Viser opslag med etiketten gud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gud. Vis alle opslag
torsdag den 27. marts 2014
Susan Ee; Englefald
Susan Ee; Englefald (Penryn and the end of days, #1)
I denne bog følger vi 17-årige Penryn, hendes handicappede søster og mor i en verden der er gået under. For seks uger siden kom de, engelene - apokalypsens engle og med dem kom død og ødelæggelse.
Penryn, Paige og deres mor forsøger at flygte ud af Silicon Valley, men bliver afbrudt af en kamp mellem en flok engle. Penryn ser skrækslaget til mens de hugger vingerne af den ene engel og efterlader ham. Da de skal til at flyve væk bliver Penryn opdaget. Hun forsøger af distrahere englene så Paige og deres mor kan slippe væk. Dette lykkedes, men en af englene får øje på Paige og tager hende med. Penryn er nu ude af sig selv - for hvordan skal hun få sin søster tilbage?
Forfærdet over sin egen ide, hjælper hun den sårede engel. Hun lokker ham med ideen om at hvis han hjælper hende med at finde sin søster, vil hun hjælpe ham med at få sine vinger tilbage. De alliere sig for forsøger at hjælpe hinanden frem til englenes rede i San Francisco.
Undervejs støder de på en gruppe modstandsfolk der vil vise englene og ikke mindst menneskene at der stadig er nogen der tør tage kampen op og bringe orden i verden igen. Under en slåskamp i lejren flyger Penryn og englen, Raffe, fra modstandsfolkene og begiver sig mod San Francisco - og forhåbentlig Paige.
For sent går det op for både Penryn og Raffe at det bestemt ikke var et sikkert valg at tage til redden, og selvom Raffe får vinger igen, medfører det den største straf tænkelig for en engel.
Dette er en meget rørende fortælling om en pige der forsøger at redde resterne af sin familie, men det er ikke nemt når ens mor er sindssyg og søsteren taget til fange af de "personer" man skal forsøge af undgå. Samtidig er det en forælling om at man ikke skal opgive håbet, selv når det ser ud som al håb er ude, kan der stadig godt være lys for enden af tunnellen. Men det altoverskyggende er kærlighed - både Penryns kærlighed til sin familie, men også den kærlighed som hun ikke helt forstår og (i starten) bestemt ikke ønsker der skal være mellem hende og Raffe. Hun ser først hans sande følelser for hende, da hun ligger døende (tror han) og krigen er brudt ud over dem.
Det er en bog med fart over feltet, svære valg og som til tider kan blive lidt klamt og ulækker, men jeg synes bestemt ikke at dette gør bogen dårlig. Tværtimod synes jeg det er en god bog, der viser den mørke side af engle-overtager-verden-litteraturen - forfriskende!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i 2014
Original titel: Angelfall
294 sider
mandag den 17. marts 2014
Trinity Faegen; De fortabte sjæle
Trinity Faegen; De fortabte sjæle (Djævlens Pagt, #1)
Sasha er en ung pige der forgæves søger efter sin fars morder. Hun er på vej til at blive medlem af Ravnene, som hun er blevet lovet har de svar hun søger, men istedet for at hjælpe hende - stener de hende! Mystiske fremmede redder hende, men hun husker intet om dette da hun vågner efterladt og alene.
Hendes mor bliver udvist til Rusland og hun lærer sandheden om hendes far og hans død - han var CIA og hans død var bestemt ikke et uheld. Da Sasha ikke kan følge med sin mor, bliver hun indkvarteret hos sin faster og onkel, men det er bestemt ingen dans på roser. Sashas faster hader hende for et godt ord, og det samme gør en af hendes fætre.
På sin første skitur bliver Sasha efterladt af føromtalte fætter, og hun befinder sig nu helt alene på et bjerg uden at have den mindste skierfaring. Heldigvis dukker Jax op og redder hende - hvilket hun hurtigt bliver klar over ikke er første gang. Med hvad er han - og er han god eller ond, eller lidt af begge dele?
Sasha hvirvles nu ind i nye farer, der er folk ude på at slå hende ihjel pga. det hun er og andre er sat på jorden for at forsøge at beskytte hende. Langsomt går det op for Sasha hvad hun er havet i, men da hendes mor beder hende komme til Rusland, må Sasha træffe et altafgørende valg for hvordan hendes liv skal være fremover - og for al evighed.
Dette er en rigtig spændende ungdomsbog, om religion, tro, kærlighed, håb og krig. Den er et udmærket supplement til alle de bøger om vampyrer og varulve, da det stadig er en (dark)fantasy bog er der ikke sparet på det overnaturlige. Den er velskrevet og sjov og jeg var fanget fra første side. For det er bestemt ikke småting af valg som Sasha står overfor.
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i 2013
Original titel: The Redemption of Ajax (The Mephisto Covenant, #1)
479 sider
lørdag den 28. december 2013
Alyson Noël; Mystikeren
Alyson Noël; Mystikeren (Soul Seekers, #3)
Daire vågner i Oververdenen, fanget, i fængsel, på ubestemt tid? Hun ved det ikke, men hun ved dog at hun skal tilbage til Midverdenen og finde ud af om Dace er i live og om Cade er gød.
Hjemkommet til sin familie og venner, går den frygtelige sandhed op for Daire - Dace er ikke død, kun sjæleløs - og for ikke at forglemme, forsvundet. Daire sætter nu alt ind for at finde Dace og få hans sjæl tilbage igen, samtidig med at hun holder øje med Cade, som viser sig at have endnu mere skumle planer end normalt.
Nytårsaften går jagten ind, ikke mindst for at redde byen, men også for at redde Cades liv fra den giftkvinde der har udset ham, som en del af en profeti. Hvis hun ikke får Cade, kan hun sagtens "nøjes" med Dace, hvilket Daire ikke vil finde sig i.
Men Cades planer viser sig af være ondere og endnu mere dybsindigt udtænkt end Daire kunne drømme om, og pludselig, mens hun tror at alting bliver godt, befinder hun sig pludselig i en frygtelig situation, hvor hendes værste mareridt bliver til virkelighed!
Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i 2013
Original titel: Mystic
333 sider
Etiketter:
familie,
fantasy,
gud,
indianer,
kærlighed,
magi,
ungdomsbog,
venskab,
ya,
young adult
fredag den 27. december 2013
Alyson Noël; Ekko
Alyson Noël; Ekko (Soul Seekers, #2)
Daire Santos burde være glad - hun er sammen med sin drømmefyr (bogstavelig talt), Dace, hun er godt i gang med sin træning som søger og har fået nogle gode venner i high school. Desværre er alt ikke fryd og gammen, for Daire og Dace fik ikke alle de udøde Richtere ud af Underverdenen, så nu er den forurenet og på vej til at dø, hvis ikke Daire og Dace gør noget.
Men i alt det mørke, er der alligevel lys - for Daire og Daces kærlighed vokser hele tiden, men efter de har givet sig til hinanden fuldstændig, dukker Daces bror, Cade, op og ødelægger stemningen. Han fortæller Dace om hans opvækst og om hvor meget stærkere han bliver hver gang Daire og Dace er sammen, tænker på hinanden, sender hinanden kærlighedsfyldte blikke. Dace beslutter at den eneste måde de kan redde hinanden og udslette Cade, er ved at de skal holde sig fra hinanden - men er det nu også så nemt som Dace tror?
Daire lærer mere og mere om magien omkring sig og er overbevidst om at hun må slå Cade ihjel for at redde alle, men det hele tager en uventet drejning da Dace gør det som Daire har frygtet allermest - og hvordan kommer man tilbage fra det?
Denne bog er mindst ligeså spændende som nr. 1, hvis ikke mere! Der sker noget hele tiden, virkelig spændende! Samtidig begynder vi at se historien fra Daces synsvinkel, hvilket gør at man får et indblik i hans opvækst og hans følelser, som vi ikke fik i nr. 1. En rigtig spændende bog - glæder mig allerede til nr. 3, da den her slutter med noget af en cliffhanger!
Faka:
Forlag: Alvilda
Udgivet i 2013
Original titel: Echo
362 sider
Etiketter:
familie,
fantasy,
gud,
indianer,
kærlighed,
magi,
ungdomsbog,
venskab,
ya,
young adult
mandag den 23. december 2013
Louise Haiberg; Oprører
Louise Haiberg; Oprører (Dæmondræberen, #1)
Jeg tænkte lidt i starten at det her bare var ligesom alle de andre engle/dæmon-bøger jeg efterhånden har læst, men jeg må sige at jeg blev glædelig overrasket!
Vi følger Dominic er en af Lucifers sønner, en dæmon der har udkæmpet mange krige på jord og som har nydt at pine sjæle i Helvede. Det vil sige, indtil han begyndte at kede sig. Han finder ud af at der er meget større glæde og tilfredsstillelse i at slå sin egen slags ihjel, men det er ikke helt ufarligt. Dominic befinder sig pludselig på flugt fra sine gamle venner og han begynder at opgivet håbet om at engang at få fred og ro. Indtil ærkeenglen Michael tropper op og tilbyder ham noget han ikke kan sige nej til.
Dom får nu fred og ro til at nyde tilværelsen, penge, sprut og kvinder, indtil han bliver kontaktet af en falden engel der viser sig at være mere betydningsfuld end han kunne forestille sig.
Bogen er godt skrevet og Dominic har virkelig humor (det vil han i hvert fald gerne udstråle) og forstår virkelig at pisse alt og alle virkelig grundigt af. Udover at følge Dominic i nutiden, rejser vi tilbage i tiden og ser hans kamp fra en af Lucifers ynglings engledræbere, til eftersøgt dæmondræber. Dette er med til at give et indblik i hvilke følelser og tanker Dominic gjorde sig inden han traf sig valg om at blive på jorden og passe på menneskene.
Læs den hvis du har brug for en lidt anderledes og dog stadig meget traditionstro engle/dæmon-bog, som er fyldt med kampscener, blod samt venskab og kærlighed.
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i 2013
482 sider
tirsdag den 19. november 2013
Danielle Trussoni; Engleriget
Nu håber jeg ikke der går tre år mere for bog nr. 3 - suk en ventetid! Især når bøgerne efterlader en hængende ud over en klippeside, med meget lidt at holde fast i. Der er gået 10 år siden vi forlod Verlaine, efter han har set sin elskede Evangeline forvandle sig til en af de skabninger han er ude efter at slå ihjel. Men er Evangeline nu også som disse skabninger? I de 10 år der er gået er Verlaine blevet en udlært som englejæger, og dette arbejde passer ham godt, men da han en dag endelig finder Evangeline igen begynder et kampløb mod uret, for at finde en modgift – eller et våben, der kan en gang for alle kan skille verden af med disse skabninger.
Denne bog er ligesom den første utrolig spændende og velskrevet, man keder sig bestemt ikke og bliver overrasket gang på gang – især over den uventede drejning historien tager til slut …
Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet på dansk i 2013
313 sider
L.A. Weatherly; Angel - Frihed
Jeg har ventet længe på sidste bind af Angel serien, og da jeg så den i boghandlen, vidste jeg bare at jeg måtte have den med hjem. For ville Willow, Alex og Seb virkelig klare det? I starten af bogen virker det meget usandsynligt, og selvom jeg hele tiden har heppet på Willow og Alex's forhold, må jeg indrømme at der var tidspunkter hvor jeg faktisk var i tvivl om det virkelig skulle være de to.
Denne bog spænder over længere tid end de to foregående bøger, men det gør bestemt ikke handlingen langtrukken eller kedelig - nærmest mere det omvendte. Jeg har nydt at læse den, for ikke alene står vores venner overfor de sværeste valg de nogensinde har stået overfor, men de står også overfor at skulle forsøge at redde hele jordens befolkning. Om det lykkedes, må I selv læse jer til, men vil fortælle at det bestemt ikke er kedelig læsning. Der er plads til både latter og humor, selvom jorden er ved at gå under. En enkelt tåre har også sneget sig ind hist og her, for Willow oplever den største sorg man kan forestille sig - mere end en gang.
Læs den og nyd den - om den slutter som den skal, ja, måske?
Fakta:
Forlag: Carlsen
Udgivet på dansk i 2013
543 sider
Etiketter:
dæmoner,
engle,
fantasy,
fred,
gud,
krig,
kærlighed,
ungdomsbog,
venskab,
ya,
young adult
Abonner på:
Opslag (Atom)






