Anne-Marie Vedsø Olesen; Ormehavet [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ormehavet (Vølvens vej, #4) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.

Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?

Endelig fik jeg taget mig sammen til at læse "Ormehavet" - nu gad jeg ikke vente længere på lydbogen og jeg er stadig lidt sur på min lydbogstjeneste, så jeg besluttede mig for at læse bogen selv.

Hvilket jeg var lidt skeptisk overfor. Fordi jeg netop har lyttet til de tre første bøger i serien - kunne jeg så finde ud af at læse den selv?

Og ja, selvfølgelig kunne jeg det, men jeg ved ikke om andre har svært ved at skifte mellem to formater i en serie? Jeg har i hvert fald lidt svært ved det, men det gik overraskende godt her.

Som i de tre foregående bøger i serien har Anne-Marie vævet, digtet og fabuleret over kendte historier fra den nordiske mytologi. Hun har placeret historierne som baggrundstæppe for Snehild og de andres liv i jernalder Danmark. Næsten som en anden "Iliaden" blander guderne sig i menneskenes gøren og laden og de har deres egen dagsorden. 

Det er tydeligt at vi nærmer os afslutningen. Ragnarok truer i horisonten, Midgårdsormen rører på sig og vinteren er på vej. Snehilds evner bliver skærpet hele tiden og hun frem står stærkere og stærkere, men hvad venter hende i fremtiden?

Personerne i Himlinge står overfor egne problemer med et kommende giftermål, spild mellem ypperstepræstinden og rådgiveren og sult. Truslen fra Berghild og røverne kommer også tættere. Det hele spidser til. 

Anne-Marie har en helt særlig måde at skrive på. Der er kælet for alle detaljer og nogle vil måske synes tempoet er for langsomt, men jeg synes det passer rigtig godt til den historie der fortælles. Vi har mange personer at holde styr på og det gør bare historien endnu dybere og med endnu flere facetter. 

Det er en fremragende serie og den kan læses af alle med interesse for nordisk mytologi, danmarkshistorie og storslåede fortællinger. Der er drama, der er tvists og overraskelser. Det er et mesterværk og jeg glæder mig til afslutningen, "Flammesværdet" som bliver udgivet den 19. september.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2024
Antal sider: 400
6 ud af 6 stjerner

Nanna Foss; Lyriderne [Anmeldereksemplar]

Nanna Foss; Lyriderne (Spektrum, #5) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Alban har det hele: Udseendet, vennerne og de høje karakterer. At være blind føles ikke som en hindring for at leve det gode liv.

Men efter en traumatisk oplevelse begynder facaden at krakelere, og Alban mister grebet om alt det, han plejer at kunne kontrollere. Samtidig er der hemmeligheder skjult i fortiden, som kan ødelægge fremtiden … ikke kun for ham selv.

Albans største frygt er, at han ikke kan beskytte dem, han elsker. Men præcis hvor meget er han klar til at ofre for andres skyld?

Der er bøger og så er der bøger. Den her er i sidste kategori.

Jeg har fulgt Nannas forfatterskab helt fra starten og jeg læste "Leoniderne" da den udkom første gang i 2014. Jeg mødte sågar Nanna til et bogbloggertræf i Aalborg, hvor hun havde bogen med og fortalte om den. Der er godt nok sket meget siden da.

Der er gået 11 år, de fire første bøger er udkommet i nye, opdaterede udgaver og Nanna har brugt 5 år på at skrive Albans historie. Jeg tager hatten af for dig, Nanna, det gør jeg virkelig og du skal vide at jeg synes du er et übermenneske.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor svært det må være at holde rede i alle trådende i den her fortælling. Det er jo nærmest som om at hvert enkelt ord har betydning. Sådan tror jeg dog ikke det forholder sig, men der er virkelig meget at holde styr på.

Som en der ikke har læst de nye udgaver og altså ikke har læst bøgerne siden de udkom første gang, må jeg også indrømme at jeg var lidt længe om at komme ind i historien igen. Der var flere personer og scenarier hvor jeg sad og tænkte: Hvem? Hvor? Hvad?

Men det er jo min egen skyld og ikke Nannas.

Til gengæld er det Nannas skyld at jeg måtte lukke døren og ignorere mine børn da jeg manglede 50 sider og ikke kunne koncentrere mig om andet end at læse bogen færdig.

Og wow for en rutsjebanetur! Det er virkelig en vild oplevelse. Normalt når jeg siger det, så betyder det at jeg har været alle følelser igennem. Det gør sig egentlig ikke gældende her. Til gengæld har der været så mange tvists undervejs som jeg ikke havde set komme og som slog benene helt væk under mig. Der er så mange fede scener i den her bog.

Der er så mange fine detaljer i den her bog. Detaljer der med garanti har taget virkelig lang tid at få finpudset og perfektioneret. Igen, du er sej, Nanna!

Jeg vil ikke sige så meget om handlingen i bogen, for det er svært uden at tease eller spoile for meget. Jeg vil langt hellere anbefale dig at læse bogen - ja, hele serien faktisk.

Som sagt har jeg ikke læst de nyeste udgaver, men de gamle udgaver var gode og jeg tænker med den overhaling de har fået, er de nok blevet endnu bedre. Hvis niveauet i hvert fald bare er i nærheden af niveauet i "Lyriderne", så er det højt.

Det er fremragende dansk fantasy. Så kort kan det siges. Fremragende!

Og Nanna, lad mig ikke vente fem år mere på den næste, vel...? Pretty please...

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2025
Antal sider: 899
6 ud af 6 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes; Drageskjoldene [Anmeldereksemplar]

Nicole Boyle Rødtnes; Drageskjoldene (Magiens Alfabeter, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I landet Asindra bliver spædbørn ofret til dragens flammer...

Magiens hof tager imod de spædbørn, der overlever ilden, og oplærer dem som magikere.

Friyas nyfødte søster skal ofres, men Friya har allerede set for mange børn dø, og hun nægter at følge reglerne.

Azack er den dygtigste unge magiker i årtier. Alligevel bliver han fravalgt af Magiens hof. Azack vil gøre alt for at ændre sin skæbne, så han lægger en farlig plan.

Er Nicole tilbage?

Altså, ikke at hun har været væk fra at skrive, for det har hun bestemt, men det er længe siden hun har skrevet fantasy - og nu er hun tilbage med en fremragende fantasy fortælling.

Jeg har stor respekt for Nicole. Hun formår både at skrive letlæsnings-, børne- og ungdomsbøger. Både realisme, dystopier og fantasy. Hun spænder bredt og hun gør det hele rigtig godt.

Nu er hun tilbage i det magiske element igen og med "Magiens alfabeter" slår hun tonen an til endnu en storslået serie der bare bliver bedre og bedre for hver bog hun skriver. 

Nicole har vist tidligere - både med "Ilttyv" og "Rød og Blå" - at hun mestrer det at have flere fortællere og det har hun også i "Drageskjoldene". Jeg synes det giver rigtig god mening i den her fortælling fordi hovedpersonerne er to forskellige steder og fra to forskellige "samfundslag". Derfor får vi to meget forskellige synsvinkler på det samfund vi befinder os i.

Samtidig er det fedt at se at hun mestrer at skrive to meget forskellige personligheder frem. Hvor Friya vil gøre alt for sin familie - i hvert fald noget af det, er Azack mere "jeg er mig selv nærmest" og selvom han måske holder af sine venner, er det stadig ham selv der kommer i første række. 

Hele magisystemet med perlerne er godt fundet på. Det er nytænkende og gør historien interessant. Derudover glæder jeg mig til at studere dragerne nærmere og jeg håber vi får mere at se af dem i den næste bog.

Hvis du er til high fantasy - og dansk fantasy - så synes jeg bestemt ikke du skal snyde dig selv for denne perle. Tempoet er højt, worldbuildingen er i top og det er bare en fremragende bog.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2024
Antal sider: 432
6 ud af 6 stjerner

Boris Hansen; Den dag historierne ender

Boris Hansen; Den dag historierne ender (Tavse verdener, #4)

Bagsidetekst:
Vi rejste ind i bøger. Vi ødelagde dem indefra. Og snart vil der ikke være flere historier tilbage i verden.

Slaget om mareridtsbogen er forbi, og Olivia opdager endelig det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologi. Men det er muligvis for sent at standse hende, for Olivias gamle team er spredt for alle vinde. Det eneste håb om at redde virkelighedens og bøgernes verdener afhænger af, om Olivia kan finde og samle holdet igen, og om de er villige til at følge den desperate plan, der kan ende med at koste dem alt. 

Det er ingen overraskelse at Boris har vundet prisen for "Året Danske Fantasybog" for tredje gang i streg med denne serie. Selvom den var ultrahypet da den udkom, har den holdt niveauet og ikke mindst hypen højt igennem fire år. Hvilket er helt utroligt for en dansk fantasyserie.

Nu er sidste bog i serien så udkommet, og det store spørgsmål er jo så om den er ligeså god som forventet?

Og ja, det er den!

Jeg læste den på én dag. Og ja, jeg var utilnærmelig og havde ikke tid til at spise undervejs. Så god er den. Var mine forventninger høje? Ja. Blev de indfriet? Også ja.

Da bogen udkom til BogForum var signeringskøen lang og stemningen høj. Samme morgen havde jeg set tre unge fyre købe bogen og jeg havde mærket et håb i mit hjerte om at fremtidens læsere var sikret, når unge fyre (uden mor og far) selv købte bogen.

Det er svært at sige alt for meget om handlingen uden at spoile for meget. Olivia skal, som bagsideteksten indikere, forsøge at samle sit gamle hold til en sidste mission. Hun og Majoren har et sidste trumfkort, der kun må afsløres når alt andet er prøvet - men selv dette kort, er livsfarligt og alt kan stadig risikere at gå galt.

Samtidig må Victor indse at hans søgen efter retfærdighed kræver store ofre og er det muligt at han er gået for vidt?

Som sagt er det virkelig en kæmpegod bog. Den er velskrevet og actionpakket. Handlingen fungerer og de mange spor vi har fået i de tidligere bøger, bliver bundet sammen på bedste vis.

Det er en bog der kræver sin læser og man skal holde tungen lige i munden, men det er altså bare en virkelig god serie og giver du den en chance, er jeg sikker på at du vil elske den.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2024
Antal sider: 452
6 ud af 6 stjerner

Mads Schack-Lindhardt; Nattens Skygger 1-2 [Anmeldereksemplar]

Mads Schack-Lindhardt; Nattens Skygger 1-2 [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst til "Skyggesværdet":
I NATTEN REGERER SKYGGERNE

Efter sin fars død søger Tiantalas mod byen Tor Barfu for at finde sin eneste nulevende slægtning og forhåbentlig starte et nyt kapitel. Tynget af sorg og nervøs over, hvad morgendagen vil bringe, begiver Tian sig ud på en rejse, der snart tager en helt anden drejning, end han troede mulig.

I sit nyfundne hjem, hvor han arbejder på sin onkels kro, møder Tian Himmeldværgenes prins. Prinsen skal snart starte på det prestigefyldte akademi Zylkanan og har brug for en livvagt, der ikke tiltrækker sig for meget opmærksomhed. Tian og prins Qil-Qinin må finde sig i hinandens selskab, samtidig med at de takler både snobbede overklassestuderende og den svære magiundervisning. Men det bliver snart det mindste af Tians problemer. Han opdager, at hans afdøde mor engang har gået på skolen, og det er ikke det eneste. Hun har efterladt spor, som tyder på, at hun var tilknyttet den farligste organisation, der findes.

Hvad der før havde været en mission om at finde sin plads i en ny tilværelse som forældreløs, bliver nu erstattet af længslen efter at finde svar på sine forældres død. Men det er ikke uden risiko at søge sandheden.

I ved jo at jeg er svært begejstret for dansk fantasy og der er altså virkelig nogle dygtige forfattere derude. Heldigvis har jeg brugt hele min weekend på at fejre dem og fantasy-generelt og derfor er det jo ganske passende at jeg får anmeldt Mads' nye serie. 

Til jer der har fulgt med længe herinde ved at jeg elsker Mads' serie "Stjernekrønikerne" og at jeg har været med helt fra start da første bog var hos et andet forlag og med anden forside. De nye forsider klæder bøgerne meget bedre og er man til high fantasy med masser af spænding, action, drager og mystik, så er det serien for dig.

Mads havde ellers sagt at han ikke ville skrive mere, men ja, det kunne han så ikke helt holde - heldigvis! 

For nu er han tilbage med "Nattens skygger" og hvis man er den opmærksomme læser og har læst "Stjernekrønikerne" vil man opleve visse, øhm, ligheder, eller i hvert fald noget der går igen... så har jeg vist ikke sagt for meget.

Men Mads har sans for detaljen og det synes jeg er virkelig fedt. Igen har han skabt et helstøbt univers med et interessant persongalleri og en actionmættet handling. Den er lidt mere dyster end "Stjernekrønikerne", men det gør den bestemt ikke dårligere. Handlingen og personerne bevæger sig mere i gråzonerne end i "helte"-"skurke", som vi normalt kender fantasy - og spørgsmålet er jo så hvor langt Tian er villig til at gå for de svar han vil have... og om han mister sig selv og sine egne værdier undervejs.

Der er mange ledetråde og spor, og selvom vi får de to første bind her, er det med garanti ikke alle vi får svar på og jeg havde lyst til at læse mange flere sider end der var i bogen. Jeg kan kun håbe at Mads er hurtig på tasterne og får skrevet næste bind færdig. 

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar og til udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2024
Antal sider: Skyggesværdet: 358 - Blodpagten: 355
6 ud af 6 stjerner 

Gry Kappel Jensen; I den mørke skov (Eventyrsagaerne, #1) [Anmeldereksemplar]

Gry Kappel Jensen; I den mørke skov (Eventyrsagaerne, #1) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Det onde lurer i den mørke skov.

Ava bor med sin søter Linn og sin far i udkanten af skoven. Tilværelsen er hård, og den lille familie sulter. Ava drømmer om et bedre liv i den store by, og en dag går hendes ønske i opfyldelse. Deres far har besluttet, at de skal rejse til Kejserens Stad.

Men vejen dertil går gennem den skov, som Ava har frygtet, siden hun var lille...

Ligesiden jeg læste sidste side i "Rosenholm"-trilogien, har jeg håbet at Gry ville skrive en ny ungdomsroman, og selvom denne måske mere er en tween-bog, så er den bestemt værd at kigge nærmere på.

Vi kender alle eventyret om Hans og Grethe der efterlades i skoven og finder heksens hytte. Her overvinder Grethe heksen ved brug af snusfornuft og kløgt og børnene kommer tilbage til deres far, der har fortrudt at han har fulgt stedmorens råd om at tage børnene med ud i skoven.

Det her er ikke den historie. Langt fra.

Og så alligevel er der brødkrummer fra den originale historie vi kan følge. Sulten og kampen for overlevelse. Frygten for heksen og hvad hun kan finde på. Sammenholdet mellem de to søskende, der vil gøre alt for hinanden.

Men "I den mørke skov" er helt sin egen og et friskt pust på den danske fantasyscene, med et mørke der kan være svært at få skrevet ind i en historie til børn... eller tweens. 

Gry formår på fineste vis at skrive det mørke frem, så vi forstår det. Så vi indser at selv de mørkeste afkroge af os selv, stadig er en del af os og vi kan ikke undvære den, men vi kan omfavne den og gøre den til en del af os.

For i skoven lever Nebula, en heks der har taget en håndfuld andre børn til sig. Men det er ikke helt normale børn og Ava lærer at hun nok heller ikke er et helt normalt barn, og at hendes mor måske gemte på en frygtelig hemmelighed.

Samtidig formår Gry at sætte både en scene og stemning der gør at man tydeligt kan se skoven med de krogede træer, Nebulas hytte og de andre børn hun passer på. For det er vel det hun gør...? 

Udover at have en virkelig spændende historie indeni, så lad mig også lige slå et slag for bogens ydre. Jeg er vild med at de danske forlag tør udgive bøger med sprayed edges og den her er i særklasse. Udover at have en virkelig stemningsfuld forside med gulddetaljer og et billede af Ava, så har bogen de flotteste kanter. Hytten i skoven i en efterårssetting, hvor der næsten er ild i bladene. Den er så flot - og billedet herunder, yder det slet ikke retfærdighed.

Godt klaret, Gry, for et mesterværk indeni og godt klaret, Karin, for et mesterværk udenpå.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2024
Antal sider: 379
6 ud af 6 stjerner 

Nathali og Bettina Liane; Flænger i tiden [Anmeldereksemplar]

Nathali & Bettina Liane; Flænger i tiden (Awen, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Aia er i sorg. I flere måneder har hun lukket sig inde i sin kahyt på vogternes skib Galathea, men ved Sigøjnernes Midnatsgilde opdager hun, at der måske findes en måde at genoplive de døde på. På trods af risikoen for at det ender galt, gennemfører Aia et tvivlsomt ritual, men kort efter breder mystiske tidsforstyrrelser sig på Galathea, og folk begynder at forsvinde. Har det noget med ritualet at gøre? Og findes der en måde at stoppe det på?

Endelig fik jeg taget mig sammen til at læse videre i den her serie. Jeg har ingen undskyldning for hvorfor det har taget mig så lang tid, andet end jeg er kæmpe mood-reader og ja, jeg skulle lige være klar.

For anden bog i serien, ”Arven fra fortiden”, efterlod mig rimelig ødelagt, for at sige det på en pæn måde. Det var virkelig en hård slutning, som gjorde rigtig ondt. Og måske derfor har jeg været lidt nervøs for at gå i gang med tredje bog… af frygt for samme grad af ødelæggelse.

Som med de to første bøger er der ikke sparet på action og spænding, samtidig skal der svares på en hel masse spørgsmål – og vi får ikke engang svar på dem alle.

Samtidig er ”Flænger i tiden” væsentlig mørkere end de to foregående. Aia er helt nede i kulkælderen og kan slet ikke samle sig om at komme videre – og selv da hun øjner et lys og et håb, er der ingen garantier for at det går som hun ønsker. Man skal ikke blande sig i døden og alle valg koster på den ene eller anden måde.

Det er en mørk historie, men der er alligevel lyspunkter og de opvejer den trykkede stemning. Der er flere rigtig fine stemningsfulde scener jeg sagtens kunne se for mit indre blik. Samtidig indser Aia hvor meget hendes venskaber er værd og at de, selvom hun er svær at være sammen med, støtter hende.

Det er yderst velskrevet fantasy og har man læst de to første i serien, skal man endelig ikke snyde sig selv for den her. Den behandler dog lidt mørkere temaer, så det skal man lige være obs på inden man går i gang. Samtidig bliver Aia også udsat for ret forfærdelige ting, der er meget detaljeret beskrevet, så det skal man også kunne rumme.

Men kan man det, så er det en fabelagtig historie, der bestemt holder niveauet og jeg glæder mig til at læse videre.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2023
Antal sider: 512
5 ud af 6 stjerner

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Bue kan befale over andre med sit ord. Om halsen bærer han et sanjategn. En nøgle af ben, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel. 

I Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen. 

I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel.

Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.

Det her er sådan en historie man skal afsætte tid til at læse – god tid, for når man først er gået i gang kan den være svært at lægge fra sig.

Det er dog også en historie der kræver at man holder tungen lige i munden, og selvom jeg var meget optaget af den, måtte jeg lige holde pause et par dage, så jeg havde det helt rigtige mindset til at læse den færdig.

Der er både tidsrejser, mystiske portaler, hemmeligheder og en morder, hvis identitet først bliver afsløret til allersidst – og jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke havde set det komme. Der er mange ledetråde der skal holdes styr på og brikkerne falder først på plads til sidst.

Hovedpersonerne er henholdsvis Agnete fra nutiden og Bue fra fortiden, men deres spor flettes også sammen undervejs. Der var enkelte steder hvor begge personer irriterede mig, da de både virker lidt naive og egoistiske, men undervejs voksede de alligevel på mig. Dog synes jeg at den romantiske scene (læs: spicy), ikke tilføjer historien noget og for min skyld havde den ikke behøvet at være med. 

Samtidig synes jeg at hele tidsrejse-portal-aspektet var rigtig godt skruet sammen, med begrænsninger og kodeord der skal siges før det virker. Det føles gennemtænkt og sommerfugleeffekten ”virker” i bedste velgående.

Sprogligt fungerer det godt og selvom der er mange skift både i tid og mellem personerne, er det ikke for forvirrende.  Derudover har bogen en af de smukkeste forsider jeg længe har set. Den er både stemningsfuld, enkel og emmer af den stemning der er i hele bogen: lidt uhyggelig og magisk.

Sanjategnet” er altså en velskrevet, spændende og original dansk fantasyhistorie – og så kan det også noget at læse standalones.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 353
5 ud af 6 stjerner

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet (Vølvens vej, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Fenrisulven er løs. Mennesker flygter fra hus og hjem, mens uhyret hærger landsbyrene omkring Himlinge. Snehild, der er opvokset blandt ulve, kan som den eneste tale dyret til fornuft, men kun for en kort stund. En ny lænke må smedes, og snart begynder en rejse mod dværgenes rige Nidavellir, hvor skabelsens ild blusser og blændende skatte frembringes.

Der findes bøger der omslutter en og fordriver enhver tanke om ens rigtige liv, og så findes der bøger der brutalt og nådesløs trækker en ind i en verden, man ville ønske, fandtes i virkeligheden.

Serien om Snehild er i sidste kategori.

Jeg har altid været stor fan af historier der bunder i den nordiske mytologi, lige siden Lars-Henrik Olsen sendte mig og Erik Menneskesøn på en magisk rejse, har jeg været fortryllet. Jeg har hørt radiospillet med ”Freja og Lille-Tor” til hudløshed og jeg har slugt Malene Sølvstens ”Ravnenes hvisken” og nydt det hele med stor fornøjelse.

Jeg har tidligere skrevet om lydbøger og det med at når først man er begyndt på en serie som lydbog, kan man ikke læse den ”selv” – sådan har jeg det med ”Vølvens vej”-bøgerne. Jeg har lyttet til dem alle sammen og indlæser, Line Jønsson, gør det fantastisk stykke arbejde og Anne-Maries fortryllende ord kommer til liv på en helt særlig måde i lydbogen.

Samtidig er det her en noget mørkere historie end de to andre. Snehild er på flugt og ved ikke helt hvad hun skal gøre af sig selv. Det driver hende til at begå fejl og sågar glemme hvem hun selv er for en kort periode, men som kan koste hende dyrt. Hun sårer også dem hun holder af - og ikke alle er villige til at tilgive.

Det er ikke kun Snehild der kæmper. Roald, der nu er konge, kæmper en kamp for at glemme og tager derfor stoffer, hvilket heller ikke er uden konsekvenser. Krigeren Berghild må sande at den lykkelige tilværelse hun havde, kan slutte hvert øjeblik det skal være og at vejen til hævn er fuld af farer.

Mens alle menneskene kæmper, er Fenrisulven løs og der skal mere end blot tale til at holde ham fanget – men kan Snehild klare opgaven og hvad vil det koste hende?

Anne-Marie skriver med en forståelse, en dybde og et sprog der gør at siderne vender sig selv og at man ikke vil have historien til at ende. Ingen af hendes karakterer er udelukkende gode, ej heller onde, men favner begge dele. Det er ikke kun en historie med nordisk mytologi, men også en serie og en fortælling om et jernalder Danmark, med høvdinge, stridigheder og fejder.

For mig er det her virkelig bøger der har det hele og jeg føler mig beæret over at Anne-Marie har valgt at dele Snehilds historie med os. Samtidig er jeg glad for at hun med denne fortælling måske har fået nogle til at åbne øjnene for hvad fantasy kan og at det ikke kun er for børn.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2023
Antal sider: 432
6 ud af 6 stjerner

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Karina Sejerø Bell; Blodrus [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Vores øje mødes, men der er noget helt galt med hans. Den blå farve bevæger sig, pulserer og flakker som flammer. Blå flammer.

Lias liv består af arbejde, træning af selvforsvar og kun meget lidt socialt. Det er sådan, hun gerne vil have det. Arrene fra et voldeligt forhold er stadig friske, og Liva er fast besluttet på aldrig at lukke sit hjerte op for nogen igen. Men da en fremmed med intense lyseblå øjne dukker op på Livas arbejde, begynder hendes ensformige hverdag langsomt at krakelerer.

Snart mærker hun en uforklarlig trang til at være i nærheden af den fremmede mand igen, men da det endelig lykkes, sker der noget, som forandrer Livas liv fra den ene dag til den anden.

En Twilight-lignende historie, der bestemt ikke er for børn. Så kort kan denne bog faktisk forklares.

Jeg ved ikke hvor meget forfatteren rent faktisk er inspireret af Twilight, men det var svært for mig at læse ”Blodrus” uden at tænke på den, hvilket faktisk er lidt ærgerligt. Ikke fordi hverken Twilight-serien eller ”Blodrus” er dårlige bøger, men fordi der næsten var for mange ligheder. Jeg vil ikke opremse dem alle sammen, men bare give et par eksempler.

Liva er menneske og forelsker sig i en vampyr. Bella var menneske og forelskede sig i en vampyr. Liva skal for Rådet og have sin skæbne afgjort. Bella og Edward skal også stå foran ”Rådet” aka Volturi. Vincent har en vampyrfamilie. Edward har en vampyrfamilie. Og så videre.

Som sagt, synes jeg desværre der var plukket lige lovlig meget fra den serie.

Samtidig synes jeg desværre der er alt for meget der bliver trukket i langdrag. Der er en masse drama frem og tilbage mellem Liva og Vincent, og nogle ting jeg gerne ville have haft forklaret i starten af bogen, bliver først forklaret til sidst. Måske er det bare mig?

Dog vil jeg sige at historien reddes rigtig meget af karaktererne. Selvom Liva ikke altid er en likeable hovedperson, er hun ret vittig og tør – for det meste – tage styringen. Cas er også en væsentlig faktor og jeg kan rigtig godt lide det venskab han og Liva får stablet på benene. Hele Vincents vampyrfamilie er ret skønne og scenerne hvor de alle sammen er med, står levende når man læser bogen.

Hvis man går ind til denne bog i den tro at det er en sukkersød historie om en pige og en vampyr, kan man godt tro om igen. Vi er i den ret dystre ende af skalaen for romance – for ja, der er herlig meget spice i historien. Også derfor jeg skriver at det ikke er for børn. Samtidig er der både trusler, voldelige forhold og masser af blod, så det skal man også lige kunne være i.

Jeg vaklede meget mellem 3 og 4 stjerner, men er endt på 4. Det er en spændende historie, og selvom den kan virke lidt langtrukken er der masser af overraskelser undervejs, drama og magtspil.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Superlux
Udgivet i: 2023
Antal sider: 337
4 ud af 6 stjerner