Ella Andrup; Krydderier i Gårdhaven [Anmeldereksemplar]
Bagsidetekst:
Køkkenchefen Emmas største passion har altid været madlavning, men da Café Agnes får en ny bestyrer, kommer der andre boller på suppen...
Som garvet kok på Hjørrings lokale café ved Emma lige, hvor gryden skal stå. Men der bliver vendt op og ned på hendes hverdag, da den nye bestyrer Thor, melder sin ankomst. Han er fuld af fikse ideer, og selvom hun ikke er begejstret for dem, skal hun kæmpe for ikke at falde for hans ligefremme charme...
Samtidig forsøger hun at finde frem til et helt bestemt krydderi til en meget særlig familieopskrift. Den sidste opskrift, hun mangler, for at kunne færdiggøre den kogebog, hun altid har drømt om at skrive. Tanken om krydderiet kan ikke slippe hende, men måske mangler hun også noget andet i sit liv? Det er tid til, at Emma ser op fra gryderne, og det bliver både surt, sødt, salt og bitteret.
Det er sjældent jeg skriver en anmeldelse med det samme når jeg har læst en bog. Faktisk plejer der at gå et par dage inden jeg får taget mig sammen, men lige til den her. Der gør jeg en undtagelse.
Jeg har læst (lyttet - men det tæller stadig som læsning) bogen på en formiddag. Jeg har ferie og jeg har været i Aalborg og klare forskellige ting og hørte lydbogen færdig mens jeg kørte hjem. Jeg sidder lige nu, mens jeg skriver anmeldelsen i mine sko, jakke og tørklæde - for jeg er nødt til at skrive anmeldelsen med det samme.
Jeg smågræd på vej hjem i bilen, for den her bog er altså noget af det fineste jeg har læst - og der var især en ting jeg kunne nikke genkendende til.
Inden vi når til det, vil jeg sige at det er en bog om at finde kærligheden og om at turde følge ens drømme. Det er en historie om at turde sige fra og sætte foden ned når der er noget der er uretfærdigt - eller når man bliver voksen-mobbet og/eller chikaneret af andre voksne.
Samtidig er det en historie om hemmeligheder og hvad de kan gøre ved en når man har holdt på dem for længe. Jeg kan ikke sige noget præcist om dem, for så vil jeg spoile historien alt for meget, og det vil jeg ikke.
Dog kan jeg godt sige at Emma lider under tabet af sin far og som en der har mistet sin far, kan jeg fuldt ud sætte mig ind i hvordan hun har det. Man kan ikke længere lige ringe, skrive eller svinge forbi og få et godt råd. Jeg kan stadig høre min far komme med tøre bemærkninger og jeg siger nogle gange til mig selv, at her ville han have gjort sådan og sådan.
Det er en følelse der er svær at sætte fingeren på. For selvom han har fået fred - og det var det bedste for ham - så savner jeg ham stadigvæk. Jeg kan godt forstå Emmas behov for at ville skrive til ham og fortælle ham om hvad hun går og laver - og heldigvis får hun et svar, dog ikke fra den hun forventede.
Rikke formår på en utrolig smuk måde at beskrive følelsen af tab rigtig godt. Det bliver ikke overdramatiseret eller utroværdigt - man kan føle at hun selv har stået der og jeg tror netop det er grunden til at historien er så troværdig. Fordi de følelser ikke er opdigtede. De er ægte.
Det er en romantisk fortælling, men bestemt også en fortælling med noget på hjeret og som giver læseren stof til eftertanke.
Tak til forfatteren for bogen.
Fakta:
Forlag: Flamingo
Udgivet i: 2024
Antal sider: 388
6 ud af 6 stjerner