Sara Rahmeh; Betonhjerter

Sara Rahmeh; Betonhjerter

Bagsidetekst:
Jeg ved godt, hvad folk siger om mit hjem. Det burde rives ned og erstattes med ældreboliger og udendørstræningsfaciliteter for nybagte mødre med barnevogne. En Starbucks ville også pynte. Og flere farver. Alt andet end grå.

Yasmin bor på Blokken. Mellem Bazaaren, legepladsen, vandpibecafeen og vægge af beton. Blokken er fyldt med menneskeskæbner, poesi og historier, der venter på at blive fortalt. Hvis du spørger Yasmin, foræller hun dig sandheden om det sted, hun er vokset op. Om Abdulrahman, der engang hed Rasmus, Namaste Niels og Taina med i. Om Malik med de brune øjne, halal-tanterne og måske historien om sin mama.

Jeg har netop haft den udsøgte fornøjelse at snakke med Sara Rahmeh til denne weekends Ordkraft Litteraturfestival i Nordkraft. Og det var virkelig en fornøjelse. Inden vores samtale om Saras debutroman ”Betonhjerter”, fik vi lige ”bonded” over romancebøger vi har fundet på TikTok og selve samtalen gik rigtig godt.

Jeg er altid nervøs for om jeg nu har nok spørgsmål og om jeg klikker godt nok med forfatteren. I dette tilfælde gik de tre kvarter hurtigt og vi kunne sagtens have snakket meget længere – det gør vi en anden god gang.

”Betonhjerter” er nomineret til Læsernes Bogpris 2024 og Sara vandt endda også en Mofibo Award for indlæsningen af lydbogen. Jeg har hørt bogen to gange som lydbog og det er virkelig en stor fornøjelse. Saras måde at læse op på er med både indlevelse, kærlighed og stor respekt det arabiske sprog og dets traditioner.

Det er den bog Sara selv manglede da hun voksede op. Som en ivrig læser var der ikke mange bøger med en pige som hende selv i hovedrollen, da hun gik på skolebiblioteket som barn. Og de historier der var, var tragiske, voldsomme og meget langt fra den opvækst hun selv havde.

Der skal være plads til de historier, men som Sara fortalte, så er det langt fra alle der kan genkende sig selv i dem og derfor er de gode historier – ”hverdagshistorierne” – også vigtige at fortælle. ”Betonhjerter” er en ode til den blok Sara selv voksede op i. Det er en kærlighedshistorie til både det arabiske sammenhold hun oplevede på blokken og til de svære ting, som der kan være svære at snakke om.

Det er historien om en teenageforelskelse og om virkelig mange forskellige skæbner der på fineste vis flettes sammen til Blokkens, Yasmins og Saras historie.

Måske en ungdomsbog, men i hvert fald en bog som alle burde læse – eller lytte, for som sagt, er lydbogen virkelig god.

Fakta:
Forlag: Alpha
Udgivet i: 2023
Antal sider: 291
6 ud af 6 stjerner

L. Sherman; AKUT [Anmeldereksemplar]

L. Sherman; AKUT, sæson 1 og 2 [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Efter fem års udstationering i Venezuela vender Lucas Sommer hjem til Danmark. Han har fået job på akutafdelingen på Sygehus Vest, det nye supersygehus i Vestjylland. Det er dog ikke lægegerningen, der har lokket ham hjem, men hende. Hende, han forlod fem år før. Hende, han ikke er gået en dag uden at tænke på. Hende, han for alt i verden må vinde tilbage.

Men er fem år længe nok til at hele sårene mellem dem? Er det måske endda for længe? Lucas sætter sig på toget på vej til første arbejdsdag fyldt med tvivl, men meget snart får han andet at tænke på …

Der er meget få forfattere der er så produktive som Ulrika Louisa Bjerregaard aka L. Sherman. Hun skriver både børne-, tween- og teenbøger (under Ulrika Louisa Bjerregaard) og så en hulens masse feel good og romance under L. Sherman – det er egentlig meget smart at man kan skille det ad, men lidt besværligt når man skal snakke om hendes forfatterskab.

De seneste år har der været fokus på feel good, herunder fx ”Lærkeholm” og romance som ”9000 Chancer” – og i år er ingen undtagelse. Der er både collegedrama, spicy corporate romance og med denne, også hospitalsdrama i bedste ”Grey’s anatomy” stil.

Begge bøger i AKUT-serien, er hørt som lydbog – og i den hastighed jeg hører dem, var det ”desværre” en kort fornøjelse. Når jeg skriver ”desværre”, mener jeg at jeg gerne ville have læst endnu mere. Historien er skrevet i en form for live-reportage, lidt som et tv-afsnit. Vi skifter mellem tre ”par” i historien og det fungerer egentlig rigtig godt, men det gør også at når det lige bliver spændende, så skifter vi synsvinkel… igen, som i et tv-afsnit.

Det medfører dog også at man har lyst til at læse videre og videre og at historien er svær at slippe – også selvom de lidt abrupte skift, gør at der mangler lidt dybde og tyngde i historien, og jeg føler ikke rigtig at vi kommer tæt nok på personerne.

Det gør at historierne måske er lidt tynde, men hermed ikke sagt at jeg ikke var underholdt. For der er bestemt ikke sparet på drama, intriger, hemmeligheder og action – vi lægger hårdt ud med et afsporet tog og så er der ellers ikke mange rolige øjeblikke efter det.

Jeg har nævnt ”Grey’s anatomy” før, og det er virkelig som at se et afsnit af det, bortset fra at det foregår i Vestjylland, dog med væsentlig flere gadgets og storby-feel end der er nu.

Persongalleriet spiller også godt sammen og man hepper på dem hver især og at de må stå igennem de prøvelser som Ulrika smider efter dem. Det fede er også at hver person har sin egen indlæser i lydbogen, hvilket jeg er stor fan af – og ville ønske der var flere lydbøger der havde.

Sign me up for more – og selvom jeg mangler lidt dybde på historien, sidder jeg helt sikkert klistret til bogen (og lydbogen) når den næste udkommer. 

Begge bøger er modtaget som anmeldereksemplarer.

Fakta:
Forlag: Fioranello
Udgivet i: 2024
Antal sider: Sæson 1: 266 og Sæson 2: 232
5 ud af 6 stjerner

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Majbrit Ravnholt Cramer; Sanjategnet [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Bue kan befale over andre med sit ord. Om halsen bærer han et sanjategn. En nøgle af ben, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel. 

I Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen. 

I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel.

Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.

Det her er sådan en historie man skal afsætte tid til at læse – god tid, for når man først er gået i gang kan den være svært at lægge fra sig.

Det er dog også en historie der kræver at man holder tungen lige i munden, og selvom jeg var meget optaget af den, måtte jeg lige holde pause et par dage, så jeg havde det helt rigtige mindset til at læse den færdig.

Der er både tidsrejser, mystiske portaler, hemmeligheder og en morder, hvis identitet først bliver afsløret til allersidst – og jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke havde set det komme. Der er mange ledetråde der skal holdes styr på og brikkerne falder først på plads til sidst.

Hovedpersonerne er henholdsvis Agnete fra nutiden og Bue fra fortiden, men deres spor flettes også sammen undervejs. Der var enkelte steder hvor begge personer irriterede mig, da de både virker lidt naive og egoistiske, men undervejs voksede de alligevel på mig. Dog synes jeg at den romantiske scene (læs: spicy), ikke tilføjer historien noget og for min skyld havde den ikke behøvet at være med. 

Samtidig synes jeg at hele tidsrejse-portal-aspektet var rigtig godt skruet sammen, med begrænsninger og kodeord der skal siges før det virker. Det føles gennemtænkt og sommerfugleeffekten ”virker” i bedste velgående.

Sprogligt fungerer det godt og selvom der er mange skift både i tid og mellem personerne, er det ikke for forvirrende.  Derudover har bogen en af de smukkeste forsider jeg længe har set. Den er både stemningsfuld, enkel og emmer af den stemning der er i hele bogen: lidt uhyggelig og magisk.

Sanjategnet” er altså en velskrevet, spændende og original dansk fantasyhistorie – og så kan det også noget at læse standalones.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2024
Antal sider: 353
5 ud af 6 stjerner

Travis Baldree; Legender & Latte [Anmeldereksemplar]

Travis Baldree; Legender & Latte [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Efter et liv fuld af blodsudgydelser og dusørpenge hænger Viv sværdet på væggen for sidste gang.

Den krigstrætte ork vil starte på en frisk og åbner den første kaffebutik i storbyen Thune. Men vejen til succes er brolagt med både gamle og nye fjender – og så er der den mindre detalje at ingen i byen har nogen anelse om hvad kaffe er.

Hvis Viv skal lykkes med at lægge sit gamle liv bag sig, har hun brug for hjælp. Heldigvis synes skæbnen at byde hende lige præcis hvad hun har brug for, og Vivs liv bliver bedre end hun nogensinde turde drømme om.

Man ved bare aldrig hvornår skæbnen vender.

Denne bog har gået sin sejrs gang på sociale medier – og jeg melder mig straks til heppekoret. Det er virkelig en skøn historie og jeg havde slet ikke lyst til at slippe den igen, da jeg først var begyndt.

Selvom jeg normalt gerne læser fantasy med masser af action, slåskampe, magi og hel masse prøvelser, var det ret hyggeligt at læse noget ”low key”-fantasy.

For jo jo, vi er stadig i et fantasyunivers, med orker, succubi, magiske amuletter, leylinjer og mange andre magiske væsner. Så er det her noget af det mest low high fantasy jeg har læst. Byen hvor orken Viv slår sig ned, efter hun har lagt sværdet på hylden og ikke længere vil slås, kunne ligeså godt være enhver provins i det virkelige liv, der manglede en kaffebar.

For det er præcis det Viv har tænkt sig at bruge sin tid på: en kaffebar.

Men der er noget Viv ikke har. Og det er mennesker omkring hende, der vil hendes drøm præcis så meget som hun vil. Så da hun langsomt, men sikkert stabler sin egen lille familie på benene, må hun indse at nogle ting kræver tilvænning og kan være besværlige, men ikke desto mindre er de det hele værd.

Jeg nød virkelig at tilbringe tid sammen med Viv, Tandri, Cal, Thimble og de andre. Nogle historier giver en venskaber – også sådan en historie er ”Legender & Latte”. Fra deres spæde barneskridt til deres hastige løb, følger man venskabet blomstrer og jeg nød det virkelig.

Jo, der er da drama og ubehagelige typer, men de bliver klaret på en ordentlig måde, og selvom Viv gerne vil ty til sværdets brug, ved hun også at hun ikke skal ned af den vej igen.

Hvis du har brug for 300 siders ode til venskab, til at forfølge sine drømme, til at håbe og til det magiske ved en god kop kaffe, så skal du læse den her bog. Den er hyggelig, hjertevarm og fuld af humor – så sæt i gang.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Ulven & Uglen
Original titel: Legends & Latte
På dansk ved: Freja Løvhøj
Udgivet i: 2022 (på engelsk) og 2023 (på dansk)
Antal sider: 304
6 ud af 6 stjerner

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Ulvegabet (Vølvens vej, #3) [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Fenrisulven er løs. Mennesker flygter fra hus og hjem, mens uhyret hærger landsbyrene omkring Himlinge. Snehild, der er opvokset blandt ulve, kan som den eneste tale dyret til fornuft, men kun for en kort stund. En ny lænke må smedes, og snart begynder en rejse mod dværgenes rige Nidavellir, hvor skabelsens ild blusser og blændende skatte frembringes.

Der findes bøger der omslutter en og fordriver enhver tanke om ens rigtige liv, og så findes der bøger der brutalt og nådesløs trækker en ind i en verden, man ville ønske, fandtes i virkeligheden.

Serien om Snehild er i sidste kategori.

Jeg har altid været stor fan af historier der bunder i den nordiske mytologi, lige siden Lars-Henrik Olsen sendte mig og Erik Menneskesøn på en magisk rejse, har jeg været fortryllet. Jeg har hørt radiospillet med ”Freja og Lille-Tor” til hudløshed og jeg har slugt Malene Sølvstens ”Ravnenes hvisken” og nydt det hele med stor fornøjelse.

Jeg har tidligere skrevet om lydbøger og det med at når først man er begyndt på en serie som lydbog, kan man ikke læse den ”selv” – sådan har jeg det med ”Vølvens vej”-bøgerne. Jeg har lyttet til dem alle sammen og indlæser, Line Jønsson, gør det fantastisk stykke arbejde og Anne-Maries fortryllende ord kommer til liv på en helt særlig måde i lydbogen.

Samtidig er det her en noget mørkere historie end de to andre. Snehild er på flugt og ved ikke helt hvad hun skal gøre af sig selv. Det driver hende til at begå fejl og sågar glemme hvem hun selv er for en kort periode, men som kan koste hende dyrt. Hun sårer også dem hun holder af - og ikke alle er villige til at tilgive.

Det er ikke kun Snehild der kæmper. Roald, der nu er konge, kæmper en kamp for at glemme og tager derfor stoffer, hvilket heller ikke er uden konsekvenser. Krigeren Berghild må sande at den lykkelige tilværelse hun havde, kan slutte hvert øjeblik det skal være og at vejen til hævn er fuld af farer.

Mens alle menneskene kæmper, er Fenrisulven løs og der skal mere end blot tale til at holde ham fanget – men kan Snehild klare opgaven og hvad vil det koste hende?

Anne-Marie skriver med en forståelse, en dybde og et sprog der gør at siderne vender sig selv og at man ikke vil have historien til at ende. Ingen af hendes karakterer er udelukkende gode, ej heller onde, men favner begge dele. Det er ikke kun en historie med nordisk mytologi, men også en serie og en fortælling om et jernalder Danmark, med høvdinge, stridigheder og fejder.

For mig er det her virkelig bøger der har det hele og jeg føler mig beæret over at Anne-Marie har valgt at dele Snehilds historie med os. Samtidig er jeg glad for at hun med denne fortælling måske har fået nogle til at åbne øjnene for hvad fantasy kan og at det ikke kun er for børn.

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2023
Antal sider: 432
6 ud af 6 stjerner