvordan de har det. De skal helst virke som om de er oven på. Som om de har styr på det hele. Hvis man viser særheder, risikerer man at blive holdt udenfor. Kine hader svømmehallen - fordi der fik hun øgenavnet, "Boble", men er det nu også et øgenavn? Ligeså meget som Kine dømmer sine klassekammerater, ligeså meget er hun forkert på den.

Selvom bogen kan være ret forstyrrende at læse - jeg ville få herre meget nøjeren over den der dødninge dukke (bare rolig, det kommer til at give mening) - så er det en rigtig fin historie om venskab, tålmodighed, at finde ud af hvem man er og at man er god nok som man er.

Måske er det ikke et mesterværk som "Ravneringene", men ikke desto mindre er det en bog som både børn og unge ville kunne spejle sig i og som nok vil sætte tingene lidt i perspektiv. Ligegyldigt hvad, tror jeg ikke at der er mange der inderst inde ville vælge boblen frem for den virkelige verden - lige meget hvor svært man så havde det, for ofte vil der være mindst ét lyspunkt, som gør livet udenfor boblen værd at leve.

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original title: Bobla
Udgivet i: 2017 (på norsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om Siri Pettersen og hendes bøger her
Læs mere om "Boble" her

mandag den 9. december 2019

Elle Kennedy; Jagten [Anmeldereksemplar]

Elle Kennedy; Jagten (Briar U, #1) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
"Hendes smil giver en mand lyst til at begynde at skrive dårlige digte."

Alle siger, at modsætninger mødes.

De må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, som synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler imod ham. Og det hjælper heller ikke ligefrem, at han er en af hendes brors kammerater.

Og at hans bedste ven er forelsket i hende.
Og at de alle tre er roommates.

Men det betyder ikke noget, for Fitzy har gjort det klart, at han ikke er interesseret i hende, selvom gnisterne mellem dem truer med at brænde huset ned. Summer er ikke den slags pige, der jagter en mand, og hun har ikke tænkt sig at begynde nu. Hun har også nok at se til med sit nye studie, en klam underviser og en usikker fremtid.

Så hvis hendes sexede, surmulende roommate bliver klogere og indser, hvad han går glip af?
Så ved han, hvor han kan finde hende.

Åh, jeg savner "Off-Campus"! Det er virkelig sådan en serie jeg ville ønske jeg havde til gode at læse, men det har jeg desværre ikke - heldigvis kan den sagtens tåle at blive genlæst. Og nu kan jeg også kaste mig over en ny serie med ishockeyspillere - og så er det jo så heldigt at mine gamle venner fra "Off-Campus"-serien også spiller små roller i denne serie - jubii!

Hånden på hjertet synes jeg dog ikke at dette første bind i serien, var lige så godt som "Aftalt spil", men måske bliver de næste bøger bedre?

Det skal bestemt heller ikke forstås som at den ikke var god. For det var den! Den er virkelig god. Den er underholdende. Den er sjov og eftertænksom. Jeg er vild med både Summer og Fitzy og jeg kan sagtens se dem for mit indre blik. Den livlige, strålende Summer, der indfanger alle i sit net. Den flotte, men tavse og tilbageholdende Fitz. Modsætninger mødes - det må du nok sige! Men ofte passer modsætninger bare rigtig godt til hinanden.

Som med "Off-Campus" ved man jo godt hvad der sker. "Jagten" er ikke på nogen måde stor kunst, men den leverer varen. Vi ved godt at hovedpersonerne skal en masse ting igennem før de indser at de ikke kan undvære hinanden. Ja, de misforstår hinanden. Sårer hinanden. Undgår hinanden. Finder sammen og går fra hinanden. Det er en kendt opskrift og måske netop derfor, virker det bare. I hvert fald for den her slags bøger.

Måske er det, det forudsigelige der gør at de er så dejlige at læse. Man skal ikke holde tungen lige i munden og koncentrere sig om et eller andet vanvittigt plot. Man kan lade sig underholde og føre med strømmen. For som opskriften siger: ender det altid lykkeligt.

"Men bare så du ved det, så er der mere ved mig, end du tror." 
Hendes stemme knækker over. 
"Jeg har substans."
Oh my fucking god, den her pige flår mit hjerte ud. 
Jeg har aldrig haft det så dårligt over noget i hele mit liv. 
[....]
"Jeg er..."
Solskin, afslutter jeg tavst."

Normalt ville jeg nok savne mere dybde og måske en mere kompliceret handling. Men bøger som denne, som "Off-Campus", som "The Royals", de skal ikke være dybe og komplicerede. Hvis man er heldig får serien, historien og personerne dybde, jo længere frem i serien man kommer, fordi man lærer personerne bedre at kende. Frem for alt, skal denne type "kærligheds-let-erotiske" bøger, underholde. Og det gør den!

Jeg både græd, grinte og krummede træer flere gange undervejs. Den her slags bog har man ikke lyst til at slippe igen når først man er gået i gang. Den er vildt afhængighedsdannende og jeg er så klar til at komme tilbage til Briar og se hvad der venter næste gang. Der er mange ubesvarede spørgsmål og jeg glæder mig. Måske ender jeg med at se disse personer som venner, ligesom med Garrett og Hannah, Logan og Grace, Dean og Allie, Tucker og Sabrina.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Chase
Udgivet i: 2019
Antal sider: 376
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 5. december 2019

Jojo Moyes; Ræk mig stjernerne [Anmeldereksemplar]

Jojo Moyes; Ræk mig stjernerne [Anmeldereksemplar fra Cicero]

Bagsidetekst:
En medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. Om stærkt venskab og ægte kærlighed - og om at have modet til at gøre en forskel.

Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende.

Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste.

Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre firhed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation.

Åh, hvor har jeg savnet at læse Jojo Moyes' bøger! Det er faktisk længe siden jeg har læst en "rigtig voksen-roman", mest fordi der kommer så meget og fordi jeg har været inde i en periode hvor de længere og lidt tungere romaner har været nedprioriteret. Men da jeg så at Jojo kom med en ny bog, blev jeg glad og jeg er glad for at have modtaget et eksemplar.

Bogen kom med da vi var på sommerhusferie i starten af november og den passede bare perfekt til sofahygge i regnvejr. Moyes er helt sikkert tilbage i topform og det er en fantastisk velskrevet, gennemarbejdet og smuk fortælling. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med de ridende bibliotekarer i Lynn Austins "Bibliotekarens virkelige eventyr" og jeg er helt vild med ideen. Jeg synes det er så stærkt gjort at kvinder, som dengang bare skulle passe hjem og børn, at de turde tage chance og gøre noget for dem selv.

Alice, som aldrig har haft plads til at være den Alice hun er inderst inde, finder en ny form for fred mens hun ridder ud med bøgerne. Hun lærer områdets beboerne at kende og kommer til at spille store roller i deres liv - større end hun måske havde regnet med. Samtidig lærer hun at stå fast ved sine holdninger og hun begynder at indse at livet som hustru i et kærlighedsløst ægteskab, ikke er hende.

Hun fascineres af Margery, pigen med den blakkede familiehistorie, som siger hvad hun føler og tænker, og gør hvad der passer hende. Hun kan ikke se problemet i at være sammen med en mand, også selvom de ikke er gift, hun går i herretøj og blander sig i byens politiske liv. Men selv stærke kvinder har brug for hjælp, og Margery må indse at nok er hun stærk, men med gode venner er hun stærkere.

Sammen og med hjælp fra andre kvinder i byen, opbygger de et utrolig stærkt venskab - et søstersammenhold og de hjælper og støtter hinanden. Det er utrolig inspirerende læsning og Moyes har virkelig fat i den lange ende. Som læser følte jeg med kvinderne, jeg forstod deres frustrationer, deres frygt og håb for fremtiden. Det føles utroligt nærværende og Moyes beviser igen at hun er en mester i at skrive historier der går lige i hjertet.

For mig er der stadig ikke noget af det Moyes har skrevet der når "Mig før dig", men denne her er helt klart en af de bedste historier hun har skrevet og jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til Cicero for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Giver of Stars
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 428
6 ud af 6 stjerner

mandag den 2. december 2019

Charlotte Fischer; Smukke dreng [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Smukke dreng [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
På langs. Ikke på tværs, siger stemmen i mit hoved.
Jeg prikker skalpellens spids ned mod huden.
Tryk hårdere!
Jeg bider tænderne sammen.
Mørkt blod pumper ud.
Jeg skærer videre.
Du skal ikke stoppe nu! Du skal ikke reddes.
Du skal dø! Du fortjener at dø!
Tårerne vælter ud af mine øjne. Jeg er ensom, mit hjerte er knust.
Hvorfor er der ingen der holder om mig?
Ingen vil holde om dig fordi du ikke fortjener det!
Du kan ligeså godt, svarer stemmen i mit hoved.

17-årige Nor bor i Nordsjælland dyreste postnummer, går på privatskole, har de rigtige venner og den smukkeste kæreste. Udadtil har han alt, men hjemme og indeni, er det et helvede. Dag efter dag bliver han nedgjort af sin far som hader ham, stedmoren udnytter ham når faren vender ryggen til. Skammen og frustrationerne vokser, og det eneste Nor drømmer om er at komme væk ...

Denne historie efterlader læseren med et knust hjerte, men dog med håb for en bedre fremtid. Jeg fik lov tid at smuglæse de første kapitler, og de efterlod mig både knust over alt det Nor skal igennem og chokeret over at han kan komme så langt ud, uden at der er nogen der opdager det og hjælper ham. Da jeg læste kapitlerne første gang, kom jeg til at tænke på filmen "Rich Kids", som også handler om overklasseunge der har alt hvad hjertet kunne begære, og alligevel er de fuldstændig fucked, har ingen moral eller skrupler over at gøre forkerte/ulovlige ting. Alligevel mangler de alle det man har allermest brug for: ægte, ubetinget kærlighed.

Jeg ved ikke om det virkelige liv i Klampenborg er sådan, men noget af det er helt sikkert rigtig og det er virkelig skræmmende. Hvor langt de unge vil gå for at please både forældre og venner og undervejs mister de fuldstændig greb om hvem de selv er, hvad deres egne meninger er og hvad deres drømme er. De skal have det rigtige tøj, rigtige make-up, de nyeste gadgets, de rigtige kærester osv - alting skal være perfekt, så er det ligemeget om man føler sig tom og ensom indvendigt.

Nors historie er nok endnu mere hjerteskærende, for hvor andre muligvis har forældre der elsker dem, også selvom de ikke har tid til at vise det, så er der ingen kærlighed at hente fra Kristian, Nors far. Jeg sad flere gange med lyst til at smadre hans selvtilfredse smil direkte ned i marmorbordpladen. Tænk sig, at være så blind. Og Sandy, føj! Samtidig er Nors venner, kun venner på overfladen. Han føler ikke han kan fortælle dem om sine inderste følelser, for man må ikke have det dårligt, når man skal fremstå perfekt. De venskaber er ikke meget værd!

Heldigvis lærer Nor at han er værd at elske og at der er personer der elsker ham - med ar, tornekrat og det hele. Sådan som det burde være! Ens forældre skal være der og støtte en, ligemeget hvad. Hvis ens venner ikke forstår en eller er der for en når lokummet brænder, så er de ikke venskabet værd. Dog kæmper Nor stadig, for de tanker han har levet med i så mange år forsvinder ikke bare på en uge eller to. Det er en kamp, men han tager den op og jeg er virkelig imponeret over viljestyrken - også selvom det smutter et par gange.

"Smukke dreng" er ikke for tøsedrenge. Den er rå, barsk og der bliver ikke lagt fingre i mellem. Vi er med når Nor har det værst og når han er mest lykkelig. Der er op- og nedture og det hele føles virkelig ægte. Selvom jeg ikke ved hvordan det virkelige Klampenborg-liv er, forestiller jeg mig ikke, at dette er langt fra sandheden. Faktisk kan jeg nemt forestille mig at det er sådan her det er. Med forventningerne, presset, den dårlige samvittighed og den manglende plads til rigtig følelser.

Dette er en bog som jeg mener bør læses af alle - drenge og piger. Unge og voksne. Dem der har læst fx Sarah Engell og Ditte Weises rå og ærlige ungdomsbøger. Og så er det bare virkelig forfriskende at læse om en dreng der kæmper. Ofte er det pigerne vi læser om. Det er pigerne der har problemerne. Jeg tror der gemmer sig ligeså mange usikre, nervøse og uperfekte drenge derude - dette er bare én af dem og jeg synes det er stærkt at give en dreng som Nor en stemme.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 380
6 ud af 6 stjerner

fredag den 29. november 2019

Holly Black; Prinsen af ondskab [Anmeldereksemplar]

Holly Black; Prinsen af ondskab (Folk of the air, #1) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Der er kun plads til skarpe knive og kolde hjerter.

Selvfølgelig vil jeg gerne være som dem. De er gudesmukke. De vil leve for evigt. Og Cardan er smukkere end alle de andre. Jeg hader ham mere end alle de andre. Jeg hader ham så meget, at når jeg ser på ham, kan jeg knap nok trække vejret.

Som barn bliver Jude bortført og vokser op i en eventyrlig verden med feer, alfer og trolde. En verden med smukke væsner og overdådig natur. Men under overfladen lurer råddenskaben og magtbegæret. Og Jude har dårlige kort på hånden; hun er en ubetydelig dødelig med store drømme om at blive til noget. De andre er udødelige med en forkærlighed for at straffe Jude på alle tænkelige måder for hendes hovmod.

Jeg hørte første gang om den her bog på Instagram hvor den blev omtalt rigtig meget - senere modtog jeg den engelske udgave i en OwlCrate, men nåede aldrig at læse den. Inderst inde gik jeg jo nok og håbede at et dansk forlag ville tage den op og oversætte den, så jeg var rigtig glad da jeg så at Carlsen ville gøre det.

Desværre synes jeg ikke helt den er hypen værd, eller jo, måske. Det er lidt svært at forklare. Jeg har ikke tidligere læst noget som Holly Black har skrevet alene (kun "Magisterium", som hun har skrevet med Cassandra Clare), men jeg er vild med hendes ret dystre stil og mørke univers, hvor det er svært at skelne de gode fra de onde og omvendt. Hun maler nogle fantastiske billeder og undervejs kunne jeg sagtens se det hele for mit indre blik.

På den ene side kunne jeg godt lige personerne. Jude og hendes søskende, Cardan og hans slæng af tilhængere. Der er helt tydeligt at Jude og hendes tvilling, Taryn - ikke anses for at være nogen man skal lægge mærke til: de er mennesker, dødelige og let påvirkelige af feernes magi. Jude er dog fast besluttet på at opnå magt - næsten lige meget hvad det koster, og det koster hende dyrt.

Men der er et eller andet der irriterer mig ved historien. Selvom sproget er godt, føles det på en eller anden måde tamt. Det er ikke fordi der mangler aktion eller drama. Det er som sådan heller ikke fordi vi ikke kan sætte os Judes sted, men der er bare noget.

Da jeg havde vendt den sidste side var jeg sådan lidt: "Var det det?"-agtig. Måske er det fordi jeg har hørt så meget godt om den og mine forventninger var for høje. Selvom jeg ikke er helt hooked, skal jeg dog bestemt læse videre (please, sig at resten at serien også kommer på dansk?) - for jeg er nysgerrig. Nu er der jo heldigvis plads til forbedringer og måske skal jeg bare gå ind til bind to med et åbent sind.

Hvis du er til feer, magi, mørk og dyster fantasy, så kan dette måske være noget for dig. Den er ikke så mørk som "Six of Crows" og har heller ikke ligeså meget charme (Cardan er ikke Kaz!), men den er underholdende og som sagt er jeg nysgerrig efter at se hvordan det hele mon kan ende.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Cruel Prince
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 467
4 ud af 6 stjerner