Unpopular Opinions Book Tag
Jeg faldt over dette bogtag på Simones blog og jeg synes hun svarede rigtig fint på det. Det kan være svært at sige sin ærlige mening om bøger, men som anmelder er det - i min optik - en af de fineste opgaver: at være os selv og stå ved det vi mener om bøger, også selvom det ikke er populært hos andre. Jeg har lige skrevet et indlæg om litterære trends jeg aldrig kom med på, som godt kan lægge sig lidt op af dette tag, men jeg besvarer det alligevel - også selvom jeg ikke er tagget!
1. En populær bog eller serie, som du ikke bryder dig om.
For mange år siden læste jeg "Kafka på stranden" af Haruki Murakami og jeg elskede den! Lidt senere fik jeg "Trækopfuglens krønike" og jeg gik også i gang med den, men blev aldrig færdig med den og bliver det nok heller aldrig. Jeg fandt den simpelthen for underlig! Ja, Kafka er også mærkelig, men det var på den fede måde og derfor til at holde ud. Jeg har ikke læst noget af ham siden, selvom jeg har flere af hans bøger stående.
2. En populær bog eller serie, som du ikke bryder dig om, men som alle andre elsker.
Uha, det er svært. Jeg tror dog at jeg vil vælge "Den dag jeg glemmer" af Adam Silvera, og det er ikke fordi jeg ikke kunne lide bogen, det kunne jeg, men jeg brød mig ikke om slutningen og det trak læseoplevelsen meget ned for mit vedkommende.
3. Et kærlighedsdrama, hvor hovedpersonen ender sammen med en anden karakter end den, du havde håbet på.
Jeg har altid synes at Bella skulle ende med Jacob i Twilight. Selvom jeg godt kan leve med at hun valgte Edward, synes jeg bare at Jacob passer bedre til hende - selvfølgelig kun hvis hun ikke var blevet vampyr. Så kunne Bella og Jacob være blevet gamle sammen, se deres eventuelle børn vokse op og leve et langt og godt liv sammen, indtil de ville dø. Som vampyr bliver Bella jo aldrig ældre, men vil derimod se alle omkring sig blive gamle og dø.
4. En genre du sjældent læser.
Biografier. Jeg har læst én biografi og det var historien om bibliotekskatten Dewey. Jeg har ingen planer om at læse andre biografier, for - og jeg ved ikke hvorfor - det interesserer mig ikke. En hel bog om en person? Det tror jeg ikke jeg magter.
5. En populær karakter, som du ikke bryder dig om.
Hvor populær skal personen være? Jeg fandt Gwendolyn fra "Rubinrød"-serien virkelig irriterende undervejs i min læsning. Hun var meget vattet og jeg følte slet ikke at hun stod fast ved sine valg - eller følelser over for Gideon.
6. En populær forfatter, som du ikke rigtigt er fanget af.
Jeg gik i gang med serien om "Arnulf" af Susanne Clod Pedersen, for et par år siden, fordi jeg havde hørt den skulle være helt fantastisk. Jeg blev dog aldrig færdig med bogen, fordi jeg følte at sproget var for knudret og forvirrende. Det irriterede mig faktisk helt vildt, for jeg kunne godt lide historien, men skrivestilen? Not so much. Beklager!
7. En populær trope, som du er træt af at læse om.
Jeg har læst de to første bøger i "After"-serien af Anna Todd og på den ene side elskede jeg dem, for det er en god historie, med masser af drama, kærlighed, hemmeligheder og alt muligt mere der er med i en god new adult historien. Jeg blev dog så træt af at læse om Tessa og Hardins forhold. Så var de kærester, så blev de uvenner over de mindste ting, slog op, fandt sammen igen og så videre og så videre. Suk. Jeg vil rigtig gerne læse serien færdig, men jeg orker ikke alt det unødvendige drama mellem dem.
8. En populær bogserie, som du slet ikke er interesseret i at læse.
Serien om Percy Jackson. Ja, det er nok en skam, men jeg orker det virkelig ikke rigtig. Jeg har set de to første film, og det er faktisk nok for mig. Jeg ved godt at mange siger at Rick Riordan skriver fantastisk og jeg elsker normalt mytologi-serier, men jeg magter virkelig ikke at gå i gang.
9. Der er en talemåde, som lyder: “Bogen er altid bedre end filmen”, men hvilken film eller tv-serie foretrækker du frem for bogen?
Jeg så først filmen (mange gange!), for derefter endelig at læse bogen, og nok af den grund holder jeg mere af filmen end bogen. Jeg snakker om "Howl's moving castle". Det er en helt igennem fantastisk film med smukke illustrationer, rørende musik og en smuk handling. Jeg synes dog at bogen var forvirrende og ikke som filmen, og jeg blev faktisk lidt skuffet. Hvis jeg havde læst først, havde det nok være en anden snak.
Andre der har svaret på dette tag:
Boghjørnet
Windblown Pages
onsdag den 28. februar 2018
mandag den 26. februar 2018
Fra bog til film
Fra bog til film
Når jeg hører af en bog skal filmatiseres starter jeg altid med at tænke: "Ej hvor fedt!", for derefter at tænke: "Nu har de bare af at gøre det ordentligt!". For at filmatisere en bog kan være noget farligt noget. Som læser danner man jo sine egne billeder, meninger og holdninger om hvordan personer og steder skal se ud og det er ikke altid at man er enig med hvordan filmen gør det.
Jeg kan huske min reaktion da det blev meldt ud at Gary Oldman skulle spille Sirius Black i Harry Potter. Jeg var ikke særlig glad for det valg. Jeg havde forestillet mig Sirius helt anderledes! Men da jeg så så filmen - blev jeg så glad! Gary Oldman gjorde et fantastisk stykke arbejde og bagefter kunne jeg slet ikke forestille mig Sirius på andre måder. Det er dog farligt, for på en måde fratog filmen mig jo "min" version af Sirius og gav mig en anden - en som alle andre også havde.
Det skal dog siges at Harry Potter er nogle af de bedre filmatiseringer jeg har set. Der findes også værre - desværre. Jeg elsker "Det gyldne kompas"-serien, som jeg har nævnt tidligere, men den film - ej, nej nej! Det samme med "Dæmonernes by" af Cassandra Clare. Jeg elsker Skyggejæger-universet og historierne, men hverken filmen eller tv-serien gjorde bøgerne stolte. Tværtimod.
Jeg ved at filmfolkene gambler når de laver film - vil folk kunne lide det eller ej? For mig er det meget meget vigtigt at de følger bogen så tæt som muligt. Jeg er med på at visse ting ikke kan laves, men så må man prøve så godt som muligt. Samtidig er det også vigtigt for mig, at personerne ligner dem de skal forestille at være. Fx i Shadowhunter-tv-serien, hvor Luke er sort? Lad nu bare være - det er han ikke i bøgerne, så lad være med at gøre ham det på skærmen. Eller "Et spring i tiden" (A Wrinkle In Time), hvor Meg beskrives som en ung pige med leverpostejfarvet hår og bøjle på tænderne og hendes mor beskrives som utrolig smuk og meget rødhåret. I filmen er de begge to mørke, Meg har ikke bøjle på og moren er ikke rødhåret. Suk.
For lang tid siden brugte jeg et par timer på at snuse rundt på IMDB og se filmtrailere. Her fandt jeg frem til at en del af de nye (nyere) young adult fantasy bøger er omtalt som værende i "in development", hvilket jeg håber meget betyder at de vil (på et eller andet tidspunkt) blive filmatiseret. Mega fedt! Personligt er der en del jeg virkelig gerne vil se transformeret til det store lærred, men igen, jeg håber virkelig de gør bogen retfærdighed. Jeg er blevet mere skeptisk over at se film som er baseret på bøger, fordi jeg tidligere er blevet så skuffet.
Herunder er en liste med dem jeg fandt frem til og som jeg glæder mig til at se!
Soman Chainani; The School of Good and Evil
Marie Lu; Legend
Maggie Steifvater; Shiver
Neil Gaiman; The Ocean at the End of the Lane
Cassandra Clare & Holly Black; The Iron Trail
Chris Weitz; The Young World
Amie Kaufman; These Broken Stars
John Flanagan; Ranger's Apprentice
Kristin Cashore; Graceling
James Petterson; Maximum Ride
Jennifer Niven; All the bright places
Sabaa Tahir; An Ember in the Ashes
Laini Taylor; Daughter of Smoke and Bone
Leigh Bardugo; Grisha
Maggie Steifvater; The Raven Boys
Lauren Oliver; Before I fall
Ally Condie; Mathced
Rainbow Rowell; Eleanor & Park
Erin Morgenstern; The Night Circus
Anna Todd; After
Hvilken bog så du gerne blive filmatiseret?
Når jeg hører af en bog skal filmatiseres starter jeg altid med at tænke: "Ej hvor fedt!", for derefter at tænke: "Nu har de bare af at gøre det ordentligt!". For at filmatisere en bog kan være noget farligt noget. Som læser danner man jo sine egne billeder, meninger og holdninger om hvordan personer og steder skal se ud og det er ikke altid at man er enig med hvordan filmen gør det.
Jeg kan huske min reaktion da det blev meldt ud at Gary Oldman skulle spille Sirius Black i Harry Potter. Jeg var ikke særlig glad for det valg. Jeg havde forestillet mig Sirius helt anderledes! Men da jeg så så filmen - blev jeg så glad! Gary Oldman gjorde et fantastisk stykke arbejde og bagefter kunne jeg slet ikke forestille mig Sirius på andre måder. Det er dog farligt, for på en måde fratog filmen mig jo "min" version af Sirius og gav mig en anden - en som alle andre også havde.
Det skal dog siges at Harry Potter er nogle af de bedre filmatiseringer jeg har set. Der findes også værre - desværre. Jeg elsker "Det gyldne kompas"-serien, som jeg har nævnt tidligere, men den film - ej, nej nej! Det samme med "Dæmonernes by" af Cassandra Clare. Jeg elsker Skyggejæger-universet og historierne, men hverken filmen eller tv-serien gjorde bøgerne stolte. Tværtimod.
Jeg ved at filmfolkene gambler når de laver film - vil folk kunne lide det eller ej? For mig er det meget meget vigtigt at de følger bogen så tæt som muligt. Jeg er med på at visse ting ikke kan laves, men så må man prøve så godt som muligt. Samtidig er det også vigtigt for mig, at personerne ligner dem de skal forestille at være. Fx i Shadowhunter-tv-serien, hvor Luke er sort? Lad nu bare være - det er han ikke i bøgerne, så lad være med at gøre ham det på skærmen. Eller "Et spring i tiden" (A Wrinkle In Time), hvor Meg beskrives som en ung pige med leverpostejfarvet hår og bøjle på tænderne og hendes mor beskrives som utrolig smuk og meget rødhåret. I filmen er de begge to mørke, Meg har ikke bøjle på og moren er ikke rødhåret. Suk.
For lang tid siden brugte jeg et par timer på at snuse rundt på IMDB og se filmtrailere. Her fandt jeg frem til at en del af de nye (nyere) young adult fantasy bøger er omtalt som værende i "in development", hvilket jeg håber meget betyder at de vil (på et eller andet tidspunkt) blive filmatiseret. Mega fedt! Personligt er der en del jeg virkelig gerne vil se transformeret til det store lærred, men igen, jeg håber virkelig de gør bogen retfærdighed. Jeg er blevet mere skeptisk over at se film som er baseret på bøger, fordi jeg tidligere er blevet så skuffet.
Herunder er en liste med dem jeg fandt frem til og som jeg glæder mig til at se!
Soman Chainani; The School of Good and Evil
Marie Lu; Legend
Maggie Steifvater; Shiver
Neil Gaiman; The Ocean at the End of the Lane
Cassandra Clare & Holly Black; The Iron Trail
Chris Weitz; The Young World
Amie Kaufman; These Broken Stars
John Flanagan; Ranger's Apprentice
Kristin Cashore; Graceling
James Petterson; Maximum Ride
Jennifer Niven; All the bright places
Sabaa Tahir; An Ember in the Ashes
Laini Taylor; Daughter of Smoke and Bone
Leigh Bardugo; Grisha
Maggie Steifvater; The Raven Boys
Lauren Oliver; Before I fall
Ally Condie; Mathced
Rainbow Rowell; Eleanor & Park
Erin Morgenstern; The Night Circus
Anna Todd; After
Hvilken bog så du gerne blive filmatiseret?
fredag den 23. februar 2018
Arwen Elys Dayton; Det endelige opgør [Sponsoreret]
Bagsidetekst:
Quin har gennem hele sit liv været en brik i sin fars spil. Hun er trænet til at dræbe og manipulere for at sikre sin families magt. Men nu, hvor hun er sluppet ud af sin fars kløer, er hun stadig gidsel i et plot, der trækker spor mange hundrede år bagud i tiden - og nu samler alle trådene sig til det endelige opgør.
Shinobu er ikke længere sig selv. Unge Gru er gået i forbund med John, og Vægterne er blevet vækket og samlet under en ny og overraskende leder.
Men Quin vil ikke længere lade stå til. Hun er Søger. Hun står for lys i en mørk verden. Hun vil kæmpe imod den blodige fortid og redde sig selv og dem, hun elsker. Eller dø i forsøget!
Nu tror jeg snart ikke jeg har flere sidste bind af serier til at ligge og det er jeg glad for. Det er altid så trist at sige farvel - især til serier der er rigtig gode og total undervurderede, ligesom denne. Måske er handlingen lidt for kryptisk eller mærkelig til at den har fanget den gængse fantasylæser, men jeg synes det er virkelig fedt. Det er meget anderledes end det andet fantasy jeg plejer at læse. En blanding af fantasy og steam punk. Vi er i en verden hvor enkelte udvalgte kan rejse mellem dimensioner ved hjælp af redskaber der er gået i arv fra generation til generation. Denne verden kunne sagtens være samtidig med vores, men alligevel ikke. Der er storslået bygninger, svævende luftskibe og broer med flere etager på der spænder over et næsten uendeligt dybt hav. Hele Søger-ideen synes jeg er virkelig spændende, for de har kræfterne til at ændre på historien, så uretfærdigheder ikke sker eller redde mennesker ud fra steder hvor de ellers ville dø. Dog er Søger-konceptet blevet korrupt og det er det Quin, Shinobu og John skal forsøge at rette op på - på hver deres måde.
Rejsen i dimensionerne og i tiden har stor relevans for denne historie, og især i dette tredje bind skal man holde tungen lige i munden. Især når Dex kommer med den helt store afsløring. Det måtte jeg lige læse et par gange, så jeg var sikker på at jeg havde forstået det korrekt. Søgernes historie er indviklet, men det er det der gør historien fed at læse. Fordi der er så mange tråde der skal bindes sammen til sidst, føles historien meget levende at læse og vi skifter synspunkt flere gange undervejs, hvilket også giver historien en god dybde. Undervejs når man både at blive frustreret, forvirret og forelsket på ny i både Shinobu og John. For selvom Shinobu gjorde Quin ondt i slutningen af bind to, gjorde han det fordi han elskede hende og troede han passede på hende - og så var han under indflydelse af Mellemste Grus tankeprisme. John er blevet opdraget til at tro på at andre Søgere er ude på at slå ham ihjel, men undervejs opdager han sandheden og det ændrer hans syn på Søgerne og sig selv.
Jeg ved ikke helt hvad der er med denne serie, men den tiltaler mig bare helt vildt. Stemningen i den er dyster og mørk, og jeg sad hele tiden med en følelse af at nu blev det hele meget værre lige om lidt. Der er et godt flow i historien, også selvom man skifter mellem så mange personer og flere af karaktererne overrasker undervejs - både negativt og positivt. Jeg ville ønske der var flere der fik øjnene op for denne serie, for den er virkelig værd at læse. Jeg kan i hvert fald ikke anbefale den nok.
Hvis I endnu ikke er kommet i gang med den, vil jeg bare sige: Sæt i gang!
Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Disruptor
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 373
5 ud af 5 stjerner
onsdag den 21. februar 2018
Angie Thomas; The Hate U Give [Sponsoreret]
Angie Thomas; The Hate U Give [Sponsoreret af Bog & Ide]
Bagsidetekst:
Starr Carter er 16 år og lever i to verdener: den fattige sorte ghetto, hvor hun bor, og den fine privatskole i forstaden, som hun går på. Den hårfine balance mellem de to liv knuses, den dag Starr er vidne til, at hendes barndomsvej Khalil bliver skudt af en hvid betjent.
Khalil var ikke bevæbnet, og hans død bliver straks forsidestof over hele landet. Nogle kalder ham gangster og påstår, at han var pusher. Starrs bedste ven på skolen antyder, at han fik, hvad han fortjente. Da det bliver klart, at politiet har meget lidt interesse i at efterforske sagen, går folk på gaden i protest, og Starrs nabolag udvikler sig til en krigszone. Alle vil vide, hvad der egentlig skete den aften, og den eneste, der ved det, er Starr.
Men hvad Starr vælger at sige - eller ikke sige - kan ødelægge lokalsamfundet. Og det kan bringe hendes eget liv i fare.
Jeg har længe villet læse denne bog og nu fik jeg endelig taget mig sammen - og det er jeg glad for! For selvom det er en hård historie at komme igennem, er den krydret med humor, rappe replikker og musik.
Historien om den sorte dreng der bliver skudt af en hvid betjent, er desværre ikke noget der kun foregår i bøger. Det foregår desværre alt for tit i den virkelige verden også - og sikkert også med samme udfald som i denne bog. Flere gang undervejs sad jeg med en knugen om hjertet over hvor uretfærdigt Starr (og Khalil) bliver behandlet. Bare fordi de er sorte, behøver de jo ikke være ballademagere og pushere. Jeg bliver også så harm over at den slags stadig foregår i dag. At sorte stadig bliver set ned på, stadig bliver anset for at være ringere end os andre, for at være dem der er skyld i ballade og så videre og så videre. Vi lever i 2018 - hvorfor er vi ikke kommet videre?
Jeg har ikke tidligere læst en historie som rammer så hårdt og præcist i sine beskrivelser af hvordan livet er i en ghetto, hvor man - samtidig med at man prøver at tjene til føden, skal passe på ikke at blive skudt eller komme i klemme mellem rivaliserende bander. Starrs liv har været alt andet end nemt, men hun har dog formået at få gode venner der støtter hende når hun har brug for det og giver hende et skub i den rigtige retning når hun har brug for det. Hun har både gode venner i skolen og i Garden Heights og selvom hun er to forskellige personer alt efter hvor hun er: Garden Heights-Starr og skole-Starr. Hun forsøger at holde dem adskilt, men undervejs i historien, indser hun at hun ikke kan holde dem adskilt for altid. Og måske passer de to dele faktisk rigtig fint sammen?
Noget af det jeg virkelig holdt af ved denne bog er, at den føles virkelig autentisk. Jeg kan se, føle og smage alt det Starr ser, føler og smager. Jeg kan se Garden Heights for mit indre blik, se der hvor hendes onkel bor, og skolen hun går på. Jeg kan fornemme festlokalet med en masse dansende unge mennesker, alkohol, sved og varme. Jeg kan mærke bassen pumpe når Starr er ude og køre bil med sin bror, far eller Khalil. I det hele taget er jeg vild med alle de musikalske referencer der er i bogen. Jeg fik virkelig lyst til at høre rap-musik imens jeg læste. Og Starrs kærlighed til sko? Så fedt! Jeg var ikke klar over at sko kunne være sådan en hel religion, men jeg er blevet klogere. Samtidig er Starrs familie virkelig dejlig - jo, de skændes og har deres op og nedture, men de støtter hinanden, er kærlige overfor hinanden, mobber hinanden og så videre. Det føles virkeligt, på den gode måde. For familien er lyset i det mørke som Starr befinder sig i. Det er hos dem, vennerne og Chris at hun finder trøst.
Selvom det er en trist og skræmmende historie, er den hjertevarm og kærlig historie om venskab, familie, kærlighed og om modet til at gøre det rigtige - selv når situationen man står i er svær. Et helt klart must read!
Tak til Bog & Ide for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Hate U Give
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 382
5 ud af 5 stjerner
Mere om forfatteren - læs her.
Mere om bogen - læs her.
Bagsidetekst:
Starr Carter er 16 år og lever i to verdener: den fattige sorte ghetto, hvor hun bor, og den fine privatskole i forstaden, som hun går på. Den hårfine balance mellem de to liv knuses, den dag Starr er vidne til, at hendes barndomsvej Khalil bliver skudt af en hvid betjent.
Khalil var ikke bevæbnet, og hans død bliver straks forsidestof over hele landet. Nogle kalder ham gangster og påstår, at han var pusher. Starrs bedste ven på skolen antyder, at han fik, hvad han fortjente. Da det bliver klart, at politiet har meget lidt interesse i at efterforske sagen, går folk på gaden i protest, og Starrs nabolag udvikler sig til en krigszone. Alle vil vide, hvad der egentlig skete den aften, og den eneste, der ved det, er Starr.
Men hvad Starr vælger at sige - eller ikke sige - kan ødelægge lokalsamfundet. Og det kan bringe hendes eget liv i fare.
Jeg har længe villet læse denne bog og nu fik jeg endelig taget mig sammen - og det er jeg glad for! For selvom det er en hård historie at komme igennem, er den krydret med humor, rappe replikker og musik.
Historien om den sorte dreng der bliver skudt af en hvid betjent, er desværre ikke noget der kun foregår i bøger. Det foregår desværre alt for tit i den virkelige verden også - og sikkert også med samme udfald som i denne bog. Flere gang undervejs sad jeg med en knugen om hjertet over hvor uretfærdigt Starr (og Khalil) bliver behandlet. Bare fordi de er sorte, behøver de jo ikke være ballademagere og pushere. Jeg bliver også så harm over at den slags stadig foregår i dag. At sorte stadig bliver set ned på, stadig bliver anset for at være ringere end os andre, for at være dem der er skyld i ballade og så videre og så videre. Vi lever i 2018 - hvorfor er vi ikke kommet videre?
Jeg har ikke tidligere læst en historie som rammer så hårdt og præcist i sine beskrivelser af hvordan livet er i en ghetto, hvor man - samtidig med at man prøver at tjene til føden, skal passe på ikke at blive skudt eller komme i klemme mellem rivaliserende bander. Starrs liv har været alt andet end nemt, men hun har dog formået at få gode venner der støtter hende når hun har brug for det og giver hende et skub i den rigtige retning når hun har brug for det. Hun har både gode venner i skolen og i Garden Heights og selvom hun er to forskellige personer alt efter hvor hun er: Garden Heights-Starr og skole-Starr. Hun forsøger at holde dem adskilt, men undervejs i historien, indser hun at hun ikke kan holde dem adskilt for altid. Og måske passer de to dele faktisk rigtig fint sammen?
Noget af det jeg virkelig holdt af ved denne bog er, at den føles virkelig autentisk. Jeg kan se, føle og smage alt det Starr ser, føler og smager. Jeg kan se Garden Heights for mit indre blik, se der hvor hendes onkel bor, og skolen hun går på. Jeg kan fornemme festlokalet med en masse dansende unge mennesker, alkohol, sved og varme. Jeg kan mærke bassen pumpe når Starr er ude og køre bil med sin bror, far eller Khalil. I det hele taget er jeg vild med alle de musikalske referencer der er i bogen. Jeg fik virkelig lyst til at høre rap-musik imens jeg læste. Og Starrs kærlighed til sko? Så fedt! Jeg var ikke klar over at sko kunne være sådan en hel religion, men jeg er blevet klogere. Samtidig er Starrs familie virkelig dejlig - jo, de skændes og har deres op og nedture, men de støtter hinanden, er kærlige overfor hinanden, mobber hinanden og så videre. Det føles virkeligt, på den gode måde. For familien er lyset i det mørke som Starr befinder sig i. Det er hos dem, vennerne og Chris at hun finder trøst.
Selvom det er en trist og skræmmende historie, er den hjertevarm og kærlig historie om venskab, familie, kærlighed og om modet til at gøre det rigtige - selv når situationen man står i er svær. Et helt klart must read!
Tak til Bog & Ide for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Hate U Give
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 382
5 ud af 5 stjerner
Mere om forfatteren - læs her.
Mere om bogen - læs her.
mandag den 19. februar 2018
Jennifer Bell; Det rygende timeglas
Jennifer Bell; Det rygende timeglas (De Ualmindelige, #2) [Sponsoreret af Høst & Søn]
Bagsidetekst:
Et symbol i en skrigende lilla farve var malet på den hvide marmor. Det sydede og udsendte skyer af røg ... Der var ikke noget at tage fejl af: Det rygende timeglas!
Foråret er kommet til Lundinor, men mørket lurer stadig lige under overfladen. Søskendeparret Ivy og Seb er tilbage i den ualmindelige underverden, hvor et ildevarslende symbol synes at forfølge dem. Hver gang det viser sig, sker der noget frygteligt, og de to søskende bliver nødt til at handle for at redde alle i Lundinor.
Pak kufferterne og tag med på endnu en hæsblæsende tur til Lundinor! Jeg er noget mere begejstret for bog nummer to, end jeg var for etteren. Jo, den var god, medrivende og spændende, men den mindede bare for meget om Harry Potter. Jeg havde virkelig svært ved at lade være med at trække tråde til Potter-universet og det er lidt synd. For "De Ualmindelige" er stærk nok til at stå på egne ben. Det tager vi så første skridt til nu. Der er stadig nogle paralleller til Potter, men jeg synes ikke de er så tydelige i "Det rygende timeglas" som i "Den bøjede mønt", måske fordi vi lige skulle ind i historien, lære personerne at kende og så videre. I så fald, synes jeg at bind to står meget mere på egne ben og trækker opmærksomheden væk fra alt det jeg sammenligner med Potter.
Jeg er stadig meget betaget af ideen om at give almindelige ting, ualmindelige kræfter og det kommer endnu mere til sin ret i "Det rygende timeglas", da vi lærer mere om de magiske kræfter bag både Lundinor og "Det store ualmindelige gode". Der må ligge en masse arbejde i at binde alle de tråde sammen, og det tager jeg hatten af for. Jeg ville dog gerne have haft flere af familiens hemmeligheder afsløret, men der er stadig tid til det - forhåbentlig. Samtidig får vi mere at vide om Ivys evne, som stadig ikke er helt almindelig og mon ikke den udvikler sig videre i næste bind. Venneflokken vokser også, selvom det ikke er med Sebs gode vilje. De to søskende skal også lære at ikke alle er hvad de giver sig ud for at være, og både Ivy og Seb lærer dette på den hårde måde.
Det er underholdende, medrivende og hyggelig læsning. Stemningen og sproget er det samme, og jeg kunne sagtens forestille mig Lundinor i forårsklæder mens jeg læste. Det sted, ville jeg ønske man kunne besøge i virkeligheden. Historien er lidt mørkere end "Den bøjede mønt", men stadig passende for aldersgruppen 9-10 år og op efter.
"Det rygende timeglas" er et klar must read hvis man har læst foregående bind i serien og er klar til endnu flere oplevelser!
Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The Smoking Hourglass
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 300
5 ud af 5 stjerner
Bagsidetekst:
Et symbol i en skrigende lilla farve var malet på den hvide marmor. Det sydede og udsendte skyer af røg ... Der var ikke noget at tage fejl af: Det rygende timeglas!
Foråret er kommet til Lundinor, men mørket lurer stadig lige under overfladen. Søskendeparret Ivy og Seb er tilbage i den ualmindelige underverden, hvor et ildevarslende symbol synes at forfølge dem. Hver gang det viser sig, sker der noget frygteligt, og de to søskende bliver nødt til at handle for at redde alle i Lundinor.
Pak kufferterne og tag med på endnu en hæsblæsende tur til Lundinor! Jeg er noget mere begejstret for bog nummer to, end jeg var for etteren. Jo, den var god, medrivende og spændende, men den mindede bare for meget om Harry Potter. Jeg havde virkelig svært ved at lade være med at trække tråde til Potter-universet og det er lidt synd. For "De Ualmindelige" er stærk nok til at stå på egne ben. Det tager vi så første skridt til nu. Der er stadig nogle paralleller til Potter, men jeg synes ikke de er så tydelige i "Det rygende timeglas" som i "Den bøjede mønt", måske fordi vi lige skulle ind i historien, lære personerne at kende og så videre. I så fald, synes jeg at bind to står meget mere på egne ben og trækker opmærksomheden væk fra alt det jeg sammenligner med Potter.
Jeg er stadig meget betaget af ideen om at give almindelige ting, ualmindelige kræfter og det kommer endnu mere til sin ret i "Det rygende timeglas", da vi lærer mere om de magiske kræfter bag både Lundinor og "Det store ualmindelige gode". Der må ligge en masse arbejde i at binde alle de tråde sammen, og det tager jeg hatten af for. Jeg ville dog gerne have haft flere af familiens hemmeligheder afsløret, men der er stadig tid til det - forhåbentlig. Samtidig får vi mere at vide om Ivys evne, som stadig ikke er helt almindelig og mon ikke den udvikler sig videre i næste bind. Venneflokken vokser også, selvom det ikke er med Sebs gode vilje. De to søskende skal også lære at ikke alle er hvad de giver sig ud for at være, og både Ivy og Seb lærer dette på den hårde måde.
Det er underholdende, medrivende og hyggelig læsning. Stemningen og sproget er det samme, og jeg kunne sagtens forestille mig Lundinor i forårsklæder mens jeg læste. Det sted, ville jeg ønske man kunne besøge i virkeligheden. Historien er lidt mørkere end "Den bøjede mønt", men stadig passende for aldersgruppen 9-10 år og op efter.
"Det rygende timeglas" er et klar must read hvis man har læst foregående bind i serien og er klar til endnu flere oplevelser!
Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The Smoking Hourglass
Udgivet i: 2017 (på engelsk) og 2018 (på dansk)
Antal sider: 300
5 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Opslag (Atom)





