torsdag den 8. april 2021

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; Den røde drage (Flammen & Bølgen, #1) [Anmeldereksemplar fra Facet]

Bagsidetekst:
200 år efter Flodbølgen har lagt den kendte verden i ruiner, forsøger den unge ildgøgler Ignis at overleve i Øhavets sumpede ghettoer.

Samtidig lever Innovant-aspiranten Kahlil et sikkert liv bag Øhavets diger fyldt med undervisning, piger og skydespil.

Mens Ignis flygter fra ghettovagter og blæser ild for at skaffe penge til mad, joker Khalil med sine venner over det mentale net og forsøger at sikre sig en sejr i den store Innovationskonkurrence.

Ignis og Khalil kunne ikke være mere forskellige. Alligevel er de bundet sammen af mærkelige syner, der fylder Ignis' flammer og hjemsøger Khalils mareridt.

"Den røde drage" første bind i Sidsel Sander Mittets nye serie. Hendes tidligere fantasyserie har været fantastiske læseoplevelser, så jeg var spændt på denne kunne holde niveauet. Da det ikke er fantasy, men en dystopisk fortælling, er det lidt en anden boldgade. Heldigvis lykkes det Sidsel at skrive en utrolig medrivende historie.

Som hun er kendt for i hendes tidligere bøger, skifter vi mellem at høre fra Ignis og Kahlil og det fungerer virkelig godt. Især fordi de, i en stor del af historien, er adskilt og derfor er det ikke den samme historie vi får fra to perspektiver. Ignis lever i fattigdom og må kæmpe for overlevelse, mens Kahlil lever i sus og dus i en bygning hvor han ikke kender til at mangle noget. Alligevel er Kahlil ikke lykkelig - der er minder der trænger sig på og gør det svært for ham at fastholde fokus på at nyde tilværelsen.

Langsomt drages Ignis og Kahlil mod hinanden. De drages mod hinanden i en fælles søgen efter svar på Kahlils minder og Ignis uforløste spørgsmål om fortiden. De må kæmpe for overlevelse og langsomt går det op for dem begge, at intet er hvad det giver sig ud for at være. Kahlil må revurdere hvem han kan stole på og Ignis på lære at stole på andre, selvom det kan være svært.

Flowet i historien er godt og siderne vender nærmest sig selv. Selvom handlingen spænder over et godt stykke tid, føles den ikke langtrukken og kedelig. Tværtimod. Der er hele tiden nyt information der skal bearbejdes og kædes sammen. Der er kælet for detaljer som kort, opslag på det mentale net samt den måde Kahlil tanketaler med sine venner. Det fungerer godt og underbygger den forskel der er på Ignis og Kahlil.

Alt i alt er det en rigtig spændende intro til en serie, jeg fornemmer kan gå hen og blive den danske udgave af "Legend". Fundamentet er der i hvert fald til en virkelig gennemført læseoplevelse. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2021
Antal sider: 368
5 ud af 6 stjerner

mandag den 5. april 2021

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Mikala Rosenkilde; Kongamato [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Morten Lange er kryptozoolog med drømmen om at finde verdens sidste flyveøgler. Han rejser derfor ud for at lede efter kongamatoerne, øglefugle, der siges af hrge et afsidesliggende område af Afrika.

Samme sted har dyreværnsorganisationen Lion & Lamb et shelter for aflivningstruede, eksotiske kæledyr som løver, næsehorn og giraffer. Dyr, der enten er blevet tilovers eller er blevet for store og farlige at omgås for deres tidligere ejere. Nu rehabiliteres de til et nyt liv som frie dyr. 27-årige Anne Wahlin fra Nørrebro skal være frivillig dyrepasser i tre måneder på shelteret, og hun glæder sig til en oplevelse for livet.

Men intet er, hvad det udgiver sig for i den afrikanske ødemark, og det viser sig snart, at Lion & Lamb har helt andre og skjulte agendaer end at rehabilitere eksotiske kæledyr. Både dyreværnsorganisationen og den afrikanske savanne og jungle skjuler mere, end de åbenbarer, og snart truer farerne, både de menneskeskabte og de naturlige, Anna og morten fra alle sider. Før de får set sig om, er jagten gået ind på dem begge.


Jeg er ret ambivalent over denne bog, og når jeg har det sådan, er det virkelig svært for mig at få skrevet en anmeldelse. For på den ene side synes jeg historien var spændende og original. Jeg kunne godt lide spændingen i fortællingen, hemmelighederne der skulle afdækkes og at historien flere gange blev vendt på hovedet, når jeg lige havde troet jeg havde regnet den ud.

På den anden side er det en virkelig lang historie og jeg synes egentlig ikke at den bliver afsluttet særlig godt. Så da jeg havde læst de 665 sider, som bogen fylder, sad jeg med en lidt flad fornemmelse af; ”var det det?”

Samtidig er der virkelig mange personer at holde styr på og vi skifter mellem dem i et hæsblæsende tempo af, ofte, meget korte kapitler. Jeg er fan af at høre fra forskellige karakterer i de bøger jeg læser, men i denne giver det historien et forjaget udtryk og jeg følte slet ikke at vi kom nok i dybden med dem – hvilket er utroligt, når historien netop er så lang som den er. Jeg ville hellere have haft lidt længere og mere dybdegående kapitler, end de korte og til tider lidt overfladiske kapitler vi får.

Når jeg ikke kan relatere til karakterne er det svært for mig at føle mig investeret i historien, og jeg må indrømme at, selvom ”Kongamato” havde sine øjeblikke, var det ikke lige min kop the. Måske havde det fungeret bedre hvis bogen havde været delt i to, måske tre bøger, så man kunne have fået en bedre forståelse for personerne og en mere ordentlig afslutning. Nu ved jeg ikke om der er en toer på tegnebrættet, men jeg føler i hvert fald at der manglede noget til sidst.

Jeg kan se potentialet i forfatterens skrivestil, grad af detaljer og personkarakteristik og jeg er frisk på at give hende en chance mere. ”Kongamato” var desværre bare ikke lige mig.

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 664
3 ud af 6 stjerner

fredag den 2. april 2021

Christian Engkilde; Sandstorm [Anmeldereksemplar]

Christian Engkilde; Sandstorm (Pandora, #2) [Anmeldereksemplar fra Silhuet]

Bagsidetekst:
Alt går galt, da Pandora og Alexander tager på skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. Pandora og Alexander tages til fange af en gruppe Fixere, og snart tegner der sig et dystert billede af de to venners fremtid. Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til?

For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før. Hun må forlade sine elskede bjerge og møde en ny verden, der er spiret frem, efter at supervulkanen Toba ødelagde alt 31 år tidligere.

”Det, der engang havde været et tætbefolket, frodigt lanbrugsområde, lå nu hen uden det mindste tegn på menneskeliv. Alle bygninger, Pandora så, lå i ruiner, markerne var forvandlet til vildvoksende natur, og de asfalterede veje skar sig som dybe ar hen over jordens overflade. Et sted derude var Alexander på vej væk fra hende.”


Første bind i serien om Pandora var en hæsblæsende redningsaktion og ”Sandstorm” er ligeså. Denne gang er det Alexander som Pandora skal forsøge at redde. Jeg må indrømme at jeg havde det lidt stramt med Pandora i den første bog, men det er blevet bedre i denne. Hun er stadig rapkæftet og snakker ofte før hun tænker sig om, men vi ved også at hun har et hjerte af guld og vil gøre alt hvad hun kan for at beskytte dem hun holder af.

Ikke alene skal Pandora kæmpe mod tørst, sult, hævngerrige mennesker, udspekulerede skurke og folk fra hendes forældres fortid, men hun kæmper også med sig selv om hvad hun føler for Alexander og for Maarten. Jeg er spændt på at se hvem af dem hun ender med at vælge. Netop denne usikkerhed i forhold til sine følelser er noget af det jeg godt kan lide ved hende. Hun er ikke så bad ass som hun giver sig ud for at være.

Jeg ved dog ikke helt hvad jeg synes om Alexander. Nogle gange virker han som en god fyr og andre gange er bare clingy og virkelig irriterende. Jeg er med på at de har kendt hinanden altid, men derfor er jeg ikke helt overbevist om at jeg kan lide ham. Jeg er nok mere på Team Maarten, hvis det skulle være.

Selvom der er kærlighed med, er det på ingen måde det der fylder mest i historien. Hvilket faktisk er ret forfriskende. Det er Pandoras historie, udvikling og prøvelser der er i fokus. Det er samfundet, der på ingen måde fungerer, hvor alle har deres egne agender og ikke er bange for at bruge Pandora, Alexander og de andre børn, til at gøre det beskidte arbejde.

Jeg er spændt på hvor meget Pandora skal igennem i næste bind og hvilke prøvelser hun skal stå overfor. Jeg er sikker på at det ikke kommer til at gå stille for sig og forhåbentlig får vi igen et gensyn med Maarten!

Tak til forlaget Silhuet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Silhuet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 492
5 ud af 6 stjerner

mandag den 29. marts 2021

Sidsel Sander Mittet; "Smagen af aske" og "Jordmassens dronning" [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; "Smagen af aske" og "Jordmassens dronning" (Bjergtaget, #2 og #3)[Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]

Bagsidetekst til ”Smagen af aske”:
”Der er et sagn, et digt, der kan forstås af dem, der har øjne at se med og ører at hører med. Jeg ved ikke, om det gælder for jer. Det er en advarsel og en bøn på samme tid, og jeg vil recitere det for jer, hvis…” Den gamle elverkvinde smilede listigt.

I menneskenes verden forsøger Sigrid at finde en måde, hvorpå hun både kan være elver og menneske. Askatla kæmper for at genvinde sin styrke, og Johannes, der er fanget i elvernes rige, må bruge alle tilgængelige midler for at beholde magten over sit eget sind.

Ingen af de tre kan tillade sig kun at koncentrere sig om deres egne udfordringer. Elvernes interne magtkampe spidser til, og hver især må de sande, at tingene kun sjældent er, hvad de giver sig ud for.


Det er efterhånden ret længe siden jeg har læst første bind i denne serie og det kunne jeg godt mærke da jeg gik i gang med “Smagen af aske”. Jeg skulle lige ind i historien og fortællestilen igen, men da jeg var kommet tilbage på rette spor, gik det ret hurtigt med at få læst både bog to og tre.

Jeg var ret glad for forfatterens “Morika”-serien og “Bjergtaget” er langt henad vejen skrevet på samme måde. Vi følger flere forskellige personer. Historien er kompleks og der er mange tråde der skal holdes styr på. Jeg tabte nogle af dem fra tid til anden, men heldigvis blev der samlet på det hele til slut. Dog blev jeg aldrig helt så fanget af denne historie som med “Morika”. Jeg synes det var for rodet og lige præcis i denne fortælling, var det ikke en styrke at have flere hovedpersoner. Tværtimod synes jeg at det var forvirrende og jeg mistede overblikket.

En anden grund kunne være at jeg ikke rigtig brød mig om personerne. Jeg havde svært ved at relatere til dem og til de valg de træffer. Bevares, jeg har aldrig stået i de situationer de har, men selvom deres følelser bliver beskrevet godt, havde jeg alligevel svært ved at sætte mig i deres sted.

Dog synes jeg at selve historien er spændende. “Jordmassens dronning” er yderst hæsblæsende og det er her alle trådene bliver flettet sammen - hvilket forfatteren gør på en rigtig god måde. Jeg synes helt klart bedst om det sidste bind, det føles mere fuldendt end de to første. Jeg er også fascineret af hvordan forfatteren har flettet så mange af de danske folkeviser og sagn om elvere ind i historien og det giver en vis tyngde til historien.

For mig er det derfor en ok læseoplevelse - ikke forfatterens bedste, men ok. Sproget og de mange skift af fortæller gør det lidt for rodet, men historien er solid og spændende. 

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Facet
Udgivet i: "Smagen af aske" (2019) og "Jordmassens dronning (2020)
Antal sider: "Smagen af aske" - 397 og "Jordmassens dronning - 474
4 ud af 6 stjerner

torsdag den 25. marts 2021

Sidsel Katrine Slej; Íssóls fortælling [Anmeldereksemplar]

Sidsel Katrine Slej; Íssóls fortælling (Asgårds døtre, #2) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Íssóls Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste urtemagersker. Der findes ikke de urter hun ikke kan dyrke eller de sygdomme hun ikke kan helbrede. Men nu er hendes hjemegn, Østfold, truet. Jætterne fra Glitterheims bjerge – Udgårds mægtigste kongedømme – vil angribe og udslette alle hun elsker. På samme tid hærger en dødelig og meget smitsom koppevirus som kriger efter kriger i Østfolds hær bukker under for. Kun én ting kan redde Íssóls land og folk: en eliksir brygget af urten stormkrone. Den eneste urt Íssól hverken kan finde eller dyrke. Íssól er fortvivlet, men så hører hun et rygte. I Glitterheim gror der stormkrone i tusindvis. En skæbnesvanger nat drager hun ind i fjendeland. Det bliver en rejse hvor indsatsen ikke kun er hendes liv, men også hendes hjerte.

Asgårds døtre er en saga om kærlighed og blodige fejder. Om slægt og ære. Om hjertets længsel. Om tre valkyriers kamp for deres familiers overlevelse. Dette er deres fortælling.

Jeg slugte første bind i denne serie, ”Ingeborgs fortælling”, på ganske kort tid og jeg var fuldstændig opslugt af den fantastiske historie. Derfor havde jeg virkelig høje forventninger til ”Íssóls fortælling” – og selvom det er den svære toer, så lever den op til mine forventninger.

Jeg havde dog ikke behøvet den resumeagtige indledning, hvor Íssól fortæller om hvad der skete i første bind, for det er ikke så længe siden jeg har læst den, så jeg havde den frisk i erindring, men så snart historien var kommet i gang var den lige så svær at slippe som historien om Ingeborg.

Forfatteren formår at bygge dramaet langsomt op. Der kommer flere og flere problemer som Íssól skal overskue. Der er små stykker information, vi skal gemme og bruge til senere. Det er udelukkende Íssól der fortæller, selvom det havde været interessant at se handlingen fra en anden synsvinkel – som i første bind, hvor jeg gerne ville have hørt mere af det fra Auðuns synsvinkel. Men alligevel fungerer det godt at vi kun hører fra Íssól – det gør historien meget levende.

Jeg kunne godt lide Íssóls udvikling igennem bogen. Hun starter med at være den lidt stille, generte pige, der har indgået et ægteskab af pligt overfor sin familie. Hun har aldrig turde håbet på et ægteskab som Ingeborg og Auðuns. Men langsomt vokser hun i styrke. Hun forstår at hun, som urtemagerske, også kan hjælpe i krig. Hun tør sige sin mening og hun da hun endelig finder kærligheden, blomstrer hun virkelig. Selvom hun stadig kan være usikker, finder hun styrke i ham og deres forhold.

Forfatteren har igen skabt en hæsblæsende historie med masser af drama, krig og blod, men også humor og kærlighed. Det er en virkelig god blanding og selvom tempoet er højt, bliver der alligevel kælet for detaljerne på de helt rigtige steder. Jeg kunne sagtens se sceneriet for mit indblik: Íssóls hjem, diamantminen og slagmarken. Det står knivskarpt.

Hvis man er vild med at læse om nordisk mytologi, slægtsfejder, drama og romantik, skal man bestemt ikke snyde sig selv for ”Asgårds døtre” – jeg er i hvert fald hooked og jeg glæder mig rigtig meget til at læse Ísliljas historie! Mine forventninger er igen høje!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 368
6 ud af 6 stjerner