Ann-Helén Laestadius; Bytte [Anmeldereksemplar]

Ann-Helén Laestadius; Bytte [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Elsa er ni år gammel, da hun en morgen helt alene tager ud til familiens rensdyrfold for at gøre dyrene klar. Men der venter hende et forfærdeligt syn. Hendes yndlingsren ligger død på jorden, og en mand står bøjet over den med en blodig kniv i hånden. Han har kalvens øre i munden.

Elsa bliver skræmt fra vid og sans og tør ikke fortælle nogen om manden, ikke engang sin far og mor eller bror. Og politiet vender det blinde øje til forbrydelsen.

Ti år senere. Elsa står på tærsklen til at blive voksen og drømmer om at blive rensdyrhyrde ligesom sin far. Men fremtiden er dyster. Familiens livsgrundlag er truet af krybskytternes rovmord, og samebyen er ved at blive ædt op indefra af skam og afmagt over myndighedernes passivitet og den konstante cikane fra lokalbefolkningen. Nogen må gøre noget.

Elsa har aldrig glemt manden. Hun ved, hvor han bor. Men kan han huske hende?

Dette er nok en af de mest intense og fascinerende historier jeg har læst i år.

Da Elsa som 9-årig ser en mand slå hendes yndlingsren ihjel, ændrer det hele hendes liv. Han truer hende til stilhed og truslen sætter et enormt aftryk på Elsas opvækst og senere liv. Især fordi politiet intet gør – og manden får lov til at fortsætte sine uhyrligheder. Indtil desperationen og afmagten er for stor for familien.

”Bytte” giver – ligesom ”Firekeepers datter” – et indblik i et samfund jeg ikke kender meget til. Elsa er same, men bor i Grænselandet i Lapland, et sted hvor hendes slægts traditioner er stærk, men samtidig føler hun sig udenfor alle andre steder end sammen med rensdyrene.

Der er mange ting der bliver fortiet for børnene og Elsa må selv stykke sandheden sammen: at de er alene og må klare sig selv. At politiet intet vil gøre – lige meget hvor mange rensdyr der dør eller hvor meget hun trues på livet.

Samme afmagt og frustration er også til at føle i ”Firekeepers datter”. Selvom det er to meget forskellige folkefærd, er denne følelse tydelig. Som læser kryber denne følelse også ind under huden og man bliver forarget og ked af det på samernes vegne.

Noget af det der fascinerede mig ved historien – udover hele magtbalancen mellem folkefærdene – er beskrivelserne og den detaljegrad der er brugt for at fortælle om naturen. Årstiderne går og vi er med hele vejen. Fra de mørke dage, til når solen endelig skinner. Fra sne og frost, til det spæde forår der for os, sikkert også ville føles som vinter.

Jeg kan kun give ”Bytte” mine varmeste anbefalinger. Læs den – det er virkelig en storslået historie.

Tak til forlaget Alpha for at sende mig et anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alpha
Original titel: Stöld
På dansk ved: Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet i: 2021 (på svensk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 463
6 ud af 6 stjerner

Mads Schack-Lindhardt; Kalanthas hjerte [Anmeldereksemplar]

Mads Schack-Lindhardt; Kalanthas hjerte (Stjernekrønikerne, #6) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Ulva mærker livet rinde ud og vækker et urgammelt ritual til live.

Sammen med en gammel fjende tvinges Sebastian til at undergå en test, der kan besegle Tir-Nâzrals fremtid. Tør han skubbe gammelt nag til side og stole på en, der før har forrådt ham, når det gælder det majestætiske træs overlevelse?

Samtidig er forholdet til De Unavngivne nået til punkt, hvor et opgør er uundgåeligt. Men hvad kan Sebastian gøre alene mod de maskerede ledere af portalernes verden?

Vil Tir-Nâzral lide samme skæbne som Naesala, sin skabelsesverden, og bukke under i kampen mellem Evendale og Tazkaran?

Sidste bind i Mads’ storslåede historie om Sebastian og Storm (trist emoji) og hvilket bind!

Jeg føler jeg har været med helt fra den spæde start af denne historie. Jeg har stadig den første bog i den gamle udgave, fra Mellemgaard og med en anden forside. Jeg var så heldig at få lov til at være betalæser på bog to og tre og har læst alle bøgerne med stor fornøjelse.

Derfor var det også ambivalent at gå i gang med sidste bog. For kunne den leve op til mine forventninger? Og hvordan ville Mads få bundet knude på alle de tråde han har spundet i gennem de foregående fem bøger?

Lad mig lige slå fast: det er en virkelig god bog! Som i virkelig god.

Noget af det jeg elsker mest ved denne serie er humoren og Sebastians forhold til hans medkarakterer – især Storm. Godt nok bliver der mindre humor jo længere ind i serien vi er kommet, men den er der stadig og er med til at lette en, til tider ret dyster stemning.

Derudover er jeg virkelig fascineret af Mads’ måde at skrive en historie på. Iderigdommen og world building er helt i top. Han formår, selv med en kompliceret historie, at skabe et godt flow og en historie der er svær at slippe.

I dette sidste bind må Sebastian og Storm ud på den sidste prøve fra Ulva. En prøve som mange før ham har været igennem – men som ingen har klaret. Igen bliver Sebastian presset til det yderste og nu er det hele Tir-Nâzral der afhænger af ham – og en fjende, som han nu skal lære at stole på.

Jeg synes Mads får slået knude på de mange tråde på en rigtig god måde. Det er en stor historie at holde styr på, men Mads gør det rigtig godt … og så vil jeg ikke snakke yderligere om slutningen … (!!!)

”Stjernekrønikerne” er dansk fantasy i absolut topklasse. Jeg er stor fan – og selvom Mads har sagt at han ikke vil skrive mere, så håber jeg at han skifter mening!

Tak til Mads for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2022
Antal sider: 445
6 ud af 6 stjerner

Judith Sølvkjær; Aglyphe

Judith Sølvkjær; Aglyphe 

Bagsidetekst:
"Jeg hiver efter vejret, luften brænder i mine lunger, ild løber gennem mine årer. Langt væk kalder min mors stemme mit navn. Min bevidsthed tumler ned gennem et bundløst svælg. Det er som om, jeg hører selv den mindste organisme krybe under jorden, hver eneste crep hvis ben skraber over træstammer, gyvelkvælernes hjerter der banker i staldene."

Aglyphe har endnu ikke fundet sin Xiphoideussten. Den sten, der giver forlænget liv og ikke mindst status blandt de andre xiphoider. En dag trænger verden udenfor sig på, da skovfolkets beskyttende portaler bliver brudt, og de livsvigtige sten bliver stjålet. I mødet med mennesket Vidar tvinges Aglyphe til at se sandheden i øjnene, og må ud på en farefuld rejse for at redde sit folk.

En klima-fiktion-fantasy-ungdomsbog? Tjo, det beskriver det vel meget godt.

Først vil jeg lige rose den virkelig smukke, indbydende og detaljerede forside – hold op altså! Den kan bare noget – godt gået! Der er mange detaljer og ting der mening når man har læst bogen. 

Herefter vil jeg sige at ”Aglyphe” ikke umiddelbart ligner noget andet fantasy som jeg har læst – hvilket er dejligt forfriskende. Ikke at der er noget i vejen med det andet fantasy jeg læser, bestemt ikke, men nogle gange er det fedt med noget der er markant anderledes. Jeg har i hvert fald ikke tidligere stødt på noget a la det forfatteren har skabt her. 

Jeg er vild med blandingen af fantasy-elementer som ældgammel naturmagi, overtro og symbiose der bliver sat overfor teknologi og menneskers verden. Det er virkelig godt integreret og som læser lader man sig bare føre med strømmen og historien.

Samtidig kan jeg godt lide karaktererne. Både Aglyphe, en xiph, der har ben i næsen og ikke sådan bare uden videre lader sig føje. Hun vil gerne undersøge tingene selv og forme sine egne holdninger. Men også Chiro og Vidar har noget særligt. Både humor og kant, men de er også gode modvægte til Aplyphe.

I det hele taget er originaliteten og iderigdommen virkelig stor. Der er mange nye ord man skal lære, men selvom jeg ikke ville ane hvordan halvdelen af dem skal udtales, gør det ikke noget, fordi det netop føles så gennemført og som naturlig del af historien. Jeg håber det jeg forsøger at sige, giver mening. 

Alt i alt er det en virkelig spændende og interessant historie. Især fordi den piller ved spørgsmål om etik og moral, om hvad menneskehed er – og hvor langt man vil gå for at opnå den og om ikke at forstå, eller med vilje misforstå andres kultur og handlinger.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse.

Fakta:
Forlag: Krabat
Udgivet i: 2022
Antal sider: 235
5 ud af 6 stjerner

Jakob Hero; Kun når det brænder [Anmeldereksemplar]

Jakob Hero; Kun når det brænder [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvad gør man, når man tror, at man skal til at begynde på livet, men i stedet skal det slutte?

Simon og Dina er kærester. Parret er unge og skal for alvor til at starte deres liv sammen, men så får Dina konstateret kræft i hjernen.

I bogen følger man primært Simon, og hans kamp for at acceptere, at han skal miste Dina. Han er desperat og forsøger alle tænkelige alternativer for at finde en behandling, men intet hjælper.

Udover kampen mod kræften, kæmper Simon også for Lisa. Hans bedste vens udkårne, som er fanget i et forhold til en voldelig mand. Simon kender til vold i hjemmet på egen krop. Han ved, hvor svært det er at komme væk. Og hvor farligt det kan være at blive.

Det her er meget mere end blot historie om kræft og hvor skrækkelig det er for en sygdom – ikke blot for personen der har det, men bestemt også for de pårørende.

Nu er det ikke længe siden jeg selv har måttet sige farvel til en der tabte kampen og det er virkelig en ubarmhjertig sygdom – så jeg kan godt forstå at Simon ikke vil give op. Jeg kan godt forstå at han bliver ved med at prøve. Især når man læser beskrivelserne af hvordan ham og Dina har det sammen. Hvordan de komplementerer, støtter og stadig udfordrer hinanden.

Det er heller ikke kun en historie om voldelig forhold og hvilke ar – både fysiske og psykiske – det giver på sjælen. Vi lærer, i flashbacks, hvordan Simon, broren Erik og moren må flygte fra deres voldelige far og ægtemand. Men som læser er vi helt klart over hvad der egentlig sker den skæbnesvangre nat som Simon husker tilbage til.

Der er faktisk mange ting vi som læser ikke helt er klar over. Forfatteren formår at sprede mange brødkrummer. Nogle fører til noget nyt, andre tilbage til start. Hvilke brødkrummer skal vi – og Simon – følge og hvilke skal vi overse?

Historien vinder stille og roligt ind på en. Her er ikke noget med en buldrende skovbrand der tager fat fra første gnist, men mere et slumrende bål, der bliver vækket til live igen. Dina har en udtalelse om, at kun når det brænder, ser man det virkelige billede af et menneske – hvilket jeg godt kan lide, selvom det også er lidt melankolsk.

Der er også en vis portion overnaturlighed i historien. Dina bliver gode veninder med en mystisk pige, Malin, som Simon først tror, er et synsbedrag hos Dina, men sidenhen bliver han klogere … eller gør han? Som læser var jeg i tvivl et godt stykke af bogen om hun nu rent faktisk var der eller ej.

Det er en bog med virkelig mange facetter og selvom det på den ene side gør den lidt tung at læse, så bliver man indfanget af stemningen og følelserne. Jeg kunne virkelig forstå Simons frustrationer – både over Dinas sygdom, og hvor svært det er han hjælpe Lisa. Der er grusomme hemmeligheder der skal afsløres, før bålet kan slukkes og Simon kan komme videre med sit liv.

”Kun når det brænder” er spændende, anderledes og interessant. Forbered dig på en historie der langsomt, men sikkert vil krybe under huden på dig og som du vil have svært ved at slippe igen.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Superlux
Udgivet i: 2022
Antal sider: 316
5 ud af 6 stjerner

Jim Butcher; Stormfront

Jim Butcher; Stormfront (Dresdenfilerne, #1)

Bagsidetekst:
Harry Dresden undersøger et brutalt dobbeltmord, der trækker ham ned i de mørkeste dybder af det magiske Chicago.

Som professionel troldmand ved Harry Dresden, at den "normale" verden er fyldt magiske væsner, og selvom de fleste af dem ikke bryder sig om mennesker, findes der nogle, der bryder sig lidt for meget om os. Harry ved også, at han er den bedste til det, han gør. Teknisk set er han den eneste, der gør, hvad han gør. Men selvom han er den eneste af sin slags i Chicago, går forretningen mildest talt sløjt.

Da Chicagos politi inviterer ham ind som konsulent på et dobbeltmor med sort magi, får Harry dollartegn i øjnene. Men hvor der er sort magi, er der også en mørk magiker, der står bag. Og nu kender den magiker Harrys navn.

Først vil jeg lige sige tak til Louise for at anbefale den her! Herefter vil jeg sige at jeg håber meget at forlaget beslutter sig for at oversætte de næste bøger i serien - der er i hvert fald rigeligt at tage fat på!

Så vil jeg gerne slå fast at det her bestemt ikke er fantasy for børn! Selvom forsiden måske ikke udstråler det, så er det en roman til det voksne publikum. Igen, det er ikke for børn. På nogen måde!

Vi bliver smidt direkte ind i en handling, hvor vores helt, privatdetektiven og troldmanden, Harry Dresden, skal besøge et gerningssted med ofre der har fået hevet deres hjerter ud af kroppen … på magisk vis. Denne scene er meget detaljeret beskrevet, og vi kan tydeligt fornemme hvor slemt det står til, når Harry ikke kan holde morgenmad i sig ... Så er vi ligesom i gang!

Det er en fantasy-krimi – findes det? Nå, men i bogens univers er magi meget udbredt. Der er både vampyrer, feer, troldmænd, dæmoner og alskens andre overnaturlige væsner. Derudover er der hårdkogte mafia-typer der ikke er bange for at ty til vold, stressede politibetjente og en hel del sarkasme og sort humor.

Selvom Harry Dresden bestemt ikke er et af Guds bedste børn, forsøger han at gøre det rigtige – især hvis betalingen er høj nok, men han har nu alligevel en del moral, hvilket indebærer at han ofte selv ender i fedtefadet. Jeg er helt indforstået med at Harry ikke er alles kop te - jeg kunne nu godt lide ham, men man skal lige vænne sig til hans stil og facon.

Læs ”Stormfront” hvis du er til en spændende og underholdende krimi tilsat en hel del magi, humor og interessante personer. 

Fakta:
Forlag: Superlux
Original titel: Stormfront
På dansk ved: Valdemar Tellerup
Udgivet i: 2000 (på engelsk) og 2022 (på dansk - denne udgave)
Antal sider: 342
5 ud af 6 stjerner