tirsdag den 22. oktober 2019

Synne Kristine Eriksen; Dødeklokken [Anmeldereksemplar]

Synne Kristine Eriksen; Dødeklokken (De tre tyste, #3) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Evig skumring. En hær på march. Træer, der hvisker om død.

Klokkemageren Myrhat er bange. Bange for tusmørket, der ikke giver slip. Bange for skyggerne, der jager hende. Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke.

Hvis du spørger mig, så får den her serie slet ikke nok opmærksomhed. Den kan og bør læses af alle fantasyfans - både store og små (fra 10 år) kan være med og der er virkelig noget for enhver.

Forfatteren har skabt et helt unikt univers. Der er skumle ting der lurer i mørket og en frygt for hvad der vil ske hvis mørket vinder over lyset. Jeg er vild med den dunkle stemning og at selvom der er lysglimt, er de få og sjældne.

I "Dødeklokken" har Sigurd ringet med #Elaras trøst" og har fået fjernet sin smerte - hvilket har efterladt ham i en komatilstand, som Myrhat og hans venner frygter at han aldrig vil komme ud af. Samtidig bliver mørket stadig tættere og det er svært at se hvordan det hele skal ende lykkeligt.

Dette sidst bind fortsætter i samme stil som de foregående to og som læser suges du med det samme ind i historien og du har ikke lyst til at slippe den før du har vendt sidste side. Det er virkelig gennemarbejdet og velovervejet. Alt har en betydning og mening. Den trykker på alle følelser - vrede over den uretfærdighed som Sigurd har været ude for, glæde når det endelig går hovedpersonerne det godt og sorg da Sigurd igen må sige farvel. Mit hjerte græd i hvert fald med ham.

Jeg synes personernes udvikling har været spændende at følge. Sigurd går fra at være optændt af had og hævnlyst, til blive forsonet med fortiden og han lærer at der måske er en helt anden fremtid for ham end blot at leve i skoven. Myrhat lærer at skyggefolket ikke nødvendigvis er onde. Grå finder også sit ståsted i denne verden - et sted hvor hun får mulighed for at lære at snakke.

Plottet og sproget er en fryd i sig selv. Der er gode dialoger, detaljerede beskrivelser af naturen og skoven, og flere steder siver mørket næsten ud af siderne. Det hele bliver foldet ud stille og roligt i takt med at historien udvikler sig og jeg kunne sagtens se det hele for mit indre blik. Det er medrivende på en helt særlig måde og jeg var fuldstændig opslugt.

Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er noget helt særligt og som jeg startede med at skrive, synes jeg slet ikke den får nok omtale. Det er nok noget af det bedste danske fantasy der er skrevet for mellemtrinet - og større fantasyfans! Læs den!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2019
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

fredag den 18. oktober 2019

Elena Gilberg; Jagten på Hjertemuslingen [Anmeldereksemplar]

Elena Gilberg; Jagten på Hjertemuslingen [Anmeldereksemplar fra mellemgaard]

Bagsidetekst:
Thomas, smedens søn, lever et stille landsbyliv lige indtil den dag, komtessen på slottet bliver tvunget til at gifte sig. Thomas er nemlig hendes halvbror, og det får konsekvenser. Komtessen har desperat brug for at bevise Thomas' arveret til slottet og grevetitlen. Men han er ikke interesseret i at blive greve.
Samtidig har alferne mistet Hjertemuslingen, og det giver frit spil for troldene til at sprede sygdom.
Thomas bliver ufrivilligt en del af jagten på Hjertemuslingen og skatten i skoven, som beviser hans herkomst. Han må samle alt sit mod, når han skal flygte fra Egeskovgarden, tilbringe natten midt i Finlayskoven, begive sig ind i den ukendte tåge, slås med trolde, snige sig ind til et adeligt bryllup og udholde et bittert tab.
Desuden skal han forholde sig til sin nye "søster" og diverse overnaturlige skabninger. Men han finder også nye venner, der er villige til at løbe en risiko.

Den her historie har virkelig potentiale, men desværre ender det med at blive en klodset og rodet affære, som jeg kørte død i op til flere gange.

Jeg kunne rigtig godt lide ideen med historien: smedens søn da pludselig opdager at han er greve og et magisk aspekt med en hemmelighed, skjulte breve og en gemt skat. Det lyder umiddelbart som en god kombination. Historien skulle være koncentreret omkring Thomas og søsteren, Cassandra Rosenkrantz - desværre fylder bipersonerne rigtig meget. Lidt ligesom elgene i "Bjørnebrødre" flere gange overtager historien og gør den mere komisk end den burde være. Alferne og de andre magiske væsner fylder rigtig meget og flere gange er det uden egentlig betydning for resten af historien. Det bliver fyld og unødvendigt.

Sproget har også mangler hist og her. Flere steder fylder detaljer og beskrivelser alt for meget, og som læser fandt jeg det flere steder kedeligt og langtrukkent. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, men det føles også kluntet og der bliver kørt meget i det samme igen og igen. Der er meget direkte tale og det gør også noget ved flowet. Det føles ikke altid som om det er den samme historie der fortælles.

Jeg er heller ikke særlig pjattet med personerne. Cassandra er forkælet og snobbet og selvom hun mander sig op, finder jeg hende virkelig utiltalende og belastende. Thomas er en god dreng, der pludselig får udsigt til en grevetitel, som han ikke vil have, og så alligevel - for opmærksomheden der følger med har han ikke noget imod. De virker ikke helstøbte, men mere som karikerede udgaver af dem selv - hvis det giver mening.

Bogen er på knap 450 sider og for mit vedkommende kunne den sagtens have været det halve og derved være en bedre læseoplevelse. Det føles som om forfatteren vil fortælle rigtig mange ting og vil have alting med. Det havde næsten være bedre hvis Thomas og Cassandras' historie havde været en bog og alferne og de andre væsner en anden. Jeg tror faktisk det ville give et bedre flow i historien og ro og mulighed for at gå bedre i dybden med de to historier der fortælles.

Alt i alt er der flere ting der kunne være gjort anderledes og som ville have gjort læseoplevelsen markant bedre - i hvert fald for mig. Ideen er god, men desværre ikke særlig godt udført. Øv øv!

Tak til Forlaget mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: mellemgaard
Udgivet i: 2019
Antal sider: 448
3 ud af 6 stjerner

tirsdag den 15. oktober 2019

Rebecca James; Kvinden i spejlet [Anmeldereksemplar]

Rebecca James; Kvinden i spejlet [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Den unge Alice Miller får i 1947 tilbudt en stilling som guvernante på et stort herresæde i Cornwall. Tiltrædelse straks da den tidligere guvernante forsvandt pludselig grundet familieproblemer. Da Alice ankommer til Winterbourne rejser det sig ensomt og majestætisk op oven over klipper og Alice kan straks mærke, at hvis hun skal skjule sig for sin fortid et sted, så er det her et godt bud. Og hvem er bedre til at lege gemmeleg end de to moderløse tvillinger, Constance og Edmund, som hun skal tage sig af.

Rachel blev adopteret direkte efter fødslen, så hendes ophav har altid været et mysterium for hende. Så da hun en dag i 2018 modtager et brev fra England, der informere hende om en ukendt slægtnings død, rejser Rachel straks dertil fra New York, hvor hun ellers har nok at se til på sit galleri - opsat på at finde ud af, hvem hun er. På Winterbourne finde hun en bunke breve skrevet af Alice til husets herre, hvor hun tigger og beder om at måtte vende tilbage, fordi Winterbourne er blevet hendes hjem og de to deler en hemmelighed.

For hver ny ankomst på Winterbourne, er der noget, der rører på sig i det store gamle hus. I malerierne. I trappetrinene. I et spejl bag en låst dør.

Forfatterens "Den tavse fontæne" var en interessant læseoplevelse med drama, intriger og hemmeligheder der skulle afdækkes. Den var spændende og jeg kunne godt lide de forskellige fortællerspor i historien, der gav en helt særlig dybde og indsigt i historien.

"Kvinden i spejlet" er mere dyster og til tider ret skræmmende. Vi følger stadig flere hovedpersoner i forskellige tider. Alice Miller i 1947 og Rachel i 2018 - samt en, til at starte med, ukendt person, der kommer til at spille en stor rolle i både Alice og Rachels liv. Men så hører lighederne også op og historien bliver mørk. Både Alice og Rachel bor på det storslåede gods Winterbourne i Cornwall, men det er ikke et sted der vil dem det godt. Det går langsomt op for Rachel at der er sket noget forfærdeligt på grunden til Winterbourne - og at der er noget der endnu ikke har sluppet sit tag i huset og de personer der bor i det.

Selvom jeg ret hurtigt regnede mysteriet ud, var det en virkelig spændende historie. Winterbourne er beskrevet meget troværdigt og som læser kan man næsten fornemme uhyggen komme snigende og klokkerne der ringer i hele huset. Billederne på væggene synes næsten levende og det mystiske spejl i kælderen viser måske mere end blot et spejlbillede. Jeg sad i hvert fald flere gange med gåsehud og turde næsten ikke læse videre, da man hele tiden fornemmer faren ligge lige under overfladen.

Det er en utrolig velskrevet historie, som "Den tavse fontæne" også var. Spændingen opbygges stille og roligt, for til sidst at kulminere i noget jeg dog ikke havde set komme - så lidt overrasket blev jeg.  Flowet i handlingen fungerer godt og som læser får vi hele tiden flere brikker til puslespillet. Et puslespil der viser sig at være meget større end Alice og Rachel.

Uden at røbe for meget, var jeg dog lidt skuffet over slutningen. Jeg havde nok håbet at det endte på en anden måde, men på den anden side, så passer den godt til hele stemningen i historien: at fortiden ikke er sådan at slippe af med.

Hvis man er til domestic noir, hemmeligheder og ulykkelig kærlighed, kan jeg varmt anbefale "Kvinden i spejlet" og hvis man endnu ikke har læst "Den tavse fontæne", kan man gå videre til den bagefter.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Woman in The Mirror
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 346
5 ud af 6 stjerner

fredag den 11. oktober 2019

Nicole Boyle Rødtnes; Den sorte enkes by [Anmeldereksemplar]

Nicole Boyle Rødtnes; Den sorte enkes by (Rød og blå, #1) [Anmeldereksemplar fra Alvilda)

Bagsidetekst:
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.

Clara er lige fyldt 18 år og er nu tvunget til at deltage i forplantningspligten.

Silas lever under slavelignende tilstande i mændenes kvarter. Han vil gerne ændre byen, men det kræver et ubærligt offer at få indflydelse.

Emmas mor dør, og hun må flytte ind hos sin bedstemor, den sorte enke, som regerer Viduana med hård hånd. Men Emma skjuler en hemmelighed, der kan koste hende livet.

Jeg er kæmpe fan af Nicole og hendes skrivefærdigheder! Hun skriver godt ligegyldigt om det er letlæsning, realistiske ungdomsbøger eller dystopiske fortællinger. Jeg har efterhånden læst en del af hendes bøger og hendes fantasi overrasker mig hver gang.

Jeg var inviteret til releasefest for "Den sorte enkes by" og forlaget havde virkelig gjort noget ud af det. Det foregik i en gammel kirke, hvor der var mørk belysning. Alle kvinder havde røde kapper på og mændene blå - for sådan er det i bogen. Kvinderne må gå på de røde brosten, mændene på de blå. Der var forskellige installationer fra fx kvindernes og mændenes arbejdsopgaver. Fra hvordan de bliver straffet hvis de er ulydige mod Viduana og en der symboliserede hvordan forplantningspligten blev håndhævet. Det var virkelig gennemført og gav et godt indblik i dette samfund som Nicole har skabt. Et samfund hvor det er kvinderne der bestemmer, mændene er der groft sagt kun for at agere håndværkere, hær og sæddonere. Et omvendt samfund af fra hvad vi kender i "Handmaid's Tale", men det fungerer.

Jeg læste bogen på en formiddag. Jeg kunne slet ikke slippe den igen, måtte bare vide hvad der sker på næste side. Det er utrolig spændende, medrivende og virkelig skræmmende læsning. Det går lige i hjertet og som læser sidder vi næsten konstant med ondt i maven over hvad der nu skal ske og de uretfærdigheder som personerne udsættes for.

De tre hovedpersoners liv flettes ind i hinanden og jeg glæder mig meget til at se hvad der sker i de næste to bind - vi efterlades med en cliffhanger, som Nicole så godt kan lide (det gør hun konstant i "Ilttyv"!). Deres stemmer er dog meget forskellige og igen viser Nicole talent ved at kunne skrive lige godt om det er en dreng eller pige der er hovedperson. Alle tre stemmer giver et billede af et samfund der på overfladen fungerer, men piller man i det pæne og polerede, begynder sandheden at skinne igennem. Ideen med Viduana var nok god nok, men måske skal der forandring til. Nu er det op til Clara, Silas og Emma at finde ud af hvor meget de vil ofre for at opnå disse forandringer.

For mig er "Den sorte enkes by" den bedste bog Nicole har skrevet - og det er stort at sige, når der er så mange gode bøger at vælge i mellem. Den her er dog noget helt særligt. Jeg ved ikke helt hvad det er, men alting spiller bare virkelig godt sammen og går op i en højere enhed. Det er hele er gennemført og helstøbt. Jeg er total hooked og kan slet ikke vente til de næste bind kommer!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2019
Antal sider: 440
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 9. oktober 2019

John August; Arlo Finch i fuldmånens sø [Anmeldereksemplar]

John August; Arlo Finch i fuldmånens sø (Arlo Finch, #2) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Noget er på vej. Arlo er helt sikker på det, og han har forberedt sig gennem flere måneder. Denne gang vil han være klar!
For Arlo Finch og Pine Mountain-troppen er sommerlejren mere end at ro i kaja og tage på vandreture. Det er også en mulighed for at lede efter urgamle skovånder og finde mystiske beskeder i træernes bark. Da Arlo og hans venner støder på spor fra den legendariske Gule Patrulje, afdækker Arlo en utrolig historie, som trækker tråde tilbage til hans egen familie.

Der var noget med "Arlo Finch i flammernes dal", som jeg ikke brød mig om, jeg har svært ved at sige præcist hvad, men ja, den trykkede lidt på en forkert knap. Det gør "Arlo Finch i fuldmånens sø" på ingen måde! Jeg var total opslugt af historien og kunne slet ikke stoppe da jeg først var begyndt. Måtte læse den færdig til sent en søndag aften, fordi jeg bare måtte have slutningen med!

Forfatteren gør virkelig et godt stykke arbejde. Det magiske og mystiske fylder meget i denne og jeg er virkelig fascineret af det. Alt det Arlo og hans venner lærer på sommerlejren og det som Arlo har lært sig selv siden vi slap ham i første bind. Arlo er virkelig vokset, selvom han stadig kun er en dreng, føles han ældre. Måske pga. de ting han har oplevet eller den visdom han har opnået, jeg ved det ikke, men jeg er fan af Arlo.

Handlingen i dette bind føles mere helstøbt end den gjorde i første bind. Der er et bedre flow i historien, dialogen mellem personerne er ikke karikeret, men troværdig og det samme gør sig gældende når det kommer til de følelser som Arlo og hans venner har undervejs i bogen. Der er både usikkerhed, misforståelser, uvenskab, frygt og nysgerrighed. Beskrivelserne af omgivelserne er detaljeret, uden at det bliver for meget og de små kort undervejs hjælper til med forståelsen.

Et mysterie der også bliver afdækket af det om den legendariske Gule Patrulje og jeg må indrømme at det var virkelig godt fundet på. Hele historien er i det hele taget gennemarbejdet og virkelig helstøbt. Jeg er meget mere begejstret for "Arlo Finch i fuldmånens sø" end første bind og jeg håber tredje bind er endnu bedre! Mine forventninger er i hvert fald store. Dette er også sådan en serie der kunne være spændende at se som film - hvis det bliver gjort rigtigt!

Arlo Finch er for alle yngre fantasyfans. Til dem der har læst "De Ualmindelige", "Nevermoor" vil jeg varmt anbefale Arlo!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Arlo Finch in the Lake of the Moon
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 354
6 ud af 6 stjerner