Morten Remar; AMOK

Morten Remar; AMOK

Bagsidetekst:
Adam Brandt er kok. Mesterkok. Han bader i anerkendelse og respekt for sin sublime kogekunst, og i kulissen står Michelin-guiden klar med den tredje stjerne til hans altid fuldt bookede restaurant, AMOK. Men den karismatiske Adam er også en mand med hemmeligheder - af den usympatiske slags, der for alt i verden ikke må se dagens lys. Da en pludselig lavine af ødelæggende chikanerier og ulykker rammer AMOK, har Adam Brandt en mistanke om, hvem der står bag blandt andet døde rotter i køkkenet og uanmeldt kontrolbesøg fra SKAT. Den skruppelløse og aggressive Adam planlægger en hævn, men hvad han ikke ved er, at en mystisk stum mand holder øje med ham ...

Hvis du er til krimi af den hårrejsende slags, er det her lige sagen. Selvom bogen kun er på lidt over 200 sider, formår forfatteren alligevel at opsætte et plot, med tvists og uventede drejninger der passer perfekt til den hæsblæsende fortælling og med en meget passende og rørende slutning.

 

Der er ikke sparet på noget, hverken når det kommer til den tørre humor, til karikaturen af rockerne der er efter ham, eller til det indblik vi får i hvordan sladderpressen arbejder. Det er historien om hvor fedt det er at se dem der er højest falde længst. Og Adam falder.

Fra første side bryder man sig ikke om ham, og det er egentlig sjældent at man ikke bryder sig om sin hovedperson. Men Adam er et rigtigt røvhul. Han er klog og smart, men ikke desto mindre et rigtig røvhul. Både overfor sine medarbejdere, sine venner og sin kæreste. Jeg nød at se ham falde. Se ham gribe panisk efter hvert eneste halmstrå han kunne finde på sin vej for at redde sig selv. Ikke at jeg sad og grinte, men det varmede mit hjerte, at manden der har gjort alle ondt, for at redde sig selv, taber.

Så, hvis du trænger til at læse en krimi, der er hurtig læst, men alligevel spændende, så kan denne varmt anbefales. Du vil møde en masse folk der kun tænker på at komme frem i verden, og du vil møde dem der nyder deres arbejde, hvor de kommer sent hjem til natmad som konen har stillet frem. Du vil møde rockere, der klynker og tisser i bukserne. Du vil møde hævn af værste (måske i dette tilfælde, bedste) skuffe og du vil se en højrøvet idiot få som han fortjener. Det holder!

Hævn serveres bedst afkølet, i små portioner, således at den nydes over længere tid. Hævn skal ikke forhastes eller varmes, men blot anrettes til perfektion. Velbekomme.

Tak til EgoLibris for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: EgoLibris
Udgivet i: 2016
Antal sider: 207
4 ud af 5 stjerner

Julie Duch Lauridsen; Er der en vej ud af helvede?

Julie Duch Lauridsen; Er der en vej ud af helvede?

Bagsidetekst:
Er der en vej ud af helvede? er Julie Duch Lauridsens hudløst ærlige fortælling om et liv med OCD, depression og invaliderende selvværdsproblemer. Men nok så vigtigt er det også beretningen om, hvordan hun overkom alt det smertelige og fandt tilbage til sig selv. Julie fik tidligt stillet diagnosen OCD, og som om det ikke var nok, fulgte en langvarig og svær depression, der endte med et selvmordsforsøg. Hendes liv som barn og teenager blev én lang kamp, hvor helt almindelige hverdagsproblemer, kom til at føles som noget fuldstændigt uoverskueligt. Det, der skulle være en glad ungdom med skole, familieliv og kærester, blev forvandlet til et tilsyneladende endeløst mareridt. Med sin bog ønsker Julie at dele sine erfaringer med andre, der er eller har været i samme situation. Som psykisk syg føler man sig ensom og isoleret, men man er ikke alene, for der sidder masser rundtomkring med de samme følelser. Kun ved at få sat ord på smerten og få den meddelt til andre, kan man få brudt den onde cirkel og komme videre. Og der er en ved ud af helvede, det ved Julie.

Det var med lidt blandede følelser at jeg begyndte at læse denne bog. Jeg var godt klar over at det ville ramme mig hårdt og være smertefuldt at læse, og jeg fik ret. At få stillet diagnosen OCD så tidligt som Julie, må have været forfærdeligt og den forvirring og frustration hun har, kommer tydeligt lidt til udtryk i bogens tidlige kapitler.


Denne frustration og forvirring bliver ved med at følge op i teenageårene, hvor også depressionen slår igennem. Så ikke nok med at skulle kæmpe med OCD'en, nu er der også andre mørke tanker der trænger sig på. Jeg synes Julie får forklaret hvordan hun har det, så tydeligt, at man som læser, godt kan sætte sig ind i, men nok aldrig helt forstå, hvordan det må have været.

Samtidig med de psykiske problemer, kæmper Julie også alle teenageres kamp for at være den bedste, den smukkeste, den sødeste, sjoveste osv. Men det er en umulig kamp. Den kan ingen af os vinde, der vil altid være nogen der er bedre. Det er egenligt en frygtelig tid, for vi var alle usikre. Ikke blot på os selv, men også på hinanden. Hvem kan man stole på? Hvem vil en det bedste? Er han/hun nu også god for mig? Er jeg god nok for dem?

Jeg kan sagtens huske da jeg kæmpede med alle de tanker, og som Julie, søgte jeg også tilflugt i at skrive. Jeg har aldrig haft en depression, men der var helt klart mørke perioder i mine teenageår, som nu, hvor jeg tænker tilbage, skræmte mig fra vid og sans. Her var skrivningen et tilflugtssted for mig, ligesom det kreative er for Julie. Samtidig brugte jeg også alkohol til at holde spørgsmålene væk, ligesom Julie. Der var alt for meget der skulle gennemtænkes. Analyseres. Overvejes.

Det er en barsk fortælling, men heldigvis med en "lykkelig" slutning. Jeg vil faktisk råde alle, selvom man ikke har psykiske problemer at læse den, for den giver virkelig et godt indblik i hvordan det er at være syg, ensom og bange og hvor meget eller lidt der skal til for at hjælpe.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2014
Antal sider: 341
4 ud af 5 stjerner

Bogbloggertræf 2016

Bogbloggertræf 2016

I dag er det en uge siden at jeg var til bogbloggertræf sammen med en masse andre dejlige bogbloggere! Det er tredje gang jeg deltager og helt klart ikke sidste gang. Hvordan kan man sige nej til at tilbringe en hel eftermiddag sammen med andre bogbloggere, snakke om bøger, spise bøger (jo jo!) og få bøger? Jeg ville ikke kunne sige nej.


Igen i år har arrangørerne overgået sig selv! Jeg tager virkelig hatten af for alt det arbejde de har lagt i at stable dagen på benene. Kontakterne til forlagene, til forfatterne, lavet mad, kage og dækket op. Utroligt. Tusind tak fordi I vil!

Alle mand fik en udgave af Lene Dybdahls nye bog "Skyriel" og hvilken fantastisk velkomstgave. Jeg har læst bogen som e-bog (læs min anmeldelse her) og I kan godt glæde jeg. Jeg synes den var virkelig god og jeg glæder mig helt vildt til de næste bøger i serien.

Som ved de foregående arrangementer, blev der annonceret en hemmelig gæst (bemærk også bogpakkerne på bordet på øverste billede). Vi havde fået et par ledetråden inden selve dagen, så vi kunne gætte med på hvem vi troede det var. Og hvem var det? Da da da daaam: Malene Sølvsten!

I bogpakkerne var hendes debutroman "Ravnenes hvisken" som jeg også har læst (og jeg er nævnt bagpå bogen! Ih!). Malene og Irene snakkede om bogen, hvordan den blev til, inspirationen bag og meget mere. Det var virkelig fedt at høre om Malenes tanker bag bogen. Efterfølgende fik vi mulighed for at få bogen signeret.

Udover Malene, var der også fire andre forfattere med til arrangementet i år. Nick Clausen, Nanna Foss, Pernille Vørs og Marie-Louise Rønning. De gav os alle mulighed for at få signeret medbragte bøger.

Samtidig sad de ved bord sammen os og det gjorde at vi kunne få en god snak om forfatterskab, bøger, skriverier osv. Virkelig hyggeligt og godt af arrangørerne! Mie Møller Nielsen fra DreamLitt kom og fortalte om arbejdet som oversætter, om hvilke tanker hun gjorde sig mht. sprog, vendinger og humor - det var interessant at høre, især fordi jeg aldrig har tænkt over hvordan det foregår i praksis.

De sidste to gange slæbte vi hjem af bøger og i år var ingen undtagelse. To gange fik vi bookiebags og i år var det virkelig nogle lækre sager der var blandt bøgerne!

Altså hvor heldige har vi lov til at være? Udover disse fik jeg også "Den dag jeg glemmer" af Adam Silvera, men siden jeg har den, gav jeg mit eksemplar til Marie-Louise Rønning, som havde brokket sig over at hun også ville være blogger så hun kunne få bookiebags - så fik hun da lidt med hjem og ved at hun også fik lidt flere.

Som de andre år skulle vi have kage. Ja, det at læse (og skrive) bøger, hænger uløseligt sammen med kage. Og selvfølgelig skulle kagen da være helt speciel!

Jeg mener, se den lige! Den er da så yndig! Og den smagte så godt! Tak til Michelles mor - klap dig selv på skuldren, det er en meget fotograferet kage!

Det var en virkelig hyggelig og sjov dag, der for os alle stod i bøgernes tegn. Det var hyggeligt at diskutere det at blogge, det at kommentere, hvilke bøger der er de bedste vi har læst, hvilke vi glæder os til, hvilke vi vil anbefale og så videre og så videre. Jeg kan slet ikke vente til næste år?! Hvornår hvornår hvornår?

Tusind tak til arrangørerne:
Irene, Michelle og Simone!

Og tusind tak til alle de forlag der har sponsoreret bøger til os:
Bog & Ide Aalborg, Østeraa; DreamLitt; Forlaget Facet; Gads Forlag; Gyldendal; Jentas; Lindhardt & Ringhof; Nicole Boyle Rødtnes; Plusbog; Politikens Forlag; Rosinante & Co.; Storytel; Turbine; Tellerup

Og ikke mindst til de andre bogbloggere der deltog:

Amalie, Amanda, Anne Mette, Anne, Bente, Bjørg, Camilla, Caroline, Christina, Eva, Helle, Iben, Josefine, Julie, Karin, Karina, Kirsten, Kirstine, Kristine, Lisbeth, Lone, Louise, Luna, Malene, Marie, Marie, Melani, Mette, Mette, Mia, Nena, Pernille, Regitze, Rikke, Sabina, Sofie Marie, Susanne, Tanja og Xenia.

Melissa Grey; Midnatspigen

Melissa Grey; Midnatspigen (Fjer og flammer, #1)

Bagsidetekst:
Skjult under New Yorks gader lever avicenerne, et folk med fjer i stedet for hår og stærk magi i blodet. De er den eneste familie, som Echo - en 17-årig menneskepige og glimtvis virtuos tyv - nogensinde har kendt. Avicerne har været i krig med ildfolket drakharianerne siden tidernes morgen. Da Echo hører nyt om en legendarisk ildfugl, der ifølge mten kan skabe fred, ender hun i spisen af en broget flok lovløse, soldater og andre forvirrede sjæle, som vil finde fuglen, inden krigen ender med at brænde deres verden ned ...

Hvis du var vild med "Ønskekræmmerens datter"-serien af Laini Taylor (det var jeg!), så vil du også kunne lide dette første bind i serien om pigen Echo, der gemmer på meget mere end hun selv aner.

Jeg kan godt lide ideen om et skjult samfund under vores, det er også lidt ligesom "Dødens instrumenter" af Cassandra Clare. Der er så meget mere til verden end vores øjne ser, hvis vi bare vidste hvad vi skulle kigge efter, ville vi måske også se det.

Den dunkle stemning i denne fortælling er blandet med tør humor, med venskab og familiebånd der brydes og knyttes på ny. Der er drama og romantik, især der hvor man mindst venter at kunne finde det. Selvom de involverede parter kæmper imod, må de indse at deres kamp er ligegyldig, da intet kan slå kærligheden når først den har slået rod.

Echo er ikke blot tyv, men også ordsamler og jeg er vild med de forskellige ord hun kan komme på, til at beskrive stemninger, sindsindtryk eller følelser. Især nedenstående er jeg ret vild med, men det må også være bognørden i mig, der kan nikke genkendende til det.

"Echo så rundt på sit hav af indbundne værker, og et enkelt ord faldt hende ind: 

tsundoku.

Det var et japansk ord for at lade bøger hobe sig op uden at læse dem alle."

Det er en meget medrivende fortælling og jeg havde ikke lyst til at vende tilbage til virkeligheden da sidste side var vendt. Det er noget af det bedste en god bog kan gøre for mig: give mig et tilflugtssted og give mig lyst til at blive der!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Girl at Midnight
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 391
5 ud af 5 stjerner

Sidsel Sander Mittet; Sandsnogens bid

Sidsel Sander Mittet; Sandsnogens bid (Krøniken om Morika, #1)

Bagsidetekst:
Sekshundrede år før Eshri, Korau og deres venner atter forener Morikas to folkeslag, i den tid, hvor nationens historie bliver skabt, har hilaerne endnu magten. I den ene ende af landet kæmper der unge kriger Aaton for at finde sin plads i hilaernes hierarki. I den anden ende forsøger den sekstenårige morikaner Itua at komme overens med de forventninger, hendes familie stiller til hende. På trods af Aatons og Ituas forskellige kulturer, historie, liv og drømme, flettes deres skæbne sammen i dét, der både skal blive Morikas største myte og dybeste tragedie.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg var (og er, stadig), meget begejstret for Morika-serien, som jeg synes ligger helt i toppen af dansk fantasy. Det er på en gang originalt; kampen mellem det gode og onde, hemmeligheder, venskab og kærlighed, samtidig med at det får flettet en del nutidige problemer ind i et urgammelt samfund, hvor det ikke er nemt at være uden for, en lavere race eller blot at have den forkerte hudfarve. Det er virkelig godt fundet på.


Derfor takkede jeg selvfølgelig ja, da jeg blev spurgt om jeg ville være betalæser på første bind i prequel-serien. Det var fantastisk at være tilbage i Morika, også selvom det på ingen måde er det Morika vi bliver præsenteret for i den første serie. Det er tiden før opdelingen. Før hilaerne bliver slaver. Bliver de undertrykte. De skræmte. Hvor de var et storslået folkefærd, der ikke var bange for noget eller nogen.

Den her historie er mere politisk end nogle af de andre. Der er en del bureaukrati, forhandlinger og diskussioner i denne, men det er på ingen måde kedeligt. Jeg ved ikke om det er fordi jeg jo - fra den anden serie - ved hvordan det hele ender, men jeg ved ikke hvordan vi kommer dertil, men mon ikke det bliver opklaret i de næste bøger?

Beskrivelserne af Morika, af skovene, ørkenen og ritualerne, er ligeså nærværende, levende og malerisk beskrevet, som i de andre bøger. Den er skrevet i et dejlig legende sprog, der, trods de mange ord man lige skal lære og de lidt sjove navne, er nemt at læse.

Jeg vil uden tvivl, med hånden på hjertet, mene at forfatteren blander sig blandt de bedste fantasyforfattere vi har herhjemme. Endnu en genistreg. Endnu et mesterværk. Fantastisk! Og kom så med det næste bind!

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar (og beta-eksemplar)!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2016
Antal sider: 343
5 ud af 5 stjerner

KONKURRENCE!!

Læg et indlæg med navnene på de to hovedpersoner i "Sandsnogens bid" herunder og jeg trækker 4 heldige vinder af bogen på fredag!