Bagsidetekst:
Fnok er mælkebøttefrø med faldskærm. Taxa er en pige, der egentlig hedder Vanessa. Naja er et navn, der lyder både som nej og ja. Solsikkepiger der piger, der interesserer sig for drenge, ikke heste.
Taxa plukker en mælkebøtte og puster, der er kun én lille faldskærm tilbage, og Taxa nikker. "Én kæreste," siger hun. Hun vil gerne have, at Naja spørger hvem det er, men det gider Naja ikke.
"Det hedder en fnok," siger Naja.
"Hvad siger du? Fuck?" griner Taxa.
"Jeg sagde fnok."
"Fuck en fnok."
"Hold nu op, det lyder klamt." Naja vender rundt. "Jeg går tilbage."
Det er længe siden jeg er stødt på en så æstetisk smuk børneroman - og egentlig vil jeg ikke kalde det en børneroman, men en roman, for målgruppen er ikke kun børn, men mere om det senere. Forsiden af bogen er prydet med mælkebøtter og titlen skrevet i håndskrift og som de digte man lavede som børn - fx sødtøs. Mælkebøtterne på forsiden kan tolkes som symbol på et af de helt store temaer i bogen: at vokse op og forandre sig.
Taxa og Naja kommer fra vidt forskellige samfundslag. Taxa bor i et "slumkvarter", som Naja ikke bryder sig om, og hun sover der da også kun én gang. Naja kommer fra et lidt pænere kvarter. Det de to piger har sammen, er deres kærlighed til heste. De går på samme rideskole og tilbringer meget tid sammen der. De er uadskillelige. Lige indtil Taxa begynder at interessere sig for drenge og begynder at hænge ud med de lidt større piger. Taxa og Najas venskab begynder at smuldre, for Naja er slet ikke der hvor Taxa er. Da Taxa ikke længere vil passe den hest hun har ansvaret for på rideskolen, stilles Naja i et svært dilemma. En af de nye piger, Silke, vil nemlig gerne passe heste, men kan Naja være det bekendt overfor Taxa?
Historien er på samme tid både rørende og rå. Den er rørende fordi Mette Vedsø formår på fineste vis at beskrive Najas følelser, på en kort og præcis måde, men som på ingen måde er hård og kontakt. Den er rå fordi Naja lærer at verden ikke er nem at færdes i, men at det kræver færdigheder og evner, der kan være svære at forstå når man kun er et barn.
Udover Mettes fantastisk malende sprog, er illustrationerne af mælkebøtter hele vejen igennem bogen også med til at give en et poetisk udtryk. Selvom bogen er kategoriseret som en børnebog, vil jeg bestemt også mene at voksne kan blive klogere af at læse den. Den giver et indblik i hvordan venskaber opstår og forgår, som fx forældre nok kan have svært ved at sætte sig ind i.
Det er i det hele taget en utrolig flot og gennemført roman som jeg nød at læse og som jeg giver mine varmeste anbefalinger!
Fakta:
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 129
5 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar