mandag den 6. april 2020

Sanne Munk Jensen; En dygtig havfrue [Anmeldereksemplar]

Sanne Munk Jensen; En dygtig havfrue [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Stephanie har kun én ting i hovedet: at blive den dygtigste havfrue på holdet, så hendes svømmelærer Tarek endelig får øjnene op for hende.

Men hvor langt vil hun gå for at få det, hun drømmer om?

Da jeg først hørte præmissen for denne bog, må jeg indrømme at jeg var en smule skeptisk. En bog om en pige der gik til havfruesvømning og som ikke havde nogen venner? Arh vel? Men jo, og det fede er - at det hele fungerer virkelig godt!

Sprogligt er den ikke svær at komme igennem - den er på lidt over 150 sider - og den er skrevet i et flydende, let tilgængeligt og velformuleret sprog. Det passer til målgruppen (11 +) og den føles nærværende. Jeg kom hurtigt igennem bogen og jeg var helt opslugt.

Samtidig er det en spændende historie. Det er ikke kun en historie om en pige der ingen venner har, men også en historie om familiesammenhold - eller mangel på samme. Om hvor grimt skilsmisser kan være og om hvor ondt det gør at miste et barn. Stephanie beskrives som værende svær at komme ind på livet af - næsten kold, men det er ikke fordi hun ikke føler noget. Faktisk føler hun nok alt for meget, hun ved bare ikke hvordan hun skal vise eller fortælle om sine følelser.

Hun vil gå langt for at få det hun gerne vil have: lyve og bedrage dem hun ellers burde være ærlige overfor. Men undervejs opdager hun også hvor grim en smag i munden det kan efterlade en med. Hvad hvis hun går for langt i sin søgen efter opmærksomhed? Hvor efterlader det hende og hvilken type pige gør det hende til?

Det og meget mere må Stephanie selv finde ud af, men heldigvis kan hun også godt selv. Selvom der er lidt kærlighedsdrama, er det - forfriskende nok - ikke det der er i fokus, men mere at med ærlighed, venner og familie, kan man klare alt.

Jeg giver den mine varmeste anbefalinger - dog skal den måske sælges lidt ved booktalks, men jeg er overbevist om, at den nok skal blive taget godt imod, da den netop i en nærværende tone, sætter fokus på ting der kan være rigtig svære at snakke om: den første kærlighed, ensomhed, venskab og skilsmisse. 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2020
Antal sider: 158
6 ud af 6 stjerner

fredag den 3. april 2020

Dennis Glintborg; Kun døde fisk [Anmeldereksemplar]

Dennis Glintborg; Kun døde fisk [Anmeldereksemplar fra Jensen & Dalgaard]

Bagsidetekst:
Stegende varme sommerdage flyder ud i ét. Niclas registrerer sløvt hunde døde af hedeslag og folks syge interesse for seriemoderen Blæksprutten. Eksamenerne vifter Niclas væk som fluer, mens hans venner snakker om en tur til Nepal, detox, Chanel, sprut og stoffer.

Når man rammer bunden, kan man så tage toget tilbage?

Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til da jeg begyndte på den her roman. Jeg havde godt hørt at kapitlerne kan læses i tilfældig rækkefølge, og jeg var meget spændt på hvordan det hang sammen. På sin vis hænger det rigtig fint sammen og dog alligevel ikke.

Selvom den eksperimenterende stil på sin vis er rigtig fed. Ved at kapitlerne kan læses i tilfældig rækkefølge, vil det være en ny læseoplevelse hver gang man læser den. Desværre gør det også at jeg aldrig helt følte jeg kom til at lære Niclas at kende. Ej heller hans venner eller familie blev jeg helt fortrolige med. Jeg følte mig distanceret fra ham og kunne ikke helt forstå ham.

Han er droppet ud af gymnasiet og føler heller ikke at han passer ind med vennerne mere. Han er knust over at Josefine har slået op - hun havde jo lovet at elske ham for evigt - og forældrenes krav kan han på ingen måde indfri. Han stikker derfor af og ender hos en gammel mand, der gerne vil give en hjælpende hånd.

Måske er det også bare mig der ikke helt forstår den, men jeg fangede ikke symbolikken med seriemorderen som ofte bliver nævnt og selv det med de døde hunde er jeg i tvivl om. Betyder det at hans eget liv lakker mod enden? Eller er det et billede på at hans gymnasietid er slut og at han befinder sig ved en skillevej og skal træffe svære valg? Jeg er ikke helt sikker og det gør også at jeg ikke føler mig særlig tæt på Niclas.

Kapitlerne i bogen er meget korte. Sproget er - selvom de på en eller anden måde er meget velskrevne - også uden følelser og de kan godt føles meget reportage-agtige. Jeg ved ikke om det giver mening, jeg har svært ved at beskrive det.

Det er i hvert fald en bog der skal læses. Den skal bearbejdes. Analyseres. Så er jeg sikker på at der er mange flere ting der giver mening. Den ville fungere godt som værk i gymnasiet og jeg tror de unge vil synes stilen er fed og spændende.

Tak til Jensen & Dalgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2019
Antal sider: 191
4 ud af 6 stjerner

tirsdag den 31. marts 2020

Teri Terry; Sprængt [Anmeldereksemplar]

Teri Terry; Sprængt (Slettet, #0,5) [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Afspærringer, checkpoints og voldelige demonstrationer er blevet hverdag for Sam, og hendes tidligere komfortable liv som vicepremierministerens datter er slut.

Regeringen giver landets unge skylden for de politiske uroligheder, og det tvinger Sam til at vælge sin familie eller kæmpe for det, hun tror på.

Da hun møder Ava og Lucas, er hun ikke længere i tvivl. Hun vil forandre verden. Om det så gælder hendes liv ... 

Det er efterhånden længe siden jeg har læst "Slettet"-serien og det kunne jeg godt mærke. Jeg skulle lige komme i tanke om hvad den egentlig gik ud på og hvordan samfundet var. I "Sprængt" ser vi nemlig dette samfund blive skabt.

Vi følger skiftevis Sam og Ava. To piger der lever to meget forskellige liv. Sam, som datter af vicepremierministeren, mangler ikke noget. Hun bor i et stort hus og har alt hvad hun kan drømme om - eller har hun? Ava, datter af en tidligere professor, nu taxachauffør, går på samme skole som Sam, men på et stipendium. Hun er meget begavet og bliver sat til at give Sam ekstra undervisning. Dette udvikler sig til et ægte venskab - og måske endda mere end det.

Men farer lurer lige under overfladen og der skal ikke pustes meget til ilden før det London som Sam og Ava kender, ikke er til at kende mere. Der bliver indført udgangsforbud, børn og unge skal aflevere deres mobiltelefoner og militæret sættes ind. Sam vil gerne gøre en forskel, men kan hun det og hvad vil det koste hende.

Problemet med at det er så længe siden at jeg har læst "Slettet", er at jeg ikke kan huske om personer vi møder i "Sprængt" også er med i "Slettet". Men det kan en genlæsning jo heldigvis lave om. For det er virkelig en serie man sagtens kan læse igen. Nu har vi fået forhistorien og en bedre indsigt i hvordan det hele hænger sammen.

Forfatteren skriver i hurtigt tempo og man efterlades ikke med meget tid til at stoppe og tænke over situationen. At vi skiftevis hører fra Ava og Sam giver et godt flow til historien - da vi netop får indsigt i at både rige og fattige rammes. De to piger kæmper også egne kampe. Om både at blive taget seriøst og om i det hele taget at have et liv.

Som sagt har jeg læst "Slettet" først, men jeg tænker at det giver så god mening at læse "Sprængt" først. Lige meget hvad, vil man få en virkelig fed og intens læseoplevelse ud af det og måske endda også sidde med lidt ondt i maven over hvor nemt det er at ændre et samfunds syn på en bestemt borgergruppe ...

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Fated
Udgivet i: 2019 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 349
6 ud af 6 stjerner

fredag den 27. marts 2020

Oyinkan Braithwaite; Min søster er seriemorder [Anmeldereksemplar]

Oyinkan Braithwaite; Min søster er seriemorder [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
"Korede. Jeg har slået ham ihjel."
Jeg havde håbet, at jeg aldrig skulle høre de ord igen.

Koredes søster, Ayoola, er mange ting: yndlingsbarnet, den smukke søster og muligvis sociopat. Og nu er Ayoolas tredje kæreste i træk død. Dolket i hjertet med Ayoolas kniv. Heldigvis for Ayoola har hun en skytsengel i sin søster, sygeplejersken Korede. Hun ved, hvordan man bedste renser blod væk (blegemiddel, blegemiddel og mere blegemiddel), hun kender den bedste måde at skille sig af med et lig (indhylle det i et lagen som en mumie), og hun sørger for, at Ayoola ikke lægger billeder på Instagram, når hun burde sørge over sin kæreste.

Men da Ayoola begynder at udvise interesse for den venlige og flotte læge, som Korede selv er forelsket i, må Korede spørge sig selv, hvor langt hun er villig til at gå for at beskytte sin familie. 

Den her bog er interessant. Intens. Og en smule underlig. Den er hurtig læst og jeg sad tilbage med en følelse af ikke rigtig at vide hvad der var op og ned på historien.

Det er interessant at læse om Korede og Ayoolas forhold. Flere gange tror man de er rigtig tætte, andre gange er jeg overbevidst om at Korede har lyst til at slå sin søster ihjel. Nok er Ayoola smuk, men hun virker naiv, en smule dum til tider og virkelig irriterende. Korede agerer hjerne og moral for hende, men har Korede nu selv en god moral? Jeg var egentlig ret sikker på at hun var den gode af dem, men da jeg vendte sidste side, var jeg ikke helt så sikker mere.

Bogen er på lidt over 200 sider og inddelt i meget korte kapitler, der gør at man nærmest flyver igennem den. Jeg læste den på én aften. Flere gange undervejs troede jeg at jeg havde regnet det hele ud, men blev modbevist gang på gang.

Det er både en krimi, en kærlighedshistorie samt en roman om klasseforskelle. Handlingen foregår i Nigeria og jeg mindes ikke at jeg tidligere har læst en roman der foregår der. Det er i hvert fald meget anderledes end det jeg tidligere har læst. Det er virkelig en speciel læseoplevelse og ikke som noget jeg tidligere har læst. Selvom jeg synes den er underlig - dog på den interessante måde - det er ikke altid jeg kan lide at tingene ikke giver mening, men på en eller anden måde passer det bare rigtig godt til denne historie. Måske fordi det føles som en feberhed drøm, som man har svært ved at vågne fra.

Interessant er den i hvert fald - læs den og bedøm endelig selv!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: People's Press
Original titel: My sister, The Serial Killer
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 230
5 ud af 6 stjerner

Læs mere om bogen her
Læs mere om forfatteren her

tirsdag den 24. marts 2020

Elle Kennedy; Chancen [Anmeldereksemplar]

Elle Kennedy; Chancen (Briar U, #2) [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
Der kan ikke komme noget godt ud af at kysse Jake. Men mine forsvarsværker er svage lige i øjeblikket.
"Et kys," indvilliger jeg.
"Du vil ikke være tilfreds med bare ét."

Brenna Jensen drømmer om at blive sportsjournalist, men kæmper for at få foden indenfor. Så da hun får muligheden for et attraktivt praktikophold, går hun i panik til samtalen og kommer til at sige, at hun dater ishockeyspilleren Jake Connelly.

Sandheden er, at de ikke kan udstå hinanden.

Og udover, at han er arrogant, irriterende og alt, alt for tiltrækkende, så spiller han også på det rivaliserende hockeyhold.

Men Brenna har brug for, at Jake spiller hendes kæreste, og for hver falsk date kræver han en rigtig en. Hun beslutter sig for at tage chancen, selvom hun ved at hun ikke må falde for Jake. Under ingen omstændigheder ...

Det er vist efterhånden ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Elle Kennedys bøger! Min forelskelse startede da jeg var på barsel med Iris og jeg blev introduceret for "Off-Campus" - en serie, der i min optik, stadig er det bedste hun har skrevet og en serie jeg stadig kan blive glad af at tænke på.

Elle er nu tilbage med en ny serie, der i stil, tone, udformning og humor, minder rigtig meget om "Off-Campus" - måske fordi nogle af personerne går igen i denne. De er dog ikke hovedpersoner mere, men er mere i periferien af den egentlige handling. Vi følger helt nye personer, der har deres helt egne problemer at tumle med.

Vi mødte Brenna i første bind, "Jagten" (læs min anmeldelse her), og allerede der, kunne vi nok godt sige os selv at der ville blive noget mellem hende og Jake - også selvom hun hårdnakket påstår det modsatte. De har en virkelig fed kemi og selvom de nok ikke vil indrømme det, passer de rigtig godt sammen.

Selvfølgelig er der drama og Brenna har også nogle ting med i bagagen, der gør det svært for hende at åbne sig overfor fyre. Jeg havde dog ret hurtigt regnet ud hvad dramaet bundede i, så det kom ikke som nogen overraskelse, men det gjorde ikke noget. Jeg var stadig underholdt hele vejen igennem og jeg kunne ikke slippe den da jeg først var gået i gang.

Elle Kennedys bøger er sådan nogen man kan nyde med både et glas rødvin eller varm kakao. De er underholdende, fængende og så snart man er begyndt på en serie, har man ikke lyst til at slippe den igen. Personerne kryber under huden på én og bliver næsten som en slags venner. Venner man går gennem tykt og tyndt med.

Jeg giver både den her serie og resten af Elles bøger, mine varmeste anbefalinger!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: The Risk
Udgivet i: 2020 (på dansk)
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner

tirsdag den 17. marts 2020

Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Til daglig er han nobody, i spillet er han alt.

Nu så han det, lemmen i gulvet, et forbandet zombielager. Hurtigt tømte han begge UZI'er mod ondets rod. Det gav ham et par sekunders arbejdsro. Med et snuptag fandt han en håndfuld fjernbetjente miner og kylede dem ned i zombiekælderen, hvorefter han knaldede lemmen hårdt i.

I tredje og sidste bind er Hannibal på hjemmebane, men desværre er fjenden fuldt med. Den helt store finale lurer lige om hjørnet, når Hannibal skal forsøge at redde vennerne og undslippe DX' digitale fængsel. Hvor er Lea? Hvem er BJ? Og hvad med Shooter? Der er rigeligt at tage fat på. Vejen til frihed er fyldt med alverdens rædsler og kræver det maksimale af en gamer.
Med livet som indsats kastes Hannibal nok engang ind i kampen mod sin virtuelle ærkefjende. Heldigvis får han hjælp fra en gammel ven. Snild, mod og hårdkogt action er vejen frem, hvis missionen skal lykkes. En mission der handler om meget mere end gamernes overlevelse.

Hannibal er tilbage. Mareridtet er tilbage.

Game on. 

Jeg var ret begejstret for de to første bind i denne serie. Jeg synes de var spændende og ret intense. Jeg følte næsten at jeg var en del af spillet. Det var fedt med noget for "gamerne", for selvom jeg ikke har spillet meget computerspil, ved at man godt kan blive forpustet og stakåndet af det. Og det bliver man også af disse bøger.

Sproget og handlingen er som i de første, meget hurtigt og flere gange bliver det næsten helt staccato-agtigt. Om det er fordi det er længe siden jeg har læst de to første bind, ved jeg ikke, men jeg følte slet ikke samme samhørighed med denne bog som med de foregående. Der var flere steder hvor jeg helt tabte tråden og måtte tilbage og læse det igen.

Måske skyldes det også handlingen. Der er flere steder - især i starten - hvor det slet ikke føles som om det er Hannibal der er hovedperson, men en anden og det forvirrede mig helt vildt. For hvem var det så? Det kan også sagtens være mig, der bare ikke lige var vågen og fangede det.

På trods af disse ting, synes jeg stadig det er en interessant serie. Der var flere steder hvor jeg kom til at tænke på "Inception" - det med at vi aldrig helt kan vide os sikre på hvilken virkelighed vi er i. Serien piller ved hvad der er muligt og hvad der måske bliver muligt når vi snakker computerspil. Jeg tvivler på at det bliver så vildt som i bogen, men der er da mulige scenarier jeg godt kunne forestille mig blev til virkelighed en eller anden dag.

Alt i alt er det en fin afslutning på en hæsblæsende serie og jeg var faktisk lidt begyndt at tvivle på om den nogensinde kom - men det gjorde den heldigvis! Hvis du er til computerspil, action, masser af våbenild og fede gadgets, så er dette serien for dig. 

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 254
4 ud af 6 stjerner

fredag den 13. marts 2020

Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger [Anmeldereksemplar]

Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kya Clark er den vilde pigen, "marskpigen". Hun vokser op i 1950'eren i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.

Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.

En af de få nære venner hun får, er den naturinteresserede dreng, Tate, som lærer hende at læse, og da han opdager, hvor meget hun ved om naturen, begynder han at låne hendes biologibøger. Alt tegner lyst lige indtil Chase Andrews, den lokale skørtejæger, bliver fundet død uden for byen. Chase og Kya er blevet set sammen - og straks mistænker de lokale hende for at være involveret i dødsfaldet.

Der har været virkelig meget omtale af denne bog. Både på mit arbejde og hos bogfolk jeg følger på nettet. Det skulle være den næste helt store amerikanske fortælling. Og så er det endda en debutroman. Jeg modtog den sidste år da den udkom, men kom aldrig rigtig til den. Den blev så valgt som vores bog i den bogklub jeg er i, og så måtte jeg jo gå i gang.

Det tog mig én dag at læse den. Jeg var fuldstændig opslugt. Jovist, den skulle lige i gang, men hold da op for en læseoplevelse. Jeg kan godt forstå at den er blevet rost!

Inden jeg kommer til alt det jeg synes der fungerede, er der dog et par ting, jeg undrede mig over. Jeg ville fx gerne have haft mere fra selve retssagen mod Kya - hvad skete der med hende i de to måneder hun sad fængslet inden hun kommer for en dommer? Samtidig var der aspekter af sagen jeg ikke syntes stemte overens med det billede jeg havde af hende. Vi kan godt slå fast at hun bestemt ikke var dum, men hævngerrig og udspekuleret? Det kan jeg godt have svært ved at se for mig.

Når det så er sagt, så er det en virkelig intens oplevelse. Det må have været ganske forfærdeligt for Kya at vokse op som hun gør. Med folk der forlader hende en efter en, til hun til sidst er overladt fuldstændig til sig selv og andres medlidenhed. Ikke at hun vil have den, hun vil klare sig selv - og det gør hun.

Jeg synes også at Kya er en sej hovedperson. Selvom hun bliver forladt gang på gang, finder hun alligevel mod og styrke til at fortsætte. Hun giver ikke op. Da Tate har lært hende at læse, fanges hendes interesse af det og hun begynder at katalogisere alle sine fund - jeg gad faktisk godt at de bøger Kya skriver, fandtes i virkeligheden. Jeg forestiller mig dem utrolig smukke og lærerige. 

Noget af det stærkeste ved bogen var naturbeskrivelserne. Den detaljerigdom der er lagt i de beskrivelser, gør at de føles virkelige og meget realistiske. Jeg kunne uden problemer se Kyas hytte for mit indre blik, se marsken, stranden og kysten. Se Kyas samling af muslinger, fjer og meget mere. Det hele er virkelig godt beskrevet. Det er faktisk i disse beskrivelser at jeg synes det smukke i romanen kommer frem.

Jeg har hørt at filmrettighederne allerede er blevet solgt og jeg er spændt på at se hvordan de vil få det hele med. Det ville være synd hvis der blev udeladt eller lavet for meget om.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Where the Crawdads Sing
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 371
5 ud af 6 stjerner

mandag den 9. marts 2020

Sarah Engell; Mindre end en kilometer væk [Anmeldereksemplar]

Sarah Engell; Mindre end en kilometer væk [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Otte noveller om bristede drømme og længslen efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt. Om Tobias, der er fanget i sin egen krop. Om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet. Om pigen, der aldrig har set himlen. Om Lilly Sophie, der har 458 matches på Tinder. Om Lukas og de rotter, der forfølger ham.

Da jeg var til BogForum sidste år, var jeg så heldig at blive inviteret til et bloggerevent med Sarah Engell og Patrick Ness. Sarah fortalte om sit forfatterskab - hun havde nemlig 10 års jubilæum som forfatter sidste år. I den forbindelse udgav Carlsen novellesamlingen "Mindre end en kilometer væk", med otte noveller. Sarah fortalte også om skriveprocessen når det er noveller der skal skrives - hun har fx drenge som hovedperson, hvilket er ikke noget hun normalt gør.

Vi fik også lov til at høre Sarah læse op fra en af novellerne, "Mindre end en kilometer væk", om Lilly Sophie der ikke er en bestemt type, men nok er det alligevel. Jeg synes altid det er fed oplevelse høre forfattere læse deres egne værker op - især værker man ikke selv har læst.

Alle otte noveller handler om unge personer der hver især har noget at kæmpe imod. Der bliver både kæmpet mod samfundets forventninger (og egne), mod Middelhavets bølger, mod en indre psykisk lidelse og meget mere. Alle otte noveller er meget forskellige, dog har de det til fælles at de går lige i hjertet, på hver deres måde. "Det vi har mistet" udkom som grafisk novelle sidste år og det var mindst lige forfærdeligt at genlæse den, som det var at læse den første gang. Får stadig ondt i hjertet når jeg tænker på den.

Novellesamlingen kan læses som et samlet værk med bestemte tema, men man kan også bryde den op og læse dem en ad gangen. Jeg tror de giver et større indtryk, hvis man læser dem hver for sig. Så får de tid til at synke ind hos læseren og man kan gå og tænke over de enkelte historier, inden man læser videre.

Det er svært at komme udenom Sarah når man snakker dansk realistisk ungdomslitteratur og jeg synes igen at hun viser sit værd som forfatter i denne novellesamling. Hver enkelt historie er stærk og enestående og bestemt værd at læse!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2019
Antal sider: 110
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 5. marts 2020

Line Lybecker; Da farfar forsvandt [Anmeldereksemplar]

Line Lybecker; Da farfar forsvandt [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Jeg skyldte ham alt. Ham og farmor. De to havde gjort mig til den jeg var i dag, lært mig alt hvad jeg vidste, men farmor var væk, og det var farfar på sin vis også. Der var kun en tom skal tilbage, en bundløs sø hvor brudstykker af menneske af og til brød overfladen og mindede mig om alt det jeg var ved at miste.

Patrick har boet sammen med sin farmor og farfar i Assens siden han var seks. Nu er han atten, og sammen med vennen Alex har han lavet en pagt om at klare gymnasiet med høje karakterer. De har en god plan, og de følger den grundigt.

For et halvt år siden døde Patricks farmor, og nu siger lægerne at farfar måske er ved at blive dement. Farfar er ikke længere helt farfar, og det er svært at tænke på fremtiden når den før så sikre nutid er ved at falde fra hinanden. 

Når du læser denne, vil jeg bestemt råde dig til at have en pakke Kleenex lige ved hånden. Jeg havde i hvert fald virkelig svært ved at holde tårerne tilbage da jeg nåede slutningen af historien.

Jeg ved ikke om den rammer ekstra hårdt fordi jeg er gravid og fuld af hormoner, eller om det er fordi jeg kan genkende hvordan min egen morfar var inden han døde. Jeg besøgte ham ikke så meget, fordi det gjorde for ondt at han ikke kunne genkende mig, men selv min mor, som besøgte ham flere gange om ugen, havde han svært ved at genkende. Jeg ved godt det ikke er helt det samme, som det Patrick oplever, men jeg kan sagtens forstå hans håbløshed og frustration.

Patrick er en god dreng der gerne vil gøre sine bedsteforældre stolte. Han vil gerne komme igennem gymnasiet med et højt snit og komme ind på den rigtige uddannelse - for det er jo aftalen med hans bedste ven. Problemet er, at sådanne planer ikke tager højde for uforudsete ting som død, demens og de følelser der følger med. Der er kun Patrick og farfaren tilbage - så hvem skal Patrick læne sig op af når han har brug for hjælp? Heldigvis finder han en, hvis skulder han kan låne, men det gør ikke situationen meget bedre.

Som i Lines tidligere bøger, bliver hverdagen og de følelser som Patrick har, beskrevet på en meget naturtro måde. Hele historien føles meget virkelig - uden at det kammer over og bliver for meget. På en måde er det ret nøgternt beskrevet, samtidig med at der er masser af liv og følelser med. Det er en meget fin historie, som tager fat i et emne, der ikke så tit bliver behandlet i ungdomslitteraturen.

Det er en historie om at finde håb, selv når man føler at alt håb er ude. Det er en historie om sammenhold og om at livet ikke altid går den vej man troede, men det er også historien om at finde lyset når det ser mørkest ud. Det er en historie der kan læses af både drenge og piger - unge og voksne. Men som jeg skrev i starten: husk Kleenex!

Tak til forfatteren og Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2019
Antal sider: 255
5 ud af 6 stjerner

mandag den 2. marts 2020

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar]

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co)

Bagsidetekst:
"Milly, du må tro mig. Vi fortalte dig sandheden. Vi kommer fra Ingen Steder, og det her er broen, der fører derhen."

Da Millys bedstemor dør, bliver Milly og hendes forældre nødt til at flytte fra deres hjem i byen for at overtage den afsidesliggende familiegård, Hviskende Piletræer. Trist og alene leger Milly dagen lang, indtil Max og Poppy dukker op som fra ingen steder.

De tre børn bliver hurtigt uadskillelige. Men Max og Poppy er ikke, hvad de ser ud til at være. Det finder Milly ud af en stormende nat, da en meget bange Max fortæller, at Poppy er væk.

Milly må redde sin bedste ven og krydser Broen til Ingen Steder - den mystiske indgang til et land fuld af ånder, gnomer, gargoyler og heksemestre.  

Jeg ville rigtig gerne holde mere af den her bog end jeg gør. Det er ikke fordi det er en dårlig historie - jeg kunne godt lide præmissen for historien. Det med en bro der ikke fører nogen steder hen, og så alligevel. En pige der føler sig ensom og får venner som kun hun kan se. Det magiske aspekt med at hun er den udvalgte der skal redde "Ingen Steder". Alt det synes jeg er rigtig godt fundet på.

Desværre synes jeg at historien mangler dybde. Alting sker meget hurtigt og jeg følte ikke at jeg fik en særlig god fornemmelse af hvordan "Ingen Steder" så ud. Selvom der er små illustrationer undervejs hjalp de desværre ikke altid. De er rigtig fine, men flere steder er de ret utydelige - hvilket nok er meningen - men det gav ikke mig et særlig godt indtryk. Detaljegraden og farverne er ellers fine nok - når illustrationerne ellers er tydelige.

Jeg følte heller ikke at jeg kom nok ind på livet af Milly og det lærte om hende, irriterede mig faktisk mere end det gavnede. Jeg synes hun klynker meget og de gange hvor hun burde være trådt i karakter, sker der ingenting. Max irriterede mig også - for det er tydeligt at han ved hvor Poppy er, men han bliver ved med at holde Milly hen med snak.

Måske er det fordi de er så unge (de er omkring 10 år, så vidt jeg husker), men Milly, Max og Poppy føltes meget umodne og naive. Det kan være at børn i den alder finder dem interessante og spændende, men det gjorde jeg ikke.

Alt i alt er det en ok læseoplevelse - der er flere ting jeg manglede, men jeg synes den overordnede ide fungerede godt. Jeg ville bare godt have haft mere dybde, mere personlighed, mere humor - bare lidt mere af alting.

Tak til Straarup & Co for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup&Co
Original titel: Nowhere in Particular
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 156
3 ud af 6 stjerner

mandag den 24. februar 2020

Nelly Sander; Et bedre, om man vil [Anmeldereksemplar]

Nelly Sander; Et bedre, om man vil [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Kirsten gik et stykke længere fremme på stranden. Ane prøvede ikke på at indhente hende, hun slæbte sig bare af sted langs vandet i retning mod byen og væk fra det forbandede hus. Hun havde stadig tårer i øjnene, da hun nåede hen til Vippefyret.

Ane er ung i 1980'ernes Skagen, men for hende er livet på toppen af Danmark ikke noget skønmaleri. Lyset over Skagen trækker mørke skygger med sig. Mens forældrene kæmper med en kuldsejlende forretning og et snigende misbrug, forsøger Ane og hendes bror at finde vej gennem teenageårerne, hvor de begge kommer til at overskride grænser, de aldrig havde forestillet sig.
Med hjælp fra sin dansklærer lykkes det alligevel Ane at blive en ægte mønsterbryder. I hvert fald på papiret. Hun bliver gift, får en uddannelse og et job. Men hun er også en trist nogle og fyrreårig, der hader sit arbejde og kæmper med mistro om utroskab og skuffelsen over ikke at blive mor.

Anes veje krydses af mennesker, der også har deres at slås med: Den forsømte pige, de kalder Hul-Lotte. Egon og Claus, som bakser med tilværelsen i et forsømt kolonihavehus, og Kirsten, som på flere måder bliver en vigtig del af Anes historie.
Skal Ane slæbe fortidens bagage med sig gennem hele livet, eller vil det lykkes hende at frigøre sig? 

Jeg må krybe til korset og indrømme at denne bog har været lidt af en prøvelse af komme igennem. Det er aldrig særlig fedt at have det sådan med bøger - især ikke dem jeg har fået som anmeldereksemplarer, men ærlighed frem for alt og jeg vil ikke sige noget jeg ikke kan stå inde for.

Der er visse ting der fungerer udmærket - fx er beskrivelserne af hvordan Ane og Karstens liv som expat i Mellemøsten rigtig gode og de føles troværdige. Samtidig er beskrivelserne af både Skagen og Aalborg tro mod det virkelige, og det gør altså noget ved en historie der foregår virkelige steder, at stederne rent faktisk er beskrevet som de nu engang er (jeg håber det giver mening).

Jeg brød mig dog ikke synderligt meget om Ane (eller Karsten) for den sags skyld. Jovist, Ane har da haft en forfærdelig opvækst, men hun virker ikke som en person jeg ville kunne holde ud at være sammen med i længere tid af gangen.

Hele den forskruede barndom/ungdom er beskrevet i flashbacks, hvor Ane fortæller om veninderne, festerne, morens sygdom og efterfølgende død, men det er først til sidst vi får hele sandheden om hvad der egentlig skete (puha!). Jeg kan godt forstå at Ane har haft lyst til at gemme det hele væk i en kasse og smide nøglen væk.

Der er mange spring frem og tilbage i tiden. Hvilket gjorde at jeg flere gange sad og ikke helt vidste hvor vi var henne. Det er heller ikke kun Ane der fortæller, nogle gange høre vi også fra Egon og Claus (er det far og bror?) og der er også en Morten der pludselig fortæller. For mig var det ikke særlig tydeligt hvornår og hvem der fortalte. Samtidig bryder jeg mig ikke særlig meget om den måde hvorpå den direkte tale er sat op. For mig er det virkelig forvirrende ikke at være sikker på hvornår folk holder op med at sige noget. Og siderne er meget tætskrevne og med smal margin - det fungerer heller ikke helt optimalt for mig.

Det føles dog langt hen af vejen som en reel og ægte fortælling. Håbløsheden driver flere gange ned af siderne og jeg sad også med ondt i hjertet over det der er sket for Ane. Desværre føles det aldrig dybt nok. Det er som om der kun kradses i overfladen og de mange skift gør historien meget forvirrende at læse - i hvert fald for mig.

Fakta:
Forlag: Højer
Udgivet i: 2019
Antal sider: 248
3 ud af 6 stjerner

tirsdag den 18. februar 2020

Karen M. McManus; En af os dræber [Anmeldereksemplar]

Karen M. McManus; En af os dræber [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Kom nu, Bayview, I ved, I har savnet det her ...

Det er et år siden, Simon døde, og et år siden, Bayview-firkløveret blev renset for alle anklager. Og ingen har kendt folks hemmeligheder lige så godt som Simon. Indtil nu. Denne gang er det ikke en app. Det er en leg. Sandhed eller Konsekvens.

Phoebe er det første offer. Hvis hun vælger ikke at lege med, afslører gamemasteren en hemmelighed. Og Phoebes er mørk.

Maeve er den næste, og hun burde vide bedre: Vælg altid konsekvens.

Inden turen når til Know, er konsekvenserne blevet dødelige. 

Jeg elskede "En af os lyver" - det var en perfekte blanding af ungdoms chick lit og thriller. Man sad i konstant forvirring over hvem der havde slået Simon ihjel og forfatteren forstod til fulde at vildlede og give os falske spor. Det fungerede rigtig godt! Nu er vi så tilbage i Bayview og der er gået over et år siden Simon.

Der er fred og fordragelighed - eller hvad? For under overfladen lurer der stadig hemmeligheder og intriger. Bedste veninder går bag om ryggen på hinanden. Venskaber forgår og andre opstår. Eleverne på Bayview High School bliver kastet ud i en ny leg og ingen kan vide sig sikre. Hvor langt vil man gå for ikke at få en sandhed frem i lyset? Bag det hele står der en ukendt person og trækker i snorene - og det var på ingen måde den jeg troede det var!

For mig var det rigtig dejligt at gense "Bayview-firkløveret" igen og selvom det ikke længere er dem der er hovedpersoner, spiller de alligevel en ret central rolle i historien. Det er interessant at se hvor de er endt henne efter hele sagen med Simon. Det gør dog også at jeg synes man skal have læst "En af os lyver" før man går i gang med denne. Der er ret meget baggrundsviden der er forudtaget at man kender til når man går i gang med "En af os dræber". 

Som de to andre af Karens bøger formår hun at skabe en næsten ulidelig stemning af spænding og drama. Jeg læste bogen på ganske kort tid, for jeg kunne slet ikke lægge den fra mig igen da jeg først var gået i gang. Jeg synes ikke den var nervepirrende på samme måde som "En af os lyver" og "Echo Ridge" var, men den er alligevel medrivende. Jeg følte mig heller ikke nær så knyttet til de tre hovedpersoner, som jeg havde gjort til Bronwyn, Addy, Nate og Cooper.

Men - når det så er sagt, så er det stadig en rigtig fed og intens læseoplevelse - og med en chokafsløring til sidst ....

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: One of Us Is Next
Udgivet i: 2020 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 380 sider
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 13. februar 2020

Joanna Ruth Meyer; Echo North

Joanna Ruth Meyer; Echo North

Bagsidetekst:
I ran, the wood and the wind and the dark wheeling round me, my eyes fixed on the white flash of the wolf. He was ever ahead, just out of reach. There was nothing but gnawing, bitter cold, the burn of my lungs, the bursting of my heart. Somehow, the snow didn't hinder me.

I ran, away from the gasping fingers of the bony trees, away from the cruel wind that sought to snatch me up and shatter me against the stars.

I ran for a lifetime, and another after that, while the centuries spun away and time slipped into eternity. I became part of the wood, and the wood part of me.

Jeg har haft kig på denne på rigtig længe og jeg har også haft den lånt flere gange, men jeg kom aldrig i gang med den. Det er jeg dog glad for at jeg endelig gjorde, for hvor er det en spændende og interessant historie. Der er paralleller til både "Skønheden og udyret" og "Østen for solen og vesten for månen" og jeg var meget fascineret af hele universet.

Vi møder pigen Echo, der bor sammen med sin far og storebror, i en lille by. Moren døde da Echo var helt lille og hendes far forguder hende. De er lykkelig, men en dag, da hun blot er en lille pige, vil hun redde en stor ulv fra en fælde i skoven. Desværre skærer ulven hende og hun må nu leve med flere forfærdelige ar i ansigtet der gør at alle i byen frygter hende. Hun lever et stille liv, men finder glæde i bøgernes verden. Da hun er blevet en voksen ung kvinde, forsvinder faren og den eneste måde hun kan redde ham på, er ved at tage imod den hvide ulvs tilbud: hun skal blive hos ham et helt år, og så vil hendes far være i sikkerhed.

Echo er nu hvirvlet ind i en fortælling om forbandelser, om magt, om udødelig kærlighed og at når man først har fundet kærligheden, så skal man ikke give slip - koste hvad det vil.

Som læser ser vi hvordan Echo fascineres af ulven, af magien og de historier hun finder i huset i bjerget. Men samtidig frygter hun for sin families sikkerhed og for hvad der vil ske med ulven når året er gået. Echo frygter dog aldrig rigtig for sig selv. Jovist, hun er bange, men hun sætter andres velbefindende foran sig selv og vil kæmpe for dem hun holder af. Så meget, at hun vil begive sig mod nord og kæmpe mod The Wolf Queen.

Vi møder mange magiske kræfter udover den onde ulvedronning, der lokker mennesker med umulige aftaler. Vi møder også de fire vinde og især nordvinden spiller en stor rolle i historien. Han både inspirerer og hjælper Echo da hun har allermest brug for hjælp.

Hvis du er til eventyr, der ikke bare er en klassisk fortælling om pigen der får sin prins, så kan jeg varmt anbefale "Echo North". Jeg blev virkelig revet med af fortællingen og den dystre stemning, der ikke altid indgyder håb. For mig spillede det hele rigtig godt sammen.

Fakta:
Forlag: Page Street
Udgivet i: 2019
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner

mandag den 10. februar 2020

Julie M. Day; Den sidste alliance [Anmeldereksemplar]

Julie M. Day; Den sidste alliance (Grænsen til Trafallas, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Han sukkede dybt. Dybere, end jeg havde ønsket. Noget ved hans suk lød, som om dette var håbløst.
"Vi vil kæmpe," sagde han med en skuldertrækning.
"Og hvem vil vide?"
Han så på mig, som havdej eg stillet det værst tænkelige spørgsmål.
"Det må tiden vide."

I håbet om at få Zachos tilbage er Grace fast besluttet på et tage på en skæbnesvanger rejse til Nord. Men hendes prøvelser er kun lige begyndt. Krigen sniger sig nærmere, alliancer må indgås, fjenden bliver stærkere, og hemmeligheder afsløres med sønderrivende konsekvenser. Intet er, som det umiddelbart ser ud, og en lukkelig slutning syntes meget langt borte.

Vil Grace nå til Nord, inden krigen for alvor bryder løs? Og kan hun redde både menneskeheden, elverne i Trafallas og Zachos?

Det var lidt med en klump i halsen at jeg gik i gang med denne bog. For det første fordi jeg var spændt på hvordan det hele skulle ende, men også fordi jeg vidste at det ville blive trist at sige farvel til Grace og alle de andre. Dog vinder nysgerrigheden altid - for jeg vil jo gerne se hvordan det hele ender!

Jeg vil også indrømme at jeg er meget godt tilfreds med den afslutning som Grace får. Ikke at den måske er overraskende, men jeg synes det var dejligt at Julie gav hende den afslutning hun fortjener. Også selvom det ikke er nemt for Grace at indse, så kommer hun dog overens med det og jeg tror inderst inde at hun ved at det er det rigtige. Hun står overfor mange svære valg i løbet af bogen, og selvom ikke alle hendes beslutninger er lige gode, handler hun med hjertet - også på trods af at det er knust.

Undervejs hører vi også fra Otera, og ja, hun er en kælling, men det er helt rart at se hende ryste i bukserne over bl.a. Kruux og den magt han har. Jeg tror at hun i sin stræben efter magt og hævn, har glemt hvilke kræfter hun leger med. Hun begår stadig uhyrligheder, men der er noget ved Kruux der skræmmer hende. Om hun når så langt som til at fortryde hvad hun har sat i verden, tvivler jeg på. Hun er stadig opsat på at blive hersker, men vejen dertil er måske ikke helt som hun havde troet.

Grace kæmper for at nå til Nord og det er et kapløb mod tiden. Kruux kan på en eller anden måde fornemme hvor hun er, så hun og hendes følge er aldrig i sikkerhed. Undervejs lærer hun både at sætte meget pris på sit bånd til Ethellion og samtidig hade ham, for at have knyttet sig så meget til hende. På sin vis må det også være pain in the ass hele tiden at have en der kan fornemme hvordan man har det. Dog lærer hun også ting om Ethellion og Zachos, som sætter tingene i et andet lys og det var noget af det der overraskede mig mest. Det vender alting på hovedet og Grace har svært ved at acceptere denne nye sandhed.

Alt i alt er det stadig en fremragende fantasy fortælling. Der er steder hvor den føles lang, men der er også mange tråde der skal bindes knuder på. Jeg var dog fanget af historien og jeg nød den. Grace har mere power end i de forrige, omend hun nogle gange stadig kan være for klynkende. Hun stilles også i umulige situationer, så måske er det forståeligt nok. Hvis man har læst de forrige, skal man selvfølgelige have slutningen med og hvis man endnu ikke har kastet sig over den, kan hele serien varmt anbefales!

Tak til Leatherbound og Julie M. Day for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Leatherbound
Udgivet i: 2019
Antal sider: 564
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 6. februar 2020

Nanna Foss; Kvadrantiderne

Nanna Foss; Kvadrantiderne (Spektrum, #4)

Bagsidetekst:
Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden.

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene - og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre.

Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene - og over sig selv.

Noah inder snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid ...

Jeg tager hatten af for Nanna. "Spektrum"-serien er et kæmpe værk og hun er knap halvvejs med bøger. Bøger der allerede er på næsten 700 sider. Bøger med så mange detaljer og begivenheder der skal passe sammen, at det må være enormt svært at holde fokus. Jeg er dybt imponeret over at hun kan holde tungen lige i munden og holde styr på hvad der er sket i de tidligere bøger, så det kan flettes ind i de kommende.

Jeg var meget spændt på at læse Noahs historie. Han er den vredeste af alle hovedpersonerne og jeg var interesseret i at finde ud af hvorfor han var så vred. Hvad prøvede han at skjule? Han skjuler meget mere end man kunne forestille sig - og jeg kan godt forstå at han er vred og en løgner. Der er stadig ting jeg ikke helt forstår, men mon ikke jeg bliver klogere hen af vejen.

Noah vil - selvom han næppe til indrømme det - gerne hjælpe og støtte sine nye venner. Tænk bare på hvad han tager på til nytårsaften - det havde han nok ikke gjort hvis han havde været ligeglad. Der er flere små ting der viser at han rent faktisk holder af dem - på sin egen måde og nogen mere end andre.

Noah skal indse at det er ok at åbne sig og stole på folk - især når han har venner som dem han har. De vil gerne hjælpe ham, men hvis de ikke får chancen er det jo ikke nemt. Han skal bare lære at tage imod den hjælp han får tilbudt. Og det har han svært ved. Både at tage imod hjælp, men også at bede om det.

"Courage is resistance to fear, mastery of fear - not absence of fear" 

Udover at lære Noah bedre at kende, synes jeg også vi kommer tættere på de andre personer. Især Alban, Emily og Linus. Vi får også opklaret lidt fra de første bøger, bl.a. hvordan en bestemt video bliver til og andre ting. Men vi får også spørgsmål og hemmeligheder at tænke over. Hvad skete der egentlig med Sebastian? Er den lille pige og den gamle skøre kone den samme? Hvad blev der af Pi og Noahs far? Det er blot nogle af spørgsmålene. Jeg er dog sikker på at jeg nok skal få svar på noget i den næste bog, men at jeg også vil stå med flere spørgsmål.

Vi kommer helt tæt på Noah og hans drømme og nogle gange tabte jeg tråden lidt. Hvornår sov han og hvornår var han vågen? Jeg er sikker på at Noah har det på samme måde - at han heller ikke kan kende forskel på at være vågen og på at sove, men der var et par steder hvor det tog lidt overhånd. Så sov han, vågnede, sov, vågnede - men gjorde han nu også det?

Noahs historie er langt mere i fokus end det at tidsrejse. Jo jo, de rejser skam rigtig meget i den her, men måske er det også fordi vi er så langt inde i historien nu, at det ikke skal forklares mere om hvad der sker når de tidsrejser. Nu gør de det bare. Altså kun når alle er samlet og når der er meteorsværm.

Alt i alt er det en fremragende historie. Noahs historie er meget intens og hård at læse, men samtidig utrolig spændende og medrivende. Jeg er spændt på om niveauet kan holdes i de næste bøger, men indtil videre holder det max og jeg glæder mig til at læse mere!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 699
6 af 6 stjerner

mandag den 3. februar 2020

Philip Reeve; Byerens kamp [Anmeldereksemplar]

Philip Reeve; Byerens kamp (Mortal Engines, #4) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]

Bagsidetekst:
I trækbyernes storhedstid London både frygtet og beundret. Nu står byen tilbage som et ensomt, ødelagt vrag ...

Tom Natsworthy og hans datter, Wren, flyver omkring på Fugleruten og prøver at glemme Hesters svigt og bedrag. Deres rejse fører dem til London, og her gør far og datter en enestående opdagelse: en hemmelighed, som kan vende op og ned på kampen mellem trækbyerne og de statiske byer.

Hester hjemsøges af fortidens spøgelser og må stå ansigt til ansigt med en fjende, der truer med at udrydde hele menneskeheden ...

Da jeg havde læst "Helvedesmaskiner" var jeg efterladt med en følelse af håbløshed. Tom og Wren har forladt Hester - eller det egentlig Hester der har forladt dem? De forsøger at klare sig, men Tom har mange ubesvarede spørgsmål, især når det kommer til hvad der egentlig skete med London efter MEDUSA. Nu får han muligheden for at få svar på disse spørgsmål, men det er ikke uden fare og er han villig til at risikere sin egen og Wrens sikkerhed? Og hvad vil der ske med dem alle sammen når et sidste dommedagsvåben aktiveres?

"Byernes kamp" ligger i god tråd med resten af bøgerne. Vi skifter stadig fortæller-vinkel, men det har jeg efterhånden vænnet mig til, så det gjorde ikke noget, tværtimod begynder man at føle en vis samhørighed med karaktererne. Der er dem vi holder med og dem vi helst så forsvinde. Dog er der intet der er sort og hvidt, og selv de personer jeg fandt virkelig irriterende tidligere, viser sig at have gode sider.

Alle kæmper for overlevelse. Der er dem der kæmper for at andre skal overleve og dem der bare tænker på dem selv. Det giver et godt nuanceret billede af hvor komplekst et menneske kan være. For selv dem der virker sympatiske, viser sig at være egoister når det kommer til stykket. Men sådan er mennesket. Det er langt fra alle der kun har det gode i sig og selv Hester, der har begået en utilgivelig synd, kan stadig elske og blive elsket.

Jeg må indrømme at jeg havde håbet på en anden skæbne for Tom og Hester (det kan jeg godt sige uden at spoile for meget), men så på den anden side, er det også bare en utrolig passende slutning. Jeg blev meget bevæget af den.

"Mortal Engines" er en serie jeg har nydt at læse - og høre som lydbog. Det er Lars Thiesgaard der har lagt stemme til og det gør han glimrende. Det er ikke en svær serie at læse, men den har alligevel en god dybde. Der er et væld af spændende personer med, som hver især er med til at gøre serien til en god læseoplevelse.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A Darkling Plain
Udgivet i: 2006 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 523
5 ud af 6 stjerner

fredag den 31. januar 2020

Cecilie Eken; Forbund [Anmeldereksemplar]

Cecilie Eken; Forbund (Karanagalaksen, #3) [Anmeldereksemplar fra Bog & Idé]

Bagsidetekst:
Saga og hendes medrejsende om bord på rumskibet Brimdir sætter kurs mod planeten Aohm for at advare Den Øverste Cirkel og afværge fyrst Almaz' forsøg på at overtage magten i galaksen. Men de er oppe mod stærke og kyniske kræfter, for fyrsterne fra Kamenia er ikke alene om at mene, at tiden er løbet fra Forbundet. For at finde allierede i en afgørende kamp for det, hun tror på, må Saga tage chancer, der kan koste både hende og andre livet. Og for Illarion - den fjende, hun har valgt at stole på - er tiden nu inde til endeligt at vælge side.

Denne serie er en helt unik. Det er en helt speciel læseoplevelse - lidt a la "Illuminae", som også er en helt særlig læseoplevelse (i hvert fald første bind i den serie). Der er dog ikke noget fancy setup som i "Illuminae", til gengæld er det en sproglig perle at læse.

Alle tre bøger er skrevet på hver deres måde og i dette tredje bind er historien så fortalt gennem logbogsnotater fra både Saga og flere af de andre karakterer. Det er deres beskrivelser og gengivelser af begivenheder og den er mere eller mindre blottet for følelser. Det gør det dog ikke til en mindre intens læseoplevelse.

Kapitlerne er forholdsvis korte og de mange skift gør at historien har et hastigt tempo, selvom den spænder over lang tid. Der er lange passager hvor der ikke er notater, fordi personerne skal rejse rundt i galaksen - og det er ikke bare lige sådan. Men historien taber ikke pusten af den grund, for der er heldigvis flere personer vi så hører fra. Der bliver flyttet på skakbrikkerne hele tiden og det er uvist i lang tid hvordan historien rent faktisk vil ende. Flere gange var jeg ikke overbevist om at det i det hele taget ville ende godt.

Det er dog med at holde tungen lige munden, for der er mange tråde der skal flettes sammen. Det lykkes heldigvis rigtig godt. Det er noget tid siden jeg har læst "Tillid", men historien kom hurtigt tilbage og det synes jeg var dejligt, netop fordi det er så kompleks en historie.

Alt i alt var det en virkelig fremragende læseoplevelse. Det er en virkelig spændende serie, der ikke kun handler om rumrejser, men også samfundsstruktur, magt, teknologi, traditioner og modet til at gøre hvad der er rigtigt - også selvom det kan koste en dyrt. Jeg giver serien mine varmeste anbefalinger!

Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2019
Antal sider: 437
6 ud af 6 stjerner

Læs mere om Cecilie Eken og hendes bøger her
Læs mere om "Forbund" her

tirsdag den 28. januar 2020

Simona Ahrnstedt; De skandaløse [Anmeldereksemplar]

Simona Ahrnstedt; De skandaløse [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
"Hvis han mistede hende, ville han sørge i resten af sit liv. Det var dette, Magdalena havde ment med følelser, som ikke gik over."

Wadenstierna Slot, 1685. Gabriel Gripklo er vendt hjem efter mange år i udlandet - med sig har han et blakket ry og en fransk elskerinde. Nu leder hans mor, enkegrevinden efter en passende hustru til ham.

Magdalena Swärd har været afhængig af lavadlens vejvilje, siden hun blev forældreløs som tiårig. Efter at være blevet bedraget af den mand, hun troede var hendes livs kærlighed, og hvis familie hun regnede som sin egen, bor hun nu alene med tjenestepigen Beata under kummerlige forhold. Så da opgaven som chaperone for den unge og smukke friherreinde Venus, som skal tilbringe sommeren på grev Gripklos slot, dukker op, kan hun ikke andet end gribe den.

Med sin skarpe tunge og puritanske kjoler er Magdalena indbegrebet af en kvinde, Gabriel normalt ville holde sig langt væk fra. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Det vender et upassende møde og et væddemål snart op og ned på med uoverskuelige konsekvenser for dem begge.

Åh altså, alt det drama! Nogle gange trænger jeg bare til at dykke ned i bog fyldt med intriger, skjulte agendaer og romantik. Og så er Simona Ahrnstedts bøger altså altid gode! Selvom de måske ikke efterlader en, med en dybere livsindsigt, formår de helt sikkert at underholde læseren.

Dette er tredje bind i serien om Wadenstierna Slot og jeg må dog indrømme at jeg bedst kunne lide to første. Ikke fordi denne ikke er god - det er den - men ja, de andre var bare bedre. Om det er fordi jeg finder Magdalena ret irriterende og Gabriel er i bund og grund bare en playboy der ikke vil tabe ansigt overfor sine venner. Det ligger i kortene at de vil forelske sig - og ja, det sker selvfølgelig ikke uden drama.

Som med den forrige, "Forpligtelser", har jeg ikke nok kendskab til Sverige i 1600-tallet, til at kunne sige hvor præcist og korrekt samfundet er beskrevet, men det føles troværdigt og det er vel nok i sig selv. Simona formår i hvert fald at male et billede af et slot der bruges til fest og farver. Til rænkespil og fremtidsplaner. Til at opfylde ønsker og knuse drømme.

Det er bestemt underholdende at læse om Magdalena og Gabriels aftale. Som læser ved vi fra start af hvordan det ender, men alligevel er rejsen derhen spændende og ret intens. Sproget er let og flyder godt, så vi er fanget fra start af.

Hvis du tidligere har læst Simonas bøger, skal du ikke snyde dig selv for serien om Wadenstierna. De kan også anbefales hvis du er vild med Lisa Klaypas' serier - disse foregår dog i England, men der er bestemt ikke skruet ned for dramaet, intrigerne eller romantikken.

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: De skandalösa
Udgivet i: 2013 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 363
5 ud af 6 stjerner

fredag den 24. januar 2020

Line Wenzel; Dronningernes erindringer [Anmeldereksemplar]

Line Wenzel; Dronningernes erindringer (Mindelandet, #1) [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst:
Dronningeslægten i Sunira besidder som de eneste i landet magiske evner, men prisen er høj. Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde.

I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningens hemmeligheder. Leonoras minder fra dengang er ofret i bytte for magien, og Tella bliver derfor tvunget ud på en rejse for at finde ud af hvilke hemmeligheder Melina kender til. På vejen møder Tella flere af de magikere dronningeslægten benægter eksistensen af, og hun bliver konfronteret med generationers bedrag. Hun må kæmpe alt hvad hun har lært, for dronningernes hemmeligheder kan få vidtrækkende konsekvenser, og Melina vil gå langt for at skade Tellas familie.

Bagsideteksten lover en magisk rejse hvor prinsesse Tella skal ud på en mission for at finde frem til dronningernes minder for at forhindre opstand og krig. Undervejs får hun selvfølgelig brug for alt sit mod og hun vil møde både venner og fjender - og mon ikke også der bliver plads til lidt flirt.

Jeg kan faktisk godt lide Tella. Det er rart at hovedpersonen er 17 år og ikke kun lige blevet teenager, det gør at hun føles mere moden - også selvom hun har levet et beskyttet liv på et slot. Hun har stadig gå-på-mod og er dumdristig. Flere gange undervejs træffer hun ikke så gennemtænkte valg, men hun formår at løse problemerne hun støder på. Jeg tror der er mange piger der vil følge sig inspireret af hende og kæmpe med hende. Jeg kom til at tænke på serien om Alanna af Tamora Pierce, som også er en pige med ben i næsen og godt tør kæmpe for det hun tror på.

Samtidig kunne jeg rigtig godt lide det med at dronningerne skal bruge et minde for at kunne bruge magi. Der er vel alting minder man gerne vil af med, og så alligevel ikke. For er alle minder ikke med til at gøre os til dem vi er? Hvis man ofre dem alle, hvor ender man så henne? Det er en interessant problematik og jeg er spændt på hvordan Tella vil leve med at skulle opgive noget af sig selv, for at kunne bruge magi.

Jeg ville dog ønske at der var gjort mere ud af worldbuildingen og beskrivelserne heraf. Der mangler dybde i dette første bind i "Mindelandet"-serien. Bogen er på knap 300 sider og jeg havde glædeligt læst 100 sider mere, hvis jeg havde fået flere detaljer med. Samtidig er den skrevet med ret stor font, så det tog ikke mere end et par timer at læse den (og ja, jeg ved godt at jeg læser hurtigt, men alligevel). Det er ikke fordi historien ikke er spændende og medrivende - det er den bestemt, men den er hurtig læst og den efterlod ærlig talt ikke et særlig stort aftryk i min hukommelse.

Jeg håber at nogle af alle de spørgsmål man efterlades med, besvares i det (de?) næste bind, som jeg også håber har jeg lidt mere dybde og tyngde end denne. Det er dog en rigtig fin debut og siden det er forfatterens første bog, er der plads til forbedring og udvikling af skrive- og fortællestil. Der er grobund for en fed serie.

Tak til Tellerup og forfatter for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 296
4 ud af 6 stjerner

onsdag den 22. januar 2020

Karen Vad Bruun; Kære Freja [Anmeldereksemplar]

Karen Vad Bruun; Kære Freja [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Ingen normal mennesker flytte til den by. Det er et sted, man flytter fra!"

Freja klarer faktisk det meste. Hun går i skole uden at tale med nogen. Hun tager hjem til lejligheden og flyttekasserne og er den voksne. Hun har styr på tingene, fordi nogen skal have det. Indtil hun ikke har det længere.

For pludselig sker der ting, Freja ikke kan styre.

Der er musicalen på skolen. Der er Benjamin og hans pandehår. Og der er en gammel dagbog i en flyttekasse.

Det er længe siden jeg gik i 7. klasse, men jeg kan alligevel godt genkende nogle af de følelser Freja tumler med i den her fortælling. Hun er lige startet i en ny klasse, det har jeg også prøvet, og det kan godt være ret skræmmende. Freja vil egentlig også helst bare være for sig selv, men så skal klassen lave musical og pludselig skal hun synge. Jeg tror der er mange der kan nikke genkendende til at ønske at man var usynlig.

Freja har det ikke så nemt derhjemme - forældrene er skilt, og hendes mor har svært ved at være der for hende. Hun drikker lidt for meget og efterlader ofte Freja alene hjemme. Alligevel er der lyspunkter når moren endelig er til stede - så hygger de sig rigtig meget.

Da Freja finder morens gamle dagbog, går det op for Freja at hun og moren måske ligner hinanden mere end hun havde troet. Frejas mor er også forelsket i en, ligesom Freja (måske) er forelsket i Benjamin. Frejas mor føler sig også misforstået og alene - ligesom Freja gør. Så morens dagbog, selvom Freja egentlig ikke burde læse i den, hjælper Freja ret meget. Handlingen tager også en ret fin drejning til slut og det får forfatteren fortalt på fineste vis.

Frejas mulige forelskelse er også ret fint beskrevet og jeg kan fint følge hendes usikkerhed. For hvordan ved man om nogen kan lide en? Hvordan skal man reagere når man så finder ud af, at den man godt kan lide, også godt kan lide en? De fine sommerfugle som Freja har i maven kan sagtens mærkes når man læser bogen.

Alt i alt er det en fin historie til piger der selv er i puberteten. Selvom der er lidt modløshed i starten af historien, ender den alligevel med at give læseren en form for håb for at det hele nok skal gå.

Tak til Corto for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Corto
Udgivet i: 2020
Antal sider: 143
5 ud af 6 stjerner

torsdag den 16. januar 2020

Line Kyed Knudsen; Jorden under os - De sidste zoner [Anmeldereksemplar]

Line Kyed Knudsen; Jorden under os - De sidste zoner [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Hvem kan man stole på i en verden på vej mod udslettelse?

Jeg tøver, for jeg har virkelig ikke lyst til at følge efter hende ind i skoven. Jeg kan høre bladene rasle i træerne. Der er noget, der bevæger dem. Men det er ikke vinden. Jeg bakker og ser flere træer svaje frem og tilbage op ad bjergryggen, mærker panikken feje fødderne væk under mig, da det går op for mig, at noget er på vej gennem skoven.

Vega bor i Grape Valley, som siden krigens start har været isoleret fra resten af samfundet, godt beskyttet af en høj mur med projektører. Men Vega ved ikke, hvad der er uden for muren.

Titan er præsidentens søn. Han er populær og rig og lever i et luksusliv i byen New Port. Han ved lige så lidt som Vega om, hvad der foregår uden for hans verden.

Ved et tilfælde mødes de to unge og bliver tvunget til at tage kampen op mod det onde, der truer med at ødelægge verden.

Den her historie var slet ikke som jeg havde forventet. De hemmeligheder der er, var ikke dem jeg havde troet og selvom der var lidt jeg nok havde forudset, så blev jeg glædeligt overrasket flere gange. Det er en ret intens historie og jeg læste den på et par timer, så opslugt var jeg.

Historien fortælles i et hastigt tempo og især efter at Vega kommer over på den anden side af muren (det kan jeg godt spoile uden at nogen bliver sure), er ikke mange øjeblikke til at stoppe op og trække vejret. Det gør at man som læser føler presset som Vega og Titan er under. De skal træffe svære beslutninger hurtigt og de har ikke altid mulighed for at tænke over konsekvenserne af de valg.

Jeg blev mindet om både "Mørkt stof" af Teri Terry, "Divergent" af Veronica Roth og Cecilie Ekens "Karana-galaksen". Ikke fordi "Jorden under os" som sådan minder om dem, men det er mere de følelser man har mens man læser den. Følelsen af ikke at se det hele billede, at blive holdt hen af fx myndigheder eller dem man holder af. Af håbløs- og rodløshed. Følelsen af ikke at passe ind.

Det er sådan en slags bog der ville gøre sig rigtig på film eller som tv-serie - altså hvis det bliver gjort ordentligt.

Der er flere ting jeg er spændt om kommer til at ske i næste bind, nu vil jeg ikke spoile for meget, men jeg blev efterladt med ret mange uafklarede spørgsmål og en del løse ender, men samtidig håber jeg også at jeg bliver positivt overrasket og at det jeg tror kommer til at ske, ikke nødvendigvis holder.

Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den til fans af de ovenstående serier. Til science fiction fans. Fans af dommedagshistorier og rumeventyr. Der er lidt for enhver og det fede er, at den kan læses både af drenge og piger - så har man en teenager der er glad for den slags bøger, så kan det her være et bud på den næste læseoplevelse.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2019
Antal sider: 286
5 ud af 6 stjerner

mandag den 13. januar 2020

Simona Ahrnstedt; Forpligtelser [Anmeldereksemplar]

Simona Ahrnstedt; Forpligtelser [Anmeldereksemplar fra Flamingo]

Bagsidetekst:
"Hun kunne godt bilde sig selv ind, at hun ikke vil have ham, men hendes krop forrådte hende, hver gang han strejfede den."

Östergötland, 1349. I en tid hvor en kvindes ære af afhængig af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana til en skovsø for at bade, inden sin trolovelse med bondesønnen Axel samme aften. Ikke langt derfra venter Markus Jærv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab for natten.

Da en af hans soldater kommer slæbende på en nøgen og vred Illiana, bliver det straks klart for Markus, at det er den forkerte kvinde, og at hun er datter af en af egnens stormænd. Det eneste den selvstændige, intelligente unge kvinde og den barske kriger herfra kan blive enige om, er, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. En enighed, der hverken deles af Illianas familie eller kongen - og få dage efter har de indgået ægteskab og er på vej ud på en farefuld og udfordrende rejse til Markus' stenborg nordpå.

Jeg ved ikke så meget om historie, senmiddelalder eller 1300-tallet. Jeg har derfor ingen beviser for om beskrivelserne af hvordan livet var i 1349 i Sverige er rigtige. Men det føles plausibelt og troværdigt. Det føles virkeligt og sådan har det været med Simonas tidligere bøger også. Hun skriver på en virkelig nærværende måde, der gør at jeg som læser, sagtens kan se det hele for mit indre blik.

Hun formår også at give alle sine personer en stemme - selv bipersonerne får ofte lov til at sige lidt i et kapitel hist og her og det er alt sammen med til at give en dybere historie. Især fungerer det godt i de af historierne, hvor der er en tredje part der vil de to hovedpersoner ondt på den eller anden måde. Så er vi hele tiden et skridt foran vores hovedpersoner, men samtidig ved vi ikke nødvendigvis mere end de gør - jeg håber det giver mening.

Samtidig er hendes hovedpersoner meget likable. Selvom Markus er hård i filten og ikke er bange for at sige tingene som de er, har han jo også et hjerte af guld som Illiana nok skal finde frem til. Og Illiana, som egentlig ikke giver meget for ægte kærlighed, kan ikke lade være med at få følelser for Markus - især den Markus han er når han er alene med hende. Ofte har Simonas mænd et blakket ry, som kvinderne i bøgerne skal få sat styr på og det synes jeg fungerer rigtig godt.

Måske lidt trivielt, når det er det samme der sker i langt de fleste af bøgerne, men jeg læser ikke de her bøger for at opleve noget nyt. Jeg læser dem fordi de netop er genkendelige. De er spændende, uden at blive alt for nervepirrende. De er intense, fordi den kærlighed som hovedpersonerne ofte oplever, er stor og altopslugende, når de endelig lader den slå rod. De er underholdende, fordi der ofte er pinlige situationer og akavede øjeblikke. Alt i alt er de bare god underholdning og derfor læser jeg dem!

Tak til Flamingo for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Original titel: Betvingade
Udgivet i: 2012 (på svensk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 385
6 ud af 6 stjerner

torsdag den 9. januar 2020

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm II [Anmeldereksemplar]

Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker; Grimm II [Anmeldereksemplar fra People's Press]

Bagsidetekst:
Flere historier, der er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles ...

Velkommen tilbage til Grimms grumme verden og til ti historier, der på en og samme tid er både gamle og helt nye. Forfatterne Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har gendigtet endnu ti af brødrene Grimms bedste og mest grufulde eventyr, så vi kommer helt ind i fortællingerne og langt ind i den farlige verden, der var engang. Glæd dig til en samling rigtig gode historier, der får hårene til at rejse sig, og som samler familien.

Jeg gik og troede at de udvalgte eventyr til "Grimm" var de grumme eventyr - det var de til dels også, men der er et par enkelte heri, der er meget værre! Der er dog ingen af dem der er for sarte sjæle det er helt sikkert! Det er faktisk heller ikke nogen jeg ville læse højt for Iris inden hun skal i seng. Det er nok nærmere nogen der skal læses ved højlys dag så man undgår at få mareridt af dem!

Jeg gik også og troede at jeg kendte ret mange af Grimms eventyr - det gjorde jeg bestemt ikke! Faktisk er der kun tre historier i denne bog som jeg kendte i forvejen, "Snehvide", "Sommer og vinterhaven" og "Tornerose". Måske har jeg engang hørt de andre, men det er ikke noget jeg husker. Jeg tvivler dog på at jeg kommer til at glemme dem nu!

En af de historier der gjorde mest indtryk på mig var "Enebærtræet". Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, måske fordi jeg selv er mor, måske fordi den på en eller anden måde er mere morbid end de andre. Den trykkede i hvert fald bare på nogle rigtige knapper hos mig. Det samme gjorde "Sommer og vinterhaven" - for en der elsker historien om "Skønheden og Udyret" var det her faktisk en ret interessant læseoplevelse.

De andre eventyr i denne bog er "Hånden med kniven", "Bjørnemanden", "Det blå lys", "De tre håndværkssvende", "Sesambjerget" og "Mariabarnet" - mange grumme historier, med besøg af Djævelen, mødre der ikke vil have deres døtre skal blive smukkere end dem. Mødre der slet ikke skulle have haft børn og mange andre afskyeligheder. Som skrevet før, så er det ikke for sarte sjæle!

Denne udgave er også krydret med John Kenn Mortensens utrolig smukke, detaljerede, dystre og ofte ret uhyggelige illustrationer. Den mand er virkelig talentfuld og jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer han bruger på hver illustration. Detaljegraden er virkelig imponerende. Samtidig vil jeg faktisk også nødig vide hvad der foregår inde i hovedet på ham.

Alt i alt er "Grimm II" en storslået læseoplevelse og igen er der kræset for detaljerne. Bogens cover er lækkert at røre ved, den rykke ryg og sider gør at den føles solid og så gør det bare noget at sidde med en stor bog, med mange sider og læse. Det er svært at forklare, men det gør noget godt for læseoplevelsen - i hvert fald for min!

Tak til People's Press for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: People's Press
Udgivet i: 2019
Antal sider: 235
6 ud af 6 stjerner