Bagsidetekst:
Johannastad, 1350
Anna er den sidste overlevende i sin by, efter at pesten har hærget i det meste af Sverige. Anna er en selvstændig kvinde, der forsøger at genopbygge et samfund på egen hånd, men sorgen har lagt sig som en tung dyne over hende, og ensomheden er en farlig følgesvend. Da der en dag kommer en mand gående ind i byen, ændrer det alt i Annas liv.
Den unge smed Johan har været mere end et år undervejs uden at møde et eneste levende menneske. Han er så småt begyndt at få overbevist sig selv om, at han meget vel kan være den eneste tilbage i Sverige - ja måske endda i verden, da han dukker op i en by, der er helt anderledes end de andre, han har vandret igennem ...
At skrive en historie om en pandemi, mens man lever under en pandemi, må sætte historiefortællingen lidt i perspektiv. For nok endte ingen med at være det eneste menneske tilbage under Corona, som under pesten, men afsondretheden, ensomheden og frygten for at få sygdommen er nok ens.
En situation man aldrig har stået i før. En verden man ikke kan kende og en tvivl om livet nogensinde skal blive det samme igen? Det var jo forfærdeligt at leve i - og det er jo slet ikke at sammenligne med hvordan det måtte have været under pesten i 1300-tallet. Vi har trods alt bedre læger, medicin og teknologi den dag i dag.
De historiske romaner jeg "plejer" at læse foregår under 1. eller 2. Verdenskrig, så skal vi noget længere tilbage i tiden i den her - og det skulle jeg lige vænne mig til. Ikke fordi det gjorde historien mindre interessant, men fordi der er nogle ting der er meget anderledes. Fx synet på kvinder og mænds opgaver, at kvinden ikke ved meget om det at gå i seng med en mand og at kirken har haft utrolig stor magt.
Derfor skulle jeg lige omstille mig til at læse om en - godt nok selvstændig og stærk kvinde, men også en rimelig uvidende kvinde, i hvert fald på nogle punkter. Samtidig er hele polymikken omkring Johan og Annas miskommunikation til tider lidt for meget, men igen, samfundet var anderledes, så det at snakke om tingene var nok ikke så udbredt.
"Den eneste" er en velskrevet, velresearchet og interessant historie om ubærlig sorg, men også om ikke at opgive håbet. At kæmpe for at overleve, så man har et liv der rent faktisk kan leves. Det er en historie om kærlighed der trodser alle odds, men også om tvivlen om kærligheden nu rent faktisk er ægte, eller blot "af mangel på bedre".
Det er en historie om sammenhold og at vi mennesker er flokdyr og har det bedst i selskab med andre. Andre der vil kæmpe for det samme som en selv.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien og se hvordan livet bliver for Anna og Johan.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Falco
Udgivet i: 2022
Antal sider: 298
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar