fredag den 22. juni 2018

Sebastian de Castell; Spellslinger [Sponsoreret]

Sebastian de Castell; Spellslinger [Sponsoreret af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kellens sekstensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan'Tep-mager, eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha´Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde.

For at undgå total ydmygelse forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje. Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier - en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb.

Jeg har været alt for længe undervejs med at få læst den her bog. Sådan er det nogle gange, der bliver ved med at komme andre bøger til, der snyder foran i læsekøen. Jeg er desværre ikke altid så god til at få læst de bøger jeg modtager i rækkefølge, men jeg skal dog nok komme til dem. Sådan var det med ”Spellslinger”. Jeg vidste dog ikke helt hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse, men jeg blev meget positivt overrasket hvor spændende historien var. Jeg har ikke læst så mange anmeldelser af den, men dem jeg har læst, har været positive.

Jeg havde faktisk ikke forestillet mig at der ville være så meget politik og samfundskritik i den. Jeg havde nok mest forventet en klassisk fantasy fortælling om den udvalgte, der dog ikke helt var udvalgt alligevel, fordi han ingen magi har. Det er i de store træk også rigtigt – men Kellen gemmer på en hemmelighed, og da han lærer den at kende styrter hans verden sammen. Han lærer, lidt ligesom i ”Knivens stemme” at intet er hvad det giver sig ud for at være, og at hans folk lyver og bedrager som det passer dem, for at fastholde deres plads i samfundet. Kellen beslutter sig for at ville gøre oprør – eller i hvert fald forsøge, og det kræver allierede. Allierede som han faktisk ikke rigtig bryder sig om, men de hjælper hinanden alligevel. Der er en dyster stemning der lurer under overfladen igennem hele bogen, og det gør at jeg i hvert fald fandt den virkelig spændende og medrivende. Der er humor undervejs og jeg sad da også og klukkede for mig selv – Kellens ”kæledyr” minder mig om katten i Nevermoor. Humoren er lige tilpas – det er aldrig for meget eller for lidt og det matcher godt til den historie der fortælles.

Ikke alene lærer Kellen sandheden om det samfund han lever i og det tvinger ham til at se anderledes på hele sit liv. Han lærer også sandheden om sin egen familie og sig selv. Han må træffe nogle beslutninger, der kan få store konsekvenser – ikke blot for ham selv, men også for hans familie og venner. At opleve hans udvikling gennem fortællingen er spændende. Fra at være ”klassens klovn” og den der altid forsøger sig med sjov, bliver han en som der skal tages alvorligt – til trods for at han ingen magi har at trække på. Heldigvis kan han lære en masse tricks af sine nye venner.

Jeg var inviteret til et event i Århus hvor forfatteren var æresgæst, jeg kunne desværre ikke deltage, selvom jeg gerne ville. Jeg håber bestemt også at resten af serien bliver oversat. Det er fedt med noget fantasy der er lidt mere ”drenget” end det meste andet der bliver udgivet. Jeg siger ikke at piger ikke må læse det – det må de meget gerne, men der er ikke så meget føle-føle som der nogle gange er i ungdoms fantasy (jeg håber det gav mening). I hvert fald vil jeg varmt anbefale serien til dem der sukker efter spændende fantasy, med masser af drama og twists undervejs.

Tak til Gyldendal for boggaven!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Spellslinger
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 384
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 20. juni 2018

Bloggerevent hos Leatherbound

Bloggerevent hos Leatherbound

I lørdags havde jeg fået den store ære (sammen med en god kollega) at blive inviteret til Horsens. Selvom der er langt derned, takkede vi alligevel ja - for hvad er hyggeligere end at tilbringe et par timer sammen med andre bognørder?

Anledningen til det fine arrangement er udgivelsen af Julie M. Days andet bind i serien om Trafallas. Jeg har læst og anmeldt første bind her - den kan roligt læses, og jeg er spændt på hvor bind to tager mig hen. Jeg kan vist roligt sige at mine forventninger er tårnhøje.

Nå, men lidt mere om selve eventen. Som skrevet før, skulle bilen lige finde til Horsens, heldigvis er min kollega og jeg gode til at snakke, så tiden gik hurtigere end forventet. Da vi ankom blev vi mødt at glade smil og kram fra både Julie, de ansatte ved Leatherbound og andre bloggere. Mens vi tog for os af det lækre mad, læste Julie en smule op af den nye bog, hvorfor hun havde valgt et sted næsten til slut, ved jeg ikke, men min interesse blev i hvert fald vakt!



Efter lidt fri leg, var det tid til at teste vores viden indenfor Trafallas - pga. en dum telefon mistede jeg min fjerde plads, men jeg synes jeg klarede det meget godt, og var egentlig imponeret over hvor meget jeg kunne huske. Det er efterhåndende noget tid siden jeg har læst den. Som jeg har skrevet om i tidligere indlæg fra bloggerevents er vi ret vilde med kage og vi skulle selvfølgelig ikke snydes denne gang. Vi blev forkælet med super lækker kage - en det var næsten synd at spise! Men mums, den var god!


Kage var bestemt ikke det eneste vi blev forkælet med! Vi fik også en lækker bookiebag, med lækkert indhold. Der var en lille chokolade. Der var et fint lys, neglelak og glimmercreme. Der var en nøglering, pyntefjer og et bogmærke. Der var et lækkert kort - homemade by Julie. Og til sidst, men ikke mindst, Julies nye bog: Skyggen fra Nord! 


Det var en fantastisk hyggelig lørdag eftermiddag. Der blev grint og snakket - mest om bøger, men hey, vi er jo bogbloggere! Der blev udvekslet anbefalinger og hvad man læste nu og her. Der blev aftalt at mødes til efterårets messer. Det er dejligt at tilbringe tid sammen med andre bognørder en gang imellem. Det er sjældent vi er samlet og har god tid til snak. Jeg var træt i hovedet og glad på Julies vegne. Bogen er smuk og jeg er sikker på at indholdet nok skal matche den smukke forside. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at dykke ned i universet en gang til og se hvad Grace nu skal igennem.

Jeg vil gerne sige tak til Julie og til Leatherbound fordi jeg måtte være med! Jeg er glad for at I ville have mig med. Og så vil jeg sige tillykke med udgivelsen endnu en gang!



mandag den 18. juni 2018

Patrick Ness; Knivens stemme [Sponsoreret]

Patrick Ness; Knivens stemme (Chaos Walking, #1) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj. Intet er privat. Intet er hemmeligt.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd Hewitt til en mand, opdager han et område med total stilhed. Det burde ikke være muligt. Og nu må flygte, hvis han vil gøre sig håb om at overleve ...

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med Patrick Ness og hans helt utrolige og unikke skrivemåde. At han kan skrive så gribende og rørende, som han gjorde i "Monster" og så nytænkende og humorfyldt som i "Vi andre bor her bare" - er vist bevis nok på at han er en fortræffelig alsidig forfatter, der mestre mange stilarter. Det var derfor en dejlig nyhed da jeg opdagede at "Chaos Walking"-serien ville blive oversat til dansk. Den har efterhånden nogle år på bagen, men den har været meget hypet i USA, så det er dejligt at vi endelig får glæde af den på dansk - og hvilken oplevelse den er at læse! Jeg bliver stadig en smule rundtosset når jeg tænker tilbage på den.

Først kan Ness jo bare noget sprogligt. Han kan både skrive detaljeret og beskrivende, men han kan også skrive kryptisk og vævende - lidt af det hele er samlet her. Sproget kræver lidt tilvænning, for det er skrevet som Todd tænker. Altså rimelig kaotisk og uden brug af stavekontrol. Nogle steder, især når Todd bliver stresset, er der lange passager uden punktummer eller kommaer. Det kræver lige lidt af læseren, men det er bare med til at gøre læseoplevelsen helt fantastisk, fordi man kommer så tæt på hovedpersonen. At være i Todds hoved er meget kaotisk, og jeg er på sin vis glad for at jeg til dagligt bare er i mit eget. Det giver dog en helt særlig indlevelse med Todds følelser, tanker og valg, og gør at bogen virkelig kommer under huden på en.

Hertil kommer selve historien. Den er virkelig spændende og jeg kan godt forstå at den er blevet sammenliget med ”Hunger Games”, ”Divergent” og ”The Maze Runner” – det er den samme hæsblæsende og hektiske stemning, krydret med en uro, der kun vokser jo længere man kommer. For der er noget helt galt. Selvom den kan minde om de tre ovennævnte serier, er ”Chaos Walking” sin helt egen. Ness har igen formået at skabe et unik univers, der, selvom det er mange år ud i fremtiden, trækker tråde til vores egen tid, hvor korruption og magtliderlige regeringspersoner styrer. At alle kvinder er væk (forsvundet eller myrdet?), at man kan høre hinandens tanker og snakke med dyr (selvom ikke alle dyr har noget klogt at sige), er bare ekstra krydderi på en i forvejen virkelig spændende historie. Todd bliver sendt væk, som eneste udvej for at sikre hans overlevelse. Todds rejse bliver dog på ingen måde nem, og undervejs er han ved at dø flere gange. Samtidig må hans syn på verden revideres, da han opdager den ene sandhed efter den anden – sandheder han ikke anede at han manglede for at forstå den verden han lever i.

Jeg har tidligere skrevet om filmatiseringer af bøger og det ofte ikke går så godt. Denne skal nemlig også filmatiseres – og efter at have læst bogen, håber jeg virkelig at de lader filmen følge bogen så tæt som muligt og ikke lave en ”Ready Player One”-film, som slet ikke mindede om bogen. Jeg skal dog helt sikkert se den - måske også fordi Mads Mikkelsen er med – og jeg glæder mig til både at se filmen og læser videre. Heldigvis skal jeg ikke vente så længe på næste bind, hvilket er dejligt! Selvom bogen er over 500 sider lang, kunne jeg sagtens have læst 500 mere.

For mig har Patrick Ness helt klart gjort det igen - skrevet en utrolig fængslende og spændende historie. En læseoplevelse ud over det sædvanelige. Jeg vil faktisk sige at alle burde læse ”Knivens stemme” – fans af Ness eller ej. For mig er det helt klart en kandidat til årets bedste bog!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The knife of never letting go
Udgivet i: 2018 (på dansk)
Antal sider: 531
6 ud af 6 stjerner

fredag den 15. juni 2018

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret]

Marie Lu; Warcross [Sponsoreret af Alvilda]

Bagsidetekst:
For de millioner, der logger ind hver dag, er Warcross ikke bare et spil - det er en livsstil. Nogle foretrækker Warcross' virtual reality frem for virkeligheden, mens andre bare håber på at tjene penge. Teenage-hackeren Emika Chen arbejder som dusørjæger og opsporer folk, som spiller ulovligt. Da hun en dag hacker sig ind i Warcross-verdensmesterskabet bliver hun ved en fejl en del af handlingen - og mediernes yndling.

Emika tror, at hun vil blive anholdt, men i stedet kontaktes hun af spillets skaber, den unge milliardær Hideo Tanaka, som giver hende et uimodståeligt tilbud: Hun skal være spion i årets turnering. Emika haster til Tokyo og kastes ind i en afsindig verden af penge og berømmelse. Men snart opdager hun, at hun er en del af et uhyggeligt plot, som har enorme konsekvenser for hele Warcross-imperiet.

Jeg ved ikke om Marie Lu har læst "Ready Player One", men denne bog føles inspireret af den. I en fremtid hvor de rige er meget rige og de fattige meget fattige, bliver mange afhængige af Warcross som er en virtuel virkelighed, hvor alt er muligt - lyder det bekendt? I Warcross er der dog, som jeg forstod det, ikke mulighed for at leve som i "Ready Player One", man går ikke i skole, arbejder eller tager på ekspeditioner ud i rummet. I Warcross kæmper man mod andre i vilde og umulige baner, hvor man skal besejre det andet hold. Vinderen får stor prestige og mange penge - enhver der lever på kantens drøm.

Da Emika ved et tilfælde hacker åbningsceremonien, frygter hun at blive sendt i fængsel - i stedet får hun sit livs tilbud, som hun ikke kan sige nej til det. Opgaven hun får er dog ikke så ligetil, for selvom hun er glimrende hacker, er kun ok Warcross-spiller, slet ikke på niveau med dem hun skal både spille imod og være på hold med. Som spion for opfinderen af Warcross, skal hun forsøge at komme tæt på sine medspillere og de andre, for at opsnuse hvad der truer. Sandheden er dog langt værre end Emika nogensinde kunne have forestillet sig og hun stilles overfor et umuligt valg, da hun endelig opdager den. Kærligheden eller retfærdighed?

Som i "Ready Player One" kan min hjerte ikke helt arbejde med det der virtual reality, hvor man tager briller på og pludselig er et andet sted, selvom ens krop stadig er det samme sted. Jeg har selv prøvet det, og jeg bliver bare dårlig (måske fordi jeg bruger briller), så jeg kan ikke helt se det fede i det - selvfølgelig er niveauet for VR nok også lidt højere i bøgerne end som den er nu i virkeligheden. Ideen er dog tiltalende og hvis samfundet er ulideligt, livet er en endeløs kamp for overlevelse, kan jeg godt forstå at mange vil søge tilflugt i en verden hvor alt er perfekt og mulighederne uendelige. Det farlige bliver så hvis det virtuelle overtager fuldstændig, så man ikke længere kan fungere i det virkelige liv. Jeg tænker på "Surrogates" filmen med Bruce Willis, hvor alle lever i robotter, mens deres menneskelige kroppe ligger og forfalder i en teknologisk kapsel. Det er lidt skræmmende tænkning.

"Warcross" er ikke fyldt med 80'er referencer som "Ready Player One" og det er jeg glad for - det blev lidt for tungt. Historien er interessant og så snart man lærer sandheden at kende, bliver man stillet overfor nye etiske spørgsmål, der kræver eftertanke. For hvem er egentlig skurken? Det ved Emika heller ikke helt, men hun er opsat på at følge sit hjerte, også selvom det kan ende katastrofalt - for hende selv, og alle dem der spiller Warcross. Hvis du er til dystopi, science fiction og med en forkærlighed for computer spiller, så kan denne bog varmt anbefales. Jeg glæder mig til - og håber på - at bind to snart kommer, for kampen er slet ikke færdig endnu og jeg er sikker på at Emika skal meget mere igennem end det hun har været!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Warcross
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 398
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 13. juni 2018

Maggie Steifvater; Drømmetyvene [Sponsoreret]

Maggie Steifvater; Drømmetyvene [Sponsoreret af Turbine]

Bagsidetekst:
Hvis du kunne stjæle ting fra dine drømme, hvad ville du så tage?

Ronan Lynch har mange hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at han kan tage ting med ud af sine drømme. Mystiske, sære, uhyggelige ting. Og værdifulde ... Men Ronan er ikke den eneste, der er interesseret i drømmetingene.

Ronan er en af ravnedrengene - en gruppe blodsbrødre, der søger efter sagnkongen Glendower, som de tror ligger skjulet et eller andet sted i bakkerne omkring den kostskole, hvor de går. Vejen til Glendower har længe flydt som en understrøm under byen, men nu stiger den - ligesom Ronans hemmeligheder - op til overfladen og forandrer alting på dens vej ...

Åh, hvor er jeg glad for at denne serie endelig bliver oversat. Jeg har fulgt mange bookstagrammers som roser den til skyerne, men jeg er jo ikke så vild med at læse på engelsk, så derfor har jeg ikke fået den læst. Nu er vi så halvvejs og jeg ved ærlig talt slet ikke hvad jeg kan forvente mig af de næste bind. For når jeg tror jeg har regnet den ud, sker der noget jeg slet ikke havde forudset og jeg står tilbage ved start. Det er så fedt!

Hvor første bind handlede meget om Gansey og efterforskningen på Glendower, handler "Drømmetyvene" om Ronan og hans hemmeligheder. Derfor er historien en hel del mørkere end første bind. I "Ravnedrengene" er der også mørke at fornemme, men ikke så håndgribelig som her - sådan helt bogstavelig talt. For Ronan kan tage ting ud af sine drømme, og det er ikke alt der burde forlade drømmestedet. Der er farlige ting derinde - dødfarlige ting. Vi bliver klogere på Ronans baggrund og opvækst og det giver et lidt bedre indblik i hvorfor Ronan er som han nu er. Det har aldrig været nemt og derfor pakker han sig ofte ind i sin skal, som han ikke tror nogen kan gennemtrænge, men han tager fejl. Samtidig opdager han at han ikke er den eneste der er en drømmetyv og at de langt fra er sikre i deres lille søvnige by. Der er folk der leder efter dem.

Vi følger også Adam der kæmper sin egen kamp for overlevelse. Han er ikke rig som nogen af de andre Ravnedrengene, og derfor er hans hverdag anderledes. Der kommer knuder på tråden mellem ham og Gansey. Begge stædige og ude af stand til at give efter, ender det i misforståelser og dårlig stemning mellem vennerne. Adam lovede noget da de var i Cabeswater - og nu skal han betale prisen! Samtidig vokser Adams følelser for Blue, men hun er fastbesluttet på at de ikke skal kysse - for hun ved jo hvad der sker, men det gør Adam ikke. Blue må også indse at det måske slet ikke er Adam hun skal være bange for at kysse, men en af de andre Ravnedrenge. Hun tør dog ikke helt reagere på de følelser, for hun ved jo at en af drengene skal dø - og det er snart.

Jeg er virkelig faldet for denne serie. Ikke mindst fordi den ikke ligner noget jeg har læst før. Det er mørkt, dystert, fyldt med hemmeligheder og magi og en sagnomspunden konge der kan opfylde et ønske. Det er fascinerende læsning og man bliver suget så meget ind i historien at den er svær at slippe igen. Det er lidt a la "Vi andre bor her bare" hvor de andre beboer i byen ikke kender til eller forstår magien der lever i byen. Her er det bare dem der kender til magien vi følger, og ikke de "almindelige" mennesker. Blue, hendes familie og Ravnedrengene ved hvad der foregår, men alle andre lader til at leve deres liv uden kendskab til hvad der sker omkring dem. Alle bilerne der eksploderer, for at være erstattet af nye dagen efter, fyrværkeri og drageslagsmål - alt går hen over hovedet på dem. Det er en spændende tanke, at der måske er mere mellem himmel og jord, og hvis man ikke kigger efter, så ser man det ikke, men lever videre i uvidenhed om de storslåede ting der kunne foregå lige under ens næse.

Anyway, jeg er hooked. Jeg er fan og jeg glæder mig til næste bind!


Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Dream Thieves
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner

mandag den 11. juni 2018

Gena Showalter; Livsblod [Sponsoreret]

Gena Showalter; Livsblod [Sponsoreret af HarperCollinsNordic]

Bagsidetekst:
Kæmp til sidste blodsdråbe. Når du ved, hvor du skal tilbringe evigheden, så fejr det! Døden er overvundet. Livet hersker for evigt. Jeg er beviset på den påstand. Mit Førsteliv er forbi, men nu begynder mit Evige Liv ...

Lige inden Tenley "Ten" Lockwood døde, nåede hun at træffe sit valg. Hun ved nu, i hvilket rige hun skal tilbringe Efterlivet. Nu raser krigen mellem de to riger Trojka og Myriaderne, og Ten må tage konsekvenserne af sit valg. Ten har en usædvanlig evne. Hun kan absorbere og dele lys. Derfor vil fjenderne fra Myriaderne finde hende og skaffe hende af vejen.

Mens hun slås for sit Evigliv og prøver at forstå den nye verden, får hun tildelt sin første mission. Hun skal overtale en gruppe mennesker til at tilslutte sig Trojka, inden de dør.

Det er bare lige det, at den, hun kæmper imod, er Killian - fyren, som hun ikke kan glemme, og som ofrede alt for hende. At vinde over hende er Killians sidste chance for at redde sig selv. Mens deres kampe bliver hårdere, bliver deres følelser også stærkere. Snart indser Ten, at hun står over for et helt andet valg: Kærlighed ... eller sejr.

Ten er død. Hendes Førsteliv er forbi og nu skal hun i gang med Evig Livet. Selvom hun er sikker på sit valg, er der alligevel alvorlige konsekvenser som først går op for hende da det er for sent. Vil hun nogensinde kunne være sammen med Killian nu? Vil hun kunne redder Archer? Vil hun være stærk nok til at stoppe krigen mellem Trojka og Myriaderne? Alle disse problemer, og flere til, kæmper Ten med, mens hun skal lære at begå sig i en ny virkelighed, hvor hun ikke kender spillereglerne, heldigvis er hun ikke alene. Hun har både venner og familie der vil hjælpe og støtte - alligevel føler hun sig tit alene med sit ansvar. Hun tæller mere og bekymrer sig mere. Ikke blot om dem hun elsker, men om dem hun skal nå at redde før det er for sent.

Jeg er meget fascineret af hele ideen omkring flere liv. Der er lidt reinkarnation over det, bortset fra at du ikke bliver født igen med en ny personlighed, men du lever videre, et andet sted. At de to virkeligheder kæmper om dig og mod hinanden, både fysiske kampe på jorden, men også oppe hos dem selv (giver det mening?) - kan godt være lidt forvirrende. Men det er spændende og sætter nogle tanker i gang. Min hjerne kan dog ikke helt forstå det. Hvis jeg tænker for meget over det, bliver jeg helt rundtosset. Så jeg tror jeg skal lade være med at tænke for meget over hvordan det ville foregå i praksis og bare lade mig føre af strømmen.

"Livsblod" er ligeså hæsblæsende som "Førstelivet". Der sker noget hele tiden, og det er med at holde tungen lige i munden. Undervejs får vi korrespondancen mellem Killian og hans chefer at se, og det giver et indblik i hvor meget han må kæmpe for Ten - også selvom han skal lade som om han ikke kæmper hende. Selvom de nu er på hver sin side, kan udvikler deres følelser sig stadig - og de må indse, at det vist er umuligt for dem at bekæmpe dem. Hvis de skal afslutte krigen, må de stå sammen og finde en udvej. Ten er parat til at kæmpe, men hun lider store tab undervejs og hvor mange flere skal dø før der bliver fred? Jeg er sikker på at der kommer mange drab i fremtiden, hvis det skal lykkedes Ten at bringe fred til Trojka og Myriaderne.

Historien er virkelig spændende og selvom sproget godt kan være lidt knudret en gang i mellem, gør det ikke noget, for handlingen er medrivende og siderne vender sig selv indtil der ikke er flere tilbage. Jeg er glad for at jeg endelig tog mig sammen til at begynde på serien, for den er meget anderledes end så meget andet dystopi og fantasy jeg læser og det er fedt med noget nyt. Noget anderledes og det er det her. Det er fedt og det fungerer. Jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HarperCollinsNordic
Original titel: Lifeblood
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 443
5 ud af 6 stjerner

fredag den 8. juni 2018

Jenny Han; For altid, Lara Jean [Sponsoreret]

Jenny Han; For altid, Lara Jean (To all the boys I've loved before, #3) [Sponsoreret af CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Lara Jean og Peter for evigt og altid. De er stormende forelsket, og alt er bare lutter lykke. Indtil den dag Lara Jean modtager en e-mail, hun er nødt til at svare på. Uanset hvad hun svarer, vil det komme til at gøre frygtelig ondt på Peter ... eller hende selv.

Hvis du er til bøger om den helt store kærlighed - og den kan godt findes selvom man kun næsten er 18 - så er den her serie bestemt noget for dig. Det er historien om Lara Jean og Peter der begynder som "falske" kærester for at gøre andre misundelige og selvfølgelig ender de med at forelske sig sådan rigtig i hinanden - det kan godt lyde lidt for plat, men jeg synes faktisk at det fungerer rigtig godt. Især fordi de problemer de kommer ud, er nogle jeg kan forestille mig at alle kan blive udsat for. Lara Jean og hendes søskende bor sammen med deres far, der først for nyligt er begyndt at date igen. Den ældste søster er flyttet til England for at studere, så Lara Jean og Kitty må holde skansen derhjemme.

Lara Jean skal både fungerer lidt som mor for Kitty og som søster. Samtidig skal hun navigere i det med drengene - i hvert fald i de første to bøger. Nu er hende og Peter jo sammen for alvor, men deres forhold trues stadig. Nu af college som ligger lige efter sommerferien. Selvom Lara Jean og Peter har planlagt det hele, går intet som de havde forestillet sig, og snart skændes de og har svært ved at snakke sammen. Især om de ting der omhandler de to og hvad de skal i fremtiden. Ingen af dem vil begå fejl, men netop fordi de ikke snakke sammen, risikerer de at gøre det. Udover det med kærester er det også en fin historie om søskendeforhold og det at være i en sammentømret familie, hvor sammenholdet pludselig trues af nogen udefra. Ikke at denne person vil noget ondt, men hele dynamikken i Song-familiens hus ændrer sig undervejs i bogen. Der sker radikale forandringer, ikke kun for Lara Jean, men for hele familien. Lara Jean skal også ruste sig til at bo væk fra sin far og Kitty. Hun skal finde sig til rette et nyt sted og finde nye venner - hvilket vi ved at hun godt kan have lidt svært ved. Heldigvis er Lara Jean vokset rigtig meget i de sidste bøger, så jeg er ikke i tvivl om at hun nok skal klare det.

Jeg må indrømme at jeg faktisk havde frygtet det værste da jeg gik i gang med bogen. For den lægger virkelig op til en afslutning, og ikke bare på bogen, men på så mange andre måder også. Heldigvis (og håber ikke jeg spoiler for meget) - er det ikke alting der slutter, selvom det lige er på vippen. Nogen kan måske også frygte at det bliver for amerikansk eller for sukkersødt. Det synes jeg ikke det gør - et par gange kommer vi tæt på, men ikke noget som historien ikke kan bære eller som er for irriterende. Der er en del dimissions traditioner som jeg ikke kendte, men de bliver beskrevet rigtig godt og man føler historien har et godt flow, fordi begivenhederne er omtalt som de er. Samtidig får vi hele tiden et indblik i hvad Lara Jean føler omkring det hele - hvilket også virker rigtig godt.

Det er i det hele taget en rigtig fin afslutning på en god serie, som er god til dem der vil læse om kærlighed. Der er ingen "frække" scener i og selvom det godt kan virke lidt poleret til tider, så passer det stadig rigtig godt til historien, for sådan er Lara Jean og hun er tro mod sig selv hele vejen igennem, selvom hun udfordres.

Tak til CarlsenPuls for boggaven.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Always and Forever, Lara Jean
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 320
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 6. juni 2018

Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets Søn [Sponsoreret]

Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets Søn [Sponsoreret af DreamLitt]

Bagsidetekst:
Mod sin vilje står Taykyn til at blive sin klans næste Forkynder. Men denne fremtid ændrer sig drastisk, da han for at redde sin klan rejser med en flok tusmørkeelvere til deres palads for at lede efter en sagnomspunden by.

I tusmørkeelvernes palads tvinges han til at indordne sig deres grusomme levevis og indhylles langsomt i et spindelvæv af intriger og ondskab, der fører ham på sporet af sit eget tvedelte blods hemmeligheder.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne forfatter, så skal du gøre det. Debutbogen "Tir-Nâzrals arving" er en hæsblæsende og spændende fantasyfortælling, der slet ikke har fået ros nok. Det er utrolig gennemført, velskrevet og i det hele spiller der bare på alle de rigtige tangenter - i hvert fald for mig. Jeg kan godt sige at "Tusmørkets Søn" fortjener at blive læst - især hvis du har læst historien om Sebastian i Tir-Nâzral, for vi er i samme univers, bare med nye personer (som vi måske også møder i andet bind om Sebastian?) og så fortjener den at blive læst fordi det bare er en glimrende fantasy fortælling.

Taykyn lever i et af de universer som Sebastian kan komme til via træet i Tir-Nâzral. Taykyn har ikke lyst til at være Forkynder i sin klan. Han føler ikke at han passer ind og det gør han nok i virkeligheden heller ikke. Han ligner ikke de andre elvere som bor i landsbyen: han er mørk, hvor de er lyse. En dag angribes klanen og Taykyn træffer det valg der bliver grobund for hele hans fremtid - en fremtid der først er usikker, fordi han ikke ved om han kan overleve hos tusmørkeelverne, og derefter usikker fordi han bærer på en hemmelighed der kan få ham slået ihjel. I det hele taget går det ikke så godt for Taykyn - i hvert fald ikke i starten. Heldigvis lærer han hurtigt og han er ikke bange for at slå igen. Langsomt opdager han dog at mørket påvirker ham og han begynder at glemme - lige indtil den dag hvor han står ansigt til ansigt med en anden elver, en elver som han aldrig burde have glemt. Nu skal Taykyn afdække sandheden om de første elvere og hvilke kræfter han selv bærer. Det bliver dog ingen nem sag, men heldigvis er han omgivet af venner der både vil låne ham deres våben og komme med en kvik bemærkning - ofte når det er dybt upassende, men sådan er venner jo.

Jeg sad limet til siderne og kunne slet ikke slippe bogen da jeg var gået igang. Den dag jeg begyndte skulle vi have gæster, og jeg var nok en smule fraværende, for jeg kunne ikke slippe historien eller lade være med at forestille mig hvad der nu skulle ske. Som i "Tir-Nâzrals arving" er der en masse navne vi skal lære og en helt ny kultur vi skal lære at bevæge os i, men selvom det nogle gange kan være hårdt med nye navne og mærkelige stavemåder, så fungerer det bare rigtig godt her. Måske fordi jeg netop har læst om Tir-Nâzral, så kom det nemmere til mig. Jeg nød i hvert fald hele læseoplevelsen, fra alle hemmelighederne, til de små spor af sandhed som Taykyn skal opdage undervejs. Persongalleriet matcher også historien godt, og Taykyn kommer på kant med flere end han bliver venner med. Alligevel formår han at samle sig en lille skare af personer der vil støtte ham - og måske endda dø for ham. Jeg blev flere gange overrasket, chokeret og frustreret over hvad han oplevede, og det er rigtig fedt at en bog kan give så mange forskellige følelsesudbrud. Ofte måtte jeg lige blinke med øjnene et par gange eller læse sætningen igen, for at være helt sikker på at jeg nu havde læst det jeg havde. Samtidig er historien utrolig velskrevet og sproget flyder bare, så man slet ikke lægger mærke til hvor hurtigt man vender siderne, før der ikke er flere tilbage.

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse mere - både om Sebastian (har smuglæst bind to) og jeg håber at Mads har mange flere historier om Tir-Nâzral og alle de personer der gemmer sig her - for jeg er slet ikke klar til at sige farvel endnu!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2018
Antal sider: 348
6 ud af 6 stjerner

mandag den 4. juni 2018

Kristen Callihan; Slagplanen [Sponsoreret]

Kristen Callihan; Slagplanen [Sponsoreret af Flamingo]

Bagsidetekst:
"Det er ligegyldigt, om der er tusindvis af kilometer mellem os, eller om vi står lige ved siden af hinanden. Det vil altid være dig, jeg vil have."

NFL-centerspillren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: den smukke Fiona Mackenzie. Fi er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end sin svogers gode ven. Menjo mere de lærer hinanden at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres ende af landet, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.

Tredje bog i serien om de lækre NFL-spillere fortsætter i samme tråd som de foregående med vores to hovedpersoner, der gerne vil have hinanden, men ikke vil indrømme det og undervejs skal de igennem en forfærdelig masse ting før de endelig kan få hinanden. At det fortsætter på samme måde i dette tredje bind er dog bestemt ikke en dårlig ting - måske tværtimod. For netop den uopnåelige kærlighed og alle problemerne passer rigtig godt til den her slags historie. En historie der får ens læser til både at grine og græde. Til at føle sig blandt venner, fordi personerne i den simpelthen lyder så dejlige og til at skabe en i det hele taget fremragende læseoplevelse.

Selvom Ethan og Fiona er sådan nogenlunde hurtige til at finde ud af, at de gerne vil være sammen, så er der stadig masser af problemer de skal igennem - nogle mere seriøse end andre, og netop nogle af de problemer de skal igennem, er virkelig med til at bygge et solidt fundament for deres forhold. For Fi vil ikke være i rampelyset og Ethan kan ikke undgå det - deres verdener har svært ved at komme over ens med hinanden, men fordi de er ihærdige og vil hinanden, så forsøger de virkelig - også selvom det nogle gange går i hårknude. Jeg er helt vild med Ethan. Han er den stille type, spekulante type, men han gemmer alligevel på en masse indebrændte følelser, som Fi også kommer til at opleve. Han har måske svært ved at få tingene sagt, men han arbejder på det og sammen med Fi lykkedes det ham at åbne op og arbejde med det. Sammen med Ethan lærer Fi også at sige fra og ikke finde sig i hvad som helst. På arbejde bliver hun røvrendt, men der skal meget til før hun for alvor siger fra - og så siger hun til gengæld også fra med maner! Der er ikke så meget humor i denne som i de to foregående. Alligevel har Ethan og Fi meget internt sammen og de lader virkelig til at slappe af i hinandens selskab. De vokser sammen og det er helt tydeligt at det de har, er mere end blot et godt kys på en bar.

Jeg har tidligere skrevet om "Off-campus"-serien som jeg er helt pjattet med og den her ligger tæt i forlængelse af. Ikke at personerne er de samme (og dog!), men i hele opbygningen af historien, humoren og persongalleriet, gør at bøgerne minder om hinanden, selvom de er hver deres egne. For mig fungerer det rigtig godt at vi er i samme "univers", men følger forskellige personer i hver historie - samtidig spiller tidligere hovedpersoner (og måske kommende) en stor rolle. Det gør at man får et rigtig godt forhold til personerne og lærer dem rigtig godt at kende. At man kender sine hovedpersoner giver en helt anden læseoplevelse, for så føler man netop at de på en eller anden måde er ens venner.

"Game on" (og "Off-campus") er helt klare favoritter til de varme sommerdage hvor man kan ligge og læse udenfor med en kold drink i hånden. Det er underholdende og spændende på en afslappet måde, der gør at selvom bogen lidt over 300 sider lang, så vil man bare have mere når sidste side er vendt! Og jeg håber virklig at der kommer mere!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Game Plan
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 337
5 ud af 6 stjerner

lørdag den 2. juni 2018

Maj wrap-up

Maj wrap-up

Maj er kommet og gået igen i en hed tåge af varme sommerdage med læsning på terrassen. Jeg har ikke fået læst så som i april, men jeg har fået gjort endnu et godt indhug i mine stakke med anmeldereksemplarer - der er stadig en del tilbage og går også og venter på nogen. Men sådan er det vel, der er ikke nok timer i døgnet til alt det man gerne vil læse. Jeg har i hvert fald ikke nok timer til alt det jeg gerne vil. Når vi når til juli kan jeg dog se frem til en omgang readathon på mit arbejde og sommerferie, så jeg håber jeg kan få læst en masse der.

Det er blevet til en masse blandede læseoplevelser i maj. Jeg har fået læst både new adult, young adult og fantasy - og selvfølgelig en masse billedbøger og andet sjov sammen med Iris. Vi læser dog ikke så meget lige pt, da hun hellere vil være ude og bade i haven eller cykle på sin løbecykel. Jeg bliver ofte spurgt om hvordan jeg får tid til at læse så meget som jeg gør, og det gør jeg fordi jeg vil have tid til det. Når Iris sover til middag i weekenderne, når Emil er til fodbold, eller ser fodbold i tv eller om fredagen når jeg har fri. Alle de tidspunkter forsøger jeg at få læst. Så hører jeg også lydbog når jeg kører til og fra arbejde, og det hjælper også en del. Så det kan godt lade sig gøre at få læst, selvom man har en travl hverdag.

I maj blev det til 16 bøger, fordelt på 5039 sider.

Læste bøger:
Chris Weitz; Genkomsten (The Young World, #3)
Claire Fuller; Vores endeløse dage
Kristen Callihan; Chanceløs (Game on, #2)
Kristen Callihan; Slagplanen (Game on, #3)
May-Britt Brændstrup; Heir of the Thunderbirds #1
Eric Englebert; Lillebuk får brug for sin maskot (lektør)
Katerina Janouch; Olivia og Anton i svømmehallen (lektør)
Mads Schack-Lindhardt; Tusmørkets søn
Jenny Han; For altid, Lara Jean
Gena Showalter; Livsblod (Eviglivet, #2)
Maggie Steifvater; Drømmetyvene (The Raven Cycle, #2)
Marie Lu; Warcross
Cassandra Clare; Skyggernes Herre (Mørkets magi, #2)
Thilo P. Lassak; Jætternes sammensværgelse (lektør)
Alexandra Nilsson; Skæbnebrevet
John Flanagan; Kejseren af Nihon-Ja (Skyggens Lærling, #10)

Månedens korteste bog:
Det må være "Olivia og Anton i svømmehallen" da den kun er på 28 sider.

Månedens længste bog:
"Skyggernes Herre" er med sine 748 sider den absolut længste bog jeg har læst i maj. Det er 748 actionpakkede og spændende sider og jeg elskede dem alle sammen.

Månedens mest overraskende bog:
Det er svært, men jeg tror jeg vil vælge "Drømmetyvene" af Maggie Steifvater - mest fordi den serie er fuldstændig mind blowing og man aner aldrig hvad der kommer til at ske.

Månedens bog der skuffede:
"Genkomsten" af Chris Weitz må desværre få denne plads. Jeg var vild med første bind, men desværre formåede hverken bind to eller dette sidste bind at leve op til mine forventninger, hvilket er øv, for ideen er ellers rigtig god.

Månedens bedste bog:
Selvom "Skyggernes Herre" var en fantastisk læseoplevelse, så vil jeg vælge en anden til denne kategori. Jeg vil vælge "Tusmørkets Søn" af Mads Schack-Lindhardt, fordi det bare er så velskrevet og fængslende en historie - min anmeldelse kommer snarest, så jeg vil ikke skrive så meget mere, end LÆS DEN!

Hvad vil jeg læse i juni?
Jeg går og tripper utålmodigt for at modtage den nye bog af Patrick Ness, "Knivens stemme". Jeg har hørt så meget godt om den og jeg er jo ret vild med hans bøger, så jeg glæder mig helt vildt. Jeg tror jeg bliver nødt til at gå i gang med den en fredag om morgenen når jeg har afleveret Iris, for så har jeg hele dagen til at læse den i.