René Toft; Skylandet [Anmeldereksemplar]

René Toft; Skylandet

Bagsidetekst:
Solveig, Cirkeline og Katinka mistede deres far for et år siden. Mor siger, at han ved et uheld spiste for mange piller. Farmor siger, at far snød døden er nu er luftpirat i Skylandet. Solveig ved, at de begge lyver.

En dag får pigerne et Ouija-bræt. Og far svarer.

Skylandet er en fortælling om arrene, vi lever med. Om Disney Sjov og spaghetti kødsovs. Om regnbuer og kirkegårde. Om de døde, vi ikke kan give slip på. Og de døde, der ikke kan give slip på os.

Den her bog overraskede mig og var slet ikke hvad jeg havde forventet!

Ikke på en dårlig måde, bestemt ikke, men kender I det at man går ind til en bog med fornemmelsen af at vide hvor vi skal hen og når sidste side er vendt, så sidder man tilbage i total chok og var slet ikke klar på at det var sådan en historie?

Sådan var ”Skylandet” for mig. Og det bliver lidt svært at skrive en anmeldelse uden at spoile alt for meget … men jeg vil prøve.

”Skylandet” er en historie om håb, fantasi og sammenhold. Det er en historie om død, om det at komme videre og om at turde være ærlige. Det er en historie om at ære minderne om dem vi har mistet og at selvom de er væk, så er de stadig hos os.

Samtidig er det en virkelig skrækkelig historie om netop tab, sorg og død. Hvad sker der når vi dør? Er der noget bagefter? Da jeg var færdig med bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Brødrene Løvehjerte, der sammen trodser ilden og finder fred.

Det er en bog der rummer utrolig meget kærlighed, tro og håb. Som en der har mistet en forælder, kan jeg godt nikke genkendende til den smerte som pigerne oplever. Om end min er anderledes end deres, da jeg er voksen og har haft min far i længere tid end de fik deres. Jeg kan godt sætte mig ind i den vrede og håbløshed de føler – og som de ikke ved hvordan de skal sætte ord på.

Samtidig forstår jeg godt farmorens kamp for at holde mindet om pigernes far i live. Om end det er en utraditionel måde at gøre det på – og nogle ville sikkert ryste på hovedet og kalde det forfærdeligt, men hvorfor ikke drømme og tro på at der er noget efter døden? Eller hvis man snyder døden? Jeg ville da personligt synes det var fedt at være luftpirat.

Historien er hurtig læst, men bestemt ikke hurtigt glemt. Brug den i folkeskolen til samtaler om døden og hvad der sker efterfølgende. Brug den til samtaler om psykisk sygdom og hvilke spor det sætter på en familie.

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2023
Antal sider: 143
5 ud af 6 stjerner

Hannah Gold; Den sidste bjørn [Anmeldereksemplar]

Hannah Gold; Den sidste bjørn [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Der er ingen isbjørne tilbage på Bjørneøen.

Det er i hvert fald det, Aprils far fortæller hende, da han bliver ansat på en vejrstation i det fjerne Arktis.

Men en endeløs sommernat møder April alligevel en isbjørn. Han er sulten, ensom og langt væk hjemmefra. Fast besluttet på at redde ham begynder April sit livs vigtigste rejse ...

Husk Kleenex når du skal læse den her bog - og læs den ikke færdig i offentlig transport. Det gjorde jeg - det var en fejl!

“Den sidste bjørn” er en den slags historie der langsomt strammer grebet om dig og knuger dig hårdt, for så at slippe dig og efterlade dig med en tom følelse indeni.

Sådan havde jeg det i hvert fald. Jeg var både trist på Aprils vegne, på Bjørns og farens. Alle har mistet så uendeligt meget - både April og Bjørn har mistet deres mødre, og April har tildels også mistet sin far til både sorg og arbejde. Det er svært at være barn, når ens far er så optaget af arbejde at han glemmer fødselsdage og at handle ind.

Ikke at jeg tror han gør det i en ond mening, men han kan ikke andet. Hvordan kan han være der for en lille pige, når han ikke kan tage vare på sig selv? Det er det sorg kan gøre ved en.

Bjørns historie er anderledes og så alligevel ikke, men jeg vil ikke afsløre for meget. Jeg vil hellere lade ham fortælle den til dig, som han fortalte den til April.

Selvom jeg blev trist mens jeg læste følte jeg også et håb for fremtiden - omend det kan blive dyster en af slagens.

"Den sidste bjørn" er en form for løftet pegefinger. En påmindelse om at vi skal passe på naturen og de storslåede skabninger der bor i den. At vi skal handle nu, før det er for sent. At det er i orden at sørge og være trist, men man skal ikke glemme at leve.

Jeg vil kort nævne de flotte sort/hvid illustrationer der er undervejs. De både underbygger og forstærker læreoplevelsen og jeg synes de passede rigtig godt til bogen og historien. 

Den er som et kæmpe stort kram … bjørnekram … til os alle sammen, og ikke mindst til den planet vi skal passe på.

Jeg giver “Den sidste bjørn” mine varmeste anbefalinger - både til store og små!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: The Last Bear
På dansk ved: Jeanette Sigtenborg
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 296
6 ud af 6 stjerner

Sarah J. Maas; Kingdom of Ash

Sarah J. Maas; Kingdom of Ash (Throne of Glass, #7)

Bagsidetekst:
The final battle is here.

Aelin Galathynius has risked everything to save her people . but at a tremendous cost. Locked in an iron coffin by the Queen of the Fae, Aelin must use all her fiery will to endure the torture inflicted upon her. If she yields to Maeve she will doom everyone she loves, but her resolve is beginning to unravel ...

With Aelin imprisoned, her friends must go on without her. Some bonds will deepen, while others will be severed forever. But as destinies weave together at last, all must unite as Aelin fights to save herself - and the promise of a better world.

Den store finale! Åh hvor har jeg været ambivalent ved at gå i gang med den her bog. Jeg frygtede at sige farvel til alle disse fantastiske karakterer, som jeg er kommet til at elske ufattelig højt, men samtidig kunne jeg også mærke at nu trængte jeg til at få en afslutning på Aelin og de andres mange prøvelser.

Jeg har været bagud i læseplanen hele august, men i fredags havde jeg en hel dag hvor jeg kunne få indhentet en del. Jeg havde ikke regnet med at få den læst færdig, men jeg kunne bare ikke slippe den igen. Det er sjældent jeg læser en bog, hvor jeg har følelserne siddende så meget udenpå tøjet. Jeg tror ikke jeg har tudet så mange gange siden jeg læste ”Cresent City”. Jeg har virkelig stortudet. Jeg har grint og mit hjerte har banket hårdt. Sarah J. Maas er en eminent skribent og forstår virkelig at skrive de helt store følelser.

Hvor ”Tower of Dawn” lidt var en ørkenvandring, var det her hæsblæsende læsning. Det er dog irriterende at der flyttes fortællervinkel så ofte – jeg ville gerne bare være blevet ved Aelin eller Dorian og Manon. Men samtidig er det med til at man bare vil læse et kapitel mere og et mere og et mere og …

Jeg frygtede for det store slag mod Maeve og Erawan og det gik slet ikke som jeg havde forventet. SJM forstår virkelig at opbygge spænding til aller sidste åndedrag og gemme hemmeligheder der først afsløres til sidst. Det er fedt.

Jeg er imponeret over at SJM kan holde tungen lige i munden med alle de tråde der skal bindes sammen til sidst, alle de skæbner der skal flettes sammen og alle de små brikker der skal blive til det store puslespil. Personer og informationer vi mødte og hørte om i de første bøger, bliver vigtige nu og det er virkelig et vildt projekt.

Sarah J. Maas er en gudsbenådet forfatter. Hun kan skrive så man både græder, griner og krummer tæer. Hun kan skrive karakterer som man elsker af hele sit hjerte og som man indædt hader. Hun har givet liv til Rhysand, Feyre, Cassian, Nesta og mange andre fantastiske personer i ”A Court of Tornes and Roses” og hun har gjort det samme med Aelin, Rowan, Dorian, Manon, Chaol og alle de andre. Tak for endnu et storslået eventyr!

Fakta: 
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2018
Antal sider: 980
6 ud af 6 stjerner

Ann Napolitano; Kære Edward [Anmeldereksemplar]

Ann Napolitano; Kære Edward [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Da 12-årige Edward som den eneste blandt 191 passagerer overlever et tragisk flystyrt, har han med ét mistet alt: sine forældre, sin elskede bror, og den fremtid i en ny by de sammen var på vej imod.
Edward kæmper for at komme tilbage til livet og finde sin plads i verden uden sin familie. I det nye hjem hos sin moster og hendes mand er hans eneste trøst, og den eneste han knytter sig til, den jævnaldrende pige Shay i nabohuset. Mens deres spirende venskab vokser sig stærkt, gror de ud af barndommens beskyttende uskyld og må forsvare sig mod de voksnes skepsis over for deres tætte forhold. Sammen finder de en sæk med breve fra pårørende til de 190 flypassagerer og dykker ned i deres livshistorier, som bliver afgørende for Edward i hans forsøg på at finde mening i livet igen.

Jeg havde ikke forventet at blive så rørt og revet med af denne historie som jeg gjorde. Jeg hørte den som lydbog, på min daglige gåture og jeg både grinte og gik med en klump i halsen. Det er en virkelig sørgelig, men samtidig utrolig livsbekræftende historie om at miste alt, og kampen om at finde tilbage til tilværelsen – eller nok nærmere, til en ny form tilværelse, hvor man ikke er helt barn, ikke er helt voksen, og måske endda er man en dreng med magiske evner?

Vi følger Edward og Shay i nutiden, hvor Edward skal forsøge at hele en knust krop, et knust sind og ikke mindst, et knust hjerte. Det er ganske bevægende læsning og jeg fik virkelig ondt af ham på så mange planer. Shay er det eneste lyspunkt han har og langsomt hjælper hun ham. Da de finder brevene fra de pårørende, begynder Edward at stykke sig selv sammen igen.

Sideløbende med nutidsfortællingen, følger vi udvalgte passagerer ombord på flyet, undervejs på den skæbnesvangre flyvning, der bliver den sidste for alle, bortset fra Edward. Vi får kendskab til hvem de er, deres inderste tanker, hvorfor de er ombord på flyet og deres håb for fremtiden. Vi får også at vide hvorfor flyet styrtede ned og hvordan Edward oplevede de sidste øjeblikke med sin far og bror.

Begge fortællinger er rigtig fint koblet sammen og bidrager til en større fortælling om både sorg og håb. Om at finde noget at tro på, når alt håb synes at være ude – selv det at man er den eneste overlevende, kan måske være et tegn. Eller måske er det bare held? Hvem ved?

Jeg ved at ”Kære Edward” var en meget mere bevægende og rørende fortælling end jeg havde troet. Jeg ved at jeg var fanget af historien og at det er en bog jeg kommer til at anbefale til alle, der efterspørger en læseoplevelse lidt udover det sædvanlige. En læseoplevelse, der bliver siddende i en, lang tid efter man har vendt sidste side.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar (modtaget uopfordret)

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Dear Edward
På dansk ved: Nanna Lund
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 351
6 ud af 6 stjerner

Beth Corby; En sidste vilje [Anmeldereksemplar]

Beth Corby; En sidste vilje [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre alt?

Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun godt nok endelig blevet færdig med universitet, men hun har ikke den fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at være tilkaldevikar.

Da Hannas hovedrige grandonkel Donald dør, er det til resten af familiens ærgrelse Hannah, der arver. Men arven er ikke helt så ligetil. For at finde ud af, hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var onkel Donalds personlige assistent.

Efterhånden som de løser opgaverne, knyttes Hannah og Alec tættere til hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.

Man skal ikke dømme en bog på dens cover! Og beklageligvis synes jeg på ingen måde at dette cover indkapsler den fine historie der er indeni. Hvis jeg stod på biblioteket eller i en boghandel, ville jeg ikke vælge den, udelukkende pga coveret. Heldigvis fangede bagsideteksten min interesse og det er jeg glad for - det er nemlig en rigtig fin historie.

Det er sådan en slags bog der ville fungere rigtig godt som film. Jeg kunne ikke lade være med at tænke lidt på “Mig før dig” da jeg læste den. Mest pga de mange beskrivelser og detaljer om den by og det gods hvor handlingen udspiller sig. Men også fordi forholdet mellem Hannah og Alec ikke ligefrem kommer godt fra start - ligesom Lou og Will.

Samtidig elsker jeg Donalds humor og uforudsigelige gemyt. Hele hans historie er interessant og jeg ville faktisk gerne have haft lidt mere - det kunne være spændende at læse om hans opvækst og ungdom. Den sorte humor han har, minder mig om min egen far - hvilket er en god ting!

Jeg synes det var nogle rigtig fine opgaver Donald havde stillet Hannah og det var interessant at se hendes reaktion på dem og på historien om Donalds liv. Selvom hun er en lidt kuet og stille ung kvinde til at starte med, vokser hun med opgaven og jeg kunne godt lide de sider af hende som opgaverne fik frem. Bl.a. at hun skulle lære at være modig, at have det sjovt og nyde livet. Jeg brød mig virkelig ikke om hendes familie og jeg synes at slutningen var lidt for nem – jeg havde måske håbet på lidt mere, men på den anden side passede den måske godt nok til bogens ånd.

Jeg var i hvert fald godt underholdt hele vejen igennem og hvis man tidligere har læst fx Kate Morton eller Jojo Moyes, så kan man sagtens kaste sig ud i ”En sidste vilje”!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Where There's a Will
På dansk ved: Camilla Engkjær Laursen
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 339
5 ud af 6 stjerner

Karen Inge Nielsen; Færgemanden [Anmeldereksemplar]

Karen Inge Nielsen; Færgemanden [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Et lig findes en tidlig morgen på kysten nord for Nieby i Tyskland. Liget viser sig muligvis at være en savnet dansk statsborger, og efterforsker Mads Lindstrøm sendes til Kiel, hvor retspatolog Verner Still har forestået obduktionen.
Det viser sig hurtigt, at der ligger en forbrydelse bag - en forbrydelse, der trækker tråde på begge sider af den dansk-tyske grænse. Snart må betjente fra både Danmark og Tyskland arbejde med og mod hinanden i jagten på en bestialsk morder.

Det er ikke så tit jeg læser krimier, men en gang i mellem kommer lysten til det over mig. Måske er det fordi jeg ikke er så god til uhyggelige ting, som fx når politimanden/kvinden lister rundt i et hus hvor man bare ved at morderen gemmer sig – eller noget i den stil. Heldigvis er der ikke så meget af det i ”Færgemanden”, til gengæld er der ikke sparet på blod og vold og jeg sad flere gange med en dårlig smag i munden.

Fra forfatterens tidligere bøger om ”Djævlepassagen” vidste jeg godt at hun kunne skrive både uhyggeligt og ulækkert. I de bøger er der heller ikke sparet på blod, knækkede knogler og vold, så jeg havde regnet med at ”Færgemanden” ikke ville være rar læsning og jeg fik ganske ret. Det er egentlig ret sjovt, at jeg ikke bryder mig om at læse uhyggelige ting, men klamme beskrivelser har jeg ikke noget problem med. Heldigvis er der ikke sparet på den slags detaljer om torturmetoder i bogen.

Som i "Djævlepassagen" er der heller ikke sparet på beskrivelser af omgivelser og stemning og det er med til at gøre det til en forrygende læseoplevelse. Det gør at historien kryber under huden på læseren, lige præcis som en god krimi skal gøre! Den skal efterlade en med gåsehud og følelsen af, at selvom det måske ender godt, så er det ikke sikkert at trygheden varer ved. 

Selvom jeg ikke læser så mange krimier, har dem jeg læst en hovedperson der tumler med en masse problemer i sit privatliv. Det gør efterforsker Mads Lindstrøm også. Han er dog ikke derude, hvor problemerne bliver urealistiske og han virker egentlig som en ret reel person. Han er ikke god til at passe på sig selv, men det tænker jeg ofte kommer med jobbet som efterforsker. Jeg kan godt lide samspillet mellem ham og Verner - de har en indforstået og tør humor, jeg fandt ret underholdende.

Det er kommet mig for øre at der kommer en bog mere og jeg glæder mig til at se hvad forfatteren kan finde på af modbydligheder der nu skal opklares - jeg er i hvert fald klar på endnu en sag!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner

Christina Bonde; Større end os [Anmeldereksemplar]

Christina Bonde; Større end os [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Caroline er 13 år da hun og hendes familie tager på juleferie på den idylliske kro Wilson’s Inn i Canada. Men det som skulle være den perfekte jul i smukke, snefulde bjergomgivelser, bliver hurtigt til rædsel da hun og familien fanges i en lavine, og lillebroren dør.
Efter ulykken falder Carolines verden fra hinanden. Hendes far begynder at drikke, og moren får en depression. Caroline udvikler angst og lukker sig inde.
Fem år senere rejser hun tilbage til kroen for at gense stedet. Caroline forelsker sig i den tre år ældre Jonathan Wilson, og sammen med ham opdager hun sandheden om lavinen. Hun bliver samtidig involveret i Wilsonsfamiliens problemer og får tildelt en opgave der kræver at hun genfinder glæden ved julen …

Jeg har læst en del af Christinas andre bøger, men dette er en første gang for hende. Det er nemlig en realistisk fortælling, hvor hun ellers plejer at holde sig til fantasy – hvilket hun gør ganske glimrende. Jeg var dog meget positivt overrasket over ”Større end os” og jeg læste den på få timer, da jeg var meget opslugt af historien.

Caroline tager tilbage til Wilson’s Inn og som læser ved vi ikke helt præcist hvad der skete den forfærdelige jul hvor Carolines bror, Elias, dør. Caroline er taget afsted fordi hun vil skrive om hvad skete og hvert kapitel starter med en lille bid af historien, så vores kendskab vokser jo længere ind i historien vi kommer. Jeg fik mere og mere ondt i maven jo mere jeg læste, for som læser kan vi godt regne ud hvor vi er på vej hen og det er ikke rart.

Vi kommer helt tæt på Carolines frygt for sne og frygt for at andre skal se hvordan hun rent faktisk har det. Hun forsøger udadtil at vise at hun har styr på det, mens hun i virkeligheden er ved at falde fra hinanden. Jeg har ikke prøvet at opleve et angstanfald på min egen krop, men jeg har hørt det beskrevet før og Carolines anfald er meget realistisk beskrevet, så man som læser ikke er i tvivl om hvordan det føles for hende.

Selvom hun er ødelagt af den forfærdelige ulykke, formår hun alligevel at finde lyspunkter og en smule håb. Hun havde på ingen måde planlagt at blive forelsket, men som det ofte er med denne type bøger, møder hun selvfølgelig en fyr der er god ved hende, om end han gemmer på en hemmelighed. Jonathan er skisportens udgave af en lækker surfer fyr og han formår at gøre Caroline blød i knæene. Dog synes jeg at deres samtaler nogle gange bliver en smule forcerede, stereotype og forudsigelige, hvilket er lidt en skam, for jeg kan ellers godt lide de to sammen.

Det ødelagde dog ikke den overordnede læseoplevelse for mig. Selvom det er en tragisk historie, indeholder den også en masse håb. Julen ses som miraklernes tid og sådan er det også i denne. Jeg var overrasket over hvor meget julet historien var og det var virkelig skønt. Jeg kom virkelig i julestemning og fik lyst til småkager, julemad og sneboldkamp. Hvis du skal læse en sørgmodig, men også hjertevarm julehistorie, kan jeg varmt anbefale ”Større end os” – husk dog Kleenex!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2020
Antal sider: 266
5 ud af 6 stjerner

Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug. Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao. Det var før. Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.

Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen. Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden ...

Eva er kendt for at slå et slag for dansk ungdomslitteratur og jeg har haft fornøjelsen af at møde hende flere gange. Hun er en engageret læser, en fremragende sanger og nu også en dygtig forfatter. Jeg håber at der kommer flere historier fra hende. 

"Mellem træernes grene" er en tidsubestemt historie. Vi ved ikke præcis hvornår den foregår, fortid, nutid eller fremtid - hvem ved. Hvilket for mig var lidt specielt. Der bliver dog refereret til nogle ting, der gør at vi på en eller anden måde alligevel låser os fast på en tidsperiode - så helt uden tid er den ikke. Jeg synes dog tanken er rigtig god, for det er netop ikke den tid bogen foregår i, der er vigtig. Det er selve historien. For historien om sorg, tabet af en forælder eller et andet familiemedlem, er universel og er stor og ubærlig lige gyldigt hvornår historien foregår. 

Der er egentlig to historier i denne bog. Den ene er Amandas historie - hun har mistet sin far og storebror, Mathias, men hun har ikke lyst til at give op. Hun begiver sig derfor ud i skoven for at se om hun kan få Mathias tilbage. Det er dog ikke sådan lige til at gå ind i skoven. For skoven er magisk - ikke som skove normalt er, men denne pulserer nærmest af liv. Af ånder og andre skumle væsner, der ikke nødvendigvis vil Amanda det bedste. Og begiver hun sig nu egentlig ind i skoven eller er skoven i hendes hoved?

Den anden historie er Mathias' fortælling om den sidste tid som levende. Den sidste tid inden manden i den sorte kutte kommer efter ham. Han fortæller om frygten for hvad der vil ske. Ikke så meget med ham selv, men mere med Amanda og deres mor. Hvordan vil de kunne leve videre når han er væk - ligesom deres far?

Det er en meget bevægende og smuk historie. Undervejs er der flotte sort/hvid illustrationer der fint underbygger både historie og stemning. Som læser sidder man med en klump i halsen under stort set hele læsningen - for selvom det ikke er barsk og råt på en Sarah Engell-agtig måde, er det alligevel utrolig nærværende og ubehageligt at læse. 

Grunden til at bogen ikke får 6 stjerner, er at netop det med manglede tidsbestemmelse forvirrede mig mere end den gavnede historien. Jeg ville egentlig gerne have lært både Amanda og Mathias lidt bedre at kende. Jeg føler at vi kun lige skraber overflade på dem begge to og at der er meget mere end blot en forkærlighed for at stå på skøjter, drikke varm kakao og læse "Det gyldne kompas". Samtidig er jeg virkelig ikke god til når bøger er trykt på et hvidt papir - jeg ved godt det er en underlig ting, men det gør altså noget for mine øjne.

Jeg synes det er en rigtig fin debut og jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2020
Antal sider: 129
4 ud af 6 stjerner

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar]

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sin mand, og siden har hun haft mere end svært ved at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre.

Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emmas nærmest er ligeglad. En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mand. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: Hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften.

Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt. Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag?

Sidste år læste jeg "Hjem til jul", som var en hjertevarm og meget julet historie. Det var sådan en slags bog jeg sagtens kunne se blive til en film. Det kunne jeg egentlig også godt med denne, men selve historien er desværre ikke ligeså god som "Hjem til jul".

Det er stadig en utrolig julet historie og den kan næsten læses som kalenderhistorie, da hver dag i december har sit eget kapitel. Beskrivelserne af Stockholm med julepynt og sne, var rigtig fine - jeg kunne sagtens fornemme julestemningen, kulden og sneen. Jeg kan også fint se Emmas butik for mit indre blik - jeg tror det vil være en farlig butik for mig at handle i!

Ideen med de 24 gerninger kan jeg også godt lide og jo tættere vi kommer på jul, jo mere kommer Emma til live - hun får ikke sit gamle liv tilbage, men mon ikke hun får et liv hun finder værd at leve alligevel? Jeg kunne også godt lide de personer hun hjælper undervejs og de virker som en rigtig hyggelig flok.

Så langt så godt. Men, noget af det der irriterede mig mest undervejs var Emmas forhold til søsteren, Magda og hvordan Magda er overfor Emma. Nu vil jeg forsøge at lade være med at spoile alt for meget, men jeg synes virkelig hun blander sig. Jeg ved godt hun gør det af kærlighed, men det føles ikke altid sådan. Tværtimod fik jeg følelsen af, at Emma var et projekt for Magda. Emma tør heller rigtig sige fra overfor hende og det irriterede mig også. Der er enkelte steder hvor Emma får mandet sig op og sagt fra, men jeg ville ønske hun havde gjort det mere.

Jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være at miste min mand, men jeg tror dog ikke at jeg ville afskære mig selv fuldstændig fra venner og familie. Emma har distanceret sig fra alle der kunne have været en støtte for hende, måske fordi hun tror det er hendes skyld at Nick døde, men stadigvæk. Jeg tror ikke jeg ville handle sådan og derfor irriterer Emma mig også lidt på det punkt.

Alt i alt er det dog en rigtig fin julehistorie. Selvom det på nogle punkter er en trist historie, er den alligevel fyldt med humor, gode karakterer og en underholdende handling, der gør at man gerne lige vil læse det næste kapitel også.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: PalatiumBooks
Original titel: 24 goda gärningar
Udgivet i: 2018 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 256 sider
4 ud af 6 stjerner

Colleen Hoover; Tilstå [Anmeldereksemplar]

Colleen Hoover; Tilstå [Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof]

Bagsidetekst:
Auburn Reed har mistet alt, der betyder noget for hende. I sin kamp for at genopbygge sit ødelagte liv har hun planlagt alt ned til mindste detalje, hun er ambitiøs og styrer målrettet mod sine drømme. Da hun søger job i et atelier i Dallas, møder hun den karismatiske kunstner Owen Gentry, hvilket vender op og ned på alt.

For en gangs skyld tager Auburn en chance og lader hjertet og følelserne bestemme, men hun finder langsomt ud af, at Owen skjulet noget fra sin fortid. Sandheden kan have store konsekvenser for Auburn.

Hvis forholdet skal reddes, må Owen tilstå.

Jeg har læst Colleens andre bøger med stor fornøjelse, selvom de ikke er lige gode alle sammen, er de bestemt værd at læse og jeg synes hun skriver med stor indlevelse og sætter fokus på nogle vigtige emner.

"Tilstå" er en historie om tilgivelse, kærlighed og død. Det er en smuk historie om at komme videre i livet, selvom man har mistet det man elskede mest. Auburn forsøger at opnå sine drømme, men er ikke lykkelig. Det er først da hun møder Owen at der kommer sprækker i hendes panser og hun prøver at tillade sig selv at føle sig elsket.

Som i Colleens andre bøger er sproget let og flowet i historien er god. Så snart jeg var gået i gang havde jeg slet ikke lyst til at stoppe igen. Jeg havde både lyst til at læse bogen hurtigt og få afsløret hvad det er Owen gemmer, men samtidig havde jeg også lyst til at læse den langsomt, så jeg kunne nyde alle detaljerne og nuancerne af personerne. Der er ikke noget ualmindeligt over personerne, de er bare virkelig virkelighedstro og jeg kom igennem alle følelser mens jeg læste den. Jeg blev ked af det på Auburns vegne, såret og chokeret over hvad hun bliver udsat for, glad for at hun finder Owen og så videre. Alle følelser er i spil.

Jeg nød virkelig bogen rigtig meget, også selvom jeg konstant med en knude af frygt i maven. For hvad er det for en tilståelse Owen skal komme med? Jeg kan dog godt indrømme at det var slet ikke den indrømmelse jeg havde troet. Selvom det er store ting, havde jeg frygtet værre. Der bliver bygget op til at det er noget mere end det egentlig var - i hvert fald sådan som jeg læser det.

Hvis du er fan af feel good-bøger, bøger der berører dig og bliver hos dig, så skal du helt sikkert læse Colleens bøger. Den passer både til sommer- og efterårslæsning. Og så ville jeg virkelig ønske man kunne købe Owens kunstværker som plakater - de er virkelig smukke!

Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: Confess
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 351
5 ud af 6 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Livet tilbage [Anmeldereksemplar]

Nicole Boyle Rødtnes; Livet tilbage [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
"Jeg tager mit første åndedrag og kommer vaklende på benene. Den iskolde januarvind giver mig gåsehud. Det er første gang i to år, at jeg er menneske. Og jeg hader det allerede."

Vanja begik selvmord for to år siden ved at kaste sig i havet. Nu er hun tvunget tilbage til livet sammen med seks andre, der også tog deres eget liv. Men hvordan vender man tilbage til den verden, man forlod? Og vil døden nogensinde slippe sit tag i Vanja og de andre?

Jeg er imponeret over hvor en alsidig skrivestil Nicole har. Hun kan skrive alt fra dystopiske fortællinger (fx "Ilttyv") til realistiske ungdomsbøger (fx "Ar fra mit glemte liv") og nu har hun så skrevet en historie der bygger på myten om selkier (personer som kan skifte fra sæl til menneske). Jeg kender ikke myten så godt, men jeg fandt den bestemt fascinerende og Nicole har igen formået at skabe en interessant historie.

Præmissen for historien er personer der er døde og er blevet til selkier. De bliver "fanget" på landjorden og må nu finde tilbage til det liv de forlod. Der er en masse hemmeligheder, løgne og intriger forbundet med alle personerne og jeg kan vist roligt sige at det ikke er dem alle sammen der er lige begejstrede for at være tilbage på land. Prøv at forestille dig, at du har begået selvmord, for, to år efter, at skulle stå foran de personer du efterlod? Ikke rart.

Jeg kan godt lide at historien handler om mange flere end blot Vanja. Vi hører fra både hendes søster, Iris og tilflytteren Frederik. Det er ikke kun Vanja der har svært ved at være tilbage - det er også svært for søsteren og jeg synes det bliver beskrevet rigtigt godt. Modviljen mod at tage imod med åbne arme, men nysgerrig efter at vide hvad der faktisk er sket og meget mere. Frederik er out-sideren, men får alligevel en stor rolle at spille - for har man lyst til at vende tilbage til havet, hvis man forelsker sig? Det er noget både Vanja og Iris må finde ud af.

Selvom det måske lyder lidt langt ude med sæler og hamskiftning, så ser jeg ikke bogen som en fantasyfortælling. Temaer som stoffer, misbrug, mobning og følelsen af at være uden for, bliver også behandlet, så der er - som altid i Nicoles bøger - meget mere at komme efter. Som i "Genfærd" er naturbeskrivelserne helt fænomenale og jeg kunne nemt forestille mig ø-livet, de forblæste kyster, lyset, tågen og hvordan et ø-samfund kan gavne ligeså meget som de kan skade. Hvordan karakterne føler er også rigtig godt beskrevet - så godt at jeg sad med en klump i maven flere gange.

For mig har Nicole skabt endnu en fantastisk fortælling om venskaber, kærlighed, sorg, død og hvordan man kan få det bedste ud af livet, når man har fået en chance mere. En chance som man måske ikke ønskede til at starte med. Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2019
Antal sider: 404
6 ud af 6 stjerner

Astrid Bakkegaard Lindbjerg mf.; Før vi forsvinder [Anmeldereksemplar]

Astrid Bakkegaard Lindbjerg mf.; Før vi forsvinder [Anmeldereksemplar fra Calibat]

Bagsidetekst:
Hvad gør du, når verden ligger for dine fødder, men samtidig føles, som om du kunne forsvinde hvert øjeblik?

Kan du tillade dig at fare vild, når alle andre mener, at du bør følge en bestemt retning? Er det perfekte Tinderbillede altafgørende for din selvopfattelse? Og er mindet om dit første kys lige så stærkt som mindet om dit sidste?

"Før vi forsvinder" er en novellesamling med bidrag fra ti forfattere. Novellerne handler om at være ung og mærke livet helt tæt på - på godt og ondt.

Normalt er novellesamlinger ikke lige noget for mig - jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, måske burde jeg give det en chance - især hvis det er ligeså godt som denne. Jeg synes det er rigtig fedt at der bliver udgivet så meget young adult af unge forfatter, der omhandler det som unge mennesker ofte tumler med: identitetsproblemer, store forventninger, kærlighed der enten spirer eller forgår og venskaber der smuldrer eller starter. Jeg kunne helt sikkert godt have brugt mange af disse historier da jeg selv gik med tanker om jeg var god nok, pæn nok, klog nok - i det hele taget bare nok.

Der er mange ungdsombøger der også tager disse emner op, men det gode ved novellesamlinger er, klart nok, at historierne er kortere og derfor hurtigere at finde tid til at læse, end en tyk roman. Især i en hverdag hvor der er sportsgrene der skal passes, lektier der skal læses, sociale medier der skal opdateres osv.

Jeg kan godt lide disse noveller fordi de er meget forskellige. Selvom mange af dem omhandler det samme, tankerne om ikke at være god nok og hvordan man kommer videre når man har mistet en man elsker, er de sat meget forskelligt op. Der er en fin blanding af pige- og drengefortællere. Så der noget for alle. Der er ikke nogen af dem der er for meget og urealistiske, hvilket er dejligt.

Historierne behandler deres respektive emner meget fint og flere af historierne giver læseren ondt i hjertet. De bliver holdt i et nærværende, levende og virkelighedstro sprog, som de unge vil kunne nikke genkendende til. De bliver ikke snakket ned til, men med og det tror jeg er vigtigt for at fange deres opmærksomhed.

Det er en fin samling over historier som beskriver unge mennesker på tidspunkter af deres liv hvor de er mest følsomme, mest sårbare og ofte mest ensomme. For hvor skal man hen efter gymnasiet, hvis man ikke har klaret sig så godt som man ville? Hvordan kommer man videre efter en vens død, især når man måske ikke var så tætte som man troede? Hvis man ikke lever op til skønheds idealerne og frygter at man ikke er værd at elske, hvordan lærer man så at elske sig selv?

"Før vi forsvinder" kan både læses som lystlæsning, men vil også kunne bruges i udskolingen, da den netop tager en emner op, som de unge vil kunne spejle sig i og der vil være mulighed for at få en god dialog stablet på benene!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2018
Antal sider: 148
5 ud af 6 stjerner

Victoria Stevens; Glem mig ikke [Anmeldereksemplar]

Victoria Stevens; Glem mig ikke [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Det er ikke nyt for 17-årige Hazel Clarke at være ulykkelig, og det er blot den seneste udvikling af ulykkeligheder, at hun bliver sendt af sted for at bo sammen med en far, hun aldrig før har mødt. Selv om det østlige Australiens landskab er betagende, savner Hazel sit liv i England og den mor, hun har forladt.

Men da Hazel møder venlige, godhjertede Red og hans sky tvilling, Luca, begynder hun langsomt at stykke et nyt liv sammen, og hun opdager, at hun ikke er den eneste, der kæmper med sorg og tab. Som venskabet udvikler sig, og kærligheden finder vej ind i Hazels liv, lærer hun, at når man virkelig elsker nogen, vil de altid være i ens hjerte.

Denne bog var helt anderledes end jeg havde troet. Jeg havde troet at det var en feel-good-teenage-forelskelses-historie og ikke så meget andet. Jeg tog fejl! Det er en historie hvor personerne har haft døden til på livet og ved hvordan det er at miste. De forsøger at kæmpe sig tilbage til en hverdag, som er tålelig. Uden alt for mange tanker på hvordan det kunne have været.

Jeg havde måske ikke så høje forventninger til bogen (undskyld forlag!) - jo, den lød hyggelig, men jeg havde ikke troet at den ville røre mig så meget som den gjorde. Jeg nød virkelig at læse den - jeg hørte nok halvdelen som lydbog og læste det sidste selv.

Der er et rigtig godt flow i historien - jeg manglede dog lidt overblik over hvem der var fortæller. Der skiftes nemlig mellem Hazel, Red og Luca og nogle gange bliver det lidt forvirrende. Det hjalp dog da jeg begyndte at læse bogen selv, for det er ofte noget andet at se det på skrift end høre det. I hvert fald ødelagde det ikke min læseoplevelse. Det gav tværtimod et rigtig godt indblik i hvilke tanker og følelser alle tre personer går og kæmper med.

De har alle mistet - på den ene eller anden måde - og de skal alle lære at at live går videre. Det kan være svært at forstå, men det gør det. Selvom deres tab er store og følelse uoverskuelige, så går livet videre - man skal bare huske at give sig selv lov til at gå med. Denne lektie skal de alle lære - også selvom det gør ondt.

Hvis man tidligere har læst fx "Forkert nummer" og synes den var rigtig god, men at der godt må være lidt mere spænding og dybe temaer, så kan "Glem mig ikke" varmt anbefales. Hvis man bare vil have en god ungdomsbog, om at finde sig selv i en ny by, ny tilværelse og med en stor sorg hængende over hovedet, så kan den også varmt anbefales. Jeg fik helt lyst til at besøge Queensland igen!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Don't Forget Me
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 296
5 ud af 6 stjerner

Ane Bjørn; Omvendt sne [Anmeldereksemplar]

Ane Bjørn; Omvendt sne [Anmeldereksemplar fra Jensen & Dalgaard]

Bagsidetekst:
De har en leg, Sne og Lue, hvor de klæder sig ud som hinanden. 
Så bytter de jakke og hue og navn, Sne bliver Lue og Lue bliver til Sne.  

Ane Bjørn har tidligere udgivet "Da natten blev væk" om drengen Theodor, som skal ud og finde natten. Ham og hans far elsker natten, men en aften kommer den ikke. Theodor begiver sig nu afsted for at forsøge at finde natten. Undervejs får han følge af en stjerne, en ulv og et monster - væsner der også elsker natten. Det er en meget fin fortælling om frygten for det ukendte og at opdage, at det vi frygter, ikke nødvendigvis er farligt. 
 
Jeg er helt vild betaget og vild med Anes meget meget smukke illustrationer. Stregen er den samme i begge hendes bøger og jeg kan især godt lide at personerne er hvide, mens der er masser af farve omkring dem. Selv hvis man ikke læser billedbøger, vil jeg varmt anbefale at læse dem, om ikke andet, så for at kigge på det flotte illustrationer.

"Omvendt sne" handler om døden og om at komme videre. Som bagsideteksten fortæller leger Sne og Lue en leg - en leg der en dag går grueligt galt og Lue dør. Sne har dårlig samvittighed, for hvis de ikke havde leget, så havde Lue overlevet. Hun føler at han er mere værd end hende. Derfor tager hun for at finde ham og bringe ham hjem igen, men man kan ikke bringe de døde tilbage og selvom nogen kommer hjem, føles det helt forkert.

Den eneste måde at få de døde tilbage er ved at ære deres minde, snakke om dem og mindes dem. På den måde dør de aldrig og de vil altid være hos en - i hjertet. Det er den lektie Sne og læseren skal lære af denne fine billedbog.

Jeg kan rigtig godt lide når billedbøger kan noget for både børn og voksne. Jeg har nu læst flere billedbøger om sorg som virkelig skærer mig i hjertet og får mig til at græde, og jeg synes det er virkelig fedt at billedbøger - som er enkle historier (men ikke nødvendigvis små) - kan ramme voksne så hårdt. "Pigen med den sorte kuffert" af Christine Lund Jakobsen og "Stig" af Annica Hedin kan det samme. 

Hvis du endnu ikke har læst "Da natten blev væk" eller "Omvendt sne" vil jeg give dem begge mine varmeste anbefalinger. Læs og nyd dem!

Tak til Jensen & Dalgaard og forfatter for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2018
Antal sider: 44
6 ud af 6 stjerner

Maja Lunde; Snesøsteren [Anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Snesøsteren [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Det er snart juleaften, som også er Julians fødselsdag. Det plejer at være den bedste dag på hele året, når juletræet står pyntet, lysene er tændt, der dufter af klementiner og brunkager, og ilden knitrer i kaminen. Men i år er ingenting, som det plejer. Julian og hans familie bærer på en stor sorg, fordi hans storesøster Juni er død, og Julian tænker, at julen nok helt er aflyst. En dag møder Julian den sprudlende pige Hedvig. Hun minder ham om, hvor dejlig julen kan være, og han begynder at tro på, at det måske alligevel kan blive jul. Men der er noget mystisk ved huset, hvor Hedvig bor. Hvem er den sære gamle mand, som hele tiden dukker op? Og hvad er det egentlig, Hedvig skjuler?

Jeg fik denne bog anbefalet af en god kollega, og nu giver jeg anbefalingen videre. Hvis du skal læse en julehistorie i år, så lad det være denne! Den kræver Kleenex og vil både efterlade dig tom for ord, men også fyldt op med håb, kærlighed og troen på livet.

Illustrationerne i bogen er udarbejdet af Lisa Aisato, der bl.a. også har illustreret "Pigen, som ville redde bøgerne". Hun kan lave nogle magiske billeder! De er fyldt med detaljer, smukke og nærmest 3D-agtige i deres udtryk. Der er kræset for hvert enkelt billede og de går lige i hjertet. Julestemning, sorg og lykke stråler ud af siderne og man kan ikke andet end blive rørt.

Selve historien er også indbegrebet af jul. Selvom historien er utrolig sørgelig med Julians søsters død og familien der er i sorg, og ikke ved hvordan de skal komme videre, emmer historien også af håb for fremtiden, hvor de kan mindes de gode tider de havde sammen. Julen er håbets og glædernes tid, og det budskab bliver fint viderebragt i fortællingen.

Julian og Hedvigs venskab der skal lede dem begge til frelse og forsoning er så fint og skrøbeligt, at man næsten kommer i tvivl om det er virkeligt - hvem ved også om det er det? Begge børn har ar på sjælen, men sammen kan de finde styrken og modet til at komme videre. Til at få sagt farvel til de døde (og levende) og til at finde hvile i den fremtid der kommer. Julians kamp for at få familien til at huske søsteren er virkelig hjerteskærende og jeg kan ikke mindes en julehistorie hvor jeg har tudet så voldsomt. Selv nu, mens jeg skriver anmeldelsen kan jeg mærke klumpen i halsen vokse og mine øjne blive våde.

Historien er i 24 dele og hvert kapitel bringer os tættere på julen og sandheden. Det er en historie der kan læses højt for børn, læses af større børn og unge eller nydes af voksne. Alle vil kunne genkalde sig forskellige følelser gennem læseoplevelsen og alle vil tage noget med derfra. Om det er julens lys, varme og dufte. Sneen der falder og skøjteløb på søen. Håbet om at komme tilbage til en hverdag med liv og glæde eller noget helt tredje. Denne historie kan det hele og jeg ved at jeg kommer til at læse den igen og igen.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Snøsøsteren
Udgivet i: 2018 (på norsk og dansk)
Antal sider: 188
6 ud af 6 stjerner

Luna Mørup; Claire og julemiraklet [Anmeldereksemplar]

Luna Mørup; Claire og julemiraklet [Anmeldereksemplar modtaget af forfatter og forlag]

Bagsidetekst:
"Jeg skal fandme ikke til Frankrig!"
Claire er stadig i dyb sorg over farens død, da hendes mor beslutter, de skal være hos deres franske familie hele julen. Claire er både vred og frustreret, men med sine sytten år kan hun intet bestemme selv. Selvom det ikke ligefrem har været de nemmeste to måneder, må Danmark alligevel være bedre end åndssvage Paris. Ikke nok med alle taler fransk - et sprog Claire for længst har opgviet at lære, så er hun også tvunget til at være social, hvilket hun vil gøre alt for at undgå. Derfor er Claire overhovedet ikke i godt humør, da de når frem til familiens store hus.

Midt i al sin elendighed møder hun Fleur. Selvom Fleur er lidt underlig, nyder Claire at være sammen med hende. Det er som om, alt det dårlige forsvinder og bliver erstattet af noget helt ubeskriveligt. Da det går op for Claire, at hun er forelsket i Fleur, bliver tingene for alvor besværlige.

Fleur er en pige. Hun bor i Frankrig. Det er ikke sikkert hun føler det samme. OG så er hun desuden forlovet med Claires fætter.

Det er lidt mærkeligt at læse om sne, jul og julestemning i august, hvor der stadig er knap 20 grader og solen skinner. Alligevel kunne jeg ikke undgå at komme i julestemning mens jeg læste bogen. Jeg kunne sagtens fornemme kulden i kinderne, sneen i håret og en bidende kold vind. Jeg kunne dufte julemad, æg og bacon. Jeg kunne se det store juletræ som Claire og Fleur pynter for mit indre blik - og den stjerne sidder virkelig skævt! Det er helt klart en julehistorie som bringer minder med sig og det var rigtig hyggeligt at tage en tur "down memory lane". Der er kælet for detaljebeskrivelserne og det passer godt historien. Sproget er let og flowet er godt i historien, hvilket gør at den hurtigt læst.

Claires tab af faren er altoverskyggende i hendes dagligdag. Hun savner ham hver dag og alle de små ting han gjorde for hende. Han var ikke bare hendes far, men også hendes bedste ven. Nu skal hun forsøge at få en hverdag uden ham - og det er svært. Hun føler sig alene - både hjemme og i skolen, hvor hun ikke passer ind, men det kan også være svært når man kun kæder sig i sort og holder sig for sig selv. Der er vist ingen tvivl om at Claire trænger til noget glæde i sit liv og den glæde finder hun i Fleur - også selvom det tager lidt tid at vænne sig til tanken om at det er en pige der gør hende glad. Claire kommer sig dog hurtigt over de tanker og i det hele taget sker alting meget hurtigt i historien. Hele følelses-rutsjebane-turen med Fleur virkede på mig lidt overdrevet. Der går ganske få dage og så elsker de hinanden (og mere til). Jeg kan godt selv huske hvor altopslugende en kærlighed kunne føles som da jeg selv var 17, men jeg synes det er lidt for meget. Jeg er med på at Claire kæmper med nogle ting og at hun har det svært, derfor virker rutsjebaneturene også ekstra voldsomme, fordi hun går fra den ene yderlighed til den anden. Jeg ved ikke om utroværdigt at det ord jeg vil bruge, men for mig blev det bare lidt overdrevet. Jeg sad flere gange og rystede opgivende på hovedet over Claire og hendes valg.

Jeg synes dog ikke det ødelagde min læseoplevelse af bogen, men alt i alt nød jeg historien og den stemning der var i den. Man skal ikke gå ned på julehistorier og hvis du vil have en der virkelig bringer dig i julestemning, så kan denne fint anbefales!

Tak til forfatter og forlaget Solvind for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Solvind
Udgivet i: 2018
Antal sider: 157
4 ud af 6 stjerner

Gayle Forman; Jeg er faret vild [Reklame]

Gayle Forman; Jeg er faret vild [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Freya har mistet sin stemme. Harun har mistet sin elskede. Nathaniel har mistet sit hjem.

Freya kan pludselig ikke synge midt i optagelserne til sit debutalbum, Harun er i gang med at planlægge sin flugt fra alt, hvad han nogensinde har kendt, og Nathaniel ankommer til New York med sin rygsæk, en desperat plan og intet at miste.

En tilfældig ulykke fører dem sammen, og inden de ved af det, har disse tre fremmede delt hemmeligheder med hinanden, som de aldrig har fortalt til andre.

I løbet af én skæbnesvanger dag begynder de alle at indse, at man kan finde sin egen vej ved at hjælpe andre med at finde deres.

Jeg er blevet meget fascineret af historier der kun spænder over et enkelt døgn. Ligesom "Release" af Patrick Ness og "Solen er også en stjerne" af Nicola Yoon, spænder "Jeg er faret vild" over et enkelt døgn. Ligesom i de to nævnte ungdomsbøger er der også i denne, en masse valg der skal træffes, en del sandheder der skal frem og venskaber der skal dannes. Jeg kunne også nævnes "De dør begge til sidst", men fordi de to hovedpersoner heri netop skal dø i løbet af det døgn som vi følger dem, er det ikke helt det samme.

Jeg har læst alt hvad der er oversat af Gayle Formans bøger og jeg er vild med hendes skrivestil og de temaer hun tager op. Selvom kærlighed ofte er et tema, bliver andre også behandlet: sorg over at have mistet, fortvivlelse over ikke at vide hvem man er eller hvor man skal hen, fortrydelse over ikke at være død, blot for at nævne nogen. Disse er også temaer i "Jeg er faret vild". Freya græder over sit forliste forhold til sin søster og en karriere hun er i tvivl om hun overhovedet vil have. Samtidig skal hun bearbejde farens afrejse. Harun tør ikke stå ved sine følelser for kæresten, og han har derfor forladt ham. Nu skal Harun så sendes til hjemlandet for at finde en kone, men kan han rejse når han er forelsket i en anden? Nathaniel skal bearbejde den største sorg, at have mistet sine forældre, samtidig med at han skal finde ud af hvordan han opfører sig i en verden, han ikke er blevet opfostret til at leve i. Det lyder nok lidt mærkeligt, men det giver meget mere mening når man læser bogen.

Historien er bygget rigtig fint op. Halvdelen af tiden er vi i nutiden, hvor de tre hovedpersoners liv krydses og de beslutter sig for at hjælpe hinanden. Den anden halvdel af tiden er vi tilbage i tiden, hvor vi lærer hvordan Freya, Harun og Nathaniels hemmeligheder opstår og hvorfor de opfører sig som de gør i nutiden. Det fungerer rigtig godt. I stedet for at hører fra først Freya, så Harun og Nathaniel. På den måde som forfatteren har skrevet det på, er man ikke i tvivl om hvor store roller de hver især kommer til at spille i hinandens liv. Hvor lidt barmhjertighed der egentlig skal til, før et andet menneske åbner sig og fortæller om sit liv. De tre hovedpersoner har det til fælles, at ingen omkring dem, virkelig kender dem - virkelig ved hvordan de har det. Udover dem som de har mistet. De skal ved fælles hjælp forsøge at få sat ord på deres følelser, for på den måde, kan de komme videre med deres liv. Frem mod et endnu ukendt mål og jeg er ikke i tvivl om at det venskab der skabes her, vil være et der varer hele livet. Netop fordi de hjælper hinanden igennem det sværeste døgn i deres liv. 

Gayle Forman har helt klart gjort det igen. Den er ikke så amerikansk som "Hvis jeg bliver", der godt kan blive lidt for meget, men som stadig er en smuk historie om kærlighed. Selvom kærligheden også spirer i "Jeg er faret vild", så er det skabelsen af venskabet mellem de tre, og deres historier der er i fokus. Hvordan de hjælper og støtter hinanden. Det er en fremragende ungdomsbog, til dem der vil læse om andet end fantasy og altopslugende kærlighed. En god sommerbog!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: I Have Lost my Way
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 269
5 ud af 6 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Genfærd

Nicole Boyle Rødtnes; Genfærd

Bagsidetekst:
"Det er Kællingekløften," siger Malik. "I gamle dage kastede de ældste kvinder sig ud herfra, når de ikke længere følte, at de bidrog til samfundet. Deres selvmord var et offer, så deres børn kunne overleve." Da han siger selvmord, går der en bølge af ubehag igennem klassen. Men ingen siger noget. For ingen taler om det. Det er, som om Thorbjørn aldrig rigtig har eksisteret.

Hvordan kommer man videre, når ens bedste ven har taget sit eget liv? Emilie ved det ikke. Hun er fanget i en spiral af sorg, skyld og savn. Og da hun skal på klasseudflugt til Grønland, begynder hun pludselig at se Thorbjørns genfærd ...

Med hendes bog nr. 51 tager Nicole os med på en rejse igennem sorg og krise - som kun Nicole kan gøre det: med ekstrem indlevelse og stærke følelser! Vi føler Emilie, der føler at hun har mistet en del af sig selv, da hendes bedste ven Thorbjørn har begået selvmord. Ingen i klassen snakker om det og hun er efterladt alene med sin sorg og sin lyst til hævn over dem hun føler der er skyld i selvmordet. For de skyldige lever stadig!

Da klassen skal til Grønland begynder Emilie at se syner - først noget der har været død længe og til sidst Thorbjørn. Hun føler han guider hende og vil vise hende en sandhed - den sandhed er dog langt mere frygtelig end Emilie nogensinde kunne have forestillet sig. Da jeg nåede dertil i bogen måtte jeg bladre tilbage og kigge efter tegnene én gang til, for det er lavet på så fin og raffineret en måde at jeg ikke fangede det første gang. Nicole har virkelig begået et mesterværk at brødkrummer og hemmelige spor der fører til en grusom sandhed. Naturbeskrivelserne er meget realistiske og jeg kunne fint forestille mig hvordan der så ud - med sneen der er alle mulige nuancer af hvid, med sejlturen på fjorden og Kællingekløften. Selvom sproget i bogen er simpelt og det ikke tog mig lang tid at læse, er det bestemt en læseoplevelse der har ramt mig hårdt. Den gav mig hjertebanken, sved på panden og en dårlig smag i munden over hvordan Emilies klassekammerater kunne være sådan overfor hinanden. Og ikke kun klassekammeraterne, men også læreren - for igen, ligesom med Sarah Engells "21 måder at dø" udfører lærerne ikke deres job godt nok. Eller så tør de ikke gøre det som det kræves at ordne mobbeproblemerne.

Samtidig føler jeg at bogen er et opråb om at være ordentlige ved hinanden! Jeg siger ikke at alle mobbehistorier ender som Thorbjørns, men det er stadig et område der skal være fokus på. Det er vigtigt at i tale sætte problemerne, for ellers bliver de ikke løst og så ender man i den situation hvor man er så langt ude at selvmord er den eneste udvej.

Vær nu gode ved hinanden! Ja, vi er alle sammen forskellige, men der skal være plads til alle. Jeg har selv været et offer, og det er på ingen måde sjovt. Når jeg læser bøger som denne, får jeg så ondt i maven over at tænke på hvordan unge kan opføre sig i dag. Jeg er glad for at sociale medier ikke fandtes da jeg var barn, men i denne bog er det jo ikke på nettet, men i det fysiske rum. Derfor burde det være stoppet før det krævede liv.

Tak til Alvilda for boggaven.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 188
5 ud af 5 sider

Adam Silvera; Fortid er alt jeg har

Adam Silvera; Fortid er alt jeg har

Bagsidetekst:
Da Griffins første store kærlighed og ekskæreste, Theo, drukner ved en ulykke, falder Griffins verden sammen. Selvom Theo var taget afsted på college og blevet kæreste med Jackson, var Griffin ikke i tvivl om, at han på et tidspunkt ville komme tilbage til ham.

Oven i det hele er Jackson den eneste, der forstår Griffins hjertesorg. Men uanset hvor meget de to taler sammen og åbner sig for hinanden, bliver Griffin mere og mere deprimeret. Han er ved at miste sig selv til sine tvangstanker og destruktive valg. Og de hemmeligheder, som han har gået og gemt på, er ved at flå ham i stykker.

Hvis Griffin skal have håb om en fremtid, må han først konfrontere sin fortid. 

"Den dag jeg glemmer" var ikke en bog for mig - desværre. Eller jo, noget af den var, men slutningen blev for meget. Derfor var jeg både glad og lidt tvivlende da jeg modtog "Fortid er alt jeg har" for jeg frygtede virkelig at sidde med samme følelse igen: at jeg ikke kunne se det fantastiske i noget mange andre elskede!

Jeg blev heldigvis ikke skuffet denne gang. Faktisk tværtimod. Glædelig overrasket endda også. For selvom handlingen er trist, rørende og følelsesladet, bliver det aldrig for meget. Jeg kunne meget bedre sætte mig ind i Griffins valg, følelser og tanker end jeg kunne med Aaron i "Den dag jeg glemmer". Griffin virker som en langt mere sympatisk, rar og dog knust dreng. En dreng som har et forvirret hjerte og et endnu mere forvirret hoved. Men det gør ham til en person jeg faktisk ville ønske jeg kendte rigtigt. Jeg ville gerne kunne trøste ham. Det gør ham også til en person der træffer nogle valg der kan risikere at ødelægge ham endnu mere, men igen: har vi ikke alle truffet det forkerte valg da vi var yngre og forelskede?

Jeg kan godt lide den lidt mere brutale stemning der i den her bog end den der var i "Den dag jeg glemmer". Griffin bearbejder sin sorg på en måde som jeg godt kan forstå. Han føler sig efterladt af Theo, ikke kun fordi han dør, men også fordi han ikke var en del af hans liv mere. Griffin vil på den ene side gerne have hævn og på den anden, vil han bare gerne have Theo tilbage. Han både elsker og hader ham. Jeg tror at vi alle har prøvet at stå i sådan en situation hvor vi både elsker og hader en ekskæreste. Selvom Griffin er en smule naiv, er han også meget klogere end mange andre.

Hvis jeg skal nævne en dårlig ting, må det være at jeg ikke helt kan se at Griffin får det meget dårligere efterhånden som tiden går. Jo, der bliver mere fokus på hans tvangstanker, men jeg synes ikke at han forsvinder fuldstændig ind i dem, som bagsiden lægger op til. Selvom de fylder en del i historien, er det faktisk ikke så meget som jeg havde troet. Jeg havde måske regnet med at det ville være mere i stil med "Når hr. hund bider".

Det er under alle omstændigheder en bog jeg vil anbefale til alle young adult-fans. Til alle der har fået deres hjerte knust og som stadig "taler" til den person der gjorde det. Til dem der var unge, dumme og forelskede og drog forhastede konklusioner og tog dårlige beslutninger.

"Kærlighed begynder og ender ikke 

med en eller anden onlinestatus."

Tak til Gyldendal for boggaven!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: History Is All You Left Me
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 349
4 ud af 5 stjerner

Claus Holm; De, der vogter

Claus Holm; De, der vogter

Bagsidetekst:
En gruppe turister spærres inde i en underjordisk bunker uden kontakt til omverdenen. De ved ikke, hvor længe de kan overleve dernede - eller hvad der er sket på jorden over dem.

Dreng møder pige i en historie om at forfølge sin egen drøm, frem for andres. Måske kan man også lære af de ting, man ikke ved.

En ung mor mister på én gang sin mand og sit arbejde - men måske kan en rød cykel bane vejen frem mod et nyt liv.

En nyfødt dreng får tildelt en agent fra Oven - og en fra Neden - men hvorfor er han så vigtig?

Disse fire historier er på samme tid meget forskellige og meget ens. Forskellige fordi, ja, historierne ikke er ens - hovedpersonerne er ikke de samme, handlingsforløbet er ikke ens osv. Ens fordi de handler om mod, om at beskytte den man elsker, sorg og afmagt, kærlighed og venskab. De er på samme tid både sørgelige og livsbekræftende.


Jeg kan bedst lide historien om drengen og cirkusprinsessen. Jeg har et eller andet med historier der foregår i et cirkus - det er bare så magisk et sted og alt synes muligt. Jeg elskede "Nattens cirkus" og den her - trods den handler om noget andet - har lidt af samme drys magi. Jeg kunne sagtens se mig se selv sidde på tribunen og se forestillingen. Grine af klovene, mærke suset fra elefanterne og frygten for løverne og hvordan man holder vejret når trapezartisterne lavede øvelser langt oppe under sejldugens top. Jeg kan godt lide ideen om at cirkusprinsessen virkelig må forsvinde for at realisere sin drøm og at den jo på sin vis ender lykkeligt.

Historien om en mor der mister sin mand og job, gav mig en knugen i brystet. Jeg tror mest det er fordi der er et barn involveret og jeg kan ikke så godt med triste børn, efter jeg selv er blevet mor - mon jeg er blevet lidt hys? I så fald, var det den af historierne der gjorde mig mest trist, samtidig med at det også er den der er mest livsbekræftende synes jeg. For den viser virkelig, at selv når livet ser sortest ud, så kan venlighed og næstekærlighed forekomme.

Historierne bringer alle sammen en fortolkning på at vogte over andre. Turisterne der er fanget i bunkeren, vogter både over deres egen sikkerhed og for dem de holder af. Drengen i den sidste historie vogtes af både en engel og en djævel - det kan vist ikke gå helt godt? De er alle skønne historier, som kan læses uafhængigt af hinanden, men som sammen giver en helhed og en bedre forståelse af hvor vigtigt det er at vi passer på hinanden og os selv og at vi vogter over det vi har kært.

Den eneste grund til at denne bog ikke får 5 stjerner, er fordi der er en del grammatiske fejl - jeg ved godt at jeg heller ikke sætter kommaer perfekt, men i en udgivet bog, skal der bare være styr på det. Jeg ved også at der skal komma foran men - og det er meget skiftende om der er det eller ej i bogen, og det blev hurtigt et irritationsmoment for mig - ikke at det ødelagde læsningen, det irriterede mig bare.

Tak til EgoLibris og forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2017
Antal sider: 383
4 ud af 5 stjerner