Fra bog til film: Skammerens datter
Bagsidetekst:
Dragen gled frem af skyggerne. Langsomt, ét for ét, flyttede den sine tykke, skællede ben.
"Nico!" hviskede jeg febrilsk.
"Jeg har set den," sagde han og greb fastere om spyddet.
"Bare blev ved med at gå."
Det kunne han sagtens sige. Mine ben var stive og mærkelige, og hele min krop susede og dunkede og summede af skræk. Hvis den drage kom bare et skridt nærmere ...
Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.
Serien om Skammerens datter har taget Danmark med storm, både i bogform, i teatret og nu er turen kommet til biograferne. Jeg læste dem med stor fornøjelse da de udkom for næsten 15 år siden. Det var en virkelig velskrevet historie, et solidt persongalleri og en interessant verden, med drager, magi og hvad der ellers hører dertil.
Er det så lykkedes at lave en god overgang fra bog til film? Både ja og nej, er min mening. Filmen er utrolig flot - især når man tænker på at det er en dansk film, så synes jeg virkelig at kvaliteten er i top! Eksplosioner, drager og selve Dunark by er virkelig flot lavet - thumbs up for det!
Jeg synes også at skuespillerne leverer en god præstation. De onde er virkelig onde, Drakan er virkelig lige så ubehagelig i filmen som jeg forestillede mig ham, da jeg læste bogen. Det samme gælder hans mor - skræmmende kvindemenneske! De gode har helt klart fået deres sag for, for at tage kampen op mod Drakan og hans dragehær. Man føler hvor hurtigt Dina og Nico bliver tæt knyttede og at de bestemt ikke vil give op før de har forsøgt at redde hinanden.
Når man skal lave en bog om til en film, er der selvfølgelig ting der ikke kan komme med i filmen, eller noget der bliver lavet om. Jeg er dog ikke helt sikker på at jeg forstod de ting der var lavet om. I bogen kan hverken Dina eller Dinas mor bruge skammerblikket på Drakan, for han er et skamløst menneske. Derfor ser de ingenting når de forsøger, men i filmen kan Dina godt se noget i hans øjne, som han skammer sig over. For mig var det en vigtig brik til at forstå Drakan, at selvom han har gjort onde ting, som almindelige mennesker ville skamme sig over, så skammer han sig ikke over nogen af de slemme ting han har gjort.
I bogen er det Dinas mor der bruger skammerblikket på hele forsamlingen af mennesker der er mødt frem for at se hende blive spist af dragen. Hun er nemlig så kraftfuld at hun kan bruge blikket selvom hun har bind for øjnene. I filmen er det Dina der skammer den forsamling - det virker, for mig, mærkeligt når hun jo først er kommet i lære som skammer i starten af historien.
Der er andre småting, hvor jeg undrede mig, men det er selvfølgelig ikke alting der kan komme med når man laver en bog til film, det er jeg helt med på og det respekterer jeg også. Det skal dog siges, at med de ændringer de har lavet, fremgår filmen til tider lidt rodet og forvirrende, især hvis man som mig, lige har læst op på bogen for at være helt med på historien.
For mig, er det en film der vil lidt for meget på lidt for kort tid. Det er ikke som i bogen hvor personerne bliver præsenteret i et tempo man kan følge med i, nej, i filmen er de der bare og man sidder lidt med følelsen af ikke at vide hvorfor. Der er altid godt med aktion (i en eller anden form) i en film, men i denne er det faktisk lidt synd med al den aktion der er, for det giver en følelse af at vi skal nå det hele indenfor kort tid.
Jeg håber de laver de resterende 3 bøger om til film, for jeg skal da helt klart se dem. Jeg skal dog helt klart se de næste film i rækken, men som jeg har det lige nu, behøver det ikke at blive i en biografstol, men kan ligeså godt foregå foran tv'et derhjemme.
3 ud af 5 stjerner til filmen herfra!
