Bagsidetekst:
Dylan Mint har tourette. AAAAAAAARRRGGH!
Som om det ikke er svært nok at være 16 år, må han hver dag kæmpe for at undertrykke tics, pinlige lyde, bandeord og sjofle udråd. RYGERHOVED! RYNKERØV! For slet ikke at nævne den knurrende, savlende og gøende hund, der slipper løs, når Dylan bliver stresset og presset. SVAGPISSER! GOKKE-SOK! Men et rutinetjek på hospitalet ændrer alt.
Lægen og Dylans mor hvisker noget sammen, som Dylan kun kan opfatte som en dødsdom: "Til marts vil livet, som han kender det, få en brat afslutninger. De er nødt til at forberede ham på det uundgåelige". POTHOVED! PIKSKOVL!
Dylan skriver derfor en cool ting jeg skal gøre, for jeg kradser af-liste. Men efterhånden som han forsøger at opfylde de tre afskedsønsker på listen, går det op for ham, at ingenting er, som han troede. SPADE-SPASSER! SPERM-SPAND!
Dylan er i bund og grund som alle andre 16-årige drenge. Han er lidt træt af at gå i skole, han kan godt lide at spille computer og hænge ud med sin bedste ven Amir og så er han forelsket i den sejeste pige på skolen. Godt nok har Dylan tourette, siger uforskammede ting og kan ikke helt styre sig. Vennen Amir er ikke meget bedre, men de to er bedste venner og støtter hinanden. Pigen som Dylan er forelsket i er Michelle Malloy, som har en mund som en havnearbejder, men pænt seje sko med forskellige højde såler. Og skolen de går på? Jo, det er skam en specialskole.
En dag Dylan er til lægen med sin mor, opsnapper han småbidder af samtalen mellem lægen og moren. Han er nu ellers travlt optaget af den bog han har fået, "499 fodboldfacts, som du kan imponere dine venner med", vidste I fx at den skotske pokalfinalekamp mellem Falkrik og Inverness Thistle i 1979 blev udsat ikke færre end 29 gange pga. dårligt vejr? Nej vel, men det ved I nu! Nå, fakta til side, så fortolker Dylan samtalen mellem sin mor og lægen sådan, at han skal dø til marts. Det synes Dylan mildest talt ikke er særligt fedt!
Han skriver derfor en liste med 3 ting som han vil nå at gøre før marts, men det går bestemt ikke planlagt med at opfylde nogen af dem og er han nu egentlig også helt sikker på at det er ham der skal dø til marts?
Samtidig med at han skal tage vænne sig til tanken om at dø, begynder taxachaufføren Tony at hænge meget ud med Dylans mor, de drikker kaffe og griner, men hvad med Dylans far? Vil han ikke blive sur over at mor tilbringer tid sammen med en anden mand? Der er meget der ikke er som Dylan gik og troede.
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet mig at denne bog, men jeg var ikke skuffet da jeg havde læst sidste side. "Når hr. hund bider" er en underfundig, til tider sjov, til tider meget lidt sjov, men helt igennem hjertevarm fortælling, om en dreng der tror han skal dø, og de ting han gerne vil nå at gøre inden det sker - både ting for sig selv, men også for dem han holder af.
Den er fortalt i et hæsblæsende tempo, og jeg forestiller mig at det er præcist sådan det hele ser ud i Dylans verden. Der var flere gange hvor jeg lige måtte kigge op fra bogen og tage nogle dybe indåndinger. Pyha, ro på, Dylan! Det er lidt synd at vi for det meste kun hører om Dylans verbale tics, for vi ved jo at han også har fysiske tics. Men bogen giver et godt billede af hvor svært det kan være at undertrykke og i det hele taget, tage kontrollen over disse tics.
Det er en godt, velskrevet historie, der er meget anderledes end så meget andet ungdomslitteratur der er fremme lige nu - det er rart med et friskt pust!
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Origial titel: When mr. Dog bites
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 305
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar