mandag den 16. juli 2018

Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet [Reklame]

Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet [Sponsoreret af Facet]

Bagsidetekst:
Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet.

Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårig modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprører at gøre, samtidig med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på "De dør begge til sidst", når jeg tænker tilbage på "Skæbnebrevet". De to bøger har det til fælles at vores hovedpersoner får at vide hvornår de skal dø - i "Skæbnebrevet" får de et brev med en dato, når de bliver 16 (de behøver dog ikke åbne det med det samme), i "De dør begge til sidst", bliver man ringet op til dag man skal dø. Begge bøger handler om hvordan man vil leve resten af sit liv, når nu man ved hvornår man skal dø. Så stopper lighederne dog også. For hvor jeg havde håbet på at der kom et opgør i "De dør begge til sidst" og blev skuffet, så er der masser af opgør og drama i "Skæbnebrevet". Mayas dødsdato er nemlig meget tættere på end hun havde forventet og hun vil ikke give op uden kamp.

Stemningen er lidt hektisk a la "Hunger Games" og "Divergent". Hovedpersonerne er næsten i konstant flugt-mode og skal hele tiden forsøge at være et skridt foran deres forfølgere. Samtidig med at de forsøger at holde sig foran, bliver de viklet ind i en sammensværgelse der viser sig at have stor betydning for det samfund de lever i. Lidt ligesom i "Dag 7" er der en skjult dagsorden, som dem der har magten, vil gøre alt for at følge - og jeg mener virkelig alt. De er ikke bange for at bruge vold for at nå det de vil have. I "Skæbnebrevet" er det en maskine der forudser hvornår man skal dø - en maskine der aldrig tager fejl, fordi alle menneskers genmasse er indlejret i den. Kan vi lige stoppe op og tænke over det? Tænk hvis sådan en maskine faldt i de forkerte hænder. Hvilke specialdesignede sygdomme kan man brygge ved hjælp af den genmasse? Jeg kan godt forstå at der er nogen der vil sikre at den ikke falder i de forkerte hænder - så er der bare lige det problem med, hvem der bestemmer hvem der har de forkerte hænder?

Udover at være en dyster science fiction fortælling, er det også en fortælling om ikke at opgive håbet. Selvom Maya finder en måde at forlænge hendes liv på, er hun ikke villig til at betale prisen. Det viser noget om hende som person - hun vil gerne leve, men ikke for enhver pris. Nogle priser er for høje at betale. Det er også en fortælling om at skulle acceptere ens skæbne - nogle ting kan bare ikke ændres, også selvom man prøver. Når man så har accepteret sin skæbne, er det med at få det bedste ud af livet. Jeg siger ikke at man skal leve hver dag, som var det, den sidste, men at man skal leve dem på den bedst mulige måde. Nyde livet så længe man har det.

Bogen får fire stjerner fordi jeg manglede lidt mere handling undervejs. Der er flere steder hvor jeg synes Maya og Max kommer lidt for let til tingene, og andre steder hvor jeg manglede forklaring eller bare lidt mere. Det er svært at forklare helt præcist. Jeg havde dog håbet på at blive fanget mere af historien, den er spændende, misforstå mig ikke, jeg ville bare gerne have noget mere. Samtidig synes jeg slutningen var meget tynd - det var lidt som om, den skulle sluttes meget hurtigt, så jeg sad og savnede lidt mere. Derudover, er det en interessant historie, der rejser en del spørgsmål om det samfund vi (måske) er på vej ind i og om hvordan vi vælger at leve vores liv.

Tak til Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2018
Antal sider: 251
4 ud af 6 stjerner

fredag den 13. juli 2018

Billedbøger uden tekst

Billedbøger uden tekst

Har du prøvet at læse en billedbog uden tekst sammen med dit barn? Det er en lidt underlig, men meget interessant måde at læse billedbøger på. For det foregår på en helt anden måde end når du læser en med tekst. Du er selv med til at bestemme handlingen - selvfølgelig ud fra de illustrationer der er i bogen, men hvad der siges og tænkes, det bestemmer du og dem du læser med, helt selv. Man kommer til at stille mange flere spørgsmål til den man læser sammen med.

Samtidig bliver man suget ind i bogen på en helt anden måde. Læserens fantasi har frit spil og ved at man selv sætter ord på handlingen, kan historierne være forskellige fra gang til gang. Når Iris bliver lidt større er det helt sikkert noget vi skal lege og hygge os med.

Man skal dog ikke sidde passivt til ved siden af - vær med til at lytte og stille spørgsmål til hvad barnet finder på. Spørg ind til hvad barnet tror der sker på næste side, eller hvorfor vi pludselig befinder os et andet sted, eller hvad manglen af farver mon kan betyde. Nyd også de flotte illustrationer og brug tid på at sidde og find nye detaljer på billederne, som måske kan bruges næste gang i læser bogen.



Herunder viser jeg en liste med nogle af de tekstløse billedbøger som jeg kender:

Hanne Bartholin; En dag
En giraf og en lille plettet hund flyver i deres røde flyvemaskine forbi drager og gennem uvejr hen til regnbuen over deres hjem, hvor de bager kager og vasker op sammen

Lizi Boyd; Lommelygten
Tag med på telttur og gå på opdagelse om natten i lommelygtens skær

Inger-Lise Kristoffersen; Manden, fluen og det ustyrlige pigebarn
En mand og en flue møder hinanden. Manden får vinger og flyver ud i verden sammen med fluen. Her møder de en pige, der samler på insekter i syltetøjsglas. Men mødet med manden og fluen, får pigen til at se verden i et anderledes lys

Aaron Becker; Hjemkomsten
En pige og hendes far finder vej til en magisk verden, hvor det man tegner bliver til virkelighed. Men nogle soldater vil erobre de magiske farvekridt og frarøve fantasien dens farver

Lene Lang; Held i uheld
Den lille skildpadde er på vej mod markens enlige mælkebøtte, da en enkelt frøskærm fra mælkebøtten lander på skildpaddens næse, og den må nyse

Aaron Becker; Rejsen
Med et magisk kridt tegner pigen en dør, der fører hende ind i en fantasiverden. Det bliver starten på en magisk rejse med masser af oplevelser

Alice Hoogstad; Monsterbogen
Ordløs fortælling om en rolig sort/hvid by, hvor en lille pige begynder at tegne monstre med sine farvekridt. Monstrene bliver levende, og de hjælper hende med at farvelægge byen. Men det er ikke alle, der kan lide byens nye udseende

Ingrid Schubert; Paraplyen
Ordløs billedbog om en nysgerrig hund, der finder en rød paraply, der i et kraftigt blæsevejr sender ham til himmels og derefter ud på en spændende rejse rundt i hele verden og tilbage igen

Marije Tolman; Øen
Isbjørnen kravler ned til en ø, her møder han fugle, skildpadder og en flyvefisk. Dyrene hygger sig og oplever mange ting, og da dagen er slut, sidder isbjørnen glad og tilfreds på øen


Jeg håber dette kan være til inspiration for en ny slags læseoplevelse!

onsdag den 11. juli 2018

Cassandra Clare; The Mortal Instruments: The Graphic Novel, vol. 1

Cassandra Clare; The Mortal Instruments: The Graphic Novel, vol. 1

Bagsidetekst:
Hanging out with her best friend, Simon, is just about the most exciting thing in Clary's life ... that is, until she realizes there are people only she can see. But when her mother disapperars and a monster attacks her, Clary has to embrace a world that she never even knew existed - a world full of vampires, werewolves, demons, and those who fight for the humans, Shadowhunters ...

Jeg har sagt det før, men det kan sagtens tåle at blive sagt igen: jeg elsker denne serie! Hvis jeg ikke havde andre bøger at læse, var denne helt klart storfavorit til at blive valgt til genlæsning - om og om igen. Måske burde jeg snart læse den igen, hm ...

Nå, men jeg har læst manga udgaven af "The Infernal Devices" og selvom jeg ville have ønsket at illustrationerne var i farver hele vejen igennem, nød jeg alligevel at læse den serie igen. Selvom det ikke er alt der er med, er det lykkedes at få det væsentligste med, så man får essensen af historien med. Det samme gør sig gældende med denne her. Jeg har læst hele serien som bog, så der var ikke noget nyt i graphic-udgaven, og selvom der er et par ting der er ændret, så irriterede det mig ikke. Jeg nød stadig at læse den og jeg håber virkelig at resten af bogen også bliver forvandlet til graphic novel. For det giver virkelig historien liv på en helt anden måde. Jeg er kan også rigtig godt lide graphic novel udgaven af "Twilight", men der mener jeg ikke det er det hele der er blevet lavet endnu - lidt øv.

For jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med serien, vil jeg bare råde jer til at komme i gang. Der er så mange fede historier i dette univers og det er helt klart et af mine yndlings. Jeg har måske til tider drømt om at være Skyggejæger - men det siger vi ikke til nogen! Samtidig er det så fedt at Cassandra Clare heller ikke lader til at kunne slippe universet, og bliver ved med at finde på historier. Det takker jeg hende mange gange for - for så behøver jeg ikke sige farvel lige foreløbig. Ikke helt i hvert fald.

Jeg holder meget af det dystre i historien - at alt ikke er sort og hvidt, men at der er mange gråtoner man skal tage stilling til. At der ikke findes nemme valg, men at alt har konsekvenser. Jeg synes det kommer rigtig fint til udtryk i denne udgave, og det er nemt at tyde karakterernes følelse ud fra illustrationerne. De er ikke for meget, men giver endnu et eksempel på hvordan Clary, Jace, Alex og de andre kunne se ud. Det er helt klart et af de bedre bud. Jeg har set spillefilmen og tv-serien - jeg kan stadig bedst lide spillefilmen, selvom intet af det er særlig godt. Beklager. Jeg ville ønske at når man besluttede sig for at lave en filmatisering, at man så gjorde det ordentligt. Dog synes jeg at "grahic" udgaven af bogen lever rigtig godt op til mine forventninger. Der er flere af serier hvor der er lavet tegneserieudgaver til, og det giver - i hvert fald for mig - et ekstra lag til historien. At kunne se karakterernes ansigter og mimik, at fornemme deres sindelag lidt mere gennem tegninger end blot tekst. Jeg synes det fungerer rigtig godt - jeg håber bare at de også udgiver de næste bind, det er så træls at stå med en halvfærdig samling.

Fakta:
Forlag: Little, Brown & Company
Udgivet i: 2017
Antal sider: 192
5 ud af 6 stjerner

mandag den 9. juli 2018

Laurie Forest; The Black Witch

Laurie Forest; The Black Witch

Bagsidetekst:
"I need to give you something," Sage whispers, then reaches with a shiking hand for something hidden under her cloak. She pulls out a long white wand that spirals up from a exquisitely carved handle, its tip so white it reminds me of the birds' wings. She pushes the want out at me, as if trying to will me to take it. "Please. There's not a lot of time! I'm supposed to give it to you. It wants to go to you." 

"What do you mean, it wants to go to me?" I ask, confused. "Sage, where did you get this?"

"Just take it!" she insists. "It's incredibly powerful. It's the White Wand, Elloren. And you can't let them get it!"

Endelig blev jeg færdig med denne! Jeg har været i gang med den i et godt stykke tid nu, men har hørt den som lydbog, da læsning på engelsk ikke lige er min stærke side, og siden det har været vildt godt vejr, har jeg ikke brugt så meget tid inden døre med at høre lydbog. Normalt sidder jeg og tegner i min bullet journal, mens jeg hører lydbog, men jeg har ikke siddet inde på grund af det gode vejr. Så det er bestemt ikke fordi historien er kedeligt at jeg har været så længe om at få den læst. Tværtimod faktisk. Den er virkelig spændende – og jeg håber at jeg også kan finde de efterfølgende bind som lydbøger. Oplæseren gjorde i hvert fald et godt stykke arbejde, og det er vigtigt for mig.

I historien møder vi den unge pige, Elloren Gardner, som har levet et beskyttet liv sammen med sine brødre hos deres onkel. En dag bliver hun dog hentet til storbyen af hendes tante, som forsøger at få hende gift med en ung mand, Lucas Grey. Elloren har ingen magiske evner, ikke i forhold til hendes brødre, men jo mere hun lærer om sig selv, jo mindre overbevidst er hun, om at hun er helt uden kræfter. Hun skal dog lære at navigere i en verden hun ikke kender, og som barnebarn af en af de mest kendte og magtfulde hekse, bliver hun udsat for en hel del – og ikke kun gode ting. Faktisk er livet på universitet lidt af et helvede. Tanten bliver ved med at kræve ægteskab med Lucas, før hun vil hjælpe med noget som helst. Heldigvis er Elloren stærk og kan godt finde ud af at sige nej. Hun får dog venner undervejs og lærer af begå sig, men det er ikke uden kamp. Alting er faktisk en kamp – lige bortset fra at ses med Lucas Grey. Selvom hun er tiltrukket af ham, forsøger hun dog af holde afstand – især fordi Fallon Bane også er ude efter ham. Samtidig lærer Elloren at ikke alle historiebøger har ret i hvordan hendes folk fik magten over landet. Elloren begynder at få øjnene op for hvilket samfund det er hun bor i og da hun forsøger at gøre det rigtige og følge sit hjerte, hvirvles hun sammen med sine venner ind i en oprørskamp, der har ulmet længe.

Universet i denne historie er virkelig godt bygget op og forfatteren formår at skrive både beskrivende og malende om de steder som Elloren oplever. Samtidig er hele den historiske og magiske del velovervejet og spændende. Samfundsstrukturen er godt beskrevet, og jo klogere Elloren bliver, jo mere bliver hun klar over at der er noget helt galt med den måde hun og hendes folk har levet og hvordan de har behandlet andre. Selvom jeg har hørt det hele som lydbog har sproget været rigtig godt.

Det er en rigtig god historie hvis man er til magi, magiske væsner, ”historisk” drama, venskab og kærlighed – det er en meget vellykket fantasyhistorie og selvom jeg må læse den på engelsk, bliver jeg nok nødt til at læse videre. For det er først lige begyndt at blive spændende.

Fakta:
Forlag: Harlequin Teen
Udgivet i: 2017
Antal sider: 601
5 ud af 6 stjerner

fredag den 6. juli 2018

Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder [Reklame]

Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme og latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Det er så fedt at se at der bliver oversat flere og flere ungdoms bøger, især bøger der har et par år på bagen. Nu er "Knivens stemme" endelig blevet oversat og så var det vist kun rimeligt at denne også blev. Hvis du følger bogelskere på Instagram, har du næsten ikke kunnet undgå at se billeder af denne. Og omtalen er fuldt fortjent - for det er en utrolig vigtig historie.

Det er historien om et spirende venskab, hvor Ari og Dante udfordrer hinanden - på godt og ondt. De finder begge to hvile i den anden, og sammen udvikler de et venskab udover det normale. Især da Ari vælger at redde Dantes liv. Det bliver en skelsættende oplevelse for dem begge to - især fordi de laver en regel om, aldrig at snakke om det. De får det ikke rigtig bearbejdet og især Ari kan ikke helt slippe det han gjorde - for hvorfor gjorde han det egentlig? Det og mange andre spørgsmål kæmper Ari rigtig meget med. Han er en tænksom teenager, der ikke rigtig kan sætte ord på sine følelser, måske fordi han bor i hjem, hvor der ikke bliver snakket om tragedierne. Storebroren der er i fængsel og farens indre sår efter at have været i krig. Ari forsøger at drukne sig i arbejde, skole og sin bil, for både at slippe tankerne om Dante, men også for måske at slippe tankerne fuldstændig. Han er frustreret over at han ikke får svar på sine uudtalte spørgsmål, måske ville det hjælpe hvis han ret faktisk spurgte. Men både Ari og Dante befinder sig i det ingenmandsland der er mellem barndommen og voksenlivet - for hvem er vi egentlig når vi ikke længere er legende børn, men heller ikke "rigtige" voksne?

Samtidig er det historien om hvordan normen er det i samfund vi lever i. Ari er mexicaner og føler at der er visse krav han skal leve op til. Han skal køre stor bil, arbejde og måske fra tid til anden rode sig ud i noget ballade. Han har et stort temperament, og det har han nogle gange lidt svært ved at styre. Under den forholdsvis hårde overflade han forsøger at opretholde, gemmer der sig dog en helt anden Ari. Den Ari der elskede at løbe i regnen med Dante, som læste poesi med Dante, som lærte at svømme af Dante. Den Ari der er sårbar og usikker på sig selv. Den Ari der er Dantes Ari. Den Ari han måske er lidt bange for at stå ved. Ari skjuler sine følelser for Dante for alle - inklusiv ham selv, måske faktisk mest ham selv. Og det er normen i det samfund han bor. Han kan ikke være homoseksuel. Ikke så nemt som Dante kan. Dante der er lys og har velhavende, veluddannede forældre, der øser af deres kærlighed. I Dantes samfund er det helt ok at være bøsse - lige indtil han træder tilbage over tærsklen til Aris verden. Nu er der to normset der kolliderer og det kan ikke andet end ændre livet for både Ari og Dante.

"Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder" er en fremragende bog om at voksne op i den tro at man er en bestemt slags person, blot for at opleve at det er man slet ikke alligevel. Det er historien om at lære at acceptere hvem man er og hvem andre er. Der skal være plads til os alle sammen, og det lærer Ari og Dante på en hård måde, men jeg tror, at netop fordi de har været så meget igennem, jo mere kan de støtte hinanden og måske åbne øjnene for dem der ser ned på dem. Måske kan de netop være forkæmpere for at alle skal have lov til at elske hvem de vil. Samtidig er det også et godt eksempel på hvor dysfunktionel en familie kan blive hvis der ikke tales om tingene. Hvis nu Aris mor oftere havde talt om Aris bror eller faren havde talt om sine oplevelser i krig, så havde Ari nok set anderledes på mange ting. Heldigvis bliver han dog klogere - både på forældrene, men også sig selv. Det hjælper ham med at indse hvad der er vigtigt for ham og givet ham modet til at turde række ud og tage det!



Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Aristotle and Dante discover the secrets of the universe
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 400
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 4. juli 2018

Leigh Bardugo; Det korrupte rige [Sponsoreret]

Leigh Bardugo; Det korrupte rige (Six of Crows, #2) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Kaz og hans umage hold af forbrydere er gået under jorden. Ketterdams magtelite har lært af deres fejl og spiller Kaz' eget spil. Intet er helligt!

Det eneste lyspunkt er den glød af hævnlyst, der ulmer i Kaz. Er der én ting, man ikke gør, så er det at lægge sig ud med et forbrydergeni. Kragerne er måske knækkede, men også de har tilegnet sig nye evner. Evner der rækker langt ud over det naturlige og ned i et dystert mørke.

Da jeg var færdig med at læse "Grisha"-serien sukkede jeg efter mere fra dette fantastiske univers. Jeg havde godt hørt om "Six of Crows", men på det tidspunkt der var ikke udsigt til at den ville blive oversat - og som I nok ved, er jeg ikke meget for at læse på engelsk, selvom jeg virkelig gerne vil forbedre mig. Da "Kragens kald" kom på dansk kunne jeg ikke få armene ned. Endelig kunne jeg komme tilbage til "Grisha-verse", omend det blev med nogle nye folk - det er dog meget tæt på, at jeg synes "Six of Crows"-serien er bedre! Uha, nu har jeg sagt det, så må jeg hellere forklare mig.

For det første synes jeg at persongalleriet i "Six of Crows" er meget bedre end det var i "Grisha" - især fordi Alina irriterede mig ret meget undervejs i historien, men i denne, holder jeg virkelig meget af dem alle sammen. Kaz, Inej, Nina, Jesper, Matthias og selv Wylan, som ellers er ret wimpy til at starte med, ender med at overraske mig positivt. De indeholde alle sammen så meget sorg og styrke og de er, på hver deres måde, utrolig forskruede i deres syn på verden. Dog er de utrolig loyale og vil kæmpe til det aller sidste for at redde hinanden. For selvom ordene er usagte, tror jeg inderligt at de holder af hinanden.

"Jeg ville have reddet dig. 
Og hvis jeg ikke kunne gå, ville jeg kravle. 
Vi ville kæmpe os ud med knive og rygende pistoler. 
For det er det, vi gør. 
Vi kæmper altid."

For det andet elsker jeg den dystre og mørke stemning der er i bogen. Vi får lidt samme følelse i "Grisha", men her er det mere udtalt. Livet er på ingen måde en dans på roser, og det ved hovedpersonerne udmærket godt. De skal kæmpe for at overleve og ingen er hævet over at udføre beskidte tricks for at få hvad de vil have. I "Det korrupte rige" synes jeg det er endnu tydeligere hvor svært livet har været for dem alle sammen. Kaz stoler ikke på nogen og han tør slet ikke lade sine følelser for Inej skinne igennem. Inej kæmper også med sine følelser og drømme. Nina og Matthias har endelig fundet sammen, blot for at blive adskilt igen. Jesper må stå ansigt til ansigt med sin far og indrømme sine fejl og mangler, noget han bestemt ikke bryder sig om. Wylan skal kæmpe sig fri af det billede hans far har tegnet og vise at han godt kan stå på egne ben. Der er ikke sparet på grusomme detaljer om brækkede ben, sygdom og død og jeg elsker det. Det ville ikke have været det samme hvis stemningen havde været lys og let. Humoren underbygger også at ingen har haft det let. Ingen har let til smil og karakterernes sorte humor dækker godt over deres virkelige følelser som ingen tør vise.

Som kronen på værket, skriver Leigh Bardugo bare pisse fedt! Jo, det kan godt være lidt tungt en gang i mellem og der er utrolig mange tråde man skal holde styr på. Jeg sad flere gange og måtte pause for lige at tænke tilbage på hvordan det hele nu hang sammen. Det er så fedt at blive udfordret på den måde mens man læser. Der er tvists og brødkrummer der skal følges hele vejen igennem bogen og det er sitrerende spændende at man aldrig ved hvad Kaz nu har tænkt sig at gøre. Jeg kunne ikke ønske mig mere af en to'er - den holder fuldstændig. Dog håber jeg at det ikke bliver sidste eventyr i "Grisha-verse"!

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med hendes forfatterskab, kan det varmt anbefales. Start med "Grisha" og læs så historien om kragerne. Det er fuldfed fantasy på højeste niveau. Du vil grine og græde. Du vil blive fanget af historien og personerne. Jeg tør godt love at du vil elske det!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Crooked Kingdom
Udgivet i: 2016 (på engelsk) 2018 (på dansk)
Antal sider: 536
6 ud af 6 stjerner

mandag den 2. juli 2018

Juni wrap-up

Juni wrap-up

Jeg ved godt at jeg næsten siger det her hver måned, men det kommer altid bag på mig. Jeg synes virkelig tiden går hurtigt. Jeg ved ikke om det er fordi vi har lavet rigtig meget i juni, om det er fordi vejret har være fantastisk, eller bare fordi der er mange småting der skal klares hele tiden. Månederne synes i hvert fald at tage hinanden, og nu er vi halvvejs igennem året. Det er helt vildt at tænke på. Juni bød på en hel del læseoplevelser, hvilket kom lidt bag på mig, for jeg synes ikke jeg har haft så meget tid at læse i, men det må jeg have haft alligevel. For ikke alene er det blevet til en hel del bøger, de fleste af dem har også været nogle tykke nogen. Jeg ved ikke om jeg får læst ligeså meget i juli. Selvom det er sommer og jeg har ferie, har jeg også Iris hjemme i tre uger. Dog skal jeg afholde readathon på biblioteket, så der har jeg lavet mig en god stak af bøger, som jeg skal have med. Om ikke andet, så håber jeg i hvert fald på et godt læsedøgn sammen med en masse unge mennesker (hvis der er nogen der har tilmeldt sig).

Det er blevet til 18 bøger, fordelt på 5851 sider - så, ja, det er blevet til en del.

Jeg har læst:
Sebastian de Castell; Spellslinger
Cecilie Eken; Styrke (Karanagalaksen, #1)
Laura Eidnes Bregnhøi; Dagbog til min hjerne
Julie Kagawa; Soldaterne (Sagaen om Talon, #3)
Patrick Ness; Knivens stemme (Chaos Walking, #1)
Inge Duelund Nielsen; I vores familie cykler vi ikke (lektør)
Neil Patrick Harris; De Magiske Møgunger (lektør)
Julie Kagawa; Klonerne (Sagaen om Talon, #4)
Laurie Forest; The Black Witch
Francesca Sanna; The Journey
Wathery; Manden i kvinden (tegneserie)
Ryan T. Higgins; Boris flytter
Leigh Bardugo; Det korrupte rige (Six of Crows, #2)
John Boyne; Drengen i den stribede pyjamas
Benjamin Alire Sáenz; Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
John Flanagan; De tabte historier (Skyggens lærling, #11)
Veronica Roth; Delte skæbner (Dødens mærker, #2)
Simona Ahrnstedt; Alt eller intet

Månedens korteste bog:
Der er to bøger der må dele denne. Både "The Journey", som er en vildt smuk billedbog om at flygte fra et land i krig, og "Boris flytter", der er tredje del i serien om bjørnen Boris, er begge på 44 sider.

Månedens længste bog:
Der er tæt løb, men det bliver "De tabte historier", som er næstsidste del i serien om "Skyggens lærling". Den er med sinde 559 sider den længste bog jeg har læst - selvom jeg har hørt stort set det hele som lydbog, tæller det vel stadigvæk?

Månedens mest overraskende bog:
Jeg vil vælge "Drengen i den stribede pyjamas" her. Jeg har ikke tidligere læst den, og jeg var meget overrasket over hvor frygtelig en historie det er og hvor ondt den gjorde at læse. Jeg tror at Oliver Jeffers illustrationer gjorde historien endnu mere skræmmende og rørende at læse.

Månedens bedste bog:
Igen er der tæt løb mellem et par stykker, men jeg vil vælge "Knivens stemme" fordi den bare er så utrolig gennemført. Patrick Ness har virkelig gjort det igen og jeg kan slet ikke vente til efteråret hvor næste bind kommer.

Hvad jeg håber at læse i juli:
Jeg er endelig gået i gang med anden del af "En konges vej", så jeg håber at jeg kan blive færdig med den. Jeg har også lånt "Stadig mig" af Jojo Moyes, fordi jeg gerne vil se hvad der sker med Lou, selvom jeg samtidig ikke vil vide det - giver det mening? Hvad jeg ellers kommer til at læse, vil tiden vise.

fredag den 29. juni 2018

Cecilie Eken; Styrke [Sponsoreret]

Cecilie Eken; Styrke (Karanagalaksen, #1) [Sponsoreret af Høst & Søn]

Bagsidetekst:
Jeg er et stykke vraggods omgivet af så meget mørke og tomhed, at jeg lige så godt kunne være ingenting. Men jeg findes. Endnu er jeg her, og mine ord bliver gemt i skibets log, og hvor andre en dag vil kunne læse dem.

Sagas rumskib er blevet ødelagt og slået ud af kurs, og hun laver sine sidste optegnelser inden den evige dvale. Hvem er hun, hvor kommer hun fra, og hvad skete der den dag, de fremmede fra Kamenia besatte hendes planet? Den dag, hun blev tvunget til at tage kampen op mod den magtfulde fyrste Almaz og hans to sønner. Uden selv at have nogen form for Styrke.

Cecilie Eken er efterhånden en veletableret og alsidig forfatter. Jeg stiftede første gang bekendtskab med hende, da min mor læste "Troldmandens Søn" højt for mig - sidenhen har jeg læst den mange gange og skrevet opgave om den. Den er absolut værd at læse. Cecilie har skrevet meget siden da, både for børn og unge. Nu har hun så kastet sig over science fiction, rumkrig og politik.

Mens jeg læste bogen fik jeg en følelse af at læse "Erik Menneskesøn" - ikke fordi den handler om nordisk mytologi, men det gør den lidt alligevel. Der er en helt særlig stemning og beskrivelse af samfundet, der får mig til at tænke på et univers, hvor de nordiske guder stadig spiller en stor rolle. Navnene er lidt nordisk inspirerede, deres kultur og samfund ligeså. Det er lidt vikinge-agtigt, bare blandet med teknologi og rumskibe. For mig fungerer det virkelig godt. Jeg er vild med begge dele og denne sammensmeltning er veludført. Jeg tænkte også på "Rød Opstand" og "Illuminae" - mest på grund af rum-delen. For i "Rød Opstand"-serien er beskrivelserne af det uendelige rum, ligeså angst provokerende for mig, som de er i denne. Måske er det fordi min hjerne ikke helt kan arbejde med så stor en størrelse uendeligt rum, eller frygten for at man bliver fanget derude. I hvert fald, fanger Cecilie Eken fint min indre frygt og jeg frygter sammen med Saga at hun skal ende sine dage i sit lille rumskib. Væk fra alle hun elsker. Væk fra dem hun vil have hævn over. Bare væk. Jeg tænker på "Illuminae" fordi det meste af historien er fortalt i logbogsform og det er en helt speciel læseoplevelse. Igen, så fungerer det bare rigtig godt til netop denne historie.

Saga er fanget i sit rumskib, bogstavelig talt midt ude i ingenting, og hun fortæller sin historie, til skibets computer, så andre kan lære hvad skete med hende og hendes planet. Hendes liv er vendt på vrangen, da planten bliver invaderet, og hun bliver presset til det alleryderste, i kampen for at finde en flugtvej. Hun hader fyrst Almaz og frygter hvad han vil, men selvom hun virkelig forsøger, kan hun ikke helt hade hans sønner. De forsøger virkelig at gøre hendes liv komfortabelt, også selvom hun er fange i sit eget slot. Jeg tror også at der vokser en vis forståelse blandt de tre - eller i hvert fald Saga og den ene søn. For selvom de burde være fjender, opstår der et venskab - omend skrøbeligt, så dog et venskab.

"Styrke" er en bog om sorg over at have mistet dem man elsker og kampen for at komme videre. Det er en historie om at finde sin styrke, også selvom man ikke har Styrke (lidt kringlet). For selvom Saga er uden Styrke, har hun alligevel masser af det. For det kræver styrke at bevare overblikket og håbet om både at slippe væk fra planeten, men også at blive fundet ude i rummet. Det er en velskrevet og spændende historie og jeg glæder mig meget til at læse videre, for jeg tvivler på at alt håb er ude for Saga!

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2018
Antal sider: 235
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 27. juni 2018

John Boyne; Drengen i den stribede pyjamas [Sponsoreret]

John Boyne; Drengen i den stribede pyjamas [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
"Der er mange hundrede børn herude," sagde Bruno uden rigtig at tænke over, hvad han sagde. "De er bare ovre på den anden side af hegnet."

Jeg har stødt på denne bog mange gange på mit arbejde, men jeg har aldrig læst den. Nu er den komme i en ny illustreret udgave. Oliver Jeffers ("Barn af bøger", "Træet" og "Hjertet og flasken") har illustreret. Hvis man tidligere har læst hans billedbøger, vil man nemt kunne genkende den enkle, men smukke streg, han tegner med. Jeg er vild med hans måde at illustrere på, da han netop med meget få streger og farve, kan skabe billeder der går lige i hjertet på læseren. Illustrationer i denne historie er ingen undtagelse. Som sagt har jeg ikke læst bogen før, men med hånden på hjertet vil jeg sige at historien ramte 100 gange hårdere netop på grund af illustrationerne. De underbygger historien så strålende at man ikke kan undgå at knibe en tåre.

Historien foregår i 1943 og handler om drengen Bruno, der med sin familie skal flytte væk fra deres store hus i Berlin, til et lille afsides hus tæt op af en koncentrationslejr. Bruno er ikke meget for at flytte, men hans far har en høj stilling indenfor militæret, så der er ikke noget at rafle om. Bruno keder sig og savner sit gamle liv i Berlin. En dag beslutter han sig for at gå opdagelse og han møder drengen Shmuel, som bor på den anden side af hegnet. Inde i koncentrationslejren. Bruno er ikke klar over hvad lejren er for et sted, han er kun 9 år og forstår ikke helt verdens grusomhed. Han opfatter dog alligevel fjendskabet mellem farmoren og faren. Den kendsgerning at en officer besøger moren lidt ofte og bliver sendt væk. At det ikke er velset at stille spørgsmål ved farens ord. Og mange andre ting. Da Bruno får at vide at de skal flytte tilbage til Berlin, vil han tage afsked med sin bedste ven, men det får fatale konsekvenser.

Jeg har aldrig været særlig vild med at læse historier der foregår under krige der har fundet sted i virkeligheden. Jeg får det altid dårligt og bliver skidt tilpas. Det er noget andet med fantasy, der må være alt det vold der vil, det rører mig ikke, men når jeg ved at det virkelig er sket? Det har jeg det ikke godt med og slet ikke hvis det også handler om børn. "Drengen i den stribede pyjamas" er en historie om en naiv lille drengs syn på verden og hans håbløse tro på, at alt nok skal gå - for selvom der er onde mennesker i verden, er hans far jo ikke en af dem. Han er en af de gode soldater (det er han ikke), men selvom man kommer til at hade faren undervejs i historien, græder man alligevel over hans tab til slut og over hvordan han savner sin dreng. Det er også historien om ikke at turde gøre oprør mod noget man ved er forkert. Brunos mor ender med at indse at det faren laver og det sted de bor, ikke er godt for Bruno og søsteren. Hun tager opgøret - men for sent. Det er historien om et venskab, der spirer, på trods af partnerne er adskilt af hegn. På trods af nationalitet og tro. Det er historien om to drenge, der finder trøst i hinanden, i en svær tid. To drenge, der virkelig gerne vil lege, spille fodbold og være børn, men ikke kan fordi verden omkring dem er i krig. De burde hade hinanden, men i stedet hjælper de hinanden.

Jeg får ondt i hjertet bare ved at tænke på historien. Især fordi der er børn derude i verden, lige nu, der har det på samme måde. Som er fangede midt i en krig de ikke forstår eller som er holdt indespærret, væk fra deres forældre. Som bare gerne vil være børn og lege, men hvis frie valg er blevet frataget dem. Som med "Valget" sidder jeg tilbage med en knugende fornemmelse i hjerte og tåre i øjenkrogen. Selvom "Drengen i den stribede pyjamas" er mere end 10 år gammel, er den stadig skræmmende aktuel! Desværre!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Boy in the Striped Pajamas)
Udgivet i: 2004 (på engelsk) og 2018 (dansk - illustreret 3. udgave)
Antal sider: 384
6 ud af 6 stjerner

mandag den 25. juni 2018

Cassandra Clare; Skyggernes Herre [Sponsoreret]

Cassandra Clare; Skyggernes Herre [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Emma Carstairs har lært, at hendes kærlighed til sin parabatai, Julian Blackthorn, ikke bare er forbudt, den er også livsfarlig for dem begge. Men hvordan kan hun forlade ham, når han er truet fra elle sider? Deres eneste håb er at finde Den Sorte Bog før deres modstandere. Sammen med en gruppe venner er de tæt på målet, men så dukker den mægtigste fjende af dem alle op. Skyggernes Herre vil gøre alt for at sejre, og prisen for at slå ham kan vise sig at være højere, end Emma er parat til at betale ...

Det er ingen hemmelighed at Cassandra Clares Skyggejægerunivers er et af mine favorit fantasy universer. Nu har jeg efterhånden rejst i det i flere bøger og fulgt mange personer, og jeg tror aldrig jeg bliver træt af det. Det er gennemført helt ud til fingerspidserne og med en blanding af tør humor, fantastiske personligheder og spændende fortællinger, går det hele bare op i en højere enhed. Selvom jeg elsker de to foregående serier højt, er denne bestemt også værd at læse og er man fan af historien, så er disse et must. Jeg håber dog ikke at slutningen af "Mørkets magi" er et farvel til skyggejægerne - det tror jeg ikke jeg ville kunne bære! Så er det jo godt man kan genlæse.

Noget af det jeg elsker denne serie for, er at der ikke er langt fingre i mellem. Det er mørkt og dystert fantasy, med en masse blod og slåskampe. Sådan har det været i de foregående bøger også og jeg synes det er fedt at Cassandra holder fast i skrivestilen. Samtidig er linjerne for god og ond lidt udhviskede - jo, de onde er onde, det er man ikke i tvivl om, men selv de gode kan gøre dårlige ting, hvis de tror det hjælper deres sag. Gråzoner for moral er med i alle bøgerne, og det er med til, på en eller anden måde, at gøre personerne mere virkelighedstro. De følger ikke bare et kodeks, men kæmper for hvad der er det rigtige at gøre - også selvom det går i strid med Loven. Der er regler der skal overholdes, men alligevel rejses der tvivl om hvad der er det korrekte at gøre. Jeg har mine håb om at næste bind i serien bliver en hel del mere dyster end de to første. For Julian oplever noget brutalt, der meget vel kunne gå hen og forandre ham for altid. Det samme kan siges om Jace - for Emma får til opgave at passe på en hemmelighed for Clary, en skrækkelig en af slagsen. Hvad mon det skal ende med?

Noget andet jeg elsker ved denne serie er, at det ikke bare er magi og slåskampe med overnaturlige væsner det hele. Der er også "hverdags" problemer som sygdom i familien, at passe på hinanden - Julian er blevet voksen alt for hurtigt og har taget sig af sine søskende. Hvad har det gjort for ham og for dem? Selvom Julian har gjort sit bedste, kan det vel også have skadet i stedet for at hjælpe? Samtidig må Julian og Emma kæmpe med deres følelser for hinanden. Følelser de ikke må have, men ikke kan ignorere. Og hvad gør man så? Jeg tror ikke at Emma helt har overblik over hvor langt Julian egentlig vil gå for hende - og sin familie. Nogle gange skræmmer han hende og jeg frygter lidt, at det kun vil blive værre efter det han oplever. Det kan være svært at spå om fremtiden, men jeg tror at den bliver en hel del mørkere, før den kan blive lys!

Hvis du er til dark fantasy, krig, vold og storslået kærlighed, er alle serierne om skyggejægerne et must. Det er en serie der både vil få dig til at grine og græde. Jeg sad med bankende hjerte og opspilede øjne. Jeg slugte siderne og læste bogen på lidt mere end en dag. Jeg ville ønske der var mere. Hvor ville jeg ønske der var mere!



Tak til Gyldendal for boggaven!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Lord of Shadows
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 749
6 ud af 6 stjerner

fredag den 22. juni 2018

Sebastian de Castell; Spellslinger [Sponsoreret]

Sebastian de Castell; Spellslinger [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kellens sekstensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan'Tep-mager, eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha´Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde.

For at undgå total ydmygelse forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje. Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier - en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb.

Jeg har været alt for længe undervejs med at få læst den her bog. Sådan er det nogle gange, der bliver ved med at komme andre bøger til, der snyder foran i læsekøen. Jeg er desværre ikke altid så god til at få læst de bøger jeg modtager i rækkefølge, men jeg skal dog nok komme til dem. Sådan var det med ”Spellslinger”. Jeg vidste dog ikke helt hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse, men jeg blev meget positivt overrasket hvor spændende historien var. Jeg har ikke læst så mange anmeldelser af den, men dem jeg har læst, har været positive.

Jeg havde faktisk ikke forestillet mig at der ville være så meget politik og samfundskritik i den. Jeg havde nok mest forventet en klassisk fantasy fortælling om den udvalgte, der dog ikke helt var udvalgt alligevel, fordi han ingen magi har. Det er i de store træk også rigtigt – men Kellen gemmer på en hemmelighed, og da han lærer den at kende styrter hans verden sammen. Han lærer, lidt ligesom i ”Knivens stemme” at intet er hvad det giver sig ud for at være, og at hans folk lyver og bedrager som det passer dem, for at fastholde deres plads i samfundet. Kellen beslutter sig for at ville gøre oprør – eller i hvert fald forsøge, og det kræver allierede. Allierede som han faktisk ikke rigtig bryder sig om, men de hjælper hinanden alligevel. Der er en dyster stemning der lurer under overfladen igennem hele bogen, og det gør at jeg i hvert fald fandt den virkelig spændende og medrivende. Der er humor undervejs og jeg sad da også og klukkede for mig selv – Kellens ”kæledyr” minder mig om katten i Nevermoor. Humoren er lige tilpas – det er aldrig for meget eller for lidt og det matcher godt til den historie der fortælles.

Ikke alene lærer Kellen sandheden om det samfund han lever i og det tvinger ham til at se anderledes på hele sit liv. Han lærer også sandheden om sin egen familie og sig selv. Han må træffe nogle beslutninger, der kan få store konsekvenser – ikke blot for ham selv, men også for hans familie og venner. At opleve hans udvikling gennem fortællingen er spændende. Fra at være ”klassens klovn” og den der altid forsøger sig med sjov, bliver han en som der skal tages alvorligt – til trods for at han ingen magi har at trække på. Heldigvis kan han lære en masse tricks af sine nye venner.

Jeg var inviteret til et event i Århus hvor forfatteren var æresgæst, jeg kunne desværre ikke deltage, selvom jeg gerne ville. Jeg håber bestemt også at resten af serien bliver oversat. Det er fedt med noget fantasy der er lidt mere ”drenget” end det meste andet der bliver udgivet. Jeg siger ikke at piger ikke må læse det – det må de meget gerne, men der er ikke så meget føle-føle som der nogle gange er i ungdoms fantasy (jeg håber det gav mening). I hvert fald vil jeg varmt anbefale serien til dem der sukker efter spændende fantasy, med masser af drama og twists undervejs.

Tak til Gyldendal for boggaven!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Spellslinger
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 20. juni 2018

Bloggerevent hos Leatherbound

Bloggerevent hos Leatherbound

I lørdags havde jeg fået den store ære (sammen med en god kollega) at blive inviteret til Horsens. Selvom der er langt derned, takkede vi alligevel ja - for hvad er hyggeligere end at tilbringe et par timer sammen med andre bognørder?

Anledningen til det fine arrangement er udgivelsen af Julie M. Days andet bind i serien om Trafallas. Jeg har læst og anmeldt første bind her - den kan roligt læses, og jeg er spændt på hvor bind to tager mig hen. Jeg kan vist roligt sige at mine forventninger er tårnhøje.

Nå, men lidt mere om selve eventen. Som skrevet før, skulle bilen lige finde til Horsens, heldigvis er min kollega og jeg gode til at snakke, så tiden gik hurtigere end forventet. Da vi ankom blev vi mødt at glade smil og kram fra både Julie, de ansatte ved Leatherbound og andre bloggere. Mens vi tog for os af det lækre mad, læste Julie en smule op af den nye bog, hvorfor hun havde valgt et sted næsten til slut, ved jeg ikke, men min interesse blev i hvert fald vakt!



Efter lidt fri leg, var det tid til at teste vores viden indenfor Trafallas - pga. en dum telefon mistede jeg min fjerde plads, men jeg synes jeg klarede det meget godt, og var egentlig imponeret over hvor meget jeg kunne huske. Det er efterhåndende noget tid siden jeg har læst den. Som jeg har skrevet om i tidligere indlæg fra bloggerevents er vi ret vilde med kage og vi skulle selvfølgelig ikke snydes denne gang. Vi blev forkælet med super lækker kage - en det var næsten synd at spise! Men mums, den var god!


Kage var bestemt ikke det eneste vi blev forkælet med! Vi fik også en lækker bookiebag, med lækkert indhold. Der var en lille chokolade. Der var et fint lys, neglelak og glimmercreme. Der var en nøglering, pyntefjer og et bogmærke. Der var et lækkert kort - homemade by Julie. Og til sidst, men ikke mindst, Julies nye bog: Skyggen fra Nord! 


Det var en fantastisk hyggelig lørdag eftermiddag. Der blev grint og snakket - mest om bøger, men hey, vi er jo bogbloggere! Der blev udvekslet anbefalinger og hvad man læste nu og her. Der blev aftalt at mødes til efterårets messer. Det er dejligt at tilbringe tid sammen med andre bognørder en gang imellem. Det er sjældent vi er samlet og har god tid til snak. Jeg var træt i hovedet og glad på Julies vegne. Bogen er smuk og jeg er sikker på at indholdet nok skal matche den smukke forside. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at dykke ned i universet en gang til og se hvad Grace nu skal igennem.

Jeg vil gerne sige tak til Julie og til Leatherbound fordi jeg måtte være med! Jeg er glad for at I ville have mig med. Og så vil jeg sige tillykke med udgivelsen endnu en gang!



mandag den 18. juni 2018

Patrick Ness; Knivens stemme [Sponsoreret]

Patrick Ness; Knivens stemme (Chaos Walking, #1) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj. Intet er privat. Intet er hemmeligt.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd Hewitt til en mand, opdager han et område med total stilhed. Det burde ikke være muligt. Og nu må flygte, hvis han vil gøre sig håb om at overleve ...

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med Patrick Ness og hans helt utrolige og unikke skrivemåde. At han kan skrive så gribende og rørende, som han gjorde i "Monster" og så nytænkende og humorfyldt som i "Vi andre bor her bare" - er vist bevis nok på at han er en fortræffelig alsidig forfatter, der mestre mange stilarter. Det var derfor en dejlig nyhed da jeg opdagede at "Chaos Walking"-serien ville blive oversat til dansk. Den har efterhånden nogle år på bagen, men den har været meget hypet i USA, så det er dejligt at vi endelig får glæde af den på dansk - og hvilken oplevelse den er at læse! Jeg bliver stadig en smule rundtosset når jeg tænker tilbage på den.

Først kan Ness jo bare noget sprogligt. Han kan både skrive detaljeret og beskrivende, men han kan også skrive kryptisk og vævende - lidt af det hele er samlet her. Sproget kræver lidt tilvænning, for det er skrevet som Todd tænker. Altså rimelig kaotisk og uden brug af stavekontrol. Nogle steder, især når Todd bliver stresset, er der lange passager uden punktummer eller kommaer. Det kræver lige lidt af læseren, men det er bare med til at gøre læseoplevelsen helt fantastisk, fordi man kommer så tæt på hovedpersonen. At være i Todds hoved er meget kaotisk, og jeg er på sin vis glad for at jeg til dagligt bare er i mit eget. Det giver dog en helt særlig indlevelse med Todds følelser, tanker og valg, og gør at bogen virkelig kommer under huden på en.

Hertil kommer selve historien. Den er virkelig spændende og jeg kan godt forstå at den er blevet sammenliget med ”Hunger Games”, ”Divergent” og ”The Maze Runner” – det er den samme hæsblæsende og hektiske stemning, krydret med en uro, der kun vokser jo længere man kommer. For der er noget helt galt. Selvom den kan minde om de tre ovennævnte serier, er ”Chaos Walking” sin helt egen. Ness har igen formået at skabe et unik univers, der, selvom det er mange år ud i fremtiden, trækker tråde til vores egen tid, hvor korruption og magtliderlige regeringspersoner styrer. At alle kvinder er væk (forsvundet eller myrdet?), at man kan høre hinandens tanker og snakke med dyr (selvom ikke alle dyr har noget klogt at sige), er bare ekstra krydderi på en i forvejen virkelig spændende historie. Todd bliver sendt væk, som eneste udvej for at sikre hans overlevelse. Todds rejse bliver dog på ingen måde nem, og undervejs er han ved at dø flere gange. Samtidig må hans syn på verden revideres, da han opdager den ene sandhed efter den anden – sandheder han ikke anede at han manglede for at forstå den verden han lever i.

Jeg har tidligere skrevet om filmatiseringer af bøger og det ofte ikke går så godt. Denne skal nemlig også filmatiseres – og efter at have læst bogen, håber jeg virkelig at de lader filmen følge bogen så tæt som muligt og ikke lave en ”Ready Player One”-film, som slet ikke mindede om bogen. Jeg skal dog helt sikkert se den - måske også fordi Mads Mikkelsen er med – og jeg glæder mig til både at se filmen og læser videre. Heldigvis skal jeg ikke vente så længe på næste bind, hvilket er dejligt! Selvom bogen er over 500 sider lang, kunne jeg sagtens have læst 500 mere.

For mig har Patrick Ness helt klart gjort det igen - skrevet en utrolig fængslende og spændende historie. En læseoplevelse ud over det sædvanelige. Jeg vil faktisk sige at alle burde læse ”Knivens stemme” – fans af Ness eller ej. For mig er det helt klart en kandidat til årets bedste bog!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The knife of never letting go
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 531
6 ud af 6 stjerner

fredag den 15. juni 2018

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret]

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
For de millioner, der logger ind hver dag, er Warcross ikke bare et spil - det er en livsstil. Nogle foretrækker Warcross' virtual reality frem for virkeligheden, mens andre bare håber på at tjene penge. Teenage-hackeren Emika Chen arbejder som dusørjæger og opsporer folk, som spiller ulovligt. Da hun en dag hacker sig ind i Warcross-verdensmesterskabet bliver hun ved en fejl en del af handlingen - og mediernes yndling.

Emika tror, at hun vil blive anholdt, men i stedet kontaktes hun af spillets skaber, den unge milliardær Hideo Tanaka, som giver hende et uimodståeligt tilbud: Hun skal være spion i årets turnering. Emika haster til Tokyo og kastes ind i en afsindig verden af penge og berømmelse. Men snart opdager hun, at hun er en del af et uhyggeligt plot, som har enorme konsekvenser for hele Warcross-imperiet.

Jeg ved ikke om Marie Lu har læst "Ready Player One", men denne bog føles inspireret af den. I en fremtid hvor de rige er meget rige og de fattige meget fattige, bliver mange afhængige af Warcross som er en virtuel virkelighed, hvor alt er muligt - lyder det bekendt? I Warcross er der dog, som jeg forstod det, ikke mulighed for at leve som i "Ready Player One", man går ikke i skole, arbejder eller tager på ekspeditioner ud i rummet. I Warcross kæmper man mod andre i vilde og umulige baner, hvor man skal besejre det andet hold. Vinderen får stor prestige og mange penge - enhver der lever på kantens drøm.

Da Emika ved et tilfælde hacker åbningsceremonien, frygter hun at blive sendt i fængsel - i stedet får hun sit livs tilbud, som hun ikke kan sige nej til det. Opgaven hun får er dog ikke så ligetil, for selvom hun er glimrende hacker, er kun ok Warcross-spiller, slet ikke på niveau med dem hun skal både spille imod og være på hold med. Som spion for opfinderen af Warcross, skal hun forsøge at komme tæt på sine medspillere og de andre, for at opsnuse hvad der truer. Sandheden er dog langt værre end Emika nogensinde kunne have forestillet sig og hun stilles overfor et umuligt valg, da hun endelig opdager den. Kærligheden eller retfærdighed?

Som i "Ready Player One" kan min hjerte ikke helt arbejde med det der virtual reality, hvor man tager briller på og pludselig er et andet sted, selvom ens krop stadig er det samme sted. Jeg har selv prøvet det, og jeg bliver bare dårlig (måske fordi jeg bruger briller), så jeg kan ikke helt se det fede i det - selvfølgelig er niveauet for VR nok også lidt højere i bøgerne end som den er nu i virkeligheden. Ideen er dog tiltalende og hvis samfundet er ulideligt, livet er en endeløs kamp for overlevelse, kan jeg godt forstå at mange vil søge tilflugt i en verden hvor alt er perfekt og mulighederne uendelige. Det farlige bliver så hvis det virtuelle overtager fuldstændig, så man ikke længere kan fungere i det virkelige liv. Jeg tænker på "Surrogates" filmen med Bruce Willis, hvor alle lever i robotter, mens deres menneskelige kroppe ligger og forfalder i en teknologisk kapsel. Det er lidt skræmmende tænkning.

"Warcross" er ikke fyldt med 80'er referencer som "Ready Player One" og det er jeg glad for - det blev lidt for tungt. Historien er interessant og så snart man lærer sandheden at kende, bliver man stillet overfor nye etiske spørgsmål, der kræver eftertanke. For hvem er egentlig skurken? Det ved Emika heller ikke helt, men hun er opsat på at følge sit hjerte, også selvom det kan ende katastrofalt - for hende selv, og alle dem der spiller Warcross. Hvis du er til dystopi, science fiction og med en forkærlighed for computer spiller, så kan denne bog varmt anbefales. Jeg glæder mig til - og håber på - at bind to snart kommer, for kampen er slet ikke færdig endnu og jeg er sikker på at Emika skal meget mere igennem end det hun har været!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Warcross
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 398
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 13. juni 2018

Maggie Steifvater; Drømmetyvene [Sponsoreret]

Maggie Steifvater; Drømmetyvene [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
Hvis du kunne stjæle ting fra dine drømme, hvad ville du så tage?

Ronan Lynch har mange hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at han kan tage ting med ud af sine drømme. Mystiske, sære, uhyggelige ting. Og værdifulde ... Men Ronan er ikke den eneste, der er interesseret i drømmetingene.

Ronan er en af ravnedrengene - en gruppe blodsbrødre, der søger efter sagnkongen Glendower, som de tror ligger skjulet et eller andet sted i bakkerne omkring den kostskole, hvor de går. Vejen til Glendower har længe flydt som en understrøm under byen, men nu stiger den - ligesom Ronans hemmeligheder - op til overfladen og forandrer alting på dens vej ...

Åh, hvor er jeg glad for at denne serie endelig bliver oversat. Jeg har fulgt mange bookstagrammers som roser den til skyerne, men jeg er jo ikke så vild med at læse på engelsk, så derfor har jeg ikke fået den læst. Nu er vi så halvvejs og jeg ved ærlig talt slet ikke hvad jeg kan forvente mig af de næste bind. For når jeg tror jeg har regnet den ud, sker der noget jeg slet ikke havde forudset og jeg står tilbage ved start. Det er så fedt!

Hvor første bind handlede meget om Gansey og efterforskningen på Glendower, handler "Drømmetyvene" om Ronan og hans hemmeligheder. Derfor er historien en hel del mørkere end første bind. I "Ravnedrengene" er der også mørke at fornemme, men ikke så håndgribelig som her - sådan helt bogstavelig talt. For Ronan kan tage ting ud af sine drømme, og det er ikke alt der burde forlade drømmestedet. Der er farlige ting derinde - dødfarlige ting. Vi bliver klogere på Ronans baggrund og opvækst og det giver et lidt bedre indblik i hvorfor Ronan er som han nu er. Det har aldrig været nemt og derfor pakker han sig ofte ind i sin skal, som han ikke tror nogen kan gennemtrænge, men han tager fejl. Samtidig opdager han at han ikke er den eneste der er en drømmetyv og at de langt fra er sikre i deres lille søvnige by. Der er folk der leder efter dem.

Vi følger også Adam der kæmper sin egen kamp for overlevelse. Han er ikke rig som nogen af de andre Ravnedrengene, og derfor er hans hverdag anderledes. Der kommer knuder på tråden mellem ham og Gansey. Begge stædige og ude af stand til at give efter, ender det i misforståelser og dårlig stemning mellem vennerne. Adam lovede noget da de var i Cabeswater - og nu skal han betale prisen! Samtidig vokser Adams følelser for Blue, men hun er fastbesluttet på at de ikke skal kysse - for hun ved jo hvad der sker, men det gør Adam ikke. Blue må også indse at det måske slet ikke er Adam hun skal være bange for at kysse, men en af de andre Ravnedrenge. Hun tør dog ikke helt reagere på de følelser, for hun ved jo at en af drengene skal dø - og det er snart.

Jeg er virkelig faldet for denne serie. Ikke mindst fordi den ikke ligner noget jeg har læst før. Det er mørkt, dystert, fyldt med hemmeligheder og magi og en sagnomspunden konge der kan opfylde et ønske. Det er fascinerende læsning og man bliver suget så meget ind i historien at den er svær at slippe igen. Det er lidt a la "Vi andre bor her bare" hvor de andre beboer i byen ikke kender til eller forstår magien der lever i byen. Her er det bare dem der kender til magien vi følger, og ikke de "almindelige" mennesker. Blue, hendes familie og Ravnedrengene ved hvad der foregår, men alle andre lader til at leve deres liv uden kendskab til hvad der sker omkring dem. Alle bilerne der eksploderer, for at være erstattet af nye dagen efter, fyrværkeri og drageslagsmål - alt går hen over hovedet på dem. Det er en spændende tanke, at der måske er mere mellem himmel og jord, og hvis man ikke kigger efter, så ser man det ikke, men lever videre i uvidenhed om de storslåede ting der kunne foregå lige under ens næse.

Anyway, jeg er hooked. Jeg er fan og jeg glæder mig til næste bind!


Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Dream Thieves
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner

mandag den 11. juni 2018

Gena Showalter; Livsblod [Sponsoreret]

Gena Showalter; Livsblod [Sponsoreret af HarperCollinsNordic]

Bagsidetekst:
Kæmp til sidste blodsdråbe. Når du ved, hvor du skal tilbringe evigheden, så fejr det! Døden er overvundet. Livet hersker for evigt. Jeg er beviset på den påstand. Mit Førsteliv er forbi, men nu begynder mit Evige Liv ...

Lige inden Tenley "Ten" Lockwood døde, nåede hun at træffe sit valg. Hun ved nu, i hvilket rige hun skal tilbringe Efterlivet. Nu raser krigen mellem de to riger Trojka og Myriaderne, og Ten må tage konsekvenserne af sit valg. Ten har en usædvanlig evne. Hun kan absorbere og dele lys. Derfor vil fjenderne fra Myriaderne finde hende og skaffe hende af vejen.

Mens hun slås for sit Evigliv og prøver at forstå den nye verden, får hun tildelt sin første mission. Hun skal overtale en gruppe mennesker til at tilslutte sig Trojka, inden de dør.

Det er bare lige det, at den, hun kæmper imod, er Killian - fyren, som hun ikke kan glemme, og som ofrede alt for hende. At vinde over hende er Killians sidste chance for at redde sig selv. Mens deres kampe bliver hårdere, bliver deres følelser også stærkere. Snart indser Ten, at hun står over for et helt andet valg: Kærlighed ... eller sejr.

Ten er død. Hendes Førsteliv er forbi og nu skal hun i gang med Evig Livet. Selvom hun er sikker på sit valg, er der alligevel alvorlige konsekvenser som først går op for hende da det er for sent. Vil hun nogensinde kunne være sammen med Killian nu? Vil hun kunne redder Archer? Vil hun være stærk nok til at stoppe krigen mellem Trojka og Myriaderne? Alle disse problemer, og flere til, kæmper Ten med, mens hun skal lære at begå sig i en ny virkelighed, hvor hun ikke kender spillereglerne, heldigvis er hun ikke alene. Hun har både venner og familie der vil hjælpe og støtte - alligevel føler hun sig tit alene med sit ansvar. Hun tæller mere og bekymrer sig mere. Ikke blot om dem hun elsker, men om dem hun skal nå at redde før det er for sent.

Jeg er meget fascineret af hele ideen omkring flere liv. Der er lidt reinkarnation over det, bortset fra at du ikke bliver født igen med en ny personlighed, men du lever videre, et andet sted. At de to virkeligheder kæmper om dig og mod hinanden, både fysiske kampe på jorden, men også oppe hos dem selv (giver det mening?) - kan godt være lidt forvirrende. Men det er spændende og sætter nogle tanker i gang. Min hjerne kan dog ikke helt forstå det. Hvis jeg tænker for meget over det, bliver jeg helt rundtosset. Så jeg tror jeg skal lade være med at tænke for meget over hvordan det ville foregå i praksis og bare lade mig føre af strømmen.

"Livsblod" er ligeså hæsblæsende som "Førstelivet". Der sker noget hele tiden, og det er med at holde tungen lige i munden. Undervejs får vi korrespondancen mellem Killian og hans chefer at se, og det giver et indblik i hvor meget han må kæmpe for Ten - også selvom han skal lade som om han ikke kæmper hende. Selvom de nu er på hver sin side, kan udvikler deres følelser sig stadig - og de må indse, at det vist er umuligt for dem at bekæmpe dem. Hvis de skal afslutte krigen, må de stå sammen og finde en udvej. Ten er parat til at kæmpe, men hun lider store tab undervejs og hvor mange flere skal dø før der bliver fred? Jeg er sikker på at der kommer mange drab i fremtiden, hvis det skal lykkedes Ten at bringe fred til Trojka og Myriaderne.

Historien er virkelig spændende og selvom sproget godt kan være lidt knudret en gang i mellem, gør det ikke noget, for handlingen er medrivende og siderne vender sig selv indtil der ikke er flere tilbage. Jeg er glad for at jeg endelig tog mig sammen til at begynde på serien, for den er meget anderledes end så meget andet dystopi og fantasy jeg læser og det er fedt med noget nyt. Noget anderledes og det er det her. Det er fedt og det fungerer. Jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HarperCollinsNordic
Original titel: Lifeblood
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 443
5 ud af 6 stjerner

fredag den 8. juni 2018

Jenny Han; For altid, Lara Jean [Sponsoreret]

Jenny Han; For altid, Lara Jean (To all the boys I've loved before, #3) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Lara Jean og Peter for evigt og altid. De er stormende forelsket, og alt er bare lutter lykke. Indtil den dag Lara Jean modtager en e-mail, hun er nødt til at svare på. Uanset hvad hun svarer, vil det komme til at gøre frygtelig ondt på Peter ... eller hende selv.

Hvis du er til bøger om den helt store kærlighed - og den kan godt findes selvom man kun næsten er 18 - så er den her serie bestemt noget for dig. Det er historien om Lara Jean og Peter der begynder som "falske" kærester for at gøre andre misundelige og selvfølgelig ender de med at forelske sig sådan rigtig i hinanden - det kan godt lyde lidt for plat, men jeg synes faktisk at det fungerer rigtig godt. Især fordi de problemer de kommer ud, er nogle jeg kan forestille mig at alle kan blive udsat for. Lara Jean og hendes søskende bor sammen med deres far, der først for nyligt er begyndt at date igen. Den ældste søster er flyttet til England for at studere, så Lara Jean og Kitty må holde skansen derhjemme.

Lara Jean skal både fungerer lidt som mor for Kitty og som søster. Samtidig skal hun navigere i det med drengene - i hvert fald i de første to bøger. Nu er hende og Peter jo sammen for alvor, men deres forhold trues stadig. Nu af college som ligger lige efter sommerferien. Selvom Lara Jean og Peter har planlagt det hele, går intet som de havde forestillet sig, og snart skændes de og har svært ved at snakke sammen. Især om de ting der omhandler de to og hvad de skal i fremtiden. Ingen af dem vil begå fejl, men netop fordi de ikke snakke sammen, risikerer de at gøre det. Udover det med kærester er det også en fin historie om søskendeforhold og det at være i en sammentømret familie, hvor sammenholdet pludselig trues af nogen udefra. Ikke at denne person vil noget ondt, men hele dynamikken i Song-familiens hus ændrer sig undervejs i bogen. Der sker radikale forandringer, ikke kun for Lara Jean, men for hele familien. Lara Jean skal også ruste sig til at bo væk fra sin far og Kitty. Hun skal finde sig til rette et nyt sted og finde nye venner - hvilket vi ved at hun godt kan have lidt svært ved. Heldigvis er Lara Jean vokset rigtig meget i de sidste bøger, så jeg er ikke i tvivl om at hun nok skal klare det.

Jeg må indrømme at jeg faktisk havde frygtet det værste da jeg gik i gang med bogen. For den lægger virkelig op til en afslutning, og ikke bare på bogen, men på så mange andre måder også. Heldigvis (og håber ikke jeg spoiler for meget) - er det ikke alting der slutter, selvom det lige er på vippen. Nogen kan måske også frygte at det bliver for amerikansk eller for sukkersødt. Det synes jeg ikke det gør - et par gange kommer vi tæt på, men ikke noget som historien ikke kan bære eller som er for irriterende. Der er en del dimissions traditioner som jeg ikke kendte, men de bliver beskrevet rigtig godt og man føler historien har et godt flow, fordi begivenhederne er omtalt som de er. Samtidig får vi hele tiden et indblik i hvad Lara Jean føler omkring det hele - hvilket også virker rigtig godt.

Det er i det hele taget en rigtig fin afslutning på en god serie, som er god til dem der vil læse om kærlighed. Der er ingen "frække" scener i og selvom det godt kan virke lidt poleret til tider, så passer det stadig rigtig godt til historien, for sådan er Lara Jean og hun er tro mod sig selv hele vejen igennem, selvom hun udfordres.

Tak til CarlsenPuls for boggaven.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Always and Forever, Lara Jean
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 320
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 6. juni 2018

Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets Søn [Sponsoreret]

Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets Søn [Sponsoreret af DreamLitt]

Bagsidetekst:
Mod sin vilje står Taykyn til at blive sin klans næste Forkynder. Men denne fremtid ændrer sig drastisk, da han for at redde sin klan rejser med en flok tusmørkeelvere til deres palads for at lede efter en sagnomspunden by.

I tusmørkeelvernes palads tvinges han til at indordne sig deres grusomme levevis og indhylles langsomt i et spindelvæv af intriger og ondskab, der fører ham på sporet af sit eget tvedelte blods hemmeligheder.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne forfatter, så skal du gøre det. Debutbogen "Tir-Nâzrals arving" er en hæsblæsende og spændende fantasyfortælling, der slet ikke har fået ros nok. Det er utrolig gennemført, velskrevet og i det hele spiller der bare på alle de rigtige tangenter - i hvert fald for mig. Jeg kan godt sige at "Tusmørkets Søn" fortjener at blive læst - især hvis du har læst historien om Sebastian i Tir-Nâzral, for vi er i samme univers, bare med nye personer (som vi måske også møder i andet bind om Sebastian?) og så fortjener den at blive læst fordi det bare er en glimrende fantasy fortælling.

Taykyn lever i et af de universer som Sebastian kan komme til via træet i Tir-Nâzral. Taykyn har ikke lyst til at være Forkynder i sin klan. Han føler ikke at han passer ind og det gør han nok i virkeligheden heller ikke. Han ligner ikke de andre elvere som bor i landsbyen: han er mørk, hvor de er lyse. En dag angribes klanen og Taykyn træffer det valg der bliver grobund for hele hans fremtid - en fremtid der først er usikker, fordi han ikke ved om han kan overleve hos tusmørkeelverne, og derefter usikker fordi han bærer på en hemmelighed der kan få ham slået ihjel. I det hele taget går det ikke så godt for Taykyn - i hvert fald ikke i starten. Heldigvis lærer han hurtigt og han er ikke bange for at slå igen. Langsomt opdager han dog at mørket påvirker ham og han begynder at glemme - lige indtil den dag hvor han står ansigt til ansigt med en anden elver, en elver som han aldrig burde have glemt. Nu skal Taykyn afdække sandheden om de første elvere og hvilke kræfter han selv bærer. Det bliver dog ingen nem sag, men heldigvis er han omgivet af venner der både vil låne ham deres våben og komme med en kvik bemærkning - ofte når det er dybt upassende, men sådan er venner jo.

Jeg sad limet til siderne og kunne slet ikke slippe bogen da jeg var gået igang. Den dag jeg begyndte skulle vi have gæster, og jeg var nok en smule fraværende, for jeg kunne ikke slippe historien eller lade være med at forestille mig hvad der nu skulle ske. Som i "Tir-Nâzrals arving" er der en masse navne vi skal lære og en helt ny kultur vi skal lære at bevæge os i, men selvom det nogle gange kan være hårdt med nye navne og mærkelige stavemåder, så fungerer det bare rigtig godt her. Måske fordi jeg netop har læst om Tir-Nâzral, så kom det nemmere til mig. Jeg nød i hvert fald hele læseoplevelsen, fra alle hemmelighederne, til de små spor af sandhed som Taykyn skal opdage undervejs. Persongalleriet matcher også historien godt, og Taykyn kommer på kant med flere end han bliver venner med. Alligevel formår han at samle sig en lille skare af personer der vil støtte ham - og måske endda dø for ham. Jeg blev flere gange overrasket, chokeret og frustreret over hvad han oplevede, og det er rigtig fedt at en bog kan give så mange forskellige følelsesudbrud. Ofte måtte jeg lige blinke med øjnene et par gange eller læse sætningen igen, for at være helt sikker på at jeg nu havde læst det jeg havde. Samtidig er historien utrolig velskrevet og sproget flyder bare, så man slet ikke lægger mærke til hvor hurtigt man vender siderne, før der ikke er flere tilbage.

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse mere - både om Sebastian (har smuglæst bind to) og jeg håber at Mads har mange flere historier om Tir-Nâzral og alle de personer der gemmer sig her - for jeg er slet ikke klar til at sige farvel endnu!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2018
Antal sider: 348
6 ud af 6 stjerner

mandag den 4. juni 2018

Kristen Callihan; Slagplanen [Sponsoreret]

Kristen Callihan; Slagplanen [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
"Det er ligegyldigt, om der er tusindvis af kilometer mellem os, eller om vi står lige ved siden af hinanden. Det vil altid være dig, jeg vil have."

NFL-centerspillren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: den smukke Fiona Mackenzie. Fi er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end sin svogers gode ven. Menjo mere de lærer hinanden at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres ende af landet, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.

Tredje bog i serien om de lækre NFL-spillere fortsætter i samme tråd som de foregående med vores to hovedpersoner, der gerne vil have hinanden, men ikke vil indrømme det og undervejs skal de igennem en forfærdelig masse ting før de endelig kan få hinanden. At det fortsætter på samme måde i dette tredje bind er dog bestemt ikke en dårlig ting - måske tværtimod. For netop den uopnåelige kærlighed og alle problemerne passer rigtig godt til den her slags historie. En historie der får ens læser til både at grine og græde. Til at føle sig blandt venner, fordi personerne i den simpelthen lyder så dejlige og til at skabe en i det hele taget fremragende læseoplevelse.

Selvom Ethan og Fiona er sådan nogenlunde hurtige til at finde ud af, at de gerne vil være sammen, så er der stadig masser af problemer de skal igennem - nogle mere seriøse end andre, og netop nogle af de problemer de skal igennem, er virkelig med til at bygge et solidt fundament for deres forhold. For Fi vil ikke være i rampelyset og Ethan kan ikke undgå det - deres verdener har svært ved at komme over ens med hinanden, men fordi de er ihærdige og vil hinanden, så forsøger de virkelig - også selvom det nogle gange går i hårknude. Jeg er helt vild med Ethan. Han er den stille type, spekulante type, men han gemmer alligevel på en masse indebrændte følelser, som Fi også kommer til at opleve. Han har måske svært ved at få tingene sagt, men han arbejder på det og sammen med Fi lykkedes det ham at åbne op og arbejde med det. Sammen med Ethan lærer Fi også at sige fra og ikke finde sig i hvad som helst. På arbejde bliver hun røvrendt, men der skal meget til før hun for alvor siger fra - og så siger hun til gengæld også fra med maner! Der er ikke så meget humor i denne som i de to foregående. Alligevel har Ethan og Fi meget internt sammen og de lader virkelig til at slappe af i hinandens selskab. De vokser sammen og det er helt tydeligt at det de har, er mere end blot et godt kys på en bar.

Jeg har tidligere skrevet om "Off-campus"-serien som jeg er helt pjattet med og den her ligger tæt i forlængelse af. Ikke at personerne er de samme (og dog!), men i hele opbygningen af historien, humoren og persongalleriet, gør at bøgerne minder om hinanden, selvom de er hver deres egne. For mig fungerer det rigtig godt at vi er i samme "univers", men følger forskellige personer i hver historie - samtidig spiller tidligere hovedpersoner (og måske kommende) en stor rolle. Det gør at man får et rigtig godt forhold til personerne og lærer dem rigtig godt at kende. At man kender sine hovedpersoner giver en helt anden læseoplevelse, for så føler man netop at de på en eller anden måde er ens venner.

"Game on" (og "Off-campus") er helt klare favoritter til de varme sommerdage hvor man kan ligge og læse udenfor med en kold drink i hånden. Det er underholdende og spændende på en afslappet måde, der gør at selvom bogen lidt over 300 sider lang, så vil man bare have mere når sidste side er vendt! Og jeg håber virklig at der kommer mere!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Game Plan
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 337
5 ud af 6 stjerner

lørdag den 2. juni 2018

Maj wrap-up

Maj wrap-up

Maj er kommet og gået igen i en hed tåge af varme sommerdage med læsning på terrassen. Jeg har ikke fået læst så som i april, men jeg har fået gjort endnu et godt indhug i mine stakke med anmeldereksemplarer - der er stadig en del tilbage og går også og venter på nogen. Men sådan er det vel, der er ikke nok timer i døgnet til alt det man gerne vil læse. Jeg har i hvert fald ikke nok timer til alt det jeg gerne vil. Når vi når til juli kan jeg dog se frem til en omgang readathon på mit arbejde og sommerferie, så jeg håber jeg kan få læst en masse der.

Det er blevet til en masse blandede læseoplevelser i maj. Jeg har fået læst både new adult, young adult og fantasy - og selvfølgelig en masse billedbøger og andet sjov sammen med Iris. Vi læser dog ikke så meget lige pt, da hun hellere vil være ude og bade i haven eller cykle på sin løbecykel. Jeg bliver ofte spurgt om hvordan jeg får tid til at læse så meget som jeg gør, og det gør jeg fordi jeg vil have tid til det. Når Iris sover til middag i weekenderne, når Emil er til fodbold, eller ser fodbold i tv eller om fredagen når jeg har fri. Alle de tidspunkter forsøger jeg at få læst. Så hører jeg også lydbog når jeg kører til og fra arbejde, og det hjælper også en del. Så det kan godt lade sig gøre at få læst, selvom man har en travl hverdag.

I maj blev det til 16 bøger, fordelt på 5039 sider.

Læste bøger:
Chris Weitz; Genkomsten (The Young World, #3)
Claire Fuller; Vores endeløse dage
Kristen Callihan; Chanceløs (Game on, #2)
Kristen Callihan; Slagplanen (Game on, #3)
May-Britt Brændstrup; Heir of the Thunderbirds #1
Eric Englebert; Lillebuk får brug for sin maskot (lektør)
Katerina Janouch; Olivia og Anton i svømmehallen (lektør)
Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets søn
Jenny Han; For altid, Lara Jean
Gena Showalter; Livsblod (Eviglivet, #2)
Maggie Steifvater; Drømmetyvene (The Raven Cycle, #2)
Marie Lu; Warcross
Cassandra Clare; Skyggernes Herre (Mørkets magi, #2)
Thilo P. Lassak; Jætternes sammensværgelse (lektør)
Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet
John Flanagan; Kejseren af Nihon-Ja (Skyggens Lærling, #10)

Månedens korteste bog:
Det må være "Olivia og Anton i svømmehallen" da den kun er på 28 sider.

Månedens længste bog:
"Skyggernes Herre" er med sine 748 sider den absolut længste bog jeg har læst i maj. Det er 748 actionpakkede og spændende sider og jeg elskede dem alle sammen.

Månedens mest overraskende bog:
Det er svært, men jeg tror jeg vil vælge "Drømmetyvene" af Maggie Steifvater - mest fordi den serie er fuldstændig mind blowing og man aner aldrig hvad der kommer til at ske.

Månedens bog der skuffede:
"Genkomsten" af Chris Weitz må desværre få denne plads. Jeg var vild med første bind, men desværre formåede hverken bind to eller dette sidste bind at leve op til mine forventninger, hvilket er øv, for ideen er ellers rigtig god.

Månedens bedste bog:
Selvom "Skyggernes Herre" var en fantastisk læseoplevelse, så vil jeg vælge en anden til denne kategori. Jeg vil vælge "Tusmørkets Søn" af Mads Schack-Lindhardt, fordi det bare er så velskrevet og fængslende en historie - min anmeldelse kommer snarest, så jeg vil ikke skrive så meget mere, end LÆS DEN!

Hvad vil jeg læse i juni?
Jeg går og tripper utålmodigt for at modtage den nye bog af Patrick Ness, "Knivens stemme". Jeg har hørt så meget godt om den og jeg er jo ret vild med hans bøger, så jeg glæder mig helt vildt. Jeg tror jeg bliver nødt til at gå i gang med den en fredag om morgenen når jeg har afleveret Iris, for så har jeg hele dagen til at læse den i.

onsdag den 30. maj 2018

Chris Weitz; Genkomsten [Sponsoreret]

Chris Weitz; Genkomsten (The Young World, #3) [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Efter at have kæmpet for overlevelse i New Yorks kaos har Donna svært ved at forlade det lette, sygdomsfrie liv i England. Men en ting - en person - kan få hende til at vende tilbage.

Jefferson drømte om at starte forfar - at forene alle de stridende teenageklaner og skabe et utopia. I stedet fører opdagelsen af Kuren til nye magtkampe i byen, og snart melder resten af verden sig i kampen om territoriet.

Donna og Jefferson må redde ikke bare sig selv, men det der er tilbage af deres verden.

Jeg må indrømme at dette sidste bind i serien skuffede mig. Jeg var ret vild med første bind, men allerede i bind to blev det lidt for meget og nu kammer det helt over. Jeg kan ellers rigtig godt lide ideen med historie og det samfund vi befinder os i. Det minder mig stadig meget "The Tribe" og nu hvor jeg har læst serien færdig, tror jeg, at jeg må prøve at gense nogle afsnit af serien. Det er et interessant dilemma som de unge hovedpersoner står overfor: de har muligheden for at starte forfra, men magt og korruption er stadig en faktor og endda en, som kan ødelægge alt for dem. For selvom de kun er store teenagere er der stadig magtliderlighed og politik med i spillet om at danne et nyt samfund. I "Genkomsten" finder de jo også ud af, at alt slet ikke er som de troede - og hvem er så de onde og de gode?

"Kampen" mellem de gode og det onde er anderledes i denne, for grænserne for hvornår man er god og ond er udviskede og svære at se. Stort set alle har gjort noget ondt for at overleve eller for at redde dem de elsker. Selv vores helte er ikke udelukkende gode. Stort set alle befinder sig i en gråzone, hvor deres moralske kompas og indre stemme er i tvivl om hvad der er godt og ondt. Alle kæmper for overlevelse - men om det er overlevelse for enhver pris eller kun nogle fås overlevelse, er spørgsmålet. Hvor mange skal dø før resten kan leve? Det er interessant at se hvor forskelligt mennesker reagere i sådan en verden som den Donna og Jefferson lever i. Et samfund der er ude af kontrol og hvor den stærkeste overlever.

Et irritationsmoment der er gået igen i alle bøgerne, er skrivestilen. Jeg mindes ikke at det irriterede mig helt så meget i første bog, som i denne. Vi hører fra så mange forskellige personer og alle har deres egne måder at fortælle på. Dette kan dog være et rigtig fedt virkemiddel, men heri bliver det bare for meget. Der er simpelthen for mange der vil sige noget og det bliver en mudret masse. Heldigvis hører vi ikke så meget til Brainbox - for han fortæller uden pauser eller ophold. Der er ingen punktummer i hans kapitel og det er virkelig hårdt at læse flere sider på den måde. Jeg er med på at hver kapitel repræsenterer de enkelte personer vi hører fra, men ja, for mig bliver det bare for meget. Jeg blev meget træt undervejs, fordi jeg netop måtte fokusere alt for meget på at læse, end på hvad jeg læste. Jeg håber det giver mening.

Jeg er lidt ked af at denne serie slutter dårligt, men som skrevet før, så synes hele ideen er rigtig fed og jeg kan godt lide at det voldsomme og rå i fortællingen. Der er ikke lagt fingre imellem og vi hører om hvor blodigt folk dør eller hvor ulækre de ser ud. Det gav mig ondt i maven at tænke på at skulle leve på den måde, hvor hver dag er en kamp for overlevelse.

Jeg vil stadig anbefale bogen til læsere der søger nye dystopiske serier at gå i gang med - måske er det kun mig skrivestilen irriterer, forhåbentlig - for serien er stadig god!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Revival
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 239
3 ud af 6 stjerner