tirsdag den 19. januar 2021

Søren Juhler; Tidens fange [Anmeldereksemplar]

Søren Juhler; Tidens fange (Xanas bog, #1) [Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bagsidetekst:
"Husk at verden er én stor fantasi. Den er bare blevet malet med et tyndt lag virkelighed."

Dante på 14 ved næsten alt om universet og flyvende fortidsvæsener. Til gengæld har han ingen venner. Men et uforklarligt nordlys tvinger ham til at overtale Lucy og Storm til at hjælpe med at løse mysteriet. De deler absolut ikke hans nørdede interesser, indtil det går op for dem, at det blå lys måske indeholder et signal fra fortiden. Men er det et råb om hjælp fra en pige, der levede for tusind år siden? Eller et varsel om, at de næste terrorister kommer fra middelalderen?


Jeg har kæmpet virkelig længe med den her anmeldelse. Jeg læste bog i efteråret, men fik aldrig skrevet noget ned til den. Den er blevet rost af rigtig mange, men desværre blev jeg slet ikke fanget af historien. Jeg måtte virkelig kæmpe mig igennem den og jeg var også nødt til at læse andet undervejs, for ellers ville jeg være kørt helt død i den. Den har ellers kimen til at være rigtig god: magi, drager, venskaber der skal dannes og onde skurke der skal nedkæmpes.

Jeg kan ellers godt lide præmissen og selve historien fungerer egentlig også okay, men jeg kunne slet ikke identificere mig selv med personerne. Måske fordi jeg ikke barn, men jeg klikkede i hvert fald slet ikke med dem. Lucy, den nye pige, der udadtil spiller hård og smart, brød jeg mig ikke om. Dante er bedrevidende og ret irriterende og Storm er, ja, han er der bare. Fortidsbørnene er ikke meget bedre. De er ret naive og jeg følte heller ikke den store samhørighed med dem.

Samtidig synes jeg ikke at universet – både fortid og nutid – er særlig godt bygget op. Der er en del huller og det forvirrer min læsning. Der er nogle ting der bliver kælet meget for og andre der bliver sprunget meget let henover. Derudover brød jeg mig virkelig ikke om illustrationerne der er undervejs. For mit vedkommende, giver de ikke noget ekstra til historien – jeg ville hellere have været foruden.

Måske læste jeg den på et dårligt tidspunkt. Måske er det fordi jeg ikke er i målgruppen. Men for mig var det ikke en særlig god læseoplevelse og jeg ved ærlig talt ikke om jeg skal læse videre. Jeg tænker dog, at hvis man er barn på 11-12 år og opefter, der godt kan lide fantasy, så kan man give den et forsøg. Måske er de mindre kritiske end jeg er.

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2020
Antal sider: 363
2 ud af 6 stjerner

tirsdag den 12. januar 2021

Karen Inge Nielsen; Færgemanden [Anmeldereksemplar]

Karen Inge Nielsen; Færgemanden
[Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Et lig findes en tidlig morgen på kysten nord for Nieby i Tyskland. Liget viser sig muligvis at være en savnet dansk statsborger, og efterforsker Mads Lindstrøm sendes til Kiel, hvor retspatolog Verner Still har forestået obduktionen.
Det viser sig hurtigt, at der ligger en forbrydelse bag - en forbrydelse, der trækker tråde på begge sider af den dansk-tyske grænse. Snart må betjente fra både Danmark og Tyskland arbejde med og mod hinanden i jagten på en bestialsk morder.


Det er ikke så tit jeg læser krimier, men en gang i mellem kommer lysten til det over mig. Måske er det fordi jeg ikke er så god til uhyggelige ting, som fx når politimanden/kvinden lister rundt i et hus hvor man bare ved at morderen gemmer sig – eller noget i den stil. Heldigvis er der ikke så meget af det i ”Færgemanden”, til gengæld er der ikke sparet på blod og vold og jeg sad flere gange med en dårlig smag i munden.

Fra forfatterens tidligere bøger om ”Djævlepassagen” vidste jeg godt at hun kunne skrive både uhyggeligt og ulækkert. I de bøger er der heller ikke sparet på blod, knækkede knogler og vold, så jeg havde regnet med at ”Færgemanden” ikke ville være rar læsning og jeg fik ganske ret. Det er egentlig ret sjovt, at jeg ikke bryder mig om at læse uhyggelige ting, men klamme beskrivelser har jeg ikke noget problem med. Heldigvis er der ikke sparet på den slags detaljer om torturmetoder i bogen.

Som i "Djævlepassagen" er der heller ikke sparet på beskrivelser af omgivelser og stemning og det er med til at gøre det til en forrygende læseoplevelse. Det gør at historien kryber under huden på læseren, lige præcis som en god krimi skal gøre! Den skal efterlade en med gåsehud og følelsen af, at selvom det måske ender godt, så er det ikke sikkert at trygheden varer ved. 

Selvom jeg ikke læser så mange krimier, har dem jeg læst en hovedperson der tumler med en masse problemer i sit privatliv. Det gør efterforsker Mads Lindstrøm også. Han er dog ikke derude, hvor problemerne bliver urealistiske og han virker egentlig som en ret reel person. Han er ikke god til at passe på sig selv, men det tænker jeg ofte kommer med jobbet som efterforsker. Jeg kan godt lide samspillet mellem ham og Verner - de har en indforstået og tør humor, jeg fandt ret underholdende.

Det er kommet mig for øre at der kommer en bog mere og jeg glæder mig til at se hvad forfatteren kan finde på af modbydligheder der nu skal opklares - jeg er i hvert fald klar på endnu en sag!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner

mandag den 4. januar 2021

StineStregen; Corona - 13. marts - 11. juli

StineStregen; Corona - 13. marts - 11. juli

Bagsidetekst:
Vi glemmer den aldrig, coronatiden. Men vi kommer heller ikke til at huske den uden at omskrive lidt. Den her dagbog er, fra mens det stod på, dag for dag. Ingen bagklogskab. Bare rå angst, vild forvirring og "nå" fra de fire første måneder efter lockdown - fortalt med al den humor, en pandemi kunne ønske sig.

Det er ingen hemmelighed at jeg er kæmpe fan af StineStregen og hendes finurlige og ærlige humor. Jeg elsker ”Myntes dagbog”-bøgerne og ”Det bliver et langt liv” er formidabel læsning. Samtidig har jeg nydt at følge med i Stines små corona-tegninger, som hun startede med da Danmark lukkede ned sidste år. Tænk sig, vi har snart været lukket mere eller mindre ned i et helt år!

I denne fine røde sag (som selvfølgelig matcher covid-19-virussen), er striberne fra de første fire måneder af nedlukningen samlet. Jeg har læst dem før på Stines Instagram-profil, men de kan sagtens læses igen og igen.

Selvom det er trist at tænke på at vi har været ramt så længe, så var det faktisk ret terapeutisk at læse om den første tid. Fordi jeg stod med et hjemsendt barn, en baby i maven og en hjemmearbejdende mand, tror jeg ikke at jeg nåede helt at komme igennem de følelser som Stine viser i sine striber. Jeg tror i hvert fald ikke at jeg fik mærket ordentligt nok efter hvordan jeg havde det med nedlukningen, frygten for sygdom og tanker om hvordan fremtiden ville se ud.

”Corona” er en bog man både kan grine og græde over. Aldrig i nyere tid har vi stået over for en sygdom som denne. Vi har aldrig før haft så meget brug for hinanden – på afstand. Vi har nok aldrig skulle forholde os til så mange restriktioner og regler for, hvor mange vi må ses, hvornår og hvor vi må ses – eller ikke ses med hinanden. Det er en første gang på rigtig mange måder – uheldigvis. Tænk hvor godt 2020 ville have været uden covid-19!

Jeg tror det er ret sundt at se tilbage og omfavne de turbulente første måneder af pandemiens indtog i Danmark. Samtidig tror jeg at rigtig mange kan nikke genkendende til Stines striber, der både rummer sorg, glæde, vin, frygt og håb.

Lad os blive enige om at 2020 er et år der ikke behøver gentagelser. Vi vil gerne have friheden tilbage, men lad os lige stå sammen – hver for sig – lidt endnu, så vi kan komme helskindet igennem!

Fakta:
Forlag: Gorilla Forlag
Antal sider: 132
Udgivet i: 2020
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 30. december 2020

Årets bedste bøger

Årets bedste bøger


Det er altid svært at skulle redegøre for et års læsning i et enkelt indlæg, især når jeg har læst rigtig meget i år – også selvom december blev en meget sløv omgang i forhold til de andre måneder. Det er dog blevet til 335 bøger, fordelt på 71.610 sider. Hvilket, hvis jeg selv skal sige det, er ret godt gået når jeg både har skullet passe en hjemsendt Iris under lockdown og fået en baby.

Jeg har valgt de samme kategorier som sidste år, da jeg føler at de dækker meget godt de forskellige genrer som jeg læser. Det er dog en tendens at jeg læser langt flere børne- og ungdomsbøger, end romaner for voksne – men heldigvis er det da blevet til et par stykker.

Det har dog på ingen måde være nemt at udvælge én indenfor hver kategori – men jeg har forsøgt efter bedste evne.
 
Bedste børnebog:
Selvom jeg læst mange gode børnebøger i år, fx sidste del i serien om Arlo Finch, tredje bod i ”Duftapoteket” og mange flere, er der en bog (eller bogserie, om man vil), der slår dem alle sammen. Jeg har længe haft lyst til at læse bøgerne om Percy Jackson og i år blev så året. Jeg er total hooked og læste stort set serien ud i en køre – og jeg nød hvert et øjeblik! Selvom serien ikke er helt ny mere, synes jeg bestemt stadigvæk at den holder!

Bedste billedbog:
Det er ikke blevet til så mange billedbøger i år. Jeg plejer at læse en del i forbindelse med mit lektørjob, men siden det har været på pause – fordi jeg har været på barsel – har jeg ikke læst så mange. Jeg har dog læst ”Ud af det blå” af Rebecca Bach-Lauriten og det må siges at være en fabelagtig, underfundig og hjertevarm billedbog om at selvom rutiner er godt, skader det ikke at lave lidt om en gang i mellem – måske endda til det bedre.

Bedste danske ungdomsbog (realisme):
Jeg har læst flere gode danske ungdomsbøger, men ingen helt i nærheden af ”Det øjeblik du tvivler…” af Sarah Engell. Sarah formår gang på gang at skrive realistiske ungdomsbøger, der går lige i hjertet. Hun tager de tunge emner op og belyser dem på en spændende, interessant og medrivende måde. Jeg nød hvert et øjeblik af bogen og den sad i mig længe efter jeg havde vendt sidste side.

Bedste udenlandske ungdomsbog (realisme):

Ginger Scott har skrevet en utrolig skøn ungdomsserie om et hold venner på college. Historierne forløber parallelt med hinanden og det fungerer rigtig godt. Den bedste af dem synes jeg er ”Dig og alt derefter” – jeg holdt virkelig meget af Cass og Tys humor og jeg nød at se deres forhold udvikle sig. Selvom historien nok er rimelig forudsigelig, er sådanne historier også dejlige fra tid til anden. Især hvis man har meget andet om ørerne, kan det være rart at læse noget man bare slår hjernen fra til og bare nyder.

Bedste new adult bog:
Elle Kennedy står højt på min liste over favoritforfattere når det kommer til new adult. Hun skriver altid underholdende, medrivende og med et fantastisk persongalleri. ”Spillet”  i ”Briar U”-serien er nok den bedste new adult-bog jeg har læst i år og jeg nød virkelig Hunter og Demis historie. Jeg er en sucker for sports-romance og bøger der, selvom de er uforudsigelige, nok skal holde mig på stikkerne.

Bedste danske fantasy/dystopiske bog:
Uha, den er svær den her. Jeg har læst virkelig meget dansk fantasy i år, så det har ikke været nemt at vælge. Blandt mine favoritter er bl.a. ”Qul Sasas skygger” af Mads Schack-Lindhardt – jeg elsker historien om Storm og Sebastian og jeg glæder mig meget til næste bind. Der har også været valkyrier, intriger og magtkape i ”Ingeborgs fortælling” af Sidsel Katrine Slej”. En rejse gennem en magisk portal til en verden med drager, i ”Drageægget” af C. G. Valentin. Neglebideri, sved på panden og bankende hjerte mens jeg læste om Clara, Silas og Elias i ”Den hvide enkes død” af Nicole Boyle Rødtnes. Så ja, der har været rigtig mange gode. Men jeg synes alligevel at der er en der skiller sig lidt mere ud. Jeg er vild med hendes univers, hendes skrivestil og ikke mindst hendes persongalleri. ”Afsløringen” af Pernille Neergård, er bogen hvor alting går op i en højere enhed og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre!

Bedste udenlandske fantasybog:
Jeg har formået at få læst ret meget på engelsk i år – især af Cassandra Clare og jeg er virkelig en sucker for alt hvad hun skriver. Jeg har fået læst en del af de korte noveller og den første bod i mini-serien om Alec og Magnus. Hendes ”Chain of Gold” står dog som en af det bedste læseoplevelser. Den er både spændende og underholdende. Jeg er igen vild med persongalleriet og samspillet mellem alle hendes karakterer. Det fungerer bare!

Årets bedste tegneserie/graphic novel:
Sara B. Elfgren og Karl Johnsson har begået et storslået værk med de to tegneserier om pigen Vei der er udvalgt til at være jætterens forkæmper i den igangværende strid mod guderne. Jeg er fuldstændig blæst bagover af denne historie. Den er ikke kun godt skrevet, men også utrolig flot udført. Illustrationerne er fabelagtige og jeg nød hver en side. Det er helt klart en tegneserie jeg kommer til at vende tilbage til.

Bedste voksenroman:
Som jeg skrev til at starte med, er det ikke blevet til så mange voksenromaner i år, men det blev da til lidt alligevel. Jeg har læst et par af Nora Roberts andre udgivelser og det er helt sikkert en forfatter jeg vil forsøge at læse mere af. Dem jeg har læst har formået at blande krimi, romance og en spændende historie, til en virkelig god læseoplevelse. ”En sikker havn” er sådan en læseoplevelse. Der er både mørke elementer, humor, en spændende historie og et godt persongalleri. Jeg er var meget opslugt og nød virkelig bogen. Det er sådan en der ville fungere godt som film!

Årets bedste bog:
Jeg vil faktisk tillade mig at vælge to bøger her. For ja, det er mig selv der laver reglerne og jeg bestemmer! Den ene jeg vil vælge er ”Livet – illustreret” af Lisa Aisato. Det er nok den smukkeste bog jeg har nogensinde har læst. Jeg elsker Lisas illustrationer og hun gengiver på flotteste vis hvordan livet udfolder sig. Fra vi er børn, til unge, til voksne og gamle. Det er en bog som alle burde læse og alle burde eje. Det er virkelig en bog man kan nyde, lige meget hvor gammel man er.

Den anden jeg vil vælge er ”Det bliver et langt liv” af StineStregen. Jeg har virkelig nydt at følge med i Stines corona-tegninger på Instagram og hun rammer virkelig hovedet på sømmet. Med ”Det bliver et langt liv” rammer hun virkelig teenagelivet – og forældrelivet – spot on. Der er så mange tegninger i den bog jeg kan nikke genkendende til. Jeg grinte og grinte og genkaldte mig hvordan jeg havde det som en teenager og hvordan jeg nok bliver som forældre! Jeg giver den mine varmeste anbefalinger til forældre med teenagebørn, til konfirmanden, til de unge læsere og de voksne. Bare læs den!



Det var det for i år.
Tak fordi I læser med.
Tak fordi I skriver fantastiske bøger.
Tak for alle anmeldereksemplarerne.
Tak for i år!


Læs
:
Anmeldelsen af "Percy Jackson" kan læses her.
Anmeldelsen af "Det øjeblik du tvivler" kan læses her.
Anmeldelsen af "Dig og alt derefter" kan læses på Instagram.
Anmeldelsen af "Spillet" kan læses her.
Anmeldelsen af "Afsløringen" kan læses her.
Anmeldelsen af "Chain of Gold" kan læses her.
Anmeldelsen af "Vei" kan læses her.
Anmeldelsen af "En sikker havn" kan læses her
Anmeldelsen af "Livet - illustreret" kan læses på Instagram.
Anmeldelsen af "Det bliver et langt liv" kan læses på Instagram.

mandag den 21. december 2020

Annemette Gravgaard Larsen; Mørkehav [Anmeldereksemplar]

Annemette Gravgaard Larsen; Mørkehav (Dag 0, #1) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Der er mørkt omkring mig. Alt flyder sammen til en underlig strøm, som jeg ligger midt i. Forvirret prøver jeg at sætte mig op. Hvor er jeg? Det er umuligt at afgøre, om det bløde, der strømmer omkring mig, er en slags væske eller luft eller noget helt tredje. Men jeg tror nok, jeg trækker vejret.

Ved et uheld bliver teenageren Lasse, han lillesøster og tre andre venner låst inde i en bunker ved den jyske vestkyst. I bunkeren oplever de et voldsomt lysglimt, og da det endelig lykkes dem at bryde ud og vende hjem til Klitmøller, er alt forandret. De er alene.
Sammen drager de af sted for at finde deres familier og svare på, hvad der er sket. Men rejser udvikler sig hurtigt til at blive et hæsblæsende kapløb med tiden, og hvor eneste dag bliver en kamp for overlevelse.


Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Kim Fupz’ ”De gale”, mens jeg læste ”Mørkehav”. Præmissen er ikke helt den samme, men følelsen af magtesløshed og usikkerhed om hvad der egentlig er sket med dem man elsker, er den samme. Samtidig er det fedt med en dystopisk fortælling der foregår i Danmark, så man har nemt ved at forestille sig landskabet.

Som i ”De gale” følger vi en håndfuld venner der skal forsøge at komme igennem et Danmark der er langt ser ud som det burde gøre. Lasse og hans lillesøster, Elli, samt tre venner, befinder sig dybt under jorden i en bunker, da der kommer et voldsomt lysglimt og da de kommer op til overfladen er alle andre mennesker forsvundet. Teknologi virker heller ikke, biler kan ikke starte og der er heller ikke strøm. Dog er der mystiske ørne og ulve, der langt fra opfører sig som ørne og ulve plejer at gøre, og vi bliver ikke helt kloge på hvad de rent faktisk er for nogen – men vi ved dog at de ikke er venligsindede.

Jeg var virkelig opslugt af historien og jeg havde ondt i maven flere gange undervejs. Ikke kun fordi det må være så forfærdeligt at opdage at alle andre er væk, men også fordi de følelser som personerne kæmper med føles ægte. De skal ikke kun finde ud af at overleve, men de skal også lære at arbejde og holde sammen – hvilket ikke er helt nemt, når man er meget forskellige. 

Sproget og handlingen har et virkelig godt flow og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig - heldigvis sov Axel en lang lur den dag jeg læste den, så jeg nåede faktisk at blive færdig på én dag. Det er sådan en slags fortælling der sidder længe i en når man er færdig.

Hvad der sker i næste bind, er svært for mig at forudse, men jeg ved dog at jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Udgivet i: 2020
Antal sider: 247
6 ud af 6 stjerner