Anne-Marie Vedsø Olesen; Misteltenen [Anmeldereksemplar]

Anne-Marie Vedsø Olesen; Misteltenen (Vølvens vej, #2) [Anmeldereksemplar fra forlaget]

Bagsidetekst:
Hvordan kommer man levende tilbage fra dødsriget?

Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst.

Jeg har stor respekt for Anne-Marie Vedsø Olesen. Jeg har hørt hende fortælle om hvordan hun skriver sine bøger, om tid og research og det står klart for mig at det her er en forfatter der tager sit hverv meget seriøst.

Selvom jeg kun har læst to bøger af hende, er jeg imponeret over hendes skrive- og fortællestil. Nogle vil måske finde stilen tung og detaljeret, men jeg kan godt lide hendes kræsen om ordene og måde at beskrive både omgivelser, stemninger og personer på.

"Vølvens vej” er dansk fantasy i særklasse – og det er ikke for børn. Så, tag den – litteraturkritikere der kun siger at fantasy er for børn. Anne-Marie har med denne serie slået fast at fantasy er langt mere end kun for børn og at voksne også gerne vil læse fantastiske historier.

Noget af det jeg virkelig finder fascinerende ved ”Vølvens vej” er måden som Anne-Marie har flettet den nordiske mytologi ind i historien. Det er gjort på en måde jeg ikke før har oplevet. Det er som om myterne vi kender i dag, er flettet ind i og sker samtidig med handlingen i Anne-Maries historie. Guderne, jætterne og alskens andre væsener er levende og vil blande sig.

En af delene af historien jeg især finder fascinerende er da Snehild er ankommet til Helheim og alting er trøstesløs, gråt og forfærdeligt. Den følelse kan virkelig mærkes – det er lige før man kan mærke ubehaget sive ud af siderne og ind i en selv. Den måde det bliver beskrevet hvor svært det er for Snehild at gå … altså, det er virkelig godt skrevet!

Samtidig er det virkelig en spændende historie om loyalitet, ære, kærlighed, kampen for overlevelse – og magt. Det er ikke kun Snehild der fortæller og det giver historien en god dybde at vi hører fra Ragnfrid, Roald og de andre.

Jeg glæder mig meget til at læse videre. Jeg ved ikke om dette har været en svær toer at skrive, men det er en fremragende toer!

Tak til forlaget for anmeldereksemplar. 

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet i: 2023
Antal sider: 403
6 ud af 6 stjerner

Jennifer Armentrout; From Blood and Ash

Jennifer Armentrout; From Blood and Ash (Blood and Ash, #1)

Bagsidetekst:
A Maiden…

Chosen from birth to usher in a new era, Poppy’s life has never been her own. The life of the Maiden is solitary. Never to be touched. Never to be looked upon. Never to be spoken to. Never to experience pleasure. Waiting for the day of her Ascension, she would rather be with the guards, fighting back the evil that took her family, than preparing to be found worthy by the gods. But the choice has never been hers.

A Duty…

The entire kingdom’s future rests on Poppy’s shoulders, something she’s not even quite sure she wants for herself. Because a Maiden has a heart. And a soul. And longing. And when Hawke, a golden-eyed guard honor bound to ensure her Ascension, enters her life, destiny and duty become tangled with desire and need. He incites her anger, makes her question everything she believes in, and tempts her with the forbidden.

A Kingdom…

Forsaken by the gods and feared by mortals, a fallen kingdom is rising once more, determined to take back what they believe is theirs through violence and vengeance. And as the shadow of those cursed draws closer, the line between what is forbidden and what is right becomes blurred. Poppy is not only on the verge of losing her heart and being found unworthy by the gods, but also her life when every blood-soaked thread that holds her world together begins to unravel.

Endelig har jeg fået taget hul på den her serie!

Helt tilbage i september 2021 købte de tre første bøger i ”Blood and Ash”-serien i denne smukke indpakning. Siden har de stået på mine hylder og kigget ondt på mig. Nu har jeg lavet den aftale med mig selv at jeg skal læse en engelsk bog hver måned – og det må ikke være en tegneserie.

”From Blood and Ash” blev årets første – men helt klart ikke den sidste. Efter at have læst den har jeg fået blod på tanden og et mentalt skulderklap – for jeg kan jo godt, når jeg tager mig sammen!

I og med at bogen efterhånden ikke er ny, er der et par af de helt store afsløringer, jeg godt vidste på forhånd, men det gjorde faktisk ikke noget. Især fordi jeg ikke var klar over hvornår de ville blive afsløret.

Det er historien om ”The Maiden”, Poppy, der har levet et skjult liv – både bag slør og bag mure. Men jo ældre hun bliver, jo mere nysgerrig og løssluppen bliver hun. Hun kan ikke forlige sig med sin skæbne – og da hun får en ny bodyguard, Hawke, får hun for alvor øjnene op for hvad det er hun har manglet. Han både udfordrer og støtter hende. Der er en fantastisk kemi mellem de to og der er virkelig mange gode punchlines undervejs.

Men, ikke alting er hvad det giver sig ud for at være – selvfølgelig ikke. Og Poppy må rejse sammen med Hawke og en håndfuld andre vagter, men den rejse bliver skelsættende for resten af hendes liv … da da daaaammm!

Der er et ret interessant magisystem og jeg håber at Poppys evne bliver mere detaljeret beskrevet i de næste bøger. Samtidig er hele universet virkelig gennemført med masser af historie, sagn og et bredt persongalleri.

Selvom jeg var længe om at læse bogen, så blev jeg virkelig opslugt og jeg nød den. Der er masser af drama, en skøn humor og ikke mindst en herlig masse smuds – romantasy når det er bedst! Sproget er nemt at forstå og jeg er bestemt ikke afskrækket af at skulle læse resten af serien på engelsk.

Fakta:
Forlag: Hodder & Stoughton
Udgivet i: 2020
Antal sider: 462
6 ud af 6 stjerner

Heather Morris; Tatovøren fra Auschwitz [Anmeldereksemplar]

Heather Morris; Tatovøren fra Auschwitz [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Denne stærke fortælling om håb og mod er baseret på den sande historie om Lale Sokolov. Den viser os, at under de allervæste omstændigheder findes også den smukkeste menneskelighed og en furglemmelig kærlighedshistorie.

I april 1942 bliver den slovakiske jøde Lale Sokolov taget til fange og transporteret til Auschwitz-Birkenau koncentrationslejren. Da hans fangevogter finder ud af, at han taler flere sprog, bliver han sat til at tatovere sine medfanger.

Lale er vidne til barbariske og umenneskelige forbrydelser, men også et utroligt mod og sammenhold. Han risikerer sig eget liv ved at bytte smykker og penge for mad til at holde sine medfanger i live.

En dag i juli 1942 står en skrækslagen ung kvinde i køen og venter på at blive tatoveret. Hendes navn er Gita, og ved dette første møde beslutter Lale sig for, at han vil overleve lejren og gifte sig med hende.

Jeg ved ikke om det er alderen der trykker, men jeg synes jeg får læst flere romaner end tidligere – og af de romaner er der rigtig mange der foregår under 2. Verdenskrig. Jovist det er også på mode lige nu, men alligevel.

”Tatovøren i Auschwitz” er dog i særklasse og en af de mest gribende historier jeg har læst. Måske fordi hele historien udspiller sig under krigen – i en koncentrationslejr, hvor vi virkelig på nærmeste hold oplever hvor brutal og altødelæggende det var. Alle de liv der er gået tabt der. Det er ikke til at holde ud at tænke på. De ting Lale fortæller om skærer læseren i hjertet og når vi lige tror at der er en pause i uhyrlighederne, bliver det bare værre. Her, nu hvor jeg har læst bogen, er jeg ret stolt af mig selv for at komme igennem den. Det er virkelig skrækkelig læsning.

En af de ting jeg er mest imponeret over, er fangernes ukuelighed. Jeg er imponeret over, at selv med al den elendighed de er vidne til, har de stadig håb og drømme om en fremtid hvor de er frie. De oplevelser Lale beskriver, er hjerteskærende og jeg sad flere gange og rystede på hovedet og havde lyst til at lukke bogen.

Hans iderigdom, opfindsomhed, venlighed og held har reddet en del og været med til at gøre opholdet i lejren mere tåleligt – så meget som det nu kunne lade sig gøre. Hvad han ikke gør for sine medfanger, med sit eget liv som indsats, er storslået.

Kærligheden til Gita bliver hans drivkraft og hvis han var besluttet på at overleve før deres møde, er han i hvert fald endnu mere stålsat på at de begge to skal overleve. Kærlighed kan blomstre selv de mest trøsteløse steder.

Husk Kleenex og vid, at den jo trods alt ender godt, siden Lale har kunnet fortælle sin historie til en journalist.

Fakta:
Forlag: Aronsen
Original titel: The Tattooist of Auschwitz
På dansk ved: Brian Christensen
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider:
6 ud af 6 stjerner

Kelly Rimmer; Hvad hjertet aldrig glemmer [Uopfordret anmeldereksemplar]

Kelly Rimmer; Hvad hjertet aldrig glemmer [Uopfordret anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Hvor meget vil vi ofre for kærligheden?

Polen, 1939. Allerede fra barnsben vidste Alina Dziak, at hun en dag ville gifte sig med sin bedste ven, Tomasz. Nu er de unge og forelskede, og trods rygter om nazister ved den polske grænse nærer Alina stadig håb om en fælles fremtid. Men den nazistiske besættelse kaster skygger over hverdagen, landsbyen er splittet af frygt og had, og en dag forsvinder Tomasz.

Florida, 2019. Alices mormor ligger på sit dødsleje. Hendes sidste ønske er, at Alice tager tilbage til Polen for at finde sin morfar. Den morfar, som Alice troede var død … Men tør hun efterlade sin egen lille familie for at grave i slægtens mørke fortid?

Frem med Kleenex og læs ikke slutningen af den her i det offentlige rum.

Selvom det ikke lige lå i kortene, er jeg faktisk blevet ret glad for den her slags historier. Jeg læste en håndfuld af dem sidste år og jeg satser bestemt på at holde det ved lige i år. Det er den slags historier der kombinere en fortidsfortælling med en nutidig. De fleste af de bøger jeg læste sidste udspillede fortidsfortællingen sig under 2. Verdenskrig – det samme gør den her.

”Hvad hjertet aldrig glemmer” er en storslået historie om en ukuelig tro på håb og kærlighed. Jeg blev virkelig opslugt af historien. Både historien i nutiden hvor Alice skal afdække bedstemorens historie, så hun kan nå at få opfyldt et sidste ønske og sporet hvor vi følger Alina, der må gå så grueligt meget igennem under 2. Verdenskrig.

Begge historier er hjerteskærende på hver deres måde og man føler med dem begge. For selvom Alice ikke skal overleve en krig, skal hun alligevel være i et liv, der er fuld af problemer. Hendes søn er stærkt udfordret og har intet sprog, udover den app han har på sin iPad og hendes datter er klog – måske for klog for en 10-årig. Hendes mand arbejder alt for meget og Alice føler at hun må klare alt derhjemme. Derfor er det også en ekstra udfordring at rejse fra dem alle. Men gennem prøvelser sejrer man og måske Alice også lærer noget af sin familie mens hun er væk.

Samtidig er der historien om Alina, der på nærmeste hånd oplever nazisternes indtog. Først kan hun ikke begribe det sker og jeg kan godt lide den naivitet hun er beskrevet med. Fx tanken om hvad de store skorstene er til, som hun kan se i horisonten. Som læser ved vi godt hvad de er til og det gør hele Alinas hverdag meget mere uhyggelig. Men i uhyggen er der også håb og spirende kærlighed og netop den kærlighed er altafgørende for hendes videre valg.

Det er smuk, barsk og gribende historie. Faktisk så meget at jeg tænkte på den flere aftener i træk inden jeg lagde mig til at sove. Den satte min egen virkelighed i perspektiv. Nogle gange når jeg synes jeg har det hårdt, må jeg indse at jeg på ingen måder har det hårdt. Når litteraturen kan give grobund for den slags refleksioner, så er det noget ved at læse.

Tak til forlaget for uopfordret anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Cicero
Original titel: The Things We Cannot Say
På dansk ved: Birgitte Brix
Udgivet i: 2019 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 478
6 ud af 6 stjerner

Adam Silvera; Evighedsdøden [Anmeldereksemplar]

Adam Silvera; Evighedsdøden [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Den ene bror ønsker at ende krigen. Den anden bror ønsker at vinde krigen.

Det er lykkedes brødrene Emil og Brighton at besejre Blodstøberne med livet i behold. Tror de. Brighton har drukket den sidste dråbe Høsteblod, og det burde gøre ham uovervindelig. Men i stedet er giften ved at slå ham ihjel.

I Emils jagt på den modgift, som vil kunne redde hans bror, får han mere end nogensinde brug for Spell Walkernes hjælp. Men Spell Walkerne er dybt splittede, og sammenholdet er truet.

Efterhånden går det op for Emil, at han måske har kæmpet mod den forkerte fjende hele tiden.

Endelig! Endelig blev jeg færdig!

Nu har jeg også kun været fire måneder om at få den her læst. Det var bestemt ikke min mening at der skulle gå så lang tid, men jeg kunne desværre slet ikke med historien. Jeg synes ellers at ”Evighedssønnen” var rigtig god.

Det er urban fantasy – med både drager, magi og politik. Alt sammen i en stor blanding om magt, håb og frihed. Det burde være rigtig godt – og det var første bog også. Desværre synes jeg virkelig at bog to er langsom og faktisk ret kedelig. Indtil vi når den sidste fjerdedel, men det er for langt henne i bogen. Nu er jeg en stædig læser, men der er nok andre der ville give op undervejs.

Der er rigtig meget snak frem og tilbage. Parlementeren frem og tilbage. Først skal de det, så ikke alligevel. Så vil de det, så ikke alligevel.  Så går den plan i vasken, det gør den næste også og den næste … Det bliver for langtrukkent. Alt for langtrukkent.

Derudover irriterer flere af personerne mig. Både Emil og Brighton, men også de andre Spell Walkeres. Emil og Brighton har deres egne kamp – både med dem selv og hinanden, og det er ikke engang sikkert at de ser hinanden som brødre når bogen er slut. Så er det bare lidt irriterende at have brugt rigtig lang tid på at opbygge forholdsvis gode relationer til dem, for så bare at få dem ødelagt. Nu håber jeg ikke at jeg siger for meget …

Samtidig synes jeg at sproget er for kluntet. Der er alt for mange lange passager der ikke rigtig fører til noget – eller som er nødvendige. Flere steder kunne det i hvert fald godt være skrevet kortere.

Jeg synes virkelig det er ærgerligt at den ikke lever op til mine forventninger. Jeg ville virkelig gerne kunne lide den, men ak. Jeg er dog ikke parat til at opgive serien, så håber at næste bind bliver bedre.

Jeg giver ikke op. Både fordi jeg er stædig, men også fordi jeg – trods denne ikke så gode læseoplevelse – er nysgerrig efter at se hvad der sker. Hvad ender det med? Det kan virkelig gå begge veje, og det er interessant.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Original titel: Infinity Reaper
På dansk ved: Tina Sakura
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 474
3 ud af 6 stjerner