tirsdag den 20. august 2019

Erika Johansen; Tearlings skæbne

Erika Johansen; Tearlings skæbne (Dronningen af Tearling, #3)

Bagsidetekst:
På mindre end et år har Kelsea Glynn forvandet sig fra kejtet teenager til magtfuld dronning og visionær leder. Men i sin kamp for at sætte en stopper for korruption og genindføre retfærdighed i kongeriget Tearling har hun fået mange fjender. Den stærkeste af dem er den onde og frygtede Røde Dronning, der nu holder Kelsea og hendes magiske safirer indespærret på sit slot i Mortmesne.

Men Tearling har brug for sin dronning, og Morgenstjerne, lederen af Kelseas Livvagt, helmer ikke, før han og hans mænd har reddet deres dronning fra fængslet. Samtidig forsøger Kelsea fra sit fangenskab at afdække hemmelighederne i Tearlings fortid - hemmeligheder, der viser sig at have afgørende betydning for hendes egen og kongeriget Tearlings skæbne.

Jeg er nok en af de sidste til at læse denne storslåede serie, men nu har jeg vendt sidste side i tredje bind og ja, nu er det så slut. Jeg var slet ikke klar til at læse serien færdig og føler stadig at der er historien der ikke er fortalt.

Indrømmet, jeg havde ikke set slutningen komme og jeg måtte lige bladre tilbage og læse den et par gange, for at være helt sikker på at det nu også var det der stod. Nu hvor jeg har læst den færdig og har summet lidt over den, kan jeg godt se at den giver god mening - også selvom den er meget vemodig.

At følge Kelseas rejse har været en vild oplevelse. Hun har udviklet sig fra sky teenager, til en ung kvinde, der tør sige sin mening og ofre alt for at redde hendes land. Jeg synes virkelig hun har været et forfriskende pust i fantasylitteraturen, hvor der er mange kvindelige helte, der ikke er nær så seje som hende. Som læser er vi kommet virkelig tæt på hendes op og nedture - og der har været mange af begge dele. Vi har mærket hendes sorg og glæde og indre kampe.

Tidsrejser giver mig altid hovedpine og jeg har den dybeste respekt for forfattere der tør kaste sig ud i sådan et projekt. Der er så mange tråde der skal kædes sammen, helst uden at tabe os læsere alt for meget. Det præsterer Erika rigtig godt. De gjorde mig stadig ør og rundtossede, men hun skriver med et godt sprog og flow, der gør at historien bare hele tiden opbygger momentum og spænding, som gør den svær at slippe.

Jeg kan godt lide at vi hører lidt mere om bipersonerne i dette bind, bl.a. Morgenstjerne, de andre i Kelseas lille gruppe af beskyttere, præsten og Den Røde Dronning. Vi kommer helt tæt på og ser igennem deres facader, deres inderste tanker bliver afsløret og vi får helt nyt syn på flere af dem.

Alt i alt er jeg meget betaget af denne serie. Jeg synes alting spiller sammen og jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fået den læst. Det er sådan en serie, jeg ville ønske der blev gjort til tv-serie! Det tror jeg kunne blive rigtig fedt, hvis det blev gjort ordentligt. Jeg giver serien mine varmeste anbefalinger!

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: The Fate of the Tearling
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 502
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 15. august 2019

Natalie Decker; Forkert kys [Anmeldereksemplar]

Natalie Decker; Forkert kys [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Man skulle tro, at pigen med det mest romantiske navn i verden ville have let ved at få en kæreste. Men Valentine's Day er virkelig træls, når man er single og lidt indadvendt. Bare spørg Juliet Valentine, der virkelig hader Valentine's Day. Hendes søster Layla er nu sammen med Tyler, hendes mors datingfirma går strygende, og det seneste påfund på skolen er "Valentines-gaver". Juliet har det forfærdeligt, er misundelig og ensom. 

Jared Black er en af de mest populære drenge på skolen. Stjerne på fodboldholdet og den mest eftertragtede single. Men for Juliet Valentine er han nærmest usynlig. Hun er ikke imponeret, hun flader hverken for charme, komplimenter eller et godt udseende. Jared har ikke god tid, Valentine's Day er lige om hjørnet, og han vil virkelig gerne invitere Juliet til Valentines-festen. Han har set, hvordan Tyler har vundet Layla, og synes selv, han burde have en chance hos Laylas søster. Jared forsøger sig med "Valentines-gaverne" og prøver med dem at fortælle Juliet, hvad han føler. Det burde væren nemt nok, ikke?

Men det er det slet ikke. Alle hans forsøg havner enten i papirkurven eller som kasteskyts. Juliet er ikke interesseret. Jared ender med ikke at have nogen date til Valentines-festen på skolen og indser, at der skal mere til, hvis han skal gøre sig forhåbninger om pigen, han drømmer om. 

Den her serie er virkelig noget af det sødeste jeg har læst siden jeg læste "P.S. Jeg elsker dig stadig" af Jenny Han. Den kan godt føles meget amerikansk, men jeg synes ikke på nogen måde at gør noget. Jeg er virkelig fan af personerne og jeg godt kan lide at hovedpersonerne, Layla og Tyler, fra "Forkert nummer", også spiller en stor rolle heri. Jeg håber at de alle kommer til at være med i næste bind.

Selvom den måske kan være meget amerikansk, kan jeg sagtens sætte mig ind i de ting som Juliet og Jared føler. Deres usikkerhed omkring deres egne og hinandens følelser. Usikkerheden over hvordan de skal opfører sig og den skyldfølelse man kan få hvis man dummer sig. De har svært ved at snakke om deres følelser, fordi de begge føler at de ikke er gode nok - og hvem har ikke haft det sådan overfor en de godt kan lide?

Jeg kan rigtig godt lide at vi følger både Juliet og Jared. Det gør at vi ved at det er Jared der sender Juliet gaver, selvom hun ikke ved det. Vi ved at Juliet inderst inde godt kan lide Jared, selvom hun opfører sig anderledes. Som læser ved vi ret mange ting om personerne og det gør at man virkelig føler med dem og kan sætte sig ind i deres tanker. Lidt ligesom med "Off-campus"-serien, føler jeg næsten at de er mine venner.

Jeg sad i hvert fald og havde stor lyst til både at kramme dem når det gik dårligt, ruske dem når de opførte sig idiotisk og grine med dem, når de var lykkelige.

Hvis du til feel good-romaner, kærlighed, drama og humor, så kan jeg varmt anbefale denne serie. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre og se hvilke nye kvaler der venter de næste hovedpersoner. For en ting har jeg da lært, det er ikke nemt at vinde sin udkårnes hjerte!

For mig virker personerne nærværende og virkelighedstro. Jeg nød historien, humoren, komplikationerne, dramaet - ja, det hele faktisk. For mig går det op i en højere enhed og jeg da jeg først var begyndt, havde jeg ikke lyst til at lægge bogen fra mig igen!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Right kiss wrong guy
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 281
5 ud af 6 stjerner

mandag den 12. august 2019

Renée Carlino; Historien om os [Anmeldereksemplar]

Renée Carlino; Historien om os [Anmeldereksemplar fra People'sPress]

Bagsidetekst:
Hvordan ville du reagere, hvis du opdagede, at den bog, du sad med i hænderne, handlede om dig?

Da forfatterspiren Emiline slår op på første side i årets mest omtalte roman, springer hendes hjerte et slag over. Bogen er skrevet af en hidtil ukendt forfatter ved navn J. Colby og fortæller historien om pigen Em, der vokser op under trange kår langt ude på landet i Ohio. Hun forelsker sig i nabodrengen Jax, og sammen drømmer de om et bedre liv, langt væk fra den hverdag med svigt og vold, hvor kun venskabet og kærligheden til hinanden holder dem oppe.

Emiline er i chok, for hun indser, at forfatteren bag det mystiske pseudonym må være Jason Colbertson - hendes barndomsven og første, store kærlighed, som hun ikke har set, siden han forsvandt sporløst for mere en ti år siden. Hvorfor har hun ikke hørt fra ham i alle disse år? Og hvorfor har han udgivet hendes private historie uden at spørge om lov? 

Selvom Emiline har besluttet sig for at lægge sin traumatiske opvækst bag sig, tvinger bogen hende til at se tilbage på alt det, hun var igennem som barn - og til at opsøge den mand, der knuste hendes hjerte. Men er hun parat til at konfrontere sine dæmoner?

Præmissen for denne bog er virkelig god. Jeg er vild med ideen om at Emiline læser en bog, som handler om hende selv og som er skrevet af hendes store kærlighed, Jason, som hun ikke har haft kontakt med siden en skæbnesvanger nat for 12 år siden. Deres barndom har på ingen måde være rar og bogen får hende til at genoplive mange af de ting hun blev udsat for - hvilket hun ikke har lyst til.

Emiline beslutter sig for at opsøge Jason og spørge ham hvordan han kunne tillade sig at skrive hendes historie, men dette møde går på ingen måde som planlagt. Han er meget hemmelighedsfuld og vil ikke afsløre for meget - for Emiline har stadig ikke læst bogen færdig, og først når hun har det, vil hun blive klogere på Jasons grund.

Alt i alt er banen kridtet op til en storslået kærlighedshistorie. Jeg var helt vild med Renées tidligere historie, "Vi som elskede", som også handler om en stor kærlighed, der stadig holder selvom der er gået mange år og hvor det aldrig var meningen at man skulle adskilles.

Desværre falder "Historien om os" bare til jorden med et brag. Selvom historien er rørende, er personerne irriterende og flade. Emilines usikkerhed, naivitet og rastløshed burde give medfølelse med hende, og jovist, det har jeg også, men hun har ikke rykket sig fordi hun ikke vil se tilbage og tilgive. Jason er blevet selvfed og arrogant. Han ville Emiline nok det bedste, men hvorfor så ikke ringe til hende og snakke, i stedet for at udpensle hendes fortid? Emilines kæreste er et pjok og kan slet ikke sætte sig ind i hvad hun føler.

Selvom jeg virkelig gerne ville holde af denne historie, er jeg desværre ikke helt overbevidst. Jeg kunne som sagt, bedre lide "Vi som elskede", hvor jeg i langt højere grad kunne sætte mig ind i personernes tanker og følelser.

Tak til People'sPress for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People'sPress
Original titel: Swear on This Life
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 278
3 ud af 6 stjerner

fredag den 9. august 2019

Carey Heywood; Noget om Grace [Anmeldereksemplar]

Carey Heywood; Noget om Grace [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression, accept ...

Stedet er det kolde og barske Ohio, USA. Den unge klinikassistent Grace, bor sammen med sit livs kærlighed, Jon, i en lille uprætentiøs lejlighed i en halvkedelig forstad til Cleveland. Grace er helt sikker på, at Jon er manden i hendes liv. Eller det vil sige, at sådan var det indtil for nylig. For efter at Jon har mistet sit arbejde, er han begyndt at opføre sig anderledes. Og ikke på en god måde.

Grace er måske ikke længere helt så sikker på, at forholdet kan bære, men det er ikke noget hun tør indrømme. For bortset fra Jon, er Grace alene i verden. Hendes forældre døde i en bilulykke, hun er enebarn og hendes bedsteforældre er for længst borte.

Men pludselig en dag dukker et uventet brev op som sender hende u i en hvirvelvind af forandringer. Nogle gange er det sværeste i livet at give slip.

Jeg ville rigtig gerne synes godt om denne bog, men desværre er den ikke lige noget for mig. Det skyldes bl.a. at jeg fandt det underligt at have en bog uden kapitler. Eller jo, der er fem kapitler, for hver af sorgens fem faser. Det gjorde læseoplevelsen forholdsvis langtrukken og jeg følte ikke helt med handlingens flow.

Selvom jeg godt kan se hvorfor det er sorgens fem faser der gøres noget ud af, undrer det mig også. Jo, Grace har mistet sine forældre for et år siden, så på det punkt kan jeg godt forstå hun sørger. I forhold til Jon, kunne hun sørge over at deres forhold ikke længere er som det plejer, men det virker lidt søgt på mig. Han skulle have været hendes store kærlighed, men er nu blev sur og indebrændt. Han smadrer flere gange ting i deres lejlighed, opfører sig flabet og er i det hele taget et røvhul overfor Grace. Selvom hun ikke har andre, burde alle alarmklokker have ringet længe før og hun skulle være gået.

Temaet om det voldelige forhold fylder en del i historien. Grace lærer også en del om sin fortid, som beviser at hun ikke har det at blive i et skadeligt forhold, fra fremmede. I forhold til Jon, synes jeg Grace er for vattet og selv da hun bliver rigtig sur, synes jeg slet ikke det er nok. Jeg ville gerne have haft at det føles mere virkeligt. Det blev meget stift og jeg følte ikke at jeg kom helt under huden på Grace.

Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men det brev hun får vender op og ned på hendes tilværelse, men igen, jeg synes ikke det er nok. Der kunne godt være sket endnu mere. Være blevet afsløret endnu mere. Jeg manglede i det hele taget dybde i historien og en samhørighed med Grace. Denne udeblev desværre.

Jeg kan ellers godt lide præmissen bag bogen, men den er ikke fuldt ordentligt til dørs. Det bliver en langtrukken og lidt pinefuld læsning. Det bliver aldrig rigtig spændende eller dramatisk. Desværre!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Stages of Grace
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 265
3 ud af 6 stjerner

tirsdag den 6. august 2019

Colleen Hoover; Tilstå [Anmeldereksemplar]

Colleen Hoover; Tilstå [Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof]

Bagsidetekst:
Auburn Reed har mistet alt, der betyder noget for hende. I sin kamp for at genopbygge sit ødelagte liv har hun planlagt alt ned til mindste detalje, hun er ambitiøs og styrer målrettet mod sine drømme. Da hun søger job i et atelier i Dallas, møder hun den karismatiske kunstner Owen Gentry, hvilket vender op og ned på alt.

For en gangs skyld tager Auburn en chance og lader hjertet og følelserne bestemme, men hun finder langsomt ud af, at Owen skjulet noget fra sin fortid. Sandheden kan have store konsekvenser for Auburn.

Hvis forholdet skal reddes, må Owen tilstå.

Jeg har læst Colleens andre bøger med stor fornøjelse, selvom de ikke er lige gode alle sammen, er de bestemt værd at læse og jeg synes hun skriver med stor indlevelse og sætter fokus på nogle vigtige emner.

"Tilstå" er en historie om tilgivelse, kærlighed og død. Det er en smuk historie om at komme videre i livet, selvom man har mistet det man elskede mest. Auburn forsøger at opnå sine drømme, men er ikke lykkelig. Det er først da hun møder Owen at der kommer sprækker i hendes panser og hun prøver at tillade sig selv at føle sig elsket.

Som i Colleens andre bøger er sproget let og flowet i historien er god. Så snart jeg var gået i gang havde jeg slet ikke lyst til at stoppe igen. Jeg havde både lyst til at læse bogen hurtigt og få afsløret hvad det er Owen gemmer, men samtidig havde jeg også lyst til at læse den langsomt, så jeg kunne nyde alle detaljerne og nuancerne af personerne. Der er ikke noget ualmindeligt over personerne, de er bare virkelig virkelighedstro og jeg kom igennem alle følelser mens jeg læste den. Jeg blev ked af det på Auburns vegne, såret og chokeret over hvad hun bliver udsat for, glad for at hun finder Owen og så videre. Alle følelser er i spil.

Jeg nød virkelig bogen rigtig meget, også selvom jeg konstant med en knude af frygt i maven. For hvad er det for en tilståelse Owen skal komme med? Jeg kan dog godt indrømme at det var slet ikke den indrømmelse jeg havde troet. Selvom det er store ting, havde jeg frygtet værre. Der bliver bygget op til at det er noget mere end det egentlig var - i hvert fald sådan som jeg læser det.

Hvis du er fan af feel good-bøger, bøger der berører dig og bliver hos dig, så skal du helt sikkert læse Colleens bøger. Den passer både til sommer- og efterårslæsning. Og så ville jeg virkelig ønske man kunne købe Owens kunstværker som plakater - de er virkelig smukke!

Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: Confess
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 351
5 ud af 6 stjerner