onsdag den 13. marts 2024

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet (Vølvens vej, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Fenrisulven er løs. Mennesker flygter fra hus og hjem, mens uhyret hærger landsbyrene omkring Himlinge. Snehild, der er opvokset blandt ulve, kan som den eneste tale dyret til fornuft, men kun for en kort stund. En ny lænke må smedes, og snart begynder en rejse mod dværgenes rige Nidavellir, hvor skabelsens ild blusser og blændende skatte frembringes.

Der findes bøger der omslutter en og fordriver enhver tanke om ens rigtige liv, og så findes der bøger der brutalt og nådesløs trækker en ind i en verden, man ville ønske, fandtes i virkeligheden.

Serien om Snehild er i sidste kategori.

Jeg har altid været stor fan af historier der bunder i den nordiske mytologi, lige siden Lars-Henrik Olsen sendte mig og Erik Menneskesøn på en magisk rejse, har jeg været fortryllet. Jeg har hørt radiospillet med ”Freja og Lille-Tor” til hudløshed og jeg har slugt Malene Sølvstens ”Ravnenes hvisken” og nydt det hele med stor fornøjelse.

Jeg har tidligere skrevet om lydbøger og det med at når først man er begyndt på en serie som lydbog, kan man ikke læse den ”selv” – sådan har jeg det med ”Vølvens vej”-bøgerne. Jeg har lyttet til dem alle sammen og indlæser, Line Jønsson, gør det fantastisk stykke arbejde og Anne-Maries fortryllende ord kommer til liv på en helt særlig måde i lydbogen.

Samtidig er det her en noget mørkere historie end de to andre. Snehild er på flugt og ved ikke helt hvad hun skal gøre af sig selv. Det driver hende til at begå fejl og sågar glemme hvem hun selv er for en kort periode, men som kan koste hende dyrt. Hun sårer også dem hun holder af - og ikke alle er villige til at tilgive.

Det er ikke kun Snehild der kæmper. Roald, der nu er konge, kæmper en kamp for at glemme og tager derfor stoffer, hvilket heller ikke er uden konsekvenser. Krigeren Berghild må sande at den lykkelige tilværelse hun havde, kan slutte hvert øjeblik det skal være og at vejen til hævn er fuld af farer.

Mens alle menneskene kæmper, er Fenrisulven løs og der skal mere end blot tale til at holde ham fanget – men kan Snehild klare opgaven og hvad vil det koste hende?

Anne-Marie skriver med en forståelse, en dybde og et sprog der gør at siderne vender sig selv og at man ikke vil have historien til at ende. Ingen af hendes karakterer er udelukkende gode, ej heller onde, men favner begge dele. Det er ikke kun en historie med nordisk mytologi, men også en serie og en fortælling om et jernalder Danmark, med høvdinge, stridigheder og fejder.

For mig er det her virkelig bøger der har det hele og jeg føler mig beæret over at Anne-Marie har valgt at dele Snehilds historie med os. Samtidig er jeg glad for at hun med denne fortælling måske har fået nogle til at åbne øjnene for hvad fantasy kan og at det ikke kun er for børn.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2023
Antal sider: 432
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 6. marts 2024

Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Angie Thomas; Nic Blake og de Usædvanlige - Mesterprofetien [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det er ikke nemt at være 12-årige Usædvanlig i en Sædvanlig verden. Ja okay, det er da sejt nok at få en helvedeshund i fødselsdagsgave – til gengæld er det ret så irriterende, at man ikke må bruge sine magiske evner, når man selv synes, man er gammel nok.

Nic Blake vil bare være en stærk Mester ligesom sin far. Men før hun kan nå at overtale ham til at lære hende at bruge Gaven, bliver hendes far anholdt, og Nic og hendes to venner bliver kastet ud i en vild jagt på et farligt magisk våben, hun aldrig har hørt om.

Rygterne svirrer, og tiden er ved at løbe ud. Men er det virkelig Nics far, der har stjålet det våben? Og hvem er det egentlig, den mystiske Mesterprofeti handler om?


Angie Thomas har tidligere skrevet ungdomsbøger - jeg var vild med "The Hate U Give", og nu er hun tilbage med en ny bog. Denne gang i helt anden genre og for en helt anden målgruppe.

Tænk på en herlig blanding af Harry Potter, ”De ualmindelige” og ”Percy Jackson” – så har du mere eller mindre historien om Nic Blake.

Der er mange paralleller til andre bøger, men alligevel får Angie Thomas at gøre historien om Nic Blake til sin egen. Det gør ikke noget at finde inspiration, hvis bare man kan sætte sit eget præg på historien og det synes jeg bestemt at Thomas gør.

Historien om Nic Blake er både underholdende, spændende og velskrevet. Der er en tilpas mængde drama deri, uden at det bliver for meget eller for tamt. Der er flere overraskelser undervejs – og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at den slutter med en cliffhanger, så man har bare lyst til at snuppe næste bog og læse videre.

Jeg kan rigtig godt lide humoren i bogen og ikke mindst den usikkerhed Nic har. Selvom hun prøver at være sej udadtil, tvivler hun på sig selv, sit venskab med JP og om JP bedre kan lide Alex end hende. I og med at Nic har levet en beskyttet tilværelse med sin far, er der en hel del ting som hun ikke ved – som måske burde have været fortalt.

Samtidig er det en skøn historie med mange metalag og en historie indeni en historie der også har stor betydning for både Nic og hendes må at løse de prøvelser hun bliver stillet på.

Det er en fin mellemtrinshistorie og er man omkring de 10 år og ikke er kommet i gang med Harry Potter – eller holder pause indtil man er lidt ældre - kan man roligt kaste sig over den her. Der er masser af magi, magiske væsner (læs: sej drage og cute helvedeshund), action og selvfølgelig en alt for stram deadline og alt for mange valg der skal træffes.

Jeg er klar til mere og jeg glæder mig til at se hvad Nic skal stå overfor næste gang.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Nic Blake and the Remarkables: The Manifestor Prophecy
På dansk ved: Charlotte A. E. Glahn
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 370
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 28. februar 2024

Penelope Douglas; Credence

Penelope Douglas; Credence

Bagsidetekst:
Tiernan de Haas doesn’t care about anything anymore. The only child of a film producer and his starlet wife, she’s grown up with wealth and privilege but not love or guidance. Shipped off to boarding schools from an early age, it was still impossible to escape the loneliness and carve out a life of her own. The shadow of her parents’ fame followed her everywhere.

And when they suddenly pass away, she knows she should be devastated. But has anything really changed? She’s always been alone, hasn’t she?

Jake Van der Berg, her father’s stepbrother and her only living relative, assumes guardianship of Tiernan who is still two months shy of eighteen. Sent to live with him and his two sons, Noah and Kaleb, in the mountains of Colorado, Tiernan soon learns that these men now have a say in what she chooses to care and not care about anymore. As the three of them take her under their wing, teach her to work and survive in the remote woods far away from the rest of the world, she slowly finds her place among them.

And as a part of them. She also realizes that lines blur and rules become easy to break when no one else is watching. One of them has her. The other one wants her. But he… He’s going to keep her.


Penelope Douglas skriver dark romance – og det er altså virkelig ikke for børn eller unge, for den sags skyld!

Jeg begyndte på ”Credence” i oktober, men kunne godt mærke at det ikke var lige der jeg skulle læse den bog og det er jeg glad for at jeg gjorde. Selvom jeg stadig er lidt i tvivl om bogen overhovedet var noget for mig, er jeg glad for at jeg nu er færdig med den.

Selvom jeg efterhånden har læst en del dark romance, er der ikke nogen af dem der har chokeret mig på samme måde som den her. Jeg har været både skræmt og fascineret … og skræmt over at jeg fandt det fascinerende.

Som bagsideteksten fortæller, sendes Tiernan op til sin sted-onkel i Colorados afsides bjerge. Her skal hun for det første vænne sig til at være omkring mennesker, der forventer noget af hende og som gerne vil hende. Samtidig skal hun lære at klare sig selv og leve et sted uden de moderne bekvæmmeligheder hun er vant til.

Men hun skal også lære at leve sammen med tre mænd der er vidt forskellige. Jake er den voksne der tager vare på dem alle sammen, men samtidig søger han kærlighed og nærhed. Noah er den udadvendte, der drømmer om et liv væk fra bjergene med motorcross, sponsorater og et fedt liv. Kaleb lider under en frygtelig oplevelse og forsømmelse fra morens side – der har gjort at han ikke har sagt noget siden han var fire år.

Alle tre mænd er meget forskellige og har meget forskellige syn på livet – dog med den lighed at de har mange kvinder på besøg, noget som både frastøder og fascinerer Tiernan. Hun fascineres så meget at hun spiller op til alle tre på hver sin måde og ender med at være i seng med dem alle tre – ikke på samme tidspunkt, eller jo, med to af dem …

Og det er nok her kæden lidt hopper af for mig. For jo, jeg har læst noget mørkt romance der også har været grænseoverskridende, men ikke på samme måde som det her. Hun bliver ikke tvunget, men går selv ind til samværet med lyst og iver. 

Samhørigheden eller mangel på samme mellem de fire personer bringer alt det mørke, al usikkerheden og sårbare frem i dem alle, men samtidig formår forfatteren at skrive en troværdighed og forståelse frem også.

Der er også uventede ting i bogen og jeg vil sige at sidste halvdel var bedre end den første, men man skal stadig lige være opmærksom på hvad man går ind i.

Hvis ikke du er til age-gap-romance eller ”forbudt” kærlighed og nogle moralske grå personligheder, skal du ikke gå i gang med denne bog. Som sagt, måtte jeg også tage en pause i den og det tror jeg var sundt.

Jeg ville egentlig gerne have givet flere stjerner, men det er virkelig ikke en bog for alle – og det var ikke det hele der var noget for mig.

Dog vil jeg sige at Penelope Douglas virkelig kan skrive. Det var en utrolig velskrevet historie og jeg skal helt klart læse nogle af hendes andre bøger. 

Fakta:
Forlag: Independtly published
Udgivet i: 2020
Antal sider: 470
3 ud af 6 stjerner

mandag den 26. februar 2024

Ali Hazelwood; Brud - vampyrbruden [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ali Hazelwood; Brud - vampyrbruden [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Misery Lark har længe levet et stille liv blandt menneskene. Men nu er hun kaldt hjem, udvalgt til at danne en alliance mellem vampyrerne og deres forsvorne fjender, varulvene.

Varulve er hensynsløse og utilregnelige, og deres alfa er ingen undtagelse. Lowe Moreland leder sin flok med hård hånd, og det er tydeligt, at han ikke stoler på sin brud ... Han holder i hvert fald nøje øje med Misery.   

Misery har sine egne grunde til at sige ja til arrangementet, og det har intet at gøre med politik - der er meget mere på spil for hende.


Kender man Ali Hazelwood ret, så er hendes bøger altid underholdende, altid medrivende og ofte fulde af spicy-scener og hede romancer – ”Brud – vampyrbruden” er ingen undtagelse!

Og hvor ”Skakmat” var mere til de yngre læsere, er hun med ”Brud” tilbage hos de voksne.

For nok vil mange få associationer til ”Twilight” – jeg fik selv til ”Soulless” (en fabelagtig undervurderet steampunk/fantasy-serie) og nok er den skrevet i et meget ungdommeligt sprog, men selve historien er ikke for børn.

Jeg læste bogen på én dag og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig. Jeg er vild med Hazelwoods måde at skrive på. Der er lige dele informativ, beskrivende og detaljeret og samtidig fuld af humor og små kommentarer. Denne har, i modsætning til hendes andre voksenbøger, ikke et videnskabeligt fokus, men mere politisk – om end historien ikke udspiller sig i en virkelig verden.

Varulve, vampyrer og mennesker er en treenighed der går rigtig godt i spænd – i hvert fald i litteraturen, selvom de ofte ligger i krig med hinanden. De spiller på hinandens styrker og svagheder og jeg fascineres altid af historier der kan skrive det sammen på en god måde.

En styrende faktor i denne bog er netop det politiske og hvor meget den ene race skylder og ofrer for den anden. Misery har bestemt gjort sin del for sit folk, men det lader hendes Far til at være ligeglad med. Samtidig vil hun gerne finde et sted at høre til – men kan hun finde blandt nogen der ikke er hendes egne?

Udover at skrive en virkelig medrivende historie kan Hazelwood også skrive hede scener som ingen anden – og dem er der masser af i denne bog. Det er en slow burn og der bliver virkelig bygget op og op, indtil det hele kulminerer. Cadeau for det. Man sidder i hvert fald med hamrende hjerte og røde kinder flere gange undervejs.

Jeg er spændt på hvad det næste bliver, som Hazelwood kaster sig over. Hun er strøget direkte ind på ”auto buy”-listen hos mig og jeg glæder mig til at læse mere.

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Bride
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 434
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 21. februar 2024

Sofie Riis Endahl; Vi dør alligevel snart [Anmeldereksemplar]

Sofie Riis Endahl; Vi dør alligevel snart [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Mads dør snart. Det fortæller hans far og de andre ældste i Jehovas Vidner ham, hver gang han nægter at rette ind efter Jehovas regler. Sammen med sin kæreste, Edith, planlægger han at bryde ud. Men da Ediths kusine dør af blodmangel, begynder Jehova at hjemsøge hende. Hendes gudsfrygt vokser, og hvis Mads vil være fri, er han nødt til også at forlade hende.

Vibe fylder sit liv med kollegiefester og lange dage med studiegruppen i universitets-kantinen for aldrig at være alene. Så da hun får en brochure fra Jehovas Vidner på Nørreport St., tager hun til et møde. Her møder hun Stig, der får hende til at føle, at hun betyder noget. Men for Stig er Jehovas ord den eneste sandhed og for at være sammen med ham, må hun overgive sig til Jehova.


Jeg så ”To verdener”-filmen for år tilbage og den sidder stadig i mig. Jeg kan i klasse med et Jehovas Vidne i gymnasiet og da hun var oppe og fortælle om det i en religionstime, sagde jeg til hende, at hvis min mor ikke havde fået blod, da hun kørte galt, så ville jeg ikke sidde der sammen med dem.

Det havde hun ikke rigtig noget svar på, andet end Jehova bestemmer.

Det kan jeg huske gjorde mig virkelig vred. Og det samme gør ”Vi dør alligevel snart”. For da Ediths kusine dør, i en alder af 18 år, kunne hun have været reddet, hvis hun havde fået blod. Hvordan kan man retfærdiggøre et tab af liv i så ung en alder, når det kunne have været forhindret?

Mads oplever at han aldrig har passet ind. Han har altid haft mørke i sig, som han beskriver det. Mørke der gjorde at han ikke blev accepteret på samme måde som sin bror. En bror der er stærk i troen, men stadig kan være usikker. Begge brødre kæmper med loyalitet overfor deres familie og ikke mindst overfor Jehova. Som udenforstående kan det være svært at sætte sig ind i tankegangene, men ikke desto mindre føler man begge brødres kamp.

Vibe oplever på egen krop at der også er gode ting i troen. Der er et stort fællesskab og nærvær. Andre værdier end hun er vant til. Hun føler sig set og lyttet til. Hun føler hun kan debattere ting der er vigtige for hende – og så alligevel ikke helt. For hun skal ikke sætte alt for mange spørgsmålstegn ved ting hun undrer sig over.

Jeg er med på at hvert medlem af Jehova oplever det forskelligt, og det gør forfatteren også meget ud af at fortælle. Ikke to oplevelser er ens, og det skal der være plads til. Heller ikke to læsninger af denne bog er ens.

Sofie Riis Endahl har skrevet flere vigtige og aktuelle ungdomsbøger og hun viser gang på gang at hun forstår de unge – fordi hun er selv ung. Hun er midt i det. Hun siger selv at hun har brugt lang tid på at researche til denne bog og det kan man mærke. Der er en tyngde og dybde i bogen der, selvom den ikke er så lang, hænger ved en længe efter man har vendt sidste side.

Det er oplysende, vigtig og en anelse skræmmende læsning. En historie der virkelig kryber under huden på læseren og sætter sine spor.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 314
5 ud af 6 stjerner