onsdag den 30. december 2020

Årets bedste bøger

Årets bedste bøger


Det er altid svært at skulle redegøre for et års læsning i et enkelt indlæg, især når jeg har læst rigtig meget i år – også selvom december blev en meget sløv omgang i forhold til de andre måneder. Det er dog blevet til 335 bøger, fordelt på 71.610 sider. Hvilket, hvis jeg selv skal sige det, er ret godt gået når jeg både har skullet passe en hjemsendt Iris under lockdown og fået en baby.

Jeg har valgt de samme kategorier som sidste år, da jeg føler at de dækker meget godt de forskellige genrer som jeg læser. Det er dog en tendens at jeg læser langt flere børne- og ungdomsbøger, end romaner for voksne – men heldigvis er det da blevet til et par stykker.

Det har dog på ingen måde være nemt at udvælge én indenfor hver kategori – men jeg har forsøgt efter bedste evne.
 
Bedste børnebog:
Selvom jeg læst mange gode børnebøger i år, fx sidste del i serien om Arlo Finch, tredje bod i ”Duftapoteket” og mange flere, er der en bog (eller bogserie, om man vil), der slår dem alle sammen. Jeg har længe haft lyst til at læse bøgerne om Percy Jackson og i år blev så året. Jeg er total hooked og læste stort set serien ud i en køre – og jeg nød hvert et øjeblik! Selvom serien ikke er helt ny mere, synes jeg bestemt stadigvæk at den holder!

Bedste billedbog:
Det er ikke blevet til så mange billedbøger i år. Jeg plejer at læse en del i forbindelse med mit lektørjob, men siden det har været på pause – fordi jeg har været på barsel – har jeg ikke læst så mange. Jeg har dog læst ”Ud af det blå” af Rebecca Bach-Lauriten og det må siges at være en fabelagtig, underfundig og hjertevarm billedbog om at selvom rutiner er godt, skader det ikke at lave lidt om en gang i mellem – måske endda til det bedre.

Bedste danske ungdomsbog (realisme):
Jeg har læst flere gode danske ungdomsbøger, men ingen helt i nærheden af ”Det øjeblik du tvivler…” af Sarah Engell. Sarah formår gang på gang at skrive realistiske ungdomsbøger, der går lige i hjertet. Hun tager de tunge emner op og belyser dem på en spændende, interessant og medrivende måde. Jeg nød hvert et øjeblik af bogen og den sad i mig længe efter jeg havde vendt sidste side.

Bedste udenlandske ungdomsbog (realisme):

Ginger Scott har skrevet en utrolig skøn ungdomsserie om et hold venner på college. Historierne forløber parallelt med hinanden og det fungerer rigtig godt. Den bedste af dem synes jeg er ”Dig og alt derefter” – jeg holdt virkelig meget af Cass og Tys humor og jeg nød at se deres forhold udvikle sig. Selvom historien nok er rimelig forudsigelig, er sådanne historier også dejlige fra tid til anden. Især hvis man har meget andet om ørerne, kan det være rart at læse noget man bare slår hjernen fra til og bare nyder.

Bedste new adult bog:
Elle Kennedy står højt på min liste over favoritforfattere når det kommer til new adult. Hun skriver altid underholdende, medrivende og med et fantastisk persongalleri. ”Spillet”  i ”Briar U”-serien er nok den bedste new adult-bog jeg har læst i år og jeg nød virkelig Hunter og Demis historie. Jeg er en sucker for sports-romance og bøger der, selvom de er uforudsigelige, nok skal holde mig på stikkerne.

Bedste danske fantasy/dystopiske bog:
Uha, den er svær den her. Jeg har læst virkelig meget dansk fantasy i år, så det har ikke været nemt at vælge. Blandt mine favoritter er bl.a. ”Qul Sasas skygger” af Mads Schack-Lindhardt – jeg elsker historien om Storm og Sebastian og jeg glæder mig meget til næste bind. Der har også været valkyrier, intriger og magtkape i ”Ingeborgs fortælling” af Sidsel Katrine Slej”. En rejse gennem en magisk portal til en verden med drager, i ”Drageægget” af C. G. Valentin. Neglebideri, sved på panden og bankende hjerte mens jeg læste om Clara, Silas og Elias i ”Den hvide enkes død” af Nicole Boyle Rødtnes. Så ja, der har været rigtig mange gode. Men jeg synes alligevel at der er en der skiller sig lidt mere ud. Jeg er vild med hendes univers, hendes skrivestil og ikke mindst hendes persongalleri. ”Afsløringen” af Pernille Neergård, er bogen hvor alting går op i en højere enhed og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre!

Bedste udenlandske fantasybog:
Jeg har formået at få læst ret meget på engelsk i år – især af Cassandra Clare og jeg er virkelig en sucker for alt hvad hun skriver. Jeg har fået læst en del af de korte noveller og den første bod i mini-serien om Alec og Magnus. Hendes ”Chain of Gold” står dog som en af det bedste læseoplevelser. Den er både spændende og underholdende. Jeg er igen vild med persongalleriet og samspillet mellem alle hendes karakterer. Det fungerer bare!

Årets bedste tegneserie/graphic novel:
Sara B. Elfgren og Karl Johnsson har begået et storslået værk med de to tegneserier om pigen Vei der er udvalgt til at være jætterens forkæmper i den igangværende strid mod guderne. Jeg er fuldstændig blæst bagover af denne historie. Den er ikke kun godt skrevet, men også utrolig flot udført. Illustrationerne er fabelagtige og jeg nød hver en side. Det er helt klart en tegneserie jeg kommer til at vende tilbage til.

Bedste voksenroman:
Som jeg skrev til at starte med, er det ikke blevet til så mange voksenromaner i år, men det blev da til lidt alligevel. Jeg har læst et par af Nora Roberts andre udgivelser og det er helt sikkert en forfatter jeg vil forsøge at læse mere af. Dem jeg har læst har formået at blande krimi, romance og en spændende historie, til en virkelig god læseoplevelse. ”En sikker havn” er sådan en læseoplevelse. Der er både mørke elementer, humor, en spændende historie og et godt persongalleri. Jeg er var meget opslugt og nød virkelig bogen. Det er sådan en der ville fungere godt som film!

Årets bedste bog:
Jeg vil faktisk tillade mig at vælge to bøger her. For ja, det er mig selv der laver reglerne og jeg bestemmer! Den ene jeg vil vælge er ”Livet – illustreret” af Lisa Aisato. Det er nok den smukkeste bog jeg har nogensinde har læst. Jeg elsker Lisas illustrationer og hun gengiver på flotteste vis hvordan livet udfolder sig. Fra vi er børn, til unge, til voksne og gamle. Det er en bog som alle burde læse og alle burde eje. Det er virkelig en bog man kan nyde, lige meget hvor gammel man er.

Den anden jeg vil vælge er ”Det bliver et langt liv” af StineStregen. Jeg har virkelig nydt at følge med i Stines corona-tegninger på Instagram og hun rammer virkelig hovedet på sømmet. Med ”Det bliver et langt liv” rammer hun virkelig teenagelivet – og forældrelivet – spot on. Der er så mange tegninger i den bog jeg kan nikke genkendende til. Jeg grinte og grinte og genkaldte mig hvordan jeg havde det som en teenager og hvordan jeg nok bliver som forældre! Jeg giver den mine varmeste anbefalinger til forældre med teenagebørn, til konfirmanden, til de unge læsere og de voksne. Bare læs den!



Det var det for i år.
Tak fordi I læser med.
Tak fordi I skriver fantastiske bøger.
Tak for alle anmeldereksemplarerne.
Tak for i år!


Læs
:
Anmeldelsen af "Percy Jackson" kan læses her.
Anmeldelsen af "Det øjeblik du tvivler" kan læses her.
Anmeldelsen af "Dig og alt derefter" kan læses på Instagram.
Anmeldelsen af "Spillet" kan læses her.
Anmeldelsen af "Afsløringen" kan læses her.
Anmeldelsen af "Chain of Gold" kan læses her.
Anmeldelsen af "Vei" kan læses her.
Anmeldelsen af "En sikker havn" kan læses her
Anmeldelsen af "Livet - illustreret" kan læses på Instagram.
Anmeldelsen af "Det bliver et langt liv" kan læses på Instagram.

mandag den 21. december 2020

Annemette Gravgaard Larsen; Mørkehav [Anmeldereksemplar]

Annemette Gravgaard Larsen; Mørkehav (Dag 0, #1) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Der er mørkt omkring mig. Alt flyder sammen til en underlig strøm, som jeg ligger midt i. Forvirret prøver jeg at sætte mig op. Hvor er jeg? Det er umuligt at afgøre, om det bløde, der strømmer omkring mig, er en slags væske eller luft eller noget helt tredje. Men jeg tror nok, jeg trækker vejret.

Ved et uheld bliver teenageren Lasse, han lillesøster og tre andre venner låst inde i en bunker ved den jyske vestkyst. I bunkeren oplever de et voldsomt lysglimt, og da det endelig lykkes dem at bryde ud og vende hjem til Klitmøller, er alt forandret. De er alene.
Sammen drager de af sted for at finde deres familier og svare på, hvad der er sket. Men rejser udvikler sig hurtigt til at blive et hæsblæsende kapløb med tiden, og hvor eneste dag bliver en kamp for overlevelse.


Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Kim Fupz’ ”De gale”, mens jeg læste ”Mørkehav”. Præmissen er ikke helt den samme, men følelsen af magtesløshed og usikkerhed om hvad der egentlig er sket med dem man elsker, er den samme. Samtidig er det fedt med en dystopisk fortælling der foregår i Danmark, så man har nemt ved at forestille sig landskabet.

Som i ”De gale” følger vi en håndfuld venner der skal forsøge at komme igennem et Danmark der er langt ser ud som det burde gøre. Lasse og hans lillesøster, Elli, samt tre venner, befinder sig dybt under jorden i en bunker, da der kommer et voldsomt lysglimt og da de kommer op til overfladen er alle andre mennesker forsvundet. Teknologi virker heller ikke, biler kan ikke starte og der er heller ikke strøm. Dog er der mystiske ørne og ulve, der langt fra opfører sig som ørne og ulve plejer at gøre, og vi bliver ikke helt kloge på hvad de rent faktisk er for nogen – men vi ved dog at de ikke er venligsindede.

Jeg var virkelig opslugt af historien og jeg havde ondt i maven flere gange undervejs. Ikke kun fordi det må være så forfærdeligt at opdage at alle andre er væk, men også fordi de følelser som personerne kæmper med føles ægte. De skal ikke kun finde ud af at overleve, men de skal også lære at arbejde og holde sammen – hvilket ikke er helt nemt, når man er meget forskellige. 

Sproget og handlingen har et virkelig godt flow og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig - heldigvis sov Axel en lang lur den dag jeg læste den, så jeg nåede faktisk at blive færdig på én dag. Det er sådan en slags fortælling der sidder længe i en når man er færdig.

Hvad der sker i næste bind, er svært for mig at forudse, men jeg ved dog at jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Udgivet i: 2020
Antal sider: 247
6 ud af 6 stjerner

fredag den 18. december 2020

Christina Bonde; Større end os [Anmeldereksemplar]

Christina Bonde; Større end os [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Caroline er 13 år da hun og hendes familie tager på juleferie på den idylliske kro Wilson’s Inn i Canada. Men det som skulle være den perfekte jul i smukke, snefulde bjergomgivelser, bliver hurtigt til rædsel da hun og familien fanges i en lavine, og lillebroren dør.
Efter ulykken falder Carolines verden fra hinanden. Hendes far begynder at drikke, og moren får en depression. Caroline udvikler angst og lukker sig inde.
Fem år senere rejser hun tilbage til kroen for at gense stedet. Caroline forelsker sig i den tre år ældre Jonathan Wilson, og sammen med ham opdager hun sandheden om lavinen. Hun bliver samtidig involveret i Wilsonsfamiliens problemer og får tildelt en opgave der kræver at hun genfinder glæden ved julen …

Jeg har læst en del af Christinas andre bøger, men dette er en første gang for hende. Det er nemlig en realistisk fortælling, hvor hun ellers plejer at holde sig til fantasy – hvilket hun gør ganske glimrende. Jeg var dog meget positivt overrasket over ”Større end os” og jeg læste den på få timer, da jeg var meget opslugt af historien.

Caroline tager tilbage til Wilson’s Inn og som læser ved vi ikke helt præcist hvad der skete den forfærdelige jul hvor Carolines bror, Elias, dør. Caroline er taget afsted fordi hun vil skrive om hvad skete og hvert kapitel starter med en lille bid af historien, så vores kendskab vokser jo længere ind i historien vi kommer. Jeg fik mere og mere ondt i maven jo mere jeg læste, for som læser kan vi godt regne ud hvor vi er på vej hen og det er ikke rart.

Vi kommer helt tæt på Carolines frygt for sne og frygt for at andre skal se hvordan hun rent faktisk har det. Hun forsøger udadtil at vise at hun har styr på det, mens hun i virkeligheden er ved at falde fra hinanden. Jeg har ikke prøvet at opleve et angstanfald på min egen krop, men jeg har hørt det beskrevet før og Carolines anfald er meget realistisk beskrevet, så man som læser ikke er i tvivl om hvordan det føles for hende.

Selvom hun er ødelagt af den forfærdelige ulykke, formår hun alligevel at finde lyspunkter og en smule håb. Hun havde på ingen måde planlagt at blive forelsket, men som det ofte er med denne type bøger, møder hun selvfølgelig en fyr der er god ved hende, om end han gemmer på en hemmelighed. Jonathan er skisportens udgave af en lækker surfer fyr og han formår at gøre Caroline blød i knæene. Dog synes jeg at deres samtaler nogle gange bliver en smule forcerede, stereotype og forudsigelige, hvilket er lidt en skam, for jeg kan ellers godt lide de to sammen.

Det ødelagde dog ikke den overordnede læseoplevelse for mig. Selvom det er en tragisk historie, indeholder den også en masse håb. Julen ses som miraklernes tid og sådan er det også i denne. Jeg var overrasket over hvor meget julet historien var og det var virkelig skønt. Jeg kom virkelig i julestemning og fik lyst til småkager, julemad og sneboldkamp. Hvis du skal læse en sørgmodig, men også hjertevarm julehistorie, kan jeg varmt anbefale ”Større end os” – husk dog Kleenex!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 266
5 ud af 6 stjerner

mandag den 14. december 2020

Nicole Boyle Rødtnes; Den hvide enkes død [Anmeldereksemplar]

Nicole Boyle Rødtnes; Den hvide enkes død (Rød og blå, #2) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.

Borgerne i Viduana er rystede efter den brutale afstraffelse af Elias. Tanker om oprør spirer frem, og da enkerne strammer grebet om byen, skaber de kun flere fjender ...

Clara er gravid, men holder det hemmeligt, da hun vil have barnet ud af byen. Hvis hun bliver opdaget, vil det koste hende livet.

Silas har dræbt Jastar i selvforsvar. Men de andre i mændenes kvarter vender sig mod ham. For man kan ikke ustraffet dræbe en af sine egne.

Elias hænger hårdt såret i Skammens cirkel. Han har mistet alt og planlægger sin hævn over enkerne.

For helvede da også, Nicole! Jeg har lyst til at indsætte mange flere bandeord, for selv her, hvor der er gået lidt tid siden jeg har læst den, er jeg på ingen måde okay. Som ”Den sorte enkes by” slutter med en chokerende cliffhanger, efterlades vi igen med en slutning der slet ikke er til at bære!

Jeg har efterhånden læst det meste af hvad Nicole har skrevet, men ”Rød og blå” er virkelig i en liga for sig selv. Ikke alene er den velskrevet og spændende, som kun Nicole kan skrive – hun formår altid, ligegyldigt om det er en letlæsningsbog eller YA, at skrive malende, beskrivende og med et godt flow, der gør at siderne nærmest vender sig selv. Hvilket lige i denne, faktisk er ret problematisk, da jeg slet ikke var klar til at den skulle slutte.

Samtidig er den mindst ligeså barsk som første bind. Det er virkelig skræmmende og uhyrlig læsning og flere gange sad jeg med en klump i halsen, og tænkte at det da ikke kunne blive værre – men åh jo, det kunne det! Det er ikke en bog for sarte sjæle! Vi kommer tættere på de tre enker – især den sorte enke – og selvom de mente det godt da de grundlagde Viduana, så kan vi vist godt blive enige om at de har mistet grebet undervejs. En by hvor der burde være tryg- og sikkerhed, skal ikke gennemsyres af frygt og ubarmhjertighed.

Det er ikke småting vores kære hovedpersoner bliver udsat for og jeg kan kun frygte at det bliver endnu værre. Der er i hvert fald lagt godt op til den helt store slutning og hvis jeg kender Nicole, så bliver det blodigt og voldsomt, inden det kan blive godt igen – hvis det da bliver godt igen, for det kan jeg faktisk godt have min tvivl om.

Hvor Sarah Engell er vores ukronede dronning når det kommer til realistiske og barske ungdomsbøger, er Nicole den ukronede dronning af dystopiske fortællinger. Jeg troede at ”Ilttyv” var noget af det bedste hun har skrevet, men nej. Med de to første bøger i ”Rød og blå”-serien cementerer hun blot at hun er en pisse dygtig forfatter, der ikke er bange for at skrive voldsomme fortællinger, der både giver ondt i maven og i hjertet. Selvom jeg stadig ikke er okay, er jeg rigtig glad for at Nicole har givet liv til Clara, Silas og Elias – om ikke andet, så for at vise mig en fremtid, som vi på ingen måde skal realisere.

Og til sidst – jeg synes ikke det er pænt at vi skal vente helt til efteråret 2021 med næste bind!!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2020
Antal sider: 440
6 ud af 6 stjerner

fredag den 11. december 2020

C. G. Valentin; Drageægget [Anmeldereksemplar]

C. G. Valentin; Drageægget (Dragernes Æra, #1) [Anmeldereksemplar fra Forlaget Klippe]

Bagsidetekst:
"Under Dragernes Æra var alle lige. Vi skabte selv vores lykke. Familie, race og penge betød ikke noget. Det var drømme og handlinger, der skabte en skæbne." Daerín rejste sig op i siddende stilling. Juliana fulgte hans eksempel. Let foroverbøjet greb han hendes hænder, stadig med hendes blik låst fast i hans. "Ingen var håbløs. Hvis man var anderledes, var det en god ting, " hviskede han svagt, men stemmen brændte sig alligevel ind i hendes sind. "Tænk, hvis det kunne være sådan igen."

Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise. Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagent il, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i hendes egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed. En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. på trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens for andre er symbolet på, at de svage kan blive de særke. Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?

”Drageægget” er en virkelig spændende fantasyfortælling om et parallelunivers, med tråde til vores egen verden. Hvis der er globale problemer i det ene univers, er der også globale problemer i det andet – hvilket egentlig er ret godt fundet på. Det får fortællingen til at gå op i højere enhed, da det ikke kun er den magiske verden Juliana skal forsøge at redde, men også sin egen.

Juliana bliver sendt gennem en portal til Novahr Orbís fordi det er blevet forudset at hun er landets frelser – og dermed også jordens frelser. Juliana er dog ikke specielt begejstret for at være i Novahr Orbís – ikke fordi landet ikke er smukt og spændende, men hun føler ikke at hun passer ind og hun har svært ved at lære kutymen i helt fremmed land. Der er lagt rigtig meget arbejde i at beskrive hendes kamp for at falde til og det synes jeg betaler sig. Selvom hun også kunne irritere mig, synes jeg hun fremstår meget virkelighedstro og menneskelig.

Jeg kan også godt lide at der er sat tid af til at vi rent faktisk kan følge Julianas træning – nogle gange bliver beskrivelserne af hvordan undervisningen foregår, sprunget over, men her får vi lov til at følge med. Det gør også at tidsperioden historien udspiller sig over, føles mere virkelig. Vi får lov til at se Julianas udvikling, både hendes fysiske og hendes mentale, i forhold til hvad hun selv er i stand til. Samtidig ser vi også hvordan hun langsomt forelsker sig. Det er ikke hovedkulds, men derimod noget der tager sin tid – hvilket også er ret fint.

Sprogligt er bogen nem at gå til, man skal lige vænne sig lidt til fonten og opsætningen, men det kom hurtigt. Samtidig er bogen utrolig svær at slippe, når først man er gået i gang. Historien bygges gradvist op og bliver mere og mere spændende jo længere ind i den vi kommer. Hemmeligheder og intriger afdækkes og der er små spor af brødkrummer som vi skal følge.

Jeg var vildt opslugt og meget positivt overrasket over hvor godt jeg synes om bogen. Det kan nogle gange være svært at tage hul på en ny serie, men med ”Drageægget” synes jeg bestemt at forfatter har sået frøet til en storslået fantasyfortælling og jeg glæder mig meget til at læse videre.

Tak til Forlaget Klippe for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet i: 2020
Antal sider: 338
5 ud af 6 stjerner

mandag den 7. december 2020

Sara B. Elfgren; Vei [Anmeldereksemplar]

Sara B. Elfgren; Vei [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En kvinde flyder bevidstløs omkring i havet. Hun findes af vikinger på jagt efter Jotunheim, jætternes rige. Kvinden hedder Vei, og snart befinder hun sig midt i en blodig kamp mellem jætter, guder og mennesker. Og hvem kan man så stole på?

Jeg er efterhånden blevet ret glad for at læse tegneserier, selvom jeg har læst mange som barn, havde jeg en lang periode hvor det ikke rigtig sagde mig noget. Nu er jeg kommet efter det og jeg er vild med at finde nye spændende historier jeg kan kaste mig over.

”Vei” er en af den slags læseoplevelser. Sjældent har jeg læst en så fuldendt og fabelagtig fortælling. Det er historien om kvinden, Vei, der er udvalgt til at kæmpe mod gudernes forkæmpere i gladiatoragtige kampe. Vei repræsenterer jætterne, om end det også var jætternes skyld at hun endte bevidstløs i havet. Jætterne henleder mest af alt tankerne på indisk mytologi.

Billedet der tegnes af de nordiske guder er ikke for godt. Der er efterhånden ret mange historier om dem, hvor de fremstilles som svigefulde og egoistiske. Sådan fremstilles de også her. De er bedrageriske og magtliderlige – fuldstændig som Loke plejer at blive udstillet, men måske er han faktisk den mest hjælpsomme af dem?

Udover at være en virkelig spændende historie, er illustrationerne helt i topklasse. De er bombastiske, voldsomme, eksplicitte og på deres egen måde, vildt smukke. De passer virkelig godt til historien og det er som om det hele bare går op i en højere enhed. Jeg brugte i hvert fald lang tid på at studerer billederne, mens jeg læste. 

Hvis du er vild med nordisk mytologi og fantasy og hvis du er glad for at læse tegneserier, så lad dette være den tegneserie du læser i år. Det kan meget vel gå hen og blive den bedste tegneserie jeg har læst i år.

Tak til Cobolt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 140
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 2. december 2020

Christophe Arleston; Ekho spejlverdenen [Anmeldereksemplar]

Christophe Arleston; Ekho spejlverdenen [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst på "New York":
Ekho er Jordens spejlverden.
Den har de samme byer og lande som os. Men lidt anderledes: Der findes ingen elektricitet, man rejser med drager i stedet for rutefly og med kæmpemæssige tusindben i stedet for undergrundstog ...

Men det mærkeligste er persaunerne, de pedantiske plysdyr, som tilsyneladende er øverste myndighed i Ekho ...

Den unge Paurmille og hendes sidemand Yuri sidder i en Boeing 747 på vej til New York, men med ét befinder de sig pludselig i Ekho og må lære at leve dér. Det hjælper heller ikke, at Forumille bliver besat af sin døde tantes ånd ...

Jeg stødte første gang på ”Ekho”-serien på mit arbejde og jeg blev fascineret af tegnestilen. På omtrent samme tidspunkt havde jeg lige læst ”Wika” og jeg var helt overvældet over detaljegraden i de illustrationer – det er lidt det samme i ”Ekho”-tegneserien. Selvom tegnestilen kan være lidt til den vulgære side fra tid til anden, gør det ikke noget, for – i hvert fald for mig – bliver det aldrig for meget. Der er heller ikke sparet på detaljer og farver og jeg synes virkelig den ligger i toppen over flotte tegneserier.

Samtidig er det både en enormt underholdende og medrivende fortælling. Fourmille og Yuri befinder sig ombord på et fly til New York. Men flyet bliver ramt at et lyn og besvimer begge to. Da de vågner igen, befinder de sig i en spejlverden med underlige væsner, anderledes arkitektur (meget steam punk-agtigt) og en helt ny tilværelse. Fourmille arver et firma, som hun forsøger at drive videre, men dette viser sig at være mere besværligt end først antaget.

Fourmille bliver nemlig besat af ånder, der har ”unfinished business” og hun skal hjælpe dem med at finde ro. Når hun sætter sit hår op, er det tegn på at hun bliver besat. Dette medfører en del komplikationer, misforståelser og ikke mindst farlige situationer for både hende selv, men også for Yuri, der desperat prøver at redde hende – og måske komme en tur i kanen med hende, selvom det egentlig er uvist om han kan lide hende eller ej.

Hvordan de end har det med hinanden, er de begge to fanget i denne spejlverden og de skal sammen forsøge at navigere i denne nye tilværelse, hvor deres skæbne er uvist, men de har dog en stor rolle at spille i spejlverdenens overlevelse.

Noget af det jeg godt kan lide, er helt klart humoren og samspillet mellem karaktererne. Fourmille er en sassy ung kvinde, der tør sige sin mening, om end den ikke altid er velhørt. Hun har ben i næsen og vil nødig indrømme at hun nogle gange har brug for hjælp – især hvis det er Yuri der skal hjælpe hende. Han er den generte fyr der til at starte med ikke helt ved hvad han skal gøre med Fourmille, men undervejs begynder han alligevel at træde i karakter og han er egentlig en ret god makker til Fourmille.

Hvis du trænger til en anderledes, storslået, flor og underholdende tegneserie, så kan jeg varmt anbefale ”Ekho”-serien. Jeg er i hvert fald klar på flere eventyr med Fourmille og Yuri!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: ShadowZone
Samlet bedømmelse: 5 ud af 6 stjerner

Læs mere om bøgerne her
Læs mere om forfatterne her og her