fredag den 23. juni 2017

Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen; Sort september

Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen; Sort september

Bagsidetekst:
Sofie, der er 15 år gammel, føler det, som sidder hun pludselig i orkanens øje. Hun har tit drømt om at blive lidt mere synlig, at blive genstand for klassekammeraternes interesse, men slet ikke på den måde, som det sker, da hendes højt beundrede storebror, Nikolaj, en nat ikke kommer hjem fra en gymnasiefest. Hvor er Nikolaj? Er der sket ham noget? Er han stukket af, eller ... I løbet af en uge forandres alting. Sofies mor er ved at bukke under for presset. Lag efter lag skrælles af familiens facade og efterlader dem nøgne og sårbare. Sofie søger hjælp hos Nikolajs bedste ven, Emil, og hos veninden Julie. Sofie må for altid sige farvel til barndommens uskyld, da hun kastes ind i en voksenverden, der er alt for barsk. På forskellige måder forsøger hun at takle situationen, mens hun skiftevis hader og elsker den storebror, der er forsvundet. 

Jeg ved ikke helt præcis hvornår denne bog foregår, men ud fra sproget at dømme, er den ikke nutidig - og det er egentlig det eneste der irriterer mig ved bogen: Sofies og vennerens sprog. Ikke det at det er grimt, for det er det også, men det er det tit i ungdomsbøger, men mere de udtryk de bruger. Herre-noget - det tror jeg ikke unge på 15 siger i dag og den lidt afstumpede måde de også føre samtaler på.

Når det negative så er sagt, vil jeg sige at det er en meget følelsesladet historie. Vi følger Sofies op- og nedture. Hendes vekslende had- og kærlighedsforhold til storebroren der er forsvundet. Hendes frustrationer over at blive overset af moren, der er brudt fuldstændig sammen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvor forfærdeligt det må være at stå i den situation - i uvished så længe. Den smerte og bekymring der gør det svært at hænge sammen. Jeg bliver helt syg om hjertet ved tanken om noget skulle ske for Iris, men at stå der i virkeligheden? Det må være forfærdeligt. Det er både forfærdeligt for moren, men også for Sofie. For hun står usikkert og med et ben i hadlejren og et i kærlighedslejren. Hun ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv.

Hun får også vredesudbrud. Siger ting hun fortryder. Gør ting hun fortryder, men som i det gyldne øjeblik giver hende sjælefred og ro til bare at være Sofie, også selvom hun godt ved at virkeligheden banker på så snart øjeblikket er ovre.

Det korte handlingsforløb gør historien endnu mere intens, fordi Sofie skal igennem så meget på så kort tid. Hvis du fx har læst "Vores død" af Alice Kuipers, og kan lide dramaet om ikke helt at vide hvad der er sket, så kan denne historie varmt anbefales. Den kan også anbefales hvis du trænger til et virkeligt drama, som undervejs kryber under huden på dig og efterlader dig med en bitter smag i munden - på den fede måde.

Tak til forfatterne og Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 121
4 ud af 5 stjerner

onsdag den 21. juni 2017

Michella Rasmussen; Silje og kattehjemmet - Den nye kat

Michella Rasmussen; Silje og kattehjemmet - Den nye kat

Bagsidetekst:
Da Siljes farmor brækker hoften, får Silje og Nadja lov til at passe hendes kattehjem. Den nye kat, Kamma, skal snart føde, og pigerne venter spændt på killingerne. De lægger en masse planer for kattehjemmet, og da klassens populære pige, Simone, hører om det, vil hun rigtig gerne være med. Silje synes det er fantastisk, men det gør Nadja absolut ikke ...

Da jeg lige gik i gang med denne, frygtede jeg at det ville være en lidt vattet hestehistorie fra et Wendy-blad eller lignende (beklager meget til Wendy-fans!), men jeg blev meget positivt overrasket, for historien her berører mange flere emner end blot katte - og det er jeg glad for! Det er helt klart en af de bedre bøger til den målgruppe (piger omkring de 10 år) som jeg har læst!

Først er der hele dramaet omkring Siljes bedstemor, der falder og brækker hoften. Silje oplever det og reagerer helt rigtigt at en pige i 5. klasse. Farmoren og Silje er tæt knyttede, så det er godt for historien at Silje viser viljestyrke og forsøger at finde de positive ting. Samtidig får vi et indblik i en skilsmissefamilie, som på trods af skilsmisse, stadig kan tale sammen og opføre sig civiliseret overfor hinanden - det tror jeg må give håb til de børn som står i samme situation.

Så er der det med klikerne i klassen - jeg forundres over at der allerede i 5. klasse er dannet kliker, men sådan er det desværre nok. Silje og Nadja er bedste veninder, men Silje drømmer alligevel om at blive venner med Simone - den populære pige i klassen, med alt det rigtige tøj, mobil og pool. Da det endelig lykkedes Silje at blive venner med Simone, ofre hun næsten sit venskab med Nadja - men kommer heldigvis på bedre tanker og samler også mod til at sige fra overfor Simone, som faktisk viser sig slet ikke at være så slem.

Det er en historie om en pige med ben i næsen, som gerne vil gøre alle glade, også selvom hun ikke altid lige tænker over tingene først, inden hun handler. For mig, virker Silje meget voksen af sin alder og på trods af at hun klokker i det et par gange, lykkedes det hende at finde fodfæste og finde sin egen mening og stemme.

Varme anbefalinger herfra!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 155
5 ud af 5 stjerner

mandag den 19. juni 2017

Jacob Oliver Krarup; Oprøret #2 - Afsløring af Kobranetværket

Jacob Oliver Krarup; Oprøret #2 - Afsløring af Kobranetværket

Bagsidetekst:
Før jeg lukker lågen, tager jeg igen et sidste kig op mod førerhuset. I sidespejlet får jeg øjenkontakt med chaufføren. Han stirre direkte på mig. Jeg håber, han ikke ænsede mig. Men kort efter hører jeg døren smække.

Casper er flygtet fra minien og er nået til byen, Elysium, men han er langt fra i sikkerhed. I Elysium venter det hårde liv på gaden, og som om det ikke var nok, så bliver Casper jagtet af mennesker, der vil gøre alt for at standse ham. De vil for alt i verden forhindre Casper i at finde ud af, hvem han i virkeligheden er, hvor han kommer fra, og hvem der holder på alle hemmelighederne. Hvis du opdagede, at nogen skjuler, hvem du i virkeligheden er, ville du så have modet til at gøre oprør?

Jeg får flashbacks til både "Divergent" og "Matched"-serien da jeg læste andet bind i denne serie. Selvom målgruppen for "Oprøret" er mindre, så omhandler de det samme: en verden der er forandret, hemmeligheder om identiteter der er holdt skjult og kampen for at finde frem til sandheden.

Jeg synes der er meget mere historie i bind to, end der var i bind et. Jeg ved ikke om det er fordi vi nu kender personerne og fordi der sker mere i andet bind. Hvad det end er, så var jeg mere underholdt her, end i etteren.

Jeg kan godt lide Caspers kamp for overlevelse, mod de magthavende. At han er så overbevidst om at han vil finde sin mor, er måske lidt naivt, men han har trods alt været spærret inde i en mine i mange år. Dog opgiver han ikke håbet, og sammen med Laura tror han stadig på at han kan gøre en forskel og gøre oprør.

Sproget er - ligesom i etteren - let forståeligt, og vil passe fint til målgruppen på 10 år og opefter. Der er også fine sorthvide illustrationer her, som underbygger historien fint. Dog ville jeg ønske at det forklarende afsnit der er bagerst i bogen, var inkorporeret i fortællingen på en eller anden måde. Det virker lidt underlidt at læse om Elysium, når historien er slut.

Den kan dog varmt anbefales til unge læsere der er vild med dystopier, drama og kampen for overlevelse.

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: 76
4 ud af 5 stjerner


søndag den 18. juni 2017

Søndags sandheder #23: Bogserier, som nok aldrig bliver færdiglæst

Søndags sandheder #23: Bogserier, som nok aldrig bliver færdiglæst

For lidt tid siden sad jeg og kiggede min liste med læste børne/ungdomsbøger igennem, det tog lidt tid, for der er mange. Jeg faldt dog over en del serier, som jeg er begyndt på, men ikke har færdiggjort endnu. Flere af dem ærgrede mig at jeg ikke var blevet færdig med - for første bind var lovende.

Da jeg var inde i en periode hvor jeg læste rigtig meget fantasy (især noget med engle, dæmoner og vampyrer), tog jeg næsten hver eneste serie eller bog jeg kunne komme i nærheden af. Det resulterede i en masse fede læseoplevelser, men desværre også en del uafsluttede serier. Enten fordi det kun var det ene bind der var udgivet på det tidspunkt, eller fordi jeg simpelthen glemte at få læst de andre. Glemte at læse - kan man det? Ja, det kan man godt. Jeg er ret sikker på at jeg har haft de efterfølgende bøger med hjemme, men hvis der er så er noget andet der har lokket eller jeg har fået mindre tid, er jeg aldrig kommet videre. Øv! For nu hvor jeg kiggede listen igennem, var der faktisk flere af serierne, jeg rigtig gerne ville have læst videre på.

Det er svært for mig nu at sige om jeg nogensinde kommer til at læse dem færdige - nogle af dem, er der udkommet rigtig mange bind i, og det kan godt virke lidt uoverskueligt for mig. Samtidig er der nogen, hvor historien er mere eller mindre glemt, hvilket vil kræve at jeg læser første bind igen - det ved jeg ikke om jeg har lyst til. Så er der det med tiden - min læsetid er jo i forvejen reduceret og jeg har så mange andre bøger jeg skal have læst, så om jeg får en slutning på en serie jeg har læst for tre-fire år siden, virker ikke så vigtigt lige pt.

Nedenfor har jeg listet nogle af de serier, som jeg nok må indse, ikke bliver færdiglæst - i hvert fald ikke foreløbig.

Trinity Feagen; Djævlens pagt - en serie om engle, dæmoner og umulig kærlighed. Jeg mindes at jeg var rigtig godt underholdt, men at der på det tidspunkt kun var udkommet den ene, og jeg havde ikke lyst til at læse videre på engelsk.

Susan Ee; Penryn & The End of Days - dystopisk fortælling om onde engle der overtager verden. Egentlig meget spændende og dyster, men igen, det var kun første bind der var oversat - øv!

Jessica Brody; Unremembered - her har jeg dog læst de to første bøger, og jeg er rimelig sikker på at den har gode chancer for at blive læst færdig. Tredje og sidste bind er udkommet på dansk - dejligt!

Mark Frost; Paladin-profetien - rigtig spændende serie, som jeg ved at jeg bliver nødt til at få slutningen på - den er også endelig kommet på dansk, men ja, tid og lyst, har været en manglende faktor. Jeg håber dog at det kommer.

James Patterson; Maximum Ride - en spædende dystopisk serie om børn der er blevet modificeret på forskellige måder. Jeg fandt egentlig første bind meget interessant, men på en eller anden måde, kom jeg aldrig videre end første bind, og det tror jeg desværre heller ikke at jeg gør.

Lili St. Crow; Sorte Engle - egentlig en serie jeg rigtig godt kunne lide, den minder mig lidt om Demon Trappers: meget rå, mørk og dyster. Det er kun de tre første bind der er oversat, så hvis jeg skal have slutningen, må jeg læse den på engelsk, suk!

James Dashner; Maze Runner - en serie hvor jeg virkelig burde tage mig sammen til at læse resten. Første bind kunne jeg rigtig godt lide, men så så jeg filmen og blev så sur og skuffet, og så mistede jeg lidt lysten til at læse videre, men man skal jo ikke dømme en bog på dens film, så jeg tror den fortjener en chance mere.

Allison Moulton Courtney; Angelfire - igen en serie med engle og dæmoner. Jeg har faktisk læst første bind på engelsk, men så kom jeg aldrig videre og jeg mindes ellers at den var rigtig god. Hvad venter jeg på?

Mark Lawrence; The Broken Empire - igen en bog hvor jeg har læst den første på engelsk og jeg nød den faktisk. Meget spændende, dyster og blodig fantasy. Synes jeg har hørt noget om at den måske skulle komme på dansk, så måske er der håb.

Kristen Painter; House of Comarré - jeg har læst de tre første bind i denne serie og jeg er faktisk ret pjattet med den. Der er sort humor, masser af drama, blod og magtspil - what's not to like? Desværre er det kun de tre første der er oversat, jeg har købt de sidste som e-bog på engelsk, så jeg håber virkelig at jeg kan få taget mig sammen til at læse slutningen.


Kan nogen af jer nikke genkendende til at komme i gang med en serie og aldrig rigtig komme videre end de første bind selvom I har de bedste intentioner om det? Jeg håber ikke at jeg er den eneste med det problem.

So many books, so little time!!

onsdag den 14. juni 2017

Line Leonhardt; Grise i krise

Line Leonhardt; Grise i krise

Bagsidetekst:
I Hørmestrup boede Big Joe, der levede af at slagte grise. Men en dag styrtede hans stald sammen og tog livet af alle de svin, han skulle tjene penge på at slagte. Hvordan skulle han nu få råd til sin drøm om at skabe Big Joe's Dance Studio?

Der var ikke andet for end at bygge en ny stald og bestille nye grise. For ikke at gentage sin fejltagelse besluttede Big Joe sig for, at de skulle bo under bedre forhold. Men så begyndte problemerne først for alvor.

For det første er den her billedbog virkelig underholdende. For det andet er den virkelig mærkelig. For det tredje er den virkelig skræmmende.

Bogen er underholdende fordi forfatteren leger med sproget og fortællingen. Svinene kalder hinanden for svin, "dit fede svin" eller "egoist-svin". Samtidig underbygger de virkelig fine, og simple, illustrationer af Palle Schmidt fortællingen rigtig fint - jo, de er karikerede og for meget, men det passer rigtig godt til historien.

Den er mærkelig, fordi, altså, en bondemand der køber nye grise og begynder at forhandle bedre forhold? At grisende så kommer op at skændes og der nærmest udbryder verdenskrig fordi de ikke kan blive enige. Ingen må spise bacon. Ingen grise må slagtes. Grisene begynder at handle med hinanden på tværs af lande og kontinenter - minder det jer om nogen? Det er lidt "Animal Farm" i en lidt mere uskyldig indpakning, og dog. For selvom fortællingen er mærkelig, er den også skræmmende.


Skræmmende fordi den er uhyre virkelighedstro. Da Big Joe skal rekruttere nye grise, er der en gris som ikke vil sige hvad den vil have, og den er skyld i hele problematikken. Grisene bliver inddelt i racer og får forskellige vilkår - minder det om noget? Der vælges overgrise som skal forhandle på alles vegne - ringer det klokker? I det hele taget, er denne mærkelige og bizare historie, tættere på virkeligheden end man skulle tro. Der er bonusser til de gode, der er rockere, krigsførelse og meget meget mere, som kan sidestilles med ting i den virkelige verden. Grisene er griske og Big Joe er den der prøver at gøre alle tilfredse - kan I nikke genkendende til det?

Det er helt klart en bog der henvender sig til mange aldersgrupper. De små læsere vil synes det er en sjov historie med underholdende tegninger. De lidt større læsere vil begynde at kunne trække paralleller til den virkelige verden - måske den endda kan bruges i skolen? Og de voksne, ja, de vil både klukke lidt over humoren og blive en smule forfærdet over den realisme historien portrættere.

Tak til forlaget Fahrenheit for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Fahrenheit
Udgivet i: 2016
Antal sider: 32
4 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Bogoplevelsen
Eva Lucia
Lunas kaffekrog

Tegneserier

Tegneserier

Jeg havde sagt til mig selv, at jeg skulle læse flere tegneserier og jeg synes det går ok med at efterleve det. Udover "Saga", "Locke & Key" og Yoko Tsuno, følger jeg ikke som sådan med i tegneserie-serier. Jeg ved godt at dem jeg har valgt her, er kortere serier eller enkeltstående bøger, og det kan derfor jeg har læst dem - netop fordi jeg ikke skal sætte mig ind i et univers og en fortælling der har mange bind bag sig. Btw, har I set at der er kommet et nyt bind i Yoko Tsuno? Jeg glæder mig meget til at vi får det på biblioteket!

Kean Soo; Jellaby – The Lost Monster

En sød tegneserie om et lille monster der bliver væk. Om en pige, Portia, der lige er flyttet og derved har mistet sine venner og har svært ved rigtigt at finde sin plads i verden. Hun føler sig meget alene og hendes mor, der arbejder meget, forstår hende ikke. Da Portia en dag finder Jellaby ude i skoven, bliver hun overbevidst om at den er blevet væk. Hun beslutter sig for at hjælpe den hjem. Det bliver starten på en spændende rejse, hvor Portia både får en ny ven og lærer nye ting om sig selv og sin fortid.

Jeg synes det er en fin historie om to personer, der på hver sin måde, er blevet væk, men som med hinandens hjælp, finder vej frem og finder tryghed og venskab.


Jonathan Luna; Alex + Ada

Jeg læste Simones anbefaling af tegneserien ”Alex + Ada” og jeg fik med det samme lyst til at læse den (læs anmeldelsen her). Jeg lånte dem alle tre på biblioteket og jeg er glad for at jeg havde alle tre – for når du først er begyndt, vil du vide hvad der sker! Vi er i en fremtid hvor robotter er blevet alle mands eje, både til huslige opgaver, men også som elskere. De lever efter en lov, som alle robotter skal følge – minder det lidt om ”I, Robot” ? Det synes jeg – og det er i øvrigt, en ganske udmærket film. Alex får, efter at være blevet forladt af sin forlovede, en robot i gave. En robot der ændrer hans liv på måder han aldrig havde kunnet forudse.

Jeg kan godt historien i ”Alex + Ada”-serien, selvom slutningen bliver lidt langtrukken og måske heller ikke helt hvad jeg havde forventet. Tegnestilen er simpel, men alligevel meget beskrivende for handlingen og selve fortællingen.


Noelle Stevenson; Nimona

Jeg læste ”Nimona” med stor begejstring. Tegnestilen er lidt skæv og underlig, men det fungerer rigtig godt til den historie som den fortæller, som også er lidt skæv og underlig. Alligevel rammer den en lige i hjertet. Historien om en lille pige der bliver udsat for noget forfærdeligt og vil have hævn. Om et venskab der er ligger i ruiner, men som kan reddes hvis de stridende parter vil det nok.


Terry Dodson & D-P Filippi; Drømmespil

”Drømmespil” er en foruroligende tegneserie om en lille dreng der har mistet sine forældre og nu har lavet, vha. en steampunk-lignende teknologi, en drømmeverden hvor han aldrig er alene, men altid er omgivet af smukke kvinder. Hans tjenestefolk har søgt efter kvinder der kunne bringe ham tilbage til virkeligheden, og en dag ansætter de Coraline, en meget barmfager kvinde, til at give det et forsøg. Hun bliver dog ved med fejle, indtil hun opdager sandheden. Men lykkedes det nu for hende alligevel?

Det er en meget kryptisk historie, men ikke desto mindre spændende og interessant. Illustrationerne er flotte, om end til tider, meget erotiske, dog uden at det bliver vulgært, selvom Coraline til tider, har meget lidt eller intet tøj på. Det er dog en del af historien og det er netop derfor, at det aldrig bliver grænseoverskridende.