onsdag den 31. august 2016

Jojo Moyes; Sommeren jeg mødte dig

Jojo Moyes; Sommeren jeg mødte dig

Bagsidetekst:
Der sker ikke meget i den lille søvnige badeby Merham, hvor de to veninder Lottie og Celia vokser op som søstre i 1950'erne. Det er kort sagt et dødkedeligt sted at være næsten voksen, så da en gruppe kunstnertyper indtager byens smukke art deco-hus, Arcadia, tiltrækkes de to piger af det bohemeagtige miljø, som byens spidsborgere har travlt med at sladre om. Det bliver den sommer, hvor pigerne bliver voksne, men også den, hvor der bliver slået et uopretteligt skår i deres venskab.

Halvtreds år senere bliver Arcadia igen genstand for byens sladder, da en finansmand vil forvandle det misligholdte hus til et smart badehotel. Under renoveringen vækkes det gamle hus gradvist til live og med det også hemmelighederne om det, der skete den sommer for så mange år siden. 

Det kan ikke siges nok, jeg er vild med Jojo Moyes! Hun kan altså bare et eller andet. Selvom det ikke er alle hendes bøger der har fået mig helt op og ringe, har de alle rørt mig på en eller anden måde. Ingen af dem jeg har læst, kan dog måle sig med "Mig før dig" - heller ikke denne, men den er godt på vej.

Moyes har en skøn skrivestil, der er så malende og beskrivende, at jeg næsten kunne mærke vinden fra havet, solens stråler på kinderne (måske var det fordi jeg læste udenfor?), se Arcadia for mig, vægmaleriet, den søvnige badeby. Det er så nemt at se det hele for sit indre blik. Samtidig har hun et godt tag på skiftende fortællere som jeg misunder. Det er virkelig med til at give en historie dybde at man hører fra flere personer. Der er mange personer i hendes bøger, men det bliver ikke uoverskueligt, og alle personerne har en rolle at spille.

"Sommeren jeg mødte dig" er en skøn, medrivende og hjertevarm fortælling om den store første kærlighed, som er umulig. Om at føles sig udenfor, om at finde sin egen plads. Om at stå i en familiesituation, som dog langt fra er hvad man forestillede sig. Om at have mod til at turde tage imod forandring med åbne arme og et åbnet i sind, i stedet for lukkede døre og sure miner.

For mig har Jojo Moyes gjort det igen. Hvis du trænger til en dejlig sommerbog her på falderæbet af sommeren, så er den her lige sagen.

Tak til Cicero/Rosinante for anmeldereksemplaret.

Fakta:
Forlag: Cicero/Rosinante
Original titel: Foreign Fruit
Udgivet i: 2003 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 448
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Windblown Pages

tirsdag den 30. august 2016

Rainbow Rowell; Carry on

Rainbow Rowell; Carry on

Bagsidetekst:
Simon Snow er den absolut værste udvalgte, der nogensinde er blevet udvalgt. Det siger hans roommate Baz i hvert fald. Og det kan godt være, at Baz er en ondsindet vampyr, men han har jo ret! Halvdelen af tiden kan Simon ikke engang få sin tryllestav til at fungere - eller også sætter han ild til ting og sager. Hans mentor gør alt for at undgå ham, hans kæreste har slået op med ham, og der er et magi-ædende monster, som går rundt med Simons ansigt på. Baz ville have nydt alt dette, hvis han altså havde været til stedet. Det er starten på deres sidste skoleår på Watford School of Magicks, og så har Simons plageånd ikke engang besværet sig med at dukke op.

Advarsel: læs ikke denne bog før du har læst "Fangirl"!


Når det så er sagt, så læs denne bog!

Den er fantastisk. Helt igennem fantastisk. Nu håber jeg ikke at jeg træder nogen over fusserne, men den er ligeså god som Harry Potter, som den jo tydeligvis er meget inspireret af. En ung troldmand med en umulig mission. Et par udvalgte hjælpere der skal forsøge at guide ham igennem hans prøvelser. En forelskelse der kommer bag på ham, men som han ikke kan bekæmpe eller undvære. Masser af magi, hekse, troldmænd, monstre, drager osv - "Carry on" har bare det hele.

I "Fangirl" bliver vi introduceret til fortællingen om Simon Snow og jeg indrømmer at jeg sad flere gange og ønskede at Rainbow Rowell også ville skrive historie om Simon (på det tidspunkt vidste jeg ikke at hun faktisk havde gjort det), og jeg er så glad for at hun ikke kunne slippe Simon selvom hun slap Cath. Jeg sad dog flere gange og ventede på de steder af "Carry on" vi får lov til at læse i "Fangirl", men de kom desværre ikke - jeg synes ellers at de ville have passet rigtig godt ind.

Det må så også være det eneste negative jeg har at sige om "Carry on", for jeg var godt nok grebet fra første side. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig igen, blev også sent oppe for lige at tage et par kapitler mere. Den er underholdende, humoren deri er fantastisk. Jeg elsker Simon og Baz' magtkampe, diskussioner og slåskampe. Samtidig fungerer kærlighedsdilemmaet bare rigtig godt. Det bliver aldrig for meget, for bøsset. Det er underspillet, klassisk og hjertevarmende.

"Blå øjne. 
Bronzefarvede krøller.
Det faktum, at Simon Snow er den mest kraftfulde troldmand i live. 
At intet kan knække ham, ikke engang jeg.
At Simon Snow lever.
Og jeg er håbløst forelsket i ham." 

 Jeg er vild med det magiske aspekt, der, selvom det minder om Harry Potter, alligevel er helt sin egen. Det er så gennemført. Der er flere paralleller til Harry Potter. Simons kloge veninde, Penelope, minder om Hermione. Selve skolen kunne godt minde om Hogwarts. Magikere under uddannelse.

Jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg har læst meget godt fantasy indtil videre i år, men den her er nok en af de bedste. Hvis jeg gav flere end 5 stjerner, ville den få det. Så for Merlins skyld: LÆS DEN!

"Jeg kommer til at dø, mens jeg kysser Simon Snow.
Aleister Crowley, jeg er født under en heldig stjerne."

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Carry on
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 516
5 ud af 5 stjerner

mandag den 29. august 2016

Cheryl Strayed; Wild

Cheryl Strayed; Wild

Bagsidetekst:
Cheryl Strayed var 22, da hun mistede alt. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, familien spredtes for alle vinde, hun droppede ud af college, begyndte at tage heroin ... Fire år senere havde hun nået bunden og tog en impulsiv beslutning: Alene begav hun sig ud på den 4000 km lange vandrerute Pacific Crest Trail, der går fra Californien til Canada.

Først da den unge kvinde står i vildmarken, med en rygsæk der er så tung at hun ikke kan løfte den, går det op for hende hvad hun har indlagt sig på. Hun er ved at vende om, men trodser sin frygt og begynder at gå! Her i den rå natur med klapperslanger, bjørne, pumaer og ekstremt vejr bliver hun konfronteret med sig selv på godt og ondt. Mens hun tilbagelægger kilometer efter kilometer, lader hun i sit indre sit eget splintrede liv passere revu. Langsomt finder hun tilbage til den person hun engang var, og hendes historie samler sig i et nyt og sandere billede.

Jeg har længe villet læse denne bog i lang tid, og nu blev den valgt i min læsekreds og muligheden var der.

Jeg havde forventet en rå beskrivelse af hvor hårdt det var at gå, hvor smuk naturen var, hvordan Cheryl fandt sig selv, hvordan hun tilgav sig selv og fandt en indre ro. Jeg fik det og meget mere. For da Cheryls mor dør, dør Cheryl på en måde også. Hun kan slet ikke fungere og er helt nede og skrabe bunden hvor hun starter med at tage heroin.

Da hun ser en guidebog om Stillehavsruten, kan hun ikke slippe tanken om at det er noget hun må gøre. Den er flere gange ved at slå hende ihjel. Hun bliver presset til det alleryderste af hvad hun kan klare. Hun tørster. Hun sulter. Hun står overfor både folk der vil hjælpe og folk der vil hende ondt. Men Cheryl klarer det. Hun når til Gudernes Bro. Hel på en ny måde, dog med fysiske tegn på at turen har været hård.

Jeg var meget rørt over ærligheden i denne fortælling. Der er ikke lagt skjult på at Cheryl er skræmt fra vid og sans flere gange, også selvom hun bliver ved med at sige at hun ikke er bange. Jeg måtte slå flere af stederne der er nævnt op på nettet og jeg blev forbløffet over den fantastiske smukke natur Cheryl begiver sig igennem. Især Crater Lake tog pusten fra mig.

Det er en smuk og rå fortælling om at fare vild - både fysisk og indeni - og om at finde sin egen vej og sig selv igen. Og nu har jeg læst min anden biografi - yay, mig!

Fakta:
Forlag: C&K Forlag
Original titel: Wild. From lost to found on the Pacific Crest Trail.
Udgivet i: 2012 (på engelsk) og 2013 (på dansk)
Antal sider: 354
5 ud af 5 stjerner

søndag den 28. august 2016

Nick Clausen; Drømmeland

Nick Clausen; Drømmeland

Bagsidetekst:
Da Louie begynder at drømme om manden i blåt, finder han snart ud af, at han ikke bare drømmer. Han rejser faktisk til en anden verden. En verden, som manden i blåt kalder Drømmeland. I Drømmeland er alt i virkeligheden to ting: Hvad du ser, og hvad du ønsker at se. Og det kan være svært at se forskellen.

De første gange Louie kommer til Drømmeland er han helt alene, men snart begynder han at få selskab af manden i blåt. Denne mand lærer Louie mange ting. Ting som Louies far skulle have været der til at lære ham, men Louies far er død. Moren taler ikke om ham, så da manden i blåt lader til at vide mange ting om Louie, betragter han ham snart som en far. Virkeligheden er dog en helt anden og mere skræmmende.


For manden i blåt lærer ikke blot Louie at læse stjerner, han lærer ham også at sige fra over for sin mor. At lyve. At skabe splid. Splid som Louie egentlig ikke vil skabe, men som han, i sit eget hoved, mener er for alles bedste. Snart får Louie svært ved at skelne drøm og virkelighed. Søvnen tager magten. Manden i blåt tager magten. Men i Drømmeland er alt ikke hvad det ser ud til og snart er Louie i livsfare.

Bogen er en fortælling om savn, at miste og modet til at komme videre. En fortælling om, at turde drømme, men også vide hvad der er virkelighed. Selvom bogen er hurtig læst (for en som mig, den har lix på 23), er den alligevel medrivende og spændende. Jeg sad da med gåsehud på armene da den grusomme sandhed gik op for mig.

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2016
Antal sider: 193
4 ud af 5 stjerner


onsdag den 24. august 2016

John Flanagan; Turneringen i Gorlan

John Flanagan; Turneringen i Gorlan (Skyggens læring - de første år, #1)

Bagsidetekst:
Længe før de bliver helte, er Crowley blot en ung Ranger uden eget len, og Halt er på flugt fra et naborige.

En forræderisk baron ved navn Morgarath drager andre magthungrende baroner ind under sit banner. Kong Oswald sygner hen, og prins Duncan laver - hvis man skal tro sladderen - ravage oppe nordpå. Halt og Crowley rejser ud for at finde prins Duncan og få hans hjælp til at gendanne det svækkede Rangerkorps. Gamle, trofaste Rangere er spredt rundt om i landet. Kan de bringes sammen til kamp for deres Kongerige? De to unge mænd må have planerne klar før Gorlan-borgens årlige turnering. For denne gang står der mere på spil end at finde årets vinde. Hvis Morgarath får sin vilje, bliver der duel til døden - og en ny konge vil kunne sætte kronen på sit hoved.

Selvom jeg ikke er blevet færdig med at læse serien om Will, Halt og alle de andre i "Skyggens lærling", nyder jeg alligevel John Flanagans skrivestil, humor og fantasi.

Dette første bind i forløberen til "Skyggens lærling" skuffer bestemt heller ikke. Der er fart over feltet som der er i de fire bøger i serien om Will, jeg har fået læst (5. bind er reserveret på biblioteket og jeg glæder mig til at komme videre i den serie).

Nu følger vi derimod Halt inden han bliver den kendte Ranger som vi kender. Det er sjovt at komme til at lære denne unge Halt at kende, for selvom jeg godt kunne kende ham, så er han alligevel meget anderledes. Han er stadig en suveræn dygtig bueskytte, men han er ikke den lidt bistre, indelukkede mand. Mon vi nu får forklaringen på hvordan det sker?

I så fald, det er spændende læsning og selvom der er plads til at nyde godt kød, kaffe (med honning) og en lun aften i det fri, ligger de skumle planer som Morgarath pønser på, hele tiden under overfladen og ulmer. Jeg er ret betaget af John Flanagans skrivestil. Han formår, uden at det bliver kedeligt og langsommeligt, at få en masse detaljer med i sine beskrivelser. Både af personerne, stederne og begivenhederne.

"Turneringen i Gorlan" vil helt sikkert falde i god jord hos andre John Flanagan og "Skyggens lærling" fans - den har rette ånd, stil, humor og aktionfyldte handling.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Tournament of Gorlan
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 415
5 ud af 5 stjerner