fredag den 22. juni 2018

Sebastian de Castell; Spellslinger [Sponsoreret]

Sebastian de Castell; Spellslinger [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kellens sekstensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan'Tep-mager, eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha´Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde.

For at undgå total ydmygelse forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje. Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier - en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb.

Jeg har været alt for længe undervejs med at få læst den her bog. Sådan er det nogle gange, der bliver ved med at komme andre bøger til, der snyder foran i læsekøen. Jeg er desværre ikke altid så god til at få læst de bøger jeg modtager i rækkefølge, men jeg skal dog nok komme til dem. Sådan var det med ”Spellslinger”. Jeg vidste dog ikke helt hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse, men jeg blev meget positivt overrasket hvor spændende historien var. Jeg har ikke læst så mange anmeldelser af den, men dem jeg har læst, har været positive.

Jeg havde faktisk ikke forestillet mig at der ville være så meget politik og samfundskritik i den. Jeg havde nok mest forventet en klassisk fantasy fortælling om den udvalgte, der dog ikke helt var udvalgt alligevel, fordi han ingen magi har. Det er i de store træk også rigtigt – men Kellen gemmer på en hemmelighed, og da han lærer den at kende styrter hans verden sammen. Han lærer, lidt ligesom i ”Knivens stemme” at intet er hvad det giver sig ud for at være, og at hans folk lyver og bedrager som det passer dem, for at fastholde deres plads i samfundet. Kellen beslutter sig for at ville gøre oprør – eller i hvert fald forsøge, og det kræver allierede. Allierede som han faktisk ikke rigtig bryder sig om, men de hjælper hinanden alligevel. Der er en dyster stemning der lurer under overfladen igennem hele bogen, og det gør at jeg i hvert fald fandt den virkelig spændende og medrivende. Der er humor undervejs og jeg sad da også og klukkede for mig selv – Kellens ”kæledyr” minder mig om katten i Nevermoor. Humoren er lige tilpas – det er aldrig for meget eller for lidt og det matcher godt til den historie der fortælles.

Ikke alene lærer Kellen sandheden om det samfund han lever i og det tvinger ham til at se anderledes på hele sit liv. Han lærer også sandheden om sin egen familie og sig selv. Han må træffe nogle beslutninger, der kan få store konsekvenser – ikke blot for ham selv, men også for hans familie og venner. At opleve hans udvikling gennem fortællingen er spændende. Fra at være ”klassens klovn” og den der altid forsøger sig med sjov, bliver han en som der skal tages alvorligt – til trods for at han ingen magi har at trække på. Heldigvis kan han lære en masse tricks af sine nye venner.

Jeg var inviteret til et event i Århus hvor forfatteren var æresgæst, jeg kunne desværre ikke deltage, selvom jeg gerne ville. Jeg håber bestemt også at resten af serien bliver oversat. Det er fedt med noget fantasy der er lidt mere ”drenget” end det meste andet der bliver udgivet. Jeg siger ikke at piger ikke må læse det – det må de meget gerne, men der er ikke så meget føle-føle som der nogle gange er i ungdoms fantasy (jeg håber det gav mening). I hvert fald vil jeg varmt anbefale serien til dem der sukker efter spændende fantasy, med masser af drama og twists undervejs.

Tak til Gyldendal for boggaven!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Spellslinger
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 20. juni 2018

Bloggerevent hos Leatherbound

Bloggerevent hos Leatherbound

I lørdags havde jeg fået den store ære (sammen med en god kollega) at blive inviteret til Horsens. Selvom der er langt derned, takkede vi alligevel ja - for hvad er hyggeligere end at tilbringe et par timer sammen med andre bognørder?

Anledningen til det fine arrangement er udgivelsen af Julie M. Days andet bind i serien om Trafallas. Jeg har læst og anmeldt første bind her - den kan roligt læses, og jeg er spændt på hvor bind to tager mig hen. Jeg kan vist roligt sige at mine forventninger er tårnhøje.

Nå, men lidt mere om selve eventen. Som skrevet før, skulle bilen lige finde til Horsens, heldigvis er min kollega og jeg gode til at snakke, så tiden gik hurtigere end forventet. Da vi ankom blev vi mødt at glade smil og kram fra både Julie, de ansatte ved Leatherbound og andre bloggere. Mens vi tog for os af det lækre mad, læste Julie en smule op af den nye bog, hvorfor hun havde valgt et sted næsten til slut, ved jeg ikke, men min interesse blev i hvert fald vakt!



Efter lidt fri leg, var det tid til at teste vores viden indenfor Trafallas - pga. en dum telefon mistede jeg min fjerde plads, men jeg synes jeg klarede det meget godt, og var egentlig imponeret over hvor meget jeg kunne huske. Det er efterhåndende noget tid siden jeg har læst den. Som jeg har skrevet om i tidligere indlæg fra bloggerevents er vi ret vilde med kage og vi skulle selvfølgelig ikke snydes denne gang. Vi blev forkælet med super lækker kage - en det var næsten synd at spise! Men mums, den var god!


Kage var bestemt ikke det eneste vi blev forkælet med! Vi fik også en lækker bookiebag, med lækkert indhold. Der var en lille chokolade. Der var et fint lys, neglelak og glimmercreme. Der var en nøglering, pyntefjer og et bogmærke. Der var et lækkert kort - homemade by Julie. Og til sidst, men ikke mindst, Julies nye bog: Skyggen fra Nord! 


Det var en fantastisk hyggelig lørdag eftermiddag. Der blev grint og snakket - mest om bøger, men hey, vi er jo bogbloggere! Der blev udvekslet anbefalinger og hvad man læste nu og her. Der blev aftalt at mødes til efterårets messer. Det er dejligt at tilbringe tid sammen med andre bognørder en gang imellem. Det er sjældent vi er samlet og har god tid til snak. Jeg var træt i hovedet og glad på Julies vegne. Bogen er smuk og jeg er sikker på at indholdet nok skal matche den smukke forside. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at dykke ned i universet en gang til og se hvad Grace nu skal igennem.

Jeg vil gerne sige tak til Julie og til Leatherbound fordi jeg måtte være med! Jeg er glad for at I ville have mig med. Og så vil jeg sige tillykke med udgivelsen endnu en gang!



mandag den 18. juni 2018

Patrick Ness; Knivens stemme [Sponsoreret]

Patrick Ness; Knivens stemme (Chaos Walking, #1) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj. Intet er privat. Intet er hemmeligt.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd Hewitt til en mand, opdager han et område med total stilhed. Det burde ikke være muligt. Og nu må flygte, hvis han vil gøre sig håb om at overleve ...

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med Patrick Ness og hans helt utrolige og unikke skrivemåde. At han kan skrive så gribende og rørende, som han gjorde i "Monster" og så nytænkende og humorfyldt som i "Vi andre bor her bare" - er vist bevis nok på at han er en fortræffelig alsidig forfatter, der mestre mange stilarter. Det var derfor en dejlig nyhed da jeg opdagede at "Chaos Walking"-serien ville blive oversat til dansk. Den har efterhånden nogle år på bagen, men den har været meget hypet i USA, så det er dejligt at vi endelig får glæde af den på dansk - og hvilken oplevelse den er at læse! Jeg bliver stadig en smule rundtosset når jeg tænker tilbage på den.

Først kan Ness jo bare noget sprogligt. Han kan både skrive detaljeret og beskrivende, men han kan også skrive kryptisk og vævende - lidt af det hele er samlet her. Sproget kræver lidt tilvænning, for det er skrevet som Todd tænker. Altså rimelig kaotisk og uden brug af stavekontrol. Nogle steder, især når Todd bliver stresset, er der lange passager uden punktummer eller kommaer. Det kræver lige lidt af læseren, men det er bare med til at gøre læseoplevelsen helt fantastisk, fordi man kommer så tæt på hovedpersonen. At være i Todds hoved er meget kaotisk, og jeg er på sin vis glad for at jeg til dagligt bare er i mit eget. Det giver dog en helt særlig indlevelse med Todds følelser, tanker og valg, og gør at bogen virkelig kommer under huden på en.

Hertil kommer selve historien. Den er virkelig spændende og jeg kan godt forstå at den er blevet sammenliget med ”Hunger Games”, ”Divergent” og ”The Maze Runner” – det er den samme hæsblæsende og hektiske stemning, krydret med en uro, der kun vokser jo længere man kommer. For der er noget helt galt. Selvom den kan minde om de tre ovennævnte serier, er ”Chaos Walking” sin helt egen. Ness har igen formået at skabe et unik univers, der, selvom det er mange år ud i fremtiden, trækker tråde til vores egen tid, hvor korruption og magtliderlige regeringspersoner styrer. At alle kvinder er væk (forsvundet eller myrdet?), at man kan høre hinandens tanker og snakke med dyr (selvom ikke alle dyr har noget klogt at sige), er bare ekstra krydderi på en i forvejen virkelig spændende historie. Todd bliver sendt væk, som eneste udvej for at sikre hans overlevelse. Todds rejse bliver dog på ingen måde nem, og undervejs er han ved at dø flere gange. Samtidig må hans syn på verden revideres, da han opdager den ene sandhed efter den anden – sandheder han ikke anede at han manglede for at forstå den verden han lever i.

Jeg har tidligere skrevet om filmatiseringer af bøger og det ofte ikke går så godt. Denne skal nemlig også filmatiseres – og efter at have læst bogen, håber jeg virkelig at de lader filmen følge bogen så tæt som muligt og ikke lave en ”Ready Player One”-film, som slet ikke mindede om bogen. Jeg skal dog helt sikkert se den - måske også fordi Mads Mikkelsen er med – og jeg glæder mig til både at se filmen og læser videre. Heldigvis skal jeg ikke vente så længe på næste bind, hvilket er dejligt! Selvom bogen er over 500 sider lang, kunne jeg sagtens have læst 500 mere.

For mig har Patrick Ness helt klart gjort det igen - skrevet en utrolig fængslende og spændende historie. En læseoplevelse ud over det sædvanelige. Jeg vil faktisk sige at alle burde læse ”Knivens stemme” – fans af Ness eller ej. For mig er det helt klart en kandidat til årets bedste bog!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The knife of never letting go
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 531
6 ud af 6 stjerner

fredag den 15. juni 2018

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret]

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
For de millioner, der logger ind hver dag, er Warcross ikke bare et spil - det er en livsstil. Nogle foretrækker Warcross' virtual reality frem for virkeligheden, mens andre bare håber på at tjene penge. Teenage-hackeren Emika Chen arbejder som dusørjæger og opsporer folk, som spiller ulovligt. Da hun en dag hacker sig ind i Warcross-verdensmesterskabet bliver hun ved en fejl en del af handlingen - og mediernes yndling.

Emika tror, at hun vil blive anholdt, men i stedet kontaktes hun af spillets skaber, den unge milliardær Hideo Tanaka, som giver hende et uimodståeligt tilbud: Hun skal være spion i årets turnering. Emika haster til Tokyo og kastes ind i en afsindig verden af penge og berømmelse. Men snart opdager hun, at hun er en del af et uhyggeligt plot, som har enorme konsekvenser for hele Warcross-imperiet.

Jeg ved ikke om Marie Lu har læst "Ready Player One", men denne bog føles inspireret af den. I en fremtid hvor de rige er meget rige og de fattige meget fattige, bliver mange afhængige af Warcross som er en virtuel virkelighed, hvor alt er muligt - lyder det bekendt? I Warcross er der dog, som jeg forstod det, ikke mulighed for at leve som i "Ready Player One", man går ikke i skole, arbejder eller tager på ekspeditioner ud i rummet. I Warcross kæmper man mod andre i vilde og umulige baner, hvor man skal besejre det andet hold. Vinderen får stor prestige og mange penge - enhver der lever på kantens drøm.

Da Emika ved et tilfælde hacker åbningsceremonien, frygter hun at blive sendt i fængsel - i stedet får hun sit livs tilbud, som hun ikke kan sige nej til det. Opgaven hun får er dog ikke så ligetil, for selvom hun er glimrende hacker, er kun ok Warcross-spiller, slet ikke på niveau med dem hun skal både spille imod og være på hold med. Som spion for opfinderen af Warcross, skal hun forsøge at komme tæt på sine medspillere og de andre, for at opsnuse hvad der truer. Sandheden er dog langt værre end Emika nogensinde kunne have forestillet sig og hun stilles overfor et umuligt valg, da hun endelig opdager den. Kærligheden eller retfærdighed?

Som i "Ready Player One" kan min hjerte ikke helt arbejde med det der virtual reality, hvor man tager briller på og pludselig er et andet sted, selvom ens krop stadig er det samme sted. Jeg har selv prøvet det, og jeg bliver bare dårlig (måske fordi jeg bruger briller), så jeg kan ikke helt se det fede i det - selvfølgelig er niveauet for VR nok også lidt højere i bøgerne end som den er nu i virkeligheden. Ideen er dog tiltalende og hvis samfundet er ulideligt, livet er en endeløs kamp for overlevelse, kan jeg godt forstå at mange vil søge tilflugt i en verden hvor alt er perfekt og mulighederne uendelige. Det farlige bliver så hvis det virtuelle overtager fuldstændig, så man ikke længere kan fungere i det virkelige liv. Jeg tænker på "Surrogates" filmen med Bruce Willis, hvor alle lever i robotter, mens deres menneskelige kroppe ligger og forfalder i en teknologisk kapsel. Det er lidt skræmmende tænkning.

"Warcross" er ikke fyldt med 80'er referencer som "Ready Player One" og det er jeg glad for - det blev lidt for tungt. Historien er interessant og så snart man lærer sandheden at kende, bliver man stillet overfor nye etiske spørgsmål, der kræver eftertanke. For hvem er egentlig skurken? Det ved Emika heller ikke helt, men hun er opsat på at følge sit hjerte, også selvom det kan ende katastrofalt - for hende selv, og alle dem der spiller Warcross. Hvis du er til dystopi, science fiction og med en forkærlighed for computer spiller, så kan denne bog varmt anbefales. Jeg glæder mig til - og håber på - at bind to snart kommer, for kampen er slet ikke færdig endnu og jeg er sikker på at Emika skal meget mere igennem end det hun har været!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Warcross
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 398
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 13. juni 2018

Maggie Steifvater; Drømmetyvene [Sponsoreret]

Maggie Steifvater; Drømmetyvene [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
Hvis du kunne stjæle ting fra dine drømme, hvad ville du så tage?

Ronan Lynch har mange hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at han kan tage ting med ud af sine drømme. Mystiske, sære, uhyggelige ting. Og værdifulde ... Men Ronan er ikke den eneste, der er interesseret i drømmetingene.

Ronan er en af ravnedrengene - en gruppe blodsbrødre, der søger efter sagnkongen Glendower, som de tror ligger skjulet et eller andet sted i bakkerne omkring den kostskole, hvor de går. Vejen til Glendower har længe flydt som en understrøm under byen, men nu stiger den - ligesom Ronans hemmeligheder - op til overfladen og forandrer alting på dens vej ...

Åh, hvor er jeg glad for at denne serie endelig bliver oversat. Jeg har fulgt mange bookstagrammers som roser den til skyerne, men jeg er jo ikke så vild med at læse på engelsk, så derfor har jeg ikke fået den læst. Nu er vi så halvvejs og jeg ved ærlig talt slet ikke hvad jeg kan forvente mig af de næste bind. For når jeg tror jeg har regnet den ud, sker der noget jeg slet ikke havde forudset og jeg står tilbage ved start. Det er så fedt!

Hvor første bind handlede meget om Gansey og efterforskningen på Glendower, handler "Drømmetyvene" om Ronan og hans hemmeligheder. Derfor er historien en hel del mørkere end første bind. I "Ravnedrengene" er der også mørke at fornemme, men ikke så håndgribelig som her - sådan helt bogstavelig talt. For Ronan kan tage ting ud af sine drømme, og det er ikke alt der burde forlade drømmestedet. Der er farlige ting derinde - dødfarlige ting. Vi bliver klogere på Ronans baggrund og opvækst og det giver et lidt bedre indblik i hvorfor Ronan er som han nu er. Det har aldrig været nemt og derfor pakker han sig ofte ind i sin skal, som han ikke tror nogen kan gennemtrænge, men han tager fejl. Samtidig opdager han at han ikke er den eneste der er en drømmetyv og at de langt fra er sikre i deres lille søvnige by. Der er folk der leder efter dem.

Vi følger også Adam der kæmper sin egen kamp for overlevelse. Han er ikke rig som nogen af de andre Ravnedrengene, og derfor er hans hverdag anderledes. Der kommer knuder på tråden mellem ham og Gansey. Begge stædige og ude af stand til at give efter, ender det i misforståelser og dårlig stemning mellem vennerne. Adam lovede noget da de var i Cabeswater - og nu skal han betale prisen! Samtidig vokser Adams følelser for Blue, men hun er fastbesluttet på at de ikke skal kysse - for hun ved jo hvad der sker, men det gør Adam ikke. Blue må også indse at det måske slet ikke er Adam hun skal være bange for at kysse, men en af de andre Ravnedrenge. Hun tør dog ikke helt reagere på de følelser, for hun ved jo at en af drengene skal dø - og det er snart.

Jeg er virkelig faldet for denne serie. Ikke mindst fordi den ikke ligner noget jeg har læst før. Det er mørkt, dystert, fyldt med hemmeligheder og magi og en sagnomspunden konge der kan opfylde et ønske. Det er fascinerende læsning og man bliver suget så meget ind i historien at den er svær at slippe igen. Det er lidt a la "Vi andre bor her bare" hvor de andre beboer i byen ikke kender til eller forstår magien der lever i byen. Her er det bare dem der kender til magien vi følger, og ikke de "almindelige" mennesker. Blue, hendes familie og Ravnedrengene ved hvad der foregår, men alle andre lader til at leve deres liv uden kendskab til hvad der sker omkring dem. Alle bilerne der eksploderer, for at være erstattet af nye dagen efter, fyrværkeri og drageslagsmål - alt går hen over hovedet på dem. Det er en spændende tanke, at der måske er mere mellem himmel og jord, og hvis man ikke kigger efter, så ser man det ikke, men lever videre i uvidenhed om de storslåede ting der kunne foregå lige under ens næse.

Anyway, jeg er hooked. Jeg er fan og jeg glæder mig til næste bind!


Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Dream Thieves
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner

mandag den 11. juni 2018

Gena Showalter; Livsblod [Sponsoreret]

Gena Showalter; Livsblod [Sponsoreret af HarperCollinsNordic]

Bagsidetekst:
Kæmp til sidste blodsdråbe. Når du ved, hvor du skal tilbringe evigheden, så fejr det! Døden er overvundet. Livet hersker for evigt. Jeg er beviset på den påstand. Mit Førsteliv er forbi, men nu begynder mit Evige Liv ...

Lige inden Tenley "Ten" Lockwood døde, nåede hun at træffe sit valg. Hun ved nu, i hvilket rige hun skal tilbringe Efterlivet. Nu raser krigen mellem de to riger Trojka og Myriaderne, og Ten må tage konsekvenserne af sit valg. Ten har en usædvanlig evne. Hun kan absorbere og dele lys. Derfor vil fjenderne fra Myriaderne finde hende og skaffe hende af vejen.

Mens hun slås for sit Evigliv og prøver at forstå den nye verden, får hun tildelt sin første mission. Hun skal overtale en gruppe mennesker til at tilslutte sig Trojka, inden de dør.

Det er bare lige det, at den, hun kæmper imod, er Killian - fyren, som hun ikke kan glemme, og som ofrede alt for hende. At vinde over hende er Killians sidste chance for at redde sig selv. Mens deres kampe bliver hårdere, bliver deres følelser også stærkere. Snart indser Ten, at hun står over for et helt andet valg: Kærlighed ... eller sejr.

Ten er død. Hendes Førsteliv er forbi og nu skal hun i gang med Evig Livet. Selvom hun er sikker på sit valg, er der alligevel alvorlige konsekvenser som først går op for hende da det er for sent. Vil hun nogensinde kunne være sammen med Killian nu? Vil hun kunne redder Archer? Vil hun være stærk nok til at stoppe krigen mellem Trojka og Myriaderne? Alle disse problemer, og flere til, kæmper Ten med, mens hun skal lære at begå sig i en ny virkelighed, hvor hun ikke kender spillereglerne, heldigvis er hun ikke alene. Hun har både venner og familie der vil hjælpe og støtte - alligevel føler hun sig tit alene med sit ansvar. Hun tæller mere og bekymrer sig mere. Ikke blot om dem hun elsker, men om dem hun skal nå at redde før det er for sent.

Jeg er meget fascineret af hele ideen omkring flere liv. Der er lidt reinkarnation over det, bortset fra at du ikke bliver født igen med en ny personlighed, men du lever videre, et andet sted. At de to virkeligheder kæmper om dig og mod hinanden, både fysiske kampe på jorden, men også oppe hos dem selv (giver det mening?) - kan godt være lidt forvirrende. Men det er spændende og sætter nogle tanker i gang. Min hjerne kan dog ikke helt forstå det. Hvis jeg tænker for meget over det, bliver jeg helt rundtosset. Så jeg tror jeg skal lade være med at tænke for meget over hvordan det ville foregå i praksis og bare lade mig føre af strømmen.

"Livsblod" er ligeså hæsblæsende som "Førstelivet". Der sker noget hele tiden, og det er med at holde tungen lige i munden. Undervejs får vi korrespondancen mellem Killian og hans chefer at se, og det giver et indblik i hvor meget han må kæmpe for Ten - også selvom han skal lade som om han ikke kæmper hende. Selvom de nu er på hver sin side, kan udvikler deres følelser sig stadig - og de må indse, at det vist er umuligt for dem at bekæmpe dem. Hvis de skal afslutte krigen, må de stå sammen og finde en udvej. Ten er parat til at kæmpe, men hun lider store tab undervejs og hvor mange flere skal dø før der bliver fred? Jeg er sikker på at der kommer mange drab i fremtiden, hvis det skal lykkedes Ten at bringe fred til Trojka og Myriaderne.

Historien er virkelig spændende og selvom sproget godt kan være lidt knudret en gang i mellem, gør det ikke noget, for handlingen er medrivende og siderne vender sig selv indtil der ikke er flere tilbage. Jeg er glad for at jeg endelig tog mig sammen til at begynde på serien, for den er meget anderledes end så meget andet dystopi og fantasy jeg læser og det er fedt med noget nyt. Noget anderledes og det er det her. Det er fedt og det fungerer. Jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HarperCollinsNordic
Original titel: Lifeblood
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 443
5 ud af 6 stjerner

fredag den 8. juni 2018

Jenny Han; For altid, Lara Jean [Sponsoreret]

Jenny Han; For altid, Lara Jean (To all the boys I've loved before, #3) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Lara Jean og Peter for evigt og altid. De er stormende forelsket, og alt er bare lutter lykke. Indtil den dag Lara Jean modtager en e-mail, hun er nødt til at svare på. Uanset hvad hun svarer, vil det komme til at gøre frygtelig ondt på Peter ... eller hende selv.

Hvis du er til bøger om den helt store kærlighed - og den kan godt findes selvom man kun næsten er 18 - så er den her serie bestemt noget for dig. Det er historien om Lara Jean og Peter der begynder som "falske" kærester for at gøre andre misundelige og selvfølgelig ender de med at forelske sig sådan rigtig i hinanden - det kan godt lyde lidt for plat, men jeg synes faktisk at det fungerer rigtig godt. Især fordi de problemer de kommer ud, er nogle jeg kan forestille mig at alle kan blive udsat for. Lara Jean og hendes søskende bor sammen med deres far, der først for nyligt er begyndt at date igen. Den ældste søster er flyttet til England for at studere, så Lara Jean og Kitty må holde skansen derhjemme.

Lara Jean skal både fungerer lidt som mor for Kitty og som søster. Samtidig skal hun navigere i det med drengene - i hvert fald i de første to bøger. Nu er hende og Peter jo sammen for alvor, men deres forhold trues stadig. Nu af college som ligger lige efter sommerferien. Selvom Lara Jean og Peter har planlagt det hele, går intet som de havde forestillet sig, og snart skændes de og har svært ved at snakke sammen. Især om de ting der omhandler de to og hvad de skal i fremtiden. Ingen af dem vil begå fejl, men netop fordi de ikke snakke sammen, risikerer de at gøre det. Udover det med kærester er det også en fin historie om søskendeforhold og det at være i en sammentømret familie, hvor sammenholdet pludselig trues af nogen udefra. Ikke at denne person vil noget ondt, men hele dynamikken i Song-familiens hus ændrer sig undervejs i bogen. Der sker radikale forandringer, ikke kun for Lara Jean, men for hele familien. Lara Jean skal også ruste sig til at bo væk fra sin far og Kitty. Hun skal finde sig til rette et nyt sted og finde nye venner - hvilket vi ved at hun godt kan have lidt svært ved. Heldigvis er Lara Jean vokset rigtig meget i de sidste bøger, så jeg er ikke i tvivl om at hun nok skal klare det.

Jeg må indrømme at jeg faktisk havde frygtet det værste da jeg gik i gang med bogen. For den lægger virkelig op til en afslutning, og ikke bare på bogen, men på så mange andre måder også. Heldigvis (og håber ikke jeg spoiler for meget) - er det ikke alting der slutter, selvom det lige er på vippen. Nogen kan måske også frygte at det bliver for amerikansk eller for sukkersødt. Det synes jeg ikke det gør - et par gange kommer vi tæt på, men ikke noget som historien ikke kan bære eller som er for irriterende. Der er en del dimissions traditioner som jeg ikke kendte, men de bliver beskrevet rigtig godt og man føler historien har et godt flow, fordi begivenhederne er omtalt som de er. Samtidig får vi hele tiden et indblik i hvad Lara Jean føler omkring det hele - hvilket også virker rigtig godt.

Det er i det hele taget en rigtig fin afslutning på en god serie, som er god til dem der vil læse om kærlighed. Der er ingen "frække" scener i og selvom det godt kan virke lidt poleret til tider, så passer det stadig rigtig godt til historien, for sådan er Lara Jean og hun er tro mod sig selv hele vejen igennem, selvom hun udfordres.

Tak til CarlsenPuls for boggaven.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Always and Forever, Lara Jean
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 320
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 6. juni 2018

Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets Søn [Sponsoreret]

Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets Søn [Sponsoreret af DreamLitt]

Bagsidetekst:
Mod sin vilje står Taykyn til at blive sin klans næste Forkynder. Men denne fremtid ændrer sig drastisk, da han for at redde sin klan rejser med en flok tusmørkeelvere til deres palads for at lede efter en sagnomspunden by.

I tusmørkeelvernes palads tvinges han til at indordne sig deres grusomme levevis og indhylles langsomt i et spindelvæv af intriger og ondskab, der fører ham på sporet af sit eget tvedelte blods hemmeligheder.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne forfatter, så skal du gøre det. Debutbogen "Tir-Nâzrals arving" er en hæsblæsende og spændende fantasyfortælling, der slet ikke har fået ros nok. Det er utrolig gennemført, velskrevet og i det hele spiller der bare på alle de rigtige tangenter - i hvert fald for mig. Jeg kan godt sige at "Tusmørkets Søn" fortjener at blive læst - især hvis du har læst historien om Sebastian i Tir-Nâzral, for vi er i samme univers, bare med nye personer (som vi måske også møder i andet bind om Sebastian?) og så fortjener den at blive læst fordi det bare er en glimrende fantasy fortælling.

Taykyn lever i et af de universer som Sebastian kan komme til via træet i Tir-Nâzral. Taykyn har ikke lyst til at være Forkynder i sin klan. Han føler ikke at han passer ind og det gør han nok i virkeligheden heller ikke. Han ligner ikke de andre elvere som bor i landsbyen: han er mørk, hvor de er lyse. En dag angribes klanen og Taykyn træffer det valg der bliver grobund for hele hans fremtid - en fremtid der først er usikker, fordi han ikke ved om han kan overleve hos tusmørkeelverne, og derefter usikker fordi han bærer på en hemmelighed der kan få ham slået ihjel. I det hele taget går det ikke så godt for Taykyn - i hvert fald ikke i starten. Heldigvis lærer han hurtigt og han er ikke bange for at slå igen. Langsomt opdager han dog at mørket påvirker ham og han begynder at glemme - lige indtil den dag hvor han står ansigt til ansigt med en anden elver, en elver som han aldrig burde have glemt. Nu skal Taykyn afdække sandheden om de første elvere og hvilke kræfter han selv bærer. Det bliver dog ingen nem sag, men heldigvis er han omgivet af venner der både vil låne ham deres våben og komme med en kvik bemærkning - ofte når det er dybt upassende, men sådan er venner jo.

Jeg sad limet til siderne og kunne slet ikke slippe bogen da jeg var gået igang. Den dag jeg begyndte skulle vi have gæster, og jeg var nok en smule fraværende, for jeg kunne ikke slippe historien eller lade være med at forestille mig hvad der nu skulle ske. Som i "Tir-Nâzrals arving" er der en masse navne vi skal lære og en helt ny kultur vi skal lære at bevæge os i, men selvom det nogle gange kan være hårdt med nye navne og mærkelige stavemåder, så fungerer det bare rigtig godt her. Måske fordi jeg netop har læst om Tir-Nâzral, så kom det nemmere til mig. Jeg nød i hvert fald hele læseoplevelsen, fra alle hemmelighederne, til de små spor af sandhed som Taykyn skal opdage undervejs. Persongalleriet matcher også historien godt, og Taykyn kommer på kant med flere end han bliver venner med. Alligevel formår han at samle sig en lille skare af personer der vil støtte ham - og måske endda dø for ham. Jeg blev flere gange overrasket, chokeret og frustreret over hvad han oplevede, og det er rigtig fedt at en bog kan give så mange forskellige følelsesudbrud. Ofte måtte jeg lige blinke med øjnene et par gange eller læse sætningen igen, for at være helt sikker på at jeg nu havde læst det jeg havde. Samtidig er historien utrolig velskrevet og sproget flyder bare, så man slet ikke lægger mærke til hvor hurtigt man vender siderne, før der ikke er flere tilbage.

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse mere - både om Sebastian (har smuglæst bind to) og jeg håber at Mads har mange flere historier om Tir-Nâzral og alle de personer der gemmer sig her - for jeg er slet ikke klar til at sige farvel endnu!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2018
Antal sider: 348
6 ud af 6 stjerner

mandag den 4. juni 2018

Kristen Callihan; Slagplanen [Sponsoreret]

Kristen Callihan; Slagplanen [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
"Det er ligegyldigt, om der er tusindvis af kilometer mellem os, eller om vi står lige ved siden af hinanden. Det vil altid være dig, jeg vil have."

NFL-centerspillren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: den smukke Fiona Mackenzie. Fi er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end sin svogers gode ven. Menjo mere de lærer hinanden at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres ende af landet, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.

Tredje bog i serien om de lækre NFL-spillere fortsætter i samme tråd som de foregående med vores to hovedpersoner, der gerne vil have hinanden, men ikke vil indrømme det og undervejs skal de igennem en forfærdelig masse ting før de endelig kan få hinanden. At det fortsætter på samme måde i dette tredje bind er dog bestemt ikke en dårlig ting - måske tværtimod. For netop den uopnåelige kærlighed og alle problemerne passer rigtig godt til den her slags historie. En historie der får ens læser til både at grine og græde. Til at føle sig blandt venner, fordi personerne i den simpelthen lyder så dejlige og til at skabe en i det hele taget fremragende læseoplevelse.

Selvom Ethan og Fiona er sådan nogenlunde hurtige til at finde ud af, at de gerne vil være sammen, så er der stadig masser af problemer de skal igennem - nogle mere seriøse end andre, og netop nogle af de problemer de skal igennem, er virkelig med til at bygge et solidt fundament for deres forhold. For Fi vil ikke være i rampelyset og Ethan kan ikke undgå det - deres verdener har svært ved at komme over ens med hinanden, men fordi de er ihærdige og vil hinanden, så forsøger de virkelig - også selvom det nogle gange går i hårknude. Jeg er helt vild med Ethan. Han er den stille type, spekulante type, men han gemmer alligevel på en masse indebrændte følelser, som Fi også kommer til at opleve. Han har måske svært ved at få tingene sagt, men han arbejder på det og sammen med Fi lykkedes det ham at åbne op og arbejde med det. Sammen med Ethan lærer Fi også at sige fra og ikke finde sig i hvad som helst. På arbejde bliver hun røvrendt, men der skal meget til før hun for alvor siger fra - og så siger hun til gengæld også fra med maner! Der er ikke så meget humor i denne som i de to foregående. Alligevel har Ethan og Fi meget internt sammen og de lader virkelig til at slappe af i hinandens selskab. De vokser sammen og det er helt tydeligt at det de har, er mere end blot et godt kys på en bar.

Jeg har tidligere skrevet om "Off-campus"-serien som jeg er helt pjattet med og den her ligger tæt i forlængelse af. Ikke at personerne er de samme (og dog!), men i hele opbygningen af historien, humoren og persongalleriet, gør at bøgerne minder om hinanden, selvom de er hver deres egne. For mig fungerer det rigtig godt at vi er i samme "univers", men følger forskellige personer i hver historie - samtidig spiller tidligere hovedpersoner (og måske kommende) en stor rolle. Det gør at man får et rigtig godt forhold til personerne og lærer dem rigtig godt at kende. At man kender sine hovedpersoner giver en helt anden læseoplevelse, for så føler man netop at de på en eller anden måde er ens venner.

"Game on" (og "Off-campus") er helt klare favoritter til de varme sommerdage hvor man kan ligge og læse udenfor med en kold drink i hånden. Det er underholdende og spændende på en afslappet måde, der gør at selvom bogen lidt over 300 sider lang, så vil man bare have mere når sidste side er vendt! Og jeg håber virklig at der kommer mere!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Game Plan
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 337
5 ud af 6 stjerner

lørdag den 2. juni 2018

Maj wrap-up

Maj wrap-up

Maj er kommet og gået igen i en hed tåge af varme sommerdage med læsning på terrassen. Jeg har ikke fået læst så som i april, men jeg har fået gjort endnu et godt indhug i mine stakke med anmeldereksemplarer - der er stadig en del tilbage og går også og venter på nogen. Men sådan er det vel, der er ikke nok timer i døgnet til alt det man gerne vil læse. Jeg har i hvert fald ikke nok timer til alt det jeg gerne vil. Når vi når til juli kan jeg dog se frem til en omgang readathon på mit arbejde og sommerferie, så jeg håber jeg kan få læst en masse der.

Det er blevet til en masse blandede læseoplevelser i maj. Jeg har fået læst både new adult, young adult og fantasy - og selvfølgelig en masse billedbøger og andet sjov sammen med Iris. Vi læser dog ikke så meget lige pt, da hun hellere vil være ude og bade i haven eller cykle på sin løbecykel. Jeg bliver ofte spurgt om hvordan jeg får tid til at læse så meget som jeg gør, og det gør jeg fordi jeg vil have tid til det. Når Iris sover til middag i weekenderne, når Emil er til fodbold, eller ser fodbold i tv eller om fredagen når jeg har fri. Alle de tidspunkter forsøger jeg at få læst. Så hører jeg også lydbog når jeg kører til og fra arbejde, og det hjælper også en del. Så det kan godt lade sig gøre at få læst, selvom man har en travl hverdag.

I maj blev det til 16 bøger, fordelt på 5039 sider.

Læste bøger:
Chris Weitz; Genkomsten (The Young World, #3)
Claire Fuller; Vores endeløse dage
Kristen Callihan; Chanceløs (Game on, #2)
Kristen Callihan; Slagplanen (Game on, #3)
May-Britt Brændstrup; Heir of the Thunderbirds #1
Eric Englebert; Lillebuk får brug for sin maskot (lektør)
Katerina Janouch; Olivia og Anton i svømmehallen (lektør)
Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets søn
Jenny Han; For altid, Lara Jean
Gena Showalter; Livsblod (Eviglivet, #2)
Maggie Steifvater; Drømmetyvene (The Raven Cycle, #2)
Marie Lu; Warcross
Cassandra Clare; Skyggernes Herre (Mørkets magi, #2)
Thilo P. Lassak; Jætternes sammensværgelse (lektør)
Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet
John Flanagan; Kejseren af Nihon-Ja (Skyggens Lærling, #10)

Månedens korteste bog:
Det må være "Olivia og Anton i svømmehallen" da den kun er på 28 sider.

Månedens længste bog:
"Skyggernes Herre" er med sine 748 sider den absolut længste bog jeg har læst i maj. Det er 748 actionpakkede og spændende sider og jeg elskede dem alle sammen.

Månedens mest overraskende bog:
Det er svært, men jeg tror jeg vil vælge "Drømmetyvene" af Maggie Steifvater - mest fordi den serie er fuldstændig mind blowing og man aner aldrig hvad der kommer til at ske.

Månedens bog der skuffede:
"Genkomsten" af Chris Weitz må desværre få denne plads. Jeg var vild med første bind, men desværre formåede hverken bind to eller dette sidste bind at leve op til mine forventninger, hvilket er øv, for ideen er ellers rigtig god.

Månedens bedste bog:
Selvom "Skyggernes Herre" var en fantastisk læseoplevelse, så vil jeg vælge en anden til denne kategori. Jeg vil vælge "Tusmørkets Søn" af Mads Schack-Lindhardt, fordi det bare er så velskrevet og fængslende en historie - min anmeldelse kommer snarest, så jeg vil ikke skrive så meget mere, end LÆS DEN!

Hvad vil jeg læse i juni?
Jeg går og tripper utålmodigt for at modtage den nye bog af Patrick Ness, "Knivens stemme". Jeg har hørt så meget godt om den og jeg er jo ret vild med hans bøger, så jeg glæder mig helt vildt. Jeg tror jeg bliver nødt til at gå i gang med den en fredag om morgenen når jeg har afleveret Iris, for så har jeg hele dagen til at læse den i.

onsdag den 30. maj 2018

Chris Weitz; Genkomsten [Sponsoreret]

Chris Weitz; Genkomsten (The Young World, #3) [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Efter at have kæmpet for overlevelse i New Yorks kaos har Donna svært ved at forlade det lette, sygdomsfrie liv i England. Men en ting - en person - kan få hende til at vende tilbage.

Jefferson drømte om at starte forfar - at forene alle de stridende teenageklaner og skabe et utopia. I stedet fører opdagelsen af Kuren til nye magtkampe i byen, og snart melder resten af verden sig i kampen om territoriet.

Donna og Jefferson må redde ikke bare sig selv, men det der er tilbage af deres verden.

Jeg må indrømme at dette sidste bind i serien skuffede mig. Jeg var ret vild med første bind, men allerede i bind to blev det lidt for meget og nu kammer det helt over. Jeg kan ellers rigtig godt lide ideen med historie og det samfund vi befinder os i. Det minder mig stadig meget "The Tribe" og nu hvor jeg har læst serien færdig, tror jeg, at jeg må prøve at gense nogle afsnit af serien. Det er et interessant dilemma som de unge hovedpersoner står overfor: de har muligheden for at starte forfra, men magt og korruption er stadig en faktor og endda en, som kan ødelægge alt for dem. For selvom de kun er store teenagere er der stadig magtliderlighed og politik med i spillet om at danne et nyt samfund. I "Genkomsten" finder de jo også ud af, at alt slet ikke er som de troede - og hvem er så de onde og de gode?

"Kampen" mellem de gode og det onde er anderledes i denne, for grænserne for hvornår man er god og ond er udviskede og svære at se. Stort set alle har gjort noget ondt for at overleve eller for at redde dem de elsker. Selv vores helte er ikke udelukkende gode. Stort set alle befinder sig i en gråzone, hvor deres moralske kompas og indre stemme er i tvivl om hvad der er godt og ondt. Alle kæmper for overlevelse - men om det er overlevelse for enhver pris eller kun nogle fås overlevelse, er spørgsmålet. Hvor mange skal dø før resten kan leve? Det er interessant at se hvor forskelligt mennesker reagere i sådan en verden som den Donna og Jefferson lever i. Et samfund der er ude af kontrol og hvor den stærkeste overlever.

Et irritationsmoment der er gået igen i alle bøgerne, er skrivestilen. Jeg mindes ikke at det irriterede mig helt så meget i første bog, som i denne. Vi hører fra så mange forskellige personer og alle har deres egne måder at fortælle på. Dette kan dog være et rigtig fedt virkemiddel, men heri bliver det bare for meget. Der er simpelthen for mange der vil sige noget og det bliver en mudret masse. Heldigvis hører vi ikke så meget til Brainbox - for han fortæller uden pauser eller ophold. Der er ingen punktummer i hans kapitel og det er virkelig hårdt at læse flere sider på den måde. Jeg er med på at hver kapitel repræsenterer de enkelte personer vi hører fra, men ja, for mig bliver det bare for meget. Jeg blev meget træt undervejs, fordi jeg netop måtte fokusere alt for meget på at læse, end på hvad jeg læste. Jeg håber det giver mening.

Jeg er lidt ked af at denne serie slutter dårligt, men som skrevet før, så synes hele ideen er rigtig fed og jeg kan godt lide at det voldsomme og rå i fortællingen. Der er ikke lagt fingre imellem og vi hører om hvor blodigt folk dør eller hvor ulækre de ser ud. Det gav mig ondt i maven at tænke på at skulle leve på den måde, hvor hver dag er en kamp for overlevelse.

Jeg vil stadig anbefale bogen til læsere der søger nye dystopiske serier at gå i gang med - måske er det kun mig skrivestilen irriterer, forhåbentlig - for serien er stadig god!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Revival
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 239
3 ud af 6 stjerner

mandag den 28. maj 2018

Kristen Callihan; Chanceløs [Sponsoreret]

Kristen Callihan; Chanceløs (Game on, #2) [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
GrayG: Jeg føler, jeg kan fortælle dig alt
IvyMac: Det kan du. Sådan er det med venner.
GrayG: Jeg har aldrig været venner med en pige før.
IvyMac: Jeg er beæret over at være den første.

Der er intet i verden, footballspilleren Gray har mindre lyst til end at køre rundt i sin agents datters tyggegummilyserøde bil. Men han har brug for et køretøj, og hun er på udveksling. En indædt sms, hvor hun truer ham med, hvad der sker, hvis han ødelægger hendes elskede bil, bliver starten på et overraskende venskab.

Gray er en player og ikke til seriøse forhold, men pludselig er sms-samtalerne med Ivy dagens højdepunkt. Og hun kommer snart hjem ...

Ivy har to regler: Hun dater ikke sine venner, og hun dater ikke sin fars klienter. Men det kræver alt hendes selvdisciplin ikke at bryde begge regler, for Gray er fast besluttet på at bruge alle tricks for at få hende til at give ham og kærligheden en chance. Og hendes bedste ven er hurtigt ved at blive den mest uimodståelige fyr, hun nogensinde har mødt ...

Ej, hvor jeg er fan af den her serie! Den er ikke helt ligeså god som "Off-campus", men måske synes jeg bare det, fordi jeg læste den først? Det er ikke til at vide. Jeg synes i hvert fald "Off-campus" var bare en lille my bedre. Dermed ikke sagt at denne serie ikke er god, for det er den og jeg er pjattet med den. Den indeholder virkelig bare alt hvad jeg mener kendetegner en god new adult bog.

For det første er persongalleriet virkelig nemme at holde af. Lige som i "Off-campus" føler jeg at det er som at hænge ud med venner - rigtig gode venner. Venner der kender mig og jeg kender dem. Det er fedt at have den følelse af at man er velkommen i gruppen - giver det mening? Det håber jeg i hvert fald. Samtidig har karakterne nogle gode personligheder, som er helt unikke for netop dem. Selvom drengene i historien kan minde om hinanden, skiller de sig alligevel ud - nok derfor de er så gode venner. Ens på nogle måder, forskellige på andre. Et godt match.

For det andet er historien let og flydende. Misforstå mig ikke, der er bestemt drama og problemer, men det bliver aldrig for meget eller blæst for meget ud af proportioner. Jeg synes i hvert fald ikke at det bliver for kliche-agtigt. Det er lige som det skal være. De to venner, der bare skal være venner, men som langsomt forelsker sig og til sidst må give efter. Ja, det er ikke en original tematik, men den holder alligevel. For det beskrevet på en levende og nærværende måde, så man virkelig kan mærke frustrationen fra både Ivy og Gray. Samtidig kan man også mærke at de er tiltrukket af hinanden og deres forgæves kamp for at ignorere det faktum. Det er ikke stor litterær kunst, alligevel er det en medrivende historie, der holdt mig fanget fra første side. Jeg var nysgerrig og min interesse forblev fastholdt gennem hele bogen.

For det tredje er det fedt at læse om "virkelige" problemer og mennesker en gang i mellem. Jeg læser meget fantasy og selvom de problemer jo også er virkelige, så er det bare lidt noget andet - jeg håber det giver mening. I hvert fald er det rart at befinde sig i virkelighed der ligner vores egen en gang i mellem. Der er ikke underlige navne og nye samfund man skal stifte bekendtskab med. Her ved man hvad man får og det er dejligt. Det er måske også med til at gøre historien let - fordi man netop bare træder ind og kender spillereglerne. Det er dog ikke let det hele, for Ivy og Gray kommer ud for en forfærdelig oplevelse der vil ændre deres liv - jeg vil ikke spoile noget, så jeg vil ikke sige mere, andet end det knuste mit hjerte!

Til sidst vil jeg sige et stort tak til de to oplæsere på bogen. Jeg hørte det meste af den som lydbog, inden jeg havde en friaften hvor jeg læste den færdigt. Det er en helt særlig oplevelse når der er en kvindelig og mandelig oplæser og jeg synes stemmerne passede rigtig godt til personerne. Det er Laura Drasbæk der er lægger stemme til Ivy. Hun indlæste også "The Hate U Give" og det var også en dejlig oplevelse. Ari Alexander Andersen, kendt som Reed fra "Askeprinsen", lægger stemme til Gray og det passer også godt. Begge har gode stemmer og det var en fryd at høre historien!

Til allersidst vil jeg bare anbefale bogen og serien til alle der var vilde med "Off-campus", til alle der vil have romantik, flotte fyre og piger, et par hotte sexscener, en masse drama og humor - det her holder og det er bare godt!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Friend Zone
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 352
5 ud af 6 stjerner

fredag den 25. maj 2018

Amanda Maxlyn; Stille : forbudt kærlighed [Sponsoreret]

Amanda Maxlyn; Stille : forbudt kærlighed [Sponsoreret af Palatium Books]

Bagsidetekst:
Jeg havde ikke regnet med at blive fyret og slet ikke på min fødselsdag. Men det var blot begyndelsen på flere uventede ting. Blandet andet ham.

Det var en aften, der ændrede alt. En aften i maskernes, lysternes og syndige fornøjelsers tegn. Det eneste jeg tænker på er ham, han er det eneste, jeg vil have. Og han er det eneste, jeg på ingen måde kan få.

Det eneste jeg har tilbage nu er stjålne blikke, kortvarige berøringer og en blændende længsel efter mere, mens jeg drukner i mit begær efter ham - manden der er total forbudt. 


Medmindre ... vi ikke siger noget til nogen og er helt, helt stille.

Det er længe siden jeg har læst en decideret erotisk historie og selvom der er en del sex i fx ”Off-Campus og ”Game on”-serierne, er det bare ikke helt det samme – for der er så meget mere i de bøger end bare sex. Humoren og personerne i de to serier er i hvert fald noget af det jeg elsker ved dem. Netop derfor havde jeg taget en lille pause fra erotikken, for nogle gange kan det føles som den samme historie man læser om og om igen, bare med andre personer. Samtidig kan sex-delen også blive alt for meget og fylde for meget i historien. Det er rart nok at vide at der rent faktisk er en handling som også ville kunne fungere ude sex-delen.

Denne historie er dog rigtig fin - selvom den forholdsvis kort, er der lidt kød på historien og selvom der er en del sex deri, er det ikke hele historien. Jeg vil dog sige at jeg synes bagsideteksten ikke er den bedste jeg har læst. Den er faktisk lidt for meget - lidt for plat. Den ligger op til en historie udelukkende om begær og sex og jeg synes faktisk bogen indeholder mere end blot det. Det er en fin lille historie om forelskelse - måske endda den første rigtige forelskelse, i hvert fald for Emma. Samtidig er det historien om at ville have det man ikke må få og Emma og Trey burde virkelig holde sig fra hinanden, for det kan få meget store konsekvenser for dem begge to. Så der er heldigvis mere i bogen end blot sex.

Emma og Treys møde er mere end blot et par lystne blikke og begærlige berøringer. De mødes en aften hvor de begge er iført masker, så de kender ikke hinanden og netop derfor kan man virkelig mærke at de passer godt sammen - for det er ikke det ydre (i hvert fald ikke helt) de falder for, men det de har indeni. De klikker rigtig godt sammen og derfor er det blot endnu værre at de ikke må få hinanden. De må begge to også indse at der skal ske nogle forandringer, som de måske ikke er helt villige til at lave, før de kan få hinanden. At gå på listefødder med deres forhold, holder i hvert fald ikke i længden - jeg havde dog håbet på lidt mere snigen-omkring end vi fik, men det er ok.

Historien er dog ikke stor kunst, men jeg var godt underholdt og fandt historien spændende. Den er fin at læse en varm sommeraften med et koldt glas hvidvin til. Det er helt sikkert en historie der bare skal nydes!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Hush
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 168
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 23. maj 2018

Iris anbefaler [Sponsoreret]

Iris anbefaler [Sponsoreret af Alvilda]

For lidt tid siden faldt jeg over disse fine nye bøger fra Alvilda på Instagram og tænkte at det lige var noget for Iris, så jeg skrev til Alvilda om hun (og jeg) måtte bede om nogle anmeldereksemplarer så hun kunne læse og anmelde dem - jo, jo, det kan man godt selvom man kun er 2 år og 4 måneder.

Først vil jeg sige at alle bøgerne er et kæmpe hit! Iris elsker bøger (helt sikkert ikke noget hun har fra mig, host host) og disse er bestemt ingen undtagelse. Samtidig er hun ret pjattet med dyr og store maskiner, så den boks kan vi også sætte kryds ved. Hun er også vild med bøger der siger lyde og det gør to af dem - meget spændende lyde! Dog vil jeg sige, at i modsætning til de andre bøger med lyde som vi har fra Alvilda, hvor man skal trykke på en knap, kan disse godt være lidt svære at få til at sige noget. For sensoren der afspiller lyden er lysfølsom og der skal faktisk ret meget lys til. Så nogle aftener når vi har læst i dem, skal de lige vinkles rigtigt før de siger noget. Det skal man lige vænne sig til, men det er bare en mindre detajle.

I "Titte-bøh"-bøgerne er der mange dyr og lyde man kan snakke om. Ikke bare de dyr der rent faktisk kan afspille en lyd, men mange flere og det er rigtig fint. Det gør at der er meget at snakke om og gætte sig til. Samtidig er der flapper og flapper er altid godt - man skal bare lige huske at passe lidt på med at ikke at rive for hårdt, men det arbejder vi på.

I "Følg stregen"-bøgerne er der fine streger med forskellige farver og tekstur. Hvilket er sjovt, for så er der også noget for føle-sansen. Iris har dog ikke helt fanget endnu at man skal lade fingeren følge stregen, men det kommer nok. Det er sjovt at læse i maskine-bogen, for hun er helt med på hvad der er lastbil, skraldebil (krape-bil), gravko og brandbil - i det hele taget er maskiner et hit.


I "Barnets første bogsamling" er der hele 10 små bøger med dyr. Og "lill' bitte bog" er bare et hit! Især når de kan lægges som puslespil inde i en stor bog. Hver lille bog har sit eget tema med fx modsætninger, farver og antal og de er rigtig fine. Iris er i hvert fald glad for at læse og dyr og snakke om dem - og hvad de siger, hvor store de er og så videre.

Iris vil klart anbefale bøgerne til andre læseglade, køretøjsbegejstrede og dyreglade børn - som elsker bøger! Bøgerne er gode at sidde med alene, men også sammen med en man kan snakke med om hvad der er på billederne. Ydermere er det smart at siderne er i hårdt pap, så går de ikke så nemt i stykker (måske bortset fra flapperne, men de kan tapes).

Tak til Alvilda for bøgerne!

mandag den 21. maj 2018

Kerry Drewery; Dag 7 [Sponsoreret]

Kerry Drewery; Dag 7 [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Isaac har reddet Marthas liv. Martha Honeydew er blevet løsladt fra Celle 7. Men hun bliver stadigvæk overvåget døgnet rundt. Isaac, hendes eneste ven, er nu fængslet i den samme dødscelle, hvor Martha var. Nu er det ok til Martha at redde Isaac. Regeringens korruption når ud i alle afkroge, og måske er det umuligt at kæmpe mod noget så magtfuldt. Kan hun nå det, inden det er for sent?

Jeg må krybe til korset og indrømme at jeg ikke er ligeså vild med denne efterfølger som jeg var med ”Celle 7”. Det er stadig en utrolig spændende historie, fordi den foregår i et samfund der måske ikke er så fjernt fra vores, som jeg gerne ville tro. Ligesom med samfundet i ”Flosset”-serien heller ikke er utænkeligt, hvor man ikke må hjælpe flossede mennesker, er samfundet i den pågældende serie, korrupt og styret af magtliderlige mænd, der ikke kan lide at blive sagt imod. For at vinde bruges der beskidte tricks for at få sin vilje. Premiereministeren overvåger og afpresser hvor det passer ham for at få sin vilje – og dette indebærer også at spærre uskyldige folk inde. Desværre er det også sådan et samfund hvor ingen tør sige noget. Dem der har penge tør ikke åbne munden af frygt for at miste hvad de har og dem der ingen penge har, ja, dem er der ingen der vil lytte til. Et samfund i ubalance og med oprør undervejs – for ikke alle har tænkt sig at tie stille og nogle er endda villige til at tage kampen op!

Martha er pigen der undslap, og nu er hun på flugt, samtidig med at hun skal forsøge at redde Isaac. Hun kæmper meget med usikkerhed og med at føle sig utilstrækkelig og nogle gange bliver det lidt for meget ynken. Det ødelægger lidt hendes del af fortællingen, fordi jeg ikke rigtig synes hun kæmper, og når hun gør, så bliver det noget halvhjertet noget. Hun har masser af folk der tilbyder at hjælpe hende, men hun tør ikke takke ja, af frygt for hvad der vil ske med dem. De hjælper dog alligevel og selvfølelig ender alle med at have problemer. Der er ikke sparet på drama i denne bog, og nogle gange bliver det lidt for meget. Samtidig følger vi en del personer ud over Martha og Isaac og det kan, blandet med de meget korte kapitler, gøre at bogen føles lidt forhastet og som noget der bare skal overstås.

Jeg havde troet at dette egentlig var en duologi, men jeg har så fundet ud af at der kommer en tredje bog og det er jeg glad for. Jeg håber Martha og de andre bringer bål og brand til premiereminiseren! Selvom den her skuffede, er jeg stadig meget glad for serien. Den er spændende, medrivende og interessant. For ikke alene giver det et billede af et samfund i ubalance og hvor enkelte har magten, og misbruger den. Den giver også indblik i hvordan folk reagerer hvis de pludselig får magten over andres liv. Nogle vil lytte til fornuften, andre lader sig føre med strømmen og andre begynder endda at tro at de er bedre end andre. Når et samfund er korrupt, kan man ikke vide sig sikker på sandheden af oplysninger man får fra dem der har magten og hvis man ikke selv tør sætte spørgsmålstegn og undre sig, så ender man i et samfund hvor ingen er kritiske og dem der er, bliver nedstemt eller holdt ude.

Det er dog helt klart en serie der er værd at læse og hvis du trænger til en god omgang fremtids dystopi med korrupte politikere og ung spirende kærlighed i et samfund der er skræmmende, så er det her lige serien for dig. Læs eventuelt også "Flosset"-serien.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Day 7
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 450
4 ud af 6 stjerner

fredag den 18. maj 2018

Melissa Albert; Hazel Wood [Sponsoreret]

Melissa Albert; Hazel Wood [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Alice og hendes mor har været på farten det meste af livet i et forsøg på at holde sig et skridt foran det kulsorte uheld, som altid har forfulgt dem. Alice mormor er enspænder og kultforfatter til en samling dystre eventyr. Da hun pludselig dør på sit gods, Hazel Wood, går det for alvor op for Alice, hvor uheldig man kan være. Hendes mor bliver bortført af et væsen, som hævder at være fra den grusomme, overnaturlige eventyrverden, som Alices mormor har skabt, og det eneste spor, Alice har, er en seddel med beskeden: "Hold dig væk fra Hazel Wood."

Uha, den her bog var slet slet ikke som jeg havde forestillet mig og det er bestemt ment på en positiv måde. Jeg havde forventet en dyster fortælling om skumle eventyr og jeg fik så meget mere end det. Jeg fik historien om en pige der slet er ikke er hvad hun giver sig ud for at være - og hun er ikke engang selv klar over det. Jeg fik historien om et liv på flugt. På flugt fra noget fra et andet sted. Et sted med grusomme eventyr og skæbner der ikke kan ændres, medmindre man vil betale prisen. Det er også historien om venskab og kærlighed, som bare ikke helt er nok. Om at turde sætte sig selv fri, for at finde sig selv.

Jeg blev spundet ind i de uhyggelige eventyrs verden på jagt efter sandheden om Alice og hendes mor, der efter et helt liv på flugt ikke kan flygte længere. Alice må se sandheden i øjnene, heldigvis gør hun det ikke alene, men får hjælp undervejs - for sådan er det jo i et eventyr. Der er også noget med tre prøvelser og genstande hun skal bruge. Jovist, for det er jo et eventyr. Det er dog ikke noget lystigt og lykkeligt eventyr - langt fra. Der er både brutale mord og andre bestaltiske begivenheder. Det er ikke eventyr for sarte sjæle. Samtidig skal man være vågen, for undervejs får man små bidder til den store sandhed. Sproget kan godt virke lidt knudret ind i mellem, lidt ligesom "Kragens kald", men selvom det kan være tungt at læse, passer det bare rigtig godt til historien. For historien er tung og ikke let at forstå - og hvis sproget ikke afspejlede dette, så ville det ikke gå op i den højere mening som det gør. Jeg er i hvert fald fan og jeg ville faktisk ønske at der kom flere bind, for jeg har lyst til at vende tilbage, også selvom det måske ikke er helt ufarligt.

I stemning kan det også minde lidt om "Skyggernes dronning" af R. J. Redwine, men selvom der er mørke og ondskab her, så ender det lykkeligt - prinsen får prinsessen og et lykkeligt liv. Det er jeg ikke helt sikker på sker i "Hazel Wood". Og sådan skal det også være. Det er faktisk forfriskende at alt ikke er som det ser ud til at være. At de gode måske ikke vinder så stor en sejr som de plejer, men at de rent faktisk også taber lidt. Det passer til denne historie og så er det fedt at forfatteren har ladet historien få sin vilje.

Jeg nyder at læse de lidt mørkere fantasy historier en gang i mellem og det her er helt klart en af de bedste jeg har læst. Det er en mega fed og spændende læseoplevelse - mørk og dyster, den perfekte bog til at putte sig under tæppet med en mørk aften hvor det regner og blæser udenfor.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Hazel Wood
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 400
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 16. maj 2018

Interview med Julie M. Day (og konkurrence!)

Interview med Julie M. Day (og konkurrence!)

I forbindelse med at Julie M. Day har skiftet til forlaget Leatherbound og første del af serien bliver genudgivet (det bliver spændende!), har jeg fået lov til at stille Julie nogle spørgsmål. Jeg var ret glad for bogen og jeg glæder mig til at læse mere, så jeg sprang til og fik udtænkt nogle spørgsmål, som både handler om Julies egen læstlyst, om hvordan det er skrive bøger og ikke mindst, hvordan det er at modtage anmeldelser. Ydermere fik jeg lov til at udlove et eksemplar af "Grænsen til Trafallas" til en heldig læser - konkurrencen kan ses i slutningen af indlægget!


Læste du meget som barn og havde du en yndlingsbog som du har læst mange gange eller som betyder noget særligt for dig?
Jeg læste en del som barn. Egentligt ved jeg ikke, om jeg var indbegrebet af ”læsehest”, men jeg kunne rigtig godt lide at læse. Jeg voksede også op i et hjem, hvor både mor og far læste meget.
Det var Harry Potter bøgerne, der lærte mig at elske fantasy. Den første bog i serien udkom, da jeg var omkring 9 år, så jeg er vokset op med Harry Potter. Inden J.K. Rowling fortryllede mig, læste jeg Frække Frida bøgerne af Lykke Nielsen, og jeg mindes, at jeg elskede dem. I skolen lavede jeg også et projekt om dem, hvor jeg faktisk var så heldig at få lov til at lave et interview med Lykke. Hun var helt enormt sød, og jeg var (eller er) kæmpe fan. Bøgerne mindede mig lidt om Pippi Langstrømpe, bare på dansk.
Generelt er jeg desværre ikke så godt til at få genlæst bøger. Der er mange bøger, jeg rigtig godt kunne tænke mig at besøge igen, men nye læseoplevelser og mine egne skriveri kommer ofte lidt i vejen.

Har du altid gerne ville være forfatter og hvordan besluttede du dig for at tage springet ud som forfatter?
Det enkle svar må være nej. Nej, jeg har ikke altid ville være forfatter, selvom jeg altid har elsket at fortælle historier, enten som små bøger eller i form af tegninger. Delen hvor, man digter, fascinerer mig dybt, og det har den altid gjort. Derfor kan man vel godt sige, at jeg altid gerne har ville forfatte, men jeg gjorde mig ingen tanker om, at andre skulle læse det.
Det var først, da jeg skrev Trafallas, at jeg vidste, at jeg gerne ville dele en historie med andre. Historien har fulgt mig i mange år, og jeg var sikker på, at der måtte være andre, der også ville kunne lide den. Det var, hvad der fik mig til at tage springet. Jeg havde skabt noget, som, jeg mente, var værd at læse. Noget, der også kunne fascinere andre. Derudover blev historien ved med at vokse, og det tog jeg som et godt tegn. Indimellem kan man godt komme på en ide, som aldrig bliver til andet end det - en ide. Hvis den ikke rigtig kan fylde eller bære at blive til en bog, mister man lidt troen på det.
Jeg har aldrig gjort i noveller. Hvis historierne, jeg kommer på, ikke kan vokse, forlader jeg dem ret hurtigt igen. Det skal dog siges, at det sagtens kan tage mange år, før man er i stand til at skrive historien ned. Det kræver øvelse. Hvis bare historien er der, så tror jeg, og så skriver jeg.

Mit eget billede

Hvad giver det dig, personligt, følelsesmæssigt eller udviklingsmæssigt, at skrive bøger?
Jeg tror, især med fantasy, at det giver muligheden for at slippe lidt væk fra hverdagen. Faktisk er det vel sådan med al litteratur.
Men det mest fabelagtige ved fantasy er jo netop, at alt kan lade sig gøre. Du kan rejse, hvorhen det skal være. På det personlige plan giver det mig luft. Det giver mig et frirum, hvor jeg er mere end bare mor, hustru, nogens datter etc. Det er lidt ligesom at være barn igen. Ligesom at lege med dukker. Man har lov til at være lidt barnlig, at opdigte imaginære venner og fjender. Jeg tror helt bestemt, at vi alle har fantasien, men at vi meget nemt mister den, når vi bliver voksne. Desværre. Det er jo nærmest ingen grænser for et barns fantasi, og den del arbejder jeg for at beholde, men med et tvist af voksnes problemer og livets realiteter. Følelsesmæssigt kan det fra tid til anden være lidt svært at hoppe rundt i mine fiktive verdener. Jeg fortaber mig tit i dem. Jeg har tit lyst til at blive hængende længere, end jeg måske lige kan få lov til. På det udviklingsmæssige plan bliver mine skriveegenskaber stærkere. Jeg udvikler mig hele tiden som forfatter. Jo mere jeg skriver, jo bedre bliver jeg, og jo flere ideer får jeg. Det at skrive er for mig et essentielt behov, og er jeg væk fra min computer mere end et par dage, begynder jeg at fylde min telefon op med noter.

Der er jo tonsvis af genre at vælge i mellem, hvorfor så lige fantasy?
Fantasy er for mig den allermest frie genre. Det er den genre, hvor alting kan lade sig gøre. I begyndelsen, da jeg skrev det allerførste, var det faktisk svært at skrive fantasy. Det var svært, fordi jeg havde den her barriere: ”Nej, det kan jo ikke lade sig gøre, Julie. Den vil folk aldrig hoppe på.” Men det kan det jo faktisk godt. Hvis jeg beslutter det, så kan alt lade sig gøre, og det er det smukke, som fantasy kan. Derudover tror jeg, at fantasy har lidt lettere ved at bringe forskellige tabuer på banen. Det bliver mindre udskældt, hvis det er forklædt som fantasy. Man bliver oftere stillet til ansvar for sine bøger og deres indhold, hvis det er realisme. Det, føler jeg ikke, man gør i samme grad med fantasy.

Hvad mener du der er fantasygenrens stærkeste egenskab? Hvad gør fantasygenren speciel for dig?
Jeg mener, at fantasygenren har to fundamentale egenskaber, som gør, at den er en sand vinder.
Et, evnen til at få formidlet et budskab der måske ellers er tabubelagt. To, evnen til at lade folk drømme sig væk. Fantasy giver farve i en grå hverdag. Personligt kan jeg også godt lide YA. Måske vil jeg endda en dag kaste mig ud i det, men for nu bliver jeg på fantasyhylden. Det gør jeg primært, fordi jeg føler mig virkelig godt tilpas her. Måske er jeg eskapist. Det kan jeg godt leve med, for hvem er i virkeligheden ikke det? Hvordan kunne J.K. Rowling tryllebinde hele verden med sit magiske univers? Mennesket har altid haft hang til overtro. Haft brug for at forklare ting ved hjælp af magiske elementer. Det er religion et glimrende eksempel på.
Jeg tror virkelig, at der er mange derude, som går rundt med et hemmeligt ønske om, at de måske er troldmænd uden at vide det. At der måske, bare måske, faktisk er lidt mere spænding til hverdagen. Selvfølgelig ved jeg også godt, at der findes skæbner og historier derude, som ikke engang den mest fantasifulde forfatter kunne opdigte, men jeg kan nu virkelig godt lide, når der er et lille drys af magi indover.

Billedet er lånt fra Julies Facebook-profil (og jeg har fået lov)

Outliner du hele plottet for bogen først inden du går i gang med at skrive eller udvikler historien sig meget undervejs? Føler du at personerne får deres egne stemmer og selv vil bestemme hvad der skal ske, selvom det måske ikke var det du havde planlagt?
For mit vedkommende udvikler historierne sig undervejs. Til at begynde med har jeg som regel en ret god ide om, hvor jeg vil hen. Men som handlingen skrider frem, og jo bedre jeg lærer karaktererne at kende, jo mere lader jeg mig forføre. Indimellem bliver jeg virkelig taget på sengekanten, og jeg elsker, når det sker. Når jeg er så dybt i historien, at der åbner sig andre veje. Veje, man ikke vidste fandtes. Dét er magien. Det tror jeg også, at man kan mærke som læser. Det er det, der giver de fantastiske tvist. De finurlige krøller. Nogen gange bliver jeg også sur eller ked af det, når historien vil én vej, og jeg havde forestillet mig en anden. Det kan faktisk godt være svært at give slip, og jeg øver mig stadig på det.
Jeg føler uden tvivl, at personerne, som bliver skabt, har deres egne stemmer. De går deres egne veje. Nogle råber højere end andre, men de har alle en rolle at spille. Som forfatter er det ikke altid en selvfølge, at man til at begynde med kender deres roller. Derfor kan det være ligeså interessant for mig at følge karaktererne, som det kan være for en læser.

Der er nogle forfattere der ikke har kvaler med at skulle slå personer ihjel - hvordan har du det med det?
Jeg har faktisk en person eller to, som jeg ser frem til at ”slå ihjel” - hvor lyder det brutalt. Det er både i Trafallas-universet, men også i nogle af de andre historier, jeg brygger på. Jeg går stærkt ind for ”kill your darlings”. De må gerne genopstå, man må gerne blive narret til, at de genopstår, eller de må forblive døde. Uanset hvad kan jeg godt lide, at det hele ikke er rosenrødt og forudsigeligt. Jeg kan godt lide, når de onde er tæt på at vinde, og de gode virkelig har deres kvaler. Så sidder man helt ude på kanten af stolen.

Har du en yndlingsperson i din historie om Trafallas, hvis ja, hvem og hvorfor?
Ja. Det har jeg. Jeg elsker Geíwel. Hun fascinerer mig, og jeg kan ikke blive helt klog på hende. Samtidigt med at jeg har ondt af hende, så føler jeg også, at hun rummer enormt meget styrke. En styrke, som vi kommer til at se meget mere af. (Men Julie, døde hun ikke i bog 1?) Hmm, stod der faktisk nogen steder, at hun døde? Wink-wink.

Er det skræmmende, nu hvor du har skrevet og fået udgivet noget, at få og læse anmeldelser af det du har skrevet? Og hvordan ville du håndtere en eventuel dårlig anmeldelse?
Er du vimmer, det er mega-tisse-i-bukserne-jeg-tør-ikke-læse-dem-angstprovokerende at få anmeldelser. Alligevel er det jo også lidt derfor, man vil udgive noget - for at få det læst. Det hører med, og man kan ikke kun få gode anmeldelser, selvom det ville være det sjoveste. Nogen kan lide det, man har lavet, andre kan ikke. Sådan er det bare! Jeg forsøger at takle de mindre positive anmeldelser med mine ”professionelle briller”. Det lykkes ikke altid, men jeg bliver bedre. Jeg prøver at tage kritikken til mig, og så sorterer jeg i det, jeg føler, jeg kan bruge til noget. Resten glemmer jeg. Jeg ved jo også godt, at jeg ikke lærer af evige roser. Man skal også indimellem mærke tornene.

Tak til Julie M. Day for at svare på mine spørgsmål, og Leatherbound for at give mig lov!

Konkurrence!
Ved at svare på nedenstående spørgsmål er du med i konkurrencen om et eksemplar af første bind i serien "Grænsen til Trafallas"! Skriv dit svar i en kommentar her eller på Facebook hvor konkurrencen også kører. Vinderen vil blive udtrukket fredag d. 25. maj kl. 12.

Spørgsmål: Hvilken serie lærte Julie M. Day at elske fantasy?

tirsdag den 15. maj 2018

Kristen Callihan; Sendt til tælling [Sponsoreret]

Kristen Callihan; Sendt til tælling (Game on, #1) [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
Et one night stand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det. I hvert fald ikke fra Annas side.

Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og vant til at kunne charmere alt og alle. Problemet er, at Anna ikke er interesseret i en plads i spotlightet ved hans side. Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig. Han må overbevise kvinden, han er forelsket i, om at det, de har sammen, er mere end bare sex. 

Da jeg så at tredje del i denne serie udkom, besluttede jeg mig for at nu var det vist på tide at få de første to læst og det er jeg glad for at jeg gjorde. For denne bog fik mig både til at grine og den knuste mit hjerte. Hvis du har læst "Off-Campus"-serien, vil jeg varmt anbefale denne som den næste serie du skal gå i gang med.

Jeg vil anbefale den fordi det er en skøn historie og ligesom med personerne i "Off-Campus" følte jeg mig blandt venner. Samspillet mellem personerne er fantastisk. De griner og hygger sig. Spiser sammen og går i byen. De irriterer og driller hinanden på kærligste vis, også selvom de kan hade hinanden, så støtter de op om om hinanden. Den giver virkelig læseren følelse af venskab og varme og det elsker jeg den her slags bøger for. For selvom det ikke er storslået litteratur, holder den hvad den lover: god underholdning og rødme i kinderne! Jeg var underholdt og fanget fra første side og havde svært ved at ligge den fra mig, da jeg først var kommet i gang. Det er fedt at vi høre fra både Drew og Annas synsvinkel, da det giver et godt indblik i hvordan de tænker og føler. Samtidig er der ikke sparet på hede sexscener der gav hjertebanken og rødmen i kinderne. Sex overtager på ingen måde hele historien, men de seksuelle spændinger mellem Anna og Drew er hele tiden til at føle på, og man kan mærke deres kampe med hvordan de skal reagere overfor den anden. Sexscenerne er ikke voldsomme eller for Fifty Shades, men almindelige og det tror jeg er noget af der også tiltaler mig i den her slags historier. Sexen virker troværdig og det gør at personerne virker troværdige.

Og hvem elsker ikke bøger med hotte fyre i? Som i "Off-Campus" er fyrene hotte, og selvom de ved det, er de ikke røvhuller, men gode fyre, der vil deres piger det bedste. Selvom de måske ikke altid opfører sig som de burde, er der ingen tvivl om, at de elsker deres piger og vil gøre alt for dem. Hvilket bare gør at jeg elsker dem endnu mere. "Battle Baylor" knuste virkelig mit hjerte og byggede det langsomt op igen! (I mit næste liv vil jeg gå på college i USA!) Han er betænksom og kærlig, og han tør vise sin kærlighed overfor Anna - også selvom hun ikke vil have den. Samtidig er han sårbar og tør ikke spørge om hjælp når han har mest brug for det, og derfor han har brug for Anna, for hun ved hvad han har brug for og tør godt give ham det - også selvom det ikke altid ender pænt.

"Livet er, hvordan du vælger at leve det, 
og hvem du vælger at leve det sammen med, 
ikke hvad du tjener dine penge på."

Udover en god kærlighedshistorie handler denne bog også om familiesammenhold - eller manglen på samme. For både Drew og Anna har mistet og er derfor usikre på hvordan man elsker et andet menneske, når dette menneske kan forlade en. Det er desværre ikke noget man forsikre sig imod, og derfor tror jeg det er vigtigt at man finder en som forstår ens indre og hvilke følelser man tumler med. Drew og Anna har mistet på forskellig måde og selvom deres sorg er forskellig, sørger de begge stadig. De er gode til at hjælpe hinanden og de opnår en form for forståelse af hvad den anden har brug for når sorgen rammer.

Jeg kunne elske ham altid. Jeg glemmer at trække vejret. 
"Når jeg finder mig eget hjem," 
siger jeg, "så slipper jeg det aldrig igen." 
Hans hals bevæger sig, da han synker. "God plan."

Selvom bogen indeholder tunge emner og den fik mig til at græde, så er det også en hyldest til livet og kærligheden. For vi er ingenting uden kærlighed og når vi finder den rette, så ved vi det og jeg er helt enig i at penge ikke er en faktor, det vigtigste er, at man er sammen med den person der gør en til den bedste udgave af sig selv man kan være. En man er stolt af. At man laver det man drømmer for og elsker, for så elsker vi også livet og nyder det.

Tak til Flamingo for boggaven.

Fakta:
Forlag: Flamingdo
Original titel: The Hook Up
Udgive i: 2014 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 409
5 ud af 6 stjerner

mandag den 14. maj 2018

Cassandra Clare & Holly Black; Sølvmasken [Sponsoreret]

Cassandra Clare & Holly Black; Sølvmasken (Magisterium, #4) [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Magernes samfund har i årtier frygtet Constantine Madden, der erklærede døden - og magerne - krig og forsøgte at genoplive de døde. Tingene gik ikke helt, som han ønskede ...

Nu lever hans sjæl videre i magikerlærlingen Callum Hunt, som er fængslet, bandlyst af magikersamfundet og anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel. Og værre endnu er han mistænkt for at have evnen og magten til at vække de døde til live - ligesom Constantine.

Da det lykkedes Callum at flygte fra fængslet, går det op for ham, at han kan blive tvunget til at leve Constantines liv, og han står over for sin allerstørste udfordring: Skal han føre Constantines store plan ud i livet? Skal han forråde sine venner og læremestre og tilintetgøre alt det, han nogen sinde har holdt af? Har han noget valg?

Situationen i denne bog spidser mere og mere til og jeg elsker det! Det er dystert, mørkt og uden særlig mange lyspunkter, men det fungerer bare rigtig godt for mig. Jeg skulle lige huske tilbage hvad der skete i "Bronzenøglen", men da jeg var kommet i tanke om hvad der skete var historien ikke til at slippe igen. Jeg kunne nok godt sige at dette bliver det nye Harry Potter, men det gør det ikke, for der er aldrig noget der bliver det nye Harry Potter. Dette er dog en god pendant til det og til de børn og unge der vil læse god og spændende fantasy. Jeg vil lige sige at stemningen næsten allerede fra bind et er noget mere dyster end i Harry Potter, så det kræver måske en lidt stærkere mave. Det er som sådan ikke fordi der er mere vold i, men selve stemningen er bare helt anderledes - hvilket er rigtig fedt, for det er også med til at gøre "Magisterium" til sin helt egen!

I dette fjerde bind må Callum endnu en gang tage nogle meget svære og fatale valg - ikke kun for ham selv, men også hans venner og hele magernes samfund. Jeg ved ikke helt om jeg skal tro på at Constantines sjæl er med til at gøre Callum ond. For mig er Callum bare Callum, men ingen tvivl om at andre gerne ville have ham til at være Constantine. Jeg er helt sikker på at Callum har flere skrupler med at vække de døde og slå en masse folk ihjel end Constantine nogensinde havde og det må trods alt have noget at sige. Samtidig har han venner der elsker ham og som vil gøre alt for ham - endda dø (op til flere gange) og hvis man inkarneret ondskab, så tror jeg ikke man ville have venner der oprigtig elsker en. Som elsker en for den man er, ikke som den andre vil have en til at være.

Det er rigtig fedt at se Callums udvikling gennem disse bøger. Fra at være den der hadede magerne til at elske deres samfund. Callum var ensom og uden venner, nu har han venner der har hans ryg og han er nogenlunde selvsikker (som nu en teenager kan være) og ved han at godt kan klare sig selv og tænke selv. Selvom han stadig kan føle sig alene med sin ondhedspoint og gerninger, så tror jeg virkelig at han godt ved inderst inde at han er elsket. Alle mennesker tvivler en gang i mellem, og det tror jeg ikke er anderledes bare fordi det er en fantasybørnebog.

Jeg glæder mig til at læse slutningen - det kan næsten ikke blive andet end episk og jeg forventer mig store ting, både af Callum og de andre, og ikke mindst forventer jeg at sidde limet til siderne og forsvinde fuldstændig i historien - forhåbentlig fælde en lille tåre til undervejs og helt klart heppe på Callum og vennerne.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Silver Marsk
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 209
5 ud af 6 stjerner

lørdag den 12. maj 2018

Becky Albertalli; Fordelen ved hemmelige forelskelser [Sponsoreret]

Becky Albertalli; Fordelen ved hemmelige forelskelser [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Cassies yndlingsemne: Den kendsgerning, at jeg har haft seksogtyve crush og har kysset præcis nul gange. Det er åbenbart, fordi jeg skal kvinde mig op. Hvis jeg er vild med en dyr, skal jeg sige det til ham. Måske kan man gøre sådan i Cassies verden og få det til at ende med et kys. Men jeg er ikke sikker på, at det fungerer for tykke piger.

Molly ved alt om at være hemmeligt forelsket. Hun har prøvet det 26 gange. For selvom hendes søster Cassie siger, at hun skal kaste sig ud i det, tør Molly ikke risikere at blive afvist. Hun er forsigtig. For det skal tykke piger altid være. Men så dukker Will op. Han er sjov, flirtende og muligt kæreste-materiale. Og med ham kan Molly måske få sit første kys. Men der er også Reid, Mollyes nye kollega. Ham kan hun da umuligt falde for. Vel?

Dette er endnu en dejlig fortælling fra ”Simonverse”. Som jeg skrev i min anmeldelse af ”Leah på off beatet”, så er jeg glad for at forfatteren har valgt at skrive flere bøger inden for det samme univers – især fordi jeg slet ikke følte mig færdig med det, da jeg havde læst historien om Simon.

I ”Fordelen ved hemmelige forelskelser” er vi dog ikke helt samme sted som i historien om Simon og Leah og det er som sådan heller ikke en af deres venner vi følger, men derimod Abbys kusiner Molly og Cassie. Molly har været forelsket et hav af gange, men aldrig noget der er blevet til noget og Cassie begynder at presse på. Molly ender i nogle situationer hvor hun ikke har lyst til at være fordi hun udgiver sig for noget hun ikke er – nemlig ligesom sin søster. Heldigvis synes jeg Molly, selvom hun har svært ved at sige nej, er god til at være tro mod sig selv og hun går aldrig for langt – ikke rigtigt i hvert fald. Hun er usikker på sig selv, for ligesom med Leah er hun ikke en XS, og det får hun at vide masser af gange – også fra nogle der måske skulle støtte hende mere, heldigvis bliver hun klogere på hvorfor, især mormoren, kan være led ved hende. Igen synes jeg det er godt at høre fra en lidt atypisk hovedperson for young adult – det er nemlig aldrig den kraftige pige vi hører fra, hun står altid i baggrunden.

Selvom dette godt kunne være blevet en sukkersød historie om forelskelser og hvad man gør når man bliver forelsket, bliver den aldrig kvalm eller for meget. For forfatteren har et skarpt øje og formår at skrive på en god og ligefrem måde, der gør historien nærværende. Der er ikke pyntet på detaljerne og jeg kan sagtens se mig selv smugle sprut med ind på mit værelse selvom jeg ikke måtte. Det er nærværende og virkelighedstro – hvilket er en af grundene til at jeg holder så meget af young adult. Det er ikke for meget, men historierne læner sig godt op af en normal hverdag, med problemer som stort set alle teenagere har været i.

Det er dog også en historie om hvad der sker med søskende når de vokser op – selvom nogle bliver tættere med årene, er der også nogle der vokser fra hinanden. For måske aldrig rigtigt at finde hinanden igen. Det i hvert fald tydeligt at selvom Molly og Cassie vil hinanden det bedste, så kommer der knuder på tråden og siden de ikke er vant til det, er det svært for dem at løsne op og tale om tingene. De er meget forskellige, og nogle gange er det ikke altid en styrke.

Ligesom de to andre bøger af Becky Albertalli er det historier man tager med sig og som indeholder alle de store følelser. Det kan young adult godt – og Becky gør det på fineste vis og jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til CarlsenPuls for anmelderekesemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The upside of unrequited
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 359
5 ud af 5 stjerner