fredag den 22. marts 2019

Courtney Summers; Sadie

Courtney Summers; Sadie

Bagsidetekst:
Sadie hasn't had an easy life. Growing up on her own, she's been raising her sister Mattie in an isolated small town, trying her best to provide a normal life and keep their heads above water.

But when Mattie is found dead, Sadie's entire world crumbles. After a somewhat botched police investigation, Sadie is determined to bring her sister's killer to justice and hits the road following a few meager clues to find him.

When West McCray - a radio personality working on a segment about small, forgotten towns in America - overhears Sadie's story at a local gas station, he becomes obsessed with finding the missing girl. He starts his own podcast as he tracks Sadie's journey, trying to figure out what happened, hoping to find her before it's too late. 

Jeg synes faktisk det går meget godt med at få læst på engelsk - omend jeg måske snyder lidt ved at høre lidt som lydbog og læse tegneserier. Hvis det er snyd? Læsning er vel læsning, og tegneserier tæller også som bøger, ikke?

Nå, tilbage til "Sadie" - som nok er den mest interessant lydbog jeg har hørt længe! Først var jeg lidt forvirret, for der var både musik og flere stemmer, men jeg fandt så ud af, at det er fordi den er indtalt med "full cast" - så alle personer i bogen har deres egen stemme. Du tænker måske at det er virkelig forvirrende, men det fungerer bare rigtig godt. Når West er ude og interviewe folk har de deres egen stemme og når Sadie møder fremmede på sin vej, har de også en stemme selv. Det er virkelig godt fundet på!

Historien er også virkelig spændende. Sadie og Mattie har haft en hård barndom, og da Mattie findes død, vil Sadie finde manden der slog hende ihjel. Vi følger Sadie på sin road trip hvor hun følger spor og ledetråde, samtidig med at vi følger West, som prøver at gå i Sadies fodspor. Det er ikke nemt, for Sadie har ikke efterladt meget at gå efter. Langsomt kommer han dog på vej og som læser sidder vi hele tiden med følelsen af at det ikke ender lykkeligt - om det gør, vil jeg ikke afsløre, læs bogen selv!

Sadie kæmper ikke blot med tabet af Mattie, en fraværende mor og en ukendt far, men også med at stamme. Så når hun skal spørge dem hun møder efter Matties morder, er det en prøvelse i sig selv at få ordene ud. Sadie er dog stædig og giver ikke op og det får man virkelig respekt for. Hun er sej og selvom hun er hævntørstig, er hun stadig retfærdig.

Hvis du har læst "En af os lyver" og "Echo Ridge", vil jeg varmt anbefale dig at gå i gang med "Sadie". Det er en historie der virkerlig kryber under huden på dig, giver dig ondt i hjertet og fylder dig med vemod. Den er virkelig værd at læse!

Fakta:
Forlag: Wednesday Books
Udgivet i: 2018
Antal sider: 308
6 ud af 6 stjerner
(Læst på engelsk)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar