mandag den 20. august 2018

Nikolaj Johansen; Moderlandets drage [Reklame]

Nikolaj Johansen; Moderlandets drage [Sponsoreret af Calibat]

Bagsidetekst:
Imperiet Eire slår sprækker, og det er kun et spørgsmål om tid, før riget bliver badet i blod. Argone og hans venner er på flugt fra imperiets soldater. Kaptajn Kavanaugh vil have hans hoved på et fad, men da alt håb synes ude, kommer der uventet hjælp fra de indfødtes land ...

Der er virkelig alt for lidt steam-punk på dansk. Jeg kunne jo bare tage mig sammen og læse det på engelsk, men I må efterhånden kende mig godt nok til, at jeg nødigt læser på engelsk. Jeg finder det bare virkelig fascinerende. At vi er i 17-1800-tallet, men at teknologien er meget fremme i skoene og at tekniske opfindelser ikke er unormale. Selvom jeg er vild med "Soulless"-serien, er det dog også rart at læse noget uden at der er overnaturlige med, måske lige bortset fra en drage ...

Der er lidt mere cowboy og indianer over dette bind end det første. Argone skal forsøge at overtale de indfødte i landet til at gøre oprør mod Imperiet, men det går bestemt ikke efter planen - lidt a la da indianerne blev jaget fra hus og hjem af den hvide mand. Her er det nemlig også teknologien der truer de indfødtes livestil. Det er interessant at se hvor godt forfatteren får skildret den problematik det er at flytte til byen. For selvom de indfødte er tilfredse (de fleste i hvert fald) med det liv de fører, kan de ikke lade være med at drømme sig lidt væk og fantasere om en bedre tilværelse i byerne. Problemet er dog, at man ofte ikke kan se hvad der er for enden af ens næste og selvom de måske ville få et bedre liv i byerne, ville de også skulle opgive noget meget værdifuldt: deres frihed til at gøre hvad de vil, hvor de vil og hvornår de vil. Så længe de lever i det fri, er det naturen og de indfødte selv der bestemmer hvilken vej deres tilværelse skal gå. Samtidig ser vi også at Argone, misunder dem - for selvom han voksede op i byen, startede hans liv, som de indfødtes gør. Det savner han.

Samtidig må præsten, Eamonn, indse at selvom kaptajn Kavanaugh lover en bedre fremtid, er det ikke sikker at hans midler for at nå målet, er helt i Guds ånd. Eamonn bliver presset på sin tro, på hvad der er godt og ondt og ikke mindst, hvor lidt (eller meget) han skal handle for at hjælpe borgerne mod en bedre fremtid. Ligesom i "Soulless" spiller Gud og tro også en stor rolle her - for hvordan kan man tro på teknologien, samtidig med at man tror på Gud? Hvem styrer teknologien og hvem bestemmer når teknologien er god eller ond? Eamonn er virkelig kommet på prøve - og ligesom Argone, er jeg sikker på, at der venter meget større problemer i fremtiden. For selvom Kavanaugh er en slagen mand, så har han ikke tabt krigen endnu og jeg frygter at han er endnu mere opsat på at vinde nu, end nogensinde før!

Jeg synes sproget haltede lidt i den første bog i serien, men jeg vil sige at forfatteren er kommet videre og har udviklet sig meget. Sproget flyder rigtig godt og som læser forsvinder de lidt over 200 sider meget hurtigt - alt for hurtigt. Jeg ville gerne have haft mere.

Tak til Calibat for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2018
Antal sider: 254
5 ud af 6 stjerner

fredag den 17. august 2018

Sarah J. Maas; A Court of Frost and Starlight

Sarah J. Maas; A Court of Frost and Starlight

Bagsidetekst:
On the darkest night, the stars still shine.

Feyre's first Winter Solstice as High Lady is drawing near. With it will come a hard-earned rest from the work she, Rhys and their friends have done to rebuild the Night Court and the vastly changed world beyond. Yet the festive atmosphere can´t keep shadows from looming. Even as her own heart heals, she finds that those dearest to her have wounds that go deeper than she knew. 

And the scars of the past will touch her court in times to come.

Jeg kan ikke rose denne serie nok. De er faktisk kun blevet bedre - altså, jeg tror ikke noget kan måle sig med andet bind - men de andre bind er bestemt også gode. Især fordi vi lærer personerne bedre og bedre at kende. Samtidig får vi også lov til at høre fra flere af dem - nu er det ikke kun Feyre vi hører fra, men også Rhysand, Cassian og Nesta, hvilket giver et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser. Især Cassian og Nesta er spændende at følge, fordi de helt klart føler noget for hinanden, men ingen af dem er parate til at gøre noget ved det - hvilket kan være lidt belastende. Men ok, Nesta har været igennem en hel masse og er slet ikke klar til at acceptere at hun nu er fe og muligvis en ret magtfuld en af slagsen.

I denne lille fine historie følger vi Feyre, Rhys og de andre op til vintersolhverv, som er det første der skal fejres efter det store slag i "Et rige af vinger og kaos". Alle slikker stadig deres sår og har svært ved at vende tilbage til en normal hverdag. Der er stadig farer derude, og freden er på ingen må stabil. Vi får også et indblik i hvordan Tamlin har det - hvilket ikke er godt - men at ingen har medlidenhed med ham eller tager ham særlig alvorligt. Men jeg kunne godt frygte at han igen fik en stor rolle at spille.

"A Court of Frost and Starlight" skal ses som både en opfølgning af "Et rige af vinger og kaos" og en indledning til de næste bøger i serien - som vist nok ikke som sådan kommer til at handle om Feyre og Rhys, men mere de andre. Jeg kan ikke huske hvor jeg har hørt det henne, så jeg er ikke engang sikker på at det er rigtigt, men det kunne være rigtig fedt. Især fordi Feyre og Rhys ligesom har fundet hinanden og er sammen. Nu kunne det være fedt at høre om de andre. For netop hele persongalleriet i den her serie er fantastisk. Alle personerne har deres helt egne klare træk, styrker og svagheder. De har deres egen humor, som går godt i spænd med de andres og man kan virkelig mærke at de har det godt sammen - selvom de kan skælde ud, har de altid hinandens ryg og giver støtte hvis der er brug for det.

Hvis du ikke kan få nok af dette univers er denne lille appetizer et must read - især fordi det vist har lange udsigter inden næste bog i serien kommer! Øv øv!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury YA
Udgivet i: 2018
Antal sider: 229
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 15. august 2018

Cassie Beasley; Tumble & Blue

Cassie Beasley; Tumble & Blue

Bagsidetekst:
Two families.
One curse.
And only one chance to change everything. 

Jeg har sat mig for at jeg vil forsøge at blive bedre til at læse engelske bøger. Så nu vil jeg forsøge at læse mindst en bog på engelsk om måneden - jeg tæller også lydbøger med. Jeg håber, at ved gøre det, kan blive bedre og hurtigere til at læse på engelsk. Samtidig er der bare nogle bøger der desværre ikke bliver oversat, og hvis man så gerne vil læse dem alligevel, må man så gøre det på engelsk. Jeg har tidligere færdiglæst serier, hvor de sidste bind ikke blev oversat, men nok om det.

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af "Tumble & Blue", men jeg var virkelig fanget af handlingen og især det sted historien udspiller sig. Vi møder drengen Blue, der aldrig har vundet noget. Aldrig! Han er en Montgomery, og en forbandet en af slagsen. Andre i hans familie har gode skæbner, han har desværre en dårlig. En der gør at han aldrig kan vinde. Han bliver sendt hjem for at bo hos sin mormor, og nu opdager han, at han faktisk har muligheden for at få en ny skæbne. Det eneste han skal er at finde Munch. Blue møder Tumble Wilson, som også har en forbandet skæbne - deres familier var nemlig tidligere rivaler og delte den skæbne som Munch tilbød dem - den skæbne der har ødelagt flere generationer hos begge familier. Nok må være nok - Tumble og Blue sætter sig i hvert fald for at finde Munch. Men hvordan kan de vinde, når Blue aldrig vinder noget?

Hele denne sælsomme historie foregår i Okefenokee sumpen og det hele er meget sydstatsagtigt. Det er virkelig fedt. Der er gammel overtro, tandløse gamle damer, overspisende fætre, tvillinger med sære ideer, masser af mad og en stor familie, en masse gammel skrot og en lidt uhyggelig stemning. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på "True Blood" da jeg læste den - udelukkende fordi jeg forestiller mig at scenariet kunne se sådan ud. Forsiden har også et lidt mystisk skær over sig og de tre linjer på bagsider, viser tydeligt at der ikke er tale om nogen almindelig historie.

Jeg havde ikke troet at jeg ville blive så opslugt af historien som jeg blev. Jovist, sproget er ikke så svært, den er trods alt skrevet til børn på mellemtrinnet, så fangede historien alligevel og jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Jeg var virkelig underholdt. Jeg grinte over de forskellige personer vi møder, jeg fik ondt i maven over Blue og Tumbles kamp for at nå Munch og jeg fik gåsehud over hvad der skete der - det er ikke småting! Samtidig blev det flere gange tydeliggjort at hovedpersonerne er børn, især i deres naivitet over hvordan verden er skruet sammen, er godt lavet. Tumble møder sit livs helt - blot for at opdage at skinnet ofte bedrager.

Alt sammen pakket ind i mystik, sommervarme, kold lemonade, familiekærlighed, naivitet og stædighed - for hvis man virkelig er utilfreds med sin skæbne, må man jo gøre noget for at ændre den!

Fakta:
Forlag: Dial Books
Udgivet i: 2017 (på engelsk)
Antal sider: 392
5 ud af 6 stjerner

mandag den 13. august 2018

Monica Murphy; Mere end venner / For evigt [Reklame]

Monica Murphy; Mere end venner / For evigt [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst til "Mere end venner":
Jordan Tuttle er skolens mest populære fyr. Han er perfekt. Og alligevel opfører han sig, som om han ikke vil have andre end ... mig.

Det har været mit livs mest turbulente sommer. Efter at jeg fandt min ekskæreste i seng med min bedste veninde, har jeg fået nye venner, et nyt arbejde og nye interesser. Men der er en helt særlig fyr, der er interesseret i mig - og jeg forstår det ikke. Jordan Tuttle kan få lige den, hanv il have. Han er skolens mest populære fyr. Sexet, intelligent, rig og stjernequarterback. På trods af mine bange anelser og min tvivl lader jeg ham komme tæt på mig. Sandsynligvis for tæt. Jeg opdager, at han ikke er så perfekt, når det kommer til stykket, men jeg er ved at falde for ham. 
Jeg ved, at han en dag vil knuse mit hjerte. 
Og at jeg vil lade ham gøre det.

Hånden på hjertet, den her anmeldelse er skrevet for lang tid siden, men aldrig postet. Jeg har det så dårligt med at den har ligget så længe, for det var bestemt ikke min mening. Jeg beklager! Grunden til at jeg har glemt at poste den har intet at gøre med selve historien i bøgerne, det er bare min hjerne der er glemsom - for bøgerne er bestemt ikke kedelige. De er faktisk rigtig gode.

De minder lidt om både "Off-Campus" og "Game-on", bare der ikke er helt så meget sex i dem her, samtidig er vi også kun i high school, hvor de andre foregår enten på college eller efter college. Det gør dog ikke noget - Jordan og Amanda er nemme at identificere sig med, og selvom de begge to har lidt at kæmpe med, så bliver det aldrig for overdrevet eller for langt ude. Det er en realistisk fortælling, og jeg kan sagtens se det hele udspille sig for mit indre øje. Og, som med især "Off-Campus" føles personerne nærmest sommer gode venner. Man både griner og græder med dem, og mit hjerte blev lidt knust i slutningen - dog vidste man jo godt at det nok ville ende godt alligevel. Hvilket ikke gør noget. En gang i mellem kan det faktisk være en befrielse at vide hvordan historien ender - det er hele rejsen til enden, der er vigtig. De erfaringer som personerne lærer, er med til at gøre dem til dem de er - til nogen der bekymrer sig om hinanden, støtter hinanden og elsker hinanden. Ja, bevares, det kan da godt lyde lidt sukkersødt, og måske er det også lidt for amerikansk, men jeg kan godt lide det og heri fungerer det godt.

Bøgerne er ikke stor kunst, men det vil mange sikkert også sige om "Off-Campus" og "Game on". Det er letlæste historier, der stadig har noget på hjertet og som berører en. Så på den måde er det vel kunst? Hvis du trænger til en god sommerbog her inden din ferie er slut, så snup disse med hjem fra biblioteket! Hvis du vil høre lydbog, så er dette også en hvor der er to oplæsere, og det fungerer virkelig bare godt. Det giver et godt flow i historien og det er fedt at høre Jordans stemme og ikke bare en kvinde der læser hans kapitler op.

Trænger du til en feel-good roman der er overskuelig at læse, hyggelig og som vil få dig til at trække på smilebåndet og måske og finde en Kleenex frem, så kan disse to varmt anbefales!


Tak til Flamingo for boggaven.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: More Than Friends og Forever
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: Mere end venner: 259 og For evigt: 223
5 ud af 6 stjerner

fredag den 10. august 2018

Teri Terry; Afsløring [Reklame]

Teri Terry; Afsløring (Mørkt stof, #2) [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Epidemin
Årsag: Ukendt
Kur: Ingen
Dødsrate: 95%

De 5% der har overlevet er til fare for resten af befolkningen. Indberet dem øjeblikkeligt!

Epidemien spreder sig, og de få overlevende bliver jagtet som hekse, for myndighederne frygter, at de har fået særlige evner.

Kai søger desperat efter Shay, som snød ham og forsvandt for at melde sig selv til myndighederne.

Shay holdes fanget med en gruppe af overlevende, og sammen prøver de at finde ud af, hvorfor epidemien brød ud. Men der er mange, som ønsker dem ondt, og sandheden bag epidemien viser sig at være sprængfarlig.

Teri Terry er en forfatter man skal holde øje med. Jeg har læst alt af hende der er blevet oversat og jeg synes bare det bliver bedre og bedre. Hendes dystopiske historier er både skræmmende og tankevækkende. Hun skriver med indlevelse og man er ikke i tvivl om hvilket sindelag karaktererne er i. Hvis du endnu ikke har læst noget hende, så vil jeg varmt anbefale hende. Start med "Slated"-serien og læs så denne - for den, det er hårrejsende!

Intet menneske - ungt eller gammelt - burde opleve det der sker i denne bog. Epedimien breder sig for hvert sted Shay har været (tror hun) og hun træffer en vanskelig beslutninger, der meget vel kan være enden på hende og Kais forhold. Da Kai sætter efter Shay følges han med en mand der har mistet sin familie - og den beskrivelse af hans sorg, rådvildhed og fortvivlelse gik lige i hjertet på mig. Jeg fik så ondt af ham. Jeg fik ondt at Kai der, endnu engang, er blevet efterladt og Shay for at skulle træffe den beslutning - især fordi den var helt forkert. Det er ikke Shays skyld! Langtfra. Men når ingen tør sige sandheden, er det let af drage forhastede konklusioner.

Der er mange halve sandheder og løgne i denne bog og det er så fedt at læse, fordi man som læser hele tiden skal være opmærksom på hvilke informationer man får. Da sandheden gik op for mig, havde jeg mest af alt lyst til at kyle bogen væk, fordi jeg synes det hele virkede så forkert og uretfærdigt (havde samme følelse omkring slutningen, men jeg siger ikke mere om det!). Alle de kampe og alle dem som er døde kunne næsten have været undgået, hvis sandheden var kommet frem før. Hvis bagmændene stod frem og sagde sandheden, men folk ville nok ikke forstå det. Selv da Kai og Shay opdager sandheden har de svært ved at fordøje det - de gør det i hvert fald på to meget forskellige måder. Begge må dog ofre sig for sandheden og jeg frygter at det kan komme til at koste dem dyrt i sidste ende. Hvor meget kan man ofre før man giver afkald på ens egen integritet?

Jeg er virkelig spændt på at se hvor vi kommer hen i næste bind. Der er nemlig et kapitel der bliver afsluttet med et brag, men det efterlader et stort hul både hos Kai og Shay - og igen handler de på to meget forskellige måder. De vil dog begge to gerne finde frem til sandheden, jeg håber dog at deres veje krydses igen - jeg kan ikke lide at se dem som uvenner. Samtidig er jeg spændt på hvad der skal blive af de overlevende efter epidemien. Hvor mange af dem får ekstra evner? Evner som måske både kan redde dem og få dem eftersøgt. Der er lidt "Heroes" over det - også over den følelse bogen giver. En krybende panikfølelse op af rygsøjlen, en uforklarlig fornemmelse af, at der er mere mellem himmel og jord, at man ikke kan stole på nogen - heller ikke dem man elsker og at alt ikke går godt. Jeg glæder mig til se hvad det ender med. Jeg må indrømme at jeg frygter det værste - har jeg mon ret?


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Deception
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 8. august 2018

Veronica Roth; Delte skæbner [Reklame]

Veronica Roth; Delte skæbner [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Cyra og Akos' liv er bestemt af de skæbner, som oraklerne så ved deres fødsel. Når først skæbnerne er udtalt, er de uomgængelige.

Akos er forelsket i Cyra - til trods for sin dystre skæbne, der siger, at han skal dø for Cyras familie. Og da Cyras far, Lazmet Noavek - en hjerteløs tyran, som alle troede var død - genvinder den shotetiske trone, er Akos sikker på, at hans liv snart er slut.

Da Lazmet udløser en grusom krig, er Cyra og Akos desperate efter at bremse ham for enhver pris. For Cyra kan det betyde, at hun må dræbe den mand, der måske - måske ikke - er hendes far. Og for Akos, at han må ofre sit eget liv. Men selv uomgængelige skæbner kan gemme p de mest uventede hemmeligheder, og Cyra og Akos bliver tvunget ud i umulige valg ...

Veronica Roth kan virkelig noget med at skrive dystre fremtidsromaner, som man får helt ondt i maven af at læse. "Divergent"-serien synes jeg var meget spændende, fascinerende og skræmmende læsning - for hvad hvis vi på et eller andet tidspunkt ender der? "Dødens mærker" er lidt i en anden kategori, men stadig en form for fremtidsroman, hvor menneskeheden bor i rummet og lader livet blive bestemt af orakler og magtliderlige, sindsyge mænd, der gør de værste ting ved deres fjender. Stemningen er dog den samme. Den er dyster, mørk og jeg forstår ikke hvordan Cyra og Akos kan holde modet oppe og blive ved med at kæmpe.

Jeg mindes at jeg læste første bind hurtigt - denne her ligeså. Selvom sproget er lidt knudret en gang i mellem og vi følger rigtig mange personer, så er det bare en page-turner. Netop fordi vi skifter synsvinkel så tit, føles det som om siderne vender sig selv. Som læser får vi hele tiden små godbidder af sandheden at vide og brødkrummer vi skal følge, men fordi vi så lige skal høre fra en anden, som også giver en krumme, så tager det lang tid at samle hele puslespillet. Det gør dog ikke noget - for jeg sad limet til siderne. Jeg er faktisk lidt trist over at der kun er to bind, men på den anden side, er jeg godt tilfreds med at handlingen ikke blev strukket ud til at spænde over mere. Så tror jeg den var blevet udvandet. I stedet har vi en hæsblæsende duologi - som virkelig bare holder.

Vi følte med hovedpersonerne i første bind, fordi de må gå så grueligt meget igennem. Cyra der skal dræbe for sin bror, Akos der tages til fange af Cyras sindsyge bror og forelsker sig i Cyra, selvom han ved a than skal dø for hendes familie. Samtidig er der sidehistorien om Cisi og Isae - som jeg fandt ligeså spændende som den om Cyra og Akos. Begge par vil kæmpe for at blive sammen, selvom de til tider træffer nogle dumme valg, men det skræmmende med Cisi og Isae er, at Cisi kan manipulere med følelser - så hvor stor magt har hun egentlig over Isae? Hvor mange af Isaes beslutninger er rent faktisk hendes egne. Det er interessant at se Cisis kamp med moral - hvor langt skal hun gå, før det bliver for meget. Samtidig er der Cyra og Akos' kamp mod Lazmet. Han er magtfuld og sindsyg - hvor langt vil de gå for at slå ham ihjel? Jeg sad flere gange og rystede på hovedet, for jeg kunne ikke se en vej ud. Den vej de valgte var også meget anderledes end den jeg havde troet - det er fedt at blive overrasket. Udover deres kampe er der også det politiske spil om, hvem der skal reagere over hvem. Hvem der har retten til at bo visse steder. Selvom det hele tiden ligger og ulmer under overfladen, fylder den del rigtig meget - dog uden at det bliver for meget. For den altoverskyggende kamp er nemlig kampen om at få lov til at være til. Til at leve og være fri. Fri for forudbestemte skæbner og sindssyge tyranner der kun vil have magt. Og hvor langt vil man gå for den frihed? Hvor mange skal dø for den? Det plot har forfatteren virkelig også skruet godt sammen.

Hvis du er til magtkampe, rumskibe, politik, en snert at lidt magi, venskab og kærlighed - ja, faktisk det hele der skal til for at have en god fantasy-roman, så er det her helt sikkert noget du skal stifte bekendtskab med. Det er virkelig velskrevet og underholdende. Jeg håber bestemt at der kommer flere fremragende romaner fra Veronica Roths hånd i fremtiden!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Fates Divide
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 437
5 ud af 6 stjerner

mandag den 6. august 2018

May-Britt & Martin Brændstrup; The Heir of the Thunderbird [Reklame]

May-Britt & Martin Brændstrup; The Heir of the Thunderbird [Reklame]

Bagsidetekst:
Sixteen-year-old Victoria discovers that the strange condition causing her bones to break like twigs is not osteoporosis, but a legacy from her late father's ancestors. By then she is already tangled up in an intricate web of ancient legend and secret organisations. In order to find out who she really is, she must set out from her native Denmark to search for her father's family i Canada, and face her Indian ancestry, their myths and their magic.

Jeg blev kontaktet af May-Britt ang. en anmeldelse af denne bog - altså den amerikanske udgave. Jeg har tidligere læst serien og anmeldt den på bloggen (her og her). Der er dog sket visse rettelser i bogen, bl.a. er Victoria blevet ældre, og forfatterne ville derfor høre om jeg ville skrive en ny anmeldelse som passede til den nye udgave. Det gjorde jeg selvfølgelig gerne. Jeg har valgt både at fremvise den danske og engelske udgave af anmeldelsen, da jeg jo normalt anmelder på dansk - indlægget bliver nok lidt langt, men det håber jeg går! Tak til forfatterne for muligheden for at hjælpe dem med at få bogen solgt i det store udland!

Engelsk udgave:

Victoria is a 16 year old girl, who has been to the hospital with illness more times than she can count. She has a strange disease, which renders her bones incredibly fragile, breaking by the slightest pressure. The doctors are clueless to what is wrong with her. One day, she is summoned to a new meeting in Dresden, with promises of a possible cure. It does in no way go as Victoria had anticipated, although she gets a taste of a mysterious concoction, which makes her strong. Back home in Denmark, Victoria begins investigating her deceased father’s Native American family and soon discovers, that there is more to her family than first realized. She and her friend Beate decides to travel to Canada, where the father’s family lives, in order to learn more. This begins an adventure, which the two girls will not soon forget. For there are mysterious forces and old superstition at play, and other people are chasing Victoria!

If you like magic, supernatural phenomena and the struggle between good and evil, then this book is heartily recommended. It is exciting and captivating, and even though I did not know much about Native American culture, I learned much on the way and found it all interesting. The story is well written, and the pages almost turn over by themselves. There are good descriptions of Canada’s wildlife and the places that Victoria and Beate visits, and you can almost feel the cold winter’s breath against the skin and taste the frosty air in your lungs.

Besides involving magic, wizardry and power struggles, the book also revolves around friendship and budding love, which may prove impossible. Victoria develops notably during the story, and even though it spans only a short period of time, it is a realistic and true to life development. We feel her terror of never finding a cure, and of the doctors in Dresden. We understand her curiosity about her family, and her desire to travel to them. Almost everyone knows how it feels, to be in love for the first time. The writers hit all of these feelings exceedingly well, and it makes the book not superficial, but well-made and thorough.

I give this book my warmest of recommendations – both to the young readers, but certainly to the adults who enjoy good fantasy as well.

Dansk udgave:
Victoria er en 16-årig pige der har været på hospitalet og syg flere gange end hun har tal på. Hun har en mystisk sygdom der gør hendes knogler utrolig sarte og de brækker ved bare det mindste pres. Lægerne kan ikke finde ud af hvad der er i vejen med hende. En dag bliver hun indkaldt til et nyt møde i Dredsen, med løfter om en mulig kur. Det går langt fra som Victoria havde regnet med, men hun får dog smagt en mystisk mikstur der gør hende stærk. Hjemme i Danmark begynder Victoria at undersøge sin afdøde fars indianerfamilie og finder snart ud af, at der er mere til hendes familie end hun først havde troet. Hun og veninden Beate, beslutter sig for at tage til Canada, hvor farens familie bor, for at lære mere. Det bliver indledningen til et eventyr de to piger sent vil glemme. For der er mystiske kræfter og gammel overtro på spil og der er andre der er på jagt efter Victoria!

Hvis du kan lide magi, overnaturlige fænomener og kampen mellem det gode og onde, kan denne bog varmt anbefales. Den er spændende og fængslende, og selvom jeg ikke vidste meget om indiansk kultur, blev jeg meget klogere undervejs og fandt det hele interessant. Historien er velskrevet og siderne vender nærmest sig selv. Der er gode beskrivelser af Canadas natur og de steder som Victoria og Beate besøger, og man kan næsten fornemme den kolde vintervind mod huden og smage den frostklare luft i lungerne.

Udover at omhandle magi, trolddom og magtkampe, handler bogen også om venskab og en spirende kærlighed, der måske er umulig. Victoria udvikler sig meget i løbet af historien og selvom den spænder over kort tid, er det en realistisk udvikling og meget virkelighedstro. Vi fornemmer hendes skræk for aldrig at finde en kur og for lægerne i Dredsen. Vi forstår hendes nysgerrighed omkring hendes familie og lysten til at rejse dertil. Næsten alle ved også hvordan det føles at blive forelsket første gang. Alle disse følelser rammer forfatterne rigtig godt og det gør at bogen ikke virker overfladisk, men gennemarbejdet og grundig.

Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger – både til de unge læsere, men bestemt også til voksne der holder af god fantasy.
 

Fakta:
Forlag: Harvard Square Editions (amerikansk udgave)
Udgivet i: 2018
Antal sider: 200
5 ud af 6 stjerner

lørdag den 4. august 2018

Charlotte Fischer; Ourea [Reklame]

Charlotte Fischer; Ourea (Sjælevandrer, #2) [Reklame]

Bagsidetekst:
Dahila og Cawis søn, Colin, fanges i elektriske storme på en bjergekspedition. Det får fatale konsekvenser. Dahlia kan ikke tilgive Cawi for det, som sker med Colin i bjergene og hun træffer et svært valg.

Cawi hjemsøges af drømmesyn fra Sjælevandrernes verden og han får sværere ved at skelne drøm fra virkelighed. Cawi er overbevist om at han kan redde sin familie ved at træde ind i Diali. Men Cawi er ikke forberedt på det han møder i Diali ...

Den her serie har potentialet til at blive noget stort. Vi er der dog bare ikke helt endnu, i hvert fald ikke i min optik. Jeg kan rigtig godt lide historien og jeg synes det er meget spændende med de elektriske storme og den parallelle verden til Sjælevandrerne. Selvom jeg har læst begge bøger forholdsvist hurtigt og med stor fornøjelse er der dog, især en ting, der irriterer mig, men den kan jeg lige vende tilbage til.

Jeg synes historien bliver bygget rigtig godt op - jeg er stadig ikke helt med på der drømmeplan som Cawi har, men jeg føler dog at jeg er blevet en smule klogere. Der er noget med sjæle, der ikke skulle have forladt Diali, men som har forladt stedet. Nu har Cawi brudt et løfte han gav, dengang han, i et tidligere liv, boede i Diali, og det skal han fikse. For det løftebrud har ruineret en hel civilisation. Håber det er forstået korrekt. Cawi beslutter sig i hvert fald for at prøve at fikse det løftebrud, men det får bare konsekvenser for det liv han lever nu. Dahlia "efterlades" og ved ikke hvordan hun skal reagere.

Sideløbende med Cawi og Dahlias liv, mest Cawi og hans stigende besøg i Diali, følger vi historien om Dahila og Cawis søn Colin, der ligner sin far. På mange punkter. Samme udseende, kropsbygning, styrke og måske også tendens til at ville besøge Diali. Colin vil træde i sin fars fodspor og bestige bjerge og undersøge de elektriske storme - under en sådan storm kommer han dog slemt til skade og hans liv bliver ødelagt. Heldigvis er han, ligesom Cawi, ikke sådan at tage livet af - selvom han er helt nede og vende, slukkes håbet aldrig helt. Colin får et glimt at Diali, men det lader ikke til at han er knyttet til det, på samme måde som sin far er.

Som sagt synes jeg historien er rigtig spændende. Cawi og Dahila flygtede fra deres side af bjerget til den anden, i håbet om at finde et bedre liv - det lykkedes, men kan de blive klogere på hvordan naturen blev som den blev og hvilken rolle de elektriske storme har. Det er vi ikke blev helt så kloge på, men jeg håber da på flere brikker til puslespillet i næste bog. Jeg kan som sådan også rigtig godt lide personerne i bogen, men - og nu kommer den del der irriterer mig mest, og som gør at bogen får fire stjerner. Jeg bryder mig virkelig ikke om hverken Cawi eller Colins voldelige side. I første bog slog Cawi Dahila, og hun tilgav ham. I denne kommer det ikke så vidt, men bare deres måde at skændes på, at råbe af hinanden på - igen og igen. Både Cawi, Dahila og Colin har nogle meget stærke og stædige personligheder, så kriser er næsten uundgåelige, men de burde ikke komme så vidt som de gør. Cawi reagerer ved at drikke og søge tilflugt i Diali - han flygter fra det liv han har kæmpet så hårdt for at opbygge. Jeg bryder mig ikke om hans måde at håndtere tingene på. Jeg håber der kommer en forklaring på hvorfor han reagerer som han gør - at det er fordi der er noget med hans sjæl, eller noget andet, men som det er nu, bryder jeg mig ikke om det. Han er en kontrolfreak med et voldsomt temperament, som kan lide at bruge vold. Colin er ikke helt så slem, selvom han var lidt for frisk og vild i varmen efter sex i en enkelt scene. Beklager, men den ene scene er nok til at han mistede stjerner i min bog. Han opper sig dog og forsvarer pigen han vil have, men stadigvæk. Ikke smart, Colin.

På trods af dette, er jeg dog stadig fascineret af historien, da den ikke minder om noget jeg tidligere har læst, og jeg vil da også anbefale til andre der kan lide dystopiske fortællinger blandet med lidt overnaturlighed. Jeg skal helt klart læse videre! Jeg er begyndt på det store puslespil - og så skal de sidste brikker også på plads!



Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2018
Antal sider: 383
4 ud af 6 stjerner

fredag den 3. august 2018

Sofie Riis Endahl; Øjebliksbilleder [Reklame]

Sofie Riis Endahl; Øjebliksbilleder [Reklame]

Bagsidetekst:
Ingrid har alting: en bedste veninde, en kæreste og en Instagram fyldt med øjebliksbilleder. Men da veninden pludselig finder en ny, spændende veninde, og hendes kæreste er hende utro med eks'en Johanne, bliver der længere mellem virkeligheden og øjebliksbillederne på Instagram.

Johanne er den, hun altid drømte om at være. Hun har Silas, og selvom det måske mere er sex end kærlighed, så gør han hende til mere end den freak, hun var i folkeskolen. Indtil Silas falder for Ingrid, der droppede Johanne som veninde til fordel for de populære piger. Så er Johanne pludselig ikke så smuk mere.

Det er ikke så tit at jeg vælger at anmelde en bog jeg har skrevet lektørudtalelse på, men jeg vil gøre en undtagelse ved denne. For det første fordi jeg har læst forfatterens første bog, "Sindstequila", som var en gribende læseoplevelse og som bragte mig tilbage til den usikkerhed jeg selv oplevede i gymnasiet. For det andet, fordi jeg gerne vil dele denne bog med jer - den er nemlig rigtig god og vil helt sikkert kunne hjælpe mange unge der står i gymnasiet (eller folkeskolen) og har svært ved at finde deres egne ben og deres egen stemme i en virkelighed der kan være svær at navigere i.

Jeg ville ønske at jeg havde haft en bog som denne og som "Sindstequila" at læse og finde støtte i, da jeg gik i gymnasiet. Ikke at jeg har oplevet fuldstændig det samme som der sker i bøgerne, men noget der ligner. Jeg var ikke populær i min folkeskole, jeg var det heller ikke på gymnasiet. Men jeg havde dog nogle få gode veninder, der gjorde at kampen om popularitet var ligegyldigt. For sammen med dem var jeg populær. Sammen med dem var jeg speciel. Sammen med dem, var gymnasietiden meget bedre. At vi er gledet fra hinanden nu, er vel desværre sådan noget der sker, men i gymnasiet hang vi sammen. Vi støttede hinanden. Festede sammen. Grinede sammen. Græd sammen. Sammen med dem turde jeg godt stå ved hvem jeg var. For ligesom Ingrid og Johanne, synes jeg også livet var svært. Det var svært det med pigerne og med drengene. Hvis man ville elskes af den ene gruppe, udelukkede det nogle gange den anden. Jeg kan huske hvordan den der altopslugende kærlighed føltes, den man ikke troede man kunne leve uden - ligesom Johanne og Ingrid har det. Jeg kan også nikke genkendende til tvivlen om man nu er god nok. Er man en god nok datter, veninde og kæreste - de tvivl kommer stadigvæk hos mig. Ikke så ofte, men de kommer en gang i mellem, og så tror jeg det er vigtigt at huske på, at vi alle gør det så godt vi kan. Ultra posse non obligatur est!

Heldigvis - og jeg det mener jeg - var Instagram eller Facebook ikke opfundet dengang jeg gik i gymnasiet, så vi skulle ikke stræbe efter det perfekte både i den virkelige verden og den virtuelle. Det er jeg glad for. Jeg forstår udmærket godt det pres nutidens unge kan være under. At de udelukkende skal score 12-taller, have mange venner, få mange likes og have mange følgere. Men det er bare ikke lykken. Jeg mindes ikke at jeg fik 13 i gymnasiet, jeg var altid "middel", men jeg var godt tilfreds med det. Og det ville jeg da ønske mange andre også var. Hvorfor skal vi stræbe efter noget, som højst sandsynligt ikke vil gøre os lykkelige? Hvorfor ikke stå ved dem vi er, ved vores meninger og holdninger, og leve et liv, vi kan se tilbage på med stolthed?

Ingrid og Johanne skal begge to lære at sige fra. De skal finde deres egne ben og deres egen stemme. De må mange forfærdelige oplevelser igennem, men sådan er det at være ung. Jeg har også lavet ting jeg ikke er stolte af. Begået fejl. Kysset med de forkerte og så videre, men jeg tror på, at netop de fejl og erfaringer, har gjort mig til den jeg er i dag. Og jeg kan faktisk godt lide den jeg er blevet til. Selvom Ingrid og Johanne synes det er hårdt, så ved jeg at der er lys for enden af tunnellen. De skal nok klare sig - især hvis de kan tilgive hinanden, for så har de et solidt venskab, der nok skal holde.

Netop fordi bogen viser at det hele nok skal gå, selvom alt ser sort ud, selvom man føler sig udenfor i klassen, måske er forelsket i den forkerte fyr, vil jeg anmelde den her på bloggen. Historien bliver aldrig for meget, og jeg igen bliver jeg kastet tilbage til gymnasietiden og kan genkalde mig de følelser som Ingrid og Johanne kæmper med. En gang i mellem tænker jeg, at en tur "down memory lane" kan være lidt sundt - at få sat lidt perspektiv på tingene. Jeg giver i hvert fald bogen mine varmeste anbefalinger - den er både for unge og voksne, måske endda de voksne (med børn i gymnasiealderen) kan mindes hvordan det var, og lære lidt!

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2018
Antal sider: 355
5 ud af 6 stjerner

Eksemplar af bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse. Meninger og holdninger der kommer til udtryk i anmeldelsen er mine egne - det eneste jeg har modtaget betaling for er lektørudtalelsen, der bruges af biblioteker landet over i forbindelse med indkøb af materialer.

onsdag den 1. august 2018

Juli wrap-up

Juli wrap-up

Juli var en sløv læsemåned. Nu tænker I nok, ja ja, den er god med dig, du nåede da alligevel en ordentlig stak. Og ja, det gjorde jeg - men jeg læste også 7 bøger på et døgn, det hjalp altså lidt! For juli er stået på sommerferie med Iris, og så er min læsetid lidt begrænset - endnu mere end den er til hverdag faktisk. For det er ikke alle dage at jeg har orket at læse når hun så sover til middag (hvis hun da vil sove!) - og heller ikke alle aftener jeg har læst. Faktisk har jeg stenet en del tv og jeg har fået tegnet - hvilket også har været rigtig dejligt. Det er også afslappende og det er vel det sommerferie skal bruges på! Afslapning og hygge! Og det har ikke været svært med det gode vejr vi har haft. Jeg tror aldrig jeg har tilbragt så meget tid udenfor. Vi har været ved stranden, i haven, i Fårup, på havnen og i det hele taget bare nydt det gode vejr. Når jeg har læst er det selvfølgelig også foregået i haven, selvom det nogle dage faktisk var for varmt til at sidde i solen - pyha! Jeg brokker mig ikke! Jeg synes det har været helt fantastisk - også selvom jeg ikke har fået læst så meget.

Jeg har læst 20 bøger, fordelt på 5081 sider (medregnet de 299 sider jeg har læst i "Kongens Ranger" og de 171 sider i "En konges vej, del 2) - så det er jo faktisk helt pænt, selvom jeg synes det har været lidt sløvt. Jeg har også fået læst nogle bøger på engelsk, som ikke bare var tegneserier, og det er jeg rigtig stolt af. Jeg vil forsøge at få læst i hvert fald en bog om måneden på engelsk - om det så bliver som lydbog eller almindelig bog er ligegyldigt, det er mest for at få det øvet lidt, så jeg ikke synes det er så slemt!

De læste bøger:
Robert Stevenson; Skatteøen (lektør)
Charlotte Cederlund; En lille, bange hund (lektør)
Julie M. Day; Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas, #2)
Anne Arendse Thorsen; Filterløs (lektør)
Gail Carringer; Uskyldig (Soulless, #3)
Gayle Forman; Jeg er faret vild
Malene Sølvsten; Verden styrter (Ravnenes hvisken, #2,5)
Teri Terry; Afsløring (Mørkt stof, #2)
Charlotte Fischer; Ourea (Sjælevandrer, #2)
Joe Hill; Clockworks (Locke & Key, #5)
Joe Hill; Alpha & Omega (Locke & Key, #6)
Nagabe; The Girl from the Other Side, #4
Sarah J. Maas; A Court of Frost and Starlight
Sofie Riis Endahl; Øjebliksbilleder (lektør)
Cassie Beasley; Tumble & Blue
Judith Karr; Mog - den glemsomme kat
Judith Karr; Mog - bliver forskrækket (lektør)
Alexander Steffensmeier; Lottes lysfest (lektør)
Nikolaj Johansen; Moderlandets drage
Sara Lundberg; Fuglen i mig, flyver hvorhen den vil (lektør)

Månedens korteste bog:
"Lottes lysfest" er med sine kun 20 sider den korteste bog jeg har læst - men stadig en hyggelig billedbog!

Månedens længste bog:
Her tror jeg vist ikke der er nogen tvivl om at det må blive "Skyggen i Nord" - den er trods alt på 625 sider! Den måtte dog godt have været længere for min skyld!

Månedens mest overraskende bog:
Jeg vil vælge "Øjebliksbilleder" her. Jeg var meget overrasket over hvor oprigtig historien var, hvor meget jeg kunne nikke genkendende til og hvor skræmmende det er, at vi stadig skal fremstå perfekte for at være venner og gode ved hinanden. Alle har fejl, sådan er det - det er menneskeligt, derfor skal der være plads til os alle. "Øjebliksbilleder" bliver anmeldt senere, men det er en bog alle burde læse! Især unge i gymnasiet.

Månedens bedste bog:
Selvom jeg har fået læst endnu en bog med Feyre og Rhys - og jeg elsker dem - så er det ikke den, der er den bedste bog. Det er tilgengæld "Skyggen fra Nord" jeg vil vælge her. Både fordi historien er virkelig spændende og medrivende, men også fordi det er er så fedt at se når en forfatter udvikler sig. Jeg glæder mig meget til at læse videre om Grace!

Hvad jeg håber at læse i august:
Jeg er faktisk ved at have en overskuelig bunke anmeldereksemplarer til at ligge - der er stadig lidt, men nu kan jeg se bunden og jeg krydser virkelig fingre for at jeg kan få den helt væk i august. For så er jeg klar til at alle efterårets udgivelser! Derfor har jeg ikke noget specifikt jeg håber at få læst i august, jeg håber bare at få læst så meget af det jeg har til at ligge som muligt - så kan det også være at min dårlige samvittighed kan blive minimeret!
 
Hvad håber du at få læst i august?

mandag den 30. juli 2018

Simona Ahrnstedt; Alt eller intet [Reklame]

Simona Ahrnstedt; Alt eller intet [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
Lexia Vikander er tekstforfatter på et reklamebureau, og hun elsker sit arbejde - selvom hun ikke altid føler sig godt tilpas ved siden af sine åleslanke og sundhedsfikserede kollegaer. Derudover er kontoret i oprør, for en ny ejer har taget over, og rygtet siger, at der er en kæmpe fyringsrunde på vej.

En aften sidder Lexia på en bar og forsøger at drukne sine bekymringer i alt for mange lyserøde drinks. Ingen flirter med hende, og hun føler sig helt igennem mislykket. Men pludselig sidder han ved siden af hende. Den smukkeste mand, hun nogensinde har set.

Adam Nylund er forstadslømlen, der blev administrerende direktør, og er kendt for sin hensynsløshed. Nu er han kommet til Stockholm for at rydde op i selskabets nye reklamebureau. Egentlig har han ikke tid til andet end sit arbejde, men kvinden på barstolen ved siden af er svær at stå for. I hvert fald indtil hun giver ham et fordrukkent kys og kaster op på hans sko.

Mandag morgen mødes de igen. Lexia og hendes nye chef: Adam.

Hånden på hjertet, Simona Ahrnstedt har gjort det igen! Jeg var vild med hendes tidligere bøger (Arvingen, Løftet, Vovestykket) og den her er ligeså gennemført. Den er underholdende, fængslende og en løftet pegefinger om hvordan vi ser på kvinder i forretningslivet - og generelt. Det er en hed kærlighedsroman om to der ikke burde være sammen, men ikke kan lade være og så er det historien om at føle sig godt tilpas som den vi nu engang er.

"Alt eller intet" er underholdende og fængslende læsning, fordi sproget og historien har et godt flow. Vi skifter vinkel fra Lexia og Adam og det fungerer rigtig godt - især fordi vi får et godt indblik i dem begge to. Hvor de har været og hvor de gerne vil hen. Lexia har altid være den lidt buttede pige, der blev mobbet og det kæmper hun stadig med. Adam er den fattige dreng med en voldelig far, der er blevet finansgeni og nu direktør i Lexias firma. Der er noget ved Adam der tiltrækker Lexia og omvendt - ingen af dem vil indrømme det, men som læser er vi ikke i tvivl. De skal nok ende i seng sammen, men om det bliver til mere, det er lidt mere usikkert. Det er underholdende at læse historien fra begge sider, og se hvordan de hver især reagerer på de ting den anden gør - om det så gør dem glade eller rasende. Der er et godt spil mellem Lexia og Adam, hvilket skinner tydeligt igennem. Som i de andre bøger, er beskrivelserne af personerne så gode at det er nemt at danne sig et billede af hvordan de ser ud. Samtidig er beskrivelserne af sexscenerne nok til at give lidt farve i kinderne. Det bliver aldrig perverst eller for meget, men er mere ærbødigt og smukt - det passer godt til historien.

Da firmaet får en ny opgave, vil Lexia gerne gøre noget for at gøre opmærksom på at vi ikke altid skal bruge hvide og tynde modeller, men at der finders kvinder i alle størrelser, former og farver - det bliver hendes projekt og hun kæmper. Mest for at vise mændene i firmaet at en buttet kvinde godt kan være sexet. Men også for at vise at hun kan sit job og at hun er god til det - også selvom hun er en plus-pige. Gennem sit arbejde opdager hun at det er de rige og dem der er født ind i overklassen luksusliv, der er har den dårligste moral. I den her historie er det i hvert fald dem, der tror de har det hele, der faktisk ingenting har - i hvert fald ikke nogen af de ting der har egentlig værdi: at nogen elsker en som man er, at man er tilfreds med sig selv og at man har et godt liv.

Selvom Lexia er tilfreds, bliver hun konstant i tvivl. Hun bliver prikket til dagligt at sine kollegaer, sin mor og nu hvor hun får følelser for Adam, tvivler hun på, om han synes hun er smuk. For hans eks er en gudesmuk modeltype - meget langt fra alt det Lexia er. Heldigvis bliver hun klogere. Hun bliver også klogere på sin mor, og deres forhold ændrer sig meget undervejs i historien. Hendes usikkerhed forsvinder og til slut står vi med en sprudlende, selvsikker og smuk Lexia, der ved hvad hun vil.

Hvis du trænger til en kærlighedsroman med stærke kvinder, hotte mænd, en god handling og lidt hede sexscener, så kan Simonas bøger varmt anbefales. Det er ikke bare hjernedødt chick litt der skal fortæres hurtigt, men derimod er det historier der kan nydes på terrassen med et koldt glas hvidvin eller under et varmt tæppe mens det regner udenfor. Hun har noget på hjerte og jeg er vild med hendes bøger. Keep them coming!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original title: Allt eller inget
Udgivet i: 2017 (på svensk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 411
6 ud af 6 stjerner

fredag den 27. juli 2018

Malene Sølvsten; Verden styrter

Malene Sølvsten; Verden styrter (Ravnenes hvisken, #2,5)

Bagsidetekst:
Kriger. Beskytter. Forræder. Én sidste mission. Det eneste han ikke må gøre er at forelske sig.

Varnar er verdenernes stærkeste kriger og leder af Ragnaras hær. Opdraget til at kæmpe, adlyde og beskytte sin dronning, selv med livet som indsats. Men mørke skyer trækker sammen over dem alle. Snart vågner den, som kan starte verdens undergang. Varnar vil stå over for et valg, som kan afgøre alt. Ikke for ham selv, men for en, han endnu ikke har mødt. En, som holder menneskehedens skæbne i sine hænder.

Kun én kan beskytte hende. Men er han parat til at bryde sit løfte?

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker "Ravnenes hvisken"-serien og jeg kan ikke vente til efteråret med at læse slutningen. Det er faktisk bare pineri at læse "Verden styrter", for med sine 141 sider er man slet ikke klar til at slutte når sidste side er vendt. Jeg vil have meget mere. Jeg vil have hele historien en gang til. Jeg er meget fristet til at skulle genlæse dem alle inden bind tre kommer, om det sker, ved jeg ikke, men det er fristende. Dog vil det aldrig være helt det samme, som at læse dem for første gang. Men jeg kan love jer for at jeg glæder mig til slutningen!

I denne lille 2,5-historie lærer vi Varnar lidt bedre at kender. Vi lærer at han lever et ensomt og voldelig liv, hvor det at tage liv, gør ondt på ham, selvom han er så forbandet god til det. Da han bliver tilbud en vej ud, er han tøvende, men må se sandheden i øjnene. At det ikke kan fortsætte som det gør nu og at han må påtage sig en svær opgave. At redde Anne. Samtidig bliver vi klogere på Ragnara og andre episoder som sker i de to andre bøger. Der er stadig alt for mange brikker til puslespillet, men nu er der trods alt lidt viden bag flere af de valg der træffes og de beslutninger der tages. Samtidig finder vi ud af hvem der vækkede vølven ...

Malene har skrevet en fin lille appetizer til tredje bind i serien - jeg synes bare godt hun kunne have udgivet bind tre, og så denne bagefter, men sådan er der så meget. Det er i hvert fald et udmærket mellemmåltid inden den store finale og jeg er virkelig sulten efter mere!

Og så har dygtige Mette Breth igen tryllet med en fantastisk flot forside! For en sjældent gang er bøgerne små kunstværker i sig selv og jeg glæder mig til at kunne nyde hele serien i sin helhed med disse flotte forsider. De emmer bare af den dystre stemning som hele historien også har, samtidig med at de er utrolig enkle i deres design. Jeg elsker dem!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2018
Antal sider: 141
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 25. juli 2018

Gayle Forman; Jeg er faret vild [Reklame]

Gayle Forman; Jeg er faret vild [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Freya har mistet sin stemme. Harun har mistet sin elskede. Nathaniel har mistet sit hjem.

Freya kan pludselig ikke synge midt i optagelserne til sit debutalbum, Harun er i gang med at planlægge sin flugt fra alt, hvad han nogensinde har kendt, og Nathaniel ankommer til New York med sin rygsæk, en desperat plan og intet at miste.

En tilfældig ulykke fører dem sammen, og inden de ved af det, har disse tre fremmede delt hemmeligheder med hinanden, som de aldrig har fortalt til andre.

I løbet af én skæbnesvanger dag begynder de alle at indse, at man kan finde sin egen vej ved at hjælpe andre med at finde deres.

Jeg er blevet meget fascineret af historier der kun spænder over et enkelt døgn. Ligesom "Release" af Patrick Ness og "Solen er også en stjerne" af Nicola Yoon, spænder "Jeg er faret vild" over et enkelt døgn. Ligesom i de to nævnte ungdomsbøger er der også i denne, en masse valg der skal træffes, en del sandheder der skal frem og venskaber der skal dannes. Jeg kunne også nævnes "De dør begge til sidst", men fordi de to hovedpersoner heri netop skal dø i løbet af det døgn som vi følger dem, er det ikke helt det samme.

Jeg har læst alt hvad der er oversat af Gayle Formans bøger og jeg er vild med hendes skrivestil og de temaer hun tager op. Selvom kærlighed ofte er et tema, bliver andre også behandlet: sorg over at have mistet, fortvivlelse over ikke at vide hvem man er eller hvor man skal hen, fortrydelse over ikke at være død, blot for at nævne nogen. Disse er også temaer i "Jeg er faret vild". Freya græder over sit forliste forhold til sin søster og en karriere hun er i tvivl om hun overhovedet vil have. Samtidig skal hun bearbejde farens afrejse. Harun tør ikke stå ved sine følelser for kæresten, og han har derfor forladt ham. Nu skal Harun så sendes til hjemlandet for at finde en kone, men kan han rejse når han er forelsket i en anden? Nathaniel skal bearbejde den største sorg, at have mistet sine forældre, samtidig med at han skal finde ud af hvordan han opfører sig i en verden, han ikke er blevet opfostret til at leve i. Det lyder nok lidt mærkeligt, men det giver meget mere mening når man læser bogen.

Historien er bygget rigtig fint op. Halvdelen af tiden er vi i nutiden, hvor de tre hovedpersoners liv krydses og de beslutter sig for at hjælpe hinanden. Den anden halvdel af tiden er vi tilbage i tiden, hvor vi lærer hvordan Freya, Harun og Nathaniels hemmeligheder opstår og hvorfor de opfører sig som de gør i nutiden. Det fungerer rigtig godt. I stedet for at hører fra først Freya, så Harun og Nathaniel. På den måde som forfatteren har skrevet det på, er man ikke i tvivl om hvor store roller de hver især kommer til at spille i hinandens liv. Hvor lidt barmhjertighed der egentlig skal til, før et andet menneske åbner sig og fortæller om sit liv. De tre hovedpersoner har det til fælles, at ingen omkring dem, virkelig kender dem - virkelig ved hvordan de har det. Udover dem som de har mistet. De skal ved fælles hjælp forsøge at få sat ord på deres følelser, for på den måde, kan de komme videre med deres liv. Frem mod et endnu ukendt mål og jeg er ikke i tvivl om at det venskab der skabes her, vil være et der varer hele livet. Netop fordi de hjælper hinanden igennem det sværeste døgn i deres liv. 

Gayle Forman har helt klart gjort det igen. Den er ikke så amerikansk som "Hvis jeg bliver", der godt kan blive lidt for meget, men som stadig er en smuk historie om kærlighed. Selvom kærligheden også spirer i "Jeg er faret vild", så er det skabelsen af venskabet mellem de tre, og deres historier der er i fokus. Hvordan de hjælper og støtter hinanden. Det er en fremragende ungdomsbog, til dem der vil læse om andet end fantasy og altopslugende kærlighed. En god sommerbog!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: I Have Lost my Way
Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 269
5 ud af 6 stjerner

mandag den 23. juli 2018

Gail Carriger; Uskyldig

Gail Carriger; Uskyldig (Soulless, #3)

Bagsidetekst:
Ulykkerne regner ned over Alexia. Hendes ægtemand vil ikke længere vide af hende, og hun må flytte hjem til sin utålelige familie. Slibrige rygter svirre om hende, dronningen tager det hemmelige hverv som muhjah fra hende, og den eneste som måske kan forklare hendes stadig mere ubelejlige tilstand, lord Akeldama, forsvinder sporløst. Oveni bliver hun angrebet af morderiske, mekaniske mariehøns der tydeligt indikerer af Londons vampyrer ønsker hende uhelbredeligt død.

Mens hendes ægtemand opfører sig mere end almindelig umuligt, og professor Lyall kæmper for at holde sammen på koblet, flygter Alexia til Italien for at opsøge de mystiske tempelriddere. De ved mere om fornaturlige end nogen andre, men er måske værre end vampyrerne ...

Hvor er jeg glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at læse dette tredje bind i den her fantastiske serie! Desværre tvivler jeg på at jeg kan få læst den færdig på dansk, da resten nok ikke bliver oversat. Jeg må bare tage mig sammen til at blive bedre til at læse på engelsk, om ikke andet, kan jeg altid vente på manga-udgaven (som forresten er helt eminent!).

Jeg havde frygtet at jeg ikke ville kunne huske handlingen fra de to tidligere bøger, da det efterhånden er et par år siden jeg har læst dem. Der er også en del personer med, som jeg også frygtede ikke at have helt styr på. Det kom dog meget hurtigt. Måske fordi jeg i mellemtiden har læst manga'en, men jeg synes i hvert fald ikke det var svært at falde tilbage i tonen, universet og handlingen. Heldigvis synes jeg at forfatteren er god til at holde tempoet oppe og historien er ligeså spændende og medrivende som jeg husker den. Krydret med en masse fremragende humoristiske beskrivelser, er det virkelig underholdende at læse. Selvom handlingen er lidt mere dyster end i de foregående, da Alexia nu er på flugt og ikke helt ved hvem hun kan stole på, så gør den tørre humor og de kvikke bemærkninger, historien lidt lettere. Samtidig er der et rigtig godt flow i historien. Vi hører fra flere af personerne undervejs, men jeg føltes aldrig at det blev for forvirrende eller irriterende. Det giver blot et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser - og alle personerne er meget styrede af deres følelser, både de gode og dårlige. Fx har den kære Lord Maccon det med at fare i flint over meget lidt, og måske ville situationen have været en anden, hvis han havde lyttet til sin kone. Samtidig er Alexia utrolig stædig og står ved sine valg, omend dårlige fra tid til anden - selvom hun aldrig ville indrømme det, slet ikke overfor sin ægtemand.

Der findes ikke meget oversat steam-punk (ikke hvad jeg ved af i hvert fald) og det synes jeg er synd, for det kan virkelig være fascinerende læsning. Her er der blandet overnaturlige væsner ind i et samfund i rivende teknologisk udvikling, hvor elevatorer, luftskibe og dræberrobotter også lever. Forfatteren har dog formået at skrue det hele virkelig godt sammen, så selvom varulve og vampyrer måske ikke helt passer ind historisk set, så fungerer det bare her. Samfundet er godt beskrevet, især synet på kvinder, som Alexia ihærdigt forsøger at lave om, er tydeligt undervejs i historien - om hun så er i England eller Italien. Udover de dejligt underholdende beskrivelser af personer heri, er beskrivelserne af naturen og byerne også god. Jeg kan sagtens se både London og Paris for mit indre blik og mærke den uhumske lugt fra Themsen. Det bliver ikke for meget på noget tidspunkt.

Hvis du trænger til lidt nyt fantasy/steam-punk at kaste dig over her i sommeren (og på hvilket som helst andet tidspunkt), så vil jeg varmt anbefale denne. Det er underholdende, spændende og virkelig godt skrevet - for mig spiller det hele bare og jeg er vild med den!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Blameless
Udgivet i: 2010 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

søndag den 22. juli 2018

Joe Hill; Locke & Key-serien

Joe Hill; Locke & Key-serien

Nu har jeg endelig vendt sidste side i denne fantastiske fortælling. Selvom jeg tvivlede på om jeg nogensinde blev færdig, blev min nysgerrighed for meget og jeg måtte jo se hvordan det hele skulle gå - og det gik slet ikke som jeg havde forventet. Hvilket er fedt!

Til dem der ikke kender serien, handler "Locke & Key" om en nedbrudt familie der flytter ind i et stort gammelt hus, der vist nok har været i deres familie i mange år. Faren er død, moren er invalid og alkoholiker. Børnene forsøger at få en hverdag op og køre, men det svært når alle tumler med mareridt, dunkle tanker og skyldfølelse over ikke at have været der. Selvom det hele er dystert, er der alligevel en samhørighed mellem børnene, der gør, at selvom de bliver uvenner, så støtter de hinanden og bliver ved med at redde hinanden - og det bliver der behov for. Rundt omkring i huset gemmer der sig nøgler, der kan forskellige ting. En giver vinger, en gør en kæmpe stor, en gør at man kan åbne ens hovedskal og kigge ind, en gør at man kan rejse i tiden, en kan reparere ting og så videre. Til at starte med synes børnene, at det er sjov, men de finder ud af at farlige ting sker for dem der bruger nøglerne. Der er et uhyre på jagt efter nøglerne og han vil have hævn - ligegyldigt hvor mange der skal bløde for det. Og det er mange! Undervejs går sandheden dog op for børnene, og de begynder at tage kampen op, men er det for sent?

Det er efterhånden nok to år siden jeg har læst bind et, men jeg kunne ikke holde ud at læse videre, så der gik lang tid inden jeg fik læst bind to og de efterfølgende. Jeg ved ikke helt præcis hvorfor. Nok fordi der er ekstremt meget vold og blod i alle de seks bind, og så fordi illustrationerne er så vanvittige detaljerede og flotte. Bare at kigge på dem, kan give helt ondt i maven. Knuden i ens mave af frygt for hvordan det hele skal gå, vokser bare igennem alle bindene. Det bliver kun værre og ligesom man ikke tror at der ske flere dårlige ting, så sker der flere dårlige ting. Hvad de børn ikke må igennem, det er imponerende at de stadig kan hænge sammen psykisk.

Jeg læser ikke mange tegneserier, men den her, den er suveræn. Den er pisse uhyggelig, klam og hårrejsende. Den er smuk, sårbar og rørende. Alle følelser kommer i spil igennem læsningen af bøgerne og jeg er virkelig taknemmelig for at jeg har stiftet bekendtskab med den. Nu skal der lige gå lidt tid, men så skal de helt sikkert genlæses!



fredag den 20. juli 2018

Julie M. Day; Skyggen fra Nord [Reklame]

Julie M. Day; Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas, #2) [Sponsoreret af Leatherbound]

Bagsidetekst:
Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. "I ved det ikke?" "Ved hvad?" spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. "Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst."

Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg.

Jeg er ikke i tvivl om at det kan være svært at være dansk fantasy forfatter når der bliver udgivet så meget fremragende fantasy - både i Danmark og det der bliver oversat fra udlandet. Når det så er sagt, så er Julie M. Day helt klart en man skal holde øje med! Selvom jeg gav hendes første bog i serien 4 stjerner, så har hun virkelig oppet sig i efterfølgeren - den er helt klart værd at læse, og selvom den er på over 600 sider, så vil du have mere når sidste side er nået, tro mig!

Jeg må dog indrømme at jeg også synes denne havde lidt startvanskeligheder - måske fordi Grace er indlagt og at hun, ligesom læseren, lige skal huske hvad der nu egentlig skete. Så snart hun atter er tilbage i Trafallas synes jeg sproget og handlingen får et meget bedre flow. Jeg ved ikke om det måske kan være fordi jeg synes André og hans "Sugar" blev lidt for meget. Jeg ved godt at det bare er hans person, men jeg fandt ham virkelig irriterende - det mindes jeg ikke jeg gjorde i første bind. På den anden side er det jo kun godt at forfatteren kan skrive så godt at man får den salgs følelser for karaktererne i bogen. Jeg indrømmer også gerne at både Grace og Zachos irriterede mig grænseløst fra tid til anden. Til at starte med synes jeg Grace er ekstremt ynkelig, pylret og selvmedlidende - og hun er alt for føjelig overfor Zachos da hun endelig kommer tilbage til Trafallas. Heldigvis synes jeg hun kommer op i gear og begynder at vise lidt initiativ og styrke igen - det er dejligt! Zachos er til gengæld bare et jaloux røvhul flere gange og nogle gange forstod jeg ikke helt at Grace gad finde sig i det. Han vil aldrig rigtig svare på hendes spørgsmål, og han er rimelig bestemmende overfor hende. Han kommer dog på bedre tanker, men jeg er stadig ikke helt fan af ham. Beklager! Det er dog fedt med et så gennemarbejdet persongalleri og det er helt tydeligt at der brugt meget tid på dem. Noget andet der er virkelig godt beskrevet er al den natur Grace oplever - både i Trafallas og i Suamico. Naturbeskrivelserne er vildt detaljerede og jeg kunne sagtens fornemme grenenes skygge, bladenes farver og en stille vind mod mit ansigt. Det er virkelig fremragende!

Noget af det der haltede lidt i første bind var sproget, men det skal love for der er rettet op på nu. Især efter Grace kommer tilbage, er det som om sproget har sit eget liv og bare flyder frit og let. Der er et rigtig godt flow i historien, og jeg kunne slet ikke stoppe da først jeg var kommet i gang. Handlingen er virkelig spændende og der gives små brødkrummer vi skal følge og jeg er spændt på hvilke hemmeligheder vi skal afdække. Der bliver allerede afdækket en til slut - en stor en! Jeg har altid forestillet mig at det må kræve et enormt overblik at have styr på alle trådene man har spundet undervejs i sin fortælling - det hele skal jo helst gå op til sidst.

Hvis du har læst første bind og var lidt i tvivl om hvad du synes, så gå i gang med denne. Mine tvivl om Julie som forfatter er blevet skudt i sænk - hun kan og hun gør det glimrende. Jeg er spændt på, og håber på, at der kommer meget mere fra hendes hånd i fremtiden - jeg skal helt klart læse med! Nu kan jeg bare slet ikke overskue at jeg skal vente helt til efteråret næste år på tredje bind!


Tak til Forlaget Leatherbound for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Leatherbound
Udgivet i: 2018
Antal sider: 626
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 18. juli 2018

Laura Eidnes Bregnhøi; Dagbog til min hjerne [Reklame]

Laura Eidnes Bregnhøi; Dagbog til min hjerne [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
Kom ind i et lille, klaustrofobisk rum, hvor en meget lav, kittelklædt mand fortalte mig direkte op i ansigtet, at det løs, som om jeg skulle i gang med nogle piller. "Altså," sagde jeg tålmodigt. "Jeg er ikke typen, der er psykisk syg. Jeg er typen, der er bange for psykisk syge." Så for mig spændetrøjeklædte mennesker løbe ind i pudevægge. "Det er ærgerligt, at du har det sådan," sagde den nævenyttige psykiater. "For nu er du en af dem."

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask ... Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.

Jeg har aldrig læst en Bridget Jones-bog (shhh!), men jeg har set filmene, og jeg forestiller mig, at Rakel er lidt ligesom Bridget Jones. Hun er en underholdende person, der - inden hun slog hovedet, ikke tog sig selv så alvorligt og befandt sig ofte i lidt pinlige situationer. Nu har Rakel så slået hovedet i en rimelig heftig brandert til en fest. Hun troede at hun slap med hjernerystelse, men undervejs i helingsprocessen går det galt, og hun ender med at få en depression. Måske er det tankerne om at hun var tæt på at dø. Måske tankerne om den uafsluttede sag mellem hende og hendes tidligere bedste veninde. Måske er det tankerne om, at så snart hun er færdig med jurastudiet, så skal hun for alvor ud og stå på egne ben. Lige gyldigt hvad det er, er depressionen kommet og Rakel er ikke tilfreds. For hun er ikke sådan en der får en psykisk sygdom. Det bliver sagt mange gange undervejs. Rakel er jo et normalt menneske. Depressionen udvikler sig også til angst og i meget lang tid tør hun ikke gå nogen steder. Med hjælp fra hunden Pølse, som jo skal luftes, fordi den er en hund, kommer hun lidt ud og får oplevet verden.

Rakel indser dog langsomt, mens hun skriver denne vrede og selvironiske dagbog til sin hjerne, at noget må gøres og at den der skal gøre det, er hende selv. Det skræmmer hende, men på forunderligvis finder hun styrken til at acceptere de ting der er sket. Hun savner sin gamle hjerne og hun skyder skylden på den, når tingene ikke går som de skal. Rakel er i det hele taget meget vred - på sin psykiater, på hunden, veninderne, kæresten, moren og ikke mindst sig selv. Helingsprocessen er langsom, men undervejs bliver hun både klogere på sig selv og sin omgangskreds.

Historien er skrevet med et glimt i øjet, og selvom jeg følte den var lidt langt ude flere gange, giver den et godt indblik i hvad det vil sige at være psykisk syg. Det kan ofte være svært for dem sygdommen har ramt, at få sat ord på hvad de føler, men det gør denne bog rigtig fint. Ligesom med "Skildpadder hele vejen ned", giver den et indblik i hvilke følelser og tanker psykisk syge døjer med og hvilke følger disse tanker har. Så selvom bogen er ironisk og humorfyldt, så er det et tungt emne der tages op og det gøres på fineste vis. Grunden til at jeg giver den fire stjerner, er fordi det et par gange bliver lidt for meget og Rakel er faktisk ret irriterende, også selvom hun er syg. Jeg finder hende i hvert fald ikke særlig likeable - beklager, Rakel. Jeg vil dog stadig anbefale den til new adult læsere og til voksne, der gerne vil læse en historie der giver indblik i hvordan det er at have angst og depression med et glimt i øjet, så det hele ikke bliver så trist!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2018
Antal sider: 202
4 ud af 6 stjerner