Niklas Birk Lehmann Jensen; Navila - De fire familier

Niklas Birk Lehmann Jensen; Navila - De fire familier

Bagsidetekst:
En konflikt har igennem flere årtusinder splittet fire søskende, og hele konflikten omhandler et mystisk lys, som bliver kaldt Navila. Lyset bliver set som livets og dødens lys, men kun en af de fire søskende er født med kraften til at kontrollere det. Efter personens død forsvinder lyset fra himlen, og der går mange år, før det atter viser sig igen. Dette sker, når vi bliver introduceret for historiens hovedperson. Under hans udnævnelse som portvagt kommer lyst tilbage, og det fører til en masse hændelser over hele landet.

Jeg ville rigtig gerne kunne give denne bog flere end tre stjerner. Tro mig, når jeg siger det. Jeg kan rigtig godt lide historien - selve ideen med det mystiske lys, familierne der ikke alle har lige stor magt over lyset, splittelsen, en glemt krig og monstre der lurer i skyggerne. Det burde være lige mig.

Personerne er som sådan også udmærkede. Der er humor blandt søskende, blandt venner. Der er hjertelige drillerier og småskænderier. Der er en far der har opgivet alt for at redde sin familie, men som alligevel stadig har en magt, som børnene ikke kender til. Selve universet er detaljeret beskrevet (måske lidt for meget på én gang), og man kan fint forestille sig hvordan byen Sau ser ud, med de rige og indflydelsesfulde på toppen og de fattige under.

Dog blev jeg aldrig rigtig fanget af historien. Flere steder er der sætningsfejl, der er manglende kommaer (jeg ved godt at jeg heller ikke er god til det, men jeg kan lidt af reglerne) og sproget er i det hele taget lidt kluntet og tungt at komme igennem. Flere steder sad jeg også og tænkte om der ikke snart skete noget. Jeg ved godt at banen skal ridses op, personerne skal introduceres og vi skal have lidt forhistorie, og det plejer jeg at synes er vildt spændende i fantasyromaner. Det er indflyvningen til den verden vi skal befinde os i. Den her indflyvning var bare bumpy og lidt langsommelig - jeg beklager meget.

Som sagt, jeg ville virkelig gerne give flere stjerner, men jeg kan bare ikke - ikke når jeg ikke blev fanget af samhørigheden mellem universet, personerne og handlingen.

Tak til forfatter og Mellemgaard for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 212
3 ud af 5 stjerner

Carol Matas; Større end engle

Carol Matas; Større end engle

Bagsidetekst:
"Hov, I der!" råber genarmen efter os. Jeg kigger flygtigt tilbage. Det er lykkedes 10-årige Guy at stille sig lige foran genarmen så han ikke kan forfølge os. Heldigvis kan jeg ikke se nogen Gestapoer. Hvis det var dem, havde de allerede skudt os. Et skud suser lige forbi mit øre. Klare skriger og falder. Jeg falder på knæ. 
"Blev du ramt?"
"Nej, men de skyder efter os!"
"Op med dig!" råber jeg til hende. "Vores eneste chance er at løbe. Op med dig!"

Anna og Klara er flugt fra nazisterne. De har fået logi hos en fransk familie som tager sig af dem og beskytter dem. Men nu er de igen i fare, for en af de franske gendarmer der hjælper nazisterne, har opdaget deres skjulested. 

Jeg læser ikke mange bøger der foregår under Anden Verdenskrig, faktisk tror jeg kun at jeg har læst to, "Anne Franks dagbog" og "Bogtyven". Jeg er ikke god til at læse om de forfærdelige begivenheder der fandt sted og være klar over at det rent faktisk skete. Det er noget helt andet at læse om krig og død hvis det er fantasy, hvor jeg ved, at det ikke er virkeligt. Jeg får en stor knude i brystet over at mennesker kan være så onde og grusomme mod andre mennesker.


Denne historie gør ikke den følelse mindre, faktisk tværtimod. For den er fortalt fra et barns synspunkt og det gør det faktisk endnu værre. At skulle forestille at børn bliver fjernet fra deres forældre, gemt væk i en kz-lejr og udsat for alskens dårligdomme, blot fordi de var jøder, smerter mit hjerte. Det er simpelthen ubeskriveligt forfærdeligt.

"Større end engle" fortæller en forfærdelig historie om børn der slipper væk fra krigen, for blot at ende i endnu større fare. Den fortæller om hvad man gør for overlevelse. Den giver et billede af de forfærdelige forhold der var i kz-lejrene og som giver læseren kuldegysninger og ondt i maven. Samtidig fortæller den også om et venskab og om spirende kærlighed, der på trods af krigen, vokser sig større.

Selvom denne bog rørte mig dybt, irriterende den mig også lidt. Det er faktisk lidt svært at sætte en finger på hvad det helt præcist er. Nogle gange er det sproget der bliver lidt for tale-agtigt. Andre gange er det Annas konstante citering af replikker fra skuespil eller hendes jokes. Eller Klaras uvillighed til at gøre noget selv. Samtidig var jeg skuffet over slutningen, som i mine øjne, ikke rigtig er en slutning.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Tellerup
Original titel: Greater Than Angles
Udgivet i: 1998 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 183
4 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Eva Lucia
Bogrummet
De unges ord

Line Lybecker; Historien om en dreng

Line Lybecker; Historien om en dreng

Bagsidetekst:
"Hvordan indleder man overhovedet et forhold til en person af samme køn? Det var gået let nok med Julie fordi det ligesom naturligt lå i kortene at dreng plus pige er lig kærester. Men dreng plus dreng er et lidt andet regnestykke."

Thobias står ved en skillevej. Om et øjeblik er han atten, efter eksamen venter voksenlivet med uddannelse og forpligtelser, og hans kæreste, Julie, har kortlagt deres fremtid. Thobias er bare ikke sikker på noget af det. Da han på en tur med gutterne til live-rollespil møder David, begynder nye tanker og ideer at spire frem - for måske er det ikke alt her i livet der kan eller skal planlægges på forhånd.

Jeg kan godt lide Thobias udlægning af et forhold: dreng plus pige er lig kærester, men dreng plus dreng er lig problemer. For det må være svært at gå fra at være (semi)forelsket i en pige, til at blive stormende forelsket i dreng - og så endda en man ikke kan snakke om til andre, for hvordan vil gutterne reagere hvis de fik at vide at man er til fyre?

Historien fortæller sit klare sprog om at der stadig er unge der er homofobe - desværre. At ikke alle lige åbne omkring det at være homoseksuel, i Thobias' tilfælde, biseksuel. Det må være forfærdeligt at stå i den situation at skulle springe ud, og frygte for reaktionerne blandt ens nærmeste venner. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være.

Det er ikke den eneste problemstilling Thobias står overfor - for om lidt er han færdig med gymnasiet og skal ud i den virkelige verden. Hvad skal han lave? Skal han læse videre? Han ved det ikke og jeg tror at hans usikkerhed på fremtiden, er et udtryk for hans usikkerhed i forhold til sig selv. Jo bedre han lærer David at kende, jo mere begynder han også at hvile i sig selv og finde en indre ro, der nok skal føre til at han finder ud af hvad han vil.

"Historien om en dreng" er en virkelig skøn historie om at finde og lære at stole på sig selv og om at forelske sig. Det er en historie om venskab der spirer og om nogen der forgår. Det er en historie om liverollespil, middelalder festivaller og kampe - både dem inden i os selv, og dem på slagmarken.

Tak til forfatter og Calibat for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: 227
5 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #25: At stoppe mens legen er god

Søndags sandheder #25: At stoppe mens legen er god
I denne uge er vi halvvejs igennem året. Tænkt at der allerede er gået et halvt år. Når et nyt år starter synes jeg altid det virker fuldstændig uoverskueligt at nå igennem det. At skulle igennem 12 måneder. 52 uger. 365 dage. Men på en eller anden måde går tiden jo. Når jeg forsøger at stoppe op og nyde det, er der ofte gået længere tid end jeg regner med. Nu er der snart sommerferie. Jeg har snart fødselsdag og så er der kun fem måneder til jul.

26 uger er som sagt gået og jeg har delt en hel del sandheder med jer. Nogle meget personlige, nogle sjove og nogle fyldt med meninger. I starten af dette søndags-projekt tænkte jeg at det ville blive lidt sjovt og at jeg godt kunne holde det kørende. Det må jeg desværre indrømme at jeg ikke kan. Det er ikke fordi der ikke er flere ting jeg kunne fortælle jer, men jeg er efterhånden ved at være der, at jeg føler at sandhederne er forholdsvis ligegyldige eller noget som jeg egentlig ikke har lyst til at dele. Så jeg står lidt ved en skillevej. Jeg har dog besluttet mig. Dette bliver den sidste sandhed i denne omgang: at vide hvornår man skal stoppe - og det skal helst være mens legen stadig er god!

Det kan være svært at sige stop - især når det man skal stoppe med, er noget man hygger sig med og jeg har hygget mig rigtig meget med at skrive disse indlæg, tage billeder osv., men jeg må bare indse at jeg ikke føler jeg har tiden, overskuddet eller lysten til det mere. Jeg har så lidt tid for mig selv efterhånden at der er andre ting jeg prioriterer højere end at komme på sandheder at dele med jer. Jeg har haft et rimelig stresset forår, hvor der har været travlt på arbejde, travlt når jeg kom hjem hvor jeg både skulle holde hus og være mor, blogger og mig selv. Jeg har kæmpet med dårlig samvittighed på mange fronter - bloggen er en af dem - og nu vil jeg faktisk gerne stregen den af listen. Det er nok lidt ego, men det må man godt en gang i mellem.

Jeg vil stadig lave månedlige indlæg med mine tanker om livet som mor og hvis jeg kommer i tanke om noget eller oplever noget som jeg synes i skal vide, så skriver jeg det selvfølgelig. Måske kommer søndags sandheder igen, men for nu: tak fordi I har læst med! Jeg håber I har nydt det bare lidt og føler at I kender mig lidt bedre!

Juni wrap-up

Juni wrap-up

Vi er nu i en officiel sommermåned, men det har vejret åbenbart ikke fået at vide. Det blæser, er forholdsvist koldt og det er vådt. Rigtig dansk sommer! Juni måned slutter på en sådan dag, men det er dejligt at kigge tilbage på en måned med en masse gode læseoplevelser. Som skrevet i maj wrap-up har jeg haft to uger hvor jeg har været sygemeldt, og det er primært der alle bøgerne er læst. Det har været rigtig dejligt at have tid til at læse, også selvom jeg havde ondt og lå meget på sofaen.

Jeg har fået en læst en god portion anmeldereksemplarer, så nu er min dårlige samvittighed over at have dem til at liggende, lidt mindre. Den er der stadig, for jeg mangler stadig en del, men den er ikke så stor som den var før. Se bare her hvor mange eksemplarer jeg har nået!

Det blev til i alt 19 bøger og 4532 sider! Heraf er der en enkelt lektørbog.

Læste bøger:

Jon Agee; Life on Mars
Line Leonhardt; Grise i krise (læs anmeldelse her)
Jacob Oliver Krarup; Oprøret #2 - Afsløring af Kobranetværket (læs anmeldelse her)
Michella Rasmussen; Silje og kattehjemmet - den nye kat (læs anmeldelse her)
Christina Nordstrøm; Sort september (læs anmeldelse her)
Anika Eibe; Er du okay, Matthias? (læs anmeldelse her)
Jenny Han; P.S.: Jeg elsker dig stadig (læs anmeldelse her)
Line Lybecker; Historien om en dreng (læs anmeldelse her)
Carol Matas; Større end engle (læs anmeldelse her)
Niklas Birk Lehmann Jensen; Navila - De fire familier (læs anmeldelse her)
Alyson Noël; Blacklistet (Rivalerne, #2) (læs anmeldelse her)
Teri Terry; Bedragets bog (læs anmeldelse her)
Barbara T. Bradford; Fortidens hemmeligheder (læs anmeldelse her)
Adam Silvera; Fortid er alt jeg har (læs anmeldelse her)
Teri Terry; Nedtælling (læs anmeldelse her)
Khaled Jom'a; Hvis de lagde skolen ved vandet (lektør)
Mads Brynnum; Når en drage drager ud
Stephanie Meyer; Kemikeren (læs anmeldelse her)
Christina Bonde; Sjælevært (læs anmeldelse her)

Månedens bedste bog:
Som altid når jeg har læst så meget, er det svært at vælge en der var den bedste. Jeg vil dog vælge "Er du okay, Matthias?" af Anika Eibe fordi den er tager fat på et svært emne og belyser det rigtig godt. Hun kan virkelig skrive så man får både ondt i maven af at grine samtidig med at hun kan give en ondt i hjertet over hvor onde børn og unge kan være mod hinanden.

Månedens længste bog:
"Kemikeren" af Stephanie Meyer er med sine 594 sider den længste bog jeg har læst og her har jeg faktisk hørt en del af den som lydbog. Jeg troede ellers ikke at lydbøger var noget for mig, men jeg er omvendt!

Månedens korteste bog:
"Life on Mars" af Jon Agee og "Grise i krise" af Line Leonhardt er begge 32 sider - så de to er de korteste bøger jeg har læst.

Månedens mest skuffende bog:
Uden at afsløre for meget - for anmeldelsen er ikke kommet på endnu - vil jeg fortælle at det er "Fortidens hemmeligheder" af Barbara T. Bradford der er den mest skuffende bog jeg har læst i juni.

Månedens mest overraskende bog: 
Det er faktisk også lidt svært at vælge her, men jeg vil tage "Fortid er alt jeg har" af Adam Silvera, og igen, vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg ved faktisk stadig ikke helt hvad jeg synes om den - derfor er det den mest overraskende bog.

Hvad vil jeg læse i juli?
Jeg tror ikke jeg får så meget læsetid i juli, for selvom jeg har tre ugers ferie, er Iris også hjemme fra dagpleje, så jeg kan ikke bare læse en hel dag fra 8-16 - desværre! Jeg kan dog stadig læse mens hun sover, og det vil jeg også gøre. 

Jeg håber at "Lady Midnight" af Cassandra Clare, "En konges vej" af Brandon Sanderson og "Vovestykket" af Simona Ahrnstedt er nogle af de bøger jeg når at få læst i juli. Det er alle tre nogen jeg glæder mig meget til at gå i gang med!

Hvad håber I at få læst?