fredag den 16. februar 2018

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Benni Bødker; Krystalskibet [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Kajsa er byens bedste klatretyv. Hun bor i den druknede by, hvor alle huse og gader er oversvømmede. Heldigvis har hendes bedste ven Isak en ramponeret undervandsbåd, som de drømmer om at reparere og sejle langt væk i sammen. Men en dag stjæler Kajsa nogle værdifulde krystaller, og pludselig har hun og Isak byens mest frygtede forbryder efter sig ...

Benni Bødkers fantastiske og levende skrivestil passer så godt sammen med Rasmus Bregnhøis dystre og stemningsfulde sort/hvide illustrationer i denne fantasy/dystopi/steam punk-agtige fortælling der både er for de store og små.

Det er en historie om en verden der er druknet af massive vandmasser og om hvad man må gøre for at overleve. Kajsa har kæmpet for overlevelse og sammen med Isak klarer hun sig egentlig meget godt, men det er stadig en kamp at få mad på bordet og holde deres ubåd flydende (eller dykkende?). Selvom det med at jorden er oversvømmet ikke er nogen ny ide - "Kloden under vand" af Ida-Marie Rendtorff eller "Valentina" af Kevin McDermott - så er det her alligevel forfriskende og spændende læsning. For selvom det hele lugter af en fremtidsfortælling, er det samtidig steam punked med de mekaniske opfindelser og hjælpemiddel de har. Jeg elsker steam punk! Jeg synes det er en alt for undervurderet genre og ville ønske der var mere af det på dansk.

Samtidig er det en historie om venskab, loyalitet og om at forsøge at overleve i en dyster verden, der, hvis man ikke er stærk nok, vil æde en rå. Selvom Kajsa og Isak har deres uenigheder, finder de ud af det og løser problemerne på en pragmatisk måde - også selvom det indebærer at holde ting skjult for hinanden. Man skal ikke nødvendigvis være den stærkeste for at overleve, men den klogeste og smarteste. Den der kan tænke ud af boksen og tør tage chancer.

Jeg kan rigtig godt lide skrivestilen, der både er meget beskrivende og levende. Jeg kan sagtens se Londons gader for mig - også selvom de er under vand. Jeg kan mærke hvor desperat Kajsa er, da hun er ved at drukne og hvor dejligt et varmt bad må føles i en ellers kold og grå hverdag. Samtidig er illustrationerne kunstværker i sig selv. De er holdt i sort hvide nuancer er de stemningsfulde og meget detaljerede - jeg er meget imponeret over kreativiteten i dem og hvor godt de passer til historien. Det er Rasmus Bregnhøis klassiske streg, tilført Benni Bødkers talent for at skabe dysterhed - det fungerer rigtig godt!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 161
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 14. februar 2018

Cecelia Ahern; Flosset

Cecelia Ahern; Flosset (Flawed, #1)

Bagsidetekst:
I Celestines verden er alt perfekt, og alt skal være perfekt. Celestine er smuk, får gode karakterer og har en kæreste, Art, der elsker hende.

Flosset foregår i en tid ikke langt fra vores, i en verden hvor det perfekte efterstræbes af alle. Arts far, dommer Crevan, leder et korstog med de svage, de moralsk forkerte, mod alle dem, der forbryder sig mod reglen om at være en perfekt borger. Det er ham, der dømmer og bestemmer, hvem der skal mærkes med det frygtede F, hvis de falder uden for normen.

Da Celestine ser en ældre Flosset mand komme i problemer, tøver hun ikke med at hjælpe ham. Beslutningen om at hjælpe en Flosset stiller Celestine over for hendes livs valg: hun må enten benægte, hvad hun har gjort eller stå fast på sine principper med fare for, at hun dermed må vinke farvel til det perfekte liv, hun hidtil har levet - inklusive Art ...

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at læse denne bog. Jeg har haft den lånt flere gange, men den blev bare aldrig rigtig læst. Da jeg så at to'eren snart udkommer, tænkte jeg at nu måtte jeg til at få den læst og det er nu gjort! Jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke har læst den noget før!

Lidt ligesom i fx "Matched" af Ally Condie og "Celle 7" af Kerry Drewery, befinder vi os en ikke så fjern fremtid, hvor samfundet gør meget ud af at sikre at det er de bedste der klarer sig. De smukkeste, klogeste, rigeste og så videre. I Celestines verden er der ikke plads til fejl og hvis de begås straffes man på det groveste - ikke med fængsel, men med brændemærker som alle kan se. Herefter bliver man udstødt af samfundet. Det er en farlig praksis at praktisere - for hvem skal bedømme når nogen har begået en fejl og hvad hvis dommerne pludselig begår en fejl, hvad siger det så om systemet? Celestine er egentlig fortaler for systemet. Hun mener det virker, at samfundet er godt og at Lavets domstole fungerer. Lige indtil hendes nabo bliver ført væk og spørgsmål, som hun ellers aldrig har skænket en tanke, begynder at trænge sig på. Hun kan ikke slippe det og nærmest før hun ved af det, befinder hun sig i en situation hvor hun skal træffe et valg. Dette valg får store konsekvenser for hende, for hendes familie, og for det samfund hun lever i.

Som læser bliver man suget ind i et samfund der er virkelig gennemført beskrevet, så man virkelig kan se slottet på højen for sit indre blik, vejen Celestine bor på, og man kan smagen foragten for de flossede på ens tunge og mærke panikken når sandhederne går op for Celestine undervejs. Jeg sad flere gange med knugen for brystet for det samfund Celestine lever i. Et samfund hvor der ikke er plads til de fejl, som ellers skal lære os at være menneske. Det er ikke et samfund jeg håber vi bevæger os henimod. Det er et samfund hvor der ikke er plads til vise medfølelse overfor ens medmennesker. Et samfund hvor der næsten ikke plads til at tænke selv - det er bedre bare at følge med strømmen og være perfekt. Man skal være perfekt både uden på og indeni, men hvem kan sige at de virkelig er det?

"Flosset" giver et skræmmende indblik i et samfund hvor stræben efter perfektion, har gjort det umuligt at være perfekt og medført at vigtige egenskaber ved at være menneske, er forsvundet og blevet ulovligt. Hvis man ikke kan vise næstekærlighed, medfølelse og forståelse for andre, hvordan kan man så kalde sig et menneske?

Fakta:
Forlag: Politiken
Original titel: Flawed
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 343
5 ud af 5 stjerner

mandag den 12. februar 2018

Bøger med substans

Bøger med substans

For noget tid siden svarede jeg på en kommentar i en Facebooktråd om hvor mange bøger man havde læst på et år. Jeg var ærlig og skrev at jeg havde læst 278 bøger i 2017. Mange skrev tilbage at det var godt nok vildt, hvilket det også er, men en enkelte skrev at så kunne der ikke være meget substans i de bøger jeg læste. Det blev jeg faktisk lidt fortørnet over. For hvem siger at der ikke kan være substans i en billedbog eller en børnebog? Eller ungdomsbog eller fantasyfortælling? For jo, jeg ved da godt at det ikke bliver til mange klassikere eller historier fra "1001 bøger du skal læse før du dør"-bogen. Og hvad så?

Substans i bøger er vel hvad vi gør det til. Jeg tror ikke på at nogen kun læser gode, indholdsrige og spændende bøger. Der vil være kedelige og intetsigende bøger imellem, sådan er det bare og sådan nogen har jeg da helt sikkert også læst. Men at sige at der ikke er substans i det jeg læser? Det synes jeg faktisk var fornærmende. Jeg læser meget og jeg læser hurtigt, korrekt, men mine valg af bøger har lige så meget substans som alle mulige andre bøger. Når jeg vælger hvad jeg vil læse, vælger jeg jo netop ud fra hvad jeg tror der har substans og som vil give mig en god, spændende eller anderledes læseoplevelse. 


Jeg har læst billedbøger der har fået mig til at tude fordi de var sørgelige. Jeg har læst billedbøger med store emner eller sågar tabuer. Billedbøger har den force at de skal forklare meget svære ting på en forståelig måde, for målgruppen skal jo helst forstå dem. Så kan det da godt være at bogen ikke er på 1000 sider, men historien kan da godt være stor alligevel.

Jeg har læst højt-læsningsbøger med moraler, som at vi skal lære at der skal være plads til alle, at vi alle har fejl og mangler, men at det er de fejl og mangler, der er med til at gøre os til dem vi er. Jeg har læst børnebøger der både har fået mig til at grine af glæde og græde af sorg. Som har givet mig en knugen om hjertet fordi det var så store følelser. Jeg har læst fantasty fortællinger som godt nok foregår mange millioner af mil fra hvor jeg er og ofte i en verden, jeg aldrig kommer til, men som alligevel trækker tråde til hvordan verden er i dag. Hvordan samfund kan falde fra hinanden hvis den rette person har magten. Hvordan de få må rejse sig og gøre oprør mod de mange. Historier om at man må ofre før man kan vinde. Om kærlighed der ikke altid får sin lykkelige slutning - og dog.

Jeg har læst ungdomshistorier om nogle af de svære valg som næsten alle unge står overfor, men også de valg, som ingen burde stå overfor - hvem skal man hjælpe? Skal man hjælpe når man kan, eller blot kigge den anden vej? De valg, der har stor betydning for vores liv og hverdag. Valg, som nok for voksne kan virke små og latterlige, men så er det fordi de har glemt hvordan det er at være ung og forvirret over hvor man vil hen med sit liv.

Betyder det så at de bøger jeg læser er mindre værd? At historierne i de bøger jeg læser ikke er vigtige eller værd at snakke om?

Svaret er et klart og tydeligt NEJ!

torsdag den 8. februar 2018

Bøger jeg vil ønske der blev oversat til dansk

Bøger jeg vil ønske der blev oversat til dansk

Jeg har tidligere skrevet om at jeg ikke er meget for at læse på engelsk og det er faktisk rigtig irriterende når der bliver udgivet så mange lækre bøger - der måske (måske ikke) bliver oversat. Hver måned får jeg en lækker bogpakke fra OwlCrate med en bog i - selvfølgelig på engelsk. Jeg har virkelig de bedste intentioner om at få dem læst, men jeg må vist bare indrømme over for mig selv, at så længe der er danske bøger jeg vil læse, så er det dem jeg vælger først. Måske jeg skal aftale med mig selv, at mindst en bog om måneden skal være på engelsk - det må jeg lige arbejde videre med!

Herunder har jeg lavet en liste med serier/bøger som jeg virkelig ville ønske blev oversat til dansk - der er også serier som er halvt oversat, her mener jeg bøger hvor de første par bøger er oversat, men ikke hele serien - hvilket jeg synes er rigtig øv! Kom lige ind i kampen forlag! Jeg ved godt at ikke alle bøger sælger lige godt, men det er lidt træls for os læsere at vi ikke får slutningen med. Nogle af serierne har jeg læst det hele af - også på engelsk - fordi jeg simpelthen ikke kunne klare ikke at vide hvad der skete!

Serier der er "halvt" oversat:
Melissa De la Cruz; Blue Bloods
Kimberly Derting; Body Finder
Lauren Oliver; Delirium
Kristin Painter; House of Comarre
Brent Weeks; Night Angel
Kazu Kibuishi; Amulet-serien
Gail Carriger; Soulless
Julie Cross; Tempest
Lili St. Crow; Sorte Engle
Susan Ee; Englefald
Trinity Faegen; Djævlens pagt
Jana Oliver; The Demon Trappers
Jonahtan Stroud; Den skrigende trappe
S. J. Kincaid; Diabolik
Joss Stirling; Soulfinders

Bøger der endnu ikke er oversat:
Laini Taylor; Strange the dreamer
Leigh Bardugo; The Language of Thorns
Jodi Meadows; Before She Ignites
Emily Lloyd Jones; The Hearts we Sold
Francesca Zappia; Eliza and her Monsters
Kaise West; P.S. I Like You
Victoria Schwab; A darker shade of magic
C. M. Lucas; Mist and Whispers
Julie Kagawa; The Iron Fey - Call of the Forgotten
Mark Lawrence; The Broken Empire
Leigh Bardugo; Wonder Woman
Courtney Allison Moulton; Angelfire
Victoria Schwab; The Archived
Barry Lyga; Bang
Marissa Meyer; Renegades
S. Jae-Jones; Wintersong
Cora Carmack; Roar

Er der også serier eller bøger som du ville ønske der blev oversat?

onsdag den 7. februar 2018

Pierce Brown; Morgenstjernen [Sponsoreret]

Pierce Brown; Morgenstjernen (Rød opstand, #3) [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Darrow ønskede intet andet end at leve i fred, men hans fjender bragte ham krig. De Gyldne forlangte hans lydighed, slog hans kone ihjel og gjorde hans folk til slaver. Men Darrow er fast besluttet på at kæmpe imod. Han har sat alt på spil for at infiltrere det Gyldne Rige. Han har overlevet kappestride blandt rigets mægtigste krigere. Han har kæmpet sig til tops i hierarkiet og ventet tålmodigt på at sætte revolutionen i gang - en revolution, som vil ødelægge hierarkiet indefra.

Tiden er endelig kommet.

Det var med skælvende hænder og bankende hjerte at jeg gik i gang med dette sidste bind i serien om Darrow og kampen om Mars. Jeg havde store forventninger. De foregående to bind havde taget mig med storm. Der var drama, action, venskaber der skulle skabes og ødelægges, kærlighed der skulle blomstre og dø, der var politik og krig, blod og vold, rumskibe og rumkamp. Alle byggestenene for en fantastisk dystopisk fortælling. Jeg havde forventet det samme i tredje bind - og jeg fik det! Det og meget mere til. Jeg fik en fantastisk slutning - og begyndelse!

Der er ikke lagt fingre imellem når Pierce Brown beskriver hvordan det Gyldne samfund er skruet sammen eller når han beskriver hvordan folk bliver nedslagtet på de mest grusomme måder. Det er noget af det jeg synes er så fedt ved denne serie: den er rå og ærlig. Der er storslåede beskrivelser af Gyldne byer og vild natur, og der er voldelige beskrivelser af krig og henrettelser, så naturtro at man næsten bliver dårlig. Jeg synes det er fedt at der ikke er noget der er pakket ind på den front. Tilgengæld er store dele af handlingen hemmelige for læseren indtil de indtræffer - giver det mening? Flere gange undervejs læser vi om Darrow der snakker med andre, men vi ved ikke om hvad, før det rent faktisk sker. Det er så fedt at blive holdt hen i uvished. Jeg hørte en del af denne som lydbog, og hen mod slutningen sker der noget forfærdeligt og jeg sad i min bil med åben mund og kunne ikke tro det - heldigvis var det slet ikke som jeg troede og jeg klappede næsten i hænderne da jeg fandt ud af det. Alene den del af historien er en kæmpe oplevelse - alle de små spor, hints og hemmeligheder, der gennemsyre historien. Det er så gennemført.

Selvom bogen er voldelig og brutal, er der lyspunkter. Jeg er vild med barbariske Servo og Hylerne der ikke står i vejen for et godt blodbad. Servo og Darrow har deres problemer undervejs, men aldrig noget de ikke løser - enten ved at slå hinanden til blods eller med humor. Humoren heri er virkelig noget af det der løfter den melankolske stemning op og gør, at selvom der er krig, blod og fare, så kan man stadig trække på smilebåndet. 

Samtidig er jeg vild med personerne. Selvom Darrow skal forestille at være helten, er han ikke en helt uden blod på hænderne. Snarer tværtimod. Han må ofre i kampen for den fred han så inderligt ønsker for sit folk. Han må ofre både Gyldne, Røde og dele af sig selv for Eos drøm. Selvom Darrow er stærk, er han stadigvæk utrolig skrøbelig. Han er menneskelig. Han fejler, lærer af sine fejl og prøver igen. Han er stædig, urokkelig og uforudsigelig. Han er varm, kærlig og loyal overfor sine nærmeste - også selvom de svigter ham. Da "Morgenstjernen" starter er han låst inde i Sjakalens fængsel af mørke og sten og han er ved at blive sindssyg. De følelser Darrow har i sit fangenskab er forfærdelige og jeg sad med knugen om hjertet på grund af det han blev udsat for. Men Darrow er stærk og selvom det tager tid, vokser han og bliver endnu stærkere. Mustang er kvinden der kæmper sine egne kampe, selvom hun støtter Darrow. Hun er lyset der skinner for enden af tunnellen. Hans levende Eo. Servo og Ragnar står Darrows hjerte nær og han vil gøre alt for dem. Darrows venskaber er med til at styrke hans sag og hans håb om at krigen kan vindes.

Til jer der endnu ikke har læst serien, vil jeg bare sige: SÆT I GANG! Det er en fantastisk, hæsblæsende rejse gennem flere år, kampe, nederlag og sejre. Det er dystopi når det er bedst. Det er medrivende og fængslende. Jeg er så glad for at der kommer flere historier i universet, for jeg er slet ikke klar til at sige helt farvel endnu. For fanden det er godt!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Morning Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 569
5 ud af 5 stjerner