Bagsidetekst:
Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.
Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes, end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.
Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders. Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden ...
Selvom forfatteren ikke selv er teenager mere, formår hun at sætte sig ind i de følelser og tanker som teenagere der begynder i gymnasiet, kæmper med. Hun skriver nærværende og troværdige ya-bøger og ”Dicte var her” er sådan en slags historie. Om venskab der smuldrer og nye der opstår. Om at finde sin plads i skolen og i samfundet.
For Dicte kæmper. Ikke kun med at skulle være startet i gymnasiet, men også med presset fra forældrene – der for øvrigt nok skulle overveje en parterapeut – med at føle sig udenfor og alene. Dicte savner (ex-)bedsteveninden, Line og det de havde sammen. Men Line har forandret sig og efterladt Dicte alene. Altså indtil hun finder ”Crash” – et fristed for unge der heller ikke føler at de hører til nogen steder. ”Crash” bliver Dictes tilflugtssted, men … er det nu også et sted hvor hun burde høre til?
Jeg synes bogen fungerer et rigtig godt stykke hen ad vejen. Den er troværdig og jeg kan sagtens sætte mig ind i Dictes følelser, men for mig kammer det lidt over til sidst. Jeg forstår godt at Dicte har svært ved at bede om hjælp, men hun opsøger slet ikke nogen – hun graver sig endnu længere ind i sin egen verden og lukke alle ude. Jeg ved det kan være svært at bede om hjælp, men jeg er sikker på at hvis hun havde turde sige sandheden til Line, så havde Line også været der. Hvis hun havde sagt noget til hendes forældre, havde de været der for hende.
Til slut må jeg også indrømme at jeg var lidt træt af at høre om Lana Del Rays musik – jeg forstår godt at det er Dictes escape-musik, at den omfavner hende og alle de følelser hun har – men det bliver lidt for meget.
Men, ”Dicte var her” er en stærk, ærlig og vigtig ungdomsroman om at genfinde sin plads i livet, når den man troede man havde, bliver taget fra en. Den handler om tilgivelse og venskab. Om at alle oplever tidspunkter hvor livet gør ondt, men at vi – i fællesskab med vores nære – kommer ud igen på den anden side.
Tak til Byens Forlag for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Byens Forlag
Udgivet i: 2021
Antal sider: 264
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar