Jennifer Bell; Den bøjede mønt

Jennifer Bell; Den bøjede mønt (De Ualmindelige, #1)

Bagsidetekst:
Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er, som det ser ud ...

Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor, hvor almindelige ting har magiske kræfter.

Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed - før det er for sent ...

Jeg har læst flere anmeldelser af denne bog, som omtaler den som den nye Harry Potter. For mig er det utrolig store sko at skulle fylde ud, og selvom "Den bøjede mønt" er god, er der stadig et stykke vej op til Potter-status, i hvert fald i mit hoved.

Det er dog bestemt ikke fordi bogen er dårlig - på ingen måde. Jeg var fanget fra første side - eller ord (jeg hørte den som lydbog) - og jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Historien er meget medrivende og spændende. Også til tider lidt uhyggelig, men det passer alt sammen til historien - Harry Potter var også lidt uhyggelig en gang i mellem.

Målgruppen for "Den bøjede mønt" kan fint være dem der stadig er lidt for unge til Potter. Sproget er ikke svært, der er dog - ligesom i Potter - anderledes ord, end dem vi kender, men dem lærer man hurtigt at kende. Skrivestilen er også nem at gå til og hele historien har et rigtig godt flow. Kapitlerne er forholdsvis korte, så man kan også fint læse lidt og holde pause - ikke at jeg var særlig god til det.

Jeg kan dog ikke lade være med at trække lidt flere paralleller til Potter; vi har en virkelig verden, med en skjult parallel verden. Vi har dem der har magiske evner, og dem der ikke har. Som i denne bog hedder "muckere" - i Potter er det "mugglere". Vi har tre venner der skal løse gåder for at nå frem til sandheden bag mysteriet - lyder det også bekendt? Når de ting så er nævnt, synes jeg bestemt at Jennifer Bell har skrevet en original og finurlig fortælling, som både vil underholde store og små.

Forfatterens ide med at give almindelige ting, ualmindelige evner, synes jeg er rigtig fin - og ja, man bliver måske lidt paranoid - er min citronpasser også en lampe? Og hvad kan min toiletbørste? Jeg kunne lide historien meget mere end jeg havde troet, og jeg glæder mig meget at læse mere - for der er helt klart lagt op til flere spændende sager som Ivy, Seb og vennerne skal løse!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original titel: The Uncommoners - The crooked sixpence
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 347
5 ud af 5 stjerner

Post readathon

Post readathon

Jeg lovede jeg ville skrive om hvordan readathon på biblioteket foregik - og det vil jeg gøre her! Der er nu gået et par dage, jeg har fået sovet (dog stadig ikke nok) og jeg er blevet lidt friskere. Jeg var syg dagen op til readathon - rigtig øv! Jeg besluttede mig for at det bedste var at tage en dag i sengen, så jeg kunne blive frisk til readathon, det var klogt gjort! For selvom jeg var fuldstændig bombet fredag og i går, så havde det været endnu værre hvis ikke jeg havde haft den dag i sengen.

Klokken lidt i 12 i torsdags begyndte de første deltagere så at møde op på biblioteket. Der var en helt særlig, lidt hektisk, men spændt stemning. Mange mødte op med soveposer, liggeunderlag og hovedpuder samt snacks og bøger. Alle mødte op med godt humør!

Jeg vil lige sige, som sidebemærkning, at min morgen havde været vildt kaotisk, da jeg vågnede klokken 5 og ville se hvad klokken var, men opdagede til min skræk og rædsel at min mobil var død i løbet af natten. Som i fuldstændig død. Total færdig. Prøv lige at spørge om det gav mig sved på panden? Suk, en dårlig start!


Nå, men panikken havde dog lagt sig, da vi gik i gang med at læse. Vi havde forsøgt at gøre det hyggeligt nede i vores ene kælderrum, med hængekøjer, sækkestole og sofaer. Her stod også tavlen hvorpå vi holdt status for hvor meget vi havde læst. Samtidig kunne man, hele døgnet igennem lave blackout poetry, hvis man lige trængte til at lave noget andet.

Da alle havde fundet pladser gik vi i gang med at læse. Undervejs havde vi lavet forskellige aktiviteter; digt/historie ud af bogrygge, byg et bogtårn, fantasy quiz ved Nanna Foss og Randers Bibliotek, rundvisning i biblioteket efter lukketid, natløb og konkurrencer, højtlæsning, kahoot og morgengymnastik. Ungerne tog det i stiv arm og hyggede sig med alt det vi diskede op med. Vi havde lavet disse aktiviteter med 2-3 timers interval og det fungerede rigtig godt. Det gjorde at der stadig var tid til at fordybe sig i ens bog, inden man skulle lave noget andet.

Jeg havde frygtet det ville blive svært at holde mig vågen - det var det også, men først henad de tidlige morgentimer. Omkring kl. 5 fik jeg lige sovet 30 minutter. Jeg ved ikke om det var fordi jeg jo (sammen med mine kollegaer) var ansvarlig for ungerne, at jeg ikke havde det godt med at lægge mig til at sove, eller om jeg bare var høj på energi og stemning. Ungerne var også oppe - og lad mig sige det pænt, det var ikke alle der fik læst lige meget. Flere gange måtte vi minde dem om, at det jo var et readathon de havde meldt sig til, ikke en talkathon.

Om morgenen kunne man dog godt mærke at ungerne var lige så brugte som vi var. Det var ikke alle der havde sovet, nogle lidt, andre mere. Men vi gjorde dog en indsats for at sætte en god slutspurt ind og få læst en masse inden vi var færdige. Da vi nærmede os slutningen, måtte jeg også sige stop - mit hoved kunne simpelthen ikke mere. Vi lavede badges til dem der gerne ville have det, hvor de kunne skrive på hvor mange sider, bøger eller lydbøger de havde læst/hørt - det var der mange der gerne ville. Samtidig fik de udleveret et fint diplom hvor der stod at de havde gennemført.

Det blev til 10.566 læste sider i alt! 188 bøger! Jeg er vildt imponeret! Især et par drenge gav den virkelig gas og havde læst over 1200 sider - hver! Respekt!

Alt i alt må jeg sige at det gik over al forventning. Ja, der var lidt småproblemer undervejs, men det kan vel ikke undgås. Jeg håber dog at alle havde en virkelig god oplevelse - det virkede i hvert fald sådan. Ingen blev kede eller sure, og alle gik derfra med et smil på læben. Jeg var selv meget glad, stolt og ikke mindst træt da jeg gik hjem i fredags, og jeg helt klar på at holde det igen en anden gang!

Mette Vedsø; Hest horse pferd cheval love

Mette Vedsø; Hest horse pferd cheval love

Bagsidetekst:
Fnok er mælkebøttefrø med faldskærm. Taxa er en pige, der egentlig hedder Vanessa. Naja er et navn, der lyder både som nej og ja. Solsikkepiger der piger, der interesserer sig for drenge, ikke heste.

Taxa plukker en mælkebøtte og puster, der er kun én lille faldskærm tilbage, og Taxa nikker. "Én kæreste," siger hun. Hun vil gerne have, at Naja spørger hvem det er, men det gider Naja ikke. 
"Det hedder en fnok," siger Naja.
"Hvad siger du? Fuck?" griner Taxa.
"Jeg sagde fnok."
"Fuck en fnok."
"Hold nu op, det lyder klamt." Naja vender rundt. "Jeg går tilbage."

Det er længe siden jeg er stødt på en så æstetisk smuk børneroman - og egentlig vil jeg ikke kalde det en børneroman, men en roman, for målgruppen er ikke kun børn, men mere om det senere. Forsiden af bogen er prydet med mælkebøtter og titlen skrevet i håndskrift og som de digte man lavede som børn - fx sødtøs. Mælkebøtterne på forsiden kan tolkes som symbol på et af de helt store temaer i bogen: at vokse op og forandre sig.

Taxa og Naja kommer fra vidt forskellige samfundslag. Taxa bor i et "slumkvarter", som Naja ikke bryder sig om, og hun sover der da også kun én gang. Naja kommer fra et lidt pænere kvarter. Det de to piger har sammen, er deres kærlighed til heste. De går på samme rideskole og tilbringer meget tid sammen der. De er uadskillelige. Lige indtil Taxa begynder at interessere sig for drenge og begynder at hænge ud med de lidt større piger. Taxa og Najas venskab begynder at smuldre, for Naja er slet ikke der hvor Taxa er. Da Taxa ikke længere vil passe den hest hun har ansvaret for på rideskolen, stilles Naja i et svært dilemma. En af de nye piger, Silke, vil nemlig gerne passe heste, men kan Naja være det bekendt overfor Taxa?

Historien er på samme tid både rørende og rå. Den er rørende fordi Mette Vedsø formår på fineste vis at beskrive Najas følelser, på en kort og præcis måde, men som på ingen måde er hård og kontakt. Den er rå fordi Naja lærer at verden ikke er nem at færdes i, men at det kræver færdigheder og evner, der kan være svære at forstå når man kun er et barn.

Udover Mettes fantastisk malende sprog, er illustrationerne af mælkebøtter hele vejen igennem bogen også med til at give en et poetisk udtryk. Selvom bogen er kategoriseret som en børnebog, vil jeg bestemt også mene at voksne kan blive klogere af at læse den. Den giver et indblik i hvordan venskaber opstår og forgår, som fx forældre nok kan have svært ved at sætte sig ind i.

Det er i det hele taget en utrolig flot og gennemført roman som jeg nød at læse og som jeg giver mine varmeste anbefalinger!

Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 129
5 ud af 5 stjerner

Juan Díaz Canales; Fraternity 1-2

Juan Díaz Canales; Fraternity 1-2

Bagsidetekst på bind 1:
Siden tidernes morgen har mennesket forgæves søgt efter den perfekte samfundsmodel. I midten af 1800-tallet mener den amerikanske rigmand Robert McCorman endelig at have fundet den. 

Med hjælp fra en blandet gruppe idealistiske mænd og kvinder grundlægger han kolonien New Fraternity, som repræsenterer en revolutionerende ide i den nye verden. Men med den unge nations syndefald i borgerkrigens systematiske brodermord bliver gamle dæmoner vagt til live. 

I skoven nær kolonien finder man det vilde barn Emile, som ligestillingsforkæmperen Fany Zoetrope tager til sig. Emile bliver det tavse vidne til de dramatiske begivenheder, som en gruppe desertører forårsager, da de søger tilflugt i kolonien. Samtidig strejfer et mærkeligt og foruroligende væsen omkring ved landsbyen, hvor det bringer tvivl og konflikter med sig. 

Hvad er forbindelsen mellem væsnet og Emlie? Kan New Fraternity overleve denne nye trussel?

Jeg forsøger at blive bedre til at læse tegneserier. Ikke af nogen speciel grund, men mest fordi jeg overhørte et par lærer der var på besøg på min arbejdsplads, snakke om at deres elever havde svært ved at læse tegneserier, fordi de ikke gjorde det i deres fritid. Jeg vil give dem ret. Jeg har ikke holdt det ved lige, og jeg kan mærke at jeg har svært ved at finde ud af det, især hvilken rækkefølge felterne skal læses i. Det vil jeg, som sagt, forsøge at lave om på.

Og hvad kan være bedre end en ny tegneserie af manden bag Blacksad? En tegneserie jeg har læst for noget tid siden, men netop genlæst. Jeg er helt vild med den, så jeg tænkte at "Fraternity" også måtte være godt. Det er det bestemt også! Selvom der er visse ting jeg stadig er lidt i tvivl om, og ikke helt forstår, men jeg kan lide den alligevel.

90 % af min grund for at jeg kan lide den, handler om illustrationerne! De er virkelig smutte. De kan godt være barske, bizarre og ikke særlig rare, men det passer til den bizarre historie der fortælles og giver virkelig et ekstra lag på fortællingen.

Der er flere steder hvor illustrationerne står alene eller hvor der er minimal med tekst og det giver en helt speciel læseoplevelse. Læseren skal nemlig selv regne tingene ud, og det gør at man er lidt på detektivarbejde. Samtidig er de meget stemningsfulde og holdt i meget neutrale farver, hvilket igen underbygger den helt specielle stemning der er i bogen.

Som sagt er jeg stadig lidt i tvivl om fx monstrets rolle i bogen, udover at den er helt central, ville jeg faktisk gerne have set mere til den. Desværre kommer der nok ikke flere bind, så måske skal der en genlæsning til, før jeg forstår budskabet. Lige meget hvad, så er det en virkelig flot læseoplevelse, som jeg havde svært ved at ryste fra mig da jeg var færdig!

Fakta:
Forlag: Shadow Zone
Original titel: Fraternity
Udgivet i: 2011 (på fransk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 56 (bind 1) og 55 (bind 2)
5 ud af 5 stjerner

Emil Blichfeldt; Roboys 1-3 [Sponsoreret]

Emil Blichfeldt; Roboys 1-3 [Sponsoreret indlæg af Calibat]

Bagsidetekst fra "Kobbernøglen"
Slam! Lærerens hånd landede tungt på bordet foran Benjamin, så han næsten tabte sin mobil. "Ok, Benjamin, så det er ud! Du kan forklare nede på kontoret, at du igen sidder og spiller i timen."

Når der skal spilles i skoletiden, kan det give problemer at være hardcore gamer. Det erfarer Benjamin og Nadim, der stilles over for valget mellem en ubehagelig skole-hjem samtale eller at deltage i et forsøg med et helt nyt spil. Valget er nemt, men drengene opdager hurtigt, at det ikke er et helt normalt spil, de er gået i gang med.

Tænk hvis du, som straf for at spille computer i skolen, bliver sendt afsted for at teste et nyt computerspil? Et spil der viser sig at være meget mere end et spil. Hvordan ville du have det med det?

Først synes Benjamin og Nadim at det er mega fedt! De er begge to meget habile computerspils spillere og går op i det med liv og sjæl, men dette spil er lidt mere skræmmende end hvad de havde forventet. For pludselig befinder de sig i et spil, hvor de rent faktisk kan gå hen og komme slemt til skade ... måske endda dø!

Historien er skrevet i et nemt forståeligt sprog - den kan både bruges som selv læs og som højtlæsning. Der er illustrationer undervejs, som passer rigtig godt til handlingen - dog synes jeg det er lidt ærgerligt at flere af dem er de samme hele vejen igennem historien. Der kunne godt være lidt variation. Illustrationer og tekst er, på trods af gentagelserne, rigtig gode sammen.

Samtidig tager historien nogle ret vigtige emner op. Hvor langt vil vi, som mennesker, gå for at redde dem vi holder af fra sygdom? Vil vi ofre andre? Hvor langt kan vi gå før det er etisk ukorrekt? Hvilke konsekvenser har al for meget computerspil for os som personer? Mister vi nogle sociale kompetencer? Får vi andre?

Selvom historien godt kan være lidt uhyggelig til tider, er den ikke som sådan skræmmende. Hvis du er til computerspil, action og spænding så er denne serie lige noget for dig. Historien er fortalt i et hæsblæsende sprog, der ikke efterlader meget tid til eftertanke - ligesom hvis du spillede computerspil.

Tak til Calibat for boggaven.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2017
Antal sider: "Kobbernøglen": 79; "Sølvnøglen": 77 og "Guldnøglen": 79
4 ud af 5 stjerner