Karina Dahl-Olsen; Plan B - Jeg vil leve, før jeg skal dø [Anmeldereksemplar]

Karina Dahl-Olsen; Plan B - Jeg vil leve, før jeg skal dø [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
På jagt efter minder før hendes sygdom tager over, rejser Karina og hendes familie ud på en dramatisk jordomsejling. Lægen er klar i spyttet, da Karina efter længere tids smerter i kroppen søger svar på sine symptomer. Den 35-årige mor til to har arvet samme bindevævsygdom, som langsomt tog hendes egen mor fra hende i en alt for tidlig alder. Den livsændrende dom tvinger hende til at lægge en ny plan for livet – Plan B, som går ud på at skabe så mange gode minder sammen med familien som muligt, inden sygdommen overtager hendes liv. 

Med sejlbåden Evy tager Karina og hendes familie på en jordomsejling, der skal ændre alt. Plan B er den virkelige historie om 1000 dages eventyr, som fører den danske familie gennem troperne, til møder med indfødte stammefolk og lander dem midt i en kartelkrig i de mexicanske gader.

Undervejs må de lære at overgive sig til det uventede, kæmpe med overvejelserne om at give op og rejse hjem, ligesom de må indse, at turen til paradis langt fra altid kan gå efter planen.

Jeg har gjort noget jeg ellers meget sjældent gør. Jeg har læst en faglitterær titel. Ja, det er rimelig vildt – det er ellers ikke lige mig. Men da Karina tog kontakt til mig og spurgte om jeg ville anmelde hendes bog, blev jeg alligevel nysgerrig.

Og det er jeg glad for at jeg gjorde. For selvom bogen ikke er særlig lang, under 200 sider, så er det alligevel en historie der var meget fascinerende at høre. Bogen er lyttet som lydbog og den blev lyttet på meget kort tid.

Jeg har nogle gange tænkt på dem der sætter hele deres liv på pause og vælger at rejse ud i verden. Enten alene eller sammen med deres familie. Det er ikke noget for mig, jeg er nok for meget tryghedsnarkoman til at det ville fungere, men jeg synes det er prisværdigt at man gør. Det må både være skrækslaggende og livsbekræftende på samme tid.

Og ud fra Karinas historie, er det netop det. Tanker om det er godt for børnene, om man kan klare alle de prøvelser man skal igennem, om forholdet kan holde, om de overlever og meget meget mere. Men samtidig beskriver hun også en samhørighed med de mennesker de møder. Både de andre sejlere, der har gjort det samme som dem, men også de mange mennesker de møder undervejs og som hjælper dem på den ene eller anden måde.

Den omstillingsparathed det må kræve, er fascinerende. Igen, det er ikke noget for mig, men hvor må det være en storslået oplevelse at se tilbage på. At man kom igennem det. Overlevede og måske endda kom stærkere ud på den anden side. Utroligt.

Karinas mange beskrivelser af natur får rejselysten frem i en og det kunne da godt tænkes at USA skal krydses i bus eller autocamper på et tidspunkt, men så bliver det nok ikke vildere end det.

Jeg gik ind til denne læseoplevelse med et åbent sind og ikke rigtig de vilde forventninger, men jeg har fået en storslået rejsebeskrivelse, en erindring om en livsomvæltende beslutning og et indblik i at vi mennesker kan rigtig meget – måske endda mere end vi går og tror.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: People’s
Udgivet i: 2024
Antal sider: 186
5 ud af 6 stjerner

Frida Skybäck; Boghandlen ved Themsens bred

Frida Skybäck; Boghandlen ved Themsens bred

Bagsidetekst:
Charlotte bor i Stockholm og har pludseligt mistet sin elskede. Men midt i sorgen får hun en uventet nyhed om, at hun har arvet et hus i London efter en nærmest ukendt moster. Huset rummer også en gammel boghandel, der dog er faldefærdig og tæt på konkurs. Charlotte ved ikke, hvordan man driver en boghandel, men et spirende venskab med de lettere excentriske medarbejdere giver hende mod og håb. Sammen kan de måske få det til at lykkes? Mens Charlotte kæmper for at redde boghandlen, går det langsomt op for hende, at der er noget, der ikke stemmer. Hvorfor har Charlotte aldrig mødt sin moster? Og hvad er det for en mørk hemmelighed, huset gemmer på?

Bedre sent end aldrig har jeg læst den første af Fridas bøger der blev oversat til dansk – og nu har jeg læst alt det hun har skrevet som er oversat.

Og den her? Det er helt klart den bedste af dem.

Jo, ”Bogklubben ved verdens ende” og ”Dagbogens hemmelighed” var gode, men den her er bare bedre. Fridas krimier er også gode, men de er gode på en anden måde – og ”Familiens hemmeligheder”? Den snakker vi ikke om…

”Boghandlen ved Themsens bred” er til dig der elsker feel good historier der har en fortælling i både fortiden og nutiden. Den er til dig der elsker bøger der handler om bøger – og du får virkelig mange titler smidt i hovedet i den her. Samtidig har den et skønt persongalleri der virkelig bringer historien op på et andet niveau.

Udover at være fuld af kærlighed til bøger, er det også en historie om at turde starte på en frisk. På at lægge fortiden bag sig og komme videre – også selvom det kan være svært. Det er en historie om misforståelser og hemmeligheder og ja, om at finde kærligheden, når du mindst venter det.

Jeg kan se personerne klart for mit indre blik, og jeg ville virkelig ønske at jeg kunne besøge boghandlen, den lyder virkelig skøn.

Historien fik mig til at tænke på ”Læserne i Broken Wheel anbefaler” – en bog jeg slet ikke synes har fået nok anerkendelse, for den fine historie og kærlighedserklæring til bøger, som den er.

Frida er en mesterlig fortæller og jeg er glad for at jeg er ”sluttet” af med ”Boghandlen ved Themsens bred”, for nu fik de andre udgivelser en chance. De ville have haft svært ved at hamle op med denne, hvis det havde været den første jeg havde læst. Lidt a la resten af Jojo Moyes’ forfatterskab – når først man har læst ”Mig før dig”, blegner alle de andre lidt.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: Bokhandeln på Riverside Drive
Udgivet i: 2021 (på svensk og dansk)
Antal sider: 501
6 ud af 6 stjerner

Ane Gudrun; Hengemt på flasker [Anmeldereksemplar]

Ane Gudrun; Hengemt på flasker [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Elisabeth presses af sin mands utroskab til at flytte ind i sin afdøde, alkoholiserede fars nedslidte sommerhus på øen Fæls, der virker lige så fjendtlig, som navnet antyder. Øens brogede personskare blander sig i Elisabeths liv, og hun hvirvles ind i en mordsag, som synes at trække tråde helt ind i det faldefærdige sommerhus.

Dygtige Ane Gudrun, der har et hav af billedbøger i bagagen, har kastet sig over en roman for voksen. Og endda en med et strejf af krimi. Ikke noget man bare lige gør, tænker jeg – uden at vide det.

Men Ane skriver godt og har valgt en historie, som jeg tror flere kan sætte sig ind i – i hvert fald dele af den. Hovedpersonen Elisabeth befinder sig pludselig i sin afdøde fars hus, uden helt at vide hvad hun skal med sit liv. Hun er skredet fra sin utro mand og skal nu finde ud af at stå på egne ben og klare sig for egne penge.

Måske var det bare nemmere at tilgive og flytte tilbage til det flotte hus, med den gode seng, vinkøleskabet og alle restaurantbesøgene?

Men der er noget ved huset på Fæls hvor hendes far boede der trækker hende. Billederne på væggene og minderne der bliver ved med at trænge sig på. Men det er jo mærkeligt når moren siger at hun aldrig har været der…

Langsomt går det op for Elisabeth at ikke alene kan hun meget mere end hun giver sig selv kredit for, men der er også ting der er holdt skjult for hende. Da Elisabeth finder sin nabo død på stranden, begynder den store efterforskning og Elisabeth ved ikke at fjenden er tættere på end hun bryder sig om.

Historien er velskrevet og folder sig langsomt ud jo længere ind i den man kommer. Når man har været i sommerhus i et udkantsområde kan man sagtens forestille sig hvordan Fæls ser ud og hvordan Elisabeth må føle det. Hvis jeg skulle sige noget negativt om Elisabeth, er det at hun er noget langsom til at komme frem til sine indsigter og kan fremstå naiv fra tid til anden.

Men historien er hjertevarm, har humor og på en underspillet måde fortæller om at udvikle sig, om at tro på fremskridt og om at man faktisk kan mere end man troede. Samtidig er persongalleriet skønt og jeg trak flere gange på smilebåndet.

Og så vil jeg gerne rose den virkelig fine forside med broderiet af mågen og flasken. Begge dele, især mågen spiller en ret stor rolle i Elisabeths historie og jeg synes forsiden virkelig komplimenterer fortællingen.

Bogen fungerer godt som lydbog og er ret hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 288
5 ud af 6 stjerner

H. D. Carlton; Does it hurt?

H. D. Carlton; Does it hurt?

Bagsidetekst:
Who am I?

I've forgotten the answer to that question long ago. Ever since I ran from that house, so desperate to escape, I left with only the clothes on my back and socks on my feet. After that day, I've only ever walked in stolen shoes.

Could I be a girl who is searching for the meaning of life in faceless men? They were all so forgettable. Until he came along. He took me under a waterfall and made me forget my name, and in return, I took his instead.

Enzo Vitale.

An enigmatic man that will only ever love the deep sea. Or rather the predators that inhabit it. Turns out, he's not so different than the monsters he feeds. He lured me onto his boat like a fish in the ocean, seeking vengeance for my crime. Had I realized his intentions, and that a massive storm would leave us shipwrecked, I would've ran.

Now, I'm a girl who's seeking refuge in a decrepit lighthouse with a man who loathes me almost as much as he craves me. He wants to hurt me, but the old caretaker of the abandoned island may have intentions far more sinister.

It's no longer a question of who I am, but rather, will I survive?

Jeg stødte første gang på H. D. Carlton da jeg så ”Haunting Adeline” overalt i mit TikTok- og Instagramfeed og sidenhen har jeg opdaget at hun gør sig meget i den ”mørke romance” aka ”dark romance”. ”Haunting Adeline” er i hvert fald noget af det mørkeste jeg har læst og den går stadig sin sejrsgang på sociale medier.

”Does it hurt” er i en noget anden liga, men bestemt stadig i den mørke ende af skalaen.

Sawyer er på flugt. Fra hvad er vi som læsere ikke helt klar over, men i hvert fald på flugt. Hun befinder sig pt i Australien hvor hun finder naive mænd, hvis identitet hun kan snuppe og hæve penge fra. En dag møder hun Enzo Vitale og har nok det bedste segs hun har haft.

Det er med til at gøre det tyveri endnu værre – fordi hun rent faktisk føler at de kunne have noget reelt sammen. Men da Enzo opdager tyveriet vil han have hævn og truer med at fodre Sawyer til hvide hajer. Ingen af dem har dog opdaget det voldsomme uvejr der kommer rullende og snart er de skibbrudne på en afsondret ø. Med et fyrtårn og en mystisk forpagter.

Nu begynder en voldsom kamp mod døden og for overlevelse. Mens Enzo og Sawyer bliver klogere på hinanden, opstår der en forbindelse mellem dem, som ingen af dem vil eller kan bekæmpe, og selvom uhyggen siver ud af siderne på bogen, er der også hede øjeblikke, der giver Zade og Adeline kamp til stregen.

Det er "she falls first, but he falls harder"-historie og jeg kan virkelig godt lide kemien mellem Enzo og Sawyer. Ligedele hårdtslående og skadende, som helende og sårbar. 

Det er næsten en horror historie og der er så mange tvists undervejs at man bliver næsten helt forvirret, men samtidig er man nysgerrig og vil vide hvad det er for uhyrligheder der er sket på øen og om Enzo og Sawyer kan komme derfra med livet i behold.

Er man til de mørke romancer med masser af drama, hemmeligheder og steamy scener, så kan jeg klart anbefale ”Does it hurt?” og som bonustip kan man finde bogens playliste på Spotify – hvilket er ret sejt og slår fint tonen an for hvordan bogen er.

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2022
Antal sider: 430
5 ud af 6 stjerner

Ann-Helén Laestadius; straf [Uopfordret anmeldereksemplar]

Ann-Helén Laestadius; Straf [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
NORDSVERIGE, 1950’ERNE: Fem samiske børn bliver tvunget væk fra deres familier for at gå i nomadeskole. Her er samiske sange og traditioner er forbudt, og eleverne får pisk af den strenge forstanderinde, der går under navnet husmor. Overgrebene finder sted, uden at magthaverne griber ind, og forældrene er for bange til at protestere. 30 år senere har de fem tidligere elever – Jon-Ante, Else-Maj, Nilsa, Marge og Anne-Risten – bevæget sig i vidt forskellige retninger i et forsøg på at tackle deres traumatiske barndom. Men så en dag vender husmor tilbage. Hun kommer gående ned ad gaden, som om intet var hændt. Da står det klart, at ingen af de fem tidligere elever har glemt fortidens fortrædeligheder og tilgivet deres tidligere bøddel.

STRAF er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam.

Jeg læste med lige dele fascination og ubehag Laestadius’ første bog, ”bytte”, da den udkom i 2022 – og selvom det er en virkelig barsk historie, var den tæt på at blive årets bog for mig det år.

Nu er Laestadius tilbage med endnu en skrækkelig same-historie. Og den er virkelig skrækkelig. De ting de børn oplever på nomadeskolen er forrykte og gav mig virkelig ondt i maven og lyst til at hylde det danske skolevæsen.

De få gange børnene prøver at gøre opmærksom på uhørlighederne bliver de endnu en gang slået ned og trampet på. Den ene voksen der forsøger at hjælpe, bliver truet ud af skolen og til at forlade byen – men hun glemmer aldrig nomadebørnene og det er med hendes hjælp at de får trukket plastret af og tør tage snakken om hvad der egentlig skete.

For selvom de fem tidligere elever vi følger, lever et ”normalt” liv, så har deres oplevelser på skolen trukket lange og dybe spor i deres voksenliv. Det har gjort dem usikre. Det har gjort at de ikke vil stå ved at have samiske rødder – ja, endda at de ikke har, turde få børn.

Men selvom opvæksten har været urimelig, er der stadig lyspunkter i deres voksenliv. Personer der finder hinanden og måske endda tør håbe på en lysere og mere kærlig fremtid.

Men alt det kræver at man tør snakke om det der skete. Det der blev gjort og måske endda det man selv gjorde ved andre børn, for at fjerne opmærksomheden fra en selv. Og i et samfund hvor man helst skal være stærk og ikke vise svaghed, er det netop en svaghed at indrømme de utilgivelige ting der skete på skolen.

Jeg kan godt forstå at de har lyst til hævne sig, da de opdager at ”husmor” stadig lever – og så endda i deres nærsamfund. At hun er blevet en gammel dame, der stadig ikke angrer hvad hun gjorde og måske endda ikke kan se at hun handlede forkert.

Om de rent faktisk får deres hævn vil jeg ikke afsløre. Men jeg tør godt garantere at det er en læseoplevelse der kryber under huden på en. Man rystes og forfærdes. Og det er ikke en bog man bare lige sådan glemmer. 

Tak til forlaget for det uopfordrede anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Alpha
Original titel: Straff
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2023 (på svensk) og 2024 (på dansk)
Antal sider: 461
6 ud af 6 stjerner