Bagsidetekst:
Borgerkrigen har ikke lagt Rin ned, men følelsen af sejr får dog snart en ende. Forrådt af allierede efterlades Rin såret, med et brændende had og et uundgåeligt ønske om hævn...
Rin indser hurtigt, at den sande magt ikke skal findes i de korrupte embedsfolk, men hos de millioner af almindelige mennesker i Nikan, der tørster efter hævn og tilbeder hende som en frelsende gudinde. Rin vil ty til brugen af ethvert våben for at besejre Dragerepublikken, de koloniserende Hesperianere og alle, som truer den shamanske kunstart. Men vil hun være stærk nok til at modstå Føniksens berusende stemme, som tilskynder hende til at brænde verden og alt, hvad den indeholder?
Jeg har taget tilløb længe og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at læse den sidste del af "Poppy War"-serien.
En storslået fantasy-serie med masser af action, episk worldbuilding og masse af overraskelser undervejs. Jeg elskede de to første bøger i serien, men jeg må indrømme at 3'eren føltes meget lang.
Rin har aldrig været min yndlings hovedperson, men hvor hun tidligere gjorde op for sine mangler med hendes handlinger, synes jeg virkelig hun er irriterende i den her. Hun fremstår vægelsindet og ofte kun med fokus på hvad der er bedst for hende selv. Måske er det Føniksen der har gjort hende skør, men hun er helt off i den her.
Lige i starten i den her var det faktisk okay. Jeg kunne godt følge hendes kvaler og tanker, men jo længere ind jeg kom jo mere irriterede hun mig igen. Mange skift både i sind og i retning. Så vil hun det ene, så det andet og så tilbage igen.
Samtidig føles hele krigshistorien som et langt "ulven kommer"-kald. Så er det nu "Det store afgørende slag" skal finde sted, nå nej, ikke alligevel, men så er det nu, det skal være, nej heller ikke og så videre og så videre. Det kommer til at føles meget langtrukket og til sidst må jeg indrømme at jeg var lidt ligeglad med hvem der vandt, bare det blev afsluttet... En bestemt scene på bjerget synes jeg også bliver for "let-købt".
Det er virkelig ærgerligt når et afsluttende bind skuffer og efterlader en med en lidt øv-følelse. Jeg havde virkelig håbet på en episk afslutning, men det synes jeg ikke vi fik.
Jeg synes dog stadig at universet er virkelig gennemarbejdet, hele tanken om shamaner og guder man kan påkalde er fascinerende og interessant. Den kinesiske inspiration er stadig til at tage og føle på og det kan jeg også godt lide.
Men selve bogen, den kunne godt have været 200 sider kortere og meget bedre. Øv!
Tak til forlaget for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Falco
Original titel: The burning god
På dansk ved: Camilla Engkjær Laursen
Udgivet i: 2023 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 656
3 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar