Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst på "Oprører":
Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. 

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. 

Dette er min historie ...

Jeg har læst bøgerne om Dominic før, men det er flere år siden - faktisk helt tilbage i 2013 (what?!), da den første, "Oprører", udkom. Tænk, at det er så længe siden. Jeg har flere gange haft lyst til at genlæse dem og især efter at have læst "Låsen & Vogteren" var lysten stor. Så opdagede jeg heldigvis at to af mine med-bookstagrammere lavede en readalong på hele serien og så greb jeg chancen og læste med. 

Det var en meget anderledes oplevelse at læse bøgerne anden gang. Det er sjovt at der er nogle ting der stod meget klart i min erindring, mens andre var helt væk. Det er helt klart "Oprører" jeg husker bedst. I "Udvalgt" og "Revolution" var det kun enkelte steder jeg kunne huske, så det var næsten som at læse dem for første gang.

Jeg nød virkelig gensynet med Dominic, Syranthia, Benjamin, Michael og alle de andre. Det er vist ingen hemmelighed at Dominic er en af mine helt store litterære forelskelser (jeg nyder virkelig min plakat med ham!). Selvom han er rapkæftet og utilregnelig, har han et hjerte af guld, en fed humor og jeg ville ikke tøve med at gå i krig, hvis han stod ved min side. Syranthia, åh, den faldne engel, der har opgivet så meget for kærlighed. Benjamin, der pissede mig af første gang jeg læste den, var stadig en pain in the ass - så intet nyt under solen der.

Jeg var spændt på om historien stadig holdt - her 8 år efter den udkom - og jeg blev glædeligt overrasket over at det gør den. Det er stadig en spændende, medrivende og følelsesladet læseoplevelse. Jeg tror jeg blev mere rørt denne gang end første gang jeg læste den. Jeg er glad for at jeg besluttede mig for at læse dem igen og jeg er sikker på at det ikke bliver sidste gang jeg genlæser dem. Det er ikke lige sådan at slippe Dominic igen!

Tak til Tellerup og Louise Haiberg for anmeldereksemplarer (dengang de var nye)!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: "Oprører" - 2013, "Udvalgt" - 2014, "Revolution" - 2015
Antal sider: "Oprører" - 482 sider, "Udvalgt" - 414 sider, "Revolution" - 481 sider
Samlet antal stjerner: 6 ud af 6 stjerner

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre

Karoline Stjernfelt; I morgen bliver bedre - "Kongen" og "Dronningen"

Bagsidetekst på "Kongen":
I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind - og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre.

Jeg har længe haft kig på denne tegneserie og da jeg skulle skrive om forfatteren i forbindelse med mit arbejde, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg lånte bøgerne af en kollega og jeg nød hver en side af de to flotte tegneserier – bind to, mere end bind et.

Det er den kendte historie om Christian d. 7, Caroline Mathilde og Struensee i nye, moderne, ærlige, skrøbelige og flotte klæder. Karolines streg er helt utrolig. Bind et, ”Kongen”, er ikke helt på niveau med bind to, ”Dronningen”. Der er noget med farvespillet, jeg synes er bedre i toeren. Måske Karoline lige skulle løbes lidt i gang eller måske er det for at illustrere fortællerens personlighed og følelser. Jeg er ikke helt sikker, men jeg synes dog at ”Dronningen” er flottere end ”Kongen”.

Historierne i begge bind er dog interessante og medrivende. Selvom jeg kendte historien sådan perifert, er det anderledes at læse den som tegneserie og jeg må sige at det fungerer ganske glimrende. Det er tydeligt at se personernes følelser, ubehag, glæde, sorg og meget mere i Karolines streg.

Netop følelser fylder rigtig meget i begge bøger. Christian der kæmper med kronens vægt, sit eget sind og modstridende følelser for Caroline Mathilde. Dronningen kæmper med at føle sig værdig, set og forstået - ikke kun af kongen, men af alle dem hun omgiver sig med. Denne forståelse finder hun i Struensee og det er nok derfor hun indleder et forhold til ham.

Jeg er meget spændt på at se og læse tredje bind. Hvis jeg skal komme med et kvalificeret gæt, vil jeg gætte på at det er Struensee der pryder den forside. Hvordan stregen og farvevalget bliver, ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive en storslået afslutning på "I morgen bliver bedre".

Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: "Kongen" (2015) og "Dronningen" (2020)
Antal sider: "Kongen" - 157 og "Dronningen" - 229
"Kongen" - 5 ud af 6 stjerner
"Dronningen" - 6 ud af 6 stjerner 

Sarah J. Maas; Throne of Glass

Sarah J. Maas; Throne of Glass (Throne of Glass, #1)

Bagsidetekst:
Meet Celaena Sardothien. Beautiful. Deadly. Destined for greatness.

In the dark, filthy salt mines of Endoiver, an eighteen-year-old girl is serving a life sentence. She is a trained assassin, the best of her kind, but she made a fatal mistake. She got caught.

Young Captain Westfall offers her a deal: her freedom in return for one huge sacrifice. Celaena must represent the prince in a to-the-death tournament - fighting the most gifted thieves and assassins in the land. Live or die, Celaena will be free. Win or lose, she is about to discover her true destiny. But will her assassin's heart be melted?

Jeg har længe haft kig på denne serie og jeg har hørt fra mange at jeg skulle få taget mig sammen til at læse den. Jeg elsker forfatterens serie om Feyre og Rhysand og alle de andre og "House of Earth and Blood", der virkelig slog benene væk under mig. Da en veninde spurgte om vi ikke skulle lave en buddyread af "Throne of Glass" på Instagram, slog jeg til! At hun også havde bøgerne til salg i flot indpakning hjalp på overtalelsen. Jeg har nok udsat at læse den, fordi det ikke var alle bøgerne der var oversat og jeg var spændt på om jeg kunne holde ud af læse dem på engelsk, men efter at have læst "House of Earth and Blood" og "To Sleep In a Sea of Stars" - ved jeg at jeg godt kan!

Jeg har hørt delte meninger om hovedpersonen, Celaena - at nogen fandt hende vældig irriterende, andre at de godt kunne lide hende. Jeg må indrømme at jeg tilslutter mig dem der godt kan lide hende. Jeg synes hun er ret bad ass. Hun siger sin mening, er ikke bange for noget (i hvert fald ikke særlig meget), hun nægter at give op og hun kæmper til det allersidste. Jeg tager hatten af for hende! Samtidig har hun de bedste kommentarer og comebacks og jeg ser frem til at grine (og helt sikkert græde) i de næste bind. 

Uden at spoile (for det har vi alle regnet ud), bliver hun Kongens lejemorder - hvilket medfører at hun nu skal tage imod ordre fra en mand hun hader. Jeg fornemmer dog at der ligge ret meget under overfladen til det had og jeg glæder mig til at finde ud af mere. Vi har kun kradset i facaden. Om jeg kan lide det der er under, er jeg dog meget i tvivl om. Hvis jeg kender forfatterens skrivestil rigtigt, skal tingene blive en hel del mere dystre, før det bliver godt igen.

At læse bogen på engelsk var faktisk ikke den hindring jeg havde troet det ville være. Jo, det tog da lidt længere tid end hvis den havde været på dansk, men jeg nød forfatterens skrivestil og der er virkelig mange gode scener og citater som jeg vil tage med mig. Persongalleriet lægger også op til drama - især hvis de vigtigste bipersoner går igen. Der er samme gode ping-pong og kemi, som i forfatterens andre bøger og det er netop en af grundene til at jeg elsker dem så meget.

Hvis man har læst "A Court of Thorns and Roses" og "House of Earth and Blood", synes jeg bestemt ikke man skal snyde sig for denne - jeg er spændt på at læse videre, da bøgerne skulle blive bedre og bedre! Jeg er i hvert fald hooked!

Fakta:
Forlag: Bloomsbury
Udgivet i: 2012
Antal sider: 406
5 ud af 6 stjerner

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Christopher Paolini; To Sleep In a Sea of Stars

Bagsidetekst:
Space holds countless secrets. She just found the deadliest one.

During a routine survey mission on an uncolonized planet, Kira finds an alien relic. At first she's delighted, but elation turns to terror when the ancient dust around her begins to move. 

As war erupts amon the stars, Kira is launched into a galaxy-spanning odyssey of discovery and transformation. First contact isn't at all what she imagined, and events push her to the very limits of what it means to be human.

While Kira faces her own horrors, Earth and its colonies stand upon the brink of annihilation. Now, Kira might be humanity's greatest and final hope ...

Jeg ville nok aldrig været gå i gang med denne mursten af en sci-fi roman, hvis ikke det var fordi havde vundet prisen for bedste sci-fi på Goodreads sidste år, og at jeg derfor skulle læse den sammen med Goodreads-gutterne. Jeg kan egentlig godt lide at læse sci-fi, men 800+ sider? Og så endda på engelsk. Men jeg er en stædig læser og jeg kom igennem - selvom det holdt hårdt.

Det er egentlig ikke fordi det er en dårlig historie. Tværtimod, er den faktisk ret interessant, men der er bare virkelig mange lange scener med meget lidt handling og det trækker altså virkelig læseoplevelsen i langdrag. Efter de første sider havde jeg fornemmelsen af at den ville være meget Extant-agtig (en sci-fi tv-serie), men hvor tog jeg dog fejl. Det er derimod en historie om overlevelse, om magtmisbrug og vold. Men samtidig også en historie om tilgivelse og håb. Hvis altså man er villig til at ofre alt for at få det.

Hovedpersonen Kira bliver gang på gang sat i situationer hvor hendes dømmekraft testes. Hun står overfor livsomvæltende beslutninger og jeg ved faktisk ikke helt om hun træffer de rigtige valg. Der er ret mange andre karakterer at holde styr på - nogle mere underholdende end andre, Gregorovich, er helt klart en favorit, men jeg kunne nu også godt lide Falconi og resten af besætningen på Wallfish. Det er dog Kira der er fortælleren og det bliver en kende ensformigt efter så mange sider - især fordi hun danser meget om den varme grød og alting tager lang tid.

Som sagt, følte jeg at det var en meget lang historie. Jeg mistede fokus flere gange undervejs og der er helt sikkert detaljer jeg har misset fordi jeg lige var uopmærksom. Det er faktisk sådan en slags historie jeg tror ville gøre sig meget bedre som fx tv-serie eller film.

Jeg tænker dog at hvis man er sci-fi-fan og ikke har noget imod en ret langstrakt historie, med et komplekst persongalleri og handling, så kunne dette godt være et bud på en bog man skulle kaste sig over. Til os andre dødelige, vil jeg nok sige at vi godt kan springe over i denne omgang. 

Fakta:
Forlag: Tom Doherty Associates
Udgivet i: 2020
Antal sider: 878
4 ud af 6 stjerner

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Charlotte Fischer; Darling Daniel [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen.

Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.

Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. "Vi gør alt sammen" er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen ...

Med "Darling Daniel" er vi tilbage i Nordsjælland, som vi forlod i "Smukke dreng". Historierne hænger ikke sammen, udover at de foregår i samme miljø. Daniel er nok lidt en mors-dreng, men god nok. Han sætter familien og venskabet med Mads højt - disse ting bliver dog presset da han møder Ama og Mynte og de andre fra Lapin Vert - en studenterforening, som vi kender dem fra USA, med skumle optagelsesprøvelser og et skræmmende sammenhold. Daniel udvikler sig fra at være en ordentlig god dreng, til at ignorere alle advarselslamper. Indtil det kommer for tæt på.

Som med "Smukke dreng" efterlades man som læser med en klump i halsen og ondt i maven over at man kan behandle ens medmennesker som Ama og Mynte gør. Bare fordi man er født med et platinkort i munden og en guldske i røven, må man gerne opføre sig ordentligt. På den anden side, hvis man har været overladt til sig selv stort set hele ens opvækst, ikke kender til ordet "nej" eller ved hvad grænser er, så må det forskubbe på ens morale kodeks. Det er i hvert fald tydeligt at Ama og Mynte (mest Ama), trænger til at blive opdraget, lære konsekvenser og at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.

Jeg ved ikke hvor meget af det der sker i bogen rent faktisk kunne ske i virkeligheden. Hen af vejen er det meste af det plausibelt, men der er et par gange hvor jeg alligevel synes det bliver lidt for overdrevet - vil ikke nævne dem her, men læg selv mærke til det. Jeg kan igen ikke lade være med at tænke på filmen "Rich Kids" - unge, med penge og midler og virkelig langt væk fra virkeligheden.

Et af temaerne i bogen er voldtægt, men her, er det Daniel der bliver voldtaget. Og kan en fyr blive voldtaget? Det er meget tabu og det kan jeg godt forstå. Daniel ønsker ikke at snakke om det, men indser at det kan æde ham op, hvis ikke han åbner op for det. Og det er ikke hans skyld! Det kan aldrig være offerets skyld. Mand eller kvinde, er lige meget. Offeret er uden skyld. Netop denne oplevelse er med til at åbne Daniels øjne for hvad det er han er kommet ud i og er startskuddet til at han vil løsrive sig fra Lapin Vert - hvilket jo selvfølelig ikke er noget man bare lige gør. Ikke uden konsekvenser i hvert fald.

Hvis man er til de barske og rå realistiske ungdomsbøger, bør man ikke snyde sig selv for hverken "Smukke dreng" eller denne. Samtidig er det utrolig forfriskende at have en mandlig hovedperson - ungdomsbøger er ofte med kvindelige hovedpersoner, men fyrene har også ret til at få en stemme med.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 336
5 ud af 6 stjerner