Bagsidetekst på bind 1:
Siden tidernes morgen har mennesket forgæves søgt efter den perfekte samfundsmodel. I midten af 1800-tallet mener den amerikanske rigmand Robert McCorman endelig at have fundet den.
Med hjælp fra en blandet gruppe idealistiske mænd og kvinder grundlægger han kolonien New Fraternity, som repræsenterer en revolutionerende ide i den nye verden. Men med den unge nations syndefald i borgerkrigens systematiske brodermord bliver gamle dæmoner vagt til live.
I skoven nær kolonien finder man det vilde barn Emile, som ligestillingsforkæmperen Fany Zoetrope tager til sig. Emile bliver det tavse vidne til de dramatiske begivenheder, som en gruppe desertører forårsager, da de søger tilflugt i kolonien. Samtidig strejfer et mærkeligt og foruroligende væsen omkring ved landsbyen, hvor det bringer tvivl og konflikter med sig.
Hvad er forbindelsen mellem væsnet og Emlie? Kan New Fraternity overleve denne nye trussel?
Jeg forsøger at blive bedre til at læse tegneserier. Ikke af nogen speciel grund, men mest fordi jeg overhørte et par lærer der var på besøg på min arbejdsplads, snakke om at deres elever havde svært ved at læse tegneserier, fordi de ikke gjorde det i deres fritid. Jeg vil give dem ret. Jeg har ikke holdt det ved lige, og jeg kan mærke at jeg har svært ved at finde ud af det, især hvilken rækkefølge felterne skal læses i. Det vil jeg, som sagt, forsøge at lave om på.
Og hvad kan være bedre end en ny tegneserie af manden bag Blacksad? En tegneserie jeg har læst for noget tid siden, men netop genlæst. Jeg er helt vild med den, så jeg tænkte at "Fraternity" også måtte være godt. Det er det bestemt også! Selvom der er visse ting jeg stadig er lidt i tvivl om, og ikke helt forstår, men jeg kan lide den alligevel.
90 % af min grund for at jeg kan lide den, handler om illustrationerne! De er virkelig smutte. De kan godt være barske, bizarre og ikke særlig rare, men det passer til den bizarre historie der fortælles og giver virkelig et ekstra lag på fortællingen.
Der er flere steder hvor illustrationerne står alene eller hvor der er minimal med tekst og det giver en helt speciel læseoplevelse. Læseren skal nemlig selv regne tingene ud, og det gør at man er lidt på detektivarbejde. Samtidig er de meget stemningsfulde og holdt i meget neutrale farver, hvilket igen underbygger den helt specielle stemning der er i bogen.
Som sagt er jeg stadig lidt i tvivl om fx monstrets rolle i bogen, udover at den er helt central, ville jeg faktisk gerne have set mere til den. Desværre kommer der nok ikke flere bind, så måske skal der en genlæsning til, før jeg forstår budskabet. Lige meget hvad, så er det en virkelig flot læseoplevelse, som jeg havde svært ved at ryste fra mig da jeg var færdig!
Fakta:
Forlag: Shadow Zone
Original titel: Fraternity
Udgivet i: 2011 (på fransk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 56 (bind 1) og 55 (bind 2)
5 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar