fredag den 17. maj 2019

Erin Watt; Den ustyrlige arving [Anmeldereksemplar]

Erin Watt; Den ustyrlige arving (The Royals, #4) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Jeg, Easton Royal, er bundet af universets love til at forfølge alt, der er interessant.

Easton er Royalfamiliens enfant terrible, hvis eneste mål i lvet er at have det så sjovt som muligt med så mange som muligt.

Indtil Hartley Wright drukker op. 

For første gang i sit liv er det ikke nok for Easton at være en del af Royalklanen - men læringskurven fra rigmandsdreng og trussetyv til god ven er stejl, og Easton må lære på den hårde måde, at jo højere man stiler, desto mere slår man sig, når man falder.

Jeg er kæmpe fan af historien om Royalfamilien! Jeg er vild med intrigerne, humoren og historien er medrivende. Selvom mange nok vil ryste på hovedet af serien, er jeg helt pjattet med det afbræk den giver mig. Jeg skal ikke lære et nyt univers at kende og mærkelige navne. Derimod bliver jeg kastet direkte ind i historien hvor de rige forsøger at blive endnu rigere, de populære, endnu mere populære - og nogle enkelte der bare prøver at overleve.

Vi har tidligere mødt Easton og han er den useriøse, skruppelløse og den der er mest besat af at have det sjovt af Royalbrødrene. Vi ved dog at han har hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted, selvom han ikke altid opfører sig sådan. Det tog dog lidt tid for mig at vænne mig til Eastons frembrusende adfærd. Han forstår ikke Hartleys mange vink med en vognstang om at han skal lade hende være og jeg fandt det faktisk ret irriterende. Jeg holder meget af Easton, men jeg mistede faktisk lidt for ham i starten af historien. Heldigvis bliver det bedre - han mander sig op og begynder at tænke på andre end sig selv.

Noget der gav mig virkelig ondt i maven var måden Felicity er på - at hun vil gøre hvad som helst og jeg mener virkelig hvad som helst, for at blive "dronning" af skolen og være nummer 1. Det er skræmmende så forskuret hun opfører sig og hvor ligeglad hun er med konsekvenserne.

Jeg kan rigtig godt lide at historien fra de første bind fortsætter. Steve (Ellas far) spøger stadig og det de har oplevet i "Løgnenes palads", har indflydelse på handlingen i "Den ustyrlige arving". Det fungerer rigtig godt at vi får information om hvad der sker i den sag.

Det var i det hele taget en stor fornøjelse at komme tilbage til Royalfamilien. Deres sindsyge liv. Problemer og intriger. Hemmeligheder og løgne. Deres humor og at de - for det meste - ser lyst på tingene. Eastons humor er fantastisk og selvom han gik mig lidt på nerverne, er han jo en god fyr og når han vælger at elske og beskytte nogen, gør han det 110 %.

Hvis du har læst de første bind i serien, kan du roligt kaste dig over "Den ustyrlige arving"!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Fallen Heir
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 289
5 ud af 6 stjernert

onsdag den 15. maj 2019

Patrick Ness; Krigens monstre [Anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Krigens monstre (Chaos Walking, #3) [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Tre hære er i krig, og de har kun ét mål: at udslette hinanden. Midt i det hele står Todd og Viola, og de har svært ved at vælge side. Håbet om fred er ved at forsvinde, og så melder en tredje stemme sig. En stemme, der tørster efter hævn.

Nu tvinges Todd og Viola for alvor til at tage del i kampen, men hvad vil der være tilbage af dem, når krig forvandler mennesker til monstre?

Jeg tror aldrig jeg har haft så høje forventninger til et afsluttende bind i en serie, som jeg havde til "Krigens monstre". "Chaos Walking"-serien er noget af det mest syrede, mest hæsblæsende, mest fantasifulde, mest forvirrende og mest enestående jeg har læst i meget lang tid. Det er markant anderledes end alt andet fantasy jeg har læst, og selvom det tog lidt tilvænning fordi skrivestilen er lidt spøjs, så går det hele bare op i en højere enhed.

Det har været interessant at se Todd og Violas udvikling igennem de tre bøger. Todd lagde ud med at være usikker på sig selv, men alligevel var han i stand til at træffe nogle svære beslutninger - han var dog ofte præget af dårlig samvittighed bagefter. Todd er stadig usikker og naiv, men han har noget at kæmpe for nu - og det gør han, med næb og klør. Han gør dog stadig nogle dumme ting, men om det er udelukkende Todds skyld, vil jeg ikke afsløre. Viola er den fremmede der skal lære af være alene, på en fremmed planet, og uden at vide hvem hun kan stole på - hun ved dog at hun kan stole på Todd ... eller kan hun nu også det?

En anden ting jeg nemlig elsker ved denne serie er, at man er konstant i tvivl om hvem der er de gode og de onde. Selvom Borgmesteren er fjenden, gør han nogle gode ting - for sin egen vindings skyld - men alligevel. Selvom Todd er helten, begår han fejl og dummer sig - hvilket viser noget fundamentalt ved menneskeden: det er menneskelig at fejle. Og hvis vi aldrig fejler, bliver vi ikke klogere. Todd og Viola elsker hinanden, men de tvivler også stadig på hinanden. Det kan være svært for mennesker, der har mistet alle omkring sig, at stole på andre og både Todd og Viola har mistet dem der betyder mest for dem.

Borgmesteren og mater Coyle kæmper for det store gode - i følge dem selv. Men for hvem er det godt? Hvor mange skal dø? Fordi det er godt for nogen, behøver det ikke betyde at det er godt for alle. Vi møder også personer der følger den der har magten - som skifter meget i løbet af bogen. Krig forvandler mennesker til monstre - for i krig gør man utilgivelige ting for at vinde. Om det så er ofrene værd, vil tiden vise. Samtidig kender vi som læser, heller ikke alle planer og hemmeligheder, hvilket gør historien sindsygt medrivende og spændende. Den konstante usikkerhed omkring hvad der nu vil ske, medfører at pulsen er høj og at man nogle gange næsten ikke tør bladre, af frygt for hvad der kan ske.

Jeg glæder mig virkelig meget til at se filmen som gerne skulle have præmiere til næste år. Om den kan leve op til mine forventninger er så en anden sag, men det jeg har set indtil videre tegner til at blive godt!

Hvis du endnu ikke har læst denne serie, så kan jeg kun anbefale at gøre det! Som skrevet, kræver skrivestilen lidt tilvænning, men når man har vænnet sig til det, er en læseoplevelse i særklasse!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: The Monsters of Men
Udgivet i: 2010 (på engelsk) 2019 (på dansk)
Antal sider: 656
6 ud af 6 stjerner

mandag den 13. maj 2019

Lene Krog; Grå magi [Anmeldereksemplar]

Lene Krog; Grå magi (Pigen fra Månehøjen, #1) [Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen]

Bagsidetekst:
Et svagt minde fortalte Aia, at det ikke var første gang, hun havde oplevet livet svinde. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu.

På Vidar Baltzers ordrer har de Grå taget kontrol over Gragimark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinger forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør.

Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid.

Her er der worldbuilding for alle pengene og det er virkelig umagen værd, for det gør virkelig noget ved historien at der er kræset om detaljerne og at man ikke føler der er huller der mangler at blive fyldt ud. Jeg kunne godt lide beskrivelserne af skoven hvor Aia bor, skolen hvor Merian går og Tordenklippen hvor hun rejser hen med Birk Danner, samt de andre steder handlingen udspiller sig. Det bliver ikke for meget, men heller ikke så man ikke har nogen ide om hvordan der ser ud.

Hvordan samfundet er opbygget lærer vi gennem Leanders rolle i historien, og det er ikke just et sted jeg havde lyst til at bo. Heldigvis er der folk der forsøger at gøre noget ved det! Om det lykkes, vil jeg ikke udtale mig om, men jeg kan dog sige at der er mange overraskelser undervejs.

Jeg kan rigtig godt lide persongalleriet i historien. Aia er den forsvarsløse pige der er genoplivet og forsøger nu at lave et udramatisk liv, men noget trækker i hende, og hun indser at hun er mere magtfuld end hun tror. Sammen med Merian udvikler de sig fra være unge piger, til unge kvinder, der tør stå ved deres meninger og kæmpe for de ting de vil opnå. Leander er den snu sherif, som jeg er sikker på får en stor rolle at spille senere og mange af de andre personer har også vigtige ting at byde ind med. Selvom personerne er forskellige, spiller de rigtig godt sammen og på trods af den til tider dystre og nedtrykte stemning, kunne jeg ikke lade være med at sidde og heppe på dem alle.

"Grå magi" er en en spændende fantasyroman, som mest henvender sig til at de større unge og voksne - og jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre. Der er store ting i vente fornemmer jeg og en krig lurer ude i horisonten. Jeg er dog på ingen måde sikker på at det kommer til at gå godt - forfatter viser ret hurtigt, at hun ikke er bange for at slå folk ihjel!

Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2019
Antal sider: 406
5 ud af 6 stjerner

fredag den 10. maj 2019

Anette Heide; Tanhora [Anmeldereksemplar]

Anette Heide; Tanhora [Anmeldereksemplar fra mellemgaard]

Bagsidetekst:
Elleveårige Sam er møgtræt af skolen og den daglige trummerum. En eftermiddag falder han i søvn for det næste øjeblik at stå foran byporten til en ukendt by. Byen ligner en dansk middelalderby, men da Sam bliver præsenteret for nogle sjove skabninger af sin nye ven Johan, bliver han klar over, at det ikke er en almindelige middelalderby, men derimod en by beliggende i fantasilandet Tanhora.

Tanhora styres imidlertid af den væmmelige Zharrín, og inden længe bliver Sam draget ind i en hemmelig befrielsesmission. Sam er dog ikke alene. Da dagen oprinder for missionen, drager han derfor afsted på den farefulde færd i selskab med sin lillebror, sine to tvillingefætre og sin kusine. De fem børn får mange nye venner undervejs, men bliver også udsat for store farer og rædselsvækkende væsner. Til sidst står de over for det altafgørende slat - vil det mon lykkes dem at sejre?

Jeg vil starte med det jeg synes fungerede bedst i denne bog: tanken bag historien. At Sam kan rejse til et fantasiland når han sover, hvor tiden går hurtigere end derhjemme og hvor han endda kan tage sin familie med. Det synes jeg er ret sejt - og hvem har ikke haft drømme man ønskede var virkelige? At de skal redde landet fra den onde hersker er også spændende - især fordi børnene oplever ting de ellers aldrig ville have oplevet: sværdkampe mod mærkværdige skabninger, mødet med en virkelig gammel videnskabsmand, der måske, måske ikke kan trylle lidt og i det hele taget bare det at komme til en anden verden.

Persongalleriet er som sådan også fint nok. Jeg kan godt relatere til Sams kedsommelige hverdag, hvor han ofte er alene, fordi han ikke rigtig har nogen venner. Han bruger meget tid med sin familie og med at dagdrømme. Han - og resten af familien - udvikler sig dog meget mens de er i Tanhora. For der er ikke plads til at være blødsøden eller klynkende og det klarer børnene faktisk rigtig godt. De er langt væk hjemmefra, men bider det i sig, fordi de har mission de skal løse.

Der hvor min kæde springer lidt af, for det første hvor lang bogen er. 640 sider! Den kunne sagtens fylde det halve og man ville få ligeså meget ud af den. Ofte kan jeg godt lide beskrivelser og skildringer af oplevelser og steder, men heri blev det simpelthen for meget. Børnene rejser fra det ene sted til det andet, de kæmper, sover, spiser, går lidt mere, kæmper, fisker, spiser, bliver vækket af en ulv, går videre, kæmper osv. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg kedede mig faktisk. Det skulle være spændende, men for mig, blev det bare for meget.

Sproget er heller ikke prangende - jeg ved godt det kan være svært at skrive en historie, tro mig, jeg har prøvet (flere gange) og jeg synes ofte mit eget sprog er fladt og uinteressant. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men sproget føltes monotont. Som om handlingen aldrig ændrede hastighed og styrke. Det var bare det samme. Giver det mening? Og så irriterede det mig grænseløst at Sams lillebror bare bliver kaldt lillebror, når nu alle andre har et navn. Er hans navn virkelig Lillebror? Jeg mener ikke jeg fandt et eneste sted hvor vi får at vide hvad han hedder. Det er simpelthen for underligt.

Hvis den skal forestille at være en børnebog, og det skal det nok, når ikke hovedpersonerne er ældre, så er 640 tætskrevne sider, altså meget at læse - virkelig meget! Især hvis man ikke føler sig draget af den historie der udspiller sig foran en.

Jeg ville gerne holde mere af denne historie, men der er for mange irritationsmomenter. Om der kommer en to'er? Tja, der bliver lagt op til det, mit håb kan så bare være at forfatteren har udviklet og rykket sig i den gode retning, for så tror jeg, det kunne gå hen og blive rigtig godt. Men lige nu er det bare lidt en nah-oplevelse. Beklager!

Tak til mellemgaard for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: mellemgaard
Udgivet i: 2018
Antal sider: 640
3 ud af 6 stjerner

onsdag den 8. maj 2019

Kristen Ashley; Mr. X [Anmeldereksemplar]

Kristen Ashley; Mr. X [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Gwendolyn Kidd kan godt lide cosmopolitans, dyre sko og aftener i byen med veninderne. Hun kan også godt lide at få besøg af Mr. X, der kommer forbi helt, helt lydløst om natten. Gwen er lidt af en dagdrømmer, og hun håber, det kan blive til mere end anonyme møder i natten. Men Mr. X har aldrig fortalt hende, hvad han hedder, eller bedt om hendes telefonnummer, eller ... Men han giver de vildeste orgasmer, og når han kysser hende bag øret, holder fornuften op.

Gwens søster Ginger har et problem. Hun skylder Kaos MC over to millioner dollars, og inden længe bliver Gingers problem også Gwens problem. Gwen vil egentlig gerne koncentrere sig om sit arbejde som redaktør, spise kagedej og dagdrømme, men de barske realiteter for hendes søster bliver både til drive-by-skyderi, overfald og kidnapning. FBI, politi, Kaos MC og det der er værre bliver blandet ind i Gwens liv.

Da Ginger trækker Gwen ind i Denvers livsfarlige underverden, blusser Mr. X's beskyttergen ud i lys lue. Problemet er, at da Gwen ser Mr. X's alfa-han-attitude i dagslys, er det noget af en spand koldt vand. Desuden ved han meget mere om Gwen, end han burde. Og selvom han synes, at Gwen er lækker, enerådig og fjollet, har han sine egne dæmoner at kæmpe med, som afholder ham fra at binde sig til nogen. Kan Gwen holde fast i sig selv og finde kærligheden i det ualmindelige kaos?

Jeg ville virkelig gerne holde mere af denne historie end jeg gør, for jeg synes faktisk bagsideteksten lyder spændende. En kærlighedshistorie med et snert af krimi og erotik - det burde jo være noget lige for mig. Sproget er rigtig godt og jeg fløj lige igennem de knap 450 sider på en dag. Flere steder bliver det også rigtig spændende, og der er mange underholdende steder.

Desværre bliver det langt hen af vejen for urealistisk for mig. Gwen har en lækker mand i sit liv, også selvom hun ikke ved hvad han hedder og alt muligt andet om ham - og lad os lige holde en pause her. Hun har, i 1½ år, haft sex med en ukendt mand, der bryder ind i hendes hjem og knepper hende. Yep. Allerede der mistede jeg desværre lidt for Gwen. Hun er intelligent, smuk og gider ikke bullshit - hun siger tingene som de er, og ender ofte i problemer fordi hun ikke tænker sig om. Men hun lader sig kneppe af en ukendt mand.

Nok om det. De problemer som Gwen ender i, bliver også for meget - lidt ligesom i Fifty Shades og Crossfire, bliver det bare en tand for meget. Indbrud, kidnapning, drive-by-skyderier og meget mere - jeg tror vi kommer hele vejen rundt. Gwen møder også den ene lækre mand efter den anden, og det er tydeligt at hun forelsker sig en smule i dem alle sammen. Og med den måde som Mr. X behandler hende på, ville jeg nok have valgt en af de andre mænd!

Som en sidste ting, kalder alle hinanden for skat, sveske, smukke, søde osv. Måske er det bare mig og mit verdenssyn, men helt ærligt? Kalder personer virkelig folk de ikke kender for det? For mig kammede det i hvert fald over og jeg det endte med at jeg ikke kunne tage historien seriøs. Alting endte med at være overdrevet, overgjort og bare lidt for meget.

Selvom der er flere ting der irriterer mig, så holder jeg fast i min bedømmelse. Jeg kunne godt lide historien, og selvom den er for meget, var den også meget underholdende. Det hele er så langt ude, at det bliver morsomt og jeg sad bare og ventede på hvad der skete på næste side. Tag bogen med på ferie eller på terrassen, drik et glas kold hvidvin og lad dig blive revet med ind i Gwens drømmeverden - hvor alting er lidt for langt ude!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel:
Udgivet i: 2011 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 448
4 ud af 6 stjerner

mandag den 6. maj 2019

Trine V. Ipsen; Bag masker [Anmeldereksemplar]

Trine V. Ipsen; Bag masker [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Adam. Ella fortryder allerede at have tænkt tanken. Hun får en klump i halsen og kan mærke det stramme let om øjnene. Hun tør næsten ikke tænke tanken videre, men en sadistisk trang til at prikke i såret får hende til at fortsætte. Der har intet nyt været fra Adam.

Adam leder efter sin forsvundne bror, mens Napoleonskrigene har tvunget koldblodsoldaten Ella ud for at spionere blandt Europas bedre borgerskab. Storbyerne Paris, Hamborg og København er en anden verden end lejren under skoven, men kan være lige så farlig, når alle bærer masker, og ingen er, hvad de giver sig ud for at være.

Jeg er altså helt pjattet med den uhyggelige stemning der er i denne serie. Hvor "Under skoven danser vi" handler om Ellas træning, og flere møder med koldblodsvæsner, handler denne om den opgave hun er uddannet til at klare: at spionere! Der er dog langt mere på spil end blot informationer om Napoleonskrigene - og der er ikke rigtig noget der går som planlagt, kan jeg vist godt sige, uden at afsløre for meget.

Stemningen fra skoven er flyttet med til Paris, Hamborg og København, men ikke i så høj grad - jeg kunne bedre lide da de befandt sig i skoven og ikke vidste hvor koldblodsvæsnerne var henne. Nu er det Ella og hendes venner der er de jagede. Der er dog stadig en uhyggelige stemning, især fordi man ikke har nogen ide om hvordan det skal ende, og hvem der er de gode. Jeg vidste det i hvert fald ikke, så den urolige knude i maven voksede og voksede. Jeg fik dog svar på en del af mine spørgsmål, men jeg kunne sagtens have læst mere!

I "Bag masken" fylder krigen mere, men den strækker sig over meget længere tid, hvilket gør at handlingen bliver lidt udvandet flere steder. Der er lange perioder der bliver sprunget over, og jeg ville da gerne have vidst hvad der skete i de mellemrum. For min skyld kunne den godt have spændt over kortere tid, og så med mere handling. Misforstå mig ikke, når der sker noget, sker der bestemt noget! Det går ikke stille for sig, men det er nok lidt svært at forklare - jeg håber det giver mening.

Det giver noget godt til historien at vi nu også følger Adam og hans kampe - ikke mindst for Ella, men også for sin bror og sig selv. Han er ikke den forpjuskede og generte lillebror mere, men nu skal han finde ud af, ikke at være farens yndling, men nok nærmere farens fjende - og selvom faren er et røvhul, har Adam det svært ved det. Mest fordi han frygter for Noas liv også.

Der var flere steder i bogen hvor min mave slog knuder og vendte vrangen ud på sig selv - der er flere virkelig klamme beskrivelser af hvad Ella og hendes medsammensvorne bliver udsat for, men selvom det var ulækker læsning, passede det bare så godt til alt det andet makabre der sker i bogen.

Jeg kunne dog klart bedst lide "Bag masken" af de to bøger. Selvom jeg savnede skovstemningen, og de lange pauser i handlingen, så nød jeg bogen. Den er anderledes end meget andet fantasy/dystopi (jeg har lidt svært ved at sætte en label på), jeg har tidligere har læst og det er ret forfriskende med noget nyt og spændende. Om jeg vil læse mere om Ella, Adam og Noa? Måske. Jeg vil egentlig hellere se hvad forfatteren ellers kan finde på - hvis hun fortsætter med at blive bedre, så er vejen banet for noget stort!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2019
Antal sider: 244
5 ud af 6 stjerner

fredag den 3. maj 2019

Charlotte Fischer; Crescenda [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Crescenda (Sjælevandrer, #3) [Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]

Bagsidetekst:
Cawi ligger i koma. I drømmesyn gennemlever han de sidste år af sit liv som sjælevandrer. Han vender hjem til sjælevandrerfolkdet i de eventyrlige Tågebjerge. Cawi er en mægtig hærfører for De Gyldne Vagthunde, der kæmper mod kaosvæsener. Men Cawi har en forbandet sjæl og da han møder storfyrstinden, sættes freden for alvor på spil.

Cawi og Dahlias yngste datter, Hollie, tager med sin kæreste på en romantisk rejse. Ferien tager en uventet drejning og bliver en rædselsvækkende kamp for overlevelse. Da Hollie pludselig befinder sig i Diali, møder hun en velkendt sjælevandrer.

Dahlia er sunket dybt i sin sorg over Cawo. Hun tvinges til at lægge al svaghed bag sid, da Hollie forsvinder sporløst. Dahlia må finde sin styrke i jagten på Hollie. Da alt er mørkest, møder Dahlia en mystisk fremmed. Han afslører dystre hemmeligheder fra Cawis fortid.

Den her serie bliver bedre og bedre! Jeg synes det er rigtig fedt når man kan mærke at forfatteren udvikler sig undervejs i en serie. At forfatteren bliver bedre og bedre. Historien dybere og dybere. Dramaet større og mere nervepirrende.

Jeg kunne godt lide de første bøger, omend der var nogle ting der irriterede mig. Sproget var ikke så flydende. Der var meget talesprog og det føltes ofte barnligt. Persongalleriet spillede heller ikke helt. Alt dette synes jeg der er blevet rettet op på. Måske er det fordi man nu kender personerne bedre, selvom Cawi og Dahlia ikke er så meget i hovedrollen mere, men derimod deres børn. Måske gør øvelse mester, og nu flyder historien nemmere fra forfatterens hænder end tidligere.

"Crescenda" blev læst på en formiddag, og jeg kunne slet ikke slippe den. Det er som om historien først nu for alvor går i gang. Banen er kridtet op nu. Spillerne er klar (eller de fleste af dem i hvert fald) og nu skal slaget stå. Da jeg nåede sidste side, var jeg på ingen måde klar til at give slip. Jeg ville ønske jeg havde næste bind med det samme, så jeg ikke skulle befinde mig i limbo så længe.

Personerne i bogen har virkelig udviklet sig. Hvor Cawi var arrogant og meget ekstrem i de første bøger, lærer vi ham nu bedre at kende - eller i hvert fald den Cawi som han tidligere var. Dahlia kunne være en tudeprinsesse, der gav op for hurtigt, men der er virkelig handlekraft i hende i "Crescenda" - også selvom jeg ikke er enig med hendes beslutninger. Hollie er den søde og naive pige, der pludselig befinder sig i mareridt, hun ikke kan undslippe, medmindre hun trækker på uanede kræfter. Jeg synes virkelig hun sej! Hun er kun 18 år, og formår alligevel at komme ud på den anden side, omend med voldsomme ar på krop og sjæl. Men hun er en fighter og giver ikke op. Det må ligge til familien!

Det eneste der stadig forvirrer mig lidt, er de her parallelle verdener der er. Den som Cawi befinder i, Tågebjergene og krigen han udkæmper. Den som Dahlia og børnene er i. Diali, som er stedet mellem livet og døden - og vi bliver præsenteret for flere. Jeg kan godt lide ideen om de parallelle verdener, også selvom det kan være lidt forvirrende - jeg håber dog at jeg bliver klogere i næste bind!

Hvis du har læst de første bind i serien, skal du bestemt ikke snyde dig selv for denne. Som skrevet før, er der virkelig en sket udvikling i forfatterens evne til at fortælle sin historie og jeg synes "Crescenda" er langt den bedste af de tre bøger! Nu vil jeg gerne bede om nummer fire, tak!


Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2019
Antal sider: 386
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 1. maj 2019

Nicole Boyle Rødtnes; Livet tilbage [Anmeldereksemplar]

Nicole Boyle Rødtnes; Livet tilbage [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
"Jeg tager mit første åndedrag og kommer vaklende på benene. Den iskolde januarvind giver mig gåsehud. Det er første gang i to år, at jeg er menneske. Og jeg hader det allerede."

Vanja begik selvmord for to år siden ved at kaste sig i havet. Nu er hun tvunget tilbage til livet sammen med seks andre, der også tog deres eget liv. Men hvordan vender man tilbage til den verden, man forlod? Og vil døden nogensinde slippe sit tag i Vanja og de andre?

Jeg er imponeret over hvor en alsidig skrivestil Nicole har. Hun kan skrive alt fra dystopiske fortællinger (fx "Ilttyv") til realistiske ungdomsbøger (fx "Ar fra mit glemte liv") og nu har hun så skrevet en historie der bygger på myten om selkier (personer som kan skifte fra sæl til menneske). Jeg kender ikke myten så godt, men jeg fandt den bestemt fascinerende og Nicole har igen formået at skabe en interessant historie.

Præmissen for historien er personer der er døde og er blevet til selkier. De bliver "fanget" på landjorden og må nu finde tilbage til det liv de forlod. Der er en masse hemmeligheder, løgne og intriger forbundet med alle personerne og jeg kan vist roligt sige at det ikke er dem alle sammen der er lige begejstrede for at være tilbage på land. Prøv at forestille dig, at du har begået selvmord, for, to år efter, at skulle stå foran de personer du efterlod? Ikke rart.

Jeg kan godt lide at historien handler om mange flere end blot Vanja. Vi hører fra både hendes søster, Iris og tilflytteren Frederik. Det er ikke kun Vanja der har svært ved at være tilbage - det er også svært for søsteren og jeg synes det bliver beskrevet rigtigt godt. Modviljen mod at tage imod med åbne arme, men nysgerrig efter at vide hvad der faktisk er sket og meget mere. Frederik er out-sideren, men får alligevel en stor rolle at spille - for har man lyst til at vende tilbage til havet, hvis man forelsker sig? Det er noget både Vanja og Iris må finde ud af.

Selvom det måske lyder lidt langt ude med sæler og hamskiftning, så ser jeg ikke bogen som en fantasyfortælling. Temaer som stoffer, misbrug, mobning og følelsen af at være uden for, bliver også behandlet, så der er - som altid i Nicoles bøger - meget mere at komme efter. Som i "Genfærd" er naturbeskrivelserne helt fænomenale og jeg kunne nemt forestille mig ø-livet, de forblæste kyster, lyset, tågen og hvordan et ø-samfund kan gavne ligeså meget som de kan skade. Hvordan karakterne føler er også rigtig godt beskrevet - så godt at jeg sad med en klump i maven flere gange.

For mig har Nicole skabt endnu en fantastisk fortælling om venskaber, kærlighed, sorg, død og hvordan man kan få det bedste ud af livet, når man har fået en chance mere. En chance som man måske ikke ønskede til at starte med. Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2019
Antal sider: 404
6 ud af 6 stjerner

mandag den 29. april 2019

Katherine Marsh; Den skjulte dreng [Anmeldereksemplar]

Katherine Marsh; Den skjulte dreng [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
Fjortenårige Ahmed bor i en fremmed by, hvor ingen vil have noget med at ham at gøre.

På den farefulde flugt fra Syrien mistede Ahmed sin far. Nu kæmper han for at overleve på egen hånd i et nyt land, men det er svært, for der er ikke nogen, han kan stole på, og håbet om et godt liv er ved at svinde ud.

Så møder han Max, en trettenårig amerikansk dreng, der er ensom og fuld af hjemve. Max har det svært på sin nye skole, og han føler ikke, at han passer ind. De to drenge mødes ved et tilfælde, og de ender med at udvikle et helt særligt venskab. Sammen trodser de alle odds og hjælper hinanden med at finde en ny vej ... til et andet og bedre liv.

Jeg kan rigtig godt lide at der er flere bøger der omhandler flygtninge og hvordan livet som flygtning må være - og for dem der forsøger at hjælpe dem. At der udgives bøger om netop dette emne, bunder nok i, at det stadig er oppe i tiden og har stor betydning for rigtig mange. Det er svært at undgå at falde over artikler om flygtninge på diverse nyhedsmedier. Sarah Engells "Valget" og Annie Bahnsons "Hvor solen skinner om natten" er ungdomsbøger, som netop tager dette emne op.

Jeg er dog ikke i tvivl om at netop denne slags bøger er hårde at skrive, og der er heller ikke mange af dem for børn. Nu er "Den skjulte dreng" så udkommet og den fortjener al den ros den kan få! Den er uhyre velskrevet, hjertegribende og jeg sad flere gange med en stor knude i maven, og hvor uretfærdigt verden er skruet sammen. Der er mennesker på flugt fra deres hjemland, og i stedet for at blive taget godt imod, bliver de placeret i centre, som mere minder om et fængsel end et sted hvor de kan føle sig trygge. Prøv at forestille dig at sidde i Sjælsmark og ikke vide hvad der skulle blive af dig? Uf, jeg får helt ondt i maven!

"Den skjulte dreng" er historien om, at det ligegyldigt hvor man kommer fra, så må man ikke få frataget retten til at leve frit, få venner, føle sig tryg og forfølge sine drømme. Ahmeds eneste ønske er at gå i skole, men i stedet bliver han behandlet som en terrorist. Jovist, dem er der jo også nogen af, men Ahmed er ikke en af dem. Jeg synes det er meget inspirerende at Max, finder modet til at hjælpe Ahmed, også selvom han ved det er farligt for ham selv. Han får et forbillede i en jødesympatisør, der boede lidt længere nede af gaden, og som også risikerede sit liv for at hjælpe andre. Når voksne snakker om at hjælpe flygtninge, får de det til at lyde som om det er den værste ting i hele verden at ville hjælpe et andet menneske.

"Drengen i den stribede pyjamas" viser også på fineste vis, hvordan to børn, med to meget forskellige liv, kan blive venner, og mens jeg læste "Den skjulte dreng" kunne jeg ikke lade være med at tænke på den. "Drengen i den stribede pyjamas" giver et frygteligt indblik i hvordan Anden Verdenskrig kunne have været for børn. "Den skjulte dreng" viser et billede af et Europa i krise, og hvordan to børn, med to forskellige liv, kan blive venner, støtte og hjælpe hinanden. Selvom bogen er trist, er det alligevel virkelig opløftende læsning. For der er håb, og selvom det ofte er lille, er det der stadig. Max og Ahmed er tæt på at give op flere gange, men gør det ikke. Max har - nok fordi han er barn - en ukuelig tro på at alting nok skal gå. Selvom Ahmed er tæt på at opgive håbet og troen, hjælper Max ham med at bibeholde den smule han har tilbage.

Alle burde læse denne bog. Voksne, unge og børn! Man behøver ikke have en interesse i krig eller flygtninge for at læse den, man kan læse den fordi det er en fremragende og vigtig bog, der giver stof til eftertanke og den giver en smule lys i mørket i et samfund, hvor vi burde passe bedre på hinanden! Vi skal ikke bare lukke øjnene og kigge bort - vi skal være modige som Max og Ahmed og turde hjælpe dem der har brug for det!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Nowhere boy
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 376
6 ud af 6 stjerner

fredag den 26. april 2019

Sebastian de Castell; Tryllebinder [Anmeldereksemplar]

Sebastian de Castell; Tryllebinder (Spellslinger, #3) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kellens liv som lovløs spellslinger går alt andet end godt. På flugt fra magere og dusørjægere ender han i landet Gitabria, der er kendt for sine fantastiske opfindelser. 

Gitabrias største opfinder har skabt en utrolig mekanisk fugl, der har tiltrukket spioner fra hele kontinentet - og spionerne vil gøre hvad som helst for at få fingre i den.

Men fuglen rummer en mørk hemmelighed, der kan starte en krig, hvis ikke Kellen og hans følgere når at afsløre den først.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne serie, så vil jeg bestemt råde dig til at komme i gang! Jeg forsøger ofte at sælge den til unge læsere (især drenge), der gerne vil have en actionpræget og underholdende fantasy fortælling. Som det er med så mange andre ungdomsbøger (og fantasy) skal der meget til for at de bliver omtalt i medierne - og denne serie fortjener helt sikkert omtale!

For mig er der virkelig mange gode ting der spiller i den her serie. For det første er den meget anderledes end så meget andet fantasy jeg læser. For det første er det en dreng i hovedrollen, selvom det sker, er det mest piger der har hovedrollen. Samtidig er universet ikke noget jeg tidligere har læst. Det er et ørkenland, hvor forskellige klaner lever. Nogen med magi, andre uden. Nogen med magt, andre uden. Kellen er en af dem der burde have magi, men har det ikke og det har gjort ham til lovløs og eftersøgt.

Jeg kan også godt lide at vi aldrig helt ved hvor vi har Kellens læremester, Ferius. Hun er rapkæftet, ydmyg og ret skarp. Vi lærer mere om hendes fortid i dette bind, og det svarer på en del af de spørgsmål jeg havde fra de første bind. Som læser er vi ofte i tvivl om rent faktisk holder af Kellen eller finder ham irriterende - Kellen er også selv i tvivl, men inderst inde er der et helt særligt bånd mellem de to.

Kellen er skøn at læse om. Selvom han godt kan være lidt klynkende en gang i mellem, fordi de konstant ender i problemer, som er hans skyld, så er han faktisk en god ven og han vil bare beskytte sine nærmeste. Han ender ofte i problemer, fordi han ikke altid gennemtænker situationerne, men det lykkes altid på en eller anden måde at komme helskindet igennem. Samtidig har både ham, Ferius og de andre karakterer en skøn humor, der løfter det ofte lidt dystre stemning.

Alt i alt er det virkelig gået skruet sammen. Jeg var fanget fra første side og læste bogen på to dage, og jeg glæder mig til at læse mere! Jeg har på fornemmelsen af Kellen går hårde tider i møde og han bliver udsat for endnu flere prøvelser. Skriv mig på Kellens fanliste - det er en eksklusiv en af slagsen, men jeg er hooked og klar til flere eventyr med ham og hans venner!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Charmcaster
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 396
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 24. april 2019

Jessica Townsend; Wundersmeden - Morrigan Crows hemmelige kraft [Anmeldereksemplar]

Jessica Townsend; Wundersmeden - Morrigan Crows hemmelige kraft [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Morrigan Crow er undsluppet sin forbandelse. Hun er blevet optaget i Det Forunderlige Selskab og skal begynde på Nevermoors magiske skole. Endelig har hun chancen for at få venner og blive en del af en enhed.
Men alt går galt. Da de andre elever finder ud af, hvad Morrigans hemmelige evne er, vil de ikke have noget med hende at gøre. Og da flere personer begynder at forsvinde på mystisk vis, rettes mistanken mod hende.
Morrigan må bevise sin uskyld og lære at kontrollere sin ustyrlige kraft, hvis ikke hun skal miste sine nye venner og det eneste rigtige hjem, hun nogensinde har haft.

Hvis Harry Potter ikke havde fået mig til at læse, så er jeg ret sikker på at denne serie havde. Yep, det er store ord fra en der fik sin læselyst vakt af netop Harry Potter, men det passer. Den her serie virkelig god! Jeg kan slet ikke få armene ned.

Præmissen for det hele er virkelig genial - jeg er vild med Morrigan som person, der har haft en utålelig opvækst hos nogle forældre, der ikke holdt af hende, og nu skal hun bevise at hun rent faktisk er værd at elske. Hun kommer stadig i problemer, men nu er der en god forklaring på hendes tidligere uheld. Hun er Wundersmed, men alle husker dem for noget dårligt - hvilket medfører at ingen vil undervise hende i hvad en Wundersmed kan. Hun har dog gå-på-mod og giver ikke så let op. Selv når tingene bliver komplicerede, opgiver hun ikke.

Hele Nevermoor lyder som et virkelig fantastisk sted - lidt ligesom Lundinor, i "De Ualmindelige", er det en verden parallel med vores, hvor alt muligt fantastisk og magisk finder sted. Det er gennemarbejdet, dufte, lugte og sanseindtryk går tydeligt igennem, og jeg følte virkelig at jeg var der sammen med Morrigan.

Der er også mange der med garanti kan nikke genkendende til følelsen af at være udenfor i en vennegruppe. At føle at man ikke hører til og gør alting forkert. Den følelse tumler Morrigan meget med, hvilket gør hende relaterbar for en masse unge i målgruppen. Hun skal - ligesom os andre - lære at stå på egne ben, træffe sine egen beslutninger og stole på sin dømmekraft. De andre karakterer spiller også en stor rolle, og de er ligeså gennemførte som Morrigan.

Sproget og handlingen har et virkelig godt flow, og jeg var fanget fra første side, og var slet ikke klar til at slutte - jeg er hooked og er klar til mere! Hvis du endnu ikke har læst den første bog, så skynd dig enten på biblioteket eller i boghandleren og køb den!


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Wundersmith - The Calling of Morrigan Crow
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 415
6 ud af 6 stjerner

mandag den 22. april 2019

Astrid Bakkegaard Lindbjerg mf.; Før vi forsvinder [Anmeldereksemplar]

Astrid Bakkegaard Lindbjerg mf.; Før vi forsvinder [Anmeldereksemplar fra Calibat]

Bagsidetekst:
Hvad gør du, når verden ligger for dine fødder, men samtidig føles, som om du kunne forsvinde hvert øjeblik?

Kan du tillade dig at fare vild, når alle andre mener, at du bør følge en bestemt retning? Er det perfekte Tinderbillede altafgørende for din selvopfattelse? Og er mindet om dit første kys lige så stærkt som mindet om dit sidste?

"Før vi forsvinder" er en novellesamling med bidrag fra ti forfattere. Novellerne handler om at være ung og mærke livet helt tæt på - på godt og ondt.

Normalt er novellesamlinger ikke lige noget for mig - jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, måske burde jeg give det en chance - især hvis det er ligeså godt som denne. Jeg synes det er rigtig fedt at der bliver udgivet så meget young adult af unge forfatter, der omhandler det som unge mennesker ofte tumler med: identitetsproblemer, store forventninger, kærlighed der enten spirer eller forgår og venskaber der smuldrer eller starter. Jeg kunne helt sikkert godt have brugt mange af disse historier da jeg selv gik med tanker om jeg var god nok, pæn nok, klog nok - i det hele taget bare nok.

Der er mange ungdsombøger der også tager disse emner op, men det gode ved novellesamlinger er, klart nok, at historierne er kortere og derfor hurtigere at finde tid til at læse, end en tyk roman. Især i en hverdag hvor der er sportsgrene der skal passes, lektier der skal læses, sociale medier der skal opdateres osv.

Jeg kan godt lide disse noveller fordi de er meget forskellige. Selvom mange af dem omhandler det samme, tankerne om ikke at være god nok og hvordan man kommer videre når man har mistet en man elsker, er de sat meget forskelligt op. Der er en fin blanding af pige- og drengefortællere. Så der noget for alle. Der er ikke nogen af dem der er for meget og urealistiske, hvilket er dejligt.

Historierne behandler deres respektive emner meget fint og flere af historierne giver læseren ondt i hjertet. De bliver holdt i et nærværende, levende og virkelighedstro sprog, som de unge vil kunne nikke genkendende til. De bliver ikke snakket ned til, men med og det tror jeg er vigtigt for at fange deres opmærksomhed.

Det er en fin samling over historier som beskriver unge mennesker på tidspunkter af deres liv hvor de er mest følsomme, mest sårbare og ofte mest ensomme. For hvor skal man hen efter gymnasiet, hvis man ikke har klaret sig så godt som man ville? Hvordan kommer man videre efter en vens død, især når man måske ikke var så tætte som man troede? Hvis man ikke lever op til skønheds idealerne og frygter at man ikke er værd at elske, hvordan lærer man så at elske sig selv?

"Før vi forsvinder" kan både læses som lystlæsning, men vil også kunne bruges i udskolingen, da den netop tager en emner op, som de unge vil kunne spejle sig i og der vil være mulighed for at få en god dialog stablet på benene!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2018
Antal sider: 148
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 17. april 2019

Cecilie Eken; Tillid [Anmeldereksemplar]

Cecilie Eken; Tillid (Karanagalaksen, #2) [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Saga er rejst til fyrst Almaz' planet, Kamenia, sammen med sin mormor og en repræsentant for Forbundet. Meningen er, at de skal videregive Den Øverste Cirkels dom til fyrsten: Opgiv straks din besættelse af Hvidøy, eller du bliver straffet. Mødet med fyrst Almaz går dog langt fra som planlagt, og snart er Saga på flugt for sit liv på en fremmed og fjendtlig planet. Hvem blandt fyrstens lydige undersåtter vil hjælpe hende? Og kan hun få kontakt med den eneste på Kamenia, hun har bare en lille smule tillid til: fyrst Almaz' søn, Illarion?

Hold op for en science fiction-saga Cecilie Eken har begyndt på! Den er virkelig magisk og glimrende!

I første bind "Styrke" var det gennem Sagas dag- og logbøger vi hørte historien, hvilket i sig selv er en ret interessant måde at fortælle en historie på. I "Tillid" er jeg ikke helt klar over hvem der er fortælleren. Det er en der følger Saga tæt, uden at hun ved det. Det er ikke nødvendigvis en kendt livsform - hvis den overhovedet er i live? - men, som sagt følger den Saga hvor hun går hen. Den følger også nogle af de andre personer vi møder, hvilket gør fortællestilen ret interessant. Vi hører aldrig Saga selv fortælle hvordan hun har det, kun hvordan det her væsen tror at hun har det. Om det så passer, er jo ikke godt at vide. Det er i hvert fald med til at skabe en hel unik læseoplevelse og jeg kunne slet ikke slippe bogen da først jeg var gået i gang.

Det har helt sikkert også noget at gøre med at handlingen er virkelig spændende. Der sker noget man skal forholde sig til hele tiden. Uventede drejninger og plottwists jeg ikke havde set komme. Flere gange sad jeg med åben mund og frygtede for hvordan Saga nu skulle komme videre. Det er en ret enestående læseoplevelse når det hele bare spiller sammen. Jeg er meget imponeret over Ekens world building. I "Styrke" var der flere ting fra den nordiske mytologi og samfund, jeg kunne nikke genkendende til. Nu er vi i et meget anderledes samfund, styret af en diktator, der ingen midler skyr for at blive den mest magtfulde.

Der er lidt følelsen af "Illuminae-filerne" over denne serie. Den er ikke så kompleks som "Illuminae", men fordi man netop ikke hører fra Saga selv, får man et mere distanceret billede af hende og man ved aldrig helt hvordan hun har det eller hvad hun har tænkt sig at gøre. Det er interessant at læse en bog med både en fortæller, man ikke ved hvem er og en hovedperson, man ikke er inde i hovedet på. Heri fungerer det dog virkelig godt!

Jeg er virkelig vild med alt i denne serie, og jeg glæder mig meget til at se hvad der kommer til at ske i tredje bind - for jeg er ret sikker på, at det ikke kommer til at gå stille for sig!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2019
Antal sider:
6 ud af 6 stjerner

Link til flere af Cecilie Ekens bøger - her
Link til "Tillid" - her

mandag den 15. april 2019

Trine V. Ipsen; Under skoven danser vi [Anmeldereksemplar]

Trine V. Ipsen; Under skoven danser vi [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
"Er I aldrig bange?" spørger Adam.
"For at blive opdaget?" spøger Ella. "Så længe vi er børn, er det kun vores forældre, vi står til regnskab overfor. Jeg har aldrig hørt om et barn, der skulle betale bod for at tage herud."
"Nej, det var ikke det, jeg mente," siger han. "Er I aldrig bange for, at historierne er sande?"

Ella bliver som voksen rekrutteret til en hemmelig militærstyrke, der ved brug af blodet fra koldblodsvæsner træner hende til på sigt at kunne infiltrere overklassen i Napoleonskrigene, som lurer lige om hjørnet. Under sin træning bliver skyld, skam og gammel sorg fra barndommen bragt op til overfladen, og Ella må for alvor vælge, hvor meget fortiden skal have lov til at herske over fremtiden. 

Den her historie mindede mig så meget om de små noveller og historier jeg selv skrev som barn. Jeg skrev mange vampyr-overnaturlige-monstre-historier, med den der lidt ensomheden og det uforklarlige som hovedtema. Med andre ord kunne jeg rigtig godt lide den stemning der er i den her bog. Oprindelsen af dyrene med koldt blod, bliver aldrig forklaret og jeg kan godt lide at det står hen i det uvisse. Hvilket der er meget i bogen der gør. Nogle gange kan det være et irritationsmoment, men det synes jeg ikke det er her. Her lokker det mig til at læse videre.

Jeg havde dog visse problemer med Ella. Hun er vokset op i et priviligeret hjem, har leget med børn over hendes stand, men har mistet statussen efter det forfærdelige møde i skoven. Hun vil dog gerne stadig holde hovedet højt og det gør at hun godt kan trampe på dem der egentlig gerne vil hjælpe hende - det lader dog til at hun tør lidt op imod slutningen, men om det holder ved jeg ikke. Hun er ofte rimelig usympatisk, men det tror jeg er for at dække over at hun er skræmt over de ting hun kan. Hendes forhold til Adam er mildest talt ikke for godt. De er ikke ærlige overfor hinanden, og det er de nødt til at være hvis de skal lægge den skrækkelige hændelse bag sig.

Og angående den skrækkelige hændelse, så er den, den manglende beskrivelse af de kolde og den uhyggelige stemning der konstant ligger i bogen, med til at fange min opmærksomhed. Vi får ikke at vide hvad der er sket i skoven, kun hvad Ella og Adam tror der er sket. Hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens. Den uhyggelige stemninger forsvinder aldrig helt - selvom der er glade scener, ligger det dystre konstant og lurer under overfladen. Det kan jeg rigtig godt lide!

Det er ikke en gyser historie eller en vampyr/varulve historie, men mere historien om hvor langt eliten og militæret vil gå for at redde deres land. Hvor meget de vil udsætte unge mennesker for i kampen for sejr - også selvom det indebære at udsætte dem for blod fra overnaturlige, uden at vide hvad konsekvenserne er.

Er man til fantasy og uforklarelige historier med overnaturlige, så kan jeg varmt anbefale denne bog. Min interesse er i hvert fald vakt og jeg glæder mig til at læse videre!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2017
Antal sider: 196
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 10. april 2019

Carrie Fountain; Savn mig ikke [Anmeldereksemplar]

Carrie Fountain; Savn mig ikke [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Hvad stiller man op med fremtiden, når fortiden slet ikke er, som man troede?

Da Mirandas mor forlader hende, søger hun tilflugt i venskabet med den kloge, stærke og selvsikre Syd, der også er blevet forladt af sin mor. Sammen kan de klare alt, inklusive idioten Nick, der svigter Miranda på deres første date.

En dag forsvinder Syd bare. Miranda er fortabt og forvirret. Hvorfor gør Syd det her mod hende? Miranda vil kende sandheden og får gravet oplysninger frem, der tegner et andet billede af Syd. Men det er ikke den eneste overraskelse: Miranda begynder pludselig også at se sig selv med nye øjne.

Det er sjældent jeg har det svært med realistiske ungdoms bøger - normalt elsker jeg dem, da de ofte omhandler oplevelser og følelser som jeg godt kan sætte mig ind i, eller huske at, sådan havde jeg det også. De er gode til at sætte perspektiv på ens eget liv og give en følelsen af at man ikke er alene.

Sådan var denne bog desværre ikke. I hvert fald ikke i store dele af den. Der er visse ting jeg kan godt sætte mig ind: usikkerheden omkring den første kærlighed fx. Hvordan ved man lige hvad man skal gøre eller få sagt det man gerne vil sige? Det synes jeg bogen viser ret godt. Mirandas urolighed omkring emnet "mor", har været berørt i andre ungdoms bøger, og igen synes jeg det bliver taget godt op. Selvom det kan være svært at snakke om, er man ofte nødt til at snakke om elefanten i rummet, for at få den til at gå væk.

Der hvor jeg står lidt af, er ved Miranda og Syds venskab. Fra bagsideteksten virker det som om, de er bedste veninder, men den følelse får jeg slet ikke. Miranda har levet i skyggen af Syd og jeg synes ærlig talt ikke at Syd behandler hende særlig pænt - og slet ikke efter man får sandheden om prom at vide. Ja, Syd tumler med nogle problemer, men hun er virkelig en bitch over for Miranda, så jeg kan ikke forstå at hun er så opsat på at finde hende. Miranda er også længe om at indse at hun har stået i skyggen af Syd i så lang tid og hun er lidt for flæbende i forhold til at deres venskab ikke lod til at være dybere.

Jeg havde også lidt issues med Nick i starten af bogen, men de forsvandt lidt efter lidt. I starten var der ikke meget mod over ham, og jeg synes faktisk også at han behandler Miranda ret dårligt - han kunne jo mande sig op og fortælle sandheden, så der ikke skulle gå 8 måneder. Han kommer dog efter det, og selvom han stadig er meget usikker, er det som om ham og Miranda hjælper hinanden med at bryde ud af deres skaller. Jeg holdt i hvert fald af ham da vi nåede slutningen.

Alt i alt var det en ok læseoplevelse. Den rørte mig bare ikke så dybt som jeg havde håbet og med persongalleriet i mente, var det heller ikke lige noget for mig.

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: I'm not missing
Udgivet i: 2019 (på dansk)
Antal sider: 314
4 ud af 6 stjerner

mandag den 8. april 2019

Christina E. Ebbesen; Sumpbaronens Rejse [Anmeldereksemplar]

Christina E. Ebbesen; Sumpbaronens Rejse (Til Aretz' Ende, #1) [Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen]

Bagsidetekst:
Hvis Gavin vil redde sin families fremtid og sit len fra grev Ereks kløer, må han deltage i den royale ridderturnering. Men konkurrencer byder på en lang og farlig rejse gennem landet, og Gavin mangler både penge og en væbner.

Rubin vil for alt i verden flygte fra sin fortid og en sindssyg ildvæver. Det sidste sted, nogen vil lede efter ham, er i det elverfjendtlige menneskerige Karbon, men uden en beskytter vil han blive gjort til slave, så snart menneskene ser hans lange ører.

Gavin og Rubin er hinandens eneste chance.

Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: hvor er det fedt at der bliver udgivet så meget dansk fantasy - især når det er på et så højt niveau som denne!

Det er altid spændende at gå i gang med en ny serie. Der skal læres nye personer, steder, universer og meget mere at kende. Når der så også er planer om mange bøger i serien, er det endnu mere spændende - for så skal alting jo ikke brændes af i første bog, så de næste ikke holder niveauet. Det er bestemt ikke tilfældet i denne! Selvom der sker rigtig meget, er vi langt fra færdige med historien, og jeg kan godt frygte lidt for hvad Gavin og Rubin skal igennem.

Når det så er sagt, så vil jeg rose forfatteren for et fantastisk stykke world building! Jeg er glad for at der var en opslagsliste med ord bagerst i bogen, for der bliver ikke beskrevet ret meget af hvad fx bestemte ting er eller hvordan samfundet fungere. Det kan man dog læse om i ordlisten. Stemninger, steder, følelser og oplevelser er beskrevet meget detaljeret - så meget at man sagtens kan se det hele for sit indre blik. Nogle gange kan det godt gøre læseoplevelsen tung, men jeg nød det rigtig meget.

Sproget og handlingen flyder rigtig godt og selvom bogen er tyk, havde jeg gladeligt læst 500 sider mere. Heldigvis slutter bogen på et nogenlunde fredeligt sted, så selvom jeg har mange spørgsmål, kan jeg godt holde ventetiden ud - hvis bare ikke den er alt for lang!

Persongalleriet er også godt beskrevet og gennemført. Selvom Gavin og Rubin har deres uoverensstemmelser, kan man godt mærke at de undervejs kommer til at holde af hinanden (måske mere end de først havde troet?). Gavin er loyal, venlig, storsindet og måske en smule naiv, men han vil det godt og er ikke som de andre adelige der er med i spillet. Rubin skal vænne sig til at være fri (hvis han er det?), og ligesom Gavin tænker han også på andre, også selvom de ikke nødvendigvis vil ham det godt. De onde i bogen er også virkelig onde! Jeg er ikke fan af hverken Erek eller Damien, og det er fedt at man virkelig kan hade dem - med god samvittighed!

Jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre om Gavin og Rubins eventyr, prøvelser og måske spirende kærlighed? Jeg tror bestemt ikke det kommer til at gå stille for sig. Hvis du er til high fantasy, en god og velskrevet historie, drama og magi, et velkomponeret persongalleri og tilpas meget humor, så skal du helt sikkert læse "Sumpbaronens rejse"! God fornøjelse!

Tak til Ulven & Uglen for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet i: 2019
Antal sider: 503
5 ud af 6 stjerner

fredag den 5. april 2019

Micol Ostow; Riverdale - Dagen før dagen [Anmeldereksemplar]

Micol Ostow; Riverdale - Dagen før dagen [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
Riverdale

I de tidlige morgentimer den 4. juli runger et pistolskud gennem skoven ved Sweetwater River og sætter hele Riverdale på den anden ende. Men hvordan så livet i byen egentlig ud, før tragedien ramte?

Dagen før Jason Blossom forsvinder, er fire teenagere godt i gang med at nyde sommeren. Archie er forelsket, Betty er i praktik i LA, Veronica lever det søde liv på Manhatten, og Jughead forsøger bare at klare sig igennem.

Kom med til Riverdale, og hør fire af seriens hovedpersoner fortælle om dagen før dagen, hvor alting ændrede sig.

Først vil sige at jeg ikke har set Riverdale. Det har jeg så bestemt fået lyst til efter at have læst bogen, men siden bogen bygger så meget på serien (eller det der sker før serien) havde jeg meget svært ved at finde ud af hvem folk var. Jeg ved ikke om det var skrivestilen, som er en blanding af beskrivelser og minder fra de fire hovedpersoner, sms- og mailkorrespondance mellem andre personer og notater fra diverse andre medaktører. Jeg var i hvert fald lidt i vildrede. Måske også fordi jeg hørte første del af bogen som lydbog.

Det hjalp meget efter jeg havde været inde og se alle trailer og klip fra serien som jeg kunne finde. Herefter gav historien og personerne meget mere mening for mig - og læseoplevelse blev faktisk rigtig fed. I starten synes jeg bare det var rodet og forvirrende, men efter at have fået sat ansigter på og relationer, blev det nemmere at finde rundt i.

Jeg blev rent faktisk ret grebet af historien, jo tættere vi kommer på den skæbnesvangre dag. Selve bogen spænder over ganske kort tid, så der er mange tilbageblik og minder der er med til at forklare hvordan personerne har det med hinanden, og give et indblik i deres daglige liv inden den forfærdelige tragedie rammer. Der bliver helt klart lagt op til en masse drama! Hemmelighederne står nærmest bare i kø for at blive afsløret - hvilket er ret fedt.

Det giver en ret speciel læseoplevelse når en del af historien er skrevet som sms'er eller mails. Især fordi man som læser er meget i tvivl om hvem der egentlig skriver sammen, hvilket nok er meningen - hvis jeg havde set serien, havde det helt sikkert givet mening. For mig var det dog bare med til at opbygge spændingen og de ukendte faktorer som spiller ind.

Jeg har ikke nok kendskab til personerne til at kunne sige så meget om dem, bortset fra at de alle har deres at kæmpe med. En alkoholisteret far og bandeleder. Et forhold til en ældre kvinde. Et svært job fjernt fra de nærmeste og en familie der er på vej ned i afgrundens dyb efter at have været helt på toppen. Som skrevet før, der er virkelig lagt op til drama!

Hvis man har set serien, vil jeg (uden at vide det med sikkerhed), bestemt mene at man skal læse bogen. For mig var det derimod et godt trinbræt til at få lyst til at se serien. Det er vel win-win?

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Riverdale
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 282
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 3. april 2019

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm [Anmeldereksemplar]

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Nogle historier er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles ...

Forfatterne Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har gendigtet ti af brødrene Grimms bedste og mest grufulde historier, så vi kommer helt ind i fortællingerne og langt ind i den farlige verden, der var engang. Glæd dig til en samling rigtig gode historier, der på en og samme tid er både gamle og helt nye.

Jeg er stor fan af begge disse dygtige herrer. Jeg har med stor fornøjelse læst "De hvide mænd", Djævlekrigen og "Himmelherren" - alle spændende, medrivende og til tider dystre fantasy og dystopiske fortællinger. Jeg har læst "Vilkacis", "Nattens børn" og "Kraken" med stor fornøjelse, selvom jeg ikke ofte begiver mig ud i horror og gysergenren. Nu har de to mænd så teamet op og det er et mesterværk de har bedrevet!

Jeg hørte Kenneth og Benni snakke om bogen til BogForum sidste år, hvor der også blev læst en lille snas op - jeg tror det var af "Hans og Grete" og jeg var solgt allerede der. Eventyr har altid fascineret mig og jeg synes det er meget spændende når de bliver gjort endnu mere dystre og vendt en smule på hovedet. Jeg tænker også på "Skyggernes dronning" og "Hazel Woods", hvor eventyrskabningerne ikke nødvendigvis vil dig noget godt.

"Grimm" indbyder til fordybelse og nydelse - også selvom indholdet både giver dig en klump i maven og dårlig smag i munden. Man skal ikke dømme en bog på dens udseende, men denne bog er virkelig smuk og gennemført. Den er tung, siderne er tykke, indbindingen er lækker og forsidebilledet af ulven giver en forsmag på det uhyggelige som den indeholder. Der er smukke illustrationer af John Kenn Mortensen - eller ved ikke om smuk er ordet. Interessante og detaljerede er måske bedre. Selvom nogle af hans illustrationer skræmmer mig helt vildt, er jeg dybt fascineret af hans fantasi og talent!

Kenneth og Benni skiftes til at gendigte ti eventyr - og jeg kendte ikke halvdelen, så det var interessant at læse noget, jeg ikke tidligere havde stødt på. Jeg kan dog ikke huske dem jeg kendte i detaljer, så hvor meget de har lavet om, tør jeg ikke kaste mig ud i. Derimod vil jeg sige at jeg nød at læse dem og jeg er glad for at jeg ikke læste dem alle på en aften. Ikke fordi de ikke var spændende, men ved at strække læsningen ud, kunne jeg bedre adskille dem og de forskellige følelser jeg fik ved læsningen - jeg håber det giver mening.

Jeg kan med garanti sige at dette er en bog jeg vil blive ved med at vende tilbage til og læse igen og igen. Jeg glæder mig til Iris bliver stor nok, for så skal de læses med hende. Hvis du er til eventyr, af de dystre af slagsen, illustrationer ud over det sædvanelige og fortællinger der virkelig kryber under huden på dig - så skal du læse denne bog! Hvis du er fan af Kenneth og Benni skal du læse denne bog. I det hele taget skal du læse denne bog!

Tak til People's Press for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People's Press
Udgivet i: 2019
Antal sider: 219
6 ud af 6 stjerner

mandag den 1. april 2019

Erika Johansen; Dronningen af Tearling

Erika Johansen; Dronningen af Tearling (Dronningen af Tearling, #1)

Bagsidetekst:
Prinsesse Kelsa er opvækset i eksil, langt fra familiens kongerige. På hendes nittenårs fødselsdag ankommer den tidligere dronnings livgarde for at eskortere hende tilbage til slottet, så hun kan genvinde sin retmæssige trone. Med sig har hun Tearling-safiren, der besidder store magiske kræfter, og hun får brug for den og al den hjælp, hun kan få, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål.

Jeg er af flere blevet rådet til at læse denne serie. Den har efterhånden lidt år på bagen, men jeg nåede bare aldrig til den da den lige udkom. Der var (og er stadig) en masse andre bøger jeg også skulle have læst. Men nu har jeg endelig taget mig sammen. Så meget i hvert fald at jeg har fået læst første bind og lånt andet bind.

Og hold nu op, hvor er det godt! Jeg synes virkelig det hele er gennemført. Jeg er meget betaget af selve Tearling-universet, samfunds opbygningen og deres myter og sagn, som spiller en stor rolle - og jeg forestiller mig at det bliver mere, jo længere hen i serien jeg kommer. Kelsa har nemlig en magisk sten, og selv om hun får en lille smagsprøve på hvad den kan, bliver vi ikke så meget klogere. Min interesse er bestemt vakt!

Sproget er malende og beskrivende og jeg kunne sagtens se Tearling for mit indre blik mens jeg læste. Dog kunne det godt kamme lidt over fra tid til anden, men det irriterede mig faktisk ikke så meget. Der er meget der skal skitses op og det formår forfatteren på en rigtig god måde at gøre. Jeg blev ikke tabt eller følte informationerne var irrelevante.

Samtidig synes jeg at det er rigtig godt at Kelsa ikke er den smukkeste pige i landet. Hun er meget gennemsnitlig og ordinær, hvilket gør at hun undervurderes af folkene omkring hende. Kelsa er dog snedig og kender sine styrker, og dem spiller hun på. Helten behøver ikke være den klogeste og smukkeste. Det er ret forfriskende! Måske derfor holder man også meget med hende. Jeg fik i hvert fald både sympati for hende, fordi hun skal kæmpe ekstra hårdt for respekt og for det hun vil, og medfølelse, fordi hun hele tiden skal bevise sig.

Der lægges virkelig i kakkelovnen til drama og krig og jeg glæder mig til at læse videre. Nu har jeg i hvert fald ingen undskyldning for ikke at læse hele serien - det kan så være fordelen ved at have ventet med at læse den, nu er alle bind udgivet. Hvis du endnu ikke har læst bogen, vil jeg bestemt anbefale dig at gøre det. Jeg har store forventninger til de næste to bind og jeg ser frem til hvilke svære valg Kelsa kommer til at stå overfor!

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: The Queen of Tearling
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 458
6 ud af 6 stjerner

fredag den 29. marts 2019

Victoria Stevens; Glem mig ikke [Anmeldereksemplar]

Victoria Stevens; Glem mig ikke [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst:
Det er ikke nyt for 17-årige Hazel Clarke at være ulykkelig, og det er blot den seneste udvikling af ulykkeligheder, at hun bliver sendt af sted for at bo sammen med en far, hun aldrig før har mødt. Selv om det østlige Australiens landskab er betagende, savner Hazel sit liv i England og den mor, hun har forladt.

Men da Hazel møder venlige, godhjertede Red og hans sky tvilling, Luca, begynder hun langsomt at stykke et nyt liv sammen, og hun opdager, at hun ikke er den eneste, der kæmper med sorg og tab. Som venskabet udvikler sig, og kærligheden finder vej ind i Hazels liv, lærer hun, at når man virkelig elsker nogen, vil de altid være i ens hjerte.

Denne bog var helt anderledes end jeg havde troet. Jeg havde troet at det var en feel-good-teenage-forelskelses-historie og ikke så meget andet. Jeg tog fejl! Det er en historie hvor personerne har haft døden til på livet og ved hvordan det er at miste. De forsøger at kæmpe sig tilbage til en hverdag, som er tålelig. Uden alt for mange tanker på hvordan det kunne have været.

Jeg havde måske ikke så høje forventninger til bogen (undskyld forlag!) - jo, den lød hyggelig, men jeg havde ikke troet at den ville røre mig så meget som den gjorde. Jeg nød virkelig at læse den - jeg hørte nok halvdelen som lydbog og læste det sidste selv.

Der er et rigtig godt flow i historien - jeg manglede dog lidt overblik over hvem der var fortæller. Der skiftes nemlig mellem Hazel, Red og Luca og nogle gange bliver det lidt forvirrende. Det hjalp dog da jeg begyndte at læse bogen selv, for det er ofte noget andet at se det på skrift end høre det. I hvert fald ødelagde det ikke min læseoplevelse. Det gav tværtimod et rigtig godt indblik i hvilke tanker og følelser alle tre personer går og kæmper med.

De har alle mistet - på den ene eller anden måde - og de skal alle lære at at live går videre. Det kan være svært at forstå, men det gør det. Selvom deres tab er store og følelse uoverskuelige, så går livet videre - man skal bare huske at give sig selv lov til at gå med. Denne lektie skal de alle lære - også selvom det gør ondt.

Hvis man tidligere har læst fx "Forkert nummer" og synes den var rigtig god, men at der godt må være lidt mere spænding og dybe temaer, så kan "Glem mig ikke" varmt anbefales. Hvis man bare vil have en god ungdomsbog, om at finde sig selv i en ny by, ny tilværelse og med en stor sorg hængende over hovedet, så kan den også varmt anbefales. Jeg fik helt lyst til at besøge Queensland igen!

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Don't Forget Me
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 296
5 ud af 6 stjerner

onsdag den 27. marts 2019

Neil Patrick Harris; Den anden historie [Anmeldereksemplar]

Neil Patrick Harris; Den anden historie (De Magiske Møgunger, #2) [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
Leila er mester i at bryde ud. Det har hun lært på det børnehjem, hvor hun er vokset op, og hvor hun blev drillet og låst inde i et mørkt skab af de andre piger. Nu er hun fri og udbryderpige hos De Magiske Møgunger, som også er hendes bedste venner. 

Men der sker mystiske ting i byen Kildevæld, hvor de holder til. En tyvagtig abe bryder ind, byens bjerghotel hjemsøges af spøgelser, og midt i det hele dukker en synsk dame fra fortiden op. 

Kan De Magiske Møgunger beskytte deres by, og kan Leila skjule den hjemmelighed, som hun gemmer i en lille æske?

Jeg synes at Neil Patrick Harris har fat i den lange ende. Det er en underholdende historie og den er anderledes end så meget andet børnelitteratur der bliver udgivet. Det er ikke helt fantasy, men måske derhen af. Der er masser af magi og tryllekunster - også nogen man selv kan lære, og det vil også gå rent ind hos målgruppen. Samtidig er der godt med humor, så den er bestemt også underholdende at læse.

Fortællingen er også spændende, for som læser holdes man i armslængde fra sandheden hele tiden, og man må selv lægge brikkerne til puslespillet. Det fungerer rigtig godt. Handlingen er også hurtig og actionpræget - der er ikke meget tid til at stoppe og trække vejret, men det gør ikke noget, når flowet er godt og siderne vender sig selv.

Personerne er også meget nemme at relatere til. I første bind var det Carter der var hovedperson og i denne er det så pigen, Leila, vi følger mest. Hun er udbryderdronning, forældreløs og usikker på om hendes adoptivfædre virkelig elsker hende. Det er nemt at føle hendes usikkerhed, men også stolthed når trylletricks virker eller hun stråler på anden vis. De andre møgunger er stadig med og jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende.

Hvis man er til magi, tryllekunstner, venskab og humor, så skal man kaste sig over denne serie. Hvis man som mig, ikke helt passer i målgruppen og hader at forfatteren/fortælleren snakker til en undervejs i historien, så skal man nok overveje om man vil gå i gang. Ikke fordi historien er dårlig - det er den bestemt ikke - men fordi det irritere mig helt vildt når forfatteren indskyder bemærkninger og undringer. Jeg tror dog at målgruppen (9+) vil finde det meget underholdende. Det er heller ikke helt så meget som i første bind - heldigvis, for mig!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Second Story
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 331
4 ud af 6 stjerner

mandag den 25. marts 2019

Kiran Millwood Hargrave; The Way Past Winter

Kiran Millwood Hargrave; The Way Past Winter

Bagsidetekst:
Mila and her sisters live with their brother Oskar in a small forest cabin in the snow. One night, a fur-clad stranger arrives seeking shelter for himself and his men. But by the next morning, they've gone - taking Oskar with them. Fearful for his safety, Mila and her sisters set out to bring Oskar back - even it means going north, corssing frozen wild-lands to find a way past an eternal winter.

Det er farligt at arbejde på et bibliotek! Især når man - som mig - ofte falder over lækre nye bøger, man kommer til at låne med hjem, til den voksende samling af ulæste bøger der er derhjemme. Det er jeg i hvert fald rigtig god til. "The Way Past Winter" faldt jeg også over på arbejde og lånte den med hjem - nu har jeg læst den og vil varmt anbefale andre unge og barnlige sjæle, med en forkærlighed for eventyr og myter, at læse den.

Man skal ikke dømme en bog på dens cover, men denne er meget smuk og man får følelsen af netop eventyr. Det kunne godt være et H. C. Andersen eller Grimm eventyr - for selvom bogen er flot udenpå, er historien indeni fyldt med grumme skabninger, der ikke vil dig godt. Selve stemningen i bogen er kold, opgivende og alligevel fyldt med den slags håb som børn har - de opgiver ikke, selvom vejen er lang og hård. De bliver ved med at kæmpe for hvad deres mavefornemmelse siger dem er rigtigt. Familie er vigtig og værd at kæmpe for.

Jeg elsker Milas kløgtighed og tro på at Oskar ikke er forsvundet af egen fri vilje. Hun giver ikke op og selvom hun må stole på en troldmænd - der knap er ældre end hende selv - kaster hun sig ud i den farefulde færd om at få Oskar hjem igen. Hun lærer også et og andet om mod undervejs og at bare fordi man er et barn, så kan man sagtens være modig.

Som i mange eventyr er der en morale og et budskab. Her i må det være at vi skal blive bedre til at passe på naturen. Vi skal ikke tage den for givet. I denne bog har naturen straffet menneskene med evig vinter, fordi menneskene ikke passede godt nok på den. Måske vi skulle lære at passe bedre på vores naturen så vi ikke bliver straffet.

Jeg nød meget at læse den - også selvom den var på engelsk. Det er en børnebog, så sproget er forholdsvis nemt at læse og forstå. Derfor vil jeg anbefale den til måde børn og unge der godt kan lide at læse på engelsk, som godt kan lide fantasy - uden at det bliver alt for meget, og som elsker en god og spændende historie!

Forlag:
Chicken House Ltd.
Udgivet i: 2018
Antal sider: 256
5 ud af 6 stjerner
(Læst på engelsk)

fredag den 22. marts 2019

Courtney Summers; Sadie

Courtney Summers; Sadie

Bagsidetekst:
Sadie hasn't had an easy life. Growing up on her own, she's been raising her sister Mattie in an isolated small town, trying her best to provide a normal life and keep their heads above water.

But when Mattie is found dead, Sadie's entire world crumbles. After a somewhat botched police investigation, Sadie is determined to bring her sister's killer to justice and hits the road following a few meager clues to find him.

When West McCray - a radio personality working on a segment about small, forgotten towns in America - overhears Sadie's story at a local gas station, he becomes obsessed with finding the missing girl. He starts his own podcast as he tracks Sadie's journey, trying to figure out what happened, hoping to find her before it's too late. 

Jeg synes faktisk det går meget godt med at få læst på engelsk - omend jeg måske snyder lidt ved at høre lidt som lydbog og læse tegneserier. Hvis det er snyd? Læsning er vel læsning, og tegneserier tæller også som bøger, ikke?

Nå, tilbage til "Sadie" - som nok er den mest interessant lydbog jeg har hørt længe! Først var jeg lidt forvirret, for der var både musik og flere stemmer, men jeg fandt så ud af, at det er fordi den er indtalt med "full cast" - så alle personer i bogen har deres egen stemme. Du tænker måske at det er virkelig forvirrende, men det fungerer bare rigtig godt. Når West er ude og interviewe folk har de deres egen stemme og når Sadie møder fremmede på sin vej, har de også en stemme selv. Det er virkelig godt fundet på!

Historien er også virkelig spændende. Sadie og Mattie har haft en hård barndom, og da Mattie findes død, vil Sadie finde manden der slog hende ihjel. Vi følger Sadie på sin road trip hvor hun følger spor og ledetråde, samtidig med at vi følger West, som prøver at gå i Sadies fodspor. Det er ikke nemt, for Sadie har ikke efterladt meget at gå efter. Langsomt kommer han dog på vej og som læser sidder vi hele tiden med følelsen af at det ikke ender lykkeligt - om det gør, vil jeg ikke afsløre, læs bogen selv!

Sadie kæmper ikke blot med tabet af Mattie, en fraværende mor og en ukendt far, men også med at stamme. Så når hun skal spørge dem hun møder efter Matties morder, er det en prøvelse i sig selv at få ordene ud. Sadie er dog stædig og giver ikke op og det får man virkelig respekt for. Hun er sej og selvom hun er hævntørstig, er hun stadig retfærdig.

Hvis du har læst "En af os lyver" og "Echo Ridge", vil jeg varmt anbefale dig at gå i gang med "Sadie". Det er en historie der virkerlig kryber under huden på dig, giver dig ondt i hjertet og fylder dig med vemod. Den er virkelig værd at læse!

Fakta:
Forlag: Wednesday Books
Udgivet i: 2018
Antal sider: 308
6 ud af 6 stjerner
(Læst på engelsk)

onsdag den 20. marts 2019

Sidsel Sander Mittet; Og de blev lokket [Anmeldereksemplar]

Sidsel Sander Mittet; Og det blev lokket (Bjergtaget, #1) [Anmeldereksemplar fra Facet]

Bagsidetekst:
Nej, flertallet klarer det ikke, sagde min far ofte, men vi giver dem muligheden for at opleve en lidenskab, de aldrig har turdet drømme om. Det er vores gave til menneskene som tak for deres frugtbarhed.

I Bjerget, elvernes verden, kæmper adelskvinden Askatla for at hævne en uret begået af sin fosterbror. I verden udenfor, menneskenes verden, hjemsøges ekssoldaten Johannes af mystiske drømme om en lokkende, gråøjet elverkvinde, mens den universitetsstuderende Sigrid forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun mænd skøre af lyst? Hvad sker med hendes ryg? Er hun overhovedet menneskelig?

Jeg bøjer mig i støvet over den massive research denne serie må have krævet. Der må virkelig ligge mange timer i at undersøge folkeviser, gamle sagn og myter og så bruge det og opbygge en helt ny fortælling. En fortælling om hævn, had, kærlighed og lyst. Som i "Morika"-serien formår Sidsel at fortælle en spændende historie med mange aktører og parallelle handlinger, som alle flettes sammen undervejs.

Så langt så godt. Jeg må dog indrømme at jeg ikke "connectede" med nogen af personerne. Det er svært præcist at sætte fingeren på hvor det går galt for mig, men jeg vil gerne forsøge. Sigrid opdager at hun nok er noget andet end menneske og sætter alt ind for at finde ud af hvad hun så er. Hun glemmer helt sin familie, forpligtigelser og løfter i denne søgen. Hun prøver at være den stærke kvindelige hovedrolle, men ender egentlig med at være lidt klynkende og uduelig. Johannes kæmper med traumer fra krigen, og er ikke mand nok til at sige fra overfor sin far eller stå ved at han er bøsse. Han synes også det hele er synd for ham, og han forblændes endda til at elske med en kvindelig elever, selvom han er bøsse. Askatla vil have hævn over dem hun har mistet, men kan ikke helt finde ud af at holde fokus. Det hele blandes sammen med forfør, forelskelse og forræderi.

Jeg ved godt at digtene, sangene og historierne fortæller om mennesker der er forblændet af elvere. Af deres skønhed og ynde. At de har mistet forstanden når de har elsket med en elver. Så langt er jeg med, men at den menneskelige vilje tilsidesættes fuldstændig og de opfører sig som "zombier" i nærheden af elverne, har jeg lidt svært ved at arbejde med. Måske tænker jeg for meget over det.

Som i "Morika" hører vi historien fra flere synspunkter og selvom det fungerer godt og historien bestemt er spændende, så blev det bare lidt for meget her. Der skiftes rigtig tit i mellem de tre, og det ødelagde lidt mit flow i historien med alt det skiften rundt. Jeg mistede lidt pusten og overblikket. Der er også rigtig mange navne man skal holde styr på, og selvom der er en liste med hvem der er hvem, så bliver det bøvlet at gå tilbage til den hele tiden.

Jeg er dog ikke skræmt helt væk og jeg vil bestemt glæde mig til at læse videre. Forhåbentlig skal jeg (og historien) bare lige løbes lidt i gang. Jeg krydser i hvert fald fingre for at næste bind bliver en bedre læseoplevelse!

Tak til Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2019
Antal sider: 371
4 ud af 6 stjerner

mandag den 18. marts 2019

Kelli Estes; Fortidens skygger [Anmeldereksemplar]

Kelli Estes; Fortidens skygger [Anmeldereksemplar fra Gads Forlag]

Bagsidetekst:
Inara Erickson er single og bor og arbejder i Seattle, hvor hun netop har sikret sig en stor stilling. Hendes tilværelse forandrer sig imidlertid brat, da hendes elskede tante Dahlia dør og efterlader hende sin ejendom, Rothesay, på en lille ø, hvor Inara tilbragte alle sin barnedoms somre. 
Da Inara gennemgår huset, falder hun over et usædvanligt smukt silkebroderet ærme fra en kimono. Hun sætter sig for at undersøge historien bag det fortryllende broderi og afdækker dermed en grusom historie, som viser sig at være flettet sammen med hendes eget liv. Ærmet er broderet af Mei Lien, som for et århundrede siden blev tvunget bort fra sit hjem og sendt ud på en rejse, der beseglede hende og hendes slægt skæbne, og som ikke alene ryster Inara i sin grundvold, men også tvinger hende til at træffe et umuligt valg ...

Dette er en af mine dårlige samvittigheder og jeg beklager virkelig meget overfor forlaget at der er gået så lang tid inden jeg har fået den anmeldt, men nogle gange tager andre bøger bare tiden. Nu har jeg fået den læst og hvor er jeg glad for at jeg har gjort det!

Jeg var lidt tøvende i starten, af frygt for at det måske ikke lige var mig, men jo længere ind i historien jeg kom, jo mere grebet af den blev jeg. Jeg hører lydbog når jeg kører til og fra arbejde, og jeg hørte noget af her og jeg nød det virkelig. Der er et rigtig godt flow i historien der er fortalt skiftevis fra Mei Lien og Inaras synsvinkel. Når det er Inara der fortæller er det med en ærefrygt overfor ærmet og den fortælling hun frygter der ligger til grund for det. Vi følger hendes kamp for selvstændighed og for at få det liv hun føler hun fortjener. Mei Lien fortæller med et ønske om overlevelse, en uforståenhed overfor de forfærdelige ting hendes folk bliver udsat for, og med en brændende kærlighed til sin familie.

Som læser sidder vi med de fleste af svarene, selvom de to kvinder ikke har dem, og det er ret intenst at vide mere end hovedpersonerne gør. Det fungerer rigtig godt, og jeg kan godt lide den måde at fortælle historie på. Der er lidt Jojo Moyes og Kate Morton over fortællestilen. Kelli Estes formår nemlig at beskrive nogle virkelighedstro personer, virkelige hændelser ligger til grund for historien, og man kan godt mærke forfatterens forarbejde i hele historien. Det er meget velskrevet og gennemarbejdet. Selvom historien selvfølgelig skulle have en slutning, kunne jeg sagtens have læst mere.

Jeg vil varmt anbefale bogen til dem der holder af en god slægtshistorie, med hemmeligheder der skal afdækkes, og som måske kan ødelægge en hel familie. Jeg fik en god føling med personerne, med Rothesay (som jeg nu helt har lyst til at besøge) og de andre steder handlingen foregår, for det er meget malende beskrevet. Det er en historie der langsomt kryber under huden på en, og jeg nød den virkelig meget!

Tak til Gads Forlag for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gads Forlag
Original titel: The Girl Who Wrote in Silk
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 476
5 ud af 6 stjerner

fredag den 15. marts 2019

Pamela Fagan Hutchins; Farvel til Caribien & Fanget i Caribien [Anmeldereksemplar]

Pamela Fagan Hutchins; Farvel til Caribien & Fanget i Caribien [Anmeldereksemplar fra Palatium Books]

Bagsidetekst på "Farvel til Caribien":
To lig, en serie af hærværk og en lille dreng, som der kæmpes voldsomt om. Det er, hvad der venter den tidligere advokat fra Texas, nu sangerinde i Caribien, Katie Connell, da hun bliver kastet ud i endnu et uvejr i det smukke Caribien. Samtidig kæmper hun stadig med sine cravings efter Bloody Mary's og ikke mindst mod skræmmende kriminelle, der ikke skyer nogen midler for at nå deres mål. Da Katies liv tager en uventet drejning, vakler hun mellem ånden, der hjalp hende på fode, og manden, der måske er hendes livs kærlighed. 

Jeg har det lidt ambivalent med denne serie, for egentlig kan jeg godt lidt historien, det bliver bare lidt for meget fra tid til anden og det ødelægger faktisk lidt min læseoplevelse. Derfor har jeg også valgt at anmelde de to sidste bøger i en anmeldelse.

I "Farvel til Caribien" må Katie træffe nogle hårde valg, om hun skal forlade Caribien og Annalise, for at få det liv hun altid har drømt om sammen med Nick - der viser sig dog at være sværere end først antaget, for Nick har bagage, de ikke sådan lige kan skille sig af med. I "Fanget i Caribien" burde al være perfekt, men Nick påtager sig en sag, som får store konsekvenser for deres fælles liv og tiltro til hinanden.

De ting jeg godt kan lide ved bøgerne er bl.a. beskrivelserne af naturen og stederne hvor handlingen udspiller sig. Jeg har aldrig været i Caribien, men man kan nemt fornemme varmen, lugtene og hele ø-mentaliteten ud fra forfatterens beskrivelser. Katies følelser omkring hvordan hendes liv har udformet sig kan jeg også godt lide. Hendes kamp for at finde sig selv, klare sig selv og passe på sig selv, bevidner at hun er en stærk og handlekraftig person, der trods modstand godt kan tage kampen op for det hun vil. Der er dog brister, hvor jeg synes hun er for eftergivende - fx overfor veninden, Ava. Deres forhold er ikke sundt, og jeg synes Katie er for dårlig til at sige fra.

Der er også hendes forhold til Nick. Selvom de elsker hinanden, behandler de ikke hinanden særlig godt - de holder hemmeligheder (især Nick) overfor hinanden, som gør at nogle gange handler dumdristigt og dumt. Nick er faktisk lidt et røvhul og tager ofte Katie for givet. Det er også lidt en brist i Katies ellers stærke person, at hun tilgiver og finder sig i lidt for meget.

Alle de ting som Katie kommer ud for, bliver dog lidt for overdrevet, i hvert fald efter min mening. Jeg er med på at det der sker for og mod hende, skal vise hende som en stærk kvinde der kan passe på sig selv - men behøver hun virkelig at blive udsat for så meget? Det er lidt som om forfatteren bare hat givet los og tænkt at der skulle mere og mere på. Det virker ikke helt plausibelt.

Jeg synes dog bestemt at bøgerne var underholde at læse og hvis man tager dem for hvad de er, light-krimi-feel-good-romance (vil jeg kalde det), så er bøgerne ganske gode. Bøgerne kan nydes enten på en regnfuld dag med en kop kaffe, eller en sommerdag med en kold drink. Men forvent ikke stor litteratur, der vil trykke på alle de rigtige knapper og bringe hele følelesesregisteret i spil, forvent i stedet en underholdende historie, som nok er lidt langt ude, men stadig spændende.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Palatium Books
Original titel: Leaving Annalise
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 298

Original titel: Finding Harmony
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 292

4 ud af 6 stjerner til begge bøger