fredag den 16. november 2018

Johan Egerkrans; Nordiske guder [Anmeldereksemplar]

Johan Egerkrans; Nordiske guder [Anmeldereksemplar tilsendt fra Alvilda]

Bagsidetekst:
En verden født af is og ild. Ni riger, hvor jætter, monstre og guder lever i verdenstræets skygge. En storslået kamp mod en uundgåelig skæbne.

En smukt illustreret bog, som rummer de mest spændende og fantasifulde eventyr fra den nordiske mytologi i Johan Egerkrans' fortolkning - guder, jætter, dværge, valkyrier, monstre og helte i en mørk, blodig, fantastisk og til tider humoristisk rejse gennem den nordiske gudeverden. 

Det kan ikke komme bag på nogen at jeg er stor fan af nordisk mytologi. Jeg elsker Jens Henrik Olsens serie om "Erik Menneskesøn", jeg har læst Neil Gaimans "Nordisk mytologi" og "Ravnenes Hvisken" og "Ravneringene" der har tråde tilbage til de nordiske guder. Jeg finder det meget fascinerende og hyggeligt at vende tilbage til kendte historier igen og igen.


Jeg kendte de fleste af historierne i forvejen, fx den om hvordan Odin - takket været Loke - fik sin hest, Sleipner og Asgård fik sin mur og den om Balder døde, men selvom jeg har læst dem før, læser jeg dem gladeligt igen. Det er historier jeg aldrig bliver trætte af og som jeg kan blive ved med at lære nyt af. Der er også nogle historier jeg ikke kendte så godt, så der var også lidt nyt i bogen.


Der er historier om både aser, jætter, trolde, monstre og andet godtfolk fra nordiske mytologi. Det bygges fint op med skabelsen af jorden, aserne og vanernes indbyrdes kamp og optrapningen til Ragnarok. Historierne er skrevet i et letforståeligt sprog, så selv de lidt mindre læsere kan være med. Bogen er i det hele taget en stor fornøjelse at sidde med. Ikke alene fordi det er en stor, flot bog der føles lækker, men også fordi der er utrolig smukke illustrationer hele vejen igennem. Det er faktisk lige før det er et kunstværk i sig selv.


Selvom jeg ikke læser så meget faglitteratur, tror jeg dette må være et emne, jeg aldrig bliver træt af at læse om. Det føles lidt som at komme hjem blandt gode venner (og selvfølgelig lidt fjender) og blive budt på et glas mjød. Det er hyggelig og til tider lidt uhyggelig læsning, men jeg anbefaler den varmt til alle der elsker nordisk mytologi. Det er helt sikkert en bog jeg vil vende tilbage til, bladre igennem, nyde og indsnuse.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Nordiska gudar
Udgivet i: 2018
Antal sider: 159
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 15. november 2018

Sebastian De Castell; Sorteskyggen [Anmeldereksemplar]

Sebastian De Castell; Sorteskyggen (Spellslinger, #2) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kallen har forladt jan'Tep-folket, men opdager snart, at han er en lige så elendig spellslinger, som ahn var jan'Tep-mager. Det hjælper ikke, at hans eneste allierede er en utilregnelig kortspiller og en tyvagtig egernkat.

Men Kallen kommer først for alvor i problemer, da han møder pigen Seneira, der ligesom ham selv bærer på en smertefuld hemmelighed. Samtidig breder den mystiske sygdom Sorteskyggen sig med voldsom hast. Skal Kallen redde sig selv - og alle omkring sig - må han finde årsagen til epidemien. Kallen vikles ind i et farligt eventyr med magi, afpresning og mord. Og stadig flere spor peger tilbage på hans eget folk ...

Der findes rigtig meget fantasy og derfor kan nogle serier godt blive lidt glemt eller forsvinde i masserne. Det synes jeg er rigtig synd, for der er faktisk meget godt fantasy der bliver lidt undervurderet. Denne serie, tror jeg, er en af dem.

Jeg kan rigtig godt lide denne serie, både fordi den er meget anderledes end andet jeg har læst. Samfundet vi befinder os i, ligner ikke noget jeg tidligere har læst og det er forfriskende. Selvom vi er i et samfund meget langt fra vores, kan der stadig trækkes paralleller til nutiden. Dem der har evnerne har magten og vil for alt i verden ikke dele. Dem uden evner bliver slaver - ligegyldigt om det er familie eller ej. Korruption spiller også en rolle og jeg er sikker på at det kun bliver "værre" i den sidste bog.

Samtidig synes jeg det er rigtig fedt at læse om en helt der er rimelig klodset, ikke har særlige evner og i det hele taget er rimelig irriterende. Kallen er ikke en heltetype og det er faktisk ret forfriskende. Han gør sit bedste, det er man som læser ikke i tvivl om, men han er uvidende om det land han bor i og hvordan man skal agere uden for jan'Tep-området. Det ender i en del misforståelser og han får også en del knubs undervejs - nogle mere fortjente end andre! Det gør også læsningen virkelig underholdende, da han flere gange undervejs må undskylde sin opførsel, samtidig med at han skal forsøge at redde dagen.

Kallens udvikling fra bog et til denne er dog synlig - han er ikke nær så pylret og klynkende som i første bog, og det er jeg glad for. Han må stadig gerne mande sig lidt op, men mon ikke det sker i næste bind. Hans rejsekammerater er stadig ikke helt til at regne ud og det er interessant at se hvordan de skiftevis vil ham det godt og vil forlade ham - jeg tror dog inderst inde at de holder af ham, og at det bare er deres måde at hjælpe ham til at vokse.

Jeg vil helt klart anbefale denne bog til fantasyelskere - og især dem (drengene!) der er trætte af at læse bøger med kvindelige hovedroller. Den er underholdende og spændende. Kapitlerne er forholdsvis korte, hvilket gør at man føler man læser bogen hurtigt. Jeg glæder mig meget til at se hvad det hele skal ende med - jeg har nogle ideer, men dem holder jeg for mig selv!


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Shadowblack
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 336
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 14. november 2018

Klaus Hagerup; Pigen, som ville redde bøgerne

Klaus Hagerup; Pigen, som ville redde bøgerne

Bagsidetekst:
Ved du, hvad der sker med de biblioteksbøger, som ikke bliver lånt af nogen? Det gør Anna heller ikke. Men da hun får det at vide, er der ingen vej tilbage. Hun er nødt til at sætte en redningsaktion i gang. 

En fortælling om at elske bøger og dem, der bor i dem. For bogelskere i alle aldre. 

Jeg tror ikke at jeg har læst en så fin billedbog siden "I landet med den store ordfabrik" og "Barn af bøger", begge er bøger som alle forresten burde læse, for de er simpelthen så skønne. Måske synes jeg bare "Pigen, som ville redde bøgerne" er fin fordi jeg er bogelsker, bogsamler, bognørd, bogentusiast og meget mere, men jeg er ret sikker på at folk der ikke læser bøger, også vil synes bogen er fin - for den har faktisk noget på hjerte.



"Pigen, som ville redde bøgerne" er ikke alene en skøn fortælling om Annas kærlighed til bøger og hendes kamp for at redde dem der ikke bliver læst. Hun skal også opklare hvem forfatteren bag en ganske populær bog er - en bog uden slutning! Anna beslutter sig for at skrive sin egen slutning, men det er ikke sådan lige til. Jeg kan godt lide ideen om at Anna er bange for at blive ældre - hun bliver snart 10, fordi hun er bange for hvad der skal ske i fremtiden. Undervejs bliver hun heldigvis klogere og indser at det måske ikke er så dårligt ikke at vide hvad der kommer til at ske, men at tage livet som det eventyr og den vidunderlige rejse det er.

De to fortællespor i historien, bliver både kædet fint sammen, samtidig med at de ikke helt hænger sammen. Annas kamp for bøgerne får ikke rigtig en slutning, og historien uden slutning, tja, den har jo heller ikke en slutning. Måske er fortællingen udformet netop sådan, fordi fantasien ikke sætter grænser og ikke har nogen ende. Hvem ved.


Noget af det jeg også holdt utrolig meget af ved bogen er de meget smukke illustrationer. Som i "I landet med den store ordfabrik" og "Barn af bøger" bærer illustrationerne næsten historien frem. De er meget detaljerede og unikke i deres udtryk og der er flere af dem jeg gerne ville have som plakater i mit hjemmebibliotek. De er kunstværker i sig selv.

Hvis du er bognørd, bogelsker osv. ligesom mig - så er den et must. Det er lige meget om du er ung eller gammel. Den kan bruges som højtlæsning eller lystlæsning. Læsning og fordybelse i hvad en bog egentlig kan. Bogen her rummer så meget kærlighed til bøger, at man, selvom man ikke er den store læser, nok skal mærke kærligheden og forhåbentlig blive inspireret til selv at mærke hvad fantasien kan!


Fakta:
Forlag: Høst
Original titel: Jenta som ville redde bøkene
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 60
6 ud af 6 sider

mandag den 12. november 2018

Amanda Maxlyn; Resten af mig & En del af os [Anmeldereksemplar]

Amanda Maxlyn; Resten af mig & En del af os [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst til "Resten af mig":
Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have - mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det.

Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der havde kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt?

Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år. Kærligheden fandt mig, da jeg var 21. Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse.

Jeg har ikke nogen tæt på mig der har kræft, så derfor kender jeg ikke så meget til den sygdom, udover det jeg har læst mig til i bøger eller set i tv. Jeg har derfor ingen ide om dette er realistisk eller helt vildt langt ude. Det føles i hvert fald som en plausibel historie. Selve sygdomsforløbet bliver ikke overdrevet eller for meget, men det føles som noget der godt kunne ske. Aundreas symptomer virker også virkelige og som læser kunne jeg sagtens sætte mig ind i hvor smertefuldt og forfærdeligt det må være. Ikke kun med sygdommen, men også med alt det hun går glip af.

Hendes forbehold overfor Parker er også forståeligt. For hvorfor ville hun indlede et forhold til nogen, når hun ikke ved om hun overlever. Hvordan skulle nogen kunne elske hende, når hun er syg og måske ikke vil overleve? Hvordan kan nogen se bag sygdomme og se hvem hun virkelig er? Det finder hun dog ud af at Parker kan og langsomt overgiver hun sig, og giver sig selv lov til at føle sig elsket.

Det er dejligt at se hvordan personerne i historien udvikler sig. Aundrea er den stille og lidt indelukkede pige, der ikke vil give sig selv lov til at leve livet - lige indtil hun får en mulighed, som hun ikke kan sige nej til. I "En del af os" er hun virkelig vokset og det er fedt at se. Selvom hun stadig plages af frygt for sygdomme, så har hun nu nogle redskaber til at komme igennem det. Parker vokser også, fra den sorgløse mand, til en mand der nu har noget at frygte - at miste Aundrea. Sammen formår de faktisk at hjælpe hinanden med deres frygt og mon ikke de kommer stærkere ud på den anden side.

Jeg synes helt klart bedst om første del i serien, og for min skyld måtte den faktisk gerne være endt der. Lidt ligesom "Mig før dig", behøvede den ikke blive fortsat. Jeg kunne fint leve med den slutning jeg havde i mit hoved. Jeg har dog læst nummer to - det samme gør sig gældende med "Mig før dig" - og første bog holder bare bedst. Selvom det hele ikke er sukkersødt for Aundrea og Parker i "En del af os", så bliver det bare lidt for meget. I denne bog bliver det lidt for amerikansk og lidt for meget.

Jeg kan stadig rigtig godt lide historien og personerne. Der er et godt flow i fortællingen, og i "En del af os" hører vi også fra Parkers synsvinkel og det kunne jeg rigtig godt lide. Ham ville jeg også gerne have hørt fra i "Resten af mig". Han lader bare til at være en rigtig god mand, og han forsøger virkelig at være støttende og trøstende overfor Aundrea.

Hvis du trænger til en god kærlighedshistorie der både vil gøre dig glad og lidt trist og så glad igen, så kan jeg varmt anbefale denne serie. Den vil passe perfekt til en kold efterårsdag, hvor du kan putte dig under et tæppe, med en kop varm te. God læselyst!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Udgivet i: 2013 og 2014 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Original titel: What's left of me (351 sider) / What's left of us (264 sider)

What's left of me: 5 ud af 6 stjerner
What's left of us: 4 ud af 6 stjerner

fredag den 9. november 2018

John August; Arlo Finch i flammernes dal [Anmeldereksemplar]

John August; Arlo Finch i flammernes dal [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Arlo Finch troede, at man som ranger skulle lære at binde knob, lave ild uden tændstikker og klare sig i den vilde natur. Men da han flytter til en lille, vejrbidt by i det fjerneste hjørne af Colorado sammen med sin mor og sin søster, opdager han, at hvor meget han tog fejl. Hans nye venner, Indra og Wu, lærer ham hurtigt det mest basale - at lave tordenklap, fingerlys og at finde overnaturlige dyr. Men han får snart brug for at lære mere, for i de mystiske skove og mægtige bjerge, der omkranser byen, findes en skjult verden, som rykker tættere og tættere på. Og det er slet ikke tilfældigt, at mørket række ud efter netop Arlo Finch ...

Hvis du har læst "De ualmindelige" og "Nevermoor" og ikke helt ved hvad du skal give dig i kast med, så er denne et rigtig godt bud. Det er en spændende historie om vovemod, om at være trofast og om at møde det overnaturlige.

Forfatteren er tidligere kendt for film som "Big Fish", som jeg synes er en vildt fascinerende historie og en utrolig flot film. Det er dog en ting at skabe billeder med ord når disse billeder skal omsættes film, og en ting at være bundet til det skrevne ord. Jeg synes dog forfatter kommer ganske godt fra det. Jeg kunne sagtens se det faldefærdige hus Arlo skal flytte ind i. Jeg kunne se onkelens værksted. Skovene omkring og lejrpladsen, hvor Arlo for alvor møder det overnaturlige der spøger i bjergene. Jeg synes forfatteren er sluppet godt fra at danne billeder i læserens hoved.

Selve handlingen er også spændende. Det er interessant at se Arlos udvikling, fra den lidt sky dreng, som er træt af at flytte og miste venner, til en der får stor betydning for hans omgangskreds. Dog er der ting ved Arlo som han ikke kender til, og som læser får vi kun en lille smagsprøve på hvad der måske kunne vente Arlo og jeg forestiller mig, at det bestemt ikke er små ting han skal stå overfor. Som læser lærer vi næsten fra første side, at der er noget underligt ved Arlo - noget han ikke helt selv kan forklare. Jeg kunne godt lide at han forsøger at være normal, men at han ikke kan lade være med at opdage det overnaturlige der sker omkring ham og som ikke alle lægger mærke til. Hans onkel kan fx ikke se natmaren og Arlo må bekæmpe den alene.

Jeg ved ikke helt hvad der er med denne bog, men selvom mange andre er helt oppe og ringe over den, er jeg bare ikke helt der. Det er ikke fordi historien ikke er spændende, for det er den helt sikkert. Jeg kan også godt lide blandingen med det "almindelige" og det overnaturlige, som er beskrevet på en levende og detaljeret måde, som danner billeder i ens hoved. Sproget har et godt flow og selvom bogen er for de lidt yngre læsere, var jeg underholdt hele vejen igennem. Der er bare et eller andet, som jeg har svært ved at sætte en finger på. Det er nok bare mig, eller tidspunktet jeg læste den på eller noget helt tredje.

En ting er dog sikker: jeg er ikke færdig med at læse om Arlo Finch!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar! (modtaget som overraskelsespakke)

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Arlo Finch in the Valley of Fire
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 268
4 ud af 6 stjerner