Cassandra Clare; Kobberhandsken

Cassandra Clare & Holly Black; Kobberhandsken (Magisterium, #2)

Bagsidetekst:
Callum Hunts tid på det magiske akademi Magisterium har allerede været fuld af farer, men det er intet mod, hvad der venter ham derhjemme. For da skoleåret er slut, og han tager hjem på sommerferie, finder han ud af, at hans egen far ikke blot mistænker ham for at være ondskaben selv - han planlægger at slå både ham og hans bedste ven, ulven Havoc, ihjel!

Tilbage på Magisterium er en magisk handske forsvundet på mystisk vis, og Callum og hans venner, Aaron og Tamara, står snart over for en farlig fjende ...

Jeg læste første bind i denne serie, "Jernprøven", på engelsk og var vild med den. Den gav lidt samme følelse som jeg havde da jeg læste Harry Potter-bøgerne for første gang. Ja, det er store roser, men historien kan sagtens tåle det.


Vi befinder os i en nutidig verden, hvor dem med magiske evner lever skjult blandt mennesker. Callum og hans venner går på en magisk skole og skal gå så grueligt meget igennem. I "Jernprøven" lærte Callum en forfærdelig hemmelighed at kende - en hemmelighed der ikke alene kan koste ham hans nye venskaber, men også livet. For hvordan skal han beskytte dem mod det onde, hvis det er ham der er den onde?

I "Kobberhandsken" må han stole på sine venner for at finde frem til sin far og sandheden om hvad han vil med den føromtalte handske. For ikke alting er hvad det giver sig ud for at være. Selv Callum kan ikke regne ud hvad han i virkeligheden er.

Selvom bogen er forholdsvis hurtigt læst, så er den spændende, medrivende og meget detaljeret. Sproget er let og meget beskrivende, men uden at det bliver tungt og langsommeligt at komme igennem. Som læser kan man sagtens forestille sig hvordan laden med de gamle biler og "de dødes ø" ser ud. Det er en virkelig god serie, jeg ikke føler får nok ros. Hvis du mangler et supplement til Harry Potter, kan den her klart anbefales - der er noget både for drengene og pigerne. Aktion, venskab, kampen mod det onde, en smule romantik - jo tak, det er der og det fungerer.

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Copper Gauntlet
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 269
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver om bogen:
Wondrous Bibliophile
Sus' bogblog

10 spørgsmål #3: Sidsel Katrine Slej

10 spørgsmål #3: Sidsel Katrine Slej

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Den første, der popper op i mit hoved er Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Herefter tænker jeg på Søndeneng - også af Astrid Lindgren. Den sidste historie er lidt sørgelig og meget rørende, men jeg elskede den. Brødrene Løvehjerte har jeg også fået læst højt et utal af gange. Jeg var og er stadig Astrid Lindgren fan og nu er jeg i fuld gang med at indoktrinere mine piger til at blive det samme.

Hvad er den første bog du selv læste?
Det kan jeg ikke huske. Men min mor siger, at det første jeg læste selv var pixibøger, som jeg havde et hav af. Derudover var jeg abonnent på Anders And & Co. Anders And var en af de vigtigste årsager til at jeg lærte at læse tidligt. Som barn var jeg rimelig besat af den and og jeg var nok ret dyr i drift da jeg selvfølgelig skulle have Anders And & Co. hver uge, månedens jumbobog og så var der også et særligt weekend-Anders And blad, som jeg selvfølgelig også var nødt til at have.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Jeg elskede bogserien om Pigen med den blå cykel af Régine Deforges. Som i ELSKEDE! Det er historiske romaner, hvor handlingen i de første bøger udspiller sig i Frankrig under Anden Verdenskrig. De er fyldt med spænding, kærlighed, action og et imponerende persongalleri. Hovedpersonen befinder sig på mirakuløs vis heeeelt tilfældigt altid lige der, hvor de store historiske begivenheder udspiller sig, men bøgerne er så gode at det uden problemer tilgives. Det var disse bøger, der fik mig til at elske historiske romaner og vækkede en stor interesse for 2. Verdenskrig.

Desuden husker jeg en bog der hedder En pose kugler af Joseph Joffo. Den fik jeg læst højt af min frankofile mormor og den handler om den jødiske forfatters erindringer om hans flugt som dreng igennem det besatte Frankrig. Også en fantastisk bog.

Din yndlingsbog som voksen?
Det er rigtig svært kun at nævne én, for der er mange. Nordkraft af Jakob Ejersbo gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har læst samtlige bøger af John Steinbeck og elskede dem alle. Jane Austen er jeg også fan af. Jeg er vild med Ken Folletts historiske romaner, Hobitten, Ringenes Herre-bøgerne, Harry Potter-bøgerne og The Hunger Games-bøgerne. Desuden har jeg læst alle Wallander-bøgerne. I dem er hovedpersonen en karakter man nærmest kommer til at anse som sin personlige ven.

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
Hehe - sådan en bog findes der. Det er bind 2 i en serie, der ellers er meget populær. Jeg læste bind 1 uden at være fanget, men fik at vide, at det kunne jeg ikke undgå at blive, hvis jeg fortsatte med serien. Jeg gik endegyldigt koldt i bind 2. Jeg tror det handler om at alting er beskrevet så utrolig detaljeret på bekostning af tempoet og spændingen. Hver gang der skete noget spændende blev det efter min mening ødelagt af alt for mange og lange forklaringer og beskrivelser. Serien er fantasy for unge. Inden for lige præcis denne specifikke genre foretrækker jeg personligt bøger der foregår i et relativt højt tempo. Jeg bliver hurtigt irriteret, hvis noget er for overdrevet beskrevet og dermed trækkene tingene i langdrag. Også selvom det er gjort på en smuk og stemningsfuld måde. Jeg kan sagtens forstå, hvis man kan lide at fordybe sig i smukke beskrivelser - det kan jeg også selv, men primært når jeg læser andre genrer. Desuden fik det mig heller ikke til at synes bedre om bøgerne at stort set samtlige overnaturlige væsner man nogensinde har hørt om, fandtes i bøgerne. Det blev for meget.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
Ovenstående bind 2.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg læser anmeldelser hos forskellige bogbloggere. Her kan jeg hurtigt danne mig et overblik over om en given bog er noget for mig.

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Igen må jeg nævne Ronja Røverdatter. Da jeg blev konfirmeret fik jeg et splinternyt eksemplar af min mor - det gamle eksemplar var laset og helt slidt op af mange genlæsninger. I hendes tale til mig sammenlignede hun mig med Ronja. Hun syntes jeg mindede om hende.

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Sådan har jeg det med mine egne bøger. Ikke rigtig med andre bøger. Hovedpersonen i mine bøger er, som jeg selv, vild med heavy metal. Hendes smag er måske nok lidt blødere/yngre end min. Hun er i bøgerne fan af metalcore bandet A Pint of Blood. Det skal i virkeligheden forestille at være bandet Bullet for my Valentine, som er et rigtigt band. Deres tidligere navn var 12 Pints of my Girlfriends Blood og det er dem hun er inde at høre i Sanddrømmeren, hvor hun bliver kidnappet. Deres musik passer bare så perfekt til spillestedsscenen. Det er vred musik på den helt rigtige og frustrerende teenageagtige måde. Jeg kunne høre det for mig da jeg skrev scenen.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Hvis du ikke har læst Pigen med den blå cykel bøgerne vil jeg anbefale dem. Bog 1 minder meget om Borte med blæsten, men de næste bøger i serien er helt deres egne. Jeg ville også overveje En pose kugler.

Livet som mor #5: Perspektiv

Livet som mor #5: Perspektiv

Den her måned har været hård. Ikke blot fordi der har været varmt og derfor har varmepuden Iris haft det endnu varmere end hun plejer og har ikke sovet så godt i løbet af dagen. Hun har sovet hele natten, men det har også været tiltrængt. Samtidig har hun også haft noget mavevirus, der har medført en meget rød lille rumpe og afføring helt op til 10 gange i løbet af et døgn! Hårdt for baby, mor og pengepung!

Den første uge røg hendes natrytme også - hun vågnede 3 gange om natten fordi hun skulle skiftes, hvilket jo også ødelagde min nattesøvn. Heldigvis er vi ved at være tilbage til normalen, for når der er varmt er man selv (jeg er i hvert fald) mere træt og udmattet og derfor var det hårdt at skulle undvære nattesøvnen igen.

Hun lader heldigvis (7-9-13) til at være kommet ovenpå igen. Hun har dog ikke haft feber eller været utilpas på nogen anden måde, så humøret har været højt som plejer - bortset lige fra når hun skulle skiftes. Det har hun ikke været fan af.

Jeg synes det har været hårdt, men det er jo ingenting i forhold til hvad så mange andre går igennem. Jeg læste en artikel for noget tid siden om en missionær der havde besøgt et børnehjem i Uganda, hvor der lå 100 friske og raske spædbørn. De sagde ikke en lyd. Ingenting. Missionæren havde spurgt hvorfor der var så stille og svaret var at når børnene havde grædt, skreget og råbt efter nogen i timevis, havde de til sidst indset at der ikke kom nogen for at trøste dem, og så var de holdt op med at græde. Skrækkeligt! Det gør ondt helt ind i sjælen at høre om sådan noget.

En anden historie der er forfærdelig, er en der blev delt på dr.dk for noget tid siden - læs den her. Jeg har læst den et par gange og jeg sidder med en knugende fornemmelse om hjertet, tåre i øjnene og et sind der slet ikke kan forstå at man kan overleve det.

De problemer vi har haft er ingenting i forhold til andre. Nu tænker jeg både nu her med maven og dengang Iris skulle have fodskinne på det meste af døgnet pga. en hælfod. De ting er jo ingenting. Hvad med de forældre med syge børn. Børn der skal opereres hele tiden. Børn med misdannelser. Børn med handicap.

Når jeg synes vi har haft en dårlig dag, tænker jeg på de familie der har det meget værre end os. Jeg tager hatten af for jer alle der skal igennem sådanne forfærdelige ting. For igennem det, kommer man jo oftest. Godt nok er man sikkert langt fra det samme menneske man var til at starte med, men på en eller anden måde overlever man.

Jeg tænker på de familier og tænker så på, at jeg slet ikke har det hårdt, slemt eller dårligt. Jeg tænker at Iris er sund, rask, glad, veltilpas og smilende. At det kun er små bump på vejen frem. Små bump. Ikke store bump. Jeg tror det er sundt med lidt perspektiv en gang imellem - der er andre familier med større problemer end dem jeg har. Det er vigtig at huske på.

Rettelse:
Efter de tre uger med rød bagdel og meget afføring, kunne der skimtes den første tand hos Iris - efterfølgende læste jeg mig til, at det er en meget normal reaktion på de første tænder. Nu kan jeg så undre mig over at hverken min egen læge, lægevagten eller sundhedsplejersken spurgte til om der var tegn på tænder ... burde de ikke være eksperterne?

Kerstin Gier; Safirblå

Kerstin Gier; Safirblå

Bagsidetekst:
Gwendolyns liv har været en rutsjebanetur, siden hun opdagede, at hun var den såkaldte rubin - det sidste medlem af en hemmelig kreds af tolv tidsrejsende. Når hun ikke er på rejse gennem historie efter andre tidsrejsende for at bede omlidt af deres blod (!), prøver hun at regne ud, hvad alle de mysterier og profetier omkring den hemmelige loge egentlig betyder.

I det mindste får Gwendolyn masser af hjælp. Hendes bedste ven Lesley følger flittigt hver ledetråd på nettet. Spøgelset James lærer Gwendolyn, hvordan man opfører sig til en fest i det 18. århundrede. Og Xemerius, den lille vandspyer, der har fulgt efter Gwendolyn, siden han så hende kysse den fltote Gideon i en kirke, tilbyder rådgivning om alt. Åh, ja. Og så er der selvfølgelig Gideon, diamanten. Det ene øjeblik er han meget varm, det næste øjeblik er han kold som is. Gwendolyn er ikke helt sikker på, hvad der foregår, men hun er temmelig opsat på at finde ud af det.

Jeg har ikke læst mange bøger om tidsrejser, men genren er begyndt at fascinere mig. Selvom det godt kan være lidt svært at holde styr på hvad der er i dag, i morgen, i går og fremtid, nutid og datid, når hovedpersonerne (og bipersonerne) hele tiden skifter tid. Fx møder Gwendolyn greven til en fest, for så, dagen efter (i hendes nutid) at tage tilbage og møde ham igen før festen, selvom hun til festen, ikke ved at hun har mødtes med ham dagen før.... ja... er vi alle med? Godt så.

Vi fortsætter hvor vi slap i "Rubinrød" og handlingen er ligeså hæsblæsende og medrivende. De 300-nogen sider, spænder over ganske få dage, der er fyldte med dramatik og mysterier. Jeg havde håbet at nogle af de gåder vi blev stillet i "Rubinrød" ville blive besvaret her, men det var ikke helt tilfældet, faktisk kom der bare endnu flere mysterier til. Jeg skulle flere gange lige stoppe op og tænke efter, hvordan var det nu lige det var med det, for der er mange ledetråde der skal holdes styr på.

Selvom det godt kan være lidt forvirrende, ødelægger det ikke på nogen måde læseoplevelsen. Det er en virkelig spændende bog og karaktererne er med til at puste ekstra liv i flammerne. Der er masser af humor og pinlige situationer (en høtur, blandt andet). Jeg var - ligesom med "Rubinrød" - fanget fra første side og jeg nød virkelig bogen.

Jeg er spændt på hvad der sker i efterfølgeren, jeg håber på svar på de mange spørgsmål jeg har og jeg håber på mere aktion, dramatik og romantik!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Saphirblau - Liebe geht durch alle Zeiten
Udgivet i: 2010 (på tysk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 366
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver om bogen:
Reading raindrops
Bibliotekattens bøger
Kære dig

Juli wrap-up

Juli wrap-up

Det her har nok været en af mine hidtil sløveste læsemåneder. Min fritid er blevet minimeret til de par timer om eftermiddagen hvor Iris tager sin lange lur. Jeg holdt op med at amme i starten af måneden hvilket jo lige fjernede en god mængde tid hvor jeg kunne læse e-bøger. Nu læser jeg stort set kun når hun sover til middag, hvis ikke lige der skal støvsuges, vaskes tøj eller bare stenes tv. Jeg håber jeg kan blive lidt bedre til at tage en times læsning når hun er faldet i søvn om aftenen, for jeg kan godt mærke at jeg savner at fordybe mig i en god bog og jeg har så dårlig samvittighed overfor forlag og forfattere som har sendt mig anmeldereksemplarer. Ja, spil bare en sørgelig melodi på en meget lille violin, men jeg mener det. Jeg lover at jeg nok skal nå dem, men jeg kan ikke sige noget om hvornår. Iris skal starte i dagpleje til november (der er længe til, det ved jeg godt), men så holder jeg 3 ugers ferie hvor jeg forhåbentlig kan få indhentet nogle af mine forsømte ting - som bl.a. læsning. Nu håber jeg at det holder stik!

Nåh, men jeg har læst 3 (!!) bøger i juli, hvilket jo bestemt ikke er særlig meget i forhold til hvad jeg plejer. Det er blevet til 671 sider.

Jeg har læst:
Julie Kagawa: Dragerne (læs anmeldelse her og tak til Plusbog for e-bogen)
Steven Hunt; Himmeljægerne #2
Audrey Carlan; Juli

Jeg vil ikke skrive noget om den bedste, længste, korteste historie jeg har læst, for det vil blive lidt tyndt når jeg ikke har flere bøger at vælge i mellem. Dog skal "Dragerne" roses for en skøn historie med masser af humor og drama, jeg håber snart de næste bøger i serien kommer. Samtidig skal der lyde et stort tak til Audrey Carlan for endelig at lade der ske noget i serien om Mia - altså sådan livsomvæltende ske-noget. Det var på tide, alle de mænd, alt det sex, jeg var begyndt at kede mig en lille smule.

Jeg ved ikke hvad jeg håber at få læst i august, men jeg håber virkelig at jeg får læst mere end 3 bøger!