tirsdag den 31. december 2019

Året der gik


Året der gik

2019 blev året hvor jeg satte absolut læserekord. Først havde jeg sat mig det mål at jeg ville nå 250 bøger, det nåede jeg efter efter par måneder, så hævede jeg det til 300 - hvilket jeg også nåede.

Det blev i alt til 454 bøger - fordelt på svimlende 73.741 sider. Og det er så uden de bøger jeg har læst for Iris undervejs i året. Så ja, det er blevet til ret mange bøger.

Som jeg har fortalt på min private Instagram-profil, skal Iris være storesøster til april. Det bliver rigtig spændende og vi glæder os meget, jeg er dog spændt på hvordan min læsning bliver efter lillebror er kommet. Jeg er sikker på at tallet for i år også havde været endnu højere, hvis jeg ikke havde været så dårlig i den første tid af min graviditet. Der var lige to måneder ca. hvor jeg både havde meget kvalme og var meget træt - heldigvis er jeg kommet af med kvalmen, så jeg er bare træt nu. Hvilket desværre også har indvirkning på hvor meget jeg får læst.

Jeg vil forsøge at bevare bloggen så længe jeg har lyst og tid til det - så jeg vil stadig snakke bøger og læsning her og på Instagram. Hvis I vil følge med i "Projekt Lillebror" og hvad der ellers ser i min hverdag, så skal I være velkomne til at følge med på min private Instagram-profil: hverdags_liv

Nå, ikke mere om det. Nu til bøgerne!

De sidste par år, når jeg har lavet status for året der gik, har jeg udvalgt forskellige genre jeg har læst indenfor, og så valgt årets bedste bog indenfor hver af de genre. Det vil jeg gøre igen, for jeg læser rigtig meget forskelligt og jeg føler det er ret godt for mig at se tilbage på hvad jeg har læst - især når det er blevet til så meget.

Her kommer kategorierne og de udvalgte bøger:


Bedste børnebog:
Der var noget ved den første Arlo Finch bog som jeg ikke rigtig brød mig om, men jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad det er. Der er dog intet af det i bind to. Tværtimod er det en virkelig spændende, til tider uhyggelig og mystisk fortælling, hvor alting bare spiller. Det er den perfekte serie til de unge fantasylæsere og jeg glæder mig meget til at læse hvad der sker i næste bind.


Bedste billedbog:
"Bjørnebarn" er en stemningsfuld og smuk billedbog. Den fortæller om hvordan pigen Gro har det når forældrene skændes og når hun bliver skældt ud - så har hun nemlig mest lyst til at være en bjørn. Ane Bjørns flotte illustrationer bærer historien rigtig fint, og har man ikke tidligere læst noget af hende, vil jeg varmt anbefale det.


Bedste danske ungdomsbog (realisme):
Vi har virkelig mange dygtige forfattere her i landet og derfor har det også været svært at vælge én bog her, men jeg holder mig til min første indskydelse som er "Og så drukner jeg ...". Både fordi den er utrolig velskrevet og fordi det er en virkelig vigtig historie om det pres unge udsætter sig selv, men også det pres som samfundet sætter dem under. Vi skal ikke lære dem at det ikke er ok at fejle og at man kun er noget værd hvis man kun får 12-taller. Ditte har skrevet en meget vigtig bog og jeg vil råde alle - både voksne og unge til at læse den.


Bedste udenlandske ungdomsbog (realisme):
Jeg hørte "Sadie" som lydbog og det var den vildeste oplevelse. Jeg har ikke tidligere hørt en bog med "full cast" og lige til denne fortælling passede det bare rigtig godt. Det er en dyster fortælling om unge pigers forsvinden, om omsorgssvigt, søsterskab og om ikke at give op. Det er egentlig ikke sær rar læsning, men jeg var alligevel utrolig fanget af historien og heppede lige til det sidste.


Bedste new adult bog:
Jeg kan vist ikke komme udenom at "Off-Campus" er en af mine yndlings new adult serier, derfor var det super fedt at vende tilbage. Selvom "Jagten" (og de kommende bøger) ikke handler om de samme personer som i "Off-Campus", så er de alligevel med. Humoren, stemningen, de lækre fyre og meget mere er næsten lige så godt som i den anden, og derfor nød jeg rigtig meget at læse "Jagten" og jeg glæder mig til de næste!


Bedste danske fantasy/dystopiske bog:
Jeg har haft sværest ved at vælge en bog til denne kategori, for der har virkelig været mange at vælge i mellem. Bl.a. "Roser og violer", "Livets blod" og "Dødeklokken", men selvom de historier stadig sidder i mig, har "Den sorte enkes by" alligevel gjort størst indtryk. Jeg har læst rigtig meget af Nicole, men det her er den bedste bog hun har skrevet. Den er spændende, skræmmende og umuligt at lægge fra sig når først man er gået i gang.


Bedste udenlandske fantasybog:
Der var mange kandidater i denne kategori, men jeg må gå med "Den besatte konge". Jeg elsker "Grishaverse", personerne, stemningen og ja, det hele. Det spiller bare. Det er en serie jeg anbefaler til alle der er vilde med fantasy i den mere dystre ende og jeg glæder mig virkelig til at se hvad der kommer til at ske med Nikolaj, Nina og Zoya. Mine forventninger er høje!


Årets bedste tegneserie/graphic novel:
Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med "Det gyldne kompas"-serien og jeg var derfor rigtig glad da jeg så at den kom som tegneserie. Jeg var lidt lunken ved tegnestilen til at starte med, men nu synes jeg den passer rigtig godt til historien. Stemningen fra bøgerne er med og der er ikke meget der er udeladt - hvis noget overhovedet. Det er en rigtig fin fortolkning af bogen og jeg kan varmt anbefale den.


Bedste voksenroman:
Jeg har ikke læst så mange deciderede voksenromaner, men da jeg så at Jojo Moyes var tilbage, måtte jeg læse den og den skuffede på ingen måde. Moyes er tilbage med en storslået historie om venskab, søsterskab og kærlighed til bøger. Jeg nød historien fra første side og det er helt klart en af de bedre bøger hun har skrevet.

Årets bedste bog:
Hvordan vælger man lige årets bedste bog når man har læst over 400 bøger? Jeg ved det faktisk ikke rigtig, og jeg fortryder lidt at jeg har givet mig selv den opgave, men nuvel.
Årets bedste bog er en tegneserie. Og selvom serien ikke er slut endnu samt at jeg ikke har læst det hele i år, vil jeg vælge bind syv i serien. Jeg vælger "The Girl From the Other Side". Det er en helt utrolig læseoplevelse. Den er stemningsfuld, skræmmende, skrøbelig og smuk. Bind syv i serien sad i mig længe efter jeg var færdig med bogen og jeg frygter hvad der vil ske fremadrettet. Hvis du ikke kender serien, giver jeg den mine varmeste anbefalinger - også selvom det er manga. Jeg elsker den!


Det var alt fra mig i år og så er der vist kun tilbage at sige tak til 2019!


Tak for endnu et fuldstændig fantastisk læseår.
Tak til alle forfatterne for at skrive bøgerne!
Tak fordi I vil læse med derude.
Tak for i år!

fredag den 27. december 2019

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar]

Malene Sølvsten; Livets blod [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Allerede i 1700-tallet er Elias besat af at overvinde døden, og han er tæt på at aflure guderne deres hemmelighed. Men Odin vil ikke dele sin magt med nogen, og som straf dræber han Elias' familie. En seer fortæller ham, at der alligevel findes en fremtid, hvor han ikke er alene. Find den, som hersker over tiden, siger seeren. Men da han finder hende, ændrer det alt. For selv Elias kan ikke leve to liv.

Hvis han ikke slipper sin fortid, vil det koste ham fremtiden. Kan han opgive det, han har kæmpet i århundrede for at få tilbage?

Det er ingen hemmelighed at jeg er begejstret for "Ravnenes hvisken", Anne, Varnar, Monster, Luna og alle de andre, men jeg tror at jeg - som mange andre - nok har holdt lidt ekstra af Elias. Ikke fordi han nødvendigvis er en bedre person end de andre, men fordi man har kunnet fornemme at han har sår på sjælen. At han har det svært med sig selv og med andre. At han ofte er sig selv nærmest og ikke er sådan at komme ind på livet af. At han er et gråzonemenneske.

Et menneske der, selvom han forsøger at skjule det, ofte er i sine følelsers vold og derfor ikke altid handler helt rationelt. Jeg tror Elias har det rigtig svært med sig selv. Jeg tror der er mange ting han fortryder at have gjort, men samtidig tror jeg også at han er utrolig stolt og stædig.

Det var det billede jeg havde af ham inden jeg gik i gang med hans historie. Med "Blodravn". Og åh altså, Malene! Du har givet liv til Elias, til en person du havde svært ved at slippe igen, til en person som jeg fornemmer du både elsker og hader. Fordi han ikke ville gøre som du ville have ham til og samtidig fordi han er helt sin egen.

Jeg tror ikke det er sundt at elske Elias, man vil højst sandsynligt blive ofret hvis man gør, men jeg kan alligevel ikke undgå at give ham en plads i mit hjerte. For efter alt det hans stræben efter magt, hans stædighed og stolthed har givet ham og gjort mod ham, så tror jeg nu at jeg forstår ham bare en lille smule bedre. At han inderst inde vil kæmpe for dem han elsker, også selvom han må ofre nogle af dem.

Da jeg havde vendt sidste side i "Livets blod", havde jeg lyst til at genlæse hele "Ravnenes hvisken"-serien. For nu havde jeg informationer jeg ikke havde før og jeg er spændt på om det ændre noget ved læseoplevelsen af de første tre bind. Jeg har dog ikke fået det gjort endnu, det kan være det skal være en barselsting, men jeg tror virkelig at jeg ville forstå "Ravnenes hvisken" bedre - i hvert fald den Elias vi møder i "Ravnenes hvisken".

Selvom jeg egentlig så mig selv som "Team Varnar", må jeg godt nok indrømme at der er kamp om hvem jeg holder med nu - kan man godt holde med dem begge?

Hvis du har læst "Ravnenes hvisken" og "Verden styrter", så er "Livets blod" et absolut must! Jeg ved ikke om det er den bedste bog Malene har skrevet, men jeg synes det er tydeligt at hun er vokset som forfatter og at hun - selvom det er Elias vi snakker om - forstår sin hovedperson bedre. Hun skriver helt fantastisk. Følelserne sidder uden på tøjet under det meste af læsningen, hjertet slår hårdt i brystet og der er gåsehud på armene. Selvom "Livets blod" er en lille bog, er der intet småt over indholdet. Det er storslået.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 220 sider
6 ud af 6 stjerner

fredag den 20. december 2019

Katharine McGee; American Royals [Anmeldereksemplar]

Katharine McGee; American Royals [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Tænk, hvis USA havde en royal familie ....
Magten. Dramaet. Intrigerne.
Dette er historien om American Royals.

I 250 år har Washington-familien siddet på den amerikanske trone, lige siden folket gjorde general George Washington til deres konge. Men de er ikke som andre royale familier. De er amerikanere.

Kronprinsesse Beatrice er den perfekte tronfølger. Hun er ærbar, sød og smuk, og hun ved, at tronen altid kommer i første række. Hendes lillesøster, prinsesse Samantha, er den royale rebel, som altid bryder reglerne. Og så er der prins Jefferson, Samanthas tvillingebror. Hvis han var blevet født en generation tidligere, ville han have været direkte arving til tronen. Befolkningen forguder den flotte prins - og to unge kvinder vil gøre hvad som helst for at vinde hans kærlighed. 

Til at begynde med var jeg faktisk en smule skuffet over denne bog. Ikke fordi historien ikke var god, men fordi den lignede så meget historien i "Tusinde etager". Der er pigen der har det hele, Beatrice i denne og Avery i "Tusinde etager". Der er venner omkring dem begge - i Beas tilfælde er det hendes søskende og bodyguard. Der er pigen der intet har, men ønsker sig det hele, Eris i "Tusinde etager" og Nina i denne. Så er der pigen der har potentiale til at få alt hvad hun drømmer om, Daphne i denne og Rylin i den anden. Der er så mange paralleller at jeg havde svært ved at koncentrere mig om historien i "American Royals". Samtidig er der utrolig mange hemmeligheder og løgne blandt dem alle sammen.

Men, jo længere jeg kom ind i historien, jo mere blev jeg alligevel bidt af den. Især fordi der begyndte at ske ting jeg ikke lige havde regnet med, ting som ikke var sket i den anden serie. Det var faktisk ganske forfriskende at der skete noget uventet.

Det er dog stadig en ret rodet læseoplevelse. Normalt kan jeg godt lide at vi følger flere af personerne, men i denne skifter det ret meget og jeg følte ikke at vi kom tæt nok på nogen af dem, til at man lærte dem særlig godt at kende. Vi har kun lige kradset lidt i overfladen. Hvilket egentlig er ærgerligt, for jeg vil gerne lære dem at kende og blive klogere på deres bevæggrunde.

Det er ikke stor kunst, men jeg kan godt lide hele ideen med en royal amerikansk familie. Det er ikke bare en royal familie, det er en amerikansk royal familie, med alt hvad det indebærer. Det er storslået på den næsten vulgære måde. Tronfølgerne er vokset op med at sætte America først - altid, ligemeget hvad. Hvis man ikke gør det, bliver man skrevet ud af historien. Om Beatrice også vil tænke sådan eller rent faktisk følge sit hjerte, ja, det finder vi ikke rigtig ud af. Men mon ikke der bliver endnu mere drama i næste bind.

Jeg tænker at fans til "Tusinde etager"-serien (hvornår kommer sidste bind egentlig?!) og fans af "The Selection" vil finde den her meget underholdende og medrivende. Der er i hvert fald masser af paralleller der kan drækkes. I det hele taget unge læsere der er vilde med intriger, hemmeligheder og drama - for der er ikke sparet på nogen af dele i "American Royals".

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: American Royals
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 438
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 18. december 2019

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar]

Jenny Fagerlund; 24 gode gerninger [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sin mand, og siden har hun haft mere end svært ved at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre.

Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emmas nærmest er ligeglad. En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mand. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: Hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften.

Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt. Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag?

Sidste år læste jeg "Hjem til jul", som var en hjertevarm og meget julet historie. Det var sådan en slags bog jeg sagtens kunne se blive til en film. Det kunne jeg egentlig også godt med denne, men selve historien er desværre ikke ligeså god som "Hjem til jul".

Det er stadig en utrolig julet historie og den kan næsten læses som kalenderhistorie, da hver dag i december har sit eget kapitel. Beskrivelserne af Stockholm med julepynt og sne, var rigtig fine - jeg kunne sagtens fornemme julestemningen, kulden og sneen. Jeg kan også fint se Emmas butik for mit indre blik - jeg tror det vil være en farlig butik for mig at handle i!

Ideen med de 24 gerninger kan jeg også godt lide og jo tættere vi kommer på jul, jo mere kommer Emma til live - hun får ikke sit gamle liv tilbage, men mon ikke hun får et liv hun finder værd at leve alligevel? Jeg kunne også godt lide de personer hun hjælper undervejs og de virker som en rigtig hyggelig flok.

Så langt så godt. Men, noget af det der irriterede mig mest undervejs var Emmas forhold til søsteren, Magda og hvordan Magda er overfor Emma. Nu vil jeg forsøge at lade være med at spoile alt for meget, men jeg synes virkelig hun blander sig. Jeg ved godt hun gør det af kærlighed, men det føles ikke altid sådan. Tværtimod fik jeg følelsen af, at Emma var et projekt for Magda. Emma tør heller rigtig sige fra overfor hende og det irriterede mig også. Der er enkelte steder hvor Emma får mandet sig op og sagt fra, men jeg ville ønske hun havde gjort det mere.

Jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være at miste min mand, men jeg tror dog ikke at jeg ville afskære mig selv fuldstændig fra venner og familie. Emma har distanceret sig fra alle der kunne have været en støtte for hende, måske fordi hun tror det er hendes skyld at Nick døde, men stadigvæk. Jeg tror ikke jeg ville handle sådan og derfor irriterer Emma mig også lidt på det punkt.

Alt i alt er det dog en rigtig fin julehistorie. Selvom det på nogle punkter er en trist historie, er den alligevel fyldt med humor, gode karakterer og en underholdende handling, der gør at man gerne lige vil læse det næste kapitel også.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: PalatiumBooks
Original titel: 24 goda gärningar
Udgivet i: 2018 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 256 sider
4 ud af 6 stjerner

mandag den 16. december 2019

Kate Clayborn; Held i uheld [Anmeldereksemplar]

Kate Clayborn; Held i uheld (A Chance of af Lifetime, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Da Zoe Farris vinder i lotteriet, siger hun op. Hun er led og ked af jobbet som skruppelløs virksomhedsadvokat, og tynget af dårlig samvittighed beslutter hun sig for at råde bod, så godt hun kan.

Zoe er især ked af den måde, hendes firma behandlede O'Leary-familien på, da en af familiens sønner døde, men hun finder hurtigt ud af, at den reserverede Aiden O'Leary ikke har brug for - eller ønsker - hendes undskyldning. Der er til gengæld noget helt andet, hun kan hjælpe ham med.

Aiden ved, at det er skørt at spørge sin families værste fjende om at spille sin falske forlovede. Men det er, hvad han har brug for, hvis han skal gøre sig håb om at kunne overtage den lejr, som han vil købe til minde om sin afdøde bror. Hvad Aiden ikke forventede, var, at Zoe også vil være sjov og hjertevarm, og at de ville blive tiltrukket af hinanden. Inden længe går det op for ham, at han er ved at falde for den kvinde, han havde svoret aldrig at tilgive.

Første bind, "Begynderheld" og andet bind, "Held i uheld", er virkelig nogle dejlige læseoplevelser - lige i tråd med Flamingos tidligere udgivelser - og den passer rigtig godt som feel good-efterårslæsning, hvor man kan putte sig under et tæppe med en kop varm kakao.

Det var en hjælp at have læst "Begynderheld" inden jeg gik i gang med "Held i uheld". Kit (og Ben) og Greer spiller nemlig også en rolle i denne historie og det er rart at kende deres baggrundshistorie inden man går i gang. Der kommer endnu flere lag på dem vi lærte at kende i "Begynderheld" og jeg synes det er charmen ved den her slags bøger - at jo flere bøger man læser i samme "univers", jo bedre kender man personerne.

Samtidig kan jeg rigtig godt lide at vi følger både Zoe og Aiden. Det fungerer rigtig godt for de her kærlighedshistorier at man hører fra begge parter - især fordi man får indblik i deres tanker og følelser, men også fordi det giver en indsigt i hvorfor de opfører sig som de gør - selvom de måske mener noget andet. Jeg håber det giver mening - det er lidt knudret at beskrive!

Zoe og Aiden er skønne mennesker og jeg kan sagtens se dem for mit indre blik. De kampe de begge to går igennem er relaterbare - også selvom det hele ikke er noget jeg selv har prøvet. Jeg kan godt lide at Zoe kommer til at virke mere nede på jorden og usikker på sig selv, end som hun fremstår i "Begynderheld" og at både hun og Aiden skal forsøge at finde sig selv, gør at de måske minder mere om hinanden end de bryder sig om. Deres interne spil fungerer i hvert fald rigtig godt og som læser er vi ikke i tvivl om at de hver især kæmper. 

Jeg bliver ved med at skrive at den her slags bøger ikke er stor kunst og det er jo egentlig noget sludder. For hvem bestemmer hvad der er stor kunst? Jeg synes den her slags bøger er skønne at læse af mange grunde. De tager ikke så lang tid at læse. De er ofte ret underholdende at læse og fyldt med sjove og interessante personer. De efterlader én med en god følelse indeni - de gør mig glad og det er vel egentlig en ret god egenskab for en bog at have.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Luck of the Draw
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 315
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 12. december 2019

Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar]

Siri Pettersen; Boble [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Da Kine finder en glaskugle på kirkegården og tager den med hjem, ved hun ikke, at det i virkeligheden er en magisk boble. En boble, der kan opfylde alle hendes ønsker, men også blive så stor, at hun kan flytte ind og bo der, uden at nogen kan trænge igennem til hende. Endelig kan hun være helt i fred for krævende forældre, svømmeundervisning, det latterlige julekor og drengene, der driller. Kine er fri! Eller er hun i virkeligheden fanget? Og hvad er det for en mystisk dødningedukke, som også bor i boblen, og som langsomt vokser sig større og større ...

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg fangirler for vildt over Siri Pettersen og "Ravneringene"! Det er en fuldstændig fantastisk læseoplevelse og jeg måtte også forsøge at styre mig da jeg hilste på hende til BogForum, da hun var der.

Nu er hun så tilbage. Denne gang med en børnebog og en meget anderledes end af slagsen end jeg tidligere har læst. Den er også meget langt fra "Ravneringene" og jeg var meget spændt på om hun kunne skrive noget der ikke havde med mystiske kræfter, mytologi og tidsrejser at gøre.

Svaret er, ja. Ja, det kan hun godt!

Bagsideteksten til bogen lyder nok lidt mærkelig, men når man først er kommet i gang tænker man slet ikke over det underlige i at Kine finder glaskuglen, at den vokser over natten og at hun flytter ind i den. Det føles faktisk ret normalt - og så noget rigtig mange teenagere (og sikkert også voksne) kunne finde på at gøre.

Kine er en pige der føler sig meget ensom og mobbet i skolen, selvom hun faktisk ikke er det. Hun føler sig misforstået derhjemme, selvom hendes forældre faktisk prøver på at forstå hende. Kine er bare virkelig dårlig til at tale om de ting der gør ondt, men når man bor i boble, behøver man ikke tale om det. Hun behøver ikke ransage sin hjerte og hjerte, for de ting hun måske selv har gjort forkert. Den slags behøver hun ikke tage stilling til ... eller gør hun?

Der bliver tegnet et billede af en teenager der har det svært, jovist, men også om hvor svært det kan være for teenagere at tale om hvordan de har det. De skal helst virke som om de er oven på. Som om de har styr på det hele. Hvis man viser særheder, risikerer man at blive holdt udenfor. Kine hader svømmehallen - fordi der fik hun øgenavnet, "Boble", men er det nu også et øgenavn? Ligeså meget som Kine dømmer sine klassekammerater, ligeså meget er hun forkert på den.

Selvom bogen kan være ret forstyrrende at læse - jeg ville få herre meget nøjeren over den der dødninge dukke (bare rolig, det kommer til at give mening) - så er det en rigtig fin historie om venskab, tålmodighed, at finde ud af hvem man er og at man er god nok som man er.

Måske er det ikke et mesterværk som "Ravneringene", men ikke desto mindre er det en bog som både børn og unge ville kunne spejle sig i og som nok vil sætte tingene lidt i perspektiv. Ligegyldigt hvad, tror jeg ikke at der er mange der inderst inde ville vælge boblen frem for den virkelige verden - lige meget hvor svært man så havde det, for ofte vil der være mindst ét lyspunkt, som gør livet udenfor boblen værd at leve.

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original title: Bobla
Udgivet i: 2017 (på norsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om Siri Pettersen og hendes bøger her
Læs mere om "Boble" her

mandag den 9. december 2019

Elle Kennedy; Jagten [Anmeldereksemplar]

Elle Kennedy; Jagten (Briar U, #1) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
"Hendes smil giver en mand lyst til at begynde at skrive dårlige digte."

Alle siger, at modsætninger mødes.

De må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, som synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler imod ham. Og det hjælper heller ikke ligefrem, at han er en af hendes brors kammerater.

Og at hans bedste ven er forelsket i hende.
Og at de alle tre er roommates.

Men det betyder ikke noget, for Fitzy har gjort det klart, at han ikke er interesseret i hende, selvom gnisterne mellem dem truer med at brænde huset ned. Summer er ikke den slags pige, der jagter en mand, og hun har ikke tænkt sig at begynde nu. Hun har også nok at se til med sit nye studie, en klam underviser og en usikker fremtid.

Så hvis hendes sexede, surmulende roommate bliver klogere og indser, hvad han går glip af?
Så ved han, hvor han kan finde hende.

Åh, jeg savner "Off-Campus"! Det er virkelig sådan en serie jeg ville ønske jeg havde til gode at læse, men det har jeg desværre ikke - heldigvis kan den sagtens tåle at blive genlæst. Og nu kan jeg også kaste mig over en ny serie med ishockeyspillere - og så er det jo så heldigt at mine gamle venner fra "Off-Campus"-serien også spiller små roller i denne serie - jubii!

Hånden på hjertet synes jeg dog ikke at dette første bind i serien, var lige så godt som "Aftalt spil", men måske bliver de næste bøger bedre?

Det skal bestemt heller ikke forstås som at den ikke var god. For det var den! Den er virkelig god. Den er underholdende. Den er sjov og eftertænksom. Jeg er vild med både Summer og Fitzy og jeg kan sagtens se dem for mit indre blik. Den livlige, strålende Summer, der indfanger alle i sit net. Den flotte, men tavse og tilbageholdende Fitz. Modsætninger mødes - det må du nok sige! Men ofte passer modsætninger bare rigtig godt til hinanden.

Som med "Off-Campus" ved man jo godt hvad der sker. "Jagten" er ikke på nogen måde stor kunst, men den leverer varen. Vi ved godt at hovedpersonerne skal en masse ting igennem før de indser at de ikke kan undvære hinanden. Ja, de misforstår hinanden. Sårer hinanden. Undgår hinanden. Finder sammen og går fra hinanden. Det er en kendt opskrift og måske netop derfor, virker det bare. I hvert fald for den her slags bøger.

Måske er det, det forudsigelige der gør at de er så dejlige at læse. Man skal ikke holde tungen lige i munden og koncentrere sig om et eller andet vanvittigt plot. Man kan lade sig underholde og føre med strømmen. For som opskriften siger: ender det altid lykkeligt.

"Men bare så du ved det, så er der mere ved mig, end du tror." 
Hendes stemme knækker over. 
"Jeg har substans."
Oh my fucking god, den her pige flår mit hjerte ud. 
Jeg har aldrig haft det så dårligt over noget i hele mit liv. 
[....]
"Jeg er..."
Solskin, afslutter jeg tavst."

Normalt ville jeg nok savne mere dybde og måske en mere kompliceret handling. Men bøger som denne, som "Off-Campus", som "The Royals", de skal ikke være dybe og komplicerede. Hvis man er heldig får serien, historien og personerne dybde, jo længere frem i serien man kommer, fordi man lærer personerne bedre at kende. Frem for alt, skal denne type "kærligheds-let-erotiske" bøger, underholde. Og det gør den!

Jeg både græd, grinte og krummede træer flere gange undervejs. Den her slags bog har man ikke lyst til at slippe igen når først man er gået i gang. Den er vildt afhængighedsdannende og jeg er så klar til at komme tilbage til Briar og se hvad der venter næste gang. Der er mange ubesvarede spørgsmål og jeg glæder mig. Måske ender jeg med at se disse personer som venner, ligesom med Garrett og Hannah, Logan og Grace, Dean og Allie, Tucker og Sabrina.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Chase
Udgivet i: 2019
Antal sider: 376
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 5. december 2019

Jojo Moyes; Ræk mig stjernerne [Anmeldereksemplar]

Jojo Moyes; Ræk mig stjernerne [Anmeldereksemplar fra Cicero]

Bagsidetekst:
En medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. Om stærkt venskab og ægte kærlighed - og om at have modet til at gøre en forskel.

Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende.

Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste.

Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre firhed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation.

Åh, hvor har jeg savnet at læse Jojo Moyes' bøger! Det er faktisk længe siden jeg har læst en "rigtig voksen-roman", mest fordi der kommer så meget og fordi jeg har været inde i en periode hvor de længere og lidt tungere romaner har været nedprioriteret. Men da jeg så at Jojo kom med en ny bog, blev jeg glad og jeg er glad for at have modtaget et eksemplar.

Bogen kom med da vi var på sommerhusferie i starten af november og den passede bare perfekt til sofahygge i regnvejr. Moyes er helt sikkert tilbage i topform og det er en fantastisk velskrevet, gennemarbejdet og smuk fortælling. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med de ridende bibliotekarer i Lynn Austins "Bibliotekarens virkelige eventyr" og jeg er helt vild med ideen. Jeg synes det er så stærkt gjort at kvinder, som dengang bare skulle passe hjem og børn, at de turde tage chance og gøre noget for dem selv.

Alice, som aldrig har haft plads til at være den Alice hun er inderst inde, finder en ny form for fred mens hun ridder ud med bøgerne. Hun lærer områdets beboerne at kende og kommer til at spille store roller i deres liv - større end hun måske havde regnet med. Samtidig lærer hun at stå fast ved sine holdninger og hun begynder at indse at livet som hustru i et kærlighedsløst ægteskab, ikke er hende.

Hun fascineres af Margery, pigen med den blakkede familiehistorie, som siger hvad hun føler og tænker, og gør hvad der passer hende. Hun kan ikke se problemet i at være sammen med en mand, også selvom de ikke er gift, hun går i herretøj og blander sig i byens politiske liv. Men selv stærke kvinder har brug for hjælp, og Margery må indse at nok er hun stærk, men med gode venner er hun stærkere.

Sammen og med hjælp fra andre kvinder i byen, opbygger de et utrolig stærkt venskab - et søstersammenhold og de hjælper og støtter hinanden. Det er utrolig inspirerende læsning og Moyes har virkelig fat i den lange ende. Som læser følte jeg med kvinderne, jeg forstod deres frustrationer, deres frygt og håb for fremtiden. Det føles utroligt nærværende og Moyes beviser igen at hun er en mester i at skrive historier der går lige i hjertet.

For mig er der stadig ikke noget af det Moyes har skrevet der når "Mig før dig", men denne her er helt klart en af de bedste historier hun har skrevet og jeg giver den mine varmeste anbefalinger!

Tak til Cicero for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Giver of Stars
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 428
6 ud af 6 stjerner

mandag den 2. december 2019

Charlotte Fischer; Smukke dreng [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Smukke dreng [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
På langs. Ikke på tværs, siger stemmen i mit hoved.
Jeg prikker skalpellens spids ned mod huden.
Tryk hårdere!
Jeg bider tænderne sammen.
Mørkt blod pumper ud.
Jeg skærer videre.
Du skal ikke stoppe nu! Du skal ikke reddes.
Du skal dø! Du fortjener at dø!
Tårerne vælter ud af mine øjne. Jeg er ensom, mit hjerte er knust.
Hvorfor er der ingen der holder om mig?
Ingen vil holde om dig fordi du ikke fortjener det!
Du kan ligeså godt, svarer stemmen i mit hoved.

17-årige Nor bor i Nordsjælland dyreste postnummer, går på privatskole, har de rigtige venner og den smukkeste kæreste. Udadtil har han alt, men hjemme og indeni, er det et helvede. Dag efter dag bliver han nedgjort af sin far som hader ham, stedmoren udnytter ham når faren vender ryggen til. Skammen og frustrationerne vokser, og det eneste Nor drømmer om er at komme væk ...

Denne historie efterlader læseren med et knust hjerte, men dog med håb for en bedre fremtid. Jeg fik lov tid at smuglæse de første kapitler, og de efterlod mig både knust over alt det Nor skal igennem og chokeret over at han kan komme så langt ud, uden at der er nogen der opdager det og hjælper ham. Da jeg læste kapitlerne første gang, kom jeg til at tænke på filmen "Rich Kids", som også handler om overklasseunge der har alt hvad hjertet kunne begære, og alligevel er de fuldstændig fucked, har ingen moral eller skrupler over at gøre forkerte/ulovlige ting. Alligevel mangler de alle det man har allermest brug for: ægte, ubetinget kærlighed.

Jeg ved ikke om det virkelige liv i Klampenborg er sådan, men noget af det er helt sikkert rigtig og det er virkelig skræmmende. Hvor langt de unge vil gå for at please både forældre og venner og undervejs mister de fuldstændig greb om hvem de selv er, hvad deres egne meninger er og hvad deres drømme er. De skal have det rigtige tøj, rigtige make-up, de nyeste gadgets, de rigtige kærester osv - alting skal være perfekt, så er det ligemeget om man føler sig tom og ensom indvendigt.

Nors historie er nok endnu mere hjerteskærende, for hvor andre muligvis har forældre der elsker dem, også selvom de ikke har tid til at vise det, så er der ingen kærlighed at hente fra Kristian, Nors far. Jeg sad flere gange med lyst til at smadre hans selvtilfredse smil direkte ned i marmorbordpladen. Tænk sig, at være så blind. Og Sandy, føj! Samtidig er Nors venner, kun venner på overfladen. Han føler ikke han kan fortælle dem om sine inderste følelser, for man må ikke have det dårligt, når man skal fremstå perfekt. De venskaber er ikke meget værd!

Heldigvis lærer Nor at han er værd at elske og at der er personer der elsker ham - med ar, tornekrat og det hele. Sådan som det burde være! Ens forældre skal være der og støtte en, ligemeget hvad. Hvis ens venner ikke forstår en eller er der for en når lokummet brænder, så er de ikke venskabet værd. Dog kæmper Nor stadig, for de tanker han har levet med i så mange år forsvinder ikke bare på en uge eller to. Det er en kamp, men han tager den op og jeg er virkelig imponeret over viljestyrken - også selvom det smutter et par gange.

"Smukke dreng" er ikke for tøsedrenge. Den er rå, barsk og der bliver ikke lagt fingre i mellem. Vi er med når Nor har det værst og når han er mest lykkelig. Der er op- og nedture og det hele føles virkelig ægte. Selvom jeg ikke ved hvordan det virkelige Klampenborg-liv er, forestiller jeg mig ikke, at dette er langt fra sandheden. Faktisk kan jeg nemt forestille mig at det er sådan her det er. Med forventningerne, presset, den dårlige samvittighed og den manglende plads til rigtig følelser.

Dette er en bog som jeg mener bør læses af alle - drenge og piger. Unge og voksne. Dem der har læst fx Sarah Engell og Ditte Weises rå og ærlige ungdomsbøger. Og så er det bare virkelig forfriskende at læse om en dreng der kæmper. Ofte er det pigerne vi læser om. Det er pigerne der har problemerne. Jeg tror der gemmer sig ligeså mange usikre, nervøse og uperfekte drenge derude - dette er bare én af dem og jeg synes det er stærkt at give en dreng som Nor en stemme.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 380
6 ud af 6 stjerner

fredag den 29. november 2019

Holly Black; Prinsen af ondskab [Anmeldereksemplar]

Holly Black; Prinsen af ondskab (Folk of the air, #1) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Der er kun plads til skarpe knive og kolde hjerter.

Selvfølgelig vil jeg gerne være som dem. De er gudesmukke. De vil leve for evigt. Og Cardan er smukkere end alle de andre. Jeg hader ham mere end alle de andre. Jeg hader ham så meget, at når jeg ser på ham, kan jeg knap nok trække vejret.

Som barn bliver Jude bortført og vokser op i en eventyrlig verden med feer, alfer og trolde. En verden med smukke væsner og overdådig natur. Men under overfladen lurer råddenskaben og magtbegæret. Og Jude har dårlige kort på hånden; hun er en ubetydelig dødelig med store drømme om at blive til noget. De andre er udødelige med en forkærlighed for at straffe Jude på alle tænkelige måder for hendes hovmod.

Jeg hørte første gang om den her bog på Instagram hvor den blev omtalt rigtig meget - senere modtog jeg den engelske udgave i en OwlCrate, men nåede aldrig at læse den. Inderst inde gik jeg jo nok og håbede at et dansk forlag ville tage den op og oversætte den, så jeg var rigtig glad da jeg så at Carlsen ville gøre det.

Desværre synes jeg ikke helt den er hypen værd, eller jo, måske. Det er lidt svært at forklare. Jeg har ikke tidligere læst noget som Holly Black har skrevet alene (kun "Magisterium", som hun har skrevet med Cassandra Clare), men jeg er vild med hendes ret dystre stil og mørke univers, hvor det er svært at skelne de gode fra de onde og omvendt. Hun maler nogle fantastiske billeder og undervejs kunne jeg sagtens se det hele for mit indre blik.

På den ene side kunne jeg godt lige personerne. Jude og hendes søskende, Cardan og hans slæng af tilhængere. Der er helt tydeligt at Jude og hendes tvilling, Taryn - ikke anses for at være nogen man skal lægge mærke til: de er mennesker, dødelige og let påvirkelige af feernes magi. Jude er dog fast besluttet på at opnå magt - næsten lige meget hvad det koster, og det koster hende dyrt.

Men der er et eller andet der irriterer mig ved historien. Selvom sproget er godt, føles det på en eller anden måde tamt. Det er ikke fordi der mangler aktion eller drama. Det er som sådan heller ikke fordi vi ikke kan sætte os Judes sted, men der er bare noget.

Da jeg havde vendt den sidste side var jeg sådan lidt: "Var det det?"-agtig. Måske er det fordi jeg har hørt så meget godt om den og mine forventninger var for høje. Selvom jeg ikke er helt hooked, skal jeg dog bestemt læse videre (please, sig at resten at serien også kommer på dansk?) - for jeg er nysgerrig. Nu er der jo heldigvis plads til forbedringer og måske skal jeg bare gå ind til bind to med et åbent sind.

Hvis du er til feer, magi, mørk og dyster fantasy, så kan dette måske være noget for dig. Den er ikke så mørk som "Six of Crows" og har heller ikke ligeså meget charme (Cardan er ikke Kaz!), men den er underholdende og som sagt er jeg nysgerrig efter at se hvordan det hele mon kan ende.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Cruel Prince
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 467
4 ud af 6 stjerner

tirsdag den 26. november 2019

BogForum 2019! [Sponsoreret]

BogForum 2019 [Sponsoreret/presseadgang]

Bogposen på billedet beskriver meget godt hvordan BogForum var i år. Det var overvældende. Spændende. Larmende. Nervepirrende. Lærerigt og meget mere. For første gang nogensinde skulle jeg også selv interviewe en forfatter - gisp!

Men lad mig nu ikke tage glæderne på forskud. I dette indlæg vil jeg fortælle om mine tre dage på BogForum!

Fredag
Fredag morgen blev de sidste ting pakket i kufferten og min gode kammerat, Jens, kørte mig til lufthavnen, da han havde lånt min bil, men det er en lang og slet ikke nødvendig historie. I lufthavnen mødte jeg flere af mine kollegaer - det var næsten et Aalborg Bibliotekerne fyldt fly.

Da vi ankom til Bella Sky, fik vi vores bagage tjekket ind og så glædede vi os over den korte vej over til BogForums indgang, men sådan skulle det ikke gå. Der var ingen af os der var klar over at indgangen var flyttet og at vi nu skulle gå lidt længere end forventet og så i kø - for vi vidste ikke om der ville være en presse adgang. Det var meget forvirrende!

Det første jeg hørte var Malene Sølvsten der fortalte om "Livets blod" og "Ravnenes hvisken" sammen med Steffen Larsen. Efterfølgende snakkede Sarah Engell, Sanne Munk Jensen, Sabine Lemire og Malene Sølvsten om at have skrevet bøger med stærke kvindelige hovedpersoner - det var meget spændende at høre.


Så hørte jeg Johan Olsen fortrælle om sin nye bog "Hvad er et æg?" og det var meget mere underholdende end jeg havde forestillet mig - jeg hørte ham sidste år snakke med forfatterne til tegneserien om Marie Curie, og det var også rigtig spændende.

Herefter gik turen til Boris Hansens frygtede og underholdende fantasyquiz. Der var spørgsmål i kategorien "Fra bagsidetekst til titel", "Dansk fantasy", "Magiske tal" og "Både og" - det var virkelig sjovt, men også lidt svært. Jeg var temaet op med Kristine og vi fik 13 rigtige ud af 20. Ikke helt godt, men heller ikke helt dårligt.

Jeg nåede også at høre Gry Kappel Jensen fortælle om "Roser og violer" og sige hej til andre af Turbines fantasyforfattere, da de holdt "meet and greet".

Vi fandt vores frakker frem og gik den korte tur ned til Metroen, for fredag aften skulle jeg og dem jeg fulgtes med til releaseparty på Malene Sølvstens "Livets blod"! Det skulle foregå i helt særlige rammer, som passede perfekt til lejligheden. Elias, bogens hovedperson, er nemlig både læge, apoteker, alkymist og videnskabsmand. Derfor blev festen holdt på Medicinsk Museion - et sted jeg aldrig har været, men som jeg helt sikkert skal besøge igen. Det lod til at være et virkelig spændende sted.



Malene fortalte om bogen, læste op og svarede på spørgsmål. Herefter havde Gyldendal lavet en lille quiz og man kunne få signeret "Livets blod". Det var virkelig en helt igennem fantastisk spændende og interessant aften.

Lørdag
Lørdag formiddag var jeg inviteret til bloggerbrunch sammen med CarlsenPuls, Sarah Engell og Patrick Ness. Sarah fortalte om sin nyeste udgivelse, "Mindre end en kilometer væk", som er en novellesamling. Hun læste også op og pirrede vores nysgerrighed. Samtidig fortalte hun om det hun arbejder på lige nu og svarede på spørgsmål.

Patrick Ness snakkede med Kathrine om sit forfatterskab, om "Chaos Walking" og om at skrive ungdomsbøger. Bagefter svarede han også på spørgsmål og vi også mulighed for et billede og en signatur. Jeg oplevede ham også sidste gang han var på BogForum og det var virkelig en skøn oplevelse - det var dette bestemt også. Han er en gudsbenået forfatter og en virkelig rar mand!


Herefter gik vi mest rundt og hørte lidt forskelligt, bl.a. Patrick Ness på scenen ved Lindhardt & Ringhof, købte bøger og fik dem signeret. Mit hoved var ikke til så meget andet, da jeg selv skulle på scenen for første gang lørdag eftermiddag.

Jeg skulle snakke med Nicole Boyle Rødtnes om hendes nye bog, "Den sorte enkes by", og selvom jeg vidste at det nok skulle gå - var jeg alligevel lidt nervøs. Heldigvis gik det rigtig fint - har jeg i hvert fald fået at vide af andre og Nicole synes også det var en god oplevelse (det skrev hun i hvert fald bagefter).


Efter det var vi ved at være trætte, så vi gik egentlig bare lidt rundt igen - vi hørte Ness en gang til og vi snakkede med et par forlagsfolk og forfattere. Så gik vi ud og så Plusbogs annoncering af "Danmarks bedste bogblogger" og "Årets forfatter". Prisen gik til Maria der står for "Book me up, Scotty!" og Sara Blædel.

Vi gik tilbage på Bella Sky og smed os på vores senge, bestilte roomservice og stenede tv - det var fantastisk afslappende!

Søndag
Puha, tænkte vi - endnu en dag! At være på BogForum er lidt som at være til fest. Vi havde tømmermænd, bogtømmermænd og vores kroppe var trætte. Vi besluttede os for at gå derover og kigge, få en signatur i de to bøger vi manglede og så blev vi egentlig enige om at tage ud i lufthavnen. Jeg skulle flyve 15:10 og Anne Mette (som jeg havde fulgtes og sovet med) skulle med toget hjem. Jeg fik tjekket min kuffert ind - jeg måtte kun have 20 kg. med i indchecket bagage - min vejede 19,8! Pyha - tæt på!

Efter indcheckning og afsked, fandt jeg ud til den gate jeg skulle flyve fra og satte mig ned. Jeg spiste lidt og læste den bog jeg skulle skrive lektør på til dagen efter og ellers nød jeg faktisk bare roen.

BogForum er et overflødighedshorn af arrangementer, samtaler, interviews og meget mere med forfattere, bogelskere og bogfolk. Der er run på alle tre dage og det er næsten Roskilde Festival - bare med bøger, så træt er man bagefter.

Det er dog også de fedeste dage at være med til! Det glæder mig hvert år at se så mange støtte op om bogen og læsning. Det er også skønt at snakke med andre der elsker bøger ligeså meget som mig. Snakke med andre bogbloggere, de søde folk hos forlagene der sender os bøger og ikke mindst de dygtige forfattere der giver os alle historierne!


Tak for i år BogForum! Vi ses!

mandag den 25. november 2019

Jenny Fagerlund; Hilsen fra Båstad [Anmeldereksemplar]

Jenny Fagerlund; Hilsen fra Båstad [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Endelig. Linda har landet et suverænt job på et af Europas førende livsstilsmagasiner. Nu kan hun endelig sige op og forlade sine konspirerende kollegaer på bladet i Stockholm, flytte til London og leve sine drømme ud. Hun har arbejdet hårdt for at komme så langt, og selv hendes eller så uimponerede mor virker tilfreds.

Men da jobtilbudet i London i sidste øjeblik bliver trukket tilbage, står hun pludselig uden job. Linda bliver fuldstændig grebet af panik. Hun vælger ikke at fortælle nogen om sin ydmygende situation og foregiver, at hun stadig skal flytte. Kun hendes kæreste Frank og hendes bedste veninde Helena får sandheden at vide. Problemet er bare, at hun nu skal finde et sted at være, hvor ingen kender hende, og hun aner ikke, hvor hun skal tage hen.

Et fødselsdagskort fra hendes moster i Båstad viser sig at være redningen. Godt nok er det en moster, hun ikke kender, og som hendes mor har brudt med mange år tidligere. Men hvem vil kunne finde hende i Båstad? Planen er perfekt.

I Båstad står tennisugerne for døren, og Linda bliver draget ind i festlighederne. Men jo mere hun lærer sin moster og sine nyfundne venner at kende, jo mere går det op for hende, at ikke alt, som det ser ud. Hvorfor brød moren med mosteren? ... Og hvorfor ringer Frank aldrig?

"Hilsen fra Båstad" er en fin historie om familiehemmeligheder, fremstilling af det perfekte liv, at finde kærligheden når man mindst venter det og om at turde stole på at man er god nok - selv når man begår fejl.

Jeg havde dog helt andre planer med historien, især Lindas kæreste havde jeg helt anden opfattelse af - og jeg blev faktisk lidt skuffet over at den forventning ikke blev indfriet. Det føles lidt tamt. Det samme med Lindas mor og moster. Jeg havde forestillet mig noget helt andet og igen blev jeg en smule skuffet. Der er flere småting, hvor jeg føler at forfatteren kommer lidt for nemt omkring tingene. Jovist, der er da masser af drama, men vi kommer aldrig helt i dybden med noget af det.

Det er ikke fordi bogen ikke er underholdende nok og flere gange tænkte jeg på "Mit uperfekte liv" - hvor polerede Instagram-billeder og fremstillingen af det perfekte liv også fylder rigtig meget. Jeg kan sagtens sætte mig ind i Lindas tanker og frygt for aldrig at være god nok. Det tror jeg der er mange der kan - især os der deler meget på sociale medier. Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt og det er svært ikke at sammenligne sig med andre.

Linda er meget usikker på sig selv, og jeg forstår slet ikke hvordan hun kan være nået så langt i sin karriere, når hun for mig, mest virker som en lille grå mus, der har det bedst udenfor rampelyset. Måske har jeg bare fejlfortolket hende. Hun blomstrer dog op under sit ophold i Båstad og lærer da også at sige fra, hvilket er helt forfriskende at opleve.

Samtidig lærer hun også hvor meget det betyder at være tro mod den man er. Jo mindre tro hun er mod sig selv, jo mere ulykkelig og usikker føler hun sig, men jo mere hun blomstrer, jo mere selvsikker bliver hun. Jeg siger ikke at hun ender med at være som hun allerhelst vil være, men hun er godt på vej.

Alt i alt er det en fin og underholdende historie, der dog aldrig bliver helt dyb nok til at være i toppen af de romantiske historier jeg har læst.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Med hälsning från Båstad
Udgivet i: 2018 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 300
4 ud af 6 stjerner

torsdag den 21. november 2019

Aurora Rose Reynolds; Indtil Nico [Anmeldereksemplar]

Aurora Rose Reynolds; Indtil Nico [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Her får du fjerde bind i fortællingen om Maysonbrødrene i Aurora Rose Reynolds' "Indtil"-serie. Maysonbrødrene er virkelig lækre mænd, men der hviler også en familieforbandelse over dem. For når de først bliver forelsket i en kvinde, bliver hun den eneste ene. Også selvom hun ikke nødvendigvis er interesseret.

Nico Mayson har indtil nu været familiens sorte får, og for ham er kvinder noget, man bruger og smider væk. Han er tatoveret over det hele og hele sit liv er han kun blevet bedømt på sit provokerende udseende. Han har aldrig mødt en kvinde, som kan se, hvordan han i virkeligheden er bag den barske facade. Han er trådt ud af familiens byggefirma og ernærer sig som dusørjæger, der finder kriminelle over hele USA, og det tjener han gode penge på. Han har ikke tid - eller interesse i - kvinder.

Sophie Grates er bibliotekar, forsikringsagent og lidt af en enspænder. Tidligt i sit liv har hun oplevet nogle ting, der gør hende forsigtig over for fremmede. Hun lever sit liv fra sidelinje og har aldrig mødt en mand, som presser hende til at træde ud af det velkendte og trygge. Da Nico finder hendes telefon, er hun meget tilbageholdende med at give ham informationer om sig selv for at få den tilbage. Modvilligt fortæller hun ham, at hun har skjorte og nederdel på og brunt hår. Hun fortæller ikke om de høje hæle, hun også har på.

Men de mødes dog og Sophie får sin telefon. De to provokerer hinanden. Nico bliver sur og det Sophie også. Og det er jo ikke den optimale begyndelse på en kærlighedshistorie ... men det er det nu alligevel.

Åh, Mayson-brødrene. Nu trænger jeg faktisk til lidt luftforandring. Det er ikke fordi det ikke er gode eller underholdende bøger. Jeg har været meget underholdt og jeg synes faktisk at Nicos historie er en af de bedste af de fire bind - mest fordi man igennem de tre første historier får et helt andet indtryk af Nico end det vi får her. Jeg kan godt lide at han gemmer på en helt anden person under sit hårde ydre. Samtidig er Sophie bare sej - selvom hun har oplevet noget ret traumatisk og har lukket sig inde, lader hun alligevel Nico komme ind. Det kræver både mod og styrke.

Ingen af bøgerne er stor kunst, men som sagt er de meget underholdende. Der er masser af drama og man flyver igennem bøgerne. Men de minder også utrolig meget om hinanden: dreng møder pige, dreng rammes af forbandelse der gør at han ikke kan elske andre end hende, pige vil ikke have dreng eller også er hun ødelagt af noget i sin fortid, alligevel finder dreng og pige sammen til sidst, lever lykkeligt, får en masse børn og har fantastisk sex hele tiden. Og det er sådan cirka det.

Nu lyder jeg måske knotten, men det er jeg bestemt ikke. Selvom det er trist at sige farvel til en serie (kunne jeg mon fornemme en spin-off med Mayson-brødrenes børn?), så er det også meget godt at der ikke er fem eller seks Mayson-brødre, for så tror jeg at jeg var kørt død i den her serie. For der skal være noget drama. Noget der skiller vores elskende fra hinanden. Og som det har været nu, har det været plausibelt, men jeg kunne godt frygte at det blev kørt for langt ud hvis historien fortsatte.

Efter lidt snagen på Goodreads, kan jeg se at der en serie om børnene - som nu er voksne. Om de lærer af deres forældre eller vil begå deres egne fejl, må tiden jo vise. Lige nu tror jeg at jeg trænger til en lille pause fra dramaet - men jeg kan helt sikkert godt finde på at vende tilbage.

Jeg kan i hvert fald anbefale "Indtil"-serien til alle med trang til drama, romantik, lækre og overbeskyttende mænd, flotte og selvstændige kvinder og alt hvad der ellers skal til for en god historie.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Until Nico
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 250
4 ud af 6 stjerner

mandag den 18. november 2019

Janni Olsen; Hvad så hvis jeg er? [Anmeldereksemplar]

Janni Olsen; Hvad så hvis jeg er? [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Det er ikke let at være semigrønlænderbonderøvshomojomfru i Fjerritslev og omegn.

Jonny er 17 år. Han går i gymnasiet, og han hader det. Og i den lille by, hvor han bor, er der ikke meget plads til at være anderledes. Heldigvis lykkes det Jonny at undslippe til et sted, hvor det er okay bare at være den, man er.

At bo i en lille provinsby og være homoseksuel kan ikke være nemt. Især ikke når man i forvejen skiller sig ud fra mængden. Jonny har det på alle måder svært der hvor han er. Han passer ikke ind på gymnasiet, han føler sig alene når han er derhjemme og at ingen kan forstå hvordan det er at være ham. For inde bagved i Jonnys skab gemmer der sig en hemmelighed - en hemmelighed som han frygter vil ødelægge hans i forvejen knap så gode ry.

Jonny for chancen for at begynde forfra på en musikhøjskole og her opdager han at der er plads til ham. Han bliver accepteret som den han er og folk omkring ham kan se hans musikalske talent. I et gæstehus til højskolen flytter der en musiker ind og han kommer til at spille en stor rolle i Jonnys liv. Langsomt går flere og flere sandheder op for Jonny og han indser at det faktisk er helt ok at være den han er.

"Hvad så hvis jeg er?" er en utrolig ærlig historie og som læser sad jeg flere gange med ondt i maven over hvor fortvivlet Jonny er. Der bliver ikke lagt fingre i mellem på noget tidspunkt og det tror jeg er rigtig sundt for fortællingen. Der bliver ikke pyntet på sandheden, vi får den serveret som den er og der er intet lyserødt og pænt over det - hvilket er godt! Den giver lidt samme følelse som "Tag gaden tilbage", hvor vi der heller ikke bliver lagt fingre i mellem.

Dette er en bog der vil fungere rigtig godt som både lystlæsning - da den giver et godt indblik i de tanker og følelser man kan tumle med, når man ikke føler at man passer ind og til brug i undervisningen. Den viser vigtigheden af at acceptere at vi ikke er ens og at der skal være plads til alle. Den kan læses af både piger og drenge, unge og voksne og jeg vil håbe at alle får noget ud af den.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 251
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 12. november 2019

Katherine Rundell; Ulvervilderen [Anmeldereksemplar]

Katherine Rundell; Ulvervilderen [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Feodora og hendes mor bor i Ruslands snedækkede skove. Ti minutter derfra bor et ulvepak i en kapelruin. Feodoras mor er ulvevilder, og Feo er ulvevilderlærling. En ulvevilder er det modsatte af en dyretæmmer: en der lærer tæmmede dyr at klare sig selv, at slå og løbe og tage sig i agt for mennesker.

Da den russiske hær truer Feo på livet, har hun intet andet valg end at stikke af. Derpå følger en historie om revolution og eventyr, om at forsvare de ting, man tror på, og bide fra sig. Og selvfølgelig om ulve.

Godt nok er denne historie pakket ind i et lille format, men der er intet småt over denne fortælling! Det er derimod en storslået fortælling om venskab, om styrke, frihed, kærlighed og selvfølgelig ulve. Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til, men jeg endte med at være fuldstændig opslugt af fortællingen om Feo, hendes ulve og børnene der starter en revolution.

Jeg var ret betaget af Katherines anden bog, "Den opdagelsesrejsende", men den her er meget bedre - i hvert fald i min optik. Måske er det fordi jeg synes det sneklædte Rusland er særlig magisk - jeg er også glad for "Zarens spil", der også foregår i Rusland. Katherine formår at skabe en helt særlig stemning. Den føles magisk, uden at den egentlig indeholder magiske elementer. Måske er det vinterlandskabet, sneen og den krystalklare luft der gør det - det er i hvert fald en historie der kryber under huden på læseren.

Persongalleriet spiller rigtig godt sammen og selvom historien til tider er meget trist, så er der lyspunkter - fx er den lille ulveunge kilde til megen glæde. Feodora og hendes nyfundne venner står overfor en masse prøvelser, men deres reaktioner og følelser, er virkelighedstro og som læser kan man sagtens sætte sig ind i deres bevæggrunde. Samtidig giver Feo ikke bare op. Når hun først har sat sig noget for, så skal det også gennemføres. Hun er stædig, trodsig og til tider ret utålmodig, men samtidig er hun charmerende og loyal overfor dem hun holder af.

Historien kan både bruges som selvlæsning fra 10 år, men den vil være ligeså god at læse højt af. Der er i hvert fald noget at hente for både store og små. Alt i alt er det en skøn historie og jeg nød virkelig at læse den.

Tak til Loxodonta for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Loxodonta
Original titel: The Wolf Wilder
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 275
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 31. oktober 2019

Nathali & Bettina Liane; Kaldet fra Galathea [Anmeldereksemplar]

Nathali & Bettina Liane; Kaldet fra Galathea (Awen, #1) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Billet til Galathea.
Afgang: D. 28. august, de sene nattetimer (eller hvornår det lykkes Dem at ankomme)

Medbring venligst: Kufferten samt Dem selv, intakt.
Skynd dem.
De ønskes en god rejse.

Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændre deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrene trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell.

Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Magiske skoler, kampen mod det onde og om at finde sig selv - det er bare noget der fungerer. Selvom jeg ikke kunne lade være med at tænke på Harry Potter da jeg læste denne bog, er den alligevel helt sin egen. Det kan godt være den er inspireret af Potter, men samtidig er idérigdommen og fantasien bag fuldstændig fantastisk og enestående. Jeg er dybt imponeret over alt det forfatterne har fundet på - og jeg har på fornemmelsen at jeg vil blive endnu mere overrasket i de næste bøger.

Tænk på Harry Potter og placer så handlingen på et magisk skib, dannet omkring (og af) et stort træ. Der er mange mange etager med klasseværelser, caféer, butikker, elevkahytter og meget mere. Det virker som et ret vildt sted. Forfatterne formår også at gøre det hele meget virkelighedstro - jeg kunne næsten fornemme skibets bevægelser under mine fødder mens jeg læste eller dufte maden og mærke kulden. Det hele er beskrevet med en stor detaljerigdom, men uden at det bliver for meget eller langtrukket.

Aia er fortælleren og hun må kæmpe med et voksende mørke indeni og med følelsen af ikke at være god nok. Heldigvis har hun gode venner omkring sig, som er gode til at støtte hende, give hende plads og hjælpe hende når hun har brug for det. Mon hun også er fortæller i det næste bind? Jeg synes faktisk den her historie ville kunne bære at vi skiftede fortæller undervejs.

Selve historien er virkelig spændende og jeg var hooked fra første side. Som historien skrider frem bliver den mere og mere dyster og Aia og hendes venner får virkelig noget at se til. Men det løber ikke løbsk. Det bliver ikke for meget eller for tvivlsomt. Det hele spiller rigtig godt sammen og historien har et naturligt flow. Der sker hele tiden noget man skal forholde sig til, uden at det bliver uoverskueligt. Sproget er godt og der er humor undervejs, så det hele ikke bliver alt for dystert.

Som jeg skrev til at starte med er jeg dybt imponeret over alt det arbejde der må ligge til grund for sådan en fortælling. At få ideen til handling, personer, skolegang, det magiske og alt hvad der ellers er i bogen og få det hele til at gå op i en højere enhed må have været en vild oplevelse. For jeg kan ikke komme på nogen steder hvor jeg synes historien halter. Der er virkelig noget at komme efter for både unge og voksne fantasyfans.

Jeg er i hooked og er klar til at pakke mine kufferter til mere sejlads, magi og spændende undervisning!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2019
Antal sider: 557
6 ud af 6 stjerner

mandag den 28. oktober 2019

Leigh Bardugo; Den besatte konge [Anmeldereksemplar]

Leigh Bardugo; Den besatte konge (King of Scars, #1) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Nikolajs kongedømme er omringet af fjender, og interne magtkmape har minimeret den kreds af allierede, han kan stole på.

Zoya prøver indædt at holde hadet i skak efter Mørkningens forræderi.

Nina skal begrave Matthias, men hun kan ikke finde styrken til den endelige afsked.

Hver især kæmper de en indædt kamp, for at bevare deres forstand. Men der er større kræfter på spil i det sårbare rige - og Nikolaj, Zoya og Nina finder snart ud af, at de er brikker i et uhyggeligt magtspil, der tager livet af dem langsomt.

Hvis du endnu ikke har begivet dig på rejse i Grishaverse, så har jeg kun det råd at du skal gøre det! Leigh Bardugo har skabt et fantasyunivers der er episk. Nu har jeg sagt det. Det er episk!

Det er dystert. Det er gennemført. Det er fyldt med farer og uhyggelige væsner der ikke altid har godt i sinde, men samtidig skal man ikke dømme folk på udseende. Universet er ikke for sarte sjæle, og selv dem der bør være de gode, har skyggesider der truer med at overtage og fordærve dem. Det er fyldt med smukke kvinder der kan få dit hjerte til at stoppe med at slå - bogstavelig talt. Det er fyldt med mystiske mænd, der vil fortrylle og skræmme dig.

Jeg er vild med stemningen der er i alle historierne. Selv når man tror det ender godt, bliver det hele vendt på hovedet og du er tilbage ved start. Man ved aldrig hvad der kommer til at ske. De døde forbliver ikke altid døde og selv dem man elsker har hemmeligheder.

"Den besatte konge" er nyeste skud på stammen og den er ligeså god som de andre bøger. Før man giver sig i kast med Nikolaj, Zoya og Nina, vil jeg dog bestemt råde jer til at have læst "Grisha" og "Six of Crows"-serierne - da de indeholder meget nyttig baggrundsviden. Handlingen i "Den besatte konge" foregår efter slutning i "Det korrupte rige" og der er flere af personerne der går igen og der er mange referencer til hvad der er sket i både serien om Kaz og Alina, i "Grisha"-serien.

Som i de andre bøger flettes historierne sammen og alt har betydning. Vi hører skiftevis fra Nikolaj, Zoya og Nina og når man er vant til de skiftende stemmer fra Leighs tidligere bøger, er det ikke noget problem at finde ind i den rette stemning. Jeg læste bogen på ganske få dage og var fuldstændig opslugt. Jeg var slet ikke klar til at stoppe og kunne sagtens have læst meget mere.

Dette er noget af det bedste, fedeste, mest medrivende, nervepirrende, sindsoprivende og spændende fantasy jeg længe har læst! Jeg kan slet ikke få armene ned over hvor godt jeg synes det er. Nu kommer Grishaverse som Netflix-serie og det kan gå begge veje. Jeg er spændt på om de gør det ordentligt, hvis hvis de gør - så bliver fedt!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: King of Scars
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 450
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 24. oktober 2019

Stéphane Melchior; Det gyldne kompas (graphic novel)

Stéphane Melchior; Det gyldne kompas, vol. 1 (graphic novel)

Bagsidetekst:
Lyra Belacquas verden ligner på mange måder vores egen, men er alligevel ikke den samme. I Lyras verden har alle mennesker en trofast følgesvend, en daimon, i form af et dyr. Højt oppe i Nord hersker intelligente isbjørne i rustning. Der findes også hekse - og Snappere, som i onde hensigter bortfører børn. Og ikke mindst findes alethiometeret, det gyldne kompas, hvormed det er muligt at forudsige fremtiden - hvis man har evnen til at tolke det. 

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker historien om Lyra og Pan. Jeg har læst første bog, "Det gyldne kompas" et hav af gange og jeg glæder mig virkelig meget til serien har præmiere til november. Jeg har svært ved ikke at have høje forventninger til den. Spændende bliver det i hvert fald - det kan ikke blive dårligere en filmen!

Selve historien om Lyra, Pan, panserbjørne, Støv og parallelle verdener er kendt, elsket eller hadet verden over og meget omdiskuteret. Philip Pullman sætter spørgsmål ved religion, om Gud virkelig findes, om vi kan rejse mellem tider og meget mere. Jeg er ikke engang sikker på at jeg selv forstår det til fulde og jeg har ellers læst den mange gange. Jeg holder dog rigtig meget af historien, da især "Det gyldne kompas" var en ven for mig mens jeg havde en svær periode i skolen.

Jeg havde egentlig først troet at denne grafiske udgave var hele "Det gyldne kompas", men det er det ikke. Den slutter umiddelbart efter at Lyra er taget på rejse med jypsierne og har fanget spioninsektet. Så vidt jeg kan læse mig til, kommer der altså to bind mere og så er "Det gyldne kompas" komplet.

Først var jeg lidt usikker på om jeg brød mig om tegnestilen, men så gik jeg i gang med at læse og blev fuldstændig indfanget af magien en gang til og så passede illustrationerne bare så godt til stemningen. Illustrationerne er holdt i neutrale farver, de er forholdsvis simple, men alligevel er der masser af liv og følelser i dem.

Heldigvis er der ikke udeladt ret meget fra den "rigtige" bog, hvilket nok også er grunden til at tegneserien er delt i flere bind. Historien følger den allerede kendte fortælling, men at se og læse den som tegneserie er en ret fin oplevelse. Jeg nød den i hvert fald meget.

Nu kan jeg så vente i spænding på de næste to bind og på de to bind i "Forestillinger om Støv"-serien, så der er heldigvis nok at se frem til!


Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse, men meninger og holdninger er mine egne.

Fakta:
Forlag: Cobolt
Original titel: Á la croisée des mondes (Les Royaumes du Nord: Tome 1)
Udgivet i: 2014 (på fransk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 80
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 22. oktober 2019

Synne Kristine Eriksen; Dødeklokken [Anmeldereksemplar]

Synne Kristine Eriksen; Dødeklokken (De tre tyste, #3) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Evig skumring. En hær på march. Træer, der hvisker om død.

Klokkemageren Myrhat er bange. Bange for tusmørket, der ikke giver slip. Bange for skyggerne, der jager hende. Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke.

Hvis du spørger mig, så får den her serie slet ikke nok opmærksomhed. Den kan og bør læses af alle fantasyfans - både store og små (fra 10 år) kan være med og der er virkelig noget for enhver.

Forfatteren har skabt et helt unikt univers. Der er skumle ting der lurer i mørket og en frygt for hvad der vil ske hvis mørket vinder over lyset. Jeg er vild med den dunkle stemning og at selvom der er lysglimt, er de få og sjældne.

I "Dødeklokken" har Sigurd ringet med #Elaras trøst" og har fået fjernet sin smerte - hvilket har efterladt ham i en komatilstand, som Myrhat og hans venner frygter at han aldrig vil komme ud af. Samtidig bliver mørket stadig tættere og det er svært at se hvordan det hele skal ende lykkeligt.

Dette sidst bind fortsætter i samme stil som de foregående to og som læser suges du med det samme ind i historien og du har ikke lyst til at slippe den før du har vendt sidste side. Det er virkelig gennemarbejdet og velovervejet. Alt har en betydning og mening. Den trykker på alle følelser - vrede over den uretfærdighed som Sigurd har været ude for, glæde når det endelig går hovedpersonerne det godt og sorg da Sigurd igen må sige farvel. Mit hjerte græd i hvert fald med ham.

Jeg synes personernes udvikling har været spændende at følge. Sigurd går fra at være optændt af had og hævnlyst, til blive forsonet med fortiden og han lærer at der måske er en helt anden fremtid for ham end blot at leve i skoven. Myrhat lærer at skyggefolket ikke nødvendigvis er onde. Grå finder også sit ståsted i denne verden - et sted hvor hun får mulighed for at lære at snakke.

Plottet og sproget er en fryd i sig selv. Der er gode dialoger, detaljerede beskrivelser af naturen og skoven, og flere steder siver mørket næsten ud af siderne. Det hele bliver foldet ud stille og roligt i takt med at historien udvikler sig og jeg kunne sagtens se det hele for mit indre blik. Det er medrivende på en helt særlig måde og jeg var fuldstændig opslugt.

Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er noget helt særligt og som jeg startede med at skrive, synes jeg slet ikke den får nok omtale. Det er nok noget af det bedste danske fantasy der er skrevet for mellemtrinet - og større fantasyfans! Læs den!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2019
Antal sider: 350
6 ud af 6 stjerner

fredag den 18. oktober 2019

Elena Gilberg; Jagten på Hjertemuslingen [Anmeldereksemplar]

Elena Gilberg; Jagten på Hjertemuslingen [Anmeldereksemplar fra mellemgaard]

Bagsidetekst:
Thomas, smedens søn, lever et stille landsbyliv lige indtil den dag, komtessen på slottet bliver tvunget til at gifte sig. Thomas er nemlig hendes halvbror, og det får konsekvenser. Komtessen har desperat brug for at bevise Thomas' arveret til slottet og grevetitlen. Men han er ikke interesseret i at blive greve.
Samtidig har alferne mistet Hjertemuslingen, og det giver frit spil for troldene til at sprede sygdom.
Thomas bliver ufrivilligt en del af jagten på Hjertemuslingen og skatten i skoven, som beviser hans herkomst. Han må samle alt sit mod, når han skal flygte fra Egeskovgarden, tilbringe natten midt i Finlayskoven, begive sig ind i den ukendte tåge, slås med trolde, snige sig ind til et adeligt bryllup og udholde et bittert tab.
Desuden skal han forholde sig til sin nye "søster" og diverse overnaturlige skabninger. Men han finder også nye venner, der er villige til at løbe en risiko.

Den her historie har virkelig potentiale, men desværre ender det med at blive en klodset og rodet affære, som jeg kørte død i op til flere gange.

Jeg kunne rigtig godt lide ideen med historien: smedens søn da pludselig opdager at han er greve og et magisk aspekt med en hemmelighed, skjulte breve og en gemt skat. Det lyder umiddelbart som en god kombination. Historien skulle være koncentreret omkring Thomas og søsteren, Cassandra Rosenkrantz - desværre fylder bipersonerne rigtig meget. Lidt ligesom elgene i "Bjørnebrødre" flere gange overtager historien og gør den mere komisk end den burde være. Alferne og de andre magiske væsner fylder rigtig meget og flere gange er det uden egentlig betydning for resten af historien. Det bliver fyld og unødvendigt.

Sproget har også mangler hist og her. Flere steder fylder detaljer og beskrivelser alt for meget, og som læser fandt jeg det flere steder kedeligt og langtrukkent. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, men det føles også kluntet og der bliver kørt meget i det samme igen og igen. Der er meget direkte tale og det gør også noget ved flowet. Det føles ikke altid som om det er den samme historie der fortælles.

Jeg er heller ikke særlig pjattet med personerne. Cassandra er forkælet og snobbet og selvom hun mander sig op, finder jeg hende virkelig utiltalende og belastende. Thomas er en god dreng, der pludselig får udsigt til en grevetitel, som han ikke vil have, og så alligevel - for opmærksomheden der følger med har han ikke noget imod. De virker ikke helstøbte, men mere som karikerede udgaver af dem selv - hvis det giver mening.

Bogen er på knap 450 sider og for mit vedkommende kunne den sagtens have været det halve og derved være en bedre læseoplevelse. Det føles som om forfatteren vil fortælle rigtig mange ting og vil have alting med. Det havde næsten være bedre hvis Thomas og Cassandras' historie havde været en bog og alferne og de andre væsner en anden. Jeg tror faktisk det ville give et bedre flow i historien og ro og mulighed for at gå bedre i dybden med de to historier der fortælles.

Alt i alt er der flere ting der kunne være gjort anderledes og som ville have gjort læseoplevelsen markant bedre - i hvert fald for mig. Ideen er god, men desværre ikke særlig godt udført. Øv øv!

Tak til Forlaget mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: mellemgaard
Udgivet i: 2019
Antal sider: 448
3 ud af 6 stjerner

tirsdag den 15. oktober 2019

Rebecca James; Kvinden i spejlet [Anmeldereksemplar]

Rebecca James; Kvinden i spejlet [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Den unge Alice Miller får i 1947 tilbudt en stilling som guvernante på et stort herresæde i Cornwall. Tiltrædelse straks da den tidligere guvernante forsvandt pludselig grundet familieproblemer. Da Alice ankommer til Winterbourne rejser det sig ensomt og majestætisk op oven over klipper og Alice kan straks mærke, at hvis hun skal skjule sig for sin fortid et sted, så er det her et godt bud. Og hvem er bedre til at lege gemmeleg end de to moderløse tvillinger, Constance og Edmund, som hun skal tage sig af.

Rachel blev adopteret direkte efter fødslen, så hendes ophav har altid været et mysterium for hende. Så da hun en dag i 2018 modtager et brev fra England, der informere hende om en ukendt slægtnings død, rejser Rachel straks dertil fra New York, hvor hun ellers har nok at se til på sit galleri - opsat på at finde ud af, hvem hun er. På Winterbourne finde hun en bunke breve skrevet af Alice til husets herre, hvor hun tigger og beder om at måtte vende tilbage, fordi Winterbourne er blevet hendes hjem og de to deler en hemmelighed.

For hver ny ankomst på Winterbourne, er der noget, der rører på sig i det store gamle hus. I malerierne. I trappetrinene. I et spejl bag en låst dør.

Forfatterens "Den tavse fontæne" var en interessant læseoplevelse med drama, intriger og hemmeligheder der skulle afdækkes. Den var spændende og jeg kunne godt lide de forskellige fortællerspor i historien, der gav en helt særlig dybde og indsigt i historien.

"Kvinden i spejlet" er mere dyster og til tider ret skræmmende. Vi følger stadig flere hovedpersoner i forskellige tider. Alice Miller i 1947 og Rachel i 2018 - samt en, til at starte med, ukendt person, der kommer til at spille en stor rolle i både Alice og Rachels liv. Men så hører lighederne også op og historien bliver mørk. Både Alice og Rachel bor på det storslåede gods Winterbourne i Cornwall, men det er ikke et sted der vil dem det godt. Det går langsomt op for Rachel at der er sket noget forfærdeligt på grunden til Winterbourne - og at der er noget der endnu ikke har sluppet sit tag i huset og de personer der bor i det.

Selvom jeg ret hurtigt regnede mysteriet ud, var det en virkelig spændende historie. Winterbourne er beskrevet meget troværdigt og som læser kan man næsten fornemme uhyggen komme snigende og klokkerne der ringer i hele huset. Billederne på væggene synes næsten levende og det mystiske spejl i kælderen viser måske mere end blot et spejlbillede. Jeg sad i hvert fald flere gange med gåsehud og turde næsten ikke læse videre, da man hele tiden fornemmer faren ligge lige under overfladen.

Det er en utrolig velskrevet historie, som "Den tavse fontæne" også var. Spændingen opbygges stille og roligt, for til sidst at kulminere i noget jeg dog ikke havde set komme - så lidt overrasket blev jeg.  Flowet i handlingen fungerer godt og som læser får vi hele tiden flere brikker til puslespillet. Et puslespil der viser sig at være meget større end Alice og Rachel.

Uden at røbe for meget, var jeg dog lidt skuffet over slutningen. Jeg havde nok håbet at det endte på en anden måde, men på den anden side, så passer den godt til hele stemningen i historien: at fortiden ikke er sådan at slippe af med.

Hvis man er til domestic noir, hemmeligheder og ulykkelig kærlighed, kan jeg varmt anbefale "Kvinden i spejlet" og hvis man endnu ikke har læst "Den tavse fontæne", kan man gå videre til den bagefter.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Woman in The Mirror
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 346
5 ud af 6 stjerner