onsdag den 8. juli 2020

Sofie Riis Endahl; Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen [Anmeldereksemplar]

Sofie Riis Endahl; Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen [Anmeldereksemplar fra Byens Forlag]

Bagsidetekst:
Hvert år mødes fem unge to uger i Sydfrankrig. Resten af året mødes de i gruppechatten Le crossiant sqaud.

Provinsprinsessen Rachel frygter aldrig at slippe væk fra provinsen.

Økofreaken Malene får afslag på afslag fra skuespilskolerne og ville ønske, Moder Jord ikke var hendes eneste veninde.
Holtekid Freja er træt af at gå i stykker ved ethvert lille vindpust, fordi hendes opvækst som plejebarn har givet hende ar på sjælen.
Klogeåge Kåre frygter studenterhuen og forventningerne om, at han skal fra Bornholm til København for at studere.
Grønlænderen Piil vender, efter et år på efterskole, tilbage til Arktis, hvor intet har forandret sig. Det har Piil til gengæld. Hvordan skal han nogensinde fortælle sin familie, at han blevet kærester med en dreng?

Og hvorfor svarer Freja ikke på Rachels beskeder? Hvad skete der den sidste aften, da de drak nede ved stranden?

Det er med stor fornøjelse at jeg læser Sofies bøger. Jeg synes det er imponerende at man i så ung en alder allerede har udgivet 5 bøger - respekt! Hendes bøger handler om at være ung og de problemer man som ung kan stå overfor: kærlighed, familie, usikkerhed, pres fra familie og skole og meget mere. De foregående bøger har givet et virkelig godt, levende og realistisk billede af hvordan det er at være ung - og Sofie må jo vide det, hun er det selv!

"Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen ..." er en chatroman - den første jeg har læst, men med den historie der fortælles, passer formatet virkelig godt. For det er via chat at unge kommunikerer. Via Snaps, Instagram og Facebook (og sikkert også flere som jeg ikke kender).

Historien er fortalt via hovedpersonernes beskeder til hinanden på Facebook. Både i deres gruppechat, men også de forskellige personer i mellem. De deler deres frustrationer over de andre, deres drømme, håb og følelser med hinanden - og jeg forestiller mig, at det er et meget godt billede på hvordan ungdommen kommunikerer i dag.

Der tegner sig hurtigt et billede af, at selvom der burde ånde fred og idyl i vennegruppen, så er virkeligheden en anden. Der er sket noget i Frankrig der har slået skår i glæden og flere gange undervejs er man faktisk i tvivl om de rent faktisk får limet stykkerne sammen igen. Det er interessant at følge historiens udvikling, for selvom den kun er fortalt via chatbeskeder, lærer vi utrolig meget om personerne.

De kæmper alle sammen med forskellige former for usikkerhed og det beskriver Sofie rigtig godt. Det er fem meget forskellige personer, men alligevel komplimenterer de hinanden - i hvert fald det meste af tiden, når de ikke er skændes. Men måske kan det også ses som et tegn på at de netop har stærke venskaber - de kan skændes og være uvenner, men stadig finde vej tilbage og tilgive.

Sofie har begået endnu en genistreg indenfor realistisk ungdomslitteratur og jeg tror virkelig at denne bog til være appellerende til målgruppen, da den er skrevet på en måde som de vil finde interessant og spændende. Meget af læsning for unge foregår jo på deres telefoner, nu er skærmen bare flyttet over på papiret.

Læs denne og de andre af Sofies bøger også - de er bestemt det værd!

Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2020
Antal sider: 316
6 ud af 6 stjerner

fredag den 3. juli 2020

Lise Villadsen; Kvantespring [Anmeldereksemplar]

Lise Villadsen; Kvantespring [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Astrids liv burde bestå af fester, venner og fremtidsdrømme, men hendes storesøster, Cecilie, har angst, og det påvirker hele familien. Alle er under pres for at få Cecilie igennem den allersidste tid i 3.g, især Astrid, som vil gøre hvad som helst for sin søster.

Men da Astrid begynder at få følelser for en fyr, overvældes hun samtidig af dårlig samvittighed. Hun må stille sig selv spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at vælge sig selv uden at miste noget eller nogen undervejs?

"Kvantespring" er virkelig en fin historie. Måske er fin ikke det helt rigtige ord, men jeg bruger det alligevel. For selvom det er en historie der både er barsk og også en smule trist, så er den bare rigtig fin.

Historien er barsk fordi den handler om et, lad os være ærlige, ret tabubelagt emne: angst. Det kan være utrolig svært for pårørende at sætte sig ind i hvordan det er at have angst. For det kan være svært at beskrive hvad der trykker på de forkerte knapper og hvis man vidste det helt præcist, ville man nok undgå at gøre disse ting.

Den er barsk fordi den sætter fokus på hvad der sker med en familie der har angst boende. Vi ser Astrid og Cecilies familie falde fra hinanden. Moren forsøger at støtte på sin egen måde og det gør faren også - de gør det bare på meget forskellige måder. Samtidig glemmes Astrid lidt. Eller, hun glemmes ikke, for hun er ligesom med til at holde det hele sammen, men hvad Astrid gerne selv vil, glemmes lidt og hun tror ikke at hun må have en mening. At hun må være glad.

Jeg kan kun forestille mig hvor svært det må være at stå i den situation. Møde sin første kærlighed og være ovenud lykkelig, men samtidig ikke kunne tillade sig at være lykkelig - at leve livet - fordi ens søster ikke gør det.

Udover ikke at være glad, føler Astrid også at hun ikke må brokke sig. Det er jo ikke Astrids skyld at Cecilie har angst, men kan Astrid tillade sig at brokke sig når hun må aflyse aftaler gang på gang fordi søsteren har brug for hende? Det er en meget svær balancegang. Astrid vil jo gerne være en god søster, men hun skal heller ikke glemme at leve sit eget liv.

Alle dette og mere til, får Lise beskrevet på fineste vis. Som læser er man ikke i tvivl om kampene inde i Astrid og det gør ondt at læse. Men bøger der gør ondt på denne måde, er enormt vigtige. De sætter tankerne i gang. De giver måske en bedre forståelse af nogle af de mennesker vi har omkring os, eller giver os indsigten i og modet til at sige fra og gøre hvad vi har lyst og hvad vi brænder for, i stedet for altid at sætte os selv i anden (tredje, fjerde ...) række. 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2020
Antal sider: 258
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 30. juni 2020

Anna Ruhe; Mesterens falske spil [Anmeldereksemplar]

Anna Ruhe; Mesterens falske spil (Duftapoteket, #3) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Luzie Alverstein er sentifleur. Hun kan ikke bare lugte, men også føle dufte. Men hvor stammer dette talent fra? Og hvordan kan hun lære at håndtere det?

Før Luzie når at finde svar på sine spørgsmål, kommer hun i besiddelse af en skrækindjagende viden: Den ondsindede Syrell de Richemont, lederen af De Evige, vil åbne nye duftapoteker over hele verden og udbrede forfærdelige dufte, der giver ham magten over alle mennesker.

Hurtigt beslutter Luzie og hendes ven, Mats, at tage til Paris for at forhindre Richemonts plan. Men i byen venter en fare og en større fjende, end Luzie nogensinde havde forestillet sig. Og da selv hendes bedste ven vender hende ryggen ser alting sort ud.

Jeg er pjattet med den her serie! Ikke kun fordi forsiderne er utrolig smukke og fordi hvert kapitel prydes af smukke vignetter, men fordi det er en virkelig god historie og tilpas anderledes end alt andet fantasy til børn/unge jeg har læst. Jeg synes ideen med at dufte kan have egenskaber er virkelig godt fundet på og rigtig godt udført i den her bog. Samtidig synes jeg alle opskrifter og navne på dufte er virkelig godt fundet på.

For at få det bedste ud af det, skal man dog læse de to første bøger inden man går i gang. Der er mange tråde tilbage til tidligere hændelser og jeg tror ikke læseoplevelsen ville være det samme hvis ikke man havde baggrundshistorien på plads. Når det så er sagt, er dette tredje bind fuldt ud på højde med de forrige.

Historien er spændende og jeg kan godt lide de prøvelser Luzie bliver stillet overfor undervejs. Ikke alene skal hun tænke på sin egen sikkerhed, men hun skal også tænke på sine venners. Samtidig skal hun lære at stole på sit fantastiske talent og finde styrken til at bruge det. Der er også en lille snert af den første kærlighed og hvor svær den kan være at navigere rundt i.

Der er tilpas meget action, drama og spænding. Beskrivelserne af omgivelserne er nok til at man fint kan danne sig et overblik over hvordan der ser ud, hvordan personerne er mm. - det bliver ikke trukket i langdrag.

Alt i alt er det en virkelig god serie til teenageren der gerne vil læse fantasy, uden at det behøver at være alt for kompliceret eller dufte (haha!) for meget af sværd, drager og magi. Jeg kan varmt anbefale den!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Das flasche Spiel der Meisterin
Udgivet i: 2019 (på tysk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 280
5 ud af 6 stjerner

fredag den 26. juni 2020

Roshani Chokshi; Aru Shah og sjælesangen [Anmeldereksemplar]

Roshani Chokshi; Aru Shah og sjælesangen [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]

Bagsidetekst:
Aru Shah er kun lige ved at få styr på alt det her Pandavahalløj, da der pludselig opstår panikstemning i Det Overjordiske. Kærlighedsgudens bue og pil er blevet stjålet, og tyven har ikke tænkt sig at lege Amor med dem. I stedet bruger forbryderen våbnene til at forvandle mennesker til hjerteløse zombie-dræbermaskiner. Og som om det ikke var nok, bliver Aru anklaget for at være tyven. Hvis ikke hun skaffer buen og pilen inden ti dage, bliver hun smidt ud af Det Overjordiske. For altid.

Aru bliver dog ikke sendt ud på opgaven alene. Hun og hendes Pandava-søster Mini skal følges med Brynne, en megastærk pige, som ved mere, end hun giver udtryk for. Den fjerde følgesvend er Aiden, drengen, som bor i huset over for Aru, og som gemmer på en hel del hemmeligheder. Sammen skal de fire kæmpe mod dæmoner og rejse gennem et glitrende og livsfarligt slangerige, blot for at finde ud af at deres fjende slet ikke var den, de troede.

Men Arus største udfordring er måske hendes eget sind, for hun kan stadig høre Den Sovende hviske ordene: Det var aldrig meningen, at du skulle blive en helt ... 
Vil det lykkes Aru at bevise, han tog fejl?

Jeg har stadig ikke fået læst bøgerne om Percy Jackson (jeg ved det, jeg ved det, men det kommer forhåbentlig en dag), tilgengæld har jeg læst bøgerne om Magnus Chase og sjældent har jeg været så godt underholdt. Især Søren er genial. Jeg er vild med Rick Riordans måde at skrive på og ikke mindst al den humor han får sneget ind i sine bøger.

Dette er ikke en bog skrevet af Rick Riordan, men han har været inde over den. Han har selv skrevet om flere mytologier, og nu giver han så andre forfattere mulighed for at skrive om deres. Roshani Chokshi skriver om den indiske mytologi. Som barn var jeg vild med DRs radiospil om de forskellige mytologier, og jeg har hørt "Verdens tag" rigtig mange gange. Derfor kender jeg en smule til den indiske mytologi og har altid fundet den meget interessant. Nu kan jeg rigtig dykke ned i både de kendte guder og mindre kendte guders historie.

Som med Magnus Chase-bøgerne, er disse fyldt med action, fantastiske karakterer og ikke mindst en masse humor. Jeg er vild med Arus måde at se verden på og hendes sarkastiske kommentarer. Hendes venner er originale, specielle og nogen man helt klart ville ønske sig som back-up hvis man selv skulle ud på en farefuld mission.

Der er action for alle pengene - i og med at handlingen kun strækker sig over 10 dage, har Aru og vennerne fart på. De står ikke stille og flere gange bliver man lidt forpustet over alt det de skal. Men det hele fungerer virkelig godt. Der er et godt samspil mellem vennerne. Man får en god fornemmelse af deres styrker og svagheder. Hvordan de både tester, men også støtter hinanden i deres mission. Selvom de er venner, kan de godt være uenige om hvordan deres prøvelser skal gribes an, men også dette løser de.

I det hele taget er det meget underholdende læsning og jeg sad og smålo for mig selv flere gange. Hvis man tidligere har læst bøgerne om Magnus Chase (og sikkert også Percy), skal man ikke snyde sig selv for denne serie. Den har helt klart potentiale!

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup & Co
Original titel: Aru Shah and the Song of Death
Udgivet i: 2019 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 424
5 ud af 6 stjerners

mandag den 22. juni 2020

Cassandra Clare; Chain of Gold

Cassandra Clare; Chain of Gold (The Last Hours, #1)

Bagsidetekst:
Cordelia Carstairs is a Shadowhunter, a warrior trained since childhood to battle demons. When she travels to London, she encounters childhood friends James and Lucie Herondale and is drawn into their world of glittering ballrooms and supernatural salons. All the while, she must hide her secret love for James, who is sworn to marry someone else. But Cordelia's new life is blown apart when demon attacks devastate London. Trapped in the city, Cordelia and her friends discover that a dark legacy has gifted them with incredible powers - and a brutal choice will reveal the true cruel price of being a hero.

Åh altså - det her univers udfolder sig bare mere og mere! Jeg er dybt imponeret over Cassandra Clares evne til at skrive historier. Til at få indflettet selv de mindste detaljer og få det hele til at gå op i en højere enhed.

Det er efterhånden mange år siden jeg læste bøgerne om Jace og Clary, men ikke desto mindre er det nogle af mine yndlingsbøger indenfor dark fantasy-genren. Efter dem kom serien om Will, Jem og Tessa og herefter serien om Julian og Emma. Alle historierne flettes sammen til en storslået historie hvor loyalitet, mod og kærlighed spiller en kæmpe rolle.

"Chain of Gold" foregår før "Dødens instrumenter", men efter "Djævelske mekanismer". Will og Tessa er blevet voksne og det er deres børn der er blandt hovedpersonerne. Det er altså stadig Herondales, Lightwoods, Carstairs-familierne vi følger. Jeg kan godt lide at vi bliver hos de samme slægter, også selvom personerne ikke nødvendigvis er de samme.

Som de andre bøger, står de unge mennesker overfor stor og grusom ondskab, der truer med at ødelægge hele verden. No problem. Tilføj så lige lidt ulykkelige forelskelser, hemmeligheder og intriger, så er vi ved at være der. Til sidst kommer alle karaktererne - for dem er der mange af. Deres samspil, egne historier og hemmeligheder. Der er nok at se til.

Men Cassandra formår på en eller anden måde at gøre historien levende. Jeg synes ikke den føltes langtrukken eller kedelig på noget tidspunkt - måske fordi jeg netop nyder det her univers så meget. Der er masser af ting man skal holde styr på, men nok fordi jeg efterhånden kender universet så godt, forvirrede det mig ikke - og bogen er endda læst på engelsk!

Jeg var total hooked fra første side og jeg kan mærke at jeg slet ikke var klar til at slippe historien igen - især fordi den (som flere af de andre!) ender med en cliffhanger der er svær at acceptere. Man efterlades med virkelig mange løse ender og ubesvarede spørgsmål. Så, bare kom med næste bind, tak!

Jeg kan heldigvis fordrive ventetiden med sidste bind om Julian og Emma - den bog er også kun på lidt over 900 sider ... og på engelsk. Godt jeg er på barsel!

Fakta:
Forlag: Walker Books
Udgivet i: 2020
Antal sider: 592
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 16. juni 2020

Patrick Ness; Burn [Anmeldereksemplar]

Patrick Ness; Burn [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
En kold søndag aften i 1957 står Sarah Dewhurst sammen med sin far foran en tankstation og venter på den drage, han har hyret til at hjælpe på farmen ...

Drager burde slet ikke have en sjæl, men dragen Kazimir vækker Sarahs nysgerrighed, fordi den insisterer på at beskytte hende.

For Kazimir ved noget, hun ikke ved. Han ved noget om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter - og Sarah selv. 

Ok, godt så. Drager, USA under den kolde krig og en uhyggelig profeti om jordens undergang. Lyder det mærkeligt? Hvis du har læst Patricks tidligere bøger, som bl.a. "Release" og "Vi andre bor her bare", ved du at han godt kan have en krøllet hjerne når det kommer til at fortælle historier. Du ved også at han gang på gang får det til at fungere - det gør han også her!

Jeg kender ikke nogen der kan strikke en historie sammen på samme måde som Patrick Ness. Han formår på samme tid at skrive en virkelig enkel historie, på en meget kompliceret, men fængslende måde. Han efterlader sin læser forvirret, men alligevel med en stor forståelse af hvad der sker. Uafsluttede afsnit og en semi-kryptisk skrivemåde, gør at man er fuldstændig fanget af historien - det var jeg i hvert fald.

Udover at skrive helt fantastiske historier, tager han store og ofte tabubelagte emner op. I denne får han både flettet familieloyalitet, den første store kærlighed, frygten for og hadet til homoseksuelle og racediskrimination ind. Det lyder måske af meget, men igen, han får på en eller anden måde det hele til gå op i højere enhed.

Som læser finder man det ikke mærkeligt at der er drager eller at vi pludselig befinder os i et andet univers. Personerne er beskrevet på en måde så vi som læsere forstår deres bevæggrunde - selv de onde. Der er mere under overfladen end hvad man først ser og selv snigmorderen viser sig at have en samvittighed.

Hvis du har læst Patricks tidligere bøger, skal du på ingen måde snyde dig selv for den her! 

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 392
6 ud af 6 stjerner

mandag den 8. juni 2020

Kate Clayborn; Held og lykke [Anmeldereksemplar]

Kate Clayborn; Held og lykke [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Da Greer Hawthorne vinder i lotto, får hun langt om længe muligheden for at forfølge sin drøm om at tage en uddannelse. Endelig har hun chancen for at overbevise både sig selv og sin overbeskyttende familie om, at hun kan stå på egne ben. Men da en administrativ misforståelse pludselig står mellem Greer og hendes eksamensbevis, bliver hun tvunget ud af sin komfortzone med et kamera i tasken og en mission om at imponere sin underviser. Heldigvis kender hun den helt rigtige person, der kan hjælpe hende. Hvis bare han dog ikke var så distraherende charmerende. Den rastløse og eventyrlystne Alex Averin bliver aldrig det samme sted ret længe ad gangen. Hans plan var egentlig bare at besøg sin søster, Kit, et par dage og så hurtigt tilbage til jobbet som fotojournalist i verdens brændpunkter. Men da han lærer Kits veninde, den sjove og eftertænksomme Greer, at kende, bliver der pludselig vendt op og ned på hans verden ...

Hvis du er til drama og kærlighed, så er denne serie bestemt værd at læse. Jeg må dog indrømme at jeg "Held i uheld" er den jeg bedst kan lide, men de andre er bestemt værd at læse.

Jeg kan godt lide serier, som ikke har de samme hovedpersoner, men hvor man følger en vennefolk igennem de forskellige prøvelser som livet nu stiller dem overfor. Veninderne i denne serie har vundet i Lotto, og kæmper hver især med hvordan deres tilværelse nu skal være.

I dette bind møder vi Greer der gemmer på en hemmelighed, som kun de færreste kender til. Jeg havde ikke luret dette tvist, men det fungerede rigtig godt. Især når man tænker på den mand hun forelsker sig i. Samspillet mellem de to fungerer godt og det er helt tydeligt at der er kemi mellem dem. Alex er dog ikke den type der binder sig til en bestemt person eller et bestemt sted, men mon ikke Greer nok skal få lavet om på det.

I de to foregående bind har den erotiske del fyldt lidt mere, og selvom der er sex i denne bog, så er det ikke det der er lagt mest vægt på. Nærmere hvordan Greer og Alex kan hjælpe, udfordre og støtte hinanden igennem nogle svære perioder. For ligesom Greer, gemmer Alex også på noget, som han helst ikke vil have frem i lyset.

Bøgerne er lette at læse og jeg var - med alle tre bøger - underholdt fra første side og jeg nød virkelig at læse dem. De er perfekte til en sommerdag, hvor man kan sidde i solen med en kold drink og læse om kærlighed der vinder, trods svære odds. Og hvem kan ikke lide sådan nogle historier?

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel:
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider:
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 2. juni 2020

Holly Black; Kongen af mørke [Anmeldereksemplar]

Holly Black; Kongen af mørke (Folk of the air, #2) [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Jude har omsider kæmpet sig til en magtfuld position i Faerie. Hun er kynisk, målrettet og foragtet af de fleste. Hun styrer Cardan som en marionet, og ingen i hoffet forstår, hvordan hun bærer sig ad. Men det er ikke let at navigere mellem det had og begær, hun nærer for den lunefulde Cardan. Måske er det ligefrem en syg form for kærlighed? Judes fundament er usikkert, fjenderne står på spring og hendes magtfulde greb om Cardan nærmer sig en afslutning. Hvor langt vil hun gå for at bevare magten?

Jeg ville virkelig gerne være mere fascineret af den her serie end jeg er. Jeg kan godt lide den mørke slags fantasy. Kan godt lide at der ikke nødvendigvis er nogen der er deciderede gode og onde, men at man opererer med gråzoner. Hvor langt vil man gå for at opnå det man ønsker? Jeg kan godt lide fantasy og feer.

Dog er det her en rodet affære. Samspillet og kemien mellem Jude og Cardan er forvirrende. Først kan de ikke udstå hinanden, så kaster de sig over hinanden, så hader de hinanden igen og så videre. Det bliver lidt for meget i længden. Især fordi jeg har på fornemmelsen, at selvom det hele går ad helvede til, så skal de nok ende sammen alligevel.

Det bliver også trættende konstant at skulle høre om hendes mission for tronen og alle de hemmeligheder og løgne hun skal holde styr på. Alle teorierne, mistankerne og hemmeligheder kan tage lidt overhånd og det gør det ikke som læser, at følge med i hvad der sker. Jeg synes ikke det er særlig godt udført og det giver et lidt underligt læseflow.

Når det så er sagt, så synes jeg historien er spændende. Jeg kan godt lide universet - at menneskene intet har at sige i Faerie, men alligevel er det et menneske der styrer deres konge. Jeg kan faktisk godt lide Jude - selvom hun er forvirrende og måske, inderst inde, ret magtliderlig, så forsøger hun på sin vis at skabe et bedre Faerie. Men om feerne er klar til det, er jeg ikke sikker på.

Jeg er dog ikke klar til at opgive Jude og Cardan - jeg er for nysgerrig, så jeg vil gerne se hvor det ender! Om det ender godt, ved jeg ikke og jeg ved heller ikke om Jude ender med at få sine ønsker opfyldt, det bliver spændende at finde ud af!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Wicked King
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider:
4 ud af 6 stjerner

tirsdag den 26. maj 2020

Gry Kappel Jensen; Forglem mig ej [Anmeldereksemplar]

Gry Kappel Jensen; Forglem mig ej (Rosenholm-trilogien, #2) [Anmeldereksemplar fra Turbine]

Bagsidetekst:
Lov aldrig en ånd noget. Og hvis du gør, så hold dit løfte. Inden tiden rinder ud.

Sorte, våde rødder gennembrød skovbunden og rakte op efter hende som benede hænder. Hun ville løbe, men det var for sent. Rødderne havde snoet sig om hendes fødder, smøg sig op ad hendes lægge. Den prikkende fornemmelse eksploderede i hende og blev til ild.

Kristine, Kamille, Victoria og Malou er tilbage på Rosenholm Kostskole, men udover timerne i runemagi, klarsyn og nordisk historie har de også noget andet at bekymre sig om. Pigerne har lovet at finde sandheden bag en forbrydelse fra fortiden, som kaster en skygge over skolen, men hver især gemmer de selv på dybe hemmeligheder, der truer med at splitte dem ad ...

Bøger med magiske skoler er ret fascinerende - som det var med Harry Potter og "Kaldet fra Galathea", fylder skoledelen også i Grys serie om de fire veninder. For en der godt kunne lide at gå i skole - i hvert fald noget af tiden - er det virkelig fedt at kunne drømme sig væk til en skole fyldt med magi.

Undervisningen fylder tilpas meget i den her serie. Det tager ikke overhånd, men det er heller ikke så lidt at man ikke lægger mærke til det. Det fylder også fordi lærerne spiller en stor rolle i selve historien - både på den gode og dårlige måde. Mere vil jeg ikke afsløre!

Som det var med "Roser og violer" hører vi historien fra alle fire piger. Det fungerer rigtig godt, da, selvom pigerne er gode veninder, er meget forskellige. Derfor ser de tingene på meget forskellige måder - hvilket ikke altid er en god ting. Især ikke i denne bog, hvor deres venskab virkelig bliver sat på prøve. Hemmeligheder og løgne kan skille selv de bedste veninder ad.

Samtidig er der stadig et mord der skal opklares. Vi får flere og flere brikker til puslespillet undervejs, men vi er aldrig helt sikre på hvor sporene viser os hen. Jeg kan godt lide at blive holdt hen i det uvisse og følge brødkrummerne. Gry formår på fineste vis at skrive en spændende og medrivende historie, der virkelig opsluger og fastholder læseren.

Alt i alt er det en fremragende toer. Vi kommer tættere på pigerne og vi for mere forståelse for, hvorfor de handler som de gør. Samtidig udfoldes eftersøgningen på morderen og vi får endnu flere brikker til puslespillet. Jeg glæder mig til at læse mere og finde ud af hvordan det hele skal ende - for jeg er ikke helt overbevidst om at det nødvendigvis ender godt for dem alle sammen!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2020
Antal sider: 427
5 ud af 6 stjerner

tirsdag den 19. maj 2020

Kim Liggett; Dydens år [Anmeldereksemplar]

Kim Liggett; Dydens år [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I Garnar Sogn mener man, at de unge piger har magt over mændene. Man tror, at de udskiller et magtfuldt elskovsmiddel gennem huden, når de står på tærsklen til at blive kvinder. Derfor bliver alle 16-årige piger forvist - sendt ud i den vilde natur for at få afløb for deres magiske kræfter, inden de igen bliver lukket ind i civilisationen. Men langt fra alle vender hjem i live.

Efterhånden som Tierneys eget dydens år nærmer sig, indser hun, at det ikke kun er de brutale forhold i skoven, som hun og de andre piger skal frygte. End ikke de jægere, der står på spring for at fange dem og sælge dem på det sorte marked. Den største trussel af alle kan meget vel vise sig at ligge på lur mellem pigerne selv.

Jeg har stadig til gode at læse "Hunger Games"-bøgerne og "Tjenerindens fortælling", men jeg forestiller mig at begge indeholder samme stemning som denne. Ubehagelig. Skræmmende. Barsk.

Jo længere ind i historien man kommer, jo mere inhuman bliver den. Som læser sad jeg næsten konstant med ondt i maven og en dårlig smag i munden over hvordan de behandlede hinanden og her tænker jeg ikke kun på pigerne - nej, jeg mener hele samfundet. Et samfund der tvinger dets unge piger ud i en skov, for at klare sig selv, vedvidende at der er mange der vil dø derude og de gør det, fordi de tror at pigerne har en magisk evne. Tro er en farlig størrelse.

Da pigerne var kommet ud i skoven kunne jeg ikke lade være med at tænke på Stanford-fængselseksperimentet - det eksperiment, hvor en gruppe elever skal agere vagter/fanger i et falsk fængsel og hvor de meget hurtigt lever sig ind i rollerne - både på godt og ondt. Sådan er det nemlig også for dem. De er på ukendt grund og søger til hende der - på overfladen - har mest styr på det og opfører sig mest som en leder. Om det så er det rette valg, vil jeg ikke afsløre.

Historien viser i hvert fald hvor langt man vil gå for overlevelse og hvad der sker når de faste rammer og regler bliver erstattet af frihed og ingen regler. Veninder vender hinanden ryggen for selv at stå stærkere og afstraffelse er pludselig helt legalt. Puha, siger jeg bare. Som sagt, virkelig ubehagelig læsning, men samtidig helt vildt spændende.

Selvom jeg er en hurtig læser, tog det mig faktisk lidt tid at komme igennem bogen. Egentlig ikke fordi sproget er dårligt eller historien uinteressant, men der var mange nuancer og detaljer som jeg skulle have med og brutaliteten i historien gjorde nok også sit. Jeg er imponeret over Tierney og hendes kamp for overlevelse. Selv da hun er ved at give op, finder hun modet til at fortsætte.

Jeg er stadig lidt i chok over bogen og fortællingen. Ondskaben har endnu ikke helt sluppet sit tag, men det har forhåbningen om den forandring Tierney drømmer om, heller ikke. Det er en virkelig intens læseoplevelse og jeg synes bestemt ikke du skal snyde dig selv for den!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Grace Year
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 415
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 13. maj 2020

Mads Schack-Lindhardt; Zinvaris dyb [Anmeldereksemplar]

Mads Schack-Lindhardt; Zinvaris dyb (Stjernekrønikerne, #4) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Thiyaranah er død, og i sin sorg har Sebastian vendt ryggen til Tir-Nâzral, Martha og sin sjæleven Storm. Men Tir-Nâzral har ikke glemt ham.

Nogen stræber De Unavngivne efter livet. En efter en bliver de dræbt, og da morderen vender sin opmærksomhed mod Sebastian, må han modvilligt flygte tilbage til Tir-Nâzral. Men selv ikke der er han i sikkerhed.

Under et angreb falder han gennem portalen til en verden, hvor hans ankomst vækker en urgammel spådom til live. En spådom, der har spor tilbage til Tir-Nâzrals skabelse, men som også vækker et håb i Sebastian. 

Jeg kan ikke rose den her serie nok. Det er fire år siden at jeg læste første bog i serien, og jeg må sige at der er både sket en udvikling hos forfatteren, hos Sebastian og ikke mindst på forsideillustrationerne! Jo, jeg synes da forsiden på første udgaven af "Tir-Nâzrals arving" var flot, men det er ingenting i forhold til de nye illustrationer. De er virkelig flotte og indfanger stemningen fra bøgerne rigtig godt.

For det hele starter meget godt ud for Sebastian, men efterhånden som serien udvikler sig, må han indse at Tir-Nâzral er et farligt sted. Et sted hvor man både kan miste sig selv og dem han holder af. Hvilket han oplever. Især Thiyaranahs død tager hårdt på Sebastian og han nægter faktisk at vende tilbage til Tir-Nâzral efter det.

Heldigvis, kan man vist godt sige, har skæbnen andre planer og igen befinder Sebastian sig i farlige situationer, med halvgennemtænkte planer og semi-dårlige kort på hånden. Sebastian har dog udviklet sig fra "Qul Sasas skygger" og så til "Zinvaris dyb". Der er gået to Jord-år og selvom han har frasagt tilhørsforholdet til Tir-Nâzral, så kan han ikke lade være med at lege lidt med sin magi - og han bliver da også ganske hæderlig til det.

Hvor "Qul Sasas skygger" var dyster og fyldt med Sebastians tvivl og usikkerhed, er denne fyldt med vrede over at være tilbage, men også en form for accept. Jeg tror at Sebastian langsomt indser at han ikke kan løbe fra sin skæbne. Det er nemmere at acceptere den - selvom det kan være svært. Heldigvis har han hjælpere - Storm især, men også den mystiske bordeauxklædte mand, der har det med at dukke op på de mest belejlige tidspunkter. Jeg har en mistanke om hvem det er og jeg er spændt på om det overhovedet bliver afsløret!

Jeg har sagt det før, men jeg er imponeret over at forfatteren kan holde tungen lige i munden. Jeg synes stadig ideen med at man kan rejse rundt i alle fantasyverdener der nogensinde er skrevet, virkelig fed og i denne får vi så lov til at opleve en sci-fi-verden. Jeg kom både til at tænke på Star Wars, Dune og Mortal Engines, mens jeg læste bogen og jeg synes virkelig at det hele går op i en højere enhed.

Jeg nyder at læse bøgerne! Jeg føler mig fanget af historien, der bare bliver bedre og bedre for hver bog der udkommer og jeg læser dem med stor fornøjelse. Hvis du er til storslået fantasy, drager, magi, hævn, mord og meget mere, så kan du roligt kaste dig over denne serie. Det er fuldfed fantasy når det bedst og så er det dansk - hvilket også er ret cool!

Tak til DreamLitt og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider. 373
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 7. maj 2020

Karen Inge Nielsen; Devotstjernens hånd [Anmeldereksemplar]

Karen Inge Nielsen; Devotstjernens hånd (Djævlepassagen, #2) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Månen skinner blegt over Sortedammen, da den nye Stormester træder frem. Som i trance lytter han til Slangens hvislende stemme, mens han stirrer ud over den bølgende tåge, hvor Helvedeshunden langsomt kommer til syne. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hans krop.

Mørket lukker sig om Marcus og Kira, da Sortedammens tåge indhyller herregården Herstedholm og med ét forandrer alt. Den ruin, lokalbefolkningen mener, Herstedholm er, viser sig for dem i al sit forfald. Selvom stedet er ubeboeligt for mennesker, er det tydeligt, at andre væsner kan skjule sig mellem de gamle mure. Herregårdens historie rummer mange dystre hemmeligheder, der rækker ud af historiens mørke, lige fra troldkvinden Maren og til det sidste århundredes sindssygehospital. Ikke alle fortidens rædsler forbliver glemt i den forbandede nat, som Marcus og Kira må kæmpe sig igennem for at overleve.

Hurtigt går det op for Marcus og Kira, at der er mere på spil end blot at slippe ud af den hjemsøgte herregård. Helvedes dæmoner kradser mod porten til Djævlepassagen, og kun de tre relikvier i Devotstjernens hånd kan forhindre den i at åbne sig. 

Opklaring af et mysterium, frelse af Herstedholm og lukning af Djævlepassagen på blot én enkelt nat? Marcus og Kira har travlt. Uret tæller langsomt ned og selv da de nærmer sig slutningen, er alt ikke forbi. Djævelen giver ikke op så let og Marcus og Kira har bestemt fået deres sag for. Måske faktisk lige lidt for meget.

Jeg var meget begejstret for første del af historien, "Sortedammens hemmeligheder", som både var uhyggelig og vildt spændende. Især de mange beskrivelser og detaljer var med til at gøre historien levende og interessant. Jeg mindes heller ikke at der var så mange spring i tiden, som der er i denne og det ødelagde lidt mit læseflow. Jeg havde også svært ved at holde styr på hvem der egentlig fortalte - især når vi var i fortiden.

Kapitlerne er også forholdsvis korte, så skiftene kommer ofte og med det hæsblæsende tempo som historien fortælles i, kunne jeg ikke altid følge med. Jeg følte simpelthen at der skete for meget, alt for hurtigt.

Det er to år siden jeg læste "Sortedammens hemmeligheder" og måske er det derfor at jeg synes "Devotstjernens hånd" var en lidt rodet affære. Jeg havde svært ved at komme ind i rytmen og selve fortællingen igen.

Ligesom tempoet er skruet i vejret, er uhyggen det også. Marcus og Kira får ikke mange sekunder til at trække vejret undervejs og det giver historien en følelse af at alting skal ske med det samme. Først det, så det og så videre. Når hovedpersonerne ikke har mulighed for at stoppe og trække vejret, så har læseren det heller ikke.

Når det så er sagt, så er det stadig en spændende og uhyggelig historie. Det er bestemt ikke en bog jeg ville læse lige inden jeg gik i seng - men jeg er også en bangebuks. Naturbeskrivelserne er detaljerede og jeg kunne fint se Herstedholms ruin for mit indre blik, med smadrede ruder, træværk i forfald og ødelagte mure.

Hvis du er til gys, horror, magi og overnaturlige væsner, kan denne serie være et godt bud på din næste læsning!

Tak til DreamLitt og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2019
Antal sider: 354
4 ud af 6 stjerner

mandag den 4. maj 2020

Christoffer Holst; Søde, røde sommerdrømme [Anmeldereksemplar]

Christoffer Holst; Søde, røde sommerdrømme [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kærlighed, mord og et godt glas chardonnay.

Cilla er blevet forladt af sin kæreste. Hendes karriere som sladderjournalist går heller ikke helt, som hun havde håbet, og i forsøget på at kurere sit knuste hjerte flytter hun ud på en lille, idyllisk ø i den stockholmske skærgård.

Men alt bliver vendt på hovedet, da en ung pige pludselig findes myrdet, og det går op for Cilla, at hun er den sidste, der så pigen i live. Langsomt bliver hun involveret i efterforskningen, ledet af den flotte og stilfulde politimand Adam, og sammen forsøger de at finde frem til morderen, inden han slår til igen.

Den lidt småneurotiske og chardonnay-pimpende Cilla er så forskellig fra den strikse og kontrollerende Adam, som to mennesker kan være.

Alligevel drages de mod hinanden. 

Den her historie fik mig til at tænke på "Hilsen fra Båstad", og til at starte med havde jeg svært ved at skille dem ad. Heldigvis kom det af sig selv jo længere jeg kom ind i historien. De er ikke så ens alligevel. Jovist, de foregår begge to i den svenske skærgård og har kvindelige hovedroller, hvor "Hilsen fra Båstad" er en kærlighedshistorie, er omdrejningspunktet for denne, mordet på den unge pige der skal opklares.

Der er stadig kærlighed og drama med, men jeg synes ikke at det er det der er hovedfokus. Det er dog underholdende at se Cilla, som ellers har styr på alting, blive genert og vrøvlende så snart Adam er i nærheden. Det føles meget virkelighedstro og relaterbart - hvem har ikke prøvet at komme på glatis pga. en flot fyr?

I det hele taget fungerer persongalleriet rigtig godt. Cilla forsøger at komme sig over at blive dumpet - samtidig med at hun stadig skal skrive om kendte menneskers kærlighedsliv, men hun er samtidig nysgerrig og stædig. Jeg nød at læse om Cillas venskab med naboen Rosie - også selvom der var hemmeligheder der - men de komplimenterer hinanden rigtig fint. Jeg synes dog ikke at Adam er så striks og kontrollerende, som bagsideteksten lægger op til. Vil han egentlig ikke bare beskytte Cilla og Rosie?

Selve mordgåden er også godt skruet sammen. Jeg havde måske nok en mistanke om noget derhen af, men så alligevel ikke helt. Jeg blev i hvert fald overrasket over at det var sådan det hang sammen. Selvom det måske er banalt og aldrig blev rigtig uhyggeligt, så fungerede det godt.

Alt i alt er det en udmærket chick lit-krimi, der underholder læseren i de par timer det tager at læse den. Så smæk benene op, hæld et glas kold hvidvin op og gå i gang!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Söta, röta sommardrömmar
Udgivet i. 2018 (på svensk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 251
4 ud af 6 stjerner

tirsdag den 28. april 2020

Julie Midtgaard; Elementsygen [Anmeldereksemplar]

Julie Midtgaard; Elementsygen (Sprækken til Luscuro, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Nøks?" Min puls hamrer i ørerne. Hun bevæger sig svagt og klynker. "Brænder ... overalt. Ild ..." Hendes hånd er ujævn. Jeg ser ned. Håndryggen er ét stort sår. Røde brandvabler bobler frem på hendes kinder, og hun slår om sig for at slukke flammerne der ikke findes.

En mystisk sygdom rammer Luscuro. Der ser ikke ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke - tværtimod! Samtidig nærmer placeringen sig; ceremonien der skal afgøre hvor Gry og de andre andetårsaspiranter skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje? Eller endnu værre, afslå? En hemmelighedsfuld del af Luscuro åbner sig langsomt mens dronning Sora vinder støtte fra utænkelig hånd ...

Julie viste sit værd som forfatter med "Elementprøven", der både var spændende og medrivende. Nu er hun tilbage med efterfølgeren i serien om Gry og jeg må indrømme at den på ingen måde skuffer. Jeg er imponeret over Julies iderigdom, evne til at skabe en ny og spændende verden, fantasi til at finde på mærkelige dyr (og navne) og måde at fortælle en interessant historie på.

Hvor det kunne være lidt svært at følge med i "Elementprøven", fordi det var et nyt univers, nye navne og en ny form for magi. Jeg skulle lige i gang og ind i det hele. Nu kender jeg til universet og måske derfor var "Elementsygen" nem at gå til. Historien har et godt flow og den udfolder sig gradvist jo længere ind i bogen man kommer.

Der er enkelte gange hvor jeg lige skulle holde tungen lige i munden - men tidsrejser er forvirrende og jeg synes Julie har klaret det på en rigtig god måde. Hun taber ikke læseren, men får os guidet igennem på en fin måde. Det er også som om Julies sprog har udviklet sig siden etteren, måske er det også fordi Gry har udviklet sig. I hvert fald er sproget flydende (god vand-joke, ikke?) og siderne vender nærmest sig selv. Jeg læste den hurtigt og var virkelig fanget af den hele vejen igennem.

Jeg kan godt lide at Gry bliver testet. Ikke alene på sin magi, men også på holdninger og moral. Hvor langt skal man gå for at redde nogle få, hvis man kan redde mange ved at træffe et andet valg? Selvom der også er kærlighed med heri, føler jeg ikke at det er det, der er hovedpointen. Det er mere Gry der er i fokus. Hendes valg og udvikling. Politik og intriger fylder også i den her og det er en ny verden for Gry at navigere i. Her lærer hun netop at det ofte er de svære valg der er de rigtige.

I "Elementprøven" starter vi i Aalborg, og vi vender også tilbage til Aalborg i den her. Jeg synes sceneskiftet fungerede rigtig godt og jeg ville faktisk gerne have haft mere - om Gry kommer tilbage senere hen, må tiden jo vise. Måske er jeg også bare nysgerrig fordi jeg selv kommer fra Aalborg, men Grys besøg fungerede i hvert fald godt heri.

Alt i alt tegner "Sprækken til Luscuro" til at blive et rigtig spændende bekendtskab og jeg glæder mig til at læse mere om Grys oplevelser!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 23. april 2020

Mads Schack-Lindhardt; Qul Sasas skygger [Anmeldereksemplar]

Mads Schack-Lindhardt; Qul Sasas Skygger (Stjernekrønikerne, #3) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Det siges, at der findes en underverden i Tir-Nâzral. En skyggeverden gemt i mørket mellem rødderne. Et sted uden lys med monstre, ældgammel glemt magi og dystre steder, hvor ondskaben regerer.

Thiyaranah er forsvundet, og det eneste spor, Sebastian har, er hendes blodige øreflip samt to ord på et stykke pergament.

I sin søgen efter hende støder Sebastian og Storm på en gammel kult, som De Unavngivne i sin brugte til at jagte Udsendige, der misbrugte deres beføjelser. De hvirvles ind i en hæsblæsende jagt i dybet under det enorme træ, hvor det går op for Sebastian, at ikke alt i Tir-Nâzral er, som det ser ud til.

Selvom jeg faktisk har læst den her historie før - jeg var betalæser på den - så er det altså en anden oplevelse at sidde med en rigtig bog, frem for udskrevne A4 sider. Opsætning, font og hele det fysiske udtryk er en vigtig del af en læseoplevelse. Og forsiderne på Mads' serie er virkelig flotte og stemningsfulde - man er ikke i tvivl om at det er noget dystert fantasy man giver sig i kast med.

Tredje bind i historien om Sebastians eventyr i Tir-Nâzral, er en mørk affære - den foregår i underverdenen hvor Sebastian er på jagt efter Thiyaranah, der er blevet kidnappet af en hemmelig kult. Sebastian og Storm kommer i mange vaskeligheder undervejs og de møder nye personer, der ikke nødvendigvis vil dem noget godt.

Sebastian bliver presset til det yderste og flere gange undervejs tvivler han på om han egentlig kan klare det. Jeg kan godt lide udviklingen af Sebastians karakter - inderst inde er han jo bare en stor teenager, men han har fået en stor skæbne. Han er ikke bare er helten, der kan klare alting og det er forfriskende. Han er usikker på sig selv, bliver utålmodig og til tider ret irriterende - præcis som enhver anden helt almindelig dreng. Men han tager også ansvar og vil gerne gøre det rigtige.

Som i de andre historier krydres den mørke fortælling med en god gang sort humor og jeg er elsker samspillet mellem Sebastian og Storm. Selvom de har deres uoverensstemmelser, ved jeg at de vil gøre hvad som helst for hinanden. Humoren mellem dem fylder meget, men det bliver aldrig kikset eller for kliche-agtigt. Det tager ikke overhånd og det er jeg glad for - for det ville ikke gøre noget godt for historien.

Der er efterhånden rigtig mange danske fantasyforfattere der udgiver virkelig solide fortællinger. Mads er en af dem. Jeg er dybt imponeret over at han kan holde styr på alle de tråde han spinder og jeg er meget spændt på hvordan det hele skal flettes sammen til sidst. Samtidig formår han at skrive fantasy så alle kan være med - det er ikke blot til unge læsere. Jeg synes bestemt også voksne får noget ud af historien. Om ikke andet, så en virkelig god og underholdende læseoplevelse.

Jeg er klar til flere eventyr med Sebastian og Storm og jeg er overbevist om at det ikke bliver kedeligt!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2019
Antal sider: 373
6 ud af 6 stjerner

onsdag den 15. april 2020

J. L. Stricker; Den forsvundne skat [Anmeldereksemplar]

J. L. Stricker; Den forsvundne skat (Mysterier på Hvidegaard, #2) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Han trak vejret i små gispende stød. Det frygtelige væsen foran ham burde ikke eksistere. Alt i ham skreg, at det måtte være en drøm. Ja, en drøm, og lige om lidt ville han vågne ..."

Hvidegaard skal sælges og laves om til hotel, for onkel Nicolas mangler penge. Silje, Peter og Markus er dybt fortvivlede, indtil de kommer på sporet af en skjult skat, som kan redde klosteret. Men ældgamle kræfter er vågnet, og mens børnene kæmper for at løse fortidens gåder, er Hvidegaards mystiske køber, Robert Aritson med de kulsorte øjne, lige i hælene på dem.
Er han bare en sær rigmand, eller er sandheden langt mere uhyggelig? Spøger det virkelig i de gamle sale? Og kan de finde skatten, før det er for sent?

Er man til skattejagt og mysterieopklaring, så kan denne serie varmt anbefales. Selvom jeg er noget ældre end målgruppen (10-14 år), så finder jeg stadig denne historie rigtig spændende. Der er blevet gjort rigtig meget ud af detaljer og research og det kan man nemt mærke.

Det hjælper helt klart på læseoplevelsen hvis man har Markus' notesbog til at ligge ved siden af mens man læser. Flere gange undervejs i bogen er der et lille mærke, som henviser til steder i notesbogen. Her kan man så se Markus' "håndskrevne" notater, billeder af de ting børnene finder ud af, kort og meget mere. Det er virkelig en fryd at bladre den igennem og den er virkelig lækker. Efter jeg har taget billederne har jeg modtaget en fortrykt udgave af notesbogen, den er ikke helt så lækker, men den er stadig med til at give et ekstra lag til historien.

Samspillet mellem personerne i bogen er godt - de komplimenterer hinanden fint. Igen kan jeg godt mærke at jeg ikke helt er målgruppen, men jeg synes jeg opfører sig som børn i den alder gør. De er ikke helt urørlige overfor de farer de står overfor, de bliver stadig skræmt og de har små interne magtkampe - alt sammen noget, der er med til at gøre dem meget virkelighedstro.

Som sagt er der meget research og historie i den her serie, hvilket er noget jeg godt kan lide. Jeg synes det er fedt når der bliver gjort noget ud af tingene og forfatteren har i den grad sat sig ind i både hvordan samfundet var opbygget, dengang i 1400-tallet, og hvordan mytologi, sagn og magi spillede sammen. Uden dette lag, vil historien ikke hænge nær så godt sammen.

Alt i alt er det en fremragende, spændende, medrivende og til tider lidt uhyggelig historie om venskab, loyalitet, mysterier, overnaturlige kræfter og hemmeligheder. Jeg er helt klart fan!

Tak til forfatter for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Den Grønne Drage
Udgivet i: 2020
Antal sider: 240
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 9. april 2020

Adam Silvera; Evighedssøn [Anmeldereksemplar]

Adam Silvera; Evighedssøn [Anmeldereksemplar fra Carlsen Puls]

Bagsidetekst:
Den ene bror er den udvalgte.
Den anden bror må tage et valg.

De to brødre Emil og Brighton har altid set op til Spell Walkerne - en gruppe magikere, som har svoret at gøre verden fri for Spectere. Spell Walkere er født med særlige evner. Evner, som Specterne bruger vold for at få fat i.

Brighton ville ønske, at han besad en evne, så han kunne slutte sig til kampen mod Specterne. Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. Volden er eskaleret, og det er svært for folk med evner at leve åbent og fredeligt. Da det viser sig, at Emil faktisk besidder en evne, bliver han placeret midt i kampen som den heltemodige Spell Walker, Brighton så brændende ønsker sig at være.

Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.

Wow, for en fantasydebut! Adam Silvera har tidligere skrevet interessante bøger, "De dør begge til sidst" er en af mine favoritter (læs min anmeldelse her). Den bar også præg af noget fantasy-agtigt, uden helt at være det.

"Evighedssøn" er fantasy - nok nærmere urban fantasy og foregår i New York, i noget der sagtens kunne være nutiden. Sociale medier, Instagram og YouTube fylder rigtig meget i historien og det er interessant at se hvor meget indflydelse det har på handlingen. For det er vel ikke så langt fra virkeligheden? Historier fortælles på internettet. Fake news deles og meninger dannes på internettet.

Det er det samme her. Brighton vil gerne være kendt, så han opsøger faren og flygter ikke - han dokumenterer det hele til sine online kanaler. Senere i bogen forsøger han endda at "markedsføre" Spell Walkerne på sociale medier. Det er et interessant greb som forfatteren har brugt - for fantasy behøver jo ikke foregår i et middelalderligt setup.

I det hele taget er jeg meget begejstret for historien. Den havde en lidt sløv start, men så skal jeg lige love for at der kom fart over feltet. Der er en fantastisk dynamik i mellem personerne og jeg levede mig meget ind i de følelser de tumlede med. For som forfatterens tidligere bøger er det en meget følelsesladet historie. Ikke at jeg sad og græd, men der er store følelser på spil: hemmeligholdte adoptioner, hævn der skal tages, bedrag der skal afsløres og meget mere. Det er ikke småting.

Sammenholdet mellem Emil og Brighton er også interessant at følge. De vil gøre alt for hinanden - beskytte hinanden for enhver pris. Men da Emil bliver kendt, går det op for Brighton at han må gøre noget ekstra for at komme i rampelyset igen. Han er ikke vant til at være i baggrunden - være "sidekicket" - det er ham der vil være helten. Ham der vil have kræfterne. Samtidig kæmper Emil med berømmelsen. Han er ikke sikker på at han kan træffe de nødvendige valg og han vil helst ikke slå ihjel. Hvilket kan være svært når man er i krig.

Det hele spiller rigtig godt sammen og går op i en højere enhed. Spændingen stiger og stiger og - beklageligvis - er der ingen svar på alle spørgsmålene, men derimod en cliffhanger der, for at sige det mildt, er ret irriterende! Hvornår kommer næste bind?

Jeg giver den mine varmeste anbefaling og venter i spænding på fortsættelsen!

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen Puls
Original titel: Infinity Son
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 355
6 ud af 6 stjerner

mandag den 6. april 2020

Sanne Munk Jensen; En dygtig havfrue [Anmeldereksemplar]

Sanne Munk Jensen; En dygtig havfrue [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Stephanie har kun én ting i hovedet: at blive den dygtigste havfrue på holdet, så hendes svømmelærer Tarek endelig får øjnene op for hende.

Men hvor langt vil hun gå for at få det, hun drømmer om?

Da jeg først hørte præmissen for denne bog, må jeg indrømme at jeg var en smule skeptisk. En bog om en pige der gik til havfruesvømning og som ikke havde nogen venner? Arh vel? Men jo, og det fede er - at det hele fungerer virkelig godt!

Sprogligt er den ikke svær at komme igennem - den er på lidt over 150 sider - og den er skrevet i et flydende, let tilgængeligt og velformuleret sprog. Det passer til målgruppen (11 +) og den føles nærværende. Jeg kom hurtigt igennem bogen og jeg var helt opslugt.

Samtidig er det en spændende historie. Det er ikke kun en historie om en pige der ingen venner har, men også en historie om familiesammenhold - eller mangel på samme. Om hvor grimt skilsmisser kan være og om hvor ondt det gør at miste et barn. Stephanie beskrives som værende svær at komme ind på livet af - næsten kold, men det er ikke fordi hun ikke føler noget. Faktisk føler hun nok alt for meget, hun ved bare ikke hvordan hun skal vise eller fortælle om sine følelser.

Hun vil gå langt for at få det hun gerne vil have: lyve og bedrage dem hun ellers burde være ærlige overfor. Men undervejs opdager hun også hvor grim en smag i munden det kan efterlade en med. Hvad hvis hun går for langt i sin søgen efter opmærksomhed? Hvor efterlader det hende og hvilken type pige gør det hende til?

Det og meget mere må Stephanie selv finde ud af, men heldigvis kan hun også godt selv. Selvom der er lidt kærlighedsdrama, er det - forfriskende nok - ikke det der er i fokus, men mere at med ærlighed, venner og familie, kan man klare alt.

Jeg giver den mine varmeste anbefalinger - dog skal den måske sælges lidt ved booktalks, men jeg er overbevist om, at den nok skal blive taget godt imod, da den netop i en nærværende tone, sætter fokus på ting der kan være rigtig svære at snakke om: den første kærlighed, ensomhed, venskab og skilsmisse. 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2020
Antal sider: 158
6 ud af 6 stjerner

fredag den 3. april 2020

Dennis Glintborg; Kun døde fisk [Anmeldereksemplar]

Dennis Glintborg; Kun døde fisk [Anmeldereksemplar fra Jensen & Dalgaard]

Bagsidetekst:
Stegende varme sommerdage flyder ud i ét. Niclas registrerer sløvt hunde døde af hedeslag og folks syge interesse for seriemoderen Blæksprutten. Eksamenerne vifter Niclas væk som fluer, mens hans venner snakker om en tur til Nepal, detox, Chanel, sprut og stoffer.

Når man rammer bunden, kan man så tage toget tilbage?

Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til da jeg begyndte på den her roman. Jeg havde godt hørt at kapitlerne kan læses i tilfældig rækkefølge, og jeg var meget spændt på hvordan det hang sammen. På sin vis hænger det rigtig fint sammen og dog alligevel ikke.

Selvom den eksperimenterende stil på sin vis er rigtig fed. Ved at kapitlerne kan læses i tilfældig rækkefølge, vil det være en ny læseoplevelse hver gang man læser den. Desværre gør det også at jeg aldrig helt følte jeg kom til at lære Niclas at kende. Ej heller hans venner eller familie blev jeg helt fortrolige med. Jeg følte mig distanceret fra ham og kunne ikke helt forstå ham.

Han er droppet ud af gymnasiet og føler heller ikke at han passer ind med vennerne mere. Han er knust over at Josefine har slået op - hun havde jo lovet at elske ham for evigt - og forældrenes krav kan han på ingen måde indfri. Han stikker derfor af og ender hos en gammel mand, der gerne vil give en hjælpende hånd.

Måske er det også bare mig der ikke helt forstår den, men jeg fangede ikke symbolikken med seriemorderen som ofte bliver nævnt og selv det med de døde hunde er jeg i tvivl om. Betyder det at hans eget liv lakker mod enden? Eller er det et billede på at hans gymnasietid er slut og at han befinder sig ved en skillevej og skal træffe svære valg? Jeg er ikke helt sikker og det gør også at jeg ikke føler mig særlig tæt på Niclas.

Kapitlerne i bogen er meget korte. Sproget er - selvom de på en eller anden måde er meget velskrevne - også uden følelser og de kan godt føles meget reportage-agtige. Jeg ved ikke om det giver mening, jeg har svært ved at beskrive det.

Det er i hvert fald en bog der skal læses. Den skal bearbejdes. Analyseres. Så er jeg sikker på at der er mange flere ting der giver mening. Den ville fungere godt som værk i gymnasiet og jeg tror de unge vil synes stilen er fed og spændende.

Tak til Jensen & Dalgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2019
Antal sider: 191
4 ud af 6 stjerner

tirsdag den 31. marts 2020

Teri Terry; Sprængt [Anmeldereksemplar]

Teri Terry; Sprængt (Slettet, #0,5) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Afspærringer, checkpoints og voldelige demonstrationer er blevet hverdag for Sam, og hendes tidligere komfortable liv som vicepremierministerens datter er slut.

Regeringen giver landets unge skylden for de politiske uroligheder, og det tvinger Sam til at vælge sin familie eller kæmpe for det, hun tror på.

Da hun møder Ava og Lucas, er hun ikke længere i tvivl. Hun vil forandre verden. Om det så gælder hendes liv ... 

Det er efterhånden længe siden jeg har læst "Slettet"-serien og det kunne jeg godt mærke. Jeg skulle lige komme i tanke om hvad den egentlig gik ud på og hvordan samfundet var. I "Sprængt" ser vi nemlig dette samfund blive skabt.

Vi følger skiftevis Sam og Ava. To piger der lever to meget forskellige liv. Sam, som datter af vicepremierministeren, mangler ikke noget. Hun bor i et stort hus og har alt hvad hun kan drømme om - eller har hun? Ava, datter af en tidligere professor, nu taxachauffør, går på samme skole som Sam, men på et stipendium. Hun er meget begavet og bliver sat til at give Sam ekstra undervisning. Dette udvikler sig til et ægte venskab - og måske endda mere end det.

Men farer lurer lige under overfladen og der skal ikke pustes meget til ilden før det London som Sam og Ava kender, ikke er til at kende mere. Der bliver indført udgangsforbud, børn og unge skal aflevere deres mobiltelefoner og militæret sættes ind. Sam vil gerne gøre en forskel, men kan hun det og hvad vil det koste hende.

Problemet med at det er så længe siden at jeg har læst "Slettet", er at jeg ikke kan huske om personer vi møder i "Sprængt" også er med i "Slettet". Men det kan en genlæsning jo heldigvis lave om. For det er virkelig en serie man sagtens kan læse igen. Nu har vi fået forhistorien og en bedre indsigt i hvordan det hele hænger sammen.

Forfatteren skriver i hurtigt tempo og man efterlades ikke med meget tid til at stoppe og tænke over situationen. At vi skiftevis hører fra Ava og Sam giver et godt flow til historien - da vi netop får indsigt i at både rige og fattige rammes. De to piger kæmper også egne kampe. Om både at blive taget seriøst og om i det hele taget at have et liv.

Som sagt har jeg læst "Slettet" først, men jeg tænker at det giver så god mening at læse "Sprængt" først. Lige meget hvad, vil man få en virkelig fed og intens læseoplevelse ud af det og måske endda også sidde med lidt ondt i maven over hvor nemt det er at ændre et samfunds syn på en bestemt borgergruppe ...

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Fated
Udgivet i: 2019 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 349
6 ud af 6 stjerner

fredag den 27. marts 2020

Oyinkan Braithwaite; Min søster er seriemorder [Anmeldereksemplar]

Oyinkan Braithwaite; Min søster er seriemorder [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
"Korede. Jeg har slået ham ihjel."
Jeg havde håbet, at jeg aldrig skulle høre de ord igen.

Koredes søster, Ayoola, er mange ting: yndlingsbarnet, den smukke søster og muligvis sociopat. Og nu er Ayoolas tredje kæreste i træk død. Dolket i hjertet med Ayoolas kniv. Heldigvis for Ayoola har hun en skytsengel i sin søster, sygeplejersken Korede. Hun ved, hvordan man bedste renser blod væk (blegemiddel, blegemiddel og mere blegemiddel), hun kender den bedste måde at skille sig af med et lig (indhylle det i et lagen som en mumie), og hun sørger for, at Ayoola ikke lægger billeder på Instagram, når hun burde sørge over sin kæreste.

Men da Ayoola begynder at udvise interesse for den venlige og flotte læge, som Korede selv er forelsket i, må Korede spørge sig selv, hvor langt hun er villig til at gå for at beskytte sin familie. 

Den her bog er interessant. Intens. Og en smule underlig. Den er hurtig læst og jeg sad tilbage med en følelse af ikke rigtig at vide hvad der var op og ned på historien.

Det er interessant at læse om Korede og Ayoolas forhold. Flere gange tror man de er rigtig tætte, andre gange er jeg overbevidst om at Korede har lyst til at slå sin søster ihjel. Nok er Ayoola smuk, men hun virker naiv, en smule dum til tider og virkelig irriterende. Korede agerer hjerne og moral for hende, men har Korede nu selv en god moral? Jeg var egentlig ret sikker på at hun var den gode af dem, men da jeg vendte sidste side, var jeg ikke helt så sikker mere.

Bogen er på lidt over 200 sider og inddelt i meget korte kapitler, der gør at man nærmest flyver igennem den. Jeg læste den på én aften. Flere gange undervejs troede jeg at jeg havde regnet det hele ud, men blev modbevist gang på gang.

Det er både en krimi, en kærlighedshistorie samt en roman om klasseforskelle. Handlingen foregår i Nigeria og jeg mindes ikke at jeg tidligere har læst en roman der foregår der. Det er i hvert fald meget anderledes end det jeg tidligere har læst. Det er virkelig en speciel læseoplevelse og ikke som noget jeg tidligere har læst. Selvom jeg synes den er underlig - dog på den interessante måde - det er ikke altid jeg kan lide at tingene ikke giver mening, men på en eller anden måde passer det bare rigtig godt til denne historie. Måske fordi det føles som en feberhed drøm, som man har svært ved at vågne fra.

Interessant er den i hvert fald - læs den og bedøm endelig selv!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: My sister, The Serial Killer
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 230
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om bogen her
Læs mere om forfatteren her

tirsdag den 24. marts 2020

Elle Kennedy; Chancen [Anmeldereksemplar]

Elle Kennedy; Chancen (Briar U, #2) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Der kan ikke komme noget godt ud af at kysse Jake. Men mine forsvarsværker er svage lige i øjeblikket.
"Et kys," indvilliger jeg.
"Du vil ikke være tilfreds med bare ét."

Brenna Jensen drømmer om at blive sportsjournalist, men kæmper for at få foden indenfor. Så da hun får muligheden for et attraktivt praktikophold, går hun i panik til samtalen og kommer til at sige, at hun dater ishockeyspilleren Jake Connelly.

Sandheden er, at de ikke kan udstå hinanden.

Og udover, at han er arrogant, irriterende og alt, alt for tiltrækkende, så spiller han også på det rivaliserende hockeyhold.

Men Brenna har brug for, at Jake spiller hendes kæreste, og for hver falsk date kræver han en rigtig en. Hun beslutter sig for at tage chancen, selvom hun ved at hun ikke må falde for Jake. Under ingen omstændigheder ...

Det er vist efterhånden ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Elle Kennedys bøger! Min forelskelse startede da jeg var på barsel med Iris og jeg blev introduceret for "Off-Campus" - en serie, der i min optik, stadig er det bedste hun har skrevet og en serie jeg stadig kan blive glad af at tænke på.

Elle er nu tilbage med en ny serie, der i stil, tone, udformning og humor, minder rigtig meget om "Off-Campus" - måske fordi nogle af personerne går igen i denne. De er dog ikke hovedpersoner mere, men er mere i periferien af den egentlige handling. Vi følger helt nye personer, der har deres helt egne problemer at tumle med.

Vi mødte Brenna i første bind, "Jagten" (læs min anmeldelse her), og allerede der, kunne vi nok godt sige os selv at der ville blive noget mellem hende og Jake - også selvom hun hårdnakket påstår det modsatte. De har en virkelig fed kemi og selvom de nok ikke vil indrømme det, passer de rigtig godt sammen.

Selvfølgelig er der drama og Brenna har også nogle ting med i bagagen, der gør det svært for hende at åbne sig overfor fyre. Jeg havde dog ret hurtigt regnet ud hvad dramaet bundede i, så det kom ikke som nogen overraskelse, men det gjorde ikke noget. Jeg var stadig underholdt hele vejen igennem og jeg kunne ikke slippe den da jeg først var gået i gang.

Elle Kennedys bøger er sådan nogen man kan nyde med både et glas rødvin eller varm kakao. De er underholdende, fængende og så snart man er begyndt på en serie, har man ikke lyst til at slippe den igen. Personerne kryber under huden på én og bliver næsten som en slags venner. Venner man går gennem tykt og tyndt med.

Jeg giver både den her serie og resten af Elles bøger, mine varmeste anbefalinger!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Risk
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 17. marts 2020

Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Til daglig er han nobody, i spillet er han alt.

Nu så han det, lemmen i gulvet, et forbandet zombielager. Hurtigt tømte han begge UZI'er mod ondets rod. Det gav ham et par sekunders arbejdsro. Med et snuptag fandt han en håndfuld fjernbetjente miner og kylede dem ned i zombiekælderen, hvorefter han knaldede lemmen hårdt i.

I tredje og sidste bind er Hannibal på hjemmebane, men desværre er fjenden fuldt med. Den helt store finale lurer lige om hjørnet, når Hannibal skal forsøge at redde vennerne og undslippe DX' digitale fængsel. Hvor er Lea? Hvem er BJ? Og hvad med Shooter? Der er rigeligt at tage fat på. Vejen til frihed er fyldt med alverdens rædsler og kræver det maksimale af en gamer.
Med livet som indsats kastes Hannibal nok engang ind i kampen mod sin virtuelle ærkefjende. Heldigvis får han hjælp fra en gammel ven. Snild, mod og hårdkogt action er vejen frem, hvis missionen skal lykkes. En mission der handler om meget mere end gamernes overlevelse.

Hannibal er tilbage. Mareridtet er tilbage.

Game on. 

Jeg var ret begejstret for de to første bind i denne serie. Jeg synes de var spændende og ret intense. Jeg følte næsten at jeg var en del af spillet. Det var fedt med noget for "gamerne", for selvom jeg ikke har spillet meget computerspil, ved at man godt kan blive forpustet og stakåndet af det. Og det bliver man også af disse bøger.

Sproget og handlingen er som i de første, meget hurtigt og flere gange bliver det næsten helt staccato-agtigt. Om det er fordi det er længe siden jeg har læst de to første bind, ved jeg ikke, men jeg følte slet ikke samme samhørighed med denne bog som med de foregående. Der var flere steder hvor jeg helt tabte tråden og måtte tilbage og læse det igen.

Måske skyldes det også handlingen. Der er flere steder - især i starten - hvor det slet ikke føles som om det er Hannibal der er hovedperson, men en anden og det forvirrede mig helt vildt. For hvem var det så? Det kan også sagtens være mig, der bare ikke lige var vågen og fangede det.

På trods af disse ting, synes jeg stadig det er en interessant serie. Der var flere steder hvor jeg kom til at tænke på "Inception" - det med at vi aldrig helt kan vide os sikre på hvilken virkelighed vi er i. Serien piller ved hvad der er muligt og hvad der måske bliver muligt når vi snakker computerspil. Jeg tvivler på at det bliver så vildt som i bogen, men der er da mulige scenarier jeg godt kunne forestille mig blev til virkelighed en eller anden dag.

Alt i alt er det en fin afslutning på en hæsblæsende serie og jeg var faktisk lidt begyndt at tvivle på om den nogensinde kom - men det gjorde den heldigvis! Hvis du er til computerspil, action, masser af våbenild og fede gadgets, så er dette serien for dig. 

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 254
4 ud af 6 stjerner

fredag den 13. marts 2020

Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger [Anmeldereksemplar]

Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kya Clark er den vilde pigen, "marskpigen". Hun vokser op i 1950'eren i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.

Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.

En af de få nære venner hun får, er den naturinteresserede dreng, Tate, som lærer hende at læse, og da han opdager, hvor meget hun ved om naturen, begynder han at låne hendes biologibøger. Alt tegner lyst lige indtil Chase Andrews, den lokale skørtejæger, bliver fundet død uden for byen. Chase og Kya er blevet set sammen - og straks mistænker de lokale hende for at være involveret i dødsfaldet.

Der har været virkelig meget omtale af denne bog. Både på mit arbejde og hos bogfolk jeg følger på nettet. Det skulle være den næste helt store amerikanske fortælling. Og så er det endda en debutroman. Jeg modtog den sidste år da den udkom, men kom aldrig rigtig til den. Den blev så valgt som vores bog i den bogklub jeg er i, og så måtte jeg jo gå i gang.

Det tog mig én dag at læse den. Jeg var fuldstændig opslugt. Jovist, den skulle lige i gang, men hold da op for en læseoplevelse. Jeg kan godt forstå at den er blevet rost!

Inden jeg kommer til alt det jeg synes der fungerede, er der dog et par ting, jeg undrede mig over. Jeg ville fx gerne have haft mere fra selve retssagen mod Kya - hvad skete der med hende i de to måneder hun sad fængslet inden hun kommer for en dommer? Samtidig var der aspekter af sagen jeg ikke syntes stemte overens med det billede jeg havde af hende. Vi kan godt slå fast at hun bestemt ikke var dum, men hævngerrig og udspekuleret? Det kan jeg godt have svært ved at se for mig.

Når det så er sagt, så er det en virkelig intens oplevelse. Det må have været ganske forfærdeligt for Kya at vokse op som hun gør. Med folk der forlader hende en efter en, til hun til sidst er overladt fuldstændig til sig selv og andres medlidenhed. Ikke at hun vil have den, hun vil klare sig selv - og det gør hun.

Jeg synes også at Kya er en sej hovedperson. Selvom hun bliver forladt gang på gang, finder hun alligevel mod og styrke til at fortsætte. Hun giver ikke op. Da Tate har lært hende at læse, fanges hendes interesse af det og hun begynder at katalogisere alle sine fund - jeg gad faktisk godt at de bøger Kya skriver, fandtes i virkeligheden. Jeg forestiller mig dem utrolig smukke og lærerige. 

Noget af det stærkeste ved bogen var naturbeskrivelserne. Den detaljerigdom der er lagt i de beskrivelser, gør at de føles virkelige og meget realistiske. Jeg kunne uden problemer se Kyas hytte for mit indre blik, se marsken, stranden og kysten. Se Kyas samling af muslinger, fjer og meget mere. Det hele er virkelig godt beskrevet. Det er faktisk i disse beskrivelser at jeg synes det smukke i romanen kommer frem.

Jeg har hørt at filmrettighederne allerede er blevet solgt og jeg er spændt på at se hvordan de vil få det hele med. Det ville være synd hvis der blev udeladt eller lavet for meget om.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Where the Crawdads Sing
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 371
5 ud af 6 stjerner

mandag den 9. marts 2020

Sarah Engell; Mindre end en kilometer væk [Anmeldereksemplar]

Sarah Engell; Mindre end en kilometer væk [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Otte noveller om bristede drømme og længslen efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt. Om Tobias, der er fanget i sin egen krop. Om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet. Om pigen, der aldrig har set himlen. Om Lilly Sophie, der har 458 matches på Tinder. Om Lukas og de rotter, der forfølger ham.

Da jeg var til BogForum sidste år, var jeg så heldig at blive inviteret til et bloggerevent med Sarah Engell og Patrick Ness. Sarah fortalte om sit forfatterskab - hun havde nemlig 10 års jubilæum som forfatter sidste år. I den forbindelse udgav Carlsen novellesamlingen "Mindre end en kilometer væk", med otte noveller. Sarah fortalte også om skriveprocessen når det er noveller der skal skrives - hun har fx drenge som hovedperson, hvilket er ikke noget hun normalt gør.

Vi fik også lov til at høre Sarah læse op fra en af novellerne, "Mindre end en kilometer væk", om Lilly Sophie der ikke er en bestemt type, men nok er det alligevel. Jeg synes altid det er fed oplevelse høre forfattere læse deres egne værker op - især værker man ikke selv har læst.

Alle otte noveller handler om unge personer der hver især har noget at kæmpe imod. Der bliver både kæmpet mod samfundets forventninger (og egne), mod Middelhavets bølger, mod en indre psykisk lidelse og meget mere. Alle otte noveller er meget forskellige, dog har de det til fælles at de går lige i hjertet, på hver deres måde. "Det vi har mistet" udkom som grafisk novelle sidste år og det var mindst lige forfærdeligt at genlæse den, som det var at læse den første gang. Får stadig ondt i hjertet når jeg tænker på den.

Novellesamlingen kan læses som et samlet værk med bestemte tema, men man kan også bryde den op og læse dem en ad gangen. Jeg tror de giver et større indtryk, hvis man læser dem hver for sig. Så får de tid til at synke ind hos læseren og man kan gå og tænke over de enkelte historier, inden man læser videre.

Det er svært at komme udenom Sarah når man snakker dansk realistisk ungdomslitteratur og jeg synes igen at hun viser sit værd som forfatter i denne novellesamling. Hver enkelt historie er stærk og enestående og bestemt værd at læse!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2019
Antal sider: 110
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 5. marts 2020

Line Lybecker; Da farfar forsvandt [Anmeldereksemplar]

Line Lybecker; Da farfar forsvandt [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Jeg skyldte ham alt. Ham og farmor. De to havde gjort mig til den jeg var i dag, lært mig alt hvad jeg vidste, men farmor var væk, og det var farfar på sin vis også. Der var kun en tom skal tilbage, en bundløs sø hvor brudstykker af menneske af og til brød overfladen og mindede mig om alt det jeg var ved at miste.

Patrick har boet sammen med sin farmor og farfar i Assens siden han var seks. Nu er han atten, og sammen med vennen Alex har han lavet en pagt om at klare gymnasiet med høje karakterer. De har en god plan, og de følger den grundigt.

For et halvt år siden døde Patricks farmor, og nu siger lægerne at farfar måske er ved at blive dement. Farfar er ikke længere helt farfar, og det er svært at tænke på fremtiden når den før så sikre nutid er ved at falde fra hinanden. 

Når du læser denne, vil jeg bestemt råde dig til at have en pakke Kleenex lige ved hånden. Jeg havde i hvert fald virkelig svært ved at holde tårerne tilbage da jeg nåede slutningen af historien.

Jeg ved ikke om den rammer ekstra hårdt fordi jeg er gravid og fuld af hormoner, eller om det er fordi jeg kan genkende hvordan min egen morfar var inden han døde. Jeg besøgte ham ikke så meget, fordi det gjorde for ondt at han ikke kunne genkende mig, men selv min mor, som besøgte ham flere gange om ugen, havde han svært ved at genkende. Jeg ved godt det ikke er helt det samme, som det Patrick oplever, men jeg kan sagtens forstå hans håbløshed og frustration.

Patrick er en god dreng der gerne vil gøre sine bedsteforældre stolte. Han vil gerne komme igennem gymnasiet med et højt snit og komme ind på den rigtige uddannelse - for det er jo aftalen med hans bedste ven. Problemet er, at sådanne planer ikke tager højde for uforudsete ting som død, demens og de følelser der følger med. Der er kun Patrick og farfaren tilbage - så hvem skal Patrick læne sig op af når han har brug for hjælp? Heldigvis finder han en, hvis skulder han kan låne, men det gør ikke situationen meget bedre.

Som i Lines tidligere bøger, bliver hverdagen og de følelser som Patrick har, beskrevet på en meget naturtro måde. Hele historien føles meget virkelig - uden at det kammer over og bliver for meget. På en måde er det ret nøgternt beskrevet, samtidig med at der er masser af liv og følelser med. Det er en meget fin historie, som tager fat i et emne, der ikke så tit bliver behandlet i ungdomslitteraturen.

Det er en historie om at finde håb, selv når man føler at alt håb er ude. Det er en historie om sammenhold og om at livet ikke altid går den vej man troede, men det er også historien om at finde lyset når det ser mørkest ud. Det er en historie der kan læses af både drenge og piger - unge og voksne. Men som jeg skrev i starten: husk Kleenex!

Tak til forfatteren og Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2019
Antal sider: 255
5 ud af 6 stjerner

mandag den 2. marts 2020

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar]

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co)

Bagsidetekst:
"Milly, du må tro mig. Vi fortalte dig sandheden. Vi kommer fra Ingen Steder, og det her er broen, der fører derhen."

Da Millys bedstemor dør, bliver Milly og hendes forældre nødt til at flytte fra deres hjem i byen for at overtage den afsidesliggende familiegård, Hviskende Piletræer. Trist og alene leger Milly dagen lang, indtil Max og Poppy dukker op som fra ingen steder.

De tre børn bliver hurtigt uadskillelige. Men Max og Poppy er ikke, hvad de ser ud til at være. Det finder Milly ud af en stormende nat, da en meget bange Max fortæller, at Poppy er væk.

Milly må redde sin bedste ven og krydser Broen til Ingen Steder - den mystiske indgang til et land fuld af ånder, gnomer, gargoyler og heksemestre.  

Jeg ville rigtig gerne holde mere af den her bog end jeg gør. Det er ikke fordi det er en dårlig historie - jeg kunne godt lide præmissen for historien. Det med en bro der ikke fører nogen steder hen, og så alligevel. En pige der føler sig ensom og får venner som kun hun kan se. Det magiske aspekt med at hun er den udvalgte der skal redde "Ingen Steder". Alt det synes jeg er rigtig godt fundet på.

Desværre synes jeg at historien mangler dybde. Alting sker meget hurtigt og jeg følte ikke at jeg fik en særlig god fornemmelse af hvordan "Ingen Steder" så ud. Selvom der er små illustrationer undervejs hjalp de desværre ikke altid. De er rigtig fine, men flere steder er de ret utydelige - hvilket nok er meningen - men det gav ikke mig et særlig godt indtryk. Detaljegraden og farverne er ellers fine nok - når illustrationerne ellers er tydelige.

Jeg følte heller ikke at jeg kom nok ind på livet af Milly og det lærte om hende, irriterede mig faktisk mere end det gavnede. Jeg synes hun klynker meget og de gange hvor hun burde være trådt i karakter, sker der ingenting. Max irriterede mig også - for det er tydeligt at han ved hvor Poppy er, men han bliver ved med at holde Milly hen med snak.

Måske er det fordi de er så unge (de er omkring 10 år, så vidt jeg husker), men Milly, Max og Poppy føltes meget umodne og naive. Det kan være at børn i den alder finder dem interessante og spændende, men det gjorde jeg ikke.

Alt i alt er det en ok læseoplevelse - der er flere ting jeg manglede, men jeg synes den overordnede ide fungerede godt. Jeg ville bare godt have haft mere dybde, mere personlighed, mere humor - bare lidt mere af alting.

Tak til Straarup & Co for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup&Co
Original titel: Nowhere in Particular
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 156
3 ud af 6 stjerner

mandag den 24. februar 2020

Nelly Sander; Et bedre, om man vil [Anmeldereksemplar]

Nelly Sander; Et bedre, om man vil [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kirsten gik et stykke længere fremme på stranden. Ane prøvede ikke på at indhente hende, hun slæbte sig bare af sted langs vandet i retning mod byen og væk fra det forbandede hus. Hun havde stadig tårer i øjnene, da hun nåede hen til Vippefyret.

Ane er ung i 1980'ernes Skagen, men for hende er livet på toppen af Danmark ikke noget skønmaleri. Lyset over Skagen trækker mørke skygger med sig. Mens forældrene kæmper med en kuldsejlende forretning og et snigende misbrug, forsøger Ane og hendes bror at finde vej gennem teenageårerne, hvor de begge kommer til at overskride grænser, de aldrig havde forestillet sig.
Med hjælp fra sin dansklærer lykkes det alligevel Ane at blive en ægte mønsterbryder. I hvert fald på papiret. Hun bliver gift, får en uddannelse og et job. Men hun er også en trist nogle og fyrreårig, der hader sit arbejde og kæmper med mistro om utroskab og skuffelsen over ikke at blive mor.

Anes veje krydses af mennesker, der også har deres at slås med: Den forsømte pige, de kalder Hul-Lotte. Egon og Claus, som bakser med tilværelsen i et forsømt kolonihavehus, og Kirsten, som på flere måder bliver en vigtig del af Anes historie.
Skal Ane slæbe fortidens bagage med sig gennem hele livet, eller vil det lykkes hende at frigøre sig? 

Jeg må krybe til korset og indrømme at denne bog har været lidt af en prøvelse af komme igennem. Det er aldrig særlig fedt at have det sådan med bøger - især ikke dem jeg har fået som anmeldereksemplarer, men ærlighed frem for alt og jeg vil ikke sige noget jeg ikke kan stå inde for.

Der er visse ting der fungerer udmærket - fx er beskrivelserne af hvordan Ane og Karstens liv som expat i Mellemøsten rigtig gode og de føles troværdige. Samtidig er beskrivelserne af både Skagen og Aalborg tro mod det virkelige, og det gør altså noget ved en historie der foregår virkelige steder, at stederne rent faktisk er beskrevet som de nu engang er (jeg håber det giver mening).

Jeg brød mig dog ikke synderligt meget om Ane (eller Karsten) for den sags skyld. Jovist, Ane har da haft en forfærdelig opvækst, men hun virker ikke som en person jeg ville kunne holde ud at være sammen med i længere tid af gangen.

Hele den forskruede barndom/ungdom er beskrevet i flashbacks, hvor Ane fortæller om veninderne, festerne, morens sygdom og efterfølgende død, men det er først til sidst vi får hele sandheden om hvad der egentlig skete (puha!). Jeg kan godt forstå at Ane har haft lyst til at gemme det hele væk i en kasse og smide nøglen væk.

Der er mange spring frem og tilbage i tiden. Hvilket gjorde at jeg flere gange sad og ikke helt vidste hvor vi var henne. Det er heller ikke kun Ane der fortæller, nogle gange høre vi også fra Egon og Claus (er det far og bror?) og der er også en Morten der pludselig fortæller. For mig var det ikke særlig tydeligt hvornår og hvem der fortalte. Samtidig bryder jeg mig ikke særlig meget om den måde hvorpå den direkte tale er sat op. For mig er det virkelig forvirrende ikke at være sikker på hvornår folk holder op med at sige noget. Og siderne er meget tætskrevne og med smal margin - det fungerer heller ikke helt optimalt for mig.

Det føles dog langt hen af vejen som en reel og ægte fortælling. Håbløsheden driver flere gange ned af siderne og jeg sad også med ondt i hjertet over det der er sket for Ane. Desværre føles det aldrig dybt nok. Det er som om der kun kradses i overfladen og de mange skift gør historien meget forvirrende at læse - i hvert fald for mig.

Fakta:
Forlag: Højer
Udgivet i: 2019
Antal sider: 248
3 ud af 6 stjerner