onsdag den 14. november 2018

Klaus Hagerup; Pigen, som ville redde bøgerne

Klaus Hagerup; Pigen, som ville redde bøgerne

Bagsidetekst:
Ved du, hvad der sker med de biblioteksbøger, som ikke bliver lånt af nogen? Det gør Anna heller ikke. Men da hun får det at vide, er der ingen vej tilbage. Hun er nødt til at sætte en redningsaktion i gang. 

En fortælling om at elske bøger og dem, der bor i dem. For bogelskere i alle aldre. 

Jeg tror ikke at jeg har læst en så fin billedbog siden "I landet med den store ordfabrik" og "Barn af bøger", begge er bøger som alle forresten burde læse, for de er simpelthen så skønne. Måske synes jeg bare "Pigen, som ville redde bøgerne" er fin fordi jeg er bogelsker, bogsamler, bognørd, bogentusiast og meget mere, men jeg er ret sikker på at folk der ikke læser bøger, også vil synes bogen er fin - for den har faktisk noget på hjerte.



"Pigen, som ville redde bøgerne" er ikke alene en skøn fortælling om Annas kærlighed til bøger og hendes kamp for at redde dem der ikke bliver læst. Hun skal også opklare hvem forfatteren bag en ganske populær bog er - en bog uden slutning! Anna beslutter sig for at skrive sin egen slutning, men det er ikke sådan lige til. Jeg kan godt lide ideen om at Anna er bange for at blive ældre - hun bliver snart 10, fordi hun er bange for hvad der skal ske i fremtiden. Undervejs bliver hun heldigvis klogere og indser at det måske ikke er så dårligt ikke at vide hvad der kommer til at ske, men at tage livet som det eventyr og den vidunderlige rejse det er.

De to fortællespor i historien, bliver både kædet fint sammen, samtidig med at de ikke helt hænger sammen. Annas kamp for bøgerne får ikke rigtig en slutning, og historien uden slutning, tja, den har jo heller ikke en slutning. Måske er fortællingen udformet netop sådan, fordi fantasien ikke sætter grænser og ikke har nogen ende. Hvem ved.


Noget af det jeg også holdt utrolig meget af ved bogen er de meget smukke illustrationer. Som i "I landet med den store ordfabrik" og "Barn af bøger" bærer illustrationerne næsten historien frem. De er meget detaljerede og unikke i deres udtryk og der er flere af dem jeg gerne ville have som plakater i mit hjemmebibliotek. De er kunstværker i sig selv.

Hvis du er bognørd, bogelsker osv. ligesom mig - så er den et must. Det er lige meget om du er ung eller gammel. Den kan bruges som højtlæsning eller lystlæsning. Læsning og fordybelse i hvad en bog egentlig kan. Bogen her rummer så meget kærlighed til bøger, at man, selvom man ikke er den store læser, nok skal mærke kærligheden og forhåbentlig blive inspireret til selv at mærke hvad fantasien kan!


Fakta:
Forlag: Høst
Original titel: Jenta som ville redde bøkene
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 60
6 ud af 6 sider

mandag den 12. november 2018

Amanda Maxlyn; Resten af mig & En del af os [Anmeldereksemplar]

Amanda Maxlyn; Resten af mig & En del af os [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst til "Resten af mig":
Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have - mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det.

Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der havde kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt?

Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år. Kærligheden fandt mig, da jeg var 21. Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse.

Jeg har ikke nogen tæt på mig der har kræft, så derfor kender jeg ikke så meget til den sygdom, udover det jeg har læst mig til i bøger eller set i tv. Jeg har derfor ingen ide om dette er realistisk eller helt vildt langt ude. Det føles i hvert fald som en plausibel historie. Selve sygdomsforløbet bliver ikke overdrevet eller for meget, men det føles som noget der godt kunne ske. Aundreas symptomer virker også virkelige og som læser kunne jeg sagtens sætte mig ind i hvor smertefuldt og forfærdeligt det må være. Ikke kun med sygdommen, men også med alt det hun går glip af.

Hendes forbehold overfor Parker er også forståeligt. For hvorfor ville hun indlede et forhold til nogen, når hun ikke ved om hun overlever. Hvordan skulle nogen kunne elske hende, når hun er syg og måske ikke vil overleve? Hvordan kan nogen se bag sygdomme og se hvem hun virkelig er? Det finder hun dog ud af at Parker kan og langsomt overgiver hun sig, og giver sig selv lov til at føle sig elsket.

Det er dejligt at se hvordan personerne i historien udvikler sig. Aundrea er den stille og lidt indelukkede pige, der ikke vil give sig selv lov til at leve livet - lige indtil hun får en mulighed, som hun ikke kan sige nej til. I "En del af os" er hun virkelig vokset og det er fedt at se. Selvom hun stadig plages af frygt for sygdomme, så har hun nu nogle redskaber til at komme igennem det. Parker vokser også, fra den sorgløse mand, til en mand der nu har noget at frygte - at miste Aundrea. Sammen formår de faktisk at hjælpe hinanden med deres frygt og mon ikke de kommer stærkere ud på den anden side.

Jeg synes helt klart bedst om første del i serien, og for min skyld måtte den faktisk gerne være endt der. Lidt ligesom "Mig før dig", behøvede den ikke blive fortsat. Jeg kunne fint leve med den slutning jeg havde i mit hoved. Jeg har dog læst nummer to - det samme gør sig gældende med "Mig før dig" - og første bog holder bare bedst. Selvom det hele ikke er sukkersødt for Aundrea og Parker i "En del af os", så bliver det bare lidt for meget. I denne bog bliver det lidt for amerikansk og lidt for meget.

Jeg kan stadig rigtig godt lide historien og personerne. Der er et godt flow i fortællingen, og i "En del af os" hører vi også fra Parkers synsvinkel og det kunne jeg rigtig godt lide. Ham ville jeg også gerne have hørt fra i "Resten af mig". Han lader bare til at være en rigtig god mand, og han forsøger virkelig at være støttende og trøstende overfor Aundrea.

Hvis du trænger til en god kærlighedshistorie der både vil gøre dig glad og lidt trist og så glad igen, så kan jeg varmt anbefale denne serie. Den vil passe perfekt til en kold efterårsdag, hvor du kan putte dig under et tæppe, med en kop varm te. God læselyst!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Udgivet i: 2013 og 2014 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Original titel: What's left of me (351 sider) / What's left of us (264 sider)

What's left of me: 5 ud af 6 stjerner
What's left of us: 4 ud af 6 stjerner

fredag den 9. november 2018

John August; Arlo Finch i flammernes dal [Anmeldereksemplar]

John August; Arlo Finch i flammernes dal [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Arlo Finch troede, at man som ranger skulle lære at binde knob, lave ild uden tændstikker og klare sig i den vilde natur. Men da han flytter til en lille, vejrbidt by i det fjerneste hjørne af Colorado sammen med sin mor og sin søster, opdager han, at hvor meget han tog fejl. Hans nye venner, Indra og Wu, lærer ham hurtigt det mest basale - at lave tordenklap, fingerlys og at finde overnaturlige dyr. Men han får snart brug for at lære mere, for i de mystiske skove og mægtige bjerge, der omkranser byen, findes en skjult verden, som rykker tættere og tættere på. Og det er slet ikke tilfældigt, at mørket række ud efter netop Arlo Finch ...

Hvis du har læst "De ualmindelige" og "Nevermoor" og ikke helt ved hvad du skal give dig i kast med, så er denne et rigtig godt bud. Det er en spændende historie om vovemod, om at være trofast og om at møde det overnaturlige.

Forfatteren er tidligere kendt for film som "Big Fish", som jeg synes er en vildt fascinerende historie og en utrolig flot film. Det er dog en ting at skabe billeder med ord når disse billeder skal omsættes film, og en ting at være bundet til det skrevne ord. Jeg synes dog forfatter kommer ganske godt fra det. Jeg kunne sagtens se det faldefærdige hus Arlo skal flytte ind i. Jeg kunne se onkelens værksted. Skovene omkring og lejrpladsen, hvor Arlo for alvor møder det overnaturlige der spøger i bjergene. Jeg synes forfatteren er sluppet godt fra at danne billeder i læserens hoved.

Selve handlingen er også spændende. Det er interessant at se Arlos udvikling, fra den lidt sky dreng, som er træt af at flytte og miste venner, til en der får stor betydning for hans omgangskreds. Dog er der ting ved Arlo som han ikke kender til, og som læser får vi kun en lille smagsprøve på hvad der måske kunne vente Arlo og jeg forestiller mig, at det bestemt ikke er små ting han skal stå overfor. Som læser lærer vi næsten fra første side, at der er noget underligt ved Arlo - noget han ikke helt selv kan forklare. Jeg kunne godt lide at han forsøger at være normal, men at han ikke kan lade være med at opdage det overnaturlige der sker omkring ham og som ikke alle lægger mærke til. Hans onkel kan fx ikke se natmaren og Arlo må bekæmpe den alene.

Jeg ved ikke helt hvad der er med denne bog, men selvom mange andre er helt oppe og ringe over den, er jeg bare ikke helt der. Det er ikke fordi historien ikke er spændende, for det er den helt sikkert. Jeg kan også godt lide blandingen med det "almindelige" og det overnaturlige, som er beskrevet på en levende og detaljeret måde, som danner billeder i ens hoved. Sproget har et godt flow og selvom bogen er for de lidt yngre læsere, var jeg underholdt hele vejen igennem. Der er bare et eller andet, som jeg har svært ved at sætte en finger på. Det er nok bare mig, eller tidspunktet jeg læste den på eller noget helt tredje.

En ting er dog sikker: jeg er ikke færdig med at læse om Arlo Finch!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar! (modtaget som overraskelsespakke)

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Arlo Finch in the Valley of Fire
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 268
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 7. november 2018

Nanna Foss; Ursiderne [Anmeldereksemplar]

Nanna Foss; Ursiderne (Spektrum, #3) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Jeg døde da jeg var ti år. Var det ikke for drengen med de grå øjne havde det været min eneste død. Men jeg fik en ny chance dengang. En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde.

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker. Det er den samme person. Drengens venner er mistroiske over for Nasrin. De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de rette beslutninger. Spørgsmål er om man kan ændre noget som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af. Det er kun et spørgsmå om tid ...

Det er efterhånden næsten tre år siden jeg sidst har læst en Spektrum-bog og jeg frygtede lidt at jeg ikke kunne huske hvad der var sket - for der sker virkelig meget i de bøger! Det kom dog heldigvis hurtigt tilbage til mig og jeg blev også mindet om hvorfor den her serie er så fed. For der er virkelig ikke sparet på drama og action og jeg imponeret over at Nanna kan holde tempoet oppe - og der er jo mange bind endnu! Hun har jo givet sig selv en kæmpe opgave, og jeg håber virkelig ikke at kvaliteten falder i de kommende bind, det ville virkelig være en skam. Der bliver ikke udgivet mange danske bøger om tidrejser og den her er helt klart i toppen. Både handlings- og kvalitetsmæssigt. Som læser er man ikke i tvivl om den enorme mængde research der ligger bag denne serie, og jeg er imponeret over at Nanna kan holde tungen lige i munden.

Jeg kan godt lide at hver bog har sin egen hovedperson. Det gør at vi lærer hver af personer meget bedre at kende, og at hver bog er en ny form for læseoplevelse. Alle personerne tænker og agerer forskelligt, derfor vil historierne være meget forskellige fra hinanden og det kan jeg godt lide. Selvom det må være et kæmpe arbejde, så fungerer det rigtig godt. Nu har vi lært Emilie og Pi at kende, Nasrin - som er den "nye" i vennekredsen, er hovedperson i denne og i næste bind er det så Noahs tur. Jeg glæder mig meget til at høre hans stemme og forhåbentlig blive klogere på hvad han gemmer under den hårde facade. Jeg håber også at vi får afsløret lidt af hans hemmeligheder, for jeg ved at han skjuler noget!

Nasrin er også fascinerende at lære at kende, især fordi hun minder lidt om Noah. Hun forsøger at virke hård og ligeglad med det hele, men indeni er det en helt anden sag. Hun savner sin mor, faren har begravet sig i arbejde og er ikke rigtig til stede og hun vil ikke åbne op for den sorg hun gemmer indeni. Hun bliver heldigvis klogere på ulykken der kostede hendes mor livet, og hun bliver også klogere på sig selv. Hun indser at hun egentlig er meget stærkere end hun tror - om det så er en god eller dårlig ting, vil jeg ikke afsløre - jeg er faktisk lidt i tvivl selv ...

Selvom bogen er knap 550 sider (med stor skrift), var jeg slet ikke klar at sige farvel - især fordi vi slutter med en rimelig heftig cliffhanger og jeg ved at der stadig går en rum tid inden næste bind kommer, så jeg er faktisk lidt i vildrede. På den ene side er jeg glad for at jeg ventede med at læse den og på den anden side har jeg ikke ventet længe nok! Det er ikke tit jeg genlæser noget, men denne serie burde nok genlæses når alle bind er udkommet. Jeg er sikker på at jeg ville se nye ting, som jeg ikke har været opmærksom på under første læsning.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne serie, kan jeg kun råde dig til at komme i gang. Lad dig ikke skræmme af de tykke bøger - skriften er stor og når du først er begyndt, har du ikke lyst til at stoppe igen!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2017
Antal sider: 540
5 ud af 6 stjerner

mandag den 5. november 2018

Christine Lund Jakobsen; Hermans have [Anmeldereksemplar]

Christine Lund Jakobsen; Hermans have [Anmeldereksemplar fra Vild Maksine]

Bagsidetekst:
Herman bor helt alene i sin have, og sådan vil han gerne have, at det skal fortsætte. Men en dag begynder ubudne gæster at trænge sig på ...

Jeg har tidligere læst og skrevet lektørudtalelse på Christines billedbog "Pigen med den sorte kuffert" - og selvom det er en utrolig barsk historie om sorg, tab og om at komme videre, er den stadigvæk meget flot i sit udtryk. Jeg synes illustrationerne er virkelig flotte og de underbygger rigtig godt stemningen i bogen.

De samme ting kan jeg sige om denne. Selvom den ikke er trist på samme måde som historien om pigen, er der alligevel noget tragisk over Herman. Herman elsker sin have. Han passer og plejer den efter alle kunstens regler. Han holder så meget af den at han har lukket sig inde i haven. Han bygger et stort hegn rundt om hele haven, og selv ikke engang da der bliver banket på og råbt om hjælp, vil han lukke folk ind.

Herman bliver dog nød til at indse at han har brug for at lukke folk ind. For en nat rumler og brager det udenfor og da han vågner næste morgen, svæver han rundt i rummet - helt alene. Herman må nu åbne sin have og arbejde sammen med hans medmennesker om at bygge jorden op igen.

Som i "Pigen med den sorte kuffert" er der i den pæne indpakning et stærkt budskab. I "Hermans have" er budskabet at turde lukke det ind i vi ikke kender. Vi skal også lære at acceptere hinandens forskelligheder, og indse at netop forskelligheder også kan være en styrke når der skal løses store problemer - som fx det at svæve rundt i universet uden særlig meget fast grund under fødderne.

"Hermans have" er endnu en smuk perle fra Christines hånd og hun forstår på fineste vis at få formildet et vigtigt budskab. Selvom mange børn måske vil have svært ved at se budskabet, men i stedet opfatte historien som fantasifuld, kan samtalerne man kan have om historien være med at skabe forståelse for budskabet og hvad Christine håber at opnå.

Tak til Vild Maskine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Vild Maskine
Udgivet i: 2018
Antal sider: 40
5 ud af 6 stjerner

fredag den 2. november 2018

Mine venner [Anmeldereksemplar]

Mine venner [Anmeldereksemplar fra Forlaget Fortæl]

For noget tid siden blev jeg kontaktet af Forlaget Fortæl, der ville høre om jeg var interesseret i at prøve deres koncept af, mod at jeg omtalte dem på bloggen. Jeg tænkte over det i lidt tid, for jeg var lidt i tvivl om hvem jeg skulle lave bogen til. For selvom jeg selv var kæmpe fan af venindebøger som barn, havde jeg aldrig nok veninder til at få en bog udfyldt. Jeg ville gerne at det færdige resultat rent faktisk blev givet til en, som ville blive glad for det. Jeg har en meget kær veninde, der har haft nogle svære tider, så jeg kom til den konklusion at hun skulle have bogen. En bog fyldt med kærlige ord og sjove minder fra hendes nærmeste veninder. Bogen kunne hun så tage frem på de dumme dage, og forhåbentlig mindes og smile over det som vi skrev deri. Jeg sagde derfor ja til at lave en bog. Min veninde fik bogen i går og hun blev meget glad og rørt over min betænksomhed.


En anden grund til at jeg lige skulle tænke over det inden jeg sagde ja, var om det var nemt at gå til. Alle spørgsmålene skal udfyldes på en hjemmeside, og jeg ved fra mig selv, at hvis det er for bøvlet, så får jeg det ikke gjort ordentligt. Jeg synes dog at Forlaget Fortæls hjemmeside er utrolig nem og intuitiv at gå til. Man opretter en bog og sender et link til dem man vil have skal skrive i bogen. Man sætter en deadline (der godt kan rykkes på) og så kan man ellers gå ind og svare når man har tid til det. Der er mange spørgsmål og man har kun x-antal tegn til hvert svar, så det er rart man kan gå til og fra. Jeg havde i hvert fald brug for tænkepause til nogle af spørgsmålene, men så kunne jeg svare på de "nemme" først og så bruge tid på de andre.


Når alle har svaret trykker man gem og send og så venter man ellers bare på at posten kommer med det flotte resultat. Og jeg er meget imponeret over kvaliteten af bogen. Det er hardcover med fin skrift på både forside og bagside. Der er simple, men flotte illustrationer til hver ven der har skrevet og undervejs er der også fine citater om venskab. Alle spørgsmålene er sat pænt og overskueligt op og der er forskellige citater der er fremhævet. Alt i alt et meget gennemført og lækkert design. Det er helt sikkert en bog, som man kan nyde igen og igen. Bagerst i bogen er der også blanke sider til enten nye venner eller de venner man ikke kunne komme i kontakt med. Det synes jeg er rigtig fint - fx kunne det jo godt være jeg havde glemt nogen til den bog jeg lavede, men så kan min veninde selv spørge dem og få dem til at skrive deri.


Alt i alt må jeg sige at jeg er glad for at sagde ja til at lave en bog. Ikke alene fordi jeg kunne se hvor glad min veninde blev for bogen, men også fordi jeg er virkelig glad for resultatet. Det er helt klart noget jeg skal huske på, næste gang der kommer en lejlighed hvor sådan noget kunne bruges.

Hvis du står og mangler en god gave til en nær veninde, kan denne vennebog varmt anbefales. Det er nemt at gå til, overskueligt og med et utrolig flot resultat!

Jeg siger mange tak fordi jeg måtte få lov til at lave en vennebog og gøre en kær veninde glad!


Læs mere om vennebogen på forlagets hjemmeside.