Lauren Roberts; Fearless

Lauren Roberts; Fearless (Powerless, #3)

Bagsidetekst:
She fled a betrayer. She's returned as a bride-to-be.

Ordinary-born Paedyn Gray was prepared for a death sentence, not a proposal. After killing the king, marriage to his son, Kitt, was the last thing she - or the kingdom - expected. But in her role as queen, Paedyn would have the chance to unite Ilya and create a kingdom where Ordinaries live alongside Elites without fear.

With a decision looming, Paedyn battles between her head, heart, and the hidden Trials she now faces. Through it all, Kai Azer fights to call her his, even if it means defying his king. Are vows strong enough to unite a kingdom? Or will betrayal break them? The choice between sacrifice and self has never been more difficult... or deadly.

[Indeholder mini-spoiler!]

Jeg er egentlig virkelig dårlig til at holde gejsten for en serie oppe - især hvis jeg skal vente på de næste bind i serien. Altså jeg har mange serier jeg har færddigjort, men der er nok mindst ligeså mange serier hvor jeg er gået i stå. 

"Powerless"-serien er heldigvis ikke en af dem. Jeg læste de to første (eller nummer 1 og nummer 1,5) på dansk og så skyndte jeg mig direkte videre til den anden, "Reckless" som jeg slugte på få dage på engelsk. "Fearless" udkom i forrige uge - og ja, jeg var nede og købe den dagen efter og ja, jeg begyndte på den samme dag. 

Det her er sådan en slags serie der bliver ved med at overraske. Selv når jeg troede jeg havde regnet det hele ud, kom der et tvist jeg ikke havde set komme. Jeg vidste fx godt at vejen til en lykkelig slutning ville være svær, men jeg havde ikke regnet med at det ville gå som det gjorde. 

I ved at jeg er en sucker for dual point of view, og heri er det virkelig udført rigtig fint. Vi er ikke i tvivl om hverken Paedyn eller Kais kærlighed, men vi er samtidig også klar over at de ikke kan give efter fordi Kitt er i "vejen". Samtidig tynges Kai af dårlig samvittighed over at elske sin brors kone. 

Det er ikke kun den umulige og til tider håbløse kærlighed der er i fokus. Politik fylder meget i den her og det samme gør de prøvelser som Paedyn igen må udsætte sig selv for. Hun må bevise at på trods af sin evneløsehed, så er hun en formidabel modstander. 

Og alligevel er der ting som hverken hende eller Kai opdager før det er for sent. Der er mange brikker til puslespillet og selvom Paedyn er "synsk" er det alligevel svært for hende at samle hele billedet og indse hvad der foregår omkring hende. 

Man skal ikke læse den her bog hvis man forventer spice - for det er der ikke noget af. Til gengæld får man en altopslugende kærlighed, en spændende historie der holder dig fanget fra første side og en historie om håb og drømme.

"Fearless" er en rigtig flot afslutning på en rigtig god serie - og hvis man ikke vil læse på engelsk, kommer den også snart på dansk. 

Fakta:
Forlag: Simon & Schuster
Udgivet i: 2026
Antal sider: 528
6 ud af 6 stjerner

Ali Hazelwood; Frit fald

Ali Hazelwood; Frit fald

Bagsidetekst:
Scarlett forsøger at holde sig oven vande og kæmpe sig igennem college, imens hun dyster på skolens udspringshold. Uden for elitesporten har hun ingen intentioner om at tiltrække sig opmærksomhed, men fokuserer på at komme sig over en alvorlig skade.

Svømmeholdets kaptajn, verdensmester og all-around aqua wonderboy Lukas Blomqvist trives med diciplin. Det er sådan, han har vundet alle sine medaljer og slået rekord efter rekord. På overfladen har han og Scarlett ikke meget til fælles - indtil en prekær hemmelighed ser dagens lys og kaster begges hjerter ud på dybt vand.

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Ali Hazelwoods bøger. Lige siden jeg læste den første i hendes "STEM"-univers har jeg været hooked hendes måde at skrive på. Hun formår altid at blande relaterbare problematikker ind i en setting jeg i hvert fald ikke ved noget om, men hun gør det så man finder det interessant og spændende. 

Hvor videnskaben fylder meget i hendes andre bøger, er det i den her mere en sidehistorie. I "Frit fald" er det svømning som professionel sport der fylder - og så selvfølgelig forholdet mellem Scarlett og Lukas. 

Hvor Ali beviste at hun kunne skrive den mere mørke romance frem i "Slet ikke forelsket", er vi her over i BDSM-skalaen for sex og som Scarletts veninde joker med, "meget Fifty Shades"-agtigt.... og så alligevel slet ikke.

Som en der læste og elskede Fifty Shades da de udkom, er der røget mange romancebøger under broen siden og jeg er blevet klogere. Jeg tror ikke jeg ville elske Fifty Shades ligeså meget nu, som dengang. Derfor har jeg også lært at noget af det jeg godt kan lide ved romancebøger er at læse om kemien mellem karaktererne - ikke nødvendigvis at de har sex, men mere hvordan de har det med hinanden.

Og kemien mellem Scarlett og Lukas er virkelig interessant. De har begge to nogle ting med i bagagen, men for at få et BDSM-forhold til at virke, skal man være ærlig - og det gælder også selvom man ikke er i seng sammen. Samtidig må romancebøger også gerne få mig til at grine og der er en hel del gode scener i den her bog.

Samtidig kan jeg heller ikke komme udenom at Ali virkelig bare kan skrive. Jeg var fanget ret hurtigt og selvom vi skal en god del ind i bogen før det bliver rigtig interessant, er den første del af bogen med til at kridte banen op - noget der også er vigtigt, men som heller ikke skal være for langtrukket.

Vi får også et lille gensyn med et par af Alis tidligere karakterer og jeg kan godt lide at bøgerne hænger sammen og så alligevel ikke. Det er ikke en serie, men individuelle bøger, der blot foregår i samme virkelighed. 

Jeg er så klar til mere Hazelwood og jeg glæder mig allerede til at dykke ned i den næste af hendes bøger.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Deep end
Udgivet i: 2025 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 447 (på engelsk) og 478 (på dansk)
5 ud af 6 stjerner

Bogen er købt på dansk, men lyttet på engelsk.

Brynne Weaver; Scythe & Sparrow

Brynne Weaver; Scythe & Sparrow (The Ruinous Trilogy, #3)

Bagsidetekst:
Murder. Mayhem. And spice.

Doctor Fionn Kane is running from a broken heart, one he hopes to mend in small-town Nebraska, far away from his almost-fiance and his derailed surgical career. It's a simpler head down, hard work, and absolutely no romantic relationships. He wants none of the circus he left behind in Boston.

But then the real circus finds him.

Motorcycle performer Rose Evans has spent a decade on the road with the Silveria Circus, and it suits her just fine, especially when she has the urge to indulge in a little murder when she's not in the spotlight. But when a kill goes awry and she ends up with an injured leg, Rose finds herself stuck in Nebraska, at the home of the adorably nerdy town doctor.

The problem is, not every broken heart can be sewn back together.
. . . And the longer you stay in one place, the more likely your ghosts are to catch up.

Welcome back to a dark world of romance and humor! 

Jeg elsker den her serie. Så kort og præcis kan det siges. 

Da jeg læste (lyttede) til første bog i serien "Butcher & Blackbird" var jeg lige dele frastødt og fascineret - det blev lidt bedre i "Leather & Lark", for nu kendte jeg præmissen og tonen for universet, så selvom "Scythe & Sparrow" også er klam, rørte det mig ikke på samme måde.

Jeg ved ikke om jeg bare er blevet hårdhudet eller vant til at det bliver ulækkert... 

Anyway, hovedpersonerne i "Scythe & Sparrow" møder vi også i de andre bøger og derfor har vi allerede et kendskab til dem. Vi får bare deres forhistorie og hvad der sker efter at "Leather & Lark" er slut. Samtidig møder vi også de andre personer igen og det er et virkelig dejligt gensyn.

Fælles for alle tre bøger er, at selvom de er voldelige og blodige, så er der en mening med galskaben. Alle personer der bliver slået ihjel har på en eller anden måde fortjent det. Hvilke kriterier man skal have krydset af for at komme i søgelyset er blandede, men man skal i hvert fald have været ond mod andre.

I Roses tilfælde er det mænd der er onde mod deres partnere, hun er ude efter. Hun er dog langt fra så prof som Sloane og Rowan er, men hvor der er vilje er der vej og hun bakker ikke ud - selvom det hele går af helvede til. 

Heldigvis har Rose den gode doktor Fionn til at hjælpe sig. Fionn har bare nogle betænkeligheder ved at gå i sine brødres fodspor. Han vil ikke ende som en ond mand, som deres far gjorde og Fionn er bange for at hans mørke sider vil dominere ham. Han kan dog ikke lade Rose sejle sin egen sø og derfor må han lade sit mørke slippe løs - omend kun for en stund. 

Men for at Rose og Fionn har en fremtid sammen, må de begge to indse hårde sandheder og træffe svære valg.

Alt dette dystre noget lettes lidt af den fede kemi der er mellem Rose og Fionn. Der er masser af tension og punchlines og i det hele taget komplimenterer de hinanden ret godt. Og der er jo selvfølgelig også en hel del spicy scener der også er vældig interessante.

Eneste anke jeg har med bogen er, at det er de samme indlæsere som til "Leather & Lark". Jeg ville gerne have haft to nye stemmer, men selvom det er lidt øv, fungerer stemmerne fint og accenten er stadig sublim. 

Har du læst de andre bøger i serien, må du bestemt ikke snyde dig selv for denne - og hvis du kan, så lyt dem som lydbog, det er virkelig en oplevelse!

Fakta:
Forlag: Zando
Udgivet i: 2025
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

Jojo Moyes; Vi bor her alle sammen [Anmeldereksemplar]

Jojo Moyes; Vi bor her alle sammen [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lila troede faktisk, at hun allerede havde fundet sin lykkelige slutning: et godt ægteskab, to dejlige børn og en succesfuld karriere som forfatter af bøger med råd om parforhold. Men set i bakspejlet må hun grine af sine kloge råd.

Hun indså først, at hendes ægteskab ikke længere var lykkeligt, da det var for sent. Og pludselig er alt i Lilas liv tilbage ved udgangspunktet. Hendes mand har et barn med en anden kvinde, hendes teenagedatter taler ikke længere til hende. Og siden hendes mors død har hendes stedfar, Bill, boet hos hende.

Da hendes biologiske far, Gene, pludselig dukker op på hendes dørtrin, er hendes kaotiske liv fuldendt. For Gene er med sine Led Zeppelin-T-shirts og sin (måske stendøde) karriere som tv-stjerne alt andet end en typisk bedstefar. Og pludselig er Lila ikke kun fanget mellem to fædre, men også mellem to nye mænd.

Jeg tabte mit hjerte til Jojo Moyes da jeg læste "Mig før dig" - som faktisk var en af de første (hvis ikke den første) bog jeg anmeldte her på bloggen. Den har mange år på bagen, og jeg synes ikke helt at jeg har læst noget der var ligeså godt fra Moyes efter den. Jovist, der har været mange gode læseoplevelser, men ikke nogen der slog benene ligeså meget væk under mig som "Mig før dig".

"Vi bor her alle sammen" gør det heller ikke, men den er stadig god.

Det er længe siden jeg har læst noget fra Moyes og jeg nød at være tilbage i hendes måde at skrive historier og ikke mindst personer på. Hun kan beskrive dem så virkeligt at man sagtens kan se dem for ens indre blik mens man læser. Det kan jeg i hvert fald. 

Jeg har et helt tydeligt billede af Lila og børnene. Af hvordan hunden ser ud og hvordan haven er et vildnis uden lige. Jeg kan tydeligt se hendes to fædre for mig og hvor forskellige de er. Jeg kan se huset, gaden, byen - ja, det hele faktisk. Som en indre film der kører mens man læser.

En af Moyes' styrker er at skrive følelser, stemninger og relationer mellem mennesker frem. Der er noget troværdigt og relaterbart i mange af hendes karakterer og selvom jeg ikke har været det samme igennem som Lila, så kan jeg godt forstå hende. Det tror jeg der er mange kvinder der kan.

Den svære balancegang mellem at ville være den bedste mor og hustru, at man næsten glemmer hvad man selv vil - eller i hvert fald har svært ved at finde ud af det. Samtidig med at man skal holde styr på hundredeogsytten forskellige ting.

Moyes kan skrive livsbekræftende bøger og selvom der er knubs på vejen ved vi godt at det hele nok skal gå. Der er et par tåkrummende situationer - som heldigvis ikke bliver for pinlige - og der er masser af drama, men livet har det jo med at falde på plads der hvor det skal alligevel. 

"Vi bor her alle sammen" er en hyggelig og underholdende roman der på en eller anden måde fastholder en, for man skal lige se hvad der sker på næste. Vi skal lige have løst det ene problem, som så afføder et nyt og så videre. Historien er ikke ligeså god som "Mig før dig", men det er en rigtig god bog alligevel. 

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cicero
Udgive i: 2025 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 460
5 ud af 6 stjerner

Hannah Grace; Daydream

Hannah Grace; Daydream (Maple Hills, #3)

Bagsidetekst:
As a chronic procrastinator, Henry Turner always knew his junior year in college wasn’t going to be easy. That was before he made ice hockey captain as well as landing himself in a difficult class with his least favourite professor.

Thankfully, it’s then that Henry meets Halle, a fellow junior who he immediately befriends. Academic pressure has never been a struggle for Halle, but as an introverted people pleaser with a tendency to overcommit herself, she can’t help but offer to help Henry pass his class. In turn he offers to help make college life a little more inspiring – just the thing she needs as an aspiring novelist…

Failure isn’t an option for either of them but that doesn’t mean there isn’t a little room for distraction…

Jeg er kæmpe fan af collegeromance. Den første serie jeg læste var "Off Campus" af Elle Kennedy, og selvom den snart har en del år på bagen, er det stadig en fantastisk serie.

Hannah Grace går i Kennedys fodspor, og så alligevel ikke. For selvom sport stadig fylder en del i bøgerne, så er det relationerne mellem karaktererne der er spændende at dykke ned i. Kennedys karakterer blev som venner for mig, og det tror jeg der er mange der også føler at "Maple Hills"-personerne er for dem. 

Fiktive venner man har lyst til at opleve verden med. Og det er jo den fedeste følelse når bøger kan give en den følelse af samhørighed.

Hvor "Icebreaker" og "Wildfire" var nemme at gå i gang med og nemme at komme igennem, var "Daydream" anderledes. Det siger Grace også selv i indledningen, at det er en tungere bog at læse og at det var en hård bog at skrive.

Begge hovedpersoner, Henry og Halle, befinder sig et sted på autismespektret - uden at være diagnosticeret. De tænker meget over ting, oplevelser, hvad der bliver sagt - og hvad der ikke bliver sagt. Så meget at det nogle gange bliver en spiral de ikke kan komme ud af igen. 

Heldigvis har (Halle får det) de begge to personer omkring sig, der lærer at afkode deres måde at reagere på, så de bliver passet på og behandlet godt, men det er ikke altid nok til at få tankerne til at holde mund.

Det er ikke fordi det ødelægger læseoplevelsen, men det gør den intens på en anden måde end jeg havde troet. Netop fordi vi er meget inde i Henry og Halles hoveder og hører deres tanker. Vi kommer med ind i spiralen og som læser kan vi godt fornemme at det ikke er godt for dem, men vi kan ikke ruske dem ud af det. 

Bogen er stadig krydret med masser af humor - fordi Henry ikke som sådan har et filter, får han sagt nogle ting der er virkelig skønne og spot on. Samtidig er der også et par fine spicy scener og kemien mellem Henry og Halle er virkelig skøn.

Har du læst "Icebreaker" og "Wildfire", må du ikke snyde dig selv for endnu en tur til Maple Hills og jeg håber ikke at det er sidste gang jeg skal afsted.  

Fakta:
Forlag: Simon & Schuster
Udgivet i: 2024 (på engelsk)
Antal sider: 448
5 ud af 6 stjerner