Carissa Broadbent; The Serpent and the Wings of Night

Carissa Broadbent; The Serpent and the Wings of Night (Crowns of Nyaxia, #1)

Bagsidetekst:
Human or vampire, the rules of survival are the same: never trust, never yield, and always – always – guard your heart.

The adopted human daughter of the Nightborn vampire king, Oraya carved her place in a world designed to kill her. Her only chance to become something more than prey is entering the Kejari: a legendary tournament held by the goddess of death herself.

But winning won’t be easy amongst the most vicious warriors from all three vampire houses. To survive, Oraya is forced to make an alliance with a mysterious rival.

Everything about Raihn is dangerous. He is a ruthless vampire, an efficient killer, an enemy to her father’s crown… and her greatest competition. Yet, what terrifies Oraya most of all is that she finds herself oddly drawn to him.

But there’s no room for compassion in the Kejari. War for the House of Night brews, shattering everything that Oraya thought she knew about her home. And Raihn may understand her more than anyone – but their blossoming attraction could be her downfall, in a kingdom where nothing is more deadly than love.

Jeg har flere gange stødt på den her, både på TikTok og Instagram. Den har været udsolgt fra forlaget (den skulle gerne komme i handlen igen til december) og ved en fejl købte jeg to’eren – ups. Til mit forsvar minder forsiderne en del om hinanden …

Heldigvis kunne jeg låne bogen på biblioteket og så havde jeg også en deadline for hvornår jeg skulle have den læst: indenfor en måned.

Og jeg nåede det – faktisk tog det mig kun en lille uges tid at få den læst og hvilken fornøjelse det var (indsæt selv hjerteemoji her).

Når man har læst ACOTAR, ”Crescent City” og ”From Blood and Ash” skal der ret meget til for at gøre mit romantasy-hjerte tilfreds. De tre serier (jeg ved godt jeg ikke er færdig med FBAA endnu), har et virkelig højt niveau af både velskrevet universer, detaljer, fede karakterer og spice.

Jeg kan vist rolig sige at man får lidt af det hele i ”The Serpent and the Wings of Night”. Dog skal man vente længe på smutten, men når den endelig kommer, er det hele ventetiden værd. Spændingen stiger stille og roligt for så til sidst at eksplodere. Slowburn kan bestemt også noget.

Især fordi man får lov til virkelig at komme tæt på hovedpersonerne inden de kaster sig frådende over hinanden. Oraya er en interessant karakter der både gerne vil glæde sin far, men samtidig også har sine egne meninger og holdninger. Især forholdet til faren aka kongen, bliver langsomt presset til det yderste – og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at der er mange hemmeligheder der skal afsløres til sidst …

Raihn er som skurke nu er flest – hårde og muskuløse på ydersiden, hjertevarme og loyale på indersiden. Jeg er vild med Oraya og Raihns kemi og ping-pong – der er flere virkelig geniale scener der fik mig til at grine. Samtidig kæmper de begge to med en del bagage, der både kan være svær at tilgive og komme videre fra - mon de kan det sammen?

Nu venter bog to, ”The Ashes and the Star-Cursed King”, og jeg er virkelig spændt på hvor forfatteren tager os hen. Der er stadig ubesvarede spørgsmål og jeg forventer bestemt at blive overrasket af flere plottvists.

Læs bogen hvis du er til ovennævnte serier, sprængfarlig kemi, skønne karakterer, spice og ja, bare romantasy når det er bedst.

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2022
Antal sider: 491
6 ud af 6 stjerner

Samuel Bjørk; Ulven blotter sine tænder [Uopfordret anmeldereksemplar]

Samuel Bjørk; Ulven blotter sine tænder [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
To elleveårige drenge bliver fundet dræbt på en mark uden for Oslo. Mellem dem ligger en død ræv. Sagen minder i foruroligende grad om en otte år gammel drabssag fra Sverige, hvor drabsmanden trods ihærdig efterforskning stadig går fri.

Holger Munch, der er nyudnævnt leder af sin egen drabsenhed i Oslo, har brug for hjælp til at opklare sagen. Han får et tip om en ung talentfuld politielev, Mia Krüger, og tilbyder hende en plads på holdet. Med sit skarpe blik er Mia i stand til at få øje på nye sammenhænge, der kan hjælpe dem i jagten på en særdeles kynisk morder, der ellers i den grad forstår at skjule sine spor.

Sammen graver Munch og Krüger i de mørke og rædselsvækkende sager, der viser sig at være langt mere indviklede, end de havde forestillet sig. Og presset bliver kun større, da de får besked om, at der er forsvundet to drenge mere.

Det er ikke mange krimier jeg læser, men nogle gange kommer lysten over mig – og da den gjorde det nu her, var jeg glad for at have den nyeste bog af Samuel Bjørk til at stå i min stak af ulæste bøger (som, tak fordi du spurgte, bestemt ikke er blevet mindre).

Jeg har læst – og nydt – de tre andre bøger i serien om Munch og Krüger. Serien der begynder med ”Der hænger en engel alene i skoven” er en barsk serie med triste skæbner, dårlige beslutninger, bestialske mord og personer der kæmper rigtig meget med dem selv. Det er ubehagelig læsning, men stadig spændende.

”Ulven blotter sine tænder” er forløberen til de tre andre bøger i serien. Her møder vi en helt ung Mia Krüger, der stadig går på politiskolen og en Holger Munch, der endnu ikke har alt for mange uhyggelige sager under vesten til at han kan fungere ordentligt. Hvilket egentlig også gør sig gældende for Mia.

Sammen med resten af holdet skal de forsøge at regne sammenhængen mellem to mord ud, inden morderen slår til igen. Det kræver alt af dem, da der er mange hemmeligheder, få svar og endnu færre ledetråde at gå i gang med.

Jeg ved ikke helt hvad der er med Samuels skrivestil, men den fungerer rigtig godt til mig. Kapitlerne er korte, handlingen hurtig og vi følger rigtig mange forskellige personer. Det kan godt virke forvirrende i starten, når man bliver præsenteret for nogen, der først får betydning senere hen, men det holder læseren på tæerne og gør at man har lyst til at blive ved med at læse.

Som læser er intet givet på forhånd og man gør ligesom politiet, mistænker de forkerte og bliver forvirret undervejs. Alle mine gætterier blev i hvert fald trampet ned undervejs.

Det er en virkelig god historie og hvor de tre andre bøger var meget mere væmmelige, er den her i den lidt mildere ende. Måske fordi holdet ikke er så sammentømret endnu, hvem ved. God, det er den i hvert fald.

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alpha
Udgivet i: 2023 (på dansk)
Original titel: Ulven
Antal sider: 520
5 ud af 6 stjerner

Sophie Souid og Thomas Hjorthaab; Møgmis: En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner [Anmeldereksemplar]

Sophie Souid og Thomas Hjorthaab; Møgmis: En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Siverts lille kusine Marie kommer på besøg. Og pludselig bliver Møgmis leget med. Og kaldt sukkermås og prutfis og får seriøs kamp til sin pels, for kusine Marie er noget af en potefuld. Og en rædsom rolling, hvis du spørger Møgmis (og Sivert). Møgmis indstiller derfor sine onde planer om at gøre det af med Sivert og beslutter at give kusine Marie en lærestreg. Men det går ikke som forventet. Slet ikke, faktisk.

Da jeg første gang læste bogen om Møgmis, må jeg indrømme at jeg var lige dele fascineret og en smule skræmt over at man kunne skrive sådan noget voldeligt og blodigt noget til børn. Nu har jeg efterhånden læst dem en del gange og nu er jeg hooked. Så hooked at jeg anbefaler den til alt og alle der vil lytte – kollegaer, gæster på biblioteket og nu også dig der læser med her.

I første bind møder vi ”Puttegøj-Ronaldo” aka Møgmis. Møgmis er Siverts kat og Sivert troede i sin barnlige naivitet at en kat ville være det nemmeste og bedste legetøj, men bare ærgerligt. Møgmis får skylden for alt, måske især det som den aldrig kunne have gjort. Møgmis hader Sivert og Sivert hader Møgmis. Møgmis elsker at udtænke måder hvorpå han kan slå Sivert ihjel.

Pssst, inderst inde kan Møgmis jo godt lide Sivert, men han vil dælme ikke stå ved det!

Nu er vi så kommet til bog nummer tre i rækken – ”En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner” og Møgmis må indstille sit ellers glimrende og gennemtænkte hævntogt mod Sivert for at tage sig kærligt at kusine Marie der skal bo hos Sivert i en uge.

Kusine Marie er bare ikke lige sådan at hamle op med og Møgmis får brug for al sin snuhed, al sin opfindsomhed og muligvis al sin grusomhed for at få kusine Marie ned med nakken.

Som i de to foregående bind er der ikke sparet på de fuldstændig syret ting Møgmis gør. Der er ikke sparet på vold, blod, snot og grædende børn. Ej heller er der sparet på fuldstændig vanvittige ideer – som folk med små børn på en eller anden måde sagtens kan sætte sig ind … og måske finde en smule fristende …

Hvis du endnu ikke har læst bøgerne om Møgmis, kan jeg kun sige ”KOM I GANG” – ligegyldigt om du er barn, ung eller voksen. De er hylende morsomme, vanvittige og elskelige deres helt egen unikke måde. Jeg glæder mig til at læse flere.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: Gads Forlag
Udgivet i: 2023
Antal sider: 72
5 ud af 6 stjerner

Josefine Ottesen; Drømmemesteren, Del 1 og 2

Josefine Ottesen; Drømmemesteren, Del 1 og 2

Bagsidetekst:
Tuva fra Højlandet drømmer om en forfærdelig katastrofe, der vil ramme landet langs den store flod. Drømmen er en advarsel fra guderne, siger hendes bedstefar. De er vrede over menneskenes hæmningsløse udnyttelse af naturen. Tuva bliver nødt til at drage ned til den store by ved flodmundingen for at skaffe sig adgang til Drømmemesteren og fortælle ham om drømmen. Men hvordan skal en rensdyrhyrde fra Højlandet trænge igennem til magtens grådige cirkler i en by, der har glemt alt om den gamle pagt mellem guder og mennesker?

Når man er Danmarks ukronede fantasydronning og har 40-års forfatterjubilæum, så skal det fejres med maner. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end ved at selvudgive en virkelig flot, gennemført og spændende bog? Eller bøger, for der er nemlig to.

Man kunne være med til at støtte udgivelsen ved hjælp af en crowdfunding og det gjorde jeg – for selvom jeg faktisk aldrig har læst noget af Josefine, så kender jeg til hende og har hørt mange andre rose hendes bøger. I forbindelse med udgivelsen, kom Josefine endda også et smut til Aalborg og besøgte biblioteket hvor hun fortalte om ”Drømmemesteren”, om tankerne bag og hvordan hun skrev bøger. Der var også spørgsmål fra de andre gæster og det var i det hele taget en hyggelig aften.

Den aften fik jeg mine eksemplarer af bøgerne med hjem – og de er i sandhed smukke. Der er kælet for både det ydre og det indre med guldprint, genbrugspapir og et flot persongalleri bagerst i bøgerne.

Historien er high fantasy med en stærk heltinde, der skal gå grueligt meget igennem. Der er magi, drama og politiske intriger. Der er korrupte magtindehavere, slaver der vil gøre oprør og mange forskellige dagsordener der skal holdes styr på. Og netop det med at holde styr på, er måske den eneste anke jeg har.

Der er rigtig mange personer at holde styr på og en gang i mellem bliver det en smule rodet og lidt langhåret. Selvom Josefine selv siger at den er for 12- til 100-årige læsere, skal man være en ret stærk læser for både at følge med i historien og få det hele ud af den.

Hvis man ser bort fra det, er det en virkelig storslået historie og jeg er glad for at mit første møde med Josefine blev den her.

”Vi kan ødelægge i vrede, men kun bygge op med håb.”

Fakta:
Forlag: Selvudgivet
Udgivet i: 2023
Antal sider: Del 1: 333 og Del 2: 393
5 ud af 6 stjerner

StineStregen; Vokseværk [Anmeldereksemplar]

StineStregen; Vokseværk [Anmeldereksemplar]

Beskrivelsen af bogen på Saxo:
En stribebog om livet som kvinde set gennem StineStregens sårbare, sjove og skarpe pen. Hvad sker der, når man begynder at få styr på sin uddannelse og sit arbejdsliv - og alle omkring en kaster sig ud i parforhold og børn? Og hvordan reagerer omverdenen, hvis man faktisk ikke vil have børn?

Det er ingen hemmelighed at jeg er stor fan af Stine og hendes tegneserier. Jeg er pjattet med hendes enkle og alligevel detaljerede streg. Hun formår med meget få streger at gøre det helt klart hvordan hendes karakterer har det. Hvilket gør dem utrolig troværdige.

”Vokseværk” er tredje del af Stines ”opvækst”-serie, eller hvad man nu kan kalde det. De to første ”Det bliver et langt liv” og ”Forklædt som voksen”, handler henholdsvis om de svære teenageår og årene som ung voksen. Og der er masser af ting at tage fat på!

I ”Vokseværk” tager Stine fat på en ny problematik: at være voksen uden at have lyst til at få børn.

Som en med børn, kan netop den tankegang være svær at sætte sig ind i – og så alligevel ikke. For det hele kommer ned til om man har lyst til at få børn. Den lyst kan være svær at sætte ord på og endnu svære at forstå, hvis man netop har den.

Stine forklarer – som kun hun kan – hvordan det er at blive konfronteret med netop dette fravalg af børn. Hvordan hun føler samfundet og hendes omgangskreds ser hende. Hvordan det får hele til at føle, når hun gang på gang skal forsvare sin manglende lyst til at få børn.

For er det nødvendigt at få børn, hvis man ikke har lyst? Som en af striberne i bogen viser, er man – ifølge en artikel i Politiken – først fuldendt som kvinde, når man har fundet den mand, man vil have børn med. Og helt ærligt, det er da noget fis.

Hvis du har læst de to foregående bøger i serien, skal du ikke snyde dig for denne. Den er stærk, ærlig, tankevækkende og smuk og Stine slår igen hovedet på sømmet og rammer virkelig mange med sin historie.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gads Forlag
Udgivet i: 2023
Antal sider: 144
5 ud af 6 stjerner