fredag den 24. januar 2020

Line Wenzel; Dronningernes erindringer [Anmeldereksemplar]

Line Wenzel; Dronningernes erindringer (Mindelandet, #1) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Dronningeslægten i Sunira besidder som de eneste i landet magiske evner, men prisen er høj. Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde.

I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningens hemmeligheder. Leonoras minder fra dengang er ofret i bytte for magien, og Tella bliver derfor tvunget ud på en rejse for at finde ud af hvilke hemmeligheder Melina kender til. På vejen møder Tella flere af de magikere dronningeslægten benægter eksistensen af, og hun bliver konfronteret med generationers bedrag. Hun må kæmpe alt hvad hun har lært, for dronningernes hemmeligheder kan få vidtrækkende konsekvenser, og Melina vil gå langt for at skade Tellas familie.

Bagsideteksten lover en magisk rejse hvor prinsesse Tella skal ud på en mission for at finde frem til dronningernes minder for at forhindre opstand og krig. Undervejs får hun selvfølgelig brug for alt sit mod og hun vil møde både venner og fjender - og mon ikke også der bliver plads til lidt flirt.

Jeg kan faktisk godt lide Tella. Det er rart at hovedpersonen er 17 år og ikke kun lige blevet teenager, det gør at hun føles mere moden - også selvom hun har levet et beskyttet liv på et slot. Hun har stadig gå-på-mod og er dumdristig. Flere gange undervejs træffer hun ikke så gennemtænkte valg, men hun formår at løse problemerne hun støder på. Jeg tror der er mange piger der vil følge sig inspireret af hende og kæmpe med hende. Jeg kom til at tænke på serien om Alanna af Tamora Pierce, som også er en pige med ben i næsen og godt tør kæmpe for det hun tror på.

Samtidig kunne jeg rigtig godt lide det med at dronningerne skal bruge et minde for at kunne bruge magi. Der er vel alting minder man gerne vil af med, og så alligevel ikke. For er alle minder ikke med til at gøre os til dem vi er? Hvis man ofre dem alle, hvor ender man så henne? Det er en interessant problematik og jeg er spændt på hvordan Tella vil leve med at skulle opgive noget af sig selv, for at kunne bruge magi.

Jeg ville dog ønske at der var gjort mere ud af worldbuildingen og beskrivelserne heraf. Der mangler dybde i dette første bind i "Mindelandet"-serien. Bogen er på knap 300 sider og jeg havde glædeligt læst 100 sider mere, hvis jeg havde fået flere detaljer med. Samtidig er den skrevet med ret stor font, så det tog ikke mere end et par timer at læse den (og ja, jeg ved godt at jeg læser hurtigt, men alligevel). Det er ikke fordi historien ikke er spændende og medrivende - det er den bestemt, men den er hurtig læst og den efterlod ærlig talt ikke et særlig stort aftryk i min hukommelse.

Jeg håber at nogle af alle de spørgsmål man efterlades med, besvares i det (de?) næste bind, som jeg også håber har jeg lidt mere dybde og tyngde end denne. Det er dog en rigtig fin debut og siden det er forfatterens første bog, er der plads til forbedring og udvikling af skrive- og fortællestil. Der er grobund for en fed serie.

Tak til Tellerup og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 296
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 22. januar 2020

Karen Vad Bruun; Kære Freja [Anmeldereksemplar]

Karen Vad Bruun; Kære Freja [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Ingen normal mennesker flytte til den by. Det er et sted, man flytter fra!"

Freja klarer faktisk det meste. Hun går i skole uden at tale med nogen. Hun tager hjem til lejligheden og flyttekasserne og er den voksne. Hun har styr på tingene, fordi nogen skal have det. Indtil hun ikke har det længere.

For pludselig sker der ting, Freja ikke kan styre.

Der er musicalen på skolen. Der er Benjamin og hans pandehår. Og der er en gammel dagbog i en flyttekasse.

Det er længe siden jeg gik i 7. klasse, men jeg kan alligevel godt genkende nogle af de følelser Freja tumler med i den her fortælling. Hun er lige startet i en ny klasse, det har jeg også prøvet, og det kan godt være ret skræmmende. Freja vil egentlig også helst bare være for sig selv, men så skal klassen lave musical og pludselig skal hun synge. Jeg tror der er mange der kan nikke genkendende til at ønske at man var usynlig.

Freja har det ikke så nemt derhjemme - forældrene er skilt, og hendes mor har svært ved at være der for hende. Hun drikker lidt for meget og efterlader ofte Freja alene hjemme. Alligevel er der lyspunkter når moren endelig er til stede - så hygger de sig rigtig meget.

Da Freja finder morens gamle dagbog, går det op for Freja at hun og moren måske ligner hinanden mere end hun havde troet. Frejas mor er også forelsket i en, ligesom Freja (måske) er forelsket i Benjamin. Frejas mor føler sig også misforstået og alene - ligesom Freja gør. Så morens dagbog, selvom Freja egentlig ikke burde læse i den, hjælper Freja ret meget. Handlingen tager også en ret fin drejning til slut og det får forfatteren fortalt på fineste vis.

Frejas mulige forelskelse er også ret fint beskrevet og jeg kan fint følge hendes usikkerhed. For hvordan ved man om nogen kan lide en? Hvordan skal man reagere når man så finder ud af, at den man godt kan lide, også godt kan lide en? De fine sommerfugle som Freja har i maven kan sagtens mærkes når man læser bogen.

Alt i alt er det en fin historie til piger der selv er i puberteten. Selvom der er lidt modløshed i starten af historien, ender den alligevel med at give læseren en form for håb for at det hele nok skal gå.

Tak til Corto for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Corto
Udgivet i: 2020
Antal sider: 143
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 16. januar 2020

Line Kyed Knudsen; Jorden under os - De sidste zoner [Anmeldereksemplar]

Line Kyed Knudsen; Jorden under os - De sidste zoner [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Hvem kan man stole på i en verden på vej mod udslettelse?

Jeg tøver, for jeg har virkelig ikke lyst til at følge efter hende ind i skoven. Jeg kan høre bladene rasle i træerne. Der er noget, der bevæger dem. Men det er ikke vinden. Jeg bakker og ser flere træer svaje frem og tilbage op ad bjergryggen, mærker panikken feje fødderne væk under mig, da det går op for mig, at noget er på vej gennem skoven.

Vega bor i Grape Valley, som siden krigens start har været isoleret fra resten af samfundet, godt beskyttet af en høj mur med projektører. Men Vega ved ikke, hvad der er uden for muren.

Titan er præsidentens søn. Han er populær og rig og lever i et luksusliv i byen New Port. Han ved lige så lidt som Vega om, hvad der foregår uden for hans verden.

Ved et tilfælde mødes de to unge og bliver tvunget til at tage kampen op mod det onde, der truer med at ødelægge verden.

Den her historie var slet ikke som jeg havde forventet. De hemmeligheder der er, var ikke dem jeg havde troet og selvom der var lidt jeg nok havde forudset, så blev jeg glædeligt overrasket flere gange. Det er en ret intens historie og jeg læste den på et par timer, så opslugt var jeg.

Historien fortælles i et hastigt tempo og især efter at Vega kommer over på den anden side af muren (det kan jeg godt spoile uden at nogen bliver sure), er ikke mange øjeblikke til at stoppe op og trække vejret. Det gør at man som læser føler presset som Vega og Titan er under. De skal træffe svære beslutninger hurtigt og de har ikke altid mulighed for at tænke over konsekvenserne af de valg.

Jeg blev mindet om både "Mørkt stof" af Teri Terry, "Divergent" af Veronica Roth og Cecilie Ekens "Karana-galaksen". Ikke fordi "Jorden under os" som sådan minder om dem, men det er mere de følelser man har mens man læser den. Følelsen af ikke at se det hele billede, at blive holdt hen af fx myndigheder eller dem man holder af. Af håbløs- og rodløshed. Følelsen af ikke at passe ind.

Det er sådan en slags bog der ville gøre sig rigtig på film eller som tv-serie - altså hvis det bliver gjort ordentligt.

Der er flere ting jeg er spændt om kommer til at ske i næste bind, nu vil jeg ikke spoile for meget, men jeg blev efterladt med ret mange uafklarede spørgsmål og en del løse ender, men samtidig håber jeg også at jeg bliver positivt overrasket og at det jeg tror kommer til at ske, ikke nødvendigvis holder.

Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den til fans af de ovenstående serier. Til science fiction fans. Fans af dommedagshistorier og rumeventyr. Der er lidt for enhver og det fede er, at den kan læses både af drenge og piger - så har man en teenager der er glad for den slags bøger, så kan det her være et bud på den næste læseoplevelse.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 286
5 ud af 6 stjerner

mandag den 13. januar 2020

Simona Ahrnstedt; Forpligtelser [Anmeldereksemplar]

Simona Ahrnstedt; Forpligtelser [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
"Hun kunne godt bilde sig selv ind, at hun ikke vil have ham, men hendes krop forrådte hende, hver gang han strejfede den."

Östergötland, 1349. I en tid hvor en kvindes ære af afhængig af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana til en skovsø for at bade, inden sin trolovelse med bondesønnen Axel samme aften. Ikke langt derfra venter Markus Jærv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab for natten.

Da en af hans soldater kommer slæbende på en nøgen og vred Illiana, bliver det straks klart for Markus, at det er den forkerte kvinde, og at hun er datter af en af egnens stormænd. Det eneste den selvstændige, intelligente unge kvinde og den barske kriger herfra kan blive enige om, er, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. En enighed, der hverken deles af Illianas familie eller kongen - og få dage efter har de indgået ægteskab og er på vej ud på en farefuld og udfordrende rejse til Markus' stenborg nordpå.

Jeg ved ikke så meget om historie, senmiddelalder eller 1300-tallet. Jeg har derfor ingen beviser for om beskrivelserne af hvordan livet var i 1349 i Sverige er rigtige. Men det føles plausibelt og troværdigt. Det føles virkeligt og sådan har det været med Simonas tidligere bøger også. Hun skriver på en virkelig nærværende måde, der gør at jeg som læser, sagtens kan se det hele for mit indre blik.

Hun formår også at give alle sine personer en stemme - selv bipersonerne får ofte lov til at sige lidt i et kapitel hist og her og det er alt sammen med til at give en dybere historie. Især fungerer det godt i de af historierne, hvor der er en tredje part der vil de to hovedpersoner ondt på den eller anden måde. Så er vi hele tiden et skridt foran vores hovedpersoner, men samtidig ved vi ikke nødvendigvis mere end de gør - jeg håber det giver mening.

Samtidig er hendes hovedpersoner meget likable. Selvom Markus er hård i filten og ikke er bange for at sige tingene som de er, har han jo også et hjerte af guld som Illiana nok skal finde frem til. Og Illiana, som egentlig ikke giver meget for ægte kærlighed, kan ikke lade være med at få følelser for Markus - især den Markus han er når han er alene med hende. Ofte har Simonas mænd et blakket ry, som kvinderne i bøgerne skal få sat styr på og det synes jeg fungerer rigtig godt.

Måske lidt trivielt, når det er det samme der sker i langt de fleste af bøgerne, men jeg læser ikke de her bøger for at opleve noget nyt. Jeg læser dem fordi de netop er genkendelige. De er spændende, uden at blive alt for nervepirrende. De er intense, fordi den kærlighed som hovedpersonerne ofte oplever, er stor og altopslugende, når de endelig lader den slå rod. De er underholdende, fordi der ofte er pinlige situationer og akavede øjeblikke. Alt i alt er de bare god underholdning og derfor læser jeg dem!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Betvingade
Udgivet i: 2012 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 385
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 9. januar 2020

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm II [Anmeldereksemplar]

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm II [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
Flere historier, der er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles ...

Velkommen tilbage til Grimms grumme verden og til ti historier, der på en og samme tid er både gamle og helt nye. Forfatterne Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har gendigtet endnu ti af brødrene Grimms bedste og mest grufulde eventyr, så vi kommer helt ind i fortællingerne og langt ind i den farlige verden, der var engang. Glæd dig til en samling rigtig gode historier, der får hårene til at rejse sig, og som samler familien.

Jeg gik og troede at de udvalgte eventyr til "Grimm" var de grumme eventyr - det var de til dels også, men der er et par enkelte heri, der er meget værre! Der er dog ingen af dem der er for sarte sjæle det er helt sikkert! Det er faktisk heller ikke nogen jeg ville læse højt for Iris inden hun skal i seng. Det er nok nærmere nogen der skal læses ved højlys dag så man undgår at få mareridt af dem!

Jeg gik også og troede at jeg kendte ret mange af Grimms eventyr - det gjorde jeg bestemt ikke! Faktisk er der kun tre historier i denne bog som jeg kendte i forvejen, "Snehvide", "Sommer og vinterhaven" og "Tornerose". Måske har jeg engang hørt de andre, men det er ikke noget jeg husker. Jeg tvivler dog på at jeg kommer til at glemme dem nu!

En af de historier der gjorde mest indtryk på mig var "Enebærtræet". Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, måske fordi jeg selv er mor, måske fordi den på en eller anden måde er mere morbid end de andre. Den trykkede i hvert fald bare på nogle rigtige knapper hos mig. Det samme gjorde "Sommer og vinterhaven" - for en der elsker historien om "Skønheden og Udyret" var det her faktisk en ret interessant læseoplevelse.

De andre eventyr i denne bog er "Hånden med kniven", "Bjørnemanden", "Det blå lys", "De tre håndværkssvende", "Sesambjerget" og "Mariabarnet" - mange grumme historier, med besøg af Djævelen, mødre der ikke vil have deres døtre skal blive smukkere end dem. Mødre der slet ikke skulle have haft børn og mange andre afskyeligheder. Som skrevet før, så er det ikke for sarte sjæle!

Denne udgave er også krydret med John Kenn Mortensens utrolig smukke, detaljerede, dystre og ofte ret uhyggelige illustrationer. Den mand er virkelig talentfuld og jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer han bruger på hver illustration. Detaljegraden er virkelig imponerende. Samtidig vil jeg faktisk også nødig vide hvad der foregår inde i hovedet på ham.

Alt i alt er "Grimm II" en storslået læseoplevelse og igen er der kræset for detaljerne. Bogens cover er lækkert at røre ved, den rykke ryg og sider gør at den føles solid og så gør det bare noget at sidde med en stor bog, med mange sider og læse. Det er svært at forklare, men det gør noget godt for læseoplevelsen - i hvert fald for min!

Tak til People's Press for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People's Press
Udgivet i: 2019
Antal sider: 235
6 ud af 6 stjerner