Sidsel Sander Mittet; Solbiens brod

Sidsel Sander Mittet; Solbiens brod (Krøniken om Morika, #2)

Bagsidetekst:
Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig. Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne. Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe, som er vigtigere end dem selv?

Det er ingen hemmelighed at jeg er ret pjattet med Sidsel Sander Mittets Morika univers. Jeg synes hun skriver fængslende og spændende. Hun har formået at skabe nogle gode personer, der er komplicerede, men ikke for kedelige. Der er spændende handlinger og fantasiske naturbeskrivelser. Dette gør sig gældende både i "Krøniken om Morika" og i "Morika"-serien.

Vil dog mene at i "Krøniken om Morika" tager Sidsel skridtet videre. Først vil jeg sige, at jeg er glad for at hun har besluttet sig for at skrive denne trilogi, for det giver et godt indblik i nogle af de ting vi hører om i "Morika"-serien. I "Krøniken om Morika" får vi ikke alene baggrundshistorien for de myter, sagn og vigtige personer, som vi møder i "Morika", vi finder også ud af, at de personer der senere hen bliver omtalt som guder og helte, egentlig blot er normale mennesker med fejl og mangler. Mennesker der er fyldt med usikkerhed, mod og kærlighed. Mennesker der vil beskytte det de har kært, om det så vil kræve at de skal krydse deres egne grænser.

Jeg synes bestemt at der bliver krydset grænser i "Solbiens brod". Både Aaton og Itua er i situationer hvor de ikke kan tænke på den fremtid de to ønsker sammen, uden først at redde en masse andre og derved forandre hvordan livet leves for både morikanere og hilaer. Aaton er aldrig i tvivl om sin kærlighed til Itua, men da en ukendt faktor pludselig kan lærer ham om kraften, som hidtil har været lukket land for ham, drages han og vender - for en stund - Itua ryggen. Itua må - alene - vende tilbage til sin ægtemand, stå ved hans side og kæmpe hans kampe - alt sammen for at realisere den drøm hende og Aaton har om en fælles fremtid.

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: det her er er noget af det ypperste indenfor dansk fantasy jeg har læst længe! Historierne er dragende, personerne komplekse og interessante, beskrivelserne er detaljerede og igen kan man tydeligt forestille sig de forskellige steder vi befinder os undervejs. Vi kan mærke Aatons skræk og rædsel da sandheden om Itons store styrke går op for ham. Vi kan mærke Ituas kærlighed til Aaton også selvom de er adskilt.

Det er forrygende, spændende og umuligt at komme udenom - som fantasylæser, og som bibliotekar, vil jeg give den mine varmeste anbefalinger. Bøgerne bliver bedre og bedre og jeg er virkelig spændt på hvordan det hele skal ende!

Tak til Forlaget Facet for boggaven og for muligheden for at være betalæser!


Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2017
Antal sider: 428
5 ud af 5 stjerner

Melissa Grey; Skyggetimen

Melissa Grey; Skyggetimen (Fjer og flammer, #2)

Bagsidetekst:
Alt i Echos liv ændrer sig med ét, da den overvældende sandhed går op for hende: Hun er ildfuglen - der ifølge profetien skal bringe lys og fred.

Men sammen med ildfuglen kom også en anden kosmisk kræft ind i verden, og Echo fornemmer et forfærdeligt mørke rejse sig, et mørke, hvis skygger rækker og strækker sig efter hende ...

Echo har allerede mistet sit hjem, sin familie og sin kæreste - men et liv som ildfugl viser sig hurtigt at kræve endnu større ofre og bringe alle omkring hende i fare.

Mens Echo kæmper for at tøjle sin sande natur, arbejder Caius' søster, Drageprinsen, på den fuldstændige udryddelse af acivenerne. Drageprinsens planer bringer hende faretruende tæt på mørkets og dets almægtige kræfter ...

Som jeg skrev i anmeldelsen af "Midnatspigen" er jeg ret betaget af det her univers. Det minder mig om både Skyggejægernes univers i Cassandra Clares bøger og om Karous i "Ønskekræmmerens datter". Det her med en hemmelig verden skjult for øjnene af os dødelige og almindelige mennesker, det kan jeg godt lide. Jeg er ikke blevet mindre betaget her i andet bind om Echo og alle de prøvelser hun skal igennem. For i dette bind må hun igen træffe ufattelig svære beslutninger - der ikke alene kan bringe hendes eget liv i fare, men også dem hun holder af, befinder sig pludselig i skudlinjen.

Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved den her historie, er de ord som Echo kan, på alle mulige sprog, til at beskrive situationer og følelser. Den her historie er dog meget mere dyster end den første, så derfor er ordene Echo bruger også mere dystre, men ikke desto mindre er jeg ret vild med dem.

""Setsunai," tænkte Echo. Japansk. "Bittersød". "Pinefuld".

Brugt til at beskrive en særlig og uoversættelig grusomhed, 

som hjertet udsættes for."

Echos håb og tro bliver for alvor testet i dette bind. Det er lidt den vrede og mørke 2'er. Det gør dog ikke noget for historien, for den er stadig virkelig spændende, medrivende og svær at lægge fra sig fra. Jeg er især vild med at vi hører fra både Echo og de andre hovedpersoner, på den måde får vi et rigtig godt indblik i deres tanker og følelser.

Der er virkelig meget godt fantasy ude lige nu og den her er helt klart en af mine favoritter. Det her er en af de bøger jeg virkelig ville ønske de lavede om til en film, men kun hvis de gør det ordentligt - ikke som "Det gyldne kompas" og "Dæmonernes by" - hvis man vil filmatisere en bog, så skal man gøre det helhjertet og ikke kun den første bog i serien!

Mine allervarmeste anbefaler til alle fantasyelskere!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Shadow Hour
Udgivet i: 2016 (på både engelsk og dansk)
Antal sider: 458
5 ud af 5 stjerner

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

C. J. Redwine; Skyggernes dronning

Bagsidetekst:
Lorelai Diederich er kronprinsesse og på flugt. Hun har kun én mission: At dræbe den onde dronning, som har taget både Ravenspires trone og hendes fars liv. For at gøre dette må Lorelai bruge netop det våben, som både hun og dronning Irina begge besidder - magi. Lorelai bliver nødt til at være hurtigere, stærkere og mere magtfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.
 
I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med ansvaret for hele kongeriget, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. For at kunne nedkæmpe troldene og redde sit land har Kol brug for magi, men det kan han kun få adgang til, hvis han indgår en pagt med dronningen af Ravenspire og lover at blive hendes personlige jæger ... og bringe hende Lorelais hjerte.

Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede - hun er smuk, benhård og ustoppelig - og på trods af Irinas sorte magi bliver Lorelai tiltrukket af den lidenskabelige og komplekse konge. I sin kamp for hele tiden at være et skridt foran dragejægere - som hun er kommet til at holde meget mere af, end hun burde - må Lorelai gøre alt i sin magt for at knuse den onde dronning. Men Irina lader sig ikke uden videre besejre, og hendes sidste træk kan meget vel koste prinsessen det eneste, hun endnu har at miste ...

En gendigtning af "Snehvide". En historie om magtkampe, ubrydelige løfter og kærlighed. En fortælling der byder på drabelige slag, modige helte (og antihelte), magi der kan ødelægge hele lande, men også bygge dem op igen. Sort og tør humor, der nok skal få et lille smil til at spille i din mundvig. Hvis du kan nikke ja til det, så er den her bog helt klart noget for dig!

Jeg havde ikke troet at historien ville være så dyster som den er, men det fungerer rigtig godt. Lorelai bliver gang på gang testet. Hun mister stort set alle dem hun elsker, og alligevel formår hun at holde sit mål for øje og gøre hvad der kræves for at nå det. Leo og Lorelais kærlige søskende drillerier holder virkelig gejsten oppe og jeg kan fint forestille mig de to, gå og prikke til hinanden, mens de udtænker måder hvorpå de kan irritere dronning Irina.

Samtidig kan jeg også fint se Kol drikke sig fuld og frygte sine forældre, fordi han endnu en gang har skuffet dem. Jeg kan fint se ham og vennernes gemytlige drillerier, som de bruger for at holde sorgen og en utænkelig fremtid for døren. Samtidig er det ikke svært at forestille sig den onde dronning, der vil gøre alt for at bibeholde magten over et kongerige der aldrig var hendes til at starte med.

Det er en mørk version af det kendte eventyr. Men det er også helt sin egen. Jeg havde ikke lige fanget det med drager - men det fungerer. Jeg tænkte lidt på "Talon" af Julie Kagawa, mens jeg læste, netop fordi den også omhandler drager, og jeg kan godt lide at de samme karaktertræk om hvordan en drage er, går igen i begge historier - så er der samhørighed.

Herfra får den min varmeste anbefaling!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: The Shadow Queen
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 358
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
Sus' bogblog
Readers Wall

Louise Haiberg; Dinea - Modertræets datter

Louise Haiberg; Dinea - Modertræets datter

Bagsidetekst:
Dinea har været syg så længe hun kan huske. Lægerne opfatter hendes sygdom som et mysterium, og hun må udstå mange pinsler i deres søgen på at helbrede hende. Om natten plages hun af det samme mareridt igen og igen ... et mareridt hvor hun regerer over et fremmed, koldt rige. Lucien tilhører en race som for længst er blevet forvist til sagn og overtro af menneskeheden. Da Dinea møder Lucien, bliver hun hvirvlet ind i sine mareridts verden; et smukt og koldt rige hvor kærlighed er en svaghed. Lucien har sine helt egne ambitioner, og for at opnå hvad han ønsker, har han brug for Dinea. Han har ikke tænkt sig at lade nogen form for svaghed stå i vejen for sine planer ... og absolut ikke kærlighed.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg var fuldstændig vild med "Dæmondræber"-serien, om dæmonen Dominic, der må gå så grueligt meget igennem. Jeg synes det er imponerende at Louise kunne holde tungen lige i munden, med alle de flashbacks, personer osv, der er i den fortælling. Samtidig er Dominic bare en af mine yndlingspersoner - ja, han er rapkæftet, ubehøvlet, har en sort humor, men samtidig loyal, godhjertet og rimelig hot (i hvert fald som jeg forestiller mig). Derfor havde jeg også store forventninger til Louises næste bog. 

Jeg må indrømme at jeg ikke er ligeså betaget af denne som af Dominic-serien. Og det er egentlig ikke fordi der noget i vejen med historien, personerne eller humoren, jeg blev bare ikke lige så fanget af denne fortælling som jeg gjorde af Dominic. Måske er det alle de fremmede fe-navne der gør læsningen lidt forvirrende. Jeg ved det ikke.

Historien i "Dinea" er stadig virkelig spændende og interessant. Tanken om at der lever feer dybt under os, at de lever "af" os (det bliver forklaret i bogen), fører krig og at der faktisk er flere verdener end vi kender til, kan jeg rigtig godt lide. Dinea er en troværdig hovedperson, der har sine problemer at kæmpe med. Hendes sygdom der gør hende svag i vores verden, men stærk i feernes. Hendes drøm om at lære sin fortid at kende. Og hendes humor - den minder meget om Dominics - er fantastisk! Hun har noget med chokoladesovs - jeg er egentlig ked af at den fantasi ikke bliver realiseret.

Lucien virker på overfladen til at være "the good guy", men er han nu også det? Den skjulte dagsorden han har kræver at Dinea hjælper ham, men mon ikke hun har sin egen dagsorden? Jeg synes hemmelighedskræmmeriet er vældig interessant, for så snart man tror man har regnet noget ud, bliver det fordrejet og vendt om. Det virker rigtig godt.

Hvis du var vild med serien om Dominic, vil du uden tvivl også kunne lide denne. Jeg er spændt på om der kommer flere bøger om Dinea, jeg kunne godt tænke mig at læse mere i hvert fald.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 493
4 ud af 5 stjerner

S. J. Kincaid; Diabolik

S. J. Kincaid; Diabolik

Bagsidetekst:
En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer. En diabolik er en nådesløs dræbermaskine. Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer i fare. Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.

Mens jeg læste denne bog blev jeg ved med at vente på at Darrow (fra "Rød Opstand") skulle gøre sit indtog. Ikke som sådan fordi handlingen i "Diabolik" minder om "Rød Opstand", men mere fordi den også foregår i rummet, med stjerneskibe, rumskibe og meget mere. Samtidig mindede handlingen mig om "Rød Dronning", hvor hovedpersonen også går undercover for at redde dem hun holder af.

Når det så er sagt, er "Diabolik" virkelig helt sin egen. Vi er lidt tilbage i tankegangen om en daimon (Det gyldne kompas), hvor en del af ens sjæl er udenfor kroppen og er det, for at beskytte en. Her er det bare en skræddersyet robot. Bygget til at elske og passe på ét bestemt menneske. Beskytte det for en hver pris. Det er en problematik der bliver diskuteret meget i bogen, mest fordi Nemesis pludselig begynder at føle noget for en anden en Sidonia, og det både skræmmer og fascinere hende. For Sidonia er sikker på at Nemesis er mere som hende selv, end Nemesis tror. At Nemesis også har ret til at være lykkelig og til at føle noget.

Sidonia har mere ret end hun lige tror. For ulykker, hævn og krig truer i horisonten og Nemesis må kæmpe flere gange for sin egen, men også Sidonias overlevelse. Hun må gå undercover og påtage sig rollen af den hun elsker højest, for at beskytte hende. For at redde hendes liv og tilværelse. Undervejs begynder Nemesis dog at føle - føle ting som hun ikke burde kunne. Har hun så svigtet som diabolik? Svigtet som menneske? Eller har hun netop opfyldt noget der er større end hende selv?

"Diabolik" er en hæsblæsende stjerneodysse, med storslåede beskrivelser af stjerneskibe, med sorte huller der truer med at ødelægge alt, med politik og intriger der skal navigeres rundt i. Med løgne der skal afdækkes. Med sandheder der kan ødelægge års planlægning. Det er en historie om umulig kærlighed. Om venskab. Troskab og loyalitet.

Hvis du har læst "Rød Opstand" og "Rød Dronning" kan den her varmt anbefales - det kan den også selvom du ikke har læst de andre!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: The Diabolic
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 372
5 ud af 5 stjerner

Mads Schack-Lindhardt; Tir-Nâzrals arving

Mads Schack-Lindhardt; Tir-Nâzrals arving

Bagsidetekst:
Forestil dig, at alle de verdener, der nogensinde er skrevet bøger om, eksisterer - at de er lige så virkelige, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener. 

Da Sebastian flytter ind i sin afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden hvorfra man kan rejse ind i bøger og ændre historierne. Det venskab, der opstår mellem dem, sender Sebastian ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi. Sebastian opdager, at hans familie har tætte bånd til denne hemmelige verden af magi og forunderlige væsner - en verden, hans forfædre var med til at skabe.

Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog ud fra forsiden, men den her forside er virkelig smuk og stemningsfuld. Heldigvis holder forsiden hvad den lover, for historien er også spændende og stemningsfuld.

Jeg ved ikke hvor meget inspireret af Ringenes Herre forfatteren har været, men jeg synes der er tydelige tegn der viser at der er hentet inspiration fra denne fantastiske fortælling. Navnene fx er meget Tolkien-agtige, Navsgenthistarloek, Lharándaz og Thiyaranah, blot for at nævne nogle. At vore helte skal ud på en rejse, mod en ond troldmand, der bor i et tårn, med en sort troldmandskugle, ja, det lyder også bekendt. Samtidig kunne jeg også trække paralleller til "Himmelherren" af Kenneth Bøgh Andersen, for pludselig begynder ting og steder at forsvinde, fordi forfatteren gør noget, præcis som i "Himmelherren". Det er svært at sige om de handler efter deres eget hoved, eller om de blot gør som forfatteren vil have dem til.

Når det så er sagt, så er det virkelig en spændende og original fortælling. Der er de gode helte, en broget folk der samles om et fælles mål. Den onde troldmand, der selvfølgelig nedstammer fra andre onde troldmænd. En masse magi der skal læres, tøjles og styrkes undervejs til det endelige slag. Der er venskaber der opstår, kærlighed måske også. Alt sammen pakket ind i et fantastisk univers, der både virker indbydende og skræmmende.

Sproget er let og malende. Jeg havde nemt ved at forestille mig Tir-Nâzrals krone, Navs underjordiske gange, "Den Fede Gris" og Tågebjergene er virkelig godt beskrevet, uden at det bliver for meget. Tilsat en masse aktion og skønne karakterer, man nemt kan både relaterer til og føle med, er ingredienserne til en god fantasyroman der og det holder!

Jeg har på fornemmelsen at det ikke bliver sidste gang Sebastian ikke holder ord overfor Martha og bliver hvor han er! 

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2016
Antal sider: 327
5 ud af 5 stjerner

Sidsel Katrine Slej; Valkyrien

Sidsel Katrine Slej; Valkyrien

Bagsidetekst:
"I det fjerne kunne Fréa høre kampen. Lyden af stål imod stål og høje, dumpe brag, der fik jorden til at skævle. Lige over bjergkammen kunne hun igennem den isnende tåge, der svøbte sig om landskabet, se lyset fra tusindvis af ildsværd."

Efter at Fréa begyndte sin oplæring som Valkyrie i Asgård, har hun dårligt nok haft et eneste roligt øjeblik. Den magtfulde Od brygger konstant på sine onde planer for at overtage magten i Asgård, og han er slet ikke færdig endnu. Knapt er det lykkedes Fréa og veninden Ranveig at lokke Midgårdsormen tilbage i verdenshavets bølger, førend de opdager en mistænksom, ubevægelig dis over havet. Disen viser sig at skjule en hel flåde af ondsindede ildjætter fra Muspelheim, men ikke nok med det: Midt i flåden får de også øje på Naglfar. Skibet, der er bygget af døde mænds negle. Skibet, der ifølge forudsigelserne om Ragnarok skal sejle til Vígrídrsletten med ulykkesguden Loke som kaptajn, hvor det endelige slag skal stå. Det sidste slag.

Fréa får brug for al sin magi, hvis hun skal bremse Ragnarok, og samtidig må hun tøjle sin længsel efter sin elskede Magne, der er som forsvundet. Det bliver et hæsblæsende ridt mod tiden for at stoppe jordens undergang, mens det endelige slag rykker nærmere og nærmere ...

Det her er sådan en serie der bare bliver bedre og bedre! Jeg synes de to første bøger var gode, men den her suveræn! Det er tydeligt at forfatteren har udviklet sig - sproget fungerer rigtig godt og det er medrivende. Sørg endelig for at have tid til at læse den i et stræk, for den er meget svær at lægge fra sig! Jeg er virkelig en sucker for bøger der handler om nordisk mytologi - jeg elskede "Erik Menneskesøn"-serien - og denne serie gør det på en spændende og medrivende måde, så man virkelig kan forestille sig alle de farer Fréa står overfor.

Der er masser af aktion i denne bog. Ikke alene skal Fréa og vennerne stort set kæmpe hele tiden, de får ikke mange timers søvn eller tid til at hvile og tænke over tingene, men det virker ikke forjaget eller forhastet på nogen måde. Det fungerer rigtig godt. Udover at stå overfor fjender hele tiden, må Fréa også kæmpe med sin længsel efter Magne og hun frygter hvad der vil ske hvis han virkelig er død.

Selvom problemer synes at være uendelige, fornemmer man som læser, hele tiden at håbet ligger lige under overfladen. Fréa er en snarrådig og klog pige der nok skal finde på en løsning, også selvom det til tider ser meget sort ud. Heldigvis har hun sine drømme der kan guide og hjælpe hende på vej. De er også med til at holde troen oppe.

Samtidig er der en masse bureaukrati og politikske forhandlinger i bogen. Det er et interessant indblik i hvordan det måske kunne have fungeret dengang. Ranveigs forfærdelige ægteskab med Hymer, der har hæmmet hende og gjort hende bange for at elske, Frederiks kamp for hendes kærlighed og Lokes børns had til både Loke selv og Odin, er også emner der tages op. Vi kommer vidt omkring og det er på ingen måde kedeligt!

Som altid er det trist at sige farvel til en serie, men jeg blev rigtig vemodig over at skulle sige farvel til Fréa. Jeg synes virkelig hun er vokset med sin opgave og jeg håber at fremtiden ser lys ud for hende! Tak til Sidsel for at give historien liv!

Tak til Turbine for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2016
Antal sider: 292
5 ud af 5 stjerner

Danielle Trussoni; Engleriget

Nu håber jeg ikke der går tre år mere for bog nr. 3 - suk en ventetid! Især når bøgerne efterlader en hængende ud over en klippeside, med meget lidt at holde fast i. Der er gået 10 år siden vi forlod Verlaine, efter han har set sin elskede Evangeline forvandle sig til en af de skabninger han er ude efter at slå ihjel. Men er Evangeline nu også som disse skabninger? I de 10 år der er gået er Verlaine blevet en udlært som englejæger, og dette arbejde passer ham godt, men da han en dag endelig finder Evangeline igen begynder et kampløb mod uret, for at finde en modgift – eller et våben, der kan en gang for alle kan skille verden af med disse skabninger.

Denne bog er ligesom den første utrolig spændende og velskrevet, man keder sig bestemt ikke og bliver overrasket gang på gang – især over den uventede drejning historien tager til slut …

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet på dansk i 2013
313 sider

Cassandra Clare; De fortabte sjæles by

I denne bog kommer Clary og Jace's kærlighed virkelig på prøve, da Sebastian "besætter" Jace og får alle til at tvivle på om den virkelig Jace stadig er et sted derinde - selv Clary har sine tvivl. Samtidig blomstre kærligheden mellem andre af slænget, mens andres kærlighed går i stykker pga usikkerhed og tvivl.

Dette bind slutter også med en clifhanger, ikke lige så slem som den i De Faldne Engles By, og så alligevel. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg vil sige at jeg ikke kan vente til det sidste bind kommer! Nu står vores venner overfor den største trussel af dem alle, kan de nu klare det og hvilke tab vil det medføre?

Fakta:
Forlag: Borgen
Udgivet på dansk i 2013
475 sider

L.A. Weatherly; Angel - Frihed

Jeg har ventet længe på sidste bind af Angel serien, og da jeg så den i boghandlen, vidste jeg bare at jeg måtte have den med hjem. For ville Willow, Alex og Seb virkelig klare det? I starten af bogen virker det meget usandsynligt, og selvom jeg hele tiden har heppet på Willow og Alex's forhold, må jeg indrømme at der var tidspunkter hvor jeg faktisk var i tvivl om det virkelig skulle være de to.

Denne bog spænder over længere tid end de to foregående bøger, men det gør bestemt ikke handlingen langtrukken eller kedelig - nærmest mere det omvendte. Jeg har nydt at læse den, for ikke alene står vores venner overfor de sværeste valg de nogensinde har stået overfor, men de står også overfor at skulle forsøge at redde hele jordens befolkning. Om det lykkedes, må I selv læse jer til, men vil fortælle at det bestemt ikke er kedelig læsning. Der er plads til både latter og humor, selvom jorden er ved at gå under. En enkelt tåre har også sneget sig ind hist og her, for Willow oplever den største sorg man kan forestille sig - mere end en gang.

Læs den og nyd den - om den slutter som den skal, ja, måske?

Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet på dansk i 2013
543 sider