Bent Haller; Grænsebørn
Bagsidetekst:
Det var spændende, helt vildt spændende, her kunne hverken fodbold, ishockey eller Ringenes Herre være med. Det var virkelig noget, der kildede i maven og fik hjertet til at slå. Det var så specielt, at når man havde prøvet det, så ville man prøve det igen og igen, man kunne ligesom ikke få nok. Selvfølgelig var det farligt.
Jeg kendte ikke denne novellesamling før jeg hørte om den på en konference jeg var på. Jeg har heller ikke læst så forfærdeligt meget af Bent Haller, så jeg tænkte at jeg ville prøve denne også fordi skrivestil, opsætning og tematik lød spændende.
Skrivestilen heri er meget speciel. I bogen er 41 små noveller, ikke længere end 1 side. Det er utroligt hvad Bent Haller kan fortælle på blot én side. Alle historierne starter in medias res (midt i handlingen) og det gør at man som læser ikke kender noget som helst til personerne i historien, hvordan de er endt hvor de er, hvem de er, hvor gamle de er osv. Samtidig forlader vi historien lige så brat som vi kom ind i den og det giver en helt speciel læseoplevelse. Du får selv muligheden for at digte videre på handlingen, og flere af novellerne er svære at slippe. Især den med pigen der finder sin lillebror efterladt uden for en cafe af sine alkoholiserede forældre - årh gys og ondt i maven.
At historierne kun fylder én siden gør også at sproget er hårdt, kontant og stramt. Det er dog stadig meget billedrigt og som læser står oplevelserne og personerne knivskarpt. Til trods for dette meget kontante sprog, bliver problemerne ikke nævnt ved navn. De ligger truende i skyggerne og mellem linjerne, men aldrig udtalt højt. Det gør historierne endnu mere rørende og rammende at læse.
Jeg fik ondt i maven over næsten dem alle sammen. For det er forfærdelige problemer de 41 historier gemmer på. Det værste er, at størstedelen af de problemer, er de skjulte problemer. Dem som ingen ser og som er svært at gøre noget ved. Tematik som alkohol, fraværende forældre, vanrøgt, misbrug og andet tages op og jeg synes ikke det er for sarte sjæle.
Dog er der også et par stykker der fik mig til at smile. Den med bison/hamsterkødet, var god og viser også at selvom børnene i historierne er kuede, så kan de godt sige fra - i hvert fald en lille smule, og det er vel bedre end ingenting.
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2008
Antal sider: 58
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar