Iben Mondrup; Ild [Anmeldereksemplar]

Iben Mondrup; Ild - En fortælling om at finde hjem [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
En dag dukker en mærkelig pige op i Ravns landsby. Hun har ingen ord, men Ravn kan mærke at hun vil ham noget. Han kan mærke at hun ligesom han har mistet noget. Og han kan mærke at han bliver nødt til at hjælpe hende.

Sammen drager de to børn af sted på en spændende og forunderlig rejse ud i sneen for at finde ud af hvor pigen hører til. Vinterskoven er fuld af farer og uforklarlige ting, og de to får brug for hinandens hjælp og fremmedes venlighed hvis det skal lykkes dem at finde hjem.

Store bøger der er smukt illustreret kan altså bare noget. Ikke helt en tegneserie, og ikke helt en almindelig roman. En kombination og alligevel ikke. 

For der er fokus på det skrevne sprog. Der er leget med ord og måden at skrive på. Jeg tør godt indrømme at det nok ikke er en bog for alle. Man skal være en stærk læser og kunne leve med den lidt gammeldags tone der er i historien, men kan man det, så får man også en storslået historie.

Det er en historie der langsomt suger læseren ind. Jeg havde en forventning om mere magi, men det magiske er på en eller anden måde underspillet. Det ligger og lurer lige under overfladen - vi ved det er der, men vi oplever det som sådan ikke. 

Som læser ved vi godt at der er sket noget forfærdeligt, vi ved bare ikke helt hvad før til aller sidst og jeg kan egentlig godt lide at blive holdt hen i uvished. 

Børnene får hjælp fra forskellige sider på deres færd, samtidig med at de lærer hinandens styrker og svaghed. Et venskab blomstrer i den kolde sne, men hvad sker der når de finder frem til sandheden?

I fx "Snesøsteren" og "Vindmageren" er illustrationerne fantasifulde og fulde af liv. I "Ild" er de naturtro, men ikke detso mindre også magiske på deres egen måde. Der er en stor grad af detaljer og især i ild og i hår er der meget at kigge på.

Det er den første bog jeg læser af Iben Mondrup - og også hendes første børnebog - og hvis hun formår at lave en setting og et univers som i denne, forstår jeg godt hvorfor folk er vilde med hendes bøger.

Det er en historie om venskab og om hvor meget børn kan overkomme, hvis de virkelig vil det. Det er en historie om sammenhold og om at passe ind. Om kærlighed til familien og ensomhed. Det er en bog der indbyder til samtale og som er god at læse sammen.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet i: 2024
Antal sider: 227
5 ud af 6 stjerner 

Maria Hernius; Mørkt Paradis

Maria Hernius; Mørkt Paradis

Bagsidetekst:
Indespærret. Dehumaniseret. Dødsdømt.

Den menneskelige verden, som vi kender den, er kollapset. En ny, ukendt art har indtaget Europa, og resten af ​​menneskeheden holdes fanget i forskellige gårde.

På gården kendt som Opfostringen vokser M24 op under brutale og forfærdelige forhold. Hun ved ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra, men flygtige erindringer minder hende om, at hun engang levede i frihed. Nu er hun forvist til et liv, hvor overlevelse er det eneste mål. Bliver man først fragtet væk fra gården, er man død.

Da tiden løber ud, må M24 træffe et valg. Ønsker hun at acceptere sin skæbne og dom, eller vil hun gøre et sidste desperat forsøg på at genfinde friheden udenfor? Hvor langt er hun parat til at gå for sin og andres frihed? Og hvad er der egentlig tilbage af menneskeheden uden for fjendens gårde? Én ting er sikkert i det mørke paradis: Kun den stærkeste overlever. 

Inden jeg siger alt for meget om den her bog, vil jeg lige slå fast at den ikke er for børn. Nok bliver den sammenlignet med Hunger Games, men der er virkelig nogle barske og voldsomme scener i den her bog - der gav selv mig en grim smag i munden.

Som bagsideteksten præsenterer er vi i et dystopisk Europa, hvor alien-lignende væsner har overtaget. Det er mennesket der er spærret inde. Det er mennesket der bliver eksperimentet på. Det er mennesket der er den truede dyreart.

Under brutale og barske vilkår vokser M24 op på en gård, hvor der hver dag bliver fjernet børn fra den celle M24 bor i. M24 og de andre tror at man dør når man bliver fjernet, men det tænker jeg faktisk at de ville ønske de gjorde... i stedet bliver de sendt til noget der er meget værre.

Det er ikke rigtig til at sige så meget mere om det, uden at spoile alle detaljer, men det lykkes M24 at slippe væk og starte et nyt liv. Men et liv der stadig er præget af farer, frygt og fornemmelsen af at kunne gøre mere for andre der er indespærret.

Det her er den type bog man både har lyst til at lægge væk og glemme alt om, men samtidig bliver man også fanget af fortællingen og har brug for at vide mere. Man er skiftevis forfærdet, forvirret og forbløffet over forfatterens evne til at skrive så grum en historie.

Tematikker som dyrevelfærd (eller menneskevelfærd?), kampen for overlevelse, miljø og rettigheder tages op, men midt i alt det grumme er der også små glimt af lys, der gør at historien ikke hele tiden er deprimerende. 

Hvis du står og mangler en yderst velskrevet, spændende og også barsk bog, så kan jeg varmt anbefale "Mørkt Paradis" - men den er ikke for sarte sjæle. Der er eksplicitte volds- og voldtægtsscener, så man skal lige være klar over hvad man går ind til. 

Ebogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: HiReader
Original titel: Mörkt paradis
Udgivet i: 2024 (på dansk)
Antal sider: 404
5 ud af 6 stjerner

Boris Hansen; Den dag historierne ender

Boris Hansen; Den dag historierne ender (Tavse verdener, #4)

Bagsidetekst:
Vi rejste ind i bøger. Vi ødelagde dem indefra. Og snart vil der ikke være flere historier tilbage i verden.

Slaget om mareridtsbogen er forbi, og Olivia opdager endelig det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologi. Men det er muligvis for sent at standse hende, for Olivias gamle team er spredt for alle vinde. Det eneste håb om at redde virkelighedens og bøgernes verdener afhænger af, om Olivia kan finde og samle holdet igen, og om de er villige til at følge den desperate plan, der kan ende med at koste dem alt. 

Det er ingen overraskelse at Boris har vundet prisen for "Året Danske Fantasybog" for tredje gang i streg med denne serie. Selvom den var ultrahypet da den udkom, har den holdt niveauet og ikke mindst hypen højt igennem fire år. Hvilket er helt utroligt for en dansk fantasyserie.

Nu er sidste bog i serien så udkommet, og det store spørgsmål er jo så om den er ligeså god som forventet?

Og ja, det er den!

Jeg læste den på én dag. Og ja, jeg var utilnærmelig og havde ikke tid til at spise undervejs. Så god er den. Var mine forventninger høje? Ja. Blev de indfriet? Også ja.

Da bogen udkom til BogForum var signeringskøen lang og stemningen høj. Samme morgen havde jeg set tre unge fyre købe bogen og jeg havde mærket et håb i mit hjerte om at fremtidens læsere var sikret, når unge fyre (uden mor og far) selv købte bogen.

Det er svært at sige alt for meget om handlingen uden at spoile for meget. Olivia skal, som bagsideteksten indikere, forsøge at samle sit gamle hold til en sidste mission. Hun og Majoren har et sidste trumfkort, der kun må afsløres når alt andet er prøvet - men selv dette kort, er livsfarligt og alt kan stadig risikere at gå galt.

Samtidig må Victor indse at hans søgen efter retfærdighed kræver store ofre og er det muligt at han er gået for vidt?

Som sagt er det virkelig en kæmpegod bog. Den er velskrevet og actionpakket. Handlingen fungerer og de mange spor vi har fået i de tidligere bøger, bliver bundet sammen på bedste vis.

Det er en bog der kræver sin læser og man skal holde tungen lige i munden, men det er altså bare en virkelig god serie og giver du den en chance, er jeg sikker på at du vil elske den.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelsen.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet i: 2024
Antal sider: 452
6 ud af 6 stjerner

Ella Andrup; Krydderier i Gårdhaven [Anmeldereksemplar]

Ella Andrup; Krydderier i Gårdhaven [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Køkkenchefen Emmas største passion har altid været madlavning, men da Café Agnes får en ny bestyrer, kommer der andre boller på suppen...

Som garvet kok på Hjørrings lokale café ved Emma lige, hvor gryden skal stå. Men der bliver vendt op og ned på hendes hverdag, da den nye bestyrer Thor, melder sin ankomst. Han er fuld af fikse ideer, og selvom hun ikke er begejstret for dem, skal hun kæmpe for ikke at falde for hans ligefremme charme...

Samtidig forsøger hun at finde frem til et helt bestemt krydderi til en meget særlig familieopskrift. Den sidste opskrift, hun mangler, for at kunne færdiggøre den kogebog, hun altid har drømt om at skrive. Tanken om krydderiet kan ikke slippe hende, men måske mangler hun også noget andet i sit liv? Det er tid til, at Emma ser op fra gryderne, og det bliver både surt, sødt, salt og bitteret.

Det er sjældent jeg skriver en anmeldelse med det samme når jeg har læst en bog. Faktisk plejer der at gå et par dage inden jeg får taget mig sammen, men lige til den her. Der gør jeg en undtagelse.

Jeg har læst (lyttet - men det tæller stadig som læsning) bogen på en formiddag. Jeg har ferie og jeg har været i Aalborg og klare forskellige ting og hørte lydbogen færdig mens jeg kørte hjem. Jeg sidder lige nu, mens jeg skriver anmeldelsen i mine sko, jakke og tørklæde - for jeg er nødt til at skrive anmeldelsen med det samme.

Jeg smågræd på vej hjem i bilen, for den her bog er altså noget af det fineste jeg har læst - og der var især en ting jeg kunne nikke genkendende til.

Inden vi når til det, vil jeg sige at det er en bog om at finde kærligheden og om at turde følge ens drømme. Det er en historie om at turde sige fra og sætte foden ned når der er noget der er uretfærdigt - eller når man bliver voksen-mobbet og/eller chikaneret af andre voksne. 

Samtidig er det en historie om hemmeligheder og hvad de kan gøre ved en når man har holdt på dem for længe. Jeg kan ikke sige noget præcist om dem, for så vil jeg spoile historien alt for meget, og det vil jeg ikke.

Dog kan jeg godt sige at Emma lider under tabet af sin far og som en der har mistet sin far, kan jeg fuldt ud sætte mig ind i hvordan hun har det. Man kan ikke længere lige ringe, skrive eller svinge forbi og få et godt råd. Jeg kan stadig høre min far komme med tøre bemærkninger og jeg siger nogle gange til mig selv, at her ville han have gjort sådan og sådan.

Det er en følelse der er svær at sætte fingeren på. For selvom han har fået fred - og det var det bedste for ham - så savner jeg ham stadigvæk. Jeg kan godt forstå Emmas behov for at ville skrive til ham og fortælle ham om hvad hun går og laver - og heldigvis får hun et svar, dog ikke fra den hun forventede.

Rikke formår på en utrolig smuk måde at beskrive følelsen af tab rigtig godt. Det bliver ikke overdramatiseret eller utroværdigt - man kan føle at hun selv har stået der og jeg tror netop det er grunden til at historien er så troværdig. Fordi de følelser ikke er opdigtede. De er ægte. 

Det er en romantisk fortælling, men bestemt også en fortælling med noget på hjeret og som giver læseren stof til eftertanke.

Tak til forfatteren for bogen.

Fakta:
Forlag: Flamingo
Udgivet i: 2024
Antal sider: 388
6 ud af 6 stjerner

Kristin Hannah; Himlen over vildmarken [Anmeldereksemplar]

Kristin Hannah; Himlen over vildmarken [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste...

Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.

Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, som kan hjælpe dem.

Jeg læste "De fire vinde" tilbage i 2022 og det var en stor læseoplevelse. Så stor at den stadig kan give mig ond i maven når jeg tænker på den. Den var den første bog jeg læste af Kristin Hannah og jeg lovede mig selv at det ikke skulle være den sidste.

Tidligere i år udkom "Himlen over vildmarken" og både glædede mig til at læse den, samtidig med at jeg frygtede den ville være ligeså barsk som "De fire vinde".

Og det var den...

Det er en virkelig barsk historie om kampen om overlevelse. Om altopslugende kærlighed som man vil gøre alt for - også selvom det betyder at man skal tilgive det ene overgreb efter det andet. Det handler om sammenhold - både den sunde og den gifte slags.

Men den handler også om den første store kærlighed, man kan opleve som ung. Det handler om drømme og håb for fremtiden. Om årstider hvor solen skinner hele dagen og natten varer evigt. Om den vilde natur og hvad det koster at leve i den. 

For vildmarken er ikke et ufarligt sted at leve, næsten alting kan slå dig ihjel. Leni må dog indse at måske den allerstørste fare lurer indenfor hyttens fire vægge. Faren har PTSD efter en udsendelse til Vietnam og ser trusler overalt, selv når de ikke er der. 

Jeg er fuldstændig betaget af Kristins måde at skrive bøger. Hun får vævet fortællingen sammen af mange tråde og nuancer, der langsomt danner et helt billede. Selvom bogen er tyk, føles den ikke sådan. For årstiderne skifter og vi følger med i at Leni vokser op og bliver en ung kvinde der tør sige sin mening og have sine egne drømme. 

Det er dog en bog der kræver en vis sindsstemning og det er nok også derfor jeg først får kastet mig over den nu, men den er virkelig god og der er mange tvists undervejs, der gør at man som læser bliver holdt fanget af historien fra start til slut.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: The Great Alone
På dansk ved:
Antal sider: 477
6 ud af 6 stjerner