A. F. Steadman; Skandar og enhjørningetyven [Uopfordret anmeldereksempar]

A. F. Steadman; Skandar og enhjørningetyven [Uopfordret anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Skandar Smight har altid drømt om at blive enhjørningerytter: en af de udvalgte, som får lov at tage ud til Øen, udklække en enhjørning, forbindes med den for livet, træne med den og måske en dag vinde den prestigefulde Kaos Cup.

Hans drøm er netop ved at gå i opfyldelse, da en uhyggelig og mystisk fjende stjæler Øens stærkeste enhjørning og lader til at have onde hensiger med den. Mens truslen kommer nærmere, opdager Skandar en hemmelighed, som kan smadre hans verden for evigt …

En slags Percy Jackson med enhjørninger, gammel magi og kampen mod det onde – sådan kan man godt beskrive ”Skandar og enhjørningetyven”.

Jeg er stor fan af bl.a. Percy Jackson-bøgerne, og derfor er det lidt trist at læse en bog, der minder så meget om Percy og er så meget dårligere. Ej, så dårlig er historien om Skandar ikke, men jeg synes inspirationen fra både Percy Jackson og Harry Potter er alt for åbenlys.

Lad mig forklare: Vi har en hovedperson der drømmer om at blive enhjørningerytter. Han må ikke tage den prøve der skal til for at blive det, men samme aften bliver han hentet af en mystisk person, der tager ham med til Øen, hvor han deltager i prøven alligevel. Her får han mystiske, gamle og forbudte magiske kræfter, en enhjørning med en forbudt blis i panden og en gruppe venner, der nok er mærkelige, men loyale. Rundt om dem sker der mærkelige ting og sager og snart skal de i kamp mod ondskaben der truer med at ødelægge alting.

Så, magiske kræfter, mytiske væsner, en storslået ondskab, venskaber udover det sædvanelige og dårlig humor. Lyder det bekendt? Altså bortset fra at humoren i fx Percy Jackson, er genial!

Jeg læste en anden anmeldelse af den, og her stod der at det var virkelig irriterende at hver gang der skete noget spændende, var Skandar og vennerne, langt væk og kunne kun se røgen – det var først til sidst at der rent faktisk skete noget. Det kan jeg godt følge. Det føles lidt som om at Skandar står på sidelinjen en god del af tiden. Udover at han skal skjule sine kræfter, skal han samtidig gå i skole og lære at mestre de andre grene af magien.

Et langt stykke hen af vejen kan jeg faktisk rigtig godt lide historien. Universet er interessant, hele ideen med at enhjørninger ikke er søde væsner, men derimod blodtørstige og med en jernhård vilje, er spændende og grenene af magi, som skal læres, er også god. Personerne irriterer mig bare. Humoren irriterer mig. At jeg kan se for meget af andre bøger i den, irriterer mig. Måske er det bare mig?

Bogen kan bruges til dem der endnu ikke er store nok til Harry Potter, men gerne vil læse om magi, venskab og kampen mod det onde. Jeg har dog ikke afskrevet den endnu og vil gerne læse videre – der bliver nemlig lagt op til en kamp af de helt store! Så håber jeg bare at Skandar får lov til at være med. 

Tak til Gyldendal for det uopfordrede anmeldereksemplar.

Fakta: 
Forlag: Gyldendal
Original titel: Skandar and the Unicorn Thief
På dansk ved: Elisabeth Kiertzner
Udgivet i: 2022 (på engelsk og på dansk)
Antal sider: 410
4 ud af 6 stjerner

Maggie Shipstead; Himmelstormere [Uopfordret anmeldereksemplar]

Maggie Shipstead; Himmelstormere [Uopfordret anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Lige siden den skæbnesvangre nat i 1914, hvor Marian Graves bliver reddet ud af flammerne på et synkende skib, er hun drevet af et begær efter frihed og fare. Da hun ti år senere ser fly cirkle akrobatisk hen over himlen, bliver hendes skæbne besejlet. Efter et fatalt ægteskab med en spritsmugler og en heroisk krigsindsats som pilot under 2. Verdenskrig beslutter Marian sig for at forfølge sin livsdrøm. Hun vil som den første flyve i en storcirkel hen over Jordens poler.

Et halvt århundrede senere spiller den kriseramte hollywoodstjerne Hadley Baxter rollen som den mystiske pilot Marian Graves. Det driver hende ud i en livsomvæltende undersøgelse af Marians liv og hemmeligheder.

Det er ikke så tit at jeg kaster mig ud i så tykke bøger, men nogle gange trykker de på de rigtige knapper. Sidste år læste jeg ”Byen i skyerne” og det var også en ordentlig moppedreng – men med en utrolig fascinerende historie.

”Himmelstormere” er slet ikke som ”Byen i skyerne” – selvom begge har noget med himlen at gøre. Nej, den er nok nærmere lidt som ”Hvor flodkrebsen synger”. I hvert fald hvis vi kigger på hovedpersonen. Marian Graves minder mig om Kya Clark. Begge har oplevet svigt, sorg og en meget stor ensomhed og følelsen af ikke at passe ind. Marian er ikke som de andre piger – hun går i bukser, klipper sit hår kort og vil arbejde. Dog finder hun det kvinderne laver med mændene underligt fascinerende.

Marian virker følelsesmæssigt afstumpet på mange måder. Hver gang hun skal tage afsked med enten familie eller vennerne, går hun uden at sige farvel. Hun ytrer ikke mange kærlige ord til hverken ægtemand, bror eller elsker. Alligevel synes jeg ikke man er i tvivl om at hun elsker dem, på sin helt egen måde.

Marians skæbne bliver Hadleys redning. Da hele hendes karriere er på ved ud i toilettet, bliver filmen om Marians liv, det der sætter Hadley på ret køl. Det tager ret lang tid, men efterhånden kommer Hadley op at sit hul og begynder at tænke over de valg hun har truffet i livet – og de valg som Marian traf. Hun begynder også at se sine egne dæmoner i øjnene og indser et par sandheder om sig selv.

Noget af det jeg rigtig godt kunne lide ved bogen, var de små info tekster der var igennem hele historien. Info om hvilke piloter der var de første til at flyve med instrumenter, til at flyve i mørke, til at flyve over Atlanterhavet, tværs rundt om Jorden osv. Det var virkelig spændende at høre om – især fordi den udvikling spiller en meget stor rolle i Marians liv. Hun går fra ikke at få lov til at flyve fordi hun er kvinde, til at flyve i en storcirkel rundt om Jorden.

”Himmelstormere” er en roman der langsomt griber hårdere og hårdere fast i sin læser. Den er yderst velskrevet og man mærker frustrationerne, modløsheden, tvivlen, men også håbet hos alle de personer vi møder. Personer som på hver deres måde er ødelagte – enkelte af dem kan dog hjælpe hinanden tilbage på ret køl. 

Det er bestemt en bog der er værd at læse hvis man er til de storslåede, historiske romaner der både gør ondt og gør godt.

Tak til Gyldendal for det uopfordrede anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Great Circle
På dansk ved: Agnete Dorph Stjernfelt
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 685
5 ud af 6 stjerner

Rachael Lucas; Det lille bibliotek [Uopfordret anmeldereksemplar]

Rachael Lucas; Det lille bibliotek [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Besøg det lille bibliotek, hvor du både kan finde bøger, vin og hemmeligheder …

Little Maudley er det perfekte tilflugtssted for Lucy. I den idylliske landsby finder hun et lille hus og får endda nedsættelse i huslejen, hvis bare hun vil holde lidt øje med den halvsure nogle-og-90-årige nabo, Bunty.

Lucy har to mål: at slappe af og fordybe sig i historie om Bletchley park, der spillede en central rolle i modstandskampen under Anden Verdenskrig. Men lokalbefolkningen har andre planer, og før Lucy ved af det, er hun dybt engageret i at forvandle bytorvets gamle telefonboks til et lille bibliotek.

Imens spirer venskabet mellem den lokale snedker, Sam, og det viser sig endda, at Bunty har en særlig forbindelse til Bletchley Park og den gamle telefonboks. Noget, hun har holdt hemmeligt i årtier, og som nu endelig kommer op til overfladen …

”Det lille bibliotek” er et must read hvis du er til feel good, engelsk landidyl og tråde til top secret missioner under 2. Verdenskrig.

Lucy er historielærer, med en forkærlighed for 2. Verdenskrig. Hun er også en meget presset lærer og da hun en dag besvimer i skolen, beslutter hun sig for at tage orlov og flytte til den idylliske by Little Maudley. Her kan hun forhåbentlig slappe af og ikke mindst læse en masse om Bletchley Park. Dette sted spillede en afgørende rolle under 2. Verdenskrig, da det var et af de vigtigste centre for dekryptering af fjendtlige meddelelser – se evt. ”The Imitation Game”, så er man med.

Udover at slappe af og læse, skal Lucy også, som det fremgår af bagsideteksten, holde øje med nabokonen, Bunty. Til at starte med kommer de skævt ind på hinanden og Lucy har svært ved at få Bunty til at åbne for sin egen fortælling. Men Bunty er fra en anden tid, en tid, hvor det at fortælle sandheden kunne være meget farligt og derfor har hun svært ved at lukke nogen ind. Samtidig frygter Bunty hvad der vil ske hvis hun rent faktisk fortæller sandheden. 

Lidt mod sin vilje bliver Lucy inddraget i flere projekter i den lille by og snart har hun nok at se til. Hun skal både hjælpe med at redde telefonboksen, der også gemmer på indtil flere hemmeligheder og gode historier, hun skal agere mellemled for den søde nabo, Sam og hans teenagedatter og meget mere. 

”Det lille bibliotek” er virkelig hyggelig læsning. Så enkelt kan det siges. Der er ikke så meget drama, som der måske ellers er i de her feel good-romaner, men det gør ikke noget. Det er en god historie og jeg er vild med personerne der er med. De bliver beskrevet detaljeret, uden at det bliver alt for meget. Jeg kan sagtens se steder og personerne for mit indre blik.

Jeg kan godt lide Lucy, der selvom hun virker stille, alligevel har ben i næsen og ikke helt tager nej for et svar. Sam, der har opfostret en teenagepige helt alene, samtidig med at han har et selvstændigt firma er også herlig. Selvom Lucy og Sam danser lige lovlig længe om den varme grød, er deres historie også fin. 

Hvis du skal have en bog med i strandtasken, eller med ud på terrassen til sommer – er denne et ganske godt bud på perfekt sommerlæsning.

Tak til forlaget Cicero for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: The Telephone Box Library
På dansk ved Lisbeth Kjær Johansen
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 382
5 ud af 6 stjerner

Angeline Boulley; Firekeepers Datter [Uopfordret anmeldereksemplar]

Angeline Boulley; Firekeepers Datter [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Daunis Fontaine har aldrig følt sig hjemme, hverken i sin hjemby eller det nærliggende ojibwe-reservat. Hun drømmer om en ny start på college, men en familietragedie sætter hendes fremtid på hold. Det eneste lyspunkt er mødet med den charmerende, men mystiske Jamie fra det lokale ishockeyhold. Alt forandrer sig, da Daunis er vidne til et mord og ufrivilligt bliver hvirvlet ind i en FBI-sag om nye og dødbringende stoffer. Snart må Daunis ændre sit syn på, hvad det vil sige at være ojibwe, og hvad det vil sige at være en Firekeeper.

Det her kan meget vel være årets bedste bog! Så, nu har jeg sagt det.

Og undskyld mit sprog, men shit en læseoplevelse! Jeg ved godt jeg læser mange bøger, men det er altså til sjældenhederne at jeg er så optaget af en bog at jeg vælger at læse den færdig, selvom jeg ved det går ud over min nattesøvn.

Daunis Fontaine levede og åndede for ishockey. Hun lever for venskabet med Lily og den fremtid de to drømmer om at have sammen på college. Men drømmen om ishockey er væk og snart er resten af hendes liv omgivet af løgne og hemmeligheder der truer med at æde hende op.

“Firekeepers datter” er en vild læseoplevelse. Den eneste anden bog jeg har læst med indianerislæt er “Glasfolket”, og den er ikke nær så detaljeret som den her. Vi kommer helt tæt på de folk der bor i Ojibwe-reservatet. Vi hører om deres stikke og tro. Samtidig hører vi om hvordan stammerne går i opløsning og kæmper for overlevelse i en verden af hvide menneskers penge, magt og indflydelse - ikke nødvendigvis til det bedre, vil jeg lige påpege.

De indianske traditioner, myter og overtro blandes sammen med moderne stikke, teknologi og frihedstrang. Midt i denne kamp står Daunis. Hun vil gerne hjælpe stammen, men samtidig også sig selv.

Hun er en pige med ben i næsen. En drengepige, en der kæmper for dem hun elsker og som holder de gamle traditioner i hævd. Der ofres tobak og bedes bønner. Hun overholder sørgeperioderne og tror på de gamle overleveringer om fx “De Små”. Men samtidig bærer hun også nag. Hun holder fast i sine dårlige oplevelser og har svært ved at lade nogen komme ind bag facaden. For mig føles hun troværdig. For hvem, i en alder af 19 år, har ikke prøvet at få knust sit hjerte og nægtet at åbne det igen. Selvfølgelig lige indtil den rette kommer …

Det er en historie der kræver tålmodighed. Jeg læser normalt hurtigt, men den her kan ikke læses hurtigt. Her skal hvert ord, hvert spor og hver iagttagelse læses og forstås. Der er mange små spor undervejs. Historien bygges støt og roligt op, som en flod der løber gennem naturen, for til sidst at ende i et vandfald, hvor der ikke er nogen vej tilbage og man bare må følge med ud over kanten og håbe på det bedste. Igennem de sidste 100 sider sad jeg yderst på stolen, med bankende hjerte og svedige hænder. Hvilken rutsjetur det var!

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet da jeg gik i gang med “Firekeepers datter”, men ikke det her. Ikke en historie der krøb så meget under huden på mig og efterlod mig med rigtige bookhangovers.

Det eneste jeg manglede var en ordliste til alle de indianske ord og udtryk - det ville have været til stor hjælp, da de ikke altid forklares når de nævnes.

Men udover det, så er det virkelig en storslået oplevelse. Gør dig selv en tjeneste og læs den!

Tak til Gutkind for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Firekeeper's Daughter
På dansk ved: Amalie Harder Hesel
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 493
6 ud af 6 stjerner

Ross Mackenzie; Det evige mørke [Anmeldereksemplar]

Ross Mackenzie; Det evige mørke (Evernight, #1) [Anmeldereksemplar fra Bolden]

Bagsidektekst:
Det Evige Mørke er sluppet fri …

Så langt tilbage forældreløse Larabelle Fox kan huske, har hun overlevet ved at gå på skattejagt i kloakkerne. I byen, hvor de følelseskolde, hvide hekse marcherer gennem gaderne, og angsten for mirakelmagernes magi ligger tungt over beboerne, holder Lara sig under radaren. Men da hun falder over en mystisk, lille æske nede i kanalerne under byen, bliver hun slynget ind i en verden af vild magi.

Og hun står med ét over for eventyr, dødbringende farer – og manden uden skygge.

Hold nu op - den er bog altså. Jeg var slet ikke klar til den rustjebanetur den var at læse. Jeg var fuldstændig opslugt af historien og ikke mindst det fede univers som forfatteren har bygget op. 

Jeg har læst rigtig meget fantasy (doh!) og jeg elsker når jeg læser noget, som ikke ligner noget jeg har læst før. "Det evige mørke" er sat i et dystert og mørkt univers, hvor De Hvide Hekse er nogle lede nogen, mirakelmagerne er nogen man frygter og dem der ingen penge har, må lede efter rester fra de riges bord i kloakkerne - i frygt for bander og hvad der ellers findes dernede. 

Lara falder en dag over en æske - og dette fund bliver startskuddet på en vild rejse, som hun nok på ingen måde havde forestillet sig at hun skulle ud på. Ikke alene bliver hun klogere på sin egen fortid og familie, hun indser at magi ikke nødvendigvis er så slemt, som det bliver fremlagt for befolkningen og at der er visse ting der er værd at tage kampen op for. 

Selvom historien er mørk, er der lyspunkter. Jeg synes samspillet med Lara, hendes bedsteven Joe Littlefoot og Dobbelt Otte er troværdigt og bringer lidt varme ind i den ellers dystre historie. De tre hører til de gode i bogen, mens de onde er rigtig onde og ikke skyr nogen midler for at nå det de gerne vil. 

Det er en utrolig velskrevet og spændende historie. Det er en historie med venskab, mod og loyalitet i højsædet. Kampen mellem det gode og det onde. Den er fyldt med eventyrlige finurligheder og magi. Hvis man har læst "De Ualmindelige" kan man sagtens kaste sig over "Det evige mørke" - jeg glæder mig i hvert meget til at læse videre i serien. 

Tak til Forlaget Bolden for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Bolden
Original titel: Evernight
På dansk ved: Louise Urth Olsen
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 335
6 ud af 6 stjerner